Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Transkript

1 Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration vs. differentiering Skovdyrkningssystemer og driftsformer Træarternes produktivitet og vækstrytme Træarternes tilpasning til fremtidens klima og andre udfordringer - risikospredning og træartsportefølje Kulturmetoder omkostninger, blandingskulturer, hjælpetræer, vildt

2 Baggrund Globalt har mennesket ryddet ca. halvdelen af Jordens skove Danmark er ca. 14% skovdække naturligt ville DK sandsynligvis have været ca. 85% skovdækket Skovrydningen er stadig anvarlig for ca % af CO 2 -stigningen i atmosfæren Fornyet fokus på biomasseproduktion I DK (EU) opruster landbruget via Grøn Vækst o.lign. EU vil i 2020 kunne dække 25%? af energiforbruget m. vedvarende energi; i 2050 er ønsket 100% Klimaet forandrer sig hurtigt Nye sygdomme, skadedyr og invasive arter dukker hele tiden op Loss of Original Forest Cover Se f.eks.: Skove og plantager 2008, Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Lars Vesterdal, Bruno Bilde Jørgensen og Annemarie Bastrup-Birk (2009):, Skov & Landskab, Hørsholm, s. ill Percent 40 Loss Asia- Pacific Africa Europe Latin America North America Krishnaswamy, A. and Hanson, A. (Eds.), 1999

3 Bæredygtighed i landskabshistorien: Europæiske landskaber og skove befandt sig for 200 år siden ved et slutpunkt efter århundredes ikke-bæredygtig overudnyttelse Langsigtede visioner for bæredygtighed blev gennemført i praksis for fremtidige generationer Idag er vi gode til at formulere bæredygtighedsbegrebet; men får vi det også omsat i praksis? Caspian Forest, Iran 2004 (Q. castanaifolia)

4 Mål: Bæredygtig og flersidig forvaltning af skovene Økologi, biodiversitet og miljø Produktion og økonomi FSC Træ og talrige andre ydelser til ejer og samfund PEFC Social dimension... det bæredygtige målområde...

5 Hvor specifikt kan der skeldnes mellem bæredygtighed og ikke bæredygtighed? Økologi, Produktion Pragmatisme og realisme Social Hvad er da ikke bæredygtigt? urørt skov? dyrehave m. offentlig adgang? plantage af eg eller bøg? plantage af højtydende nåletræer, douglasgran, grandis, sitka, rødgran?

6 Opfattelsen af bæredygtighed handler i høj grad om opløsningen i tid og rum: hvilken helhed betragtes eller hvilken rummelig opløsning? den tidslige opløsning nutidens behov vs. fremtidige generationers funktions-integration versus funktions-differentiering?

7 Økologi, biodiversitet og miljø Tidsmæssig opløsning og horisont fortid og fremtid? hvad er målene? efterlader vi skove med tilstrækkelige mængder og kvaliteter af natur / biodiversitet / rum for naturlige processer? Rahbek, 2008 Nielsen og Buchwald, 2010

8 Produktion og økonomi - hvad er fremtidens udbud og efterspørgsel? - efterlader vi skove med tilstrækkelig produktivitet og vedmasse til fremtidige generationer?

9 nåletræer var i høj grad en betingelse for restaureringen af vort landskab siden 1870 især de NV-amerikanske har stort potentiale god sundhed, stabilitet og klimatilpasningsevne Træartsforsøg, Løvenholm, Danmark - etableret 1965 Produktion og økonomi Nåletræerne er stort set alle introducerede træarter:

10 ... terminologi mange muligheder for at blive forvirret! skovdyrkningssystemer driftsform / skovdyrkningsmæssig tilgang økosystem forvaltning Pas på ikke at forveksle mål og midler!

11 Skovbruget er i mellemtiden næsten blevet glemt, som et produktivt erhverv: 20 år gammel regeringsbeslutning om at fordoble skovarealet herhjemme står i stampe typiske skovrejsningprojekter har stort set ikke produktion som erklæret målsætning Skovenes produktivitet kan øges med enkle midler indenfor en ekstensiv, billig og miljøvenlig tilgang: Undgå fortidens fejl fra den perfektionistiske produktionsskovbrug Reformer og introduktion af den naturnære tilgang var tiltrængt aht. flersidigheden Træartsvalg vi råder over både over meget produktive nåle- og løvtræarter Lokalitetstilpasning både for at opnå ønsket produktivitet og nødvendig stabilitet Foryngelsesmetoder: Ammetræer og forkulturer tjener et dobbelt formål forøger produktionen og genskaber skovklima!

12 Produktivt skovbrug m. f.eks. nåletræer eller popler behøver ikke ligne en træfabrik overalt...

13 Skovbruget kan dyrke skov med høj produktivitet, stabilitet, fleksibilitet og sundhed samtidig med andre mål tilgodeses (flersidighed) - her ses douglasgran og rødgran i Nr. Risager Plantage, Midtjylland - dyrkningssystemet kan let udvikles i retning af flere etageret struktur med f.eks. gruppeforyngelser - driftsform: Naturnær - novel forest ecosystems...

14 Landbrugets svar på biomasseproduktion... - produktiviteten formodentlig mindre end i skovbruget

15 Naturnær skovdrift m

16 Pioner / hjælpetræarter i dobbeltfunktion renafdrifter eller v. skovrejsning: f.eks. poppel og lærk hurtig skovtilstand og produktion hurtigt udbytte til bioenergi eller cellulose meget ekstensivt og miljøvenligt hjælper mere sarte arter f.eks. bøg, douglas, grandis billige at etablere (4.000 kr/ha) baner vejen for billig etablering hovedtræarterne (fx bøgesåning kr/ha)