M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse

Transkript

1 i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi IGN Rapport Oktober 2013 Endelig revision januar 2014

2 Titel Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi Forfattere Lars Graudal 1, Ulrik Braüner Nielsen 1, Erik Schou 1, Bo Jellesmark Thorsen 2, Jon Kehlet Hansen 1, Niclas Scott Bentsen 1, Vivian Kvist Johannsen 1 1 KU, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning/Skov & Landskab 2 KU, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi/Skov & Landskab Bedes citeret Graudal, L., Nielsen, U.B., Schou, E., Thorsen, B.J., Hansen, J.K., Bentsen, N.S., og Johannsen, V.K. (2013): Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, 86 s. ill. Udgiver Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Rolighedsvej Frederiksberg C Tlf Ansvarshavende redaktør Niels Elers Koch ISBN Forsidefoto Vivian Kvist Johannsen Publicering Rapporten er udelukkende publiceret på Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse Skriftlig tilladelse kræves, hvis man vil bruge instituttets navn og/eller dele af denne rapport i sammenhæng med salg og reklame. Note, januar 2014 Nærværende rapport er udarbejdet af IGN for Naturstyrelsen i Resultater af arbejdet har været præsenteret løbende, senest i efteråret Publikationen indeholder de endelige kvalitetssikrede beregninger, som på enkelte punkter afviger fra de foreløbige resultater, der hidtil har været tilgængelige. Omsætning fra træmasse til energi var fejbehæftet og produktiviteten i kombinations scenarier svarede ikke i alle tilfælde til de ønskede virkemidler. Disse forhold er nu korrigeret. Tillige er foretaget en uddybende nuancering af effekten af enkelte af de skovdyrkningsmæssige virkemidler, som er rapportens centrale indhold.

3 i n s t i t u t f o r g e ov i d e n s k a b og naturforvaltning københavns universitet M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi Lars Graudal, Ulrik Braüner Nielsen, Erik Schou, B o J e l l e s m a r k T h o r s e n, J o n K e h l e t H a n s e n, Niclas Scott Bentsen, og Vivian Kvist Johannsen IGN Rapport Oktober 2013 Endelig revision januar 2014

4 Indhold SAMMENDRAG INTRODUKTION SKOVENESUDVIKLINGIDANMARKMODENBIOBASERETDAGSORDEN FORMÅL METODEOGAFGRÆNSING...9 RATIONALEOGPOTENTIALETFORUDVIDELSEAFTRÆPRODUKTIONEN RATIONALET:PRODUKTIONOGFORBRUGAFTRÆ,GLOBALTOGNATIONALT POTENTIALET BRUGAFTRÆOGDYRKNINGAFSKOVTILAFDÆMPNINGAFKLIMAFORANDRINGER...24 DEENKELTEVIRKEMIDLER VURDERINGAFMILJØEFFEKTER SKOVREJSNING ARTSVALGVEDSKOVREJSNING OMDRIFTSALDER FORYNGELSEAFEKSISTERENDESKOV URØRTSKOV/BIODIVERSITETSSKOV VALGAFHUGSTGRADOGAFLÆGNINGAFSORTIMENTER FORÆDLING ØVRIGEVIRKEMIDLER SAMMENFATNINGALLEBEHANDLEDEVIRKEMIDLER...55 UDVALGTESCENARIERSEFFEKTPÅPRODUKTION,OPBYGNINGAFVEDMASSEOGCO 2 BALANCE HØSTOGUDBYTTEFORFIRESCENARIER KLIMAETSBETYDNING DEFAKTISKEEFFEKTER:ÆNDRINGERIPRODUKTION,STÅENDEMASSEOGBIDRAGTILCO 2 BALANCEN...68 DISKUSSIONOGKONKLUSIONER RAPPORTENSBEGRÆNSNINGER MULIGHEDERFORATØGEPRODUKTIONEN:FORSYNINGENMEDRÅTRÆ SAMSPILLETMELLEMBIOMASSEPRODUKTIONENOGSKOVENESANDREVÆRDIER,VELFÆRDSØKONOMISKEASPEKTER OMRÅDERMEDBEHOVFORVEJLEDNINGTILPRAKSIS...76 REFERENCER...78 BAGGRUNDSNOTATER

5 Sammendrag Danmarkstårforanstoreudfordringermedomlægningafenergiforsyningogimødegåelseafklimafor andringer.planener,atdanmarki2050skalværeovergåethelttilvedvarendeenergi,ogatvioverde kommendeårskalreducerevortudslipafco 2 megetmarkant. Denforeliggenderapportgiverenvurderingafpotentialetfor,hvordanskovbrugetiDanmarkkanmedvirke hertil.rapportenerudarbejdetafskov&landskabvedkøbenhavnsuniversitetfornaturstyrelsen, Miljøministerieti2013. Itilknytningtildennerapport,medbilagiformafetantalbaggrundsnotater,ertilligeudarbejdetenkort versionundertitlen Danskskovbrugsmuligebidragtiløgettræproduktionogimødegåelseafklimafor andringer Rapportens grundlag og begrænsninger Rapportenvurderermulighederneforatøgeproduktionenogoptimereudnyttelsenaftræressourcenide danskeskovepåenklimavenligmådeogunderpassendehensyntilskovenesøvrigefunktioner,derekrea tive,miljøbeskyttelsenibredereforstandogsomlevestedforbiologiskmangfoldighed. Foratvurderehvormegetskovenesvækstkanøges,erdertagetudgangspunktihvormegetnyskov,der etableres,ogihvordanskoveneidagserud:hvorstorearealer,hvilketræarter,deresalderogstørrelse, hvormegetoghvorhurtigtdevokser,hvadoghvormeget,deridagbliverfældet,hvorgamletræerneer, nårdetsker,hvadhøstenaftræbliverbrugttil,hvordanmanerstatterdetræer,somfældesmednye træer,oghvilketplantematerialederbruges. Alledisseparametrekendesmedvarierendegradafnøjagtighedfradetnationaleskovovervågnings program,hvormanhvertårindsamlerdatatilbelysningafdisseforhold. Deterderformuligtatopstillemodellerforskovenestræproduktionsomfunktionafdisseparametreeller virkemidler,somdeogsåbenævnes,fordideterdeforhold,vikanvarieregennemskovdyrkningsmæssige tiltag. Rapportenpræsenterernogleresultaterafenrækkesimuleredescenarier,derkombinererforskelligeskov dyrkningsmæssigevirkemidler,sompåvirkerudbyttetaftræfradedanskeskoveoverdenæsteknap100 år.fokuserentydigtpåbetydningenafdeforskelligevirkemidlerformængdenafråtræ,derproduceresog afhændessomhenholdsvisgavntræogbiomasse/energitræ,samtmængdenaftræogbiomasse,derop hobesidedanskeskove. Rapportenbelyserkunenbeskedendelafdevelfærdsøkonomiskeeffektersomenimplementeringafde forskelligevirkemidlerogscenariermåttehave,fordidenikkeopgørdeforskelligevirkemidlerogscena rierseffekterpåværdierknyttettilf.eks.rekreativeanvendelser,grundvandsbeskyttelse,biodiversitets beskyttelseoglandskabsmæssigekvaliteter,menherblotgiverenkvalitativvurderingafvirkemidlernes relativeeffekt. Skovens potentielle bidrag til produktion af træ og binding af CO 2 ForbrugaftræiDanmarkeromkring18millionerm 3 perår,fordeltmed8,5millionerm 3 tilenergi,45 millionerm 3 tilgavntræogrestentilpapir.herafkommmerca.3,5millionerm 3 fradedanskeskove,ca.3 5

6 millionerm 3 fraandrehjemligekilderogrestenpå1112millionerm 3 fraimport.rundtregnetaltsåen selvforsyningsgradpåunder1/3ogmedetbidragfraskovenepåknap20%. Samtidiglagrerskovenekulstof.Aleneidenståendeoverjordiskevedmasseerderaktuelt40millionertons kulstofmedensvagtstigendetendens,fordidenårligetilvækstiskoveneerstørreenddenårligehugst. Dissetalforhøstoglagringkanforbedresmegetbetydeligt.Høstenaftrævilfremmod2050kunneøges medmereend30%samtidigmed,atlagretafkulstofiskoveneøgestilsvarende.specieltvilandelenaftræ tilenergifradedanskeskovekunneøgesfraatudgøreomkring2%afvortenergiforbrugtilatståforop imod5%alleredei2020,mereend7%i2050oginærhedenaf13%i2100.enparallelstigningiskovenes kulstoflagerindebærer,atdensamledeårligefortrængingaffossiltkulstofogkulstofophobningiskovog skovprodukterkanøgesfraetniveaupåmindreend5millionertonsco 2 omårettil6millionertonsi2020, 79millionertonsi2050og1013millionertonsi2100,svarendetilenstigningframindreend10%tilover 20%afvortaktuelleårligeCO 2 udslip(niveau2011).hvisdeplanlagtereduktionsmålpå8095%forco 2 udledningernås,vildeti2050svaretiloverhalvdelenafdetårligeco 2 udslipogi2100værepåniveau hermed. Virkemidlerne Gennemgangenafvirkemidlervisersåledes,atdetermuligtatøgeproduktionenidedanskeskoveganske betydeligt,ogatdetvilværemuligtatbidragesignifikanttildanskeenergimålsætningeromenomstillingtil 100%vedvarendeenergii2050ogtilenmarkantreduktionafDanmarksCO 2 udslip. EtmegetvæsentligtvirkemiddeliDanmarkerenudvidelseafskovarealet.Detteeritrådmeddenallerede eksisterendeskovpolitiskemålsætningfra1989omatfordobleskovarealetindenforentrægeneration. Modelberegningernepegerimidlertidogsåpå,atandreskovdyrkningsmæssigetiltagikombinationkan væreafligesåstorbetydning.medhenblikpåatoptimerearealanvendelsenerdetnødvendigtibetydeligt omfangatsatsepårelativthøjproducerendeskove.detvilkræveinvesteringeribådeskovdyrkningog skovtræforædlingmedfokuspåtilpasningogproduktion. Anbefalinger til praksis Medhenblikpåkonkretimplementeringunderstøtterrapportensresultaterenrækkeafdeanbefalinger, somergivetafskovpolitiskudvalg(2011)ogi +10millionertonsplanen (2012).Ettætsamspilmellem forskning,udviklingogimplementering,samtmellemoffentligeogprivateaktørererafgørendeforatdisse anbefalingerkanblivetilvirkelighed. Irapportenpegespåenrækkeområderknyttettilnævnteanbefalingerogdeskovdyrkningsmæssigevirke midler,hvorderskønnesatværebehovforatudviklebedrebeslutningsgrundlagogredskabertilpraksis. Detdrejersigf.eks.ommodellerforskovrejsning,derfremmerproduktion,stabilitetogdiversitet,valgaf fremtidenstræarterogkulturmodellermedhenblikpåatsikretilpasningsdygtigedyrkningssystemer,brug afoptimaltplantematerialeogsammenhængmellemmereproduktorienteretogproduktoptimerendedrift pådenenesideogmiljøhensynpådenanden. Ensærligudfordringbliveratsikreskovtræernesstabilitetogdiversitet,somdetbærendeelementisko vensstrukturogrammefordetøvrigedyreogplanteliv,ienfremtidmedændretklima,risikofornye svampesygdommeoginsekter,ellerskiftikonkurrenceforholdetmellemalleredeeksisterende skadevoldereogskovtræerne. 6

7 1 Introduktion 1.1 Skovenes udvikling i Danmark mod en biobaseret dagsorden Formålenemeddriftenafdedanskeskove,herunderstatensskove,haridesidsteca.300årfordetmeste væretsammenfaldende,overvejendemedfokuspåproduktivefunktioner. Ovenpåskovenesnæstentotaleødelæggelseiløbetafdet17.og18.århundredefulgteenlangperiode medgenopbygning(restaurering),hvorformålenevaratsikreenvedvarendeproduktionafgavntræog brænde,atdæmpesandflugtogbeskyttelandbrugslandskabetmodyderligereødelæggelse,ogatbevare enbestandafvildtsomgrundlagforjagt.danmarkvarfradet20.århundredesbegyndelseprægetafvel ordnedeskovemedproduktionforøje(jf.f.eks.fritzbøger,1994,kulturskoven). Iløbetafdesidsteca.20årerdettetætteinteressefællesskabmellemstatogerhvervinogengradblevet udvisket.denøkonomiskeværdiafgavntræogbrændefaldtsamtidigmed,atderblevlagtøgetvægtpå miljøgoder,rekreationogbiologiskmangfoldighed,hvilketbl.a.sesiskovlovenfra2004,hvorderved driftenafdeoffentligeskove,herunderstatsskovene,skallæggessærligvægtpåbiologiskmangfoldighed ogandremiljøgoder.istatsskoveneblevdisseområderprioriteretogderblevlagtmindrevægtpåtræ produktionen.desudenfastslårloven,atmanistatsskoveneskalfremmeudviklingsogforsøgsvirksomhed. Medhenblikpåattilgodeseskovenesflersidigefunktionerblevenomlægningafstatsskovenetilmere naturnærskovdriftsativærkmedbegyndelsenafdet21.århundrede.denaturnæreprincipperermange ogkanspændefradenmereekstensivetildenmereintensivedriftsform 1. Parallelthermedbegynderetnytsynpåskovproduktionaterkendes,isærinternationalt.Globalisering, klimaforandringerogforventningeromressourceknapheddannergrundlagforvisioneromengrønom stillingtilsamfund,derikkeerafhængigeaffossileenergikilder.planteproduktionbliverikkelængereblot setsometspørgsmålomlokalogglobalforsyningmedføde,foderogtræ/fibre,meniligesåhøjgradsom etspørgsmålomfremtidensklima,energibaseretpåfornybareressourcer,substitueringafenergikræven deprodukterogbiologiskbaseredeprodukterogmaterialerviabioraffinering.datræerharenbemærkel sesværdigevnetilatproducerebiomasseudenbrugafenergikrævendehjælpestofferbliverøgettræ produktionpotentieltetmiljøgodeisigselv.detersamtidigerkendt,atvipåsigtikkekanløsevortforbrug alenevedatinvestereiproduktionandrestederiverden.derersåledestaleomenfællesinternational dagsorden(jf.f.eks.graudal&kjær1997,evans2009,meyfroidt&lambin2011). Indenfordesidstefåårerbiomassenspotentialebehandletifleresammenhænge.Klimakommissionen (2010)pegerpå,atbiomassei2050potentieltvilkunneudgøre30%afenergiforbruget(mod7%i2008, omendafetstørresamletenergiforbrugenddetventesatværei2050). SkovpolitiskUdvalg(2011)anbefalerdaogså,atforskningiproduktionoganvendelseafbiomassefraskove børstyrkes,atderbørarbejdesforinternationalekriterierforbæredygtighediproduktionafbiomasse,at 1 Opfattelsenafdennaturnæreskovdriftvariererfraenbæredygtigøkonomiskoptimalogintensivdriftsformtilenekstensivog vedmassefattigdriftmedbilligekulturer.dennaturnæreskovdriftergenstandforselvstændigevalueringiprojektet Evalueringaf dennaturnæreskovdriftistatsskovene(madsenetal.2013). 7

8 incitamenterforøgetbrugafbæredygtigtproduceredetræprodukterfremmes,ogatderudarbejdesen nationalhandlingsplanforbiomasse. Regeringenslangsigtedemålerenomstillingafdetdanskesamfundtilvedvarendeenergii2050.Afrege ringsudspillet Voresenergi franovember2011fremgåratanvendelseafbiomasseforventesatspilleen væsentligrolleidenneomstilling. Erhvervspaneletforgrønomstilling(2012)serbrugenafbioressourcersomenbæredygtigvækstmulighed ogrejseridensammenhængflerecentralespørgsmål.hvordananvendesbiomassenmestintilligent?hvor storterpotentialetmedhensyntilforsyningssikkerhed,co 2 reduktion,jobskabelseogteknologieksport?og harvidennødvendigeforskningskapacitet? OgsådetafregeringennedsatteVækstteamforvand,bioogmiljøløsninger(2012)fokusererpåbiomasse sometafgørendeudviklingsområdefordanskjordbrugogindustrimedhenblikpåatbliveetvækstcenter medviden,teknologiogproduktionienbæredygtigeuropæiskbioøkonomi.teametanbefalerbl.a.,at planteforædlingfremmes,ogatenergipolitikkenihøjeregradtagerhensyntildelangsigtedeinnovations muligheder,somfindesindenfordetbiobaseredesamfund,ligesomderpegespånødvendighedenafat handleieninternationalkontekst. Derertagetenrækkeinternationaleinitiativerpåområdet.Fornylig,etNordiskbioøkonomiinitiativ,som bl.a.omfatterbæredygtigproduktionoganvendelseafbiomasse(nidaroserklæringen2012,nkj2013).i europæiskregihareuførtanmedmålsætningerforøgetbrugafbiomasseienbiobaseretøkonomiienår række(ec2012)ogfao/ecearbejderspecifiktmedenhandlingsplanforbæredygtigskovdriftiengrøn økonomi(ece/fao2011).fnfokusererbl.a.påbetydningenafbiomasseenergiienudviklingssammen hæng(poorpeople senergyoutlook2012).detinternationaleenergiagenturskønner,atbiomassehar potentialetilatdække25%afverdensenergibehovi2035mod10%dækningidag(jf.kopetz,2013). Pådenbaggrunderderetbehovforatvurderepotentialetforfremtidigbiomasseproduktionieksisterende ognyskovidanmark.endviderekanmandiskuterehvilkenrollestatsskovene,ogdermednaturstyrelsen, harforpotentialetafdenfremtidigebiomasseidanskeoginternationaleskovbrugssammenhænge. 1.2 Formål HvormegetekstrabiomassevikanproduceretilbioraffinaderieriDanmarkeralleredeblevetvurdereti +10mio.tonsplanen.Fokusidenneplanerpåhvorstorenmængdebiomasse,derpotentieltkanopnås alleredei2020.fortræproduktionensvedkommendepegesogsåfremmod2100,mendersesalenepå denandelsom,vilværetilrådighedforenergiogmaterialerogdenlangsigtedefremskrivningerbaseretpå en simpel fremskrivningafstatusi2009(gyllingetal.2012). Nærværendeudredningbehandlerdensamledetræproduktionogsøgeratgivenoglemereuddybende spørgsmålogsvarpå,hvilkeskovbrugsvirkemidlerderskaltilforatskovenebedrekanbidragetilden grønneomstillingmodenbiobaseretøkonomi.udredningenskalbidragetilatafdækkespørgsmålsom: 8

9 Erdetengodideatsastepåøgettræproduktion? Hvormegetoghvordankanensådanproduktionudvidespåetbæredygtigtgrundlagogmedhvilke virkemidler? Udredningenerendvideretænktsometfagligtinputtilenefterfølgendediskussionaf: Hvadkanderf.eks.gøresforskovbrugserhvervetiDanmark? Hvadkandergøreistatensskove? Hvadkanmankanbidragemedinternationaltfradanskside? Hvordankandissemuighederunderstøttesietnationaltskovprogram? Grundlæggendespørgsmålersåledes,hvordanproduktionenafskovprodukterkanøgeskvantitativtog kvalitativtiheleskovbrugserhvervetoghvordanskovensprodukterkananvendesietbiobaseretsamfund. Produkterkanværebådematerielleogimmaterielle:træproduktion,miljøgoderogoplevelser.Træ produktionenomfatterbådedenprimæreproduktion,ressourceudnyttelsenogproduktudvikling.miljø godersomf.eks.læ,grundvandsbeskyttelseogbiodiversiteterprodukterisigselv,mendepåvirkestillige afproduktionenaftræogomvendt 2.Nogettilsvarendegælderforoplevelser(rekreation/sundhed). Udredningensformålersåledesatvurderemulighederneforatforbedre(øge)ogoptimereudnyttelsenaf træressourcenunderpassendehensyntilskovenesøvrigefunktioner.dersigtestilligemodatbidragetilen afklaringafpåhvilkeområder,dererbehovforatudviklenyeellerbedreretningslinerfor skovbrugsmæssigpraksis. Rationaletforøgetbæredygtigproduktionogforbrugaftræ,knyttersigtildetsøkonomiskeværdi,den miljøvenligeproduktionafråstof(udenbrugafenergikrævendeogmiljøbelastendehjælpestoffer)ogden mitigerendeeffektafkulstofophobningpåklimaforandringer 3.Afgørendeernaturligvisatpotentialetforen sådanbæredygtigproduktionertilstedeogkantilvejebringes.rationaletogpotentialetuddybesiet globaltperspektivikapitel Metode og afgrænsing I +10mio.tonsplanen erforetagetenaktuelvurderingafmulighederneforatøgedendanskeproduk tionafbiomassetilbioraffinaderrieralleredei2020,herunderandelenafbiomassefraskov(gyllingetal. 2012). Dertagesinærværendearbejdeudgangspunktidemodeller,dereropstilletiforbindelsemedudarbej delsenaf +10mio.tonsplanen.Idenneplaneropstillettrescenarierforudviklingafskovoglandbrug fremtil2020baseretpåanvendelseafforskelligevirkemidler(gyllingetal.2012). Detrescenarieri +10mio.tonsplanen er: businessasusual (BAU),hvorderblotskerenøgetudnyt telseafdetlandogskovbrugviharidag(herunderdenaktuelleudviklingiarealanvendelsen),etbio masseoptimeretscenarie(bio)derfokusererpåøgetbiomasseproduktion,ogetmiljøoptimeretscenarie 2 Blandtmiljøgoderneindgårdenbiologiskemangfoldighed,somideforløbne20årharværetgenstandforenrækkesærligetiltag. Dissebehandlesiensærskiltevalueringheraf, Evalueringafindsatsenforbiodiversitetidedanskeskove (Johannsen etal.2013). 3 Vimålerderforproduktionenikr.,m 3,tonstørstof,tonskulstofogPJ(petajoule)afhængigtafsammenhængen. 9

10 (ENV)medudstrakthensyntilbiodiversiteteneksemplificeretgennemudlægningafurørtskov 4,baseretpå DeØkonomiskeRådsanbefalingherafideresøkonomiogmiljørapporti2012(DØRS2012).Johannsenet al.(2013)behandlereffektenafforskelligedriftsformerogtiltag,dabevaringogfremmeafspecifik biodiversitetoftevilkræveaktivevalgiforholdtildrift,plejeogfraværafdrift. Udgangspunktformodellerneerresultaterfradetnationaleskovovervågningsprogram(kaldetNFIefter NationalForestInventory ),statusår2009.denfaktuellealdersklassefordeling,diameterfordelingog vedmassefranfidannerudgangspunktforfremskrivningerne.somudgangspunktforestimeringaf hugsteneranvendttilvækstmodeller(jf.bentsenetal.2012,johannsenetal.2013b). Fortræproduktionenerscenariernei +10mio.tonsplanen sammensatafforskelligekombinationeraf følgendevirkemidler: Skovrejsning Artsvalgvedskovrejsning Omdriftsalder/kulturareal Artsvalgiforyngelser Kulturmetode Urørtskov Hugstgrad Hugstsortiment Forædling Medhensyntilproduktionafvedmasseerdeanvendtevirkemidlerogdetrescenarieri+10mio.tons planenpræsenteretitabel1nedenfor. Denforeliggendeudredningbehandlerdesammevirkemidlersomi+10mio.tonsplanen,meninærværen derapportfokuseresderpåeffektenafdeenkeltevirkemidlersomgrundlagforatkunneopstillefleksible scenarierbaseretpåenvurderingafdeenkeltevirkemidlerogderessamspil. 4 Dertagesinærværenderapportikkestillingtildenurørteskovseffektpåbiodiversiteten(seJohannsenetal.2013). 10

11 Tabel1Oversigtoverscenariermedrelevansforproduktionafvedmassei 10mio.tonsplanen (baseret påbentsenetal.2012;samtkristensenogjørgensen2012,johannsenetal.2013b). Virkemiddel/ Scenarieri 10mio.tonsplanen scenarieelement 5 BAU Biomasse(BIO) Miljø(ENV) Skovrejsningsareal(SK1) 1900ha/år 1900ha/år 4560ha/år Artsvalgvedskovrejsning Somnu Nål Løv (SK2) Kulturareal/omdriftsalder (SK3) Somnu Størreendnu/kortereomdrift Mindreendnu/højere omdrift Artsvalgvednykultur(SK4) Nålkonverterestil nål Løvkonverterestil løv Nålkonverterestilnål Løvkonverterestil50%løvog50 %nål Nålkonverterestil50% nålog50%løv Løvkonverterestilløv Kulturmetode/ skovrejsningsmetode(sk5) Somnu Ex pl/ha Planterigekulturer+øgetbrugaf forkultur,ammerogindblandingaf hurtigtvoksendearter Ex pl/ha Somnu Ex pl/ha Urørtskov(SK6) Somnu Somnu Yderligere ha Mobiliseringafvedmasse Somnu(Hugst< Hugst~tilvækst Hugst<<tilvækst (SK7) tilvækst) Aflægning(SK8) Somnu Størreandelafhugstenanvendes tilenergiogmaterialer Størreandelafnåletræ anvendestilenergiog materialer. Lavereandelafløvtræ anvendestilenergiog materialer Forædling(SK9) Nuværende Øgetforædlingsindsats Øgetforædlingsindsats forædlingsindsats Vedmasseudenfor 12,4PJ~0,7Mton 12,4PJ~0,7Mton 12,4PJ~0,7Mton skovene 6 Energiskov(pilogpoppel) ha 11661ha 11661ha Andrebiomasseafgrøder 7 > ha >200000ha Forhvertvirkemiddellavesfølsomhedsanalyser 8 (kapitel3),deromfatterenkvantitativogenkvalitativ analyseogdiskussionafhvadforskelligevirkemidlerbetyderforproduktionenaftræbiomasse.helt konkrettilstræbesatviseeffektogværdi(iformafproduktion,påvirkningafandrerelevantefaktorerog økonomiskværdi),omkostningerforbundetmedtiltaget(prisen),denforventedeudviklingovertid,samt ideeltsetogsåenbeskrivelseafhvilkekonkretedyrkningsmæssigetiltag,detenkeltevirkemiddel indebærer.idennesammenhænggivesimidlertidalenenoglegenerelleovervejelserompåhvilkeområder derskønnesatværebehovforudviklingafvejledningtilpraksis. 5 SK19refererertildescenarieelementersomindgåri+10mio.tonsplanensanalyserforskovenesbidragtilbiomasse produktionen(bentsenetal.2012).scenarieelementeromtalesinærværenderapportsomvirkemidler 6 Mulighedenforatkvalificeredenneressourceerikkesøgtvurderetidennesammenhæng. 7 Alternativevedproducerendeartertilpilogpoppelognyebiomasseafgrøderpåeksisterenderapsogkornarealer(jf.Kristensen ogjørgensen,2012,tabel10)erenmulighed,somikkeeranalyserether. 8 Omfangetherafvariererfravirkemiddeltilvirkemiddelafhængigtafdettilgængeligedatagrundlag. 11

12 Deropstillesforskelligescenarier(kapitel4)forpotentieltudbudafdanskproducerettræbiomasse,dels biomassetilafbrændingellerraffinering,ogdelsgavntrætilsavværkerogmodelberegningerfor udviklingenpåkortoglangtsigt(entrægeneration herca.100år).deforskelligescenariervilafspejle varierendesamfundsogdriftsøkonomiskeprioriteringer.derlavestværsnitsvurderingervedårerne2020, 2050og2100. Forhvertvirkemiddelogscenarievilmuligeeffekter(positiveognegative)afændredevækstvilkårsom følgeafklimaforandringerkunnevariere(jf.f.eks.hansenogkjær2012samtbaggrundsnotatomklima (Hansenetal.2013b)).Hererforetagetensamletvurderingiafsnit4.2. Ikapitel5rundesafmedatsepå,hvordanrapportensresultaterafspejlermulighederneforatudvide produktionenogkandannegrundlagforanvisningertilpraksis. 12

13 2 Rationale og potentialet for udvidelse af træproduktionen 2.1 Rationalet: produktion og forbrug af træ, globalt og nationalt Det globale perspektiv Rationaletforøgetbæredygtigproduktionogforbrugaftræknyttersigsomnævntovenfortiltreforhold: detsøkonomiskeværdi(oglettetilgængelighed),denmiljøvenligeproduktionafråstof(udenbrugaf energikrævendeogmiljøbelastendehjælpestoffer)ogdenmitigerendeeffektafkulstofophobningpå klimaforandringer. Detførsteafdisseforholdhargjorttræpopulærttilalletider.Ietglobaltperspektivharstigendebefolk ningogøgetbehovforlandbrugsjordogskovprodukterførttilfaldendeskovarealogstigendeforbrugaf træ(jf.f.eks.graudalogkjær,1997).fremtilmidtenaf1980ernevardetalmindeligantaget,atdenne situationpåettidspunktvilleføretilglobalmangelpåalleformerfortræ(jf.f.eks.mather1990).enrække udbudsstudieri1990 ernefandtimidlertid,atdetnæppevilleskebl.a.somfølgeafetøgetudbudaf industritræfraplantageskovbrugogfordimanantog,atbrugenafbrændeideflesteudviklingslandeville aftage,menogsåfordimanregnedemedatandreråvarer(heriblandtdefossile)fortsatvillesubstituere brugenaftræmedfaldendepercapitaforbrugtilfølge;etyderligereresultatherafvar,atmanhellerikke forventedeprisstigningerpåindustritræellertræfibre(nilssonogbull,2005). Denalmindeligeantagelseblevframidt90erne,atdervarrigeligtmedtræ,måskeligemedundtagelseaf demestværdifuldetømmerarter.dettebilledeaffremtidenvarmedvirkendetil,atmanimangelande, heriblandtdanmark,nedprioriterededeproduktiveaspekterafskoveogskovbrug(jf.afsnit1.1). Situationenharpåmangefeltervistsigatblivemarkantanderledes(NielssonogBull,2005).Enrække forholdharstimuleretforbrugetogreduceretudbuddet:stærktøgetforbrugidenyevækstøkonomier, stigendeillegalhugstogforhugningafskoveimangeudbudslande,indførelseafhugtsforbudiandre, overdreventiltrotilplantagerudenpassendeinvesteringinødvendigedyrkningstiltagmedfejlslagsom resultat,ændredeefterspørgselsmønstreiforholdtilskovnesværdier,heriblandtetnødvendigtfokuspå miljøognaturværdier,stigendeforbrugafbrænde,øgetkonkurrenceomtræfibremellemdentraditio nelletræindustriogenergisektoren,flerenaturkatastrofermedtabafskovtilfølge.andreforholdhar trukketidenforventederetning:enhastigteknologiskogbioteknologiskudvikling,mereeffektiveindu strielleprocesser,genbrugogsubstitution,bedreforvaltningsværktøjer. Selvomderalleredei1980 erneblevgjortopmærksompåskovenessærligebetydningforklimaforandrin gernebådemedhensyntilmitigeringogtilpasning(jf.f.eks.graudal1991,linddal1995),vardetførst omkringcop15ikøbenhavni2009,atdenneerkendelseblevmerealmentaccepteretogprioriteret, omendderalleredeførdenglobaleøkonomiskekrisetogfati2008istigendegradbredtesigenformod ningom,atmanidet21.århundredeganskeenkeltvarnødttilatproducereogforbrugesåmangetræfibre sommuligtsometlediennødvendigklimatilpasning.enganskediamentralmodsætningtilmidt90erind stillingenom,atmanroligtkunneforladesigpåeneksisterendetrærigelighed. 13

14 Desenesteprognoseromdenfremtidigeefterspørgselpegerdaogsåiretningafenganskemarkantstig ning.wintzell(2012)konstaterer,atdenglobaleefterspørgselpåtræstigerlangsomt,forindustritræfra omkring1,5miam 3 i2009tilca2,2miam 3 i2030.forbrændeogenergitrævarefterspørgsleni2009på 1,8miam 3 ogwintzellafholdersigfraatspåomudviklingenidetteforbrug. WWF(2012)harisamarbejdemedDetInternationaleInstitutforAnvendtSystemAnalyseiØstrig(The InternationalInstituteforAppliedSystemsAnalysis IIASA)lavetenmereambitiøsprogonose,setabel2.1. Fremskrivningenerdogkonservatividenforstand,atdenerbaseretpåkendteforbrugsmønstressammen hængmedvækstibefolkningstalogøkonomi.wwf/iiasabenævnerdenanvendtemodel LivingForest Model (jf.wwf2011). Tabel2.1.Globalhugstaftræ(mio.m 3 rundtræækvivalenter)i2010ogforventethugstaftræi2030og 2050fordeltpåkategorierafindustriogenergitræundertoscenarier,etbaseretpåaktuelleforbrugs mønstre(kaldet donothing )ogetmedstigendeforbrugafenergitræ(efterwwf2012,baseretpåfao statistikker(fao2010og2011)ogfremskrivningifølgeiiasa s LivingForestModel ) Miom 3 FAO IIASA( LivingForestsModel ) Vedaktuelle Vedaktuelle Bioenergi forbrugsmønstre forbrugsmønstre Plus ( DoNothing ) ( DoNothing ) Bioenergi Plus Tømmerogfiner kævler Cellulosetræ Andetindustritræ Energitræ Husholdningsbrænde Totalhugst Manseritabel2.1atforbrugetaftræi2050forventesøget34gange.Etrelevantspørgsmåliden sammenhængernaturligvishvorfradennevedmasseskalkomme. Deflesteprognoserpegerpåsåvelenbedreudnyttelseafeksisterendeskovesompånyskovrejsningsom enestereellemulighed(wintzell2012,wwf2012,carleogholmgren2009).faoharsidenomkring2000 systematiskindsamletogdokumenteretinformationomplantetskov;ogudarbejdetretningslinierforan svarligforvaltningafskov(faoplantedforests,2013),bl.a.sammenfattetievans(2009).heripegespå,at verdensplantageralleredei2005påca260miohaeller7%afdetglobaleskovarealproducerede1,2mia m 3 træperåreller2/3afverdensindustritræogatdenneproduktioni2030kanhaverundet2miam 3 træ perårfraetarealpåca350mioha. OgsåWWF/IIASAharetbudpåhvorfrabehovetfortræskaldækkes(WWF2012),idetdererforetageten globalanalyseaftilgængelihedenaflandtildedikeredetræpoduktionsformålsomsandsynliggør,atdeter muligtpåbæredygtigvisatproducerevedmasseistoremængderbaseretpåenmarkantudvidelseafdet plantedeskovareal,setabel2.2.mendetvilkræveinvesteringeriskovdyrkningsmæssigkunnenogfor ædling;ogdetvilkrævemarkantebidragfraalleregionerafverden 14

15 Denlangsigtedeudviklingiverdensskovarealogdetsfordelingpåplantetognaturskovervistifigur2.1. Dengrundlæggendeantagelseersåledesenstørreefterspørgselvilkunneimødekommesfraetmindre samletskovareal,fordiplantetskovproducererlangtmereendnaturskov. Tabel2.2.Oversigtoververdensskovarealfordeltpåregioneri1990og2010,samtandelenafplantetskov idisseår(efterfao2011)samtetskønforudviklingeniarealetmedplantetskovfremtil2050(efter IIASA/WWF2012) FAO(status2011) Prognose(IIASA,WWF2012) Plantetskov2050 Mioha Skovareal Plantet skov Skovareal Plantet skov Etablering iperioden Ialt 2050 Afrikaog Mellemøsten ,5 32,3 63 Asien ,7 191 Europa , , Rusland , ,0 66,5 84 NordAmerika , ,5 44,8 83 LatinAmerika 978 9, ,6 42 Verdenialt , Plantetskov Naturskov Skovareal(mioha) ÅR Figur2.1.Skønforreduktionafnaturskov(ca.30%reduktionI2100)ogudvidelseafarealetmedplantet skov(ca20%afskovarealeti2100(kilde:figurgengivetefterbrockerhoffetal.2012) Produktion og forbrug af træ i Danmark VenderviblikketmodDanmark,ervoresaktuellehugstaftræogdetsfordelingpåsortimenter(gavntræog energitræ)iperioden vistitabel2.3baseretpåopgørelsepåudbudssiden(danmarksstatistik, jf.nordlarsenetal.2012). 15

16 Itabel2.4ervisthvorstorenandelafDanmarksenergiforbrugderdækkesafvedvarendeenerigioghvor megetherafderudgøresafhhv.albiomasseogtræspecifiktopgjortpåforbrugssiden(energistyrelsen, 2011). Tabel2.3.Hugsteniskoveogplantagerim 3 fastmasse(danmarksstatistik,statistikbanken,hereftertabel 2.23iThomasNordLarsen,VivianKvistJohannsen,TorbenRiisNielsenogBrunoBildeJørgensen(2012): Skoveogplantager2010,Skov&Landskab,Frederiksberg, s.ill.) m Hugstialt Gavntræ Energiialt Brænde Skovflis Energitræsomflis Energitræsomrundtræ Tabel2.4.Andelaftotalvedvarendeenergi,totalbiomasseogtræienergiforsyningeniDanmarkiPJog% (efterenergisstyrelsen,2011 afrundingsfejlkanindebæremindreafvigelser) PJ % PJ % PJ % PJ % Totaltenergiforbrug herafvedvarendeenergi(pj) 23 2,8 46 5,6 79 9, ,9 hereafbiomasseenergi 22 2,7 40 4,9 57 6, ,6 hereaftræenergi 11 1,4 18 2,2 28 3,3 81 9,9 Træudgjordei2010ca.47%afdenfornybareenergi,ogsamletsetnæsten10%afDanmarkstotaleenergi behov(energistyrelsen2011).træyderdensamledeenergimængdesomvindmølleroghalmtilsammen, menenikkeuvæsentligdelaftræet,deranvendes,eriformafimporteredetræpiller. Itabel2.5ervistDanmarksforbrug(Forbrug)ogdenhjemligeproduktion(Produktion)aftræbaseretenergi ienergienhederopgjortpåforbrugssiden, forskellenmellemdenhjemligeproduktionogfor brugetdækkesafimport.denvæsentligsteimportskeriformaftræpiller.manseratmereendhalvdelen afdentræbaseredeenergiaktuelt(2010)skønnesathidrørefraindenlandskekilder. Tabel2.5.DanskproduktionogforbrugaftræbiomasseiPJtilenergiogi%afdetsamledeenergiforbrug (TE)(efterEnergisstyrelsen,2011 afrundingsfejlkanindebæremindreafvigelser) Produktion Forbrug Produktion Forbrug Produktion Forbrug Produktion Forbrug Træflis 0,0 0,0 1,72 1,72 2,74 3,05 11,32 16,17 Brænde 7,6 7,6 8,76 8,76 12,43 12,43 23,78 26,72 Træpiller 0,0 0,0 1,58 1,58 2,98 5,15 2,39 29,93 Træaffald 3,7 3,7 6,19 6,19 6,90 6,90 7,74 7,74 Træialt 11,3 11,3 18,25 18,25 25,06 27,52 45,23 80,55 %afte 1,4 1,4 2,2 2,2 3,0 3,3 5,6 9,9 16

17 Itabel2.6erproduktionogforbrugaftræbaseretenergifratabel2.5omsatfraenergienhedertilden mængdetræ(m 3 råtræævivalenter),somskalhøstetforatydedenforbrugtemængdeenergi. Tabel2.6.ProduktionogforbrugaftræbiomasseiPJtilenergi(efterEnergisstyrelsen,2011)omsattilm 3 fastmasseækvivalenter(baseretpå9gj/m 3 ) Produktion Forbrug Produktion Forbrug Produktion Forbrug Produktion Forbrug Træflis Brænde Træpiller Træaffald ialt Datræpillerogtræaffaldsomoftestertræindustriprodukter,vildissekategorieristørreellermindregrad hidrørefrahøstedegavntræsortimenter.træaffalderbådefraskærogspånerfratræindustri,menogså emballageognedbrydningstømmer,somikkebehøveratværedanskproduceretbiomasse.træflisog brændepåforbrugssidenvilderimodtypisksvaretildetilsvarendeprodukterpåudbudssiden. Itabel2.7ersøgtvisthvorfradettræbaseredeenergiforbrughidrøreriformafhjemligproduktionog import.denhjemligeproduktionertilligefordeltpåhugstiskovogandenhjemligproduktion.tabel2.7er sammensatafstatistiskeoplysningerfrahhv.udbudssiden(danmarksstatistik)ogforbrugssiden(energi styrelsen).forskelligopgørelsesmetodeindebæreratdissestrengttagetikkekansammenlignes,såfor delingenpåhugstiskovoghøstudenforskov(andenhjemligproduktion)ermegetusikker. Tabel2.7.Forbrugogproduktionaftræbaseretenergii2000og2010opgivetim 3 råtræækvivalenter. BaseretpåopgørelserfraDanmarksStatisik(Statistikbanken)ogEnergistyrelsen.Forbrugetersammensat afhjemligproduktion(prod)ogimport.denhjemligeproduktionerfordeltpåhugstiskovene(hugst)og andenproduktion(andenhj).forindustrienergitræeterderitabellenantaget,atca.40%afgavntræ hugstenbliveromsattilenergi m Forbrug Prod Hugst Andenhj Import Forbrug Prod Hugst Andenhj Import Flis Brænde Skovenergitræ Industrtræenergi Energitræialt Devistestatistikkeritabellerne2.32.7erforbundetmedendelusikkerhed.Detvirkermåskeisærliggrad overraskende,atsåstorendelafdentræbaseredeenergiidanmarkskullestammefrakilderudenfor skovene.derkanværetaleom,atdenreellehugstmåskeerundervurderet.f.eks.skønnernordlarsenog Suadicani(2010),atdenregistreredehugstudgørmindreend70%afdenpotentiellehugstressource.Evald 9 Derertaleometgroftskøn.Hugsteni2000varusædvanligstor(pga.stormfaldi1999),sådeterformentligen rimeligantagelseataltræindustriaffaldeti2000kanhidrøreherfra.detforholdersigmuligvisanderledesi2010. OpgørelsenafdensamledehjemligeproduktionerbaseretpåEnergistyrelsensstatistik.Determuligt,atendelafden hjemligeproduktionaftræindustriaffaldkanhidrørefraimport. 17

18 (2011)pegerpå,atderileddenefraopgørelseiskoven,viaskoventreprenørertilindustri,forhandlerog forbrugervilværeendelusikkerheder,ogatdermåskespecieltidetprimærelederenmulighedforat mængderneundervurderes.samtidigerdetformentligrigtigt,atderhøstesenganskestormængdetræ udenforskovene,iparker,hegnoghaverm.v. IdensenesteopgørelsefraDanmarksSkovstatistik(Johannsenetal.2013c)erdenkonstateredehugst opgjortforførstegangogestimerestil3,4mio.m 3.DetsvarerbedretilEnergistyrelsensopgørelseraf forbruget,omendfortsatlavere.danmarksstatistikhari2013opdateretsitskovregisterogharrapporteret højerehugstmængderfraskovene.samletvurderesdetatfordelingenitabel2.7ikkeheltafspejlerden aktuellehugst.deterderforvanskeligtatpræsentereensikker baseline,somsammenligningsgrundlagfor detfremtidigeudbudaftræ. Pågrundafdenstoreusikkerhedomsåveldenfaktiskeproduktionsomdetreelleforbrug,ogdetstoregab mankankonstateremellemdetoopgørelsesmetoder,harmani 10mio.tonsplanen ogligeledeside prognosersompræsentersinærværenderapport(sekapitel3ogbaggrundsnotatommodellering,johann senetal.2013b)valgtattageudgangspunktideneksisterendeskovressourcessammensætningogvækst ogdepotentiellehugstmuligheder,somdetteudgør.ensådanmodelleringresultererietudtagaftræ,som niveaumæssigtsvarervæsentligtbedretilstatistikkerneopgjortpåforbrugssidenendpåudbudssiden. Valgetatarbejdemedenmodelfordetpotentielleudbudergjortaftregrunde.Fordetførstefordidetser udtilatsvarebedsttildetfaktiskeforbrugafenergitræ.fordetandetfordideterdetteforbrugsomindgår idesamledeopgørelserafvortenergiforbrug,ogmuliggørsammenligningmedandreenergikilder.fordet tredjefordidemåltalmanharsatsigfordetfremtidigeenergiforbrugknyttersighertil. Sammenligningenmedforbrugssidenerovenforkunforetagetforenergitræetsvedkommende.Ogsåfor gavntræeterderbenyttetenmodelfordetpotentielleudbud,somresultererietstørreudtagendderer registreretafdanmarksstatistik.deterikkeinærværenderapportsærskiltforsøgtatvurderegyldigheden heraf 10. EtskønfordetsamledeforbrugaftrækanfindesiFAO sårligelandestatistikkerforproduktion,eksportog importaftræbaseredeprodukter(forestproductsstatistics2013,faostatforestrydatabase2013) 11.I tabel2.8eruddragetensådanstatistikfor2011.detses,atdetsamledetræforbrugerganskestort, omkring15mio.m 3,nogenlundeligeligtfordeltpådetrekategoriergavntræ,energitræogpapir.Det samlededanskeforbrugopgivesofteatværeinærhedenaf8miom 3,mendettetalstammerfraen opgørelsepubliceretafskovognaturstyrelseni1998.sidendaerisæranvendelsenafenergitræsteget markant. Itabel2.8sesendvidere,atkunca.enfjerdedelafvortforbrugdækkesafegenproduktion.Talletforegen produktionherstemmergodtoverensmednordlarsen&suadicanis(2010)vurderingafdenpotentielle årligehugstforperiodenfra2010ogfrem. MeddelidthøjererealiseredeforbrugsomEnergistyrelsenharrapporteretogsomDanmarksSkovstatistik finder,kanmanformentligmedrimelighedbenytteensamlethugstpå4miom 3 fordeltmed1,5miom 3 til energi(svarendetilca0,75tonstørstof)og2,5miom 3 tilgavntræ(ca1,25tonstørstof)sometrimeligt 10 Enmerekompletvurderingopnåsvedatrelateretildetsamledeforbrugaftræ. 11 FAO sopgørelserbenyttesherforfordideerumiddelbartletteretilgængeligeenddetilsvarendeoplysningerfra Statistikbanken(DanmarksStatistik). 18

19 skønfordenaktuellesituationmedhenblikpåatvurderehvoreffektivedevirkemidler,derforeslåstil udvidelseafproduktionen,vilvære.udfordringenbestårikkeblotiatøgemængdenafenergitræ,men potentieltogsåiatøgeselvforsyningsgradenmedtræidetheletaget. Itabel2.9erskønnet,hvadregeringensmålomfuldovergangtilvedvarendeenergikanindebærefor produktionenaftræbaseretenergi,ogitabel2.10ervistetmuligtscenariefor,hvordandettekravkan imødekommesgennemøgetproduktioniskov,idetdersamtidigerindregnetenbeskedenstigningi forbrugetafgavntræ.forbrugetafpapirprodukter(jf.tabel2.8)erikkemedtagetioversigtenitabel2.10. Tabel2.8.ForbrugaftræogtræprodukteriDanmarki2011ifølgeFAO(Kilder:FAOForestproducts statistics2013,faostatforestrydatabase2013,omsætningtilm 3 :UNECE2010). Emne Enhed X1000 Produk tion Export Import Omsæt ningtil m 3 Produk tion 1000m 3 mest baseret på dansk råvare Produk tion1000 m 3 formentlig mest baseret påimport Netto import 1000 m 3 Forbrug 1000 m 3 Industri/gavntræ m Brænde m Træflis/partikler m Træaffald/piller m Trækul tons Tømmer(skåret) m Plader m , Træ cellulose tons Andenfibercellulose tons Genbrugspapir tons Papirogpap tons Gavntræ Brænde/energi Papirmv Ialt

20 Tabel2.9Skønnetandelaftotalvedvarendeenergi,totalbiomasseogtræienergiforsyningeniDanmarki PJog%ogfordentræbaserededeltilligeim 3 råtræækvivalenterihenholdtilregeringensmålomfuld overgangtilvedvarendeenergii2050(baseretpå VoresEnergi,2011,figur3.8) PJ % PJ % PJ % PJ Totaltenergiforbrug herafvedvarendeenergi , herafbiomasseenergi , heraftræenergiipjhhv% 81 9, i1000m 3 råtræækvivalenter Kandermobiliseresyderligereressourcerfraskovene,erdetnaturligvismuligtatøgeselvforsyningsgraden ogandelenaftræbiomasseidenvedvarendeenergiellerbrugemeretrætilsubstitutionafandremere energikrævendematerialer,deranvendestilandreformål. Tabel2.10Skønforkravomøgettræproduktioniskovunderhensyntil2050målsætningeniDanmarkog detaktuelleforbrugaftræ(ekskl.papirprodukter,jf.tabel2.8)ogunderforudsætningafuændretforsyning fraandrekilder,herunderimport Miom 3 Skov Anden hjemlig kilde Import Forbrug Ialt Skov Anden hjemlig kilde Import Forbrug Ialt Skov Anden hjemlig kilde Import Forbrug Ialt Gavntræ 2,0 2,5 4,5 2,5 2,5 5,0 2,5 2,5 5,0 Energitræ 1,5 3,0 4,0 9,0 3,0 3,0 4,0 10,0 4,0 3,0 4,0 11,0 Ialt 3,5 3,0 6,5 13,5 5,0 3,0 7,0 15,0 6,5 3,0 6,5 16,0 Øget hugsti skov(%) Medhenblikpåatkunnesammenlignemeddeproduktionsscenariersompræsenteresikapitel4,ertallene forproduktioniskovogdetsamledeforbrugaftræogtræprodukterfratabel2.10omsattiltonstørstof ækvivalenteritabel2.11,præsenteretsomenforventetmindsteproduktionskapacitetidedanskeskove ogetforventetsamletforbrugaftræogtræprodukter.herertilligemedtagetforbrugetafpapirprodukter baseretpåtabel2.8.aftabel2.11fremgårtydeligtdenstoreafstandmellemvoregenproduktionogvort forbrugaftræ.enudvidelseafdenhjemligeproduktionvilselvsagtkunnebidragetilatreduceredettegab. Tabel2.11Enskønnet baseline forforventetmindsteproduktionafprodukterfraskovogskønnet behov/forbrugaftilsvarendeprodukter (miotonstørstof).baseretpåforegåendetabeller Miotons tørstof Forventet mindste produktion iskov Forventet forbrugi alt Forventet mindste produktion iskov Forventet forbrugi alt Forventet mindste produktion iskov Forventet forbrugi alt Forventet mindste produktion iskov Forventet forbrugi alt Gavntræ 1,0 2,25 1,25 2,5 1,25 2,5 1,25 2,5 Energitræ 0,75 4,25 1,5 5,0 2,0 5,5 2,0 5,5 Papirprodukter 0 2,5 0 2,5 0 2,5 0 2,5 Ialt 1,75 9,0 2,75 10,0 3,25 10,5 3,25 10,5 20

21 2.1.3 Sammenfatning vedrørende forbrug og produktion af træ Detglobaletræforbrugerstigendeogbehovetfortræskalifremtidenimødekommesfraetfaldende samletskovareal.detvilkrævemereproduktionseffektiveskove. Ogsådetdanskeforbrugaftræharværetstigendeogharnåetethøjtniveauhvordetaktuellegennem snitligeforbrugperindbyggeridanmarkermereend5gangestørreenddetglobalegennemsnit. ForbrugetaftræiDanmarkerstort.IfølgeFAOudgjordedeti2011ca.15,5millionerm 3,hvoraf5,5millio nerm 3 brugestilenergiformål.hertilskalformentliglæggesyderligere3millionerm 3 tilenergi,somikkeer registreretistatistikkenpåudbudssiden(deropgøresafdanmarksstatstik),mensomenergistyrelsenhar opgjortpåforbrugssiden.detsamledeforbrugaftrævaraltsåafstørrelsesordenen18millionerm 3,fordelt med8,5millionerm 3 tilenergi,45millionerm 3 tilgavntræogrestentilpapir.herafkom3,5millionerm 3 fradedanskeskove,3millionerm 3 fraandrehjemligekilderogrestenpå1112millionerm 3 fraimport. Rundtregnetaltsåenselvforsyningsgradpåunder1/3ogmedetbidragfraskovenepåknap20%.Tallene erforbundetmedendelusikkerhed,bl.a.fordiforskelligeproduktkategorierstatistiskopgøresiforskellige enhederognogleipengeværdi. Detdanskeforbrugaftrævilfortsatistortomfangskulledækkesvedimport. Enforventetstigningidenglobaleefterspørgselpåtræmed34gangeinden2050rummerenrække problemerforverdensskove.meyfroidt&lambin(2011)pegerpåatdenstigendekonkurrenceom produktivtlandmellemforskelligearealanvendelserstillerkravombetydeligteknologiskogpolitisk nytænkningforatsikreforsyningenmedbådetræoglandbrugsprodukter. Detersåledesnæppeurimeligtatantageatenstigendeandelafdetdanskeforbrugaftræmåimøde kommesvedhjemligproduktion;ikkemindsthvisderstilleskravombæredygtighediproduktionen. Globaliseringenindebærerf.eks.,atnationalestrategierforbevaringafskovellerandennaturkanhave utilsigteteffektiformændretarealanvendelsepåtværsaflandegrænser.detersåledesnødvendigtat sammentænkeeneventueludvidelseafdenhjemligeproduktion,bådemedbæredygtighedenafden alternativeimportogmedkonsekvensernefornaturen,såvelnationaltsominternationalt. 2.2 Potentialet 12 Derfindesrelativtgroveskønfordenståendevedmasseogtilvæksteniverdensskove(f.eks.FAO2006og 2011),herunderdeplantede(Evans2009).Tabel2.1visereteksempelpåforventetudviklingiefterspørg selaftræprodukter;ogtabel2.2ogfigur2.1enmuligarealudviklingfornaturskovogplantetskov.men hvormegettræproduktionenegentligkanudvidesiglobalsammenhæng,ogmedhvilkemidler,ersåvidt videsaldrigsøgtopgjortsystematisk. Produktioneninaturskoverofteoverraskendelav(omkring15tons/ha/år).Plantagererireglenmere produktionseffektive(220tons/ha/år).variationenerenormogisærafhængigafklimaogjordbund. Maksimaltrealiseredeproduktionstalitemperedeområderliggeromkring2025tons/ha/årogundermest favorabletropiskeforholderrealiseretheltoptil50tons/ha/år,isidsnævntetilfældeunderbrugafgødsk 12 Detteafsniterbaseretpåenmeredetaljeretgennemgangafemnetietbaggrundsnotat(Nielsenetal.2013). 21

22 ning(jf.f.eks.evans2009).gennemforædlingkanproduktionenøgesløbendemedomkring30%iførste generationogefterfølgendegenerationertypisknogetmindre;foreløbigerdereksemplerpårealiserede gevinsterover34generationer,dersamletbidragertilenfordoblingafproduktionen(sebaggrundsnotat omforædling,hansenetal.2013).afhængigtafomdriftsalderkandetaltsåskepåmellem15og150år, hvordenkorteperiodefindesunderdemestfavorablebetingelseritroperneogdenlangepåtemperede breddegraderforrelativtlangsomtvoksendearter.interessantertillige,atproduktivitetenafplantede skoveimangelandeserudtilatstigemedtiden(evans1999,2009). Skovtræerneharenmegetbemærkelsesværdigevnetilatproducerebiomassemedretstoreudbytter 13, lavudvaskning,ogstortsetudenekstratilførselafnæringsstoffer isærhvismanholdersigtiludnyttelseaf stammemasse,ellerbegrænsetheltræsudnyttelse.indtilbioressourcenudnyttesbidragerskoventillige medeneffektivopsparingafkulstof(co 2 ),oglevererprodukter,derharenstorpositivsubstitutionseffekt overforf.eks.jernogbetonibyggeri,ogsomsådankanindlejresoglagreslangtidibygningermm.skov giverdesudenenlangrækkeandreydelser f.eks.rekreativemuligheder,storbiodiversitetmedlevesteder forfloraogfaunatilknyttetskov(setabel3.2,senereiteksten) Produktion i danske skove Foreløbigeresultaterfradanskesammenlignendetræartsforsøgviser,atnåletræernekanpræstereengen nemsnitligårligproduktionpåoptil1018tonstørstofpr.ha samletstammeoggrenmasse.bedsterde nordvestamerikanskeartergrandisogsitkagran,menogsådouglasgranharetstortpotentiale.løvtræerne haridetilsvarendeforsøgengennemsnitligårligproduktionpå48tonstørstof.forsøgeneeropgjortefter ca.40år,ogderforpåetvidtforskelligttidspunktafdenoptimaleomdriftstid,dererspecifikforhvertræ artoglokalitet(bonitet).dettegørenreelsammenligningvanskeligere,ogfavoriserertræarternemedkort omdriftstidsompoppel,lærk,contortaogeliforholdtilisærde ædle træarter(såsomeg,bøg,ask,ær), derdyrkesilængereomdrifter.rødgranharidesammeforsøgvistenproduktionpåoptil14tonstørstof, medensestimaterudfratilvækstoversigterangiveretproduktionspotentialepåoptil10tonsårligt.de angivneproduktionsniveauererforeløbigeestimater,ogderskaltagesforbeholdforusikkerhederomkring tørstofniveauer(rumvægt)ogsåkaldteekspansionsfaktorer,deromregnerfrastammemassetilsamlet produktionaftonstørstof. Deterkendetegnendeforproduktioniskov,atdenneforegårudennævneværdigbrugafhjælpestofferi formafpesticideroggødning.produktionsniveauerneerangivetitonstørstofpr.haafgreneogstamme masse.traditioneltharmankunudnyttetstammemasseogiløvtræogsåendelafgrenmassen:etbemær kelsesværdigtkendetegnfortræer,atderistammeveddeterindlejretenbegrænsetmængdeafnærings stoffer.næringsstofferfindesisærindlejretibark,grene,samtnåleogblade.medovergangtilflisningaf toppeoggreneistørreomfang,samtegentligheltræsudnyttelse,hvorheletræetflishugges,erdersketen væsentligændring,sompåvirkerudtagetafnæringsstofferistørregrad.denetableredepraksismedat ladenåletræertørreogtabenåleneindenflishugningerenrutine,derladerenvæsentligdelafnærings puljentilbageiskoven.vedheltræsudnyttelseerderstørrebehovforfokuspånæringsstofpuljen,ogevt. mulighederforrecirkuleringafflisaske. 13 Detteerintuitivtikkeoverraskendeiogmedattræeretablereretstortproduktionsapparat,sombliverstørremed alderen.detertilligebemærkelsesværdigt,atdenaltovervejendeerfaringviser,atproduktionenisuccessive generationerstiger,ogatderertaleomgenereltstigendeudbytter(evans2001og2009). 22

23 SkovlovenogfredskovspligtenfastsætteriDanmarkarealanvendelsenindenforskovgærdet,meniforbin delsemedudnyttelseaflandbrugsjordtilbiomasseproduktionerdertaleomenstørrevalgmulighed mellemafgrøderibredforstand,ogherunderogsåskov Forskellige typer af energiafgrøder Deterikkemuligtatgiveensammenligningafproduktioneniskovmedlandbrugsafgrøderogsåkaldte energiafgrøderudfrasammenlignendeforsøg.produktionspotentialetilandbrugsafgrødersomhvede (bådekerneoghalm),majsogroerliggerpålandsplanispændetfra1014tonstørstofpr.ha.iforsøgmed elitesorterafroererdermåltårligeudbytterpå2226tonspr.ha.disseårligeudbytteropnåsimodsæt ningtilskovkunvedbrugafhjælpestoffer,hvorderigennemsnitertilført168kgkvælstof,20kgfosforog 83kgkalium(DanmarksStatistik,statistikbanken2008),hvilketafspejlerdetilladtekvælstofnormerispæn det136179kgnårligt.desudenudbringespesticidermedenårligmængdepå1.83kgvirksomtstofi gennemsnitpr.ha(danmarksstatistik,statistikbanken2008). Ienergiafgrødersompilogmiscanthuserderved13årigehøstintervallermåltudbytteriforsøgogprøve fladerispændet315tonstørstofforpil,medetforventetgennemsnitomkring812tonstørstofog719 tonstørstofformiscanthus,ogdisseharenårligkvælstofnormpåhhv.120kgnog75kgn. Poppeldyrketudenbrugafgødningitraditionelskovdriftharitoforsøgpåsandetjordvist,atdebedste klonerkanproducereca.9tonstørstofpr.hai13årigomdrift.udnyttesdetfuldepotentialeienomdrift påopmod2530år,estimeresdetgennemsnitligeårligeudbyttetilca.13tonstørstofpr.ha. Ensammenligningafproduktionsniveauererikkeligetil,ogindeholderenrækkeuligheder.Forroer medregnesnaturligtrodudbyttet,menogsåtop.fortræerneerderkunopgjortproduktionoverjord selvomdettekniskogsåermuligtatudnyttedeleafrodmassen.dererindenforallekategorierafafgrøder højtydendealternativer menenfaktorerheltafgørendeforskellig skovtræerneproducererden tilsvarendebiomasseudenhjælpestoffer.hererdenglobaltstærktbegrænsedemængdeaffosforet særligtaspekt,hvorskovtræerneharenforcesammenlignetmedandreafgrøder.recirkuleringaf næringsstofferidyrkningssystemernevildogkunneopblødeforskellenemellemafgrøder,hvilketogså gælderflisaskefratræfyredevarmeværker. Miller(2010)harsetpåarealbehovetogkvælstofbehovforproduktionaf1000GJenergiiforskellige afgrøder(svarendeomtrenttil110m 3 fastmasseråtræækvivalenter).pilogpoppelindgårianalysenog placeresblandtdemestkvælstofeffektiveafgrøder,ogmeddeovennævnteræsonnementermåogså andetløvtræogisærnåletræernemeddereshøjeproduktionspotentialeansesforeffektive Tidshorisont og plantetæthed Enåbenlysforskelmellemde1årigeafgrøderogskov,samtdelvisogsåpilikortomdrift,er,atarealanven delsenvedskovplantningfastlæggesforenårrække.skovtræerneharlængereomdriftstid,mendetteer ikkeensbetydendemed,atmanskalvente50årellermereforatfåudbytte.udbyttetvilafhængeaftræ arten,brugafammetræer(hjælpetræerindplantetsammenmedellerindendenblivendetræartplantes ogsåkaldetforkultur)ogvalgafskovdyrkningssystem.anvendesenrelativtætplantning,ogsåevt.amme træer,ogtyndingshugst,vilderfaldetidligeudbytter isærafflistilenergiogbioraffineringsformål Grundvandet Udvaskningenidedanskeskoveerubetydeligmangestederogsomsådanerskovengodafgrødetilat beskyttegrundvandet.desteder,hvorjordenervedatværemættetmedkvælstof(oftevedetlavtc/n 23