Strækningsanlægstilladelse til omfartsvej vest om Nimtofte (1. etape af Nord Syd vejen) godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20

Transkript

1 Syddjurs Kommune, Veje & Trafik xx-xx-2017 Lundbergsvej 2 Sagsnummer.: 16/ Ebeltoft Sagstype: KLE: Att: Peter Sandell Sagsbehandler: Hanne Henriksen Tlf.: Strækningsanlægstilladelse til omfartsvej vest om Nimtofte (1. etape af Nord Syd vejen) godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 Syddjurs Kommune, Natur & Miljø, giver hermed godkendelse til Syddjurs Kommune, Veje & Trafik, til etablering af en 4,2 km lang omfartsvej vest om Nimtofte. Vejen forventes at blive 1. etape af en større sammenhængende trafikkorridor på Djursland (Nord-Syd vejen). Godkendelsen er givet efter naturbeskyttelseslovens 20, stk. 1 og Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg 1 m.v. i det åbne land 2. Godkendelsen gives på betingelse af, at vejanlægget etableres i overensstemmelse med VVMtilladelsen. Indholdsfortegnelse Baggrund s 2 Projektbeskrivelse s 2 Kulturhistoriske interesser s 3 Landskabelige interesser s 4 Beskyttet natur og arter s 5 Rekreative interesser s 7 Konklusion s 7 Offentliggørelse s 8 Klagevejledning s 8 Bilag 1 kortbilag s 9 Bilag 2 visualisering s 13 1 Bek 941 af 27. juni 2016 Team Natur Lundbergsvej Ebeltoft Tlf.: syddjurs@syddjurs.dk Postadresse Lundbergsvej Ebeltoft

2 Baggrund Syddjurs Kommune, Veje & Trafik, har den 18. november 2016 anmeldt nærværende vejprojekt til Syddjurs Kommune, Natur & Miljø. Syddjurs Kommune traf den 23. januar 2017 afgørelse om VVM-pligt på projektet. Der er til projektet udarbejdet et kommuneplantillæg, en VVM-redegørelse for projektet samt en strategisk miljøvurdering af kommuneplantillægget. De to sidstnævnte er slået sammen i et dokument kaldet Miljøredegørelse 2. Der er yderligere udarbejdet denne strækningsanlægstilladelse (jf. Naturbeskyttelseslovens 20), samt diverse sektortilladelser til projektet. Projektbeskrivelse Omfartsvejen med tilhørende cykelsti etableres som en kommunevej med en samlet længde på ca 4,2 km. Se kort over projektet på næste side. Vejen går fra Frederikslundvej til Randersvej. Projektet omfatter yderligere en udretning af en kurve på Frederikslundvej ved Margretelundvej samt en cykelsti sådan, at der bliver cykelsti på hele strækningen fra Frederikslundvej til T-krydset ved Hovedvejen (rute 16). Omfartsvejen skal aflaste hovedgaden gennem Nimtofte by, som i dag overbelastes af turisttrafik i sommerperioden. Vejen er projekteret til en hastighed på 80 km/t. Vejen etableres med en samlet bredde på 16,5 m. Vejen består af 2 kørebaner på hver 4,0 m (inkl. 0,5 meter kantbane). Kørebanerne omsluttes af rabatter på 2,0 meter i vejens vestlige side og 3,0 meter i den østlige. I vejens østlige side anlægges desuden en 2,5 meter bred dobbeltrettet fællessti (til både gående og cyklister) med en 1,0 m bred yderrabat. I vejens vestlige side er der 2 meter, hvor vejens afvandingssystem placeres. Vejen kryder Sorte Å på en vejdæmning, og der etableres en 40 meter lang vandløbstunnel, der ligeledes indrettes som en faunapassage. For en udførlig projektbeskrivelse henvises til kap 3. i Miljøredegørelsen. 2 Omfartsvej ved Nimtofte, Miljøredegørelse aug Udarbejdet af Rambøll. Side 2 af 23

3 Kort over omfangsvejens forløb nyanlæg, cykelsti og kurveudretning. Kulturhistoriske interesser Der findes ingen fredede områder inden for projektområdet. I projektområdet er der registreret ganske mange fortidsminder i form af overpløjede gravhøje. Især i den nordlige del af det kommende vejforløb er der en koncentration af syv overpløjede gravhøje, hvoraf én (Rundhøj fra oldtiden) vil blive direkte berørt af vejbyggeriet (se kort 1, bilag 1). Hvor vejen passerer Sorte Å er der sandsynlighed for at finde træ i form af broer, vogndele eller ofrede genstande i form af lerkar, smykker og våben. Ved resten af vejforløbet længere mod syd kunne der meget vel tænkes at være bebyggelsesspor fra forskellige oldtidsperioder. På denne baggrund, har Syddjurs Kommune, Veje & Trafik, hyret Museum Østjylland til at lave arkæologise forundersøgelser inden arbejdet påbegyndes. Der vurderes således at være hånd om de arkæologiske interesser i projektetområdet. Hvis der alligevel gøres nyfund under Side 3 af 23

4 anlægsarbejdet, standses anlægsarbejdet, og fund anmeldes til Museum Østjylland i henhold til museumsloven 3. Landskabelige interesser Kommuneplansudpegninger: Projektområdet omfatter områder, der er udpeget i Kommuneplan som særlige naturbeskyttelsesinteressesområder (se kort 2, bilag 1). Området ligger omkring Sorte Å. Ifølge retningslinjen for de særlige naturområder, må tilstanden af de naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, ikke ændres. Byrådet kan dog i særlige tilfælde efter en konkret vurdering dispensere til ændringer i naturtilstanden. Da vejprojektet skærer Sorte Å på en dæmning med en faunapassage, som tager hensyn til dyre- og planteliv i og langs åen, og da 3 dispensation gives med vilkår om erstatningsnatur, og da der med projektet er tale om overordnede samfundsmæssige interesser, vurderes det, at der med projektet er tale om et helt særligt tilfælde, hvortil Byrådet kan dispensere. Projektområdet omfatter områder, der er udpeget i Kommuneplan 2016 som større sammenhængende landskaber (se kort 3, bilag 1). Udpegningens retningslinjer beskriver, at landskabet bør friholdes for dominerende byggeri og anlæg, og at der skal tages landskabelige hensyn ved placering af anlæg i det åbne land. Ikke landbrugsmæssigt byggeri, større veje og større tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Kan det ikke undgås at placere anlæg inden for udpegningen, skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlige hensyn til landskabet. Natur & Miljø vurderer, at omfartsvejen placeres tæt på eksisterende terræn, og dermed tager et overordnet hensyn til landskabsværdierne i området. Yderligere er det fravalgte alternativ fravalgt, bl.a fordi dette alternative tracé ville medføre større påvirkninger på landskabet. Retningslinjen beskriver, at vejanlæg gerne må placeres inden for udpegningerne for større sammenhængende landskaber, hvis ikke det kan undgås. Se i øvrigt vurderinger nedenfor ift. visualiseringerne. For en fuld gennemgang af alle berørte kommuneplansrammer og retningslinjer henvises til Miljøredegørelsens kp 16. Visualiseringer: Der er udarbejdet en visualisering af det nye vejprojekt 5. Visualiseringerne (fotos) samt beskrivelse af fotostandpunkterne og vejens forløb ses i bilag 2. 3 Museumsloven, LBK nr. 358 af 08/04/ Syddjurs Kommune, Kommuneplan Omfartsvej ved Nimtofte, Miljøredegørelse aug Udarbejdet af Rambøll. Side 4 af 23

5 Omfartsvejen krydser igennem naturområder og opdyrkede markflader, hvor den nuværende visuelle påvirkning fra lineære infrastrukturanlæg og tekniske anlæg er meget lille eller ikke eksisterende. Vejen vil tilføre et nyt visuelt element og forstyrre oplevelsen af landskabsrummene. Landskabet ændres fra et overvejende uforstyrret jordbrugslandskab til et jordbrugsland gennembrudt af vejanlægget. Graden af den visuelle påvirkning afhænger af ændringen i beplantningen samt omfanget af terrænændringen det enkelte sted. Nogle steder vil den eksisterende beplantning være med til at sløre indkigget til omfartsvejen, hvorfor den visuelle påvirkning er mindre. Projektet medfører, at der bliver fældet beplantning og træer, hvilket åbner op for de lange kig i landskabet, hvormed landskabet ændrer karakter. Terrænændringer er en anden væsentlig ændring i landskabet, som er med til at forhøje den visuelle påvirkning og ændre landskabets karakter. Omfartsvejen vil have størst visuel påvirkning tæt på vejen, mens konsekvenserne aftager i takt med, at afstanden til vejen øges. På grund af terrænet og beplantning kan omfartsvejen ikke ses på større afstande. Samlet set vil hovedparten af den nye omfartsvej medfører en mindre til moderat visuel- og landskabelig påvirkning. Landskabet ved Sorte Å påvirkes af markante ændringer af terrænet og fældning af træer og anden bevoksning, hvorfor der her vurderes at være en moderat påvirkning på landskabet. Beskyttet natur og arter Fredskov Projektområdet berører to fredskovsområder (se lokalitet 4 & 8 på kort 4, bilag 1). Rydning af vegetation på fredskovspligtige arealer betinger, at der forudgående er indhentet dispensation eller ophævelse af fredskovspligten på de pågældende arealer. Dette gøres sædvanligvis på vilkår om etablering af fredskov på et andet areal. Ved lokalitet 4 vil der blive ryddet en 50 meters bræmme gennem skovområdet. Fredsskoven består her af ca. 10 år gamle træer, og området er dermed ikke egnet som yngle- eller rastested for eventuelle flagermus eller hulrugende fugle. Dermed vurderes rydning af skovområdet at være af mindre betydning for områdets dyreliv. Ved lokalitet 8 vil udretningen af svinget ved Frederikslundvej betyde, at vejen flyttes ind i et område med gammel fredskov, hvor der er forekomst af træer med hulheder og spættehuller, som giver mulighed for yngle- eller rastesteder for eventuelle flagermus og for hulrugende fugle. Der skal ryddes en bræmme på ca. 50 meter gennem skoven, hvilket samlet set svarer til ca. 0,7 ha. Ifølge artsfredningsbekendtgørelsen 6, er det ikke tilladt at fælde træer med hulheder og spættehuller i perioden 1. nov.-31. aug., og dermed skal rydningen foregå udenfor denne periode. 6 Bek nr. 867 af 27/06/2016 om fredning af visse dyre-og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt. Side 5 af 23

6 Der ligger et større skovområde syd for omfartsvejen, med lignende struktur med mange gamle træer af bl.a. bøg og eg, og på baggrund af dette vurderes rydningen af op til 0,5 ha fredsskov ud mod Frederikslundvej at være af mindre betydning for skovområdets miljøtilstand. Vandløb Vejens afvandingssystem etableres som et lukket system, og udledningen til Sorte Å reduceres til 1 l/s/red ha. På baggrund heraf vurderes overfladevand at udgøre en mindre påvirkning af Sorte Å. Vandet løber videre til Nimtofte Å og Kolind Sund ud i Hovedvandoplandet Kattegat. På grund af rensning og forsinkelse, vurders afvanding fra vejen ikke at være til hindrer for opnåelse af målopfyldelse i Hovedvandoplandet. I anlægsfasen etableres en vejdæmning, hvor vandløbspassagen vil blive etableret som en faunapassage, hvor vandløbets tværsnit med banketter føres igennem. En strækning på ca. 40 meter af Sorte Å bliver i denne forbindelse ført under vejen i et stort rør. Røret graves ned ca. 5 meter ved siden af vandløbet, således at hovedparten af gravearbejdet foregår tørt, og først til sidst føres vandløbet gennem røret. Herved bliver påvirkningen af vandløbet i forbindelse med etableringen af faunapassagen minimeret. Beskyttede naturtyper Beskyttede naturtyper vurderes kun at blive påvirket i anlægsfasen og ikke i driftsfasen. Under etablering af omfartsvejen berøres et engområde samt en ellesump ved krydsningen af Sorte Å. (se lokalitet 1 & 3 på kort 4, bilag 1). Der inddrages permanent et areal til selve vejen og til skråninger omkring vejen, mens der inddrages midlertidige arealer til arbejdsområder. Der er derfor meddelt dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til projektet med vilkår om erstatningsnatur. Selve vejanlægget med rabatter og skråninger forventes at udgøre en bredde på maksimalt 50 meter gennem de beskyttede naturtyper, og der er således tale om en forholdsvis lille arealinddragelse på ca m 2. Naturtilstanden af engen på lokalitet 1 er estimeret til at være dårlig, særligt på grund af forekomst af stor nælde og en stor randpåvirkning fra den tilstødende dyrkede mark. Det vurderes derfor, at der ikke vil være tab af værdifuld natur ved arealinddragelse af et delområde af engen. Ellesumpen på lokalitet 3 estimeres derimod til at være i middel-god naturtilstand på baggrund af områdets struktur og fund af positivarter. Vejtracéet krydser Sorte Å i et område, hvor ellesumpens udstrækning er smallest, og dermed minimeres det areal, som inddrages permanent. I forbindelse med krydsningen af Sorte Å etableres en vejdæmning, hvor vandløbspassagen etableres som en faunapassage, hvor vandløbets tværsnit med banketter føres igennem. Dermed vil fauna, som er tilknyttet ellesumpen, kunne passere langs banketterne under vejdæmningen. De arter af planter og træer, som ryddes i forbindelse med den permanente arealinddragelse af ellesumpen, er Side 6 af 23

7 almindeligt forekommende i den resterende del af naturtypen, og dermed vurderes det, at arealinddragelse af et delområde af ellesumpen vil være af mindre betydning. Beskyttede arter Etablering af banketter i faunapassagen giver mulighed for krydsning under vejen. Dermed mindskes risiko for trafikdrab. Omfartsvejen vurderes på den baggrund til at udgøre en lokal, vedvarende og mindre påvirkning af odder. Der vil ikke ske direkte påvirkninger af potentielle ynglelokaliteter for padder i forbindelse med etablering af vejen. I forbindelse med stor vandsalamanders og løgfrøs vandring fra raste- til ynglelokaliteter kan der potentielt opstå situationer, hvor padderne krydser vejen og risikerer at blive trafikdræbt. Det vurderes dog, at den økologiske funktionalitet af bestandene ikke vil blive påvirket. Flagermus yngler og raster især i bygninger og hule træer. Afhængigt af arten skal der desuden være søer, vandløb, skov eller anden naturtype i nærheden. Flagermus er især følsomme overfor fældning af hule træer og restaurering af bygninger, så de bliver utilgængelige. Ellesumpen i det berørte område består af træer med en maksimal stammediameter på ca. 40 cm. Ved besigtigelserne sås ingen træer med hulheder eller sprækker, der kunne udgøre yngle- eller rasteområder. Det berørte moseområde kan derfor højst være fødesøgningsområde eller spredningsvej for flagermus. Vejanlægget vil give en lysning på ca. 50 meters bredde, og det vil ikke være nok til at forringe området hverken som spredningsvej eller fødesøgningsområde for flagermus. Tunnelrøret får desuden en højde på ca. 3,5 meter, så vandflagermus fortsat vil kunne søge føde over vandløbet. Det ansøgte vurderes dermed ikke at ville påvirke bilag IV-arter i et omfang, der er væsentligt. Rekreative interesser Den nye omfartsvej placeres sydøst for Djurs Sommerland, og der inddrages et mindre rekreativt område til vejprojektet. Området er i kommuneplanen udlagt til rekreativt formål, og skal formentlig indgå i en fremtidig udvidelse af Djurs Sommerland. Den resterende del af den nye omfartsvej placeres i det åbne land, som hovedsageligt består af landbrugsområder, hvortil offentligheden ikke har adgang. Da offentligheden ikke har adgang til arealerne i dag, medfører gennemførelse af projektet ikke en begrænsning i den offentlige adgang. Konklusion På baggrund af ovenstående natur- og landskabsvurderinger m.v. er det Natur & Miljøs opfattelse, at der kan meddeles tilladelse til projektet efter naturbeskyttelseslovens 20, da Side 7 af 23

8 projektet ikke medfører væsentlige negative konsekvenser på arter eller naturtyper beskyttet af habitatdirektivet 7 og ikke er til hinder for, at der kan opnås gunstig bevaringsstatus på nærliggende Natura 2000 områder eller vandoplande (jf. Miljøredegørelsens kp. 7). det på baggrund af Miljøredegørelsen samlet set vurderes (jf. kp. 17), at etableringen af omfartsvejen kun vil medføre mindre til moderate negative påvirkninger af miljøet. omfartsvejen placeres tæt på eksisterende terræn, og dermed tager et overordnet hensyn til landskabsværdierne i området. der er stillet en række vilkår (afværgende foranstaltninger), som hindrer, minimerer eller kompencerer på påvirkningen af miljø og omgivelser. Det er således Natur & Miljøs opfattelse, at de valgte afværgeforanstaltninger (jf. vilkår stillet i VVM-tilladelsen) i tilstrækkeligt omfang nedbringer de samlede miljøpåvirkninger. Offentliggørelse Denne afgørelse offentliggøres på kommunens hjemmeside xx Med venlig hilsen Hanne Henriksen Teamleder Natur & Miljø Klagevejledning Godkendelsen efter naturbeskyttelseslovens 20 kan ikke påklages. Hvis kommunens afgørelse ønskes afprøvet ved en domstol, skal et evt. sagsanlæg i henhold til loven være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Kopi til Bygherres rådgiver, Rambøll v. Ole Riger-Kusk ork@ramboll.dk Afgørelsen kan endvidere ses på Syddjurs Kommunes hjemmeside Bilag 1 - Kortbilag 7 Implementeret i dansk lovgivning i BEK 927 af 27/06/2016. Side 8 af 23

9 Kort 1. Kort over de kulturhistoriske interesser nær projektområdet. Side 9 af 23

10 Kort 2. Kortet viser de særlige naturbeskyttelsesinteresser og de potentielle naturbeskyttelsesinteresser. Side 10 af 23

11 Kort 3. Kortet viser udpegningen af de større sammenhængende landskaber udpeget i Syddjurs Kommuneplan 2016 nær omfartsvejen. Side 11 af 23

12 Kort 4. Kort over beskyttet natur m.v. Side 12 af 23

13 Bilag 2 - Visualiseringer Visuel påvirkning af landskabet Den nye omfartsvej vil betyde markante ændringer af landskabet og de visuelle forhold, og lokalt vil det stedvist bidrage til moderat ændrede visuelle forhold. I det følgende beskrives det eksisterende landskab bl.a. set fra udvalgte fotostandpunkter, hvorfra der er taget fotos. Derudover vurderes projektets visuelle påvirkning af landskabet ved det enkelte fotostandpunkt. Vurderingerne understøttes af de udarbejdede visualiseringer. Figur 2-1. Figuren viser fotostandpunkter, hvorfra projektet er visualiseret. Fotostandpunkt 1 På Figur 2-2 ses krydset mellem Margrethelundvej og Frederikslundvej fra syd. Langs med Margrethelundvej og omkring ejendommen Frederikslundvej nr. 9 er der et beplantningsbælte (til venstre i fotoet). Øst Frederikslundvej er der et mindre fredskovsområde (til højre i fotoet), som afgrænser marken. Terrænet består af et let bølgende terræn langs med Frederikslundvej. Side 13 af 23

14 Figur 2-2. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 1 ved krydset Margrethelundvej/Frederikslundvej. Figur 2-3. Fremtidige forhold af omfartsvejen og cykelstien set fra fotostandpunkt 1. Set fra fotostandpunkt 1 sker der en markant ændring af terrænet i forbindelse med etablering af vejen i form af afgravning af marken til højre i fotoet. Desuden fældes en række træer i fredskovsområdet øst for Frederikslundvej, hvilket betyder, at der skabes et længere kig mod nord, end Side 14 af 23

15 der tidligere har været. Landskabet ændres derfor set fra fotostandpunkt 1 fra lukkede landskabsrum til at fremtræde mere åbent, hvor landskabskig bliver styret af den tilbageværende bevoksning. Den nye vej og cykelsti giver området et mere teknisk præg. Det vurderes, at den nye omfartsvej og cykelsti vil medføre en moderat visuel påvirkning af landskabet set fra fotostandpunkt 1. Fotostandpunkt 2 På Figur 2-4 ses de eksisterende forhold set mod øst fra Frederikslundvej 8. Landskabet fremstår som et let bølget jordbrugslandskab med store regulære markflader og opdelt af Frederikslundsvej. På længere afstand til højre for Frederikslundvej ses beplantningsbæltet, der omkranser ejendommen Elholtvej 13. Yderst til højre på fotoet ses ejendommen Frederikslundvej 8. I haven står et birketræ, som set fra denne vinkel fremtræder solitært. Figur 2-4. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 2 ved Frederikslundvej 8. De fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 2 fremgår af Figur 2-5. Set fra fotostandpunktet sker der en mindre ændring af landskabet. Vejens forløb udjævnes, så vejen bliver mere udrettet og lineær, og den vil i mindre grad følge terrænnet. Langs med vejen etableres en dobbeltrettet cykelsti, som vil medføre en indskrænkning af haven ved Frederikslundvej 8. I haven etableres skråninger op i mod cykelstien og vejen, og hækken fjernes. Der vil derfor i en periode være åbent kig ind til Frederikslundvej 8, bl.a. fordi det markante birketræ fældes, indtil en ny hæk og bevoksning er vokset op i en højde og tæthed, som vil sløre indkigget til ejendommen. Det vurderes, at den nye omfartsvej og cykelsti vil medføre en mindre visuel påvirkning set fra Side 15 af 23

16 fotostandpunkt 2, da vejanlægget etableres i tilknytning til det nuværende vejanlæg i et landskab, der fremtræder med homogene markflader, og derfor er mindre sårbart. Figur 2-5. Fremtidige forhold af omfartsvejen og cykelstien set fra fotostandpunkt 2. Fotostandpunkt 3 Fotostandpunkt 3 (Figur 2-6) er set fra en sidevej til Frederikslundvej, hvor Frederikslundvej følger terrænet og forløber langs med beplantningen i højre side af fotoet. Landskabet fremtræder åbent med store marker afgrænset af beplantningsbælter. Landskabet skråner mod syd, så fotostandpunktet ses fra et højere punkt i landskabet end Frederikslundvejs nuværende forløb (til højre i billedet). De fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 3 fremgår af Figur 2-7. Omfartsvejen ændrer markant landskabets karakter og bryder helhedsoplevelsen af jordbrugslandskabet. Omfartsvejen hæves i forhold til eksisterende terræn, da vejen ligger på en dæmning, men rent visuelt følger omfartsvejen det eksisterende terræn. På grund af terrænnet vil omfartsvejen i højere grad kunne ses fra syd (til højre i fotoet), hvis ikke der havde været beplantning langs med vejen. Omfartsvejen ændrer krydset mellem Elholtvej og Frederikslundvej, idet det flyttes længere mod nord (til venstre i fotoet). Omfartsvejens kobling med Frederikslundvej vil ske på en dæmning, hvorfor den er hævet fra det eksisterende terræn, hvilket ses på visualiseringen ved den røde bil. Samlet set vurderes det, at der sker en moderat påvirkning af de visuelle og landskabelige forhold set fra fotostandpunkt 3. Side 16 af 23

17 Figur 2-6. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 3 ved Frederikslundvej. Figur 2-7. Fremtidige forhold af omfartsvejen og cykelstien set fra fotostandpunkt 3. Strækningen mellem fotostandpunkt 3 og 4 Strækningen mellem fotostandpunkt 3 og 4 er ikke vist på fotos, da vejen på størstedelen af strækningen følger det eksisterende terræn. Omfartsvejen krydser igennem naturområder og opdyrkede markflader, hvor den nuværende visuelle påvirkning fra lineære infrastrukturanlæg og Side 17 af 23

18 tekniske anlæg er meget lille eller ikke eksisterende. Vejen vil tilføre et nyt visuelt element og ændre oplevelsen af landskabsrummene. Landskabet ændres fra et overvejende uforstyrret jordbrugslandskab til et jordbrugsland gennembrudt af vejanlægget. Dernæst medfører projektet, at der fjernes beplantning i det nordvestlige hjørne af det plantagebeplantning, der er rundt om ejendommen Frederikslundvej 19. Det er dog i den yderste del af beplantningen, hvorfor det vurderes, at der ikke ændres på indkigget til ejendommen fra Elholtvej. Den samlede vurdering af projektets påvirkning af landskabet på strækningen mellem fotostandpunkt 3 og 4 vurderes at være moderat. Fotostandpunkt 4 Fra fotostandpunkt 4 ses området nord for Sorte Å mod sydvest og fremgår af Figur 2-8. Sorte Å løber centralt på tværs af fotoet i smeltevandsfloddalen mellem høje træer og anden beplantning, som synliggør dens forløb igennem landskabet. Landskabet skråner ned mod Sorte Å fra både øst og vest. Figur 2-8. Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 4 ved Sorte Å. Side 18 af 23

19 Figur 2-9. Fremtidige forhold af omfartsvejen og cykelstien set fra fotostandpunkt 4. Visualiseringen viser situationen umiddelbart efter, at vejen er etableret og beplantningen langs Sorte Å endnu ikke har etableret sig. Der er derfor vist den maksimale visuelle påvirkning. De fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 4 fremgår af Figur 2-9. Vejen vil tilføre et nyt markant element til landskabet, der vil ændre oplevelsen af landskabsrummet. Landskabet ændres fra teknisk uforstyrret til et mere teknisk præget landskab. Landskabet åbnes op, da en del af bevoksningen ved Sorte Å fældes. Hermed skabes et længere kig langs med omfartsvejen på tværs af Sorte Å. Gennembrydningen af bevoksningen medfører, at det ikke i samme grad er muligt at se Sorte Ås forløb i form af beplantningen i ådalen. Dernæst ændres terrænet, da der etableres en dæmning mellem skrænterne, lige som skrænterne på begge sider af ådalen i et vist omfang afgraves, for at størrelsen og højde af dæmningen begrænses. Med tiden vil de blottede skovsnit retablere sig som skovbryn, hvorved der efter en årrække sløres dele af terrænændringerne således, at vejanlæggets visuelle indvirkning på det omgivende landskab dæmpes. På baggrund af, at der ikke færdes mennesker i området i dag vurderes det, at der sker en moderat påvirkning af de visuelle og landskabelige forhold set fra fotostandpunkt 4. Side 19 af 23

20 Fotostandpunkt 5 Fotostandpunkt 5 ligger på Randersvej ved indkørslen til Djurs Sommerland set mod syd og kan ses på Figur Mellem træerne midt i fotoet ses ejendommen Randersvej 15. Buskene til højre i fotoet afgrænser Djurs Sommerlands parkeringsplads. Figur Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 5 på Randersvej ved indkørslen til Djurs Sommerland. Figur Fremtidige forhold af omfartsvejen og cykelstien set fra fotostandpunkt 5 (set fra nord). Side 20 af 23

21 De fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 5 fremgår af Figur Den nye omfartsvej placeres vest for Randersvej 15, mens Randersvej øst for ejendommen fjernes. Området med Randersvejs eksisterende placering vurderes at blive positivt påvirket, da vejen fjernes ned til syd for Randersvej 15. Området bliver i stedet reetableret til mark. I området vest for ejendommen Randersvej 15 placeres den nye omfartsvej, hvilket medfører, at der skal fældes en del af beplantning langs med Djurs Sommerlands parkeringsplads og ved Randersvej 15. Landskabet ændres derfor markant, da vej- og stianlægget har en større volumen end det nuværende vejforløb, og træfældningen betyder, at landskabsrummet bliver større med et længere landskabskig. Indkørslen til Djurs Sommerlands parkeringsplads fastholdes, men flyttes længere mod øst, så den kan kobles på den nye omfartsvej. Visuelt bliver adgangsvejen tilsvarende situationen i dag. Samlet set vurderes det, at projektet medfører en moderat visuel og landskabelig påvirkning set fra fotostandpunkt 5. Fotostandpunkt 6 Fotostandpunkt 6 er placeret på Randersvej ved Djurs Sommerland set mod syd, og forholdene kan ses på Figur På begge sider af vejen findes der beplantningsbælter, der slører indkigget til parkeringspladsen ved Djurs Sommerland mod vest (til højre i fotoet) og flere ejendomme mod øst (til venstre i fotoet). Beplantningsbælterne skaber et smalt landskabsrum omkring vejen, som leder blikket langs vejens forløb. Side 21 af 23

22 Figur Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 6 på Randersvej ved Djurs Sommerland. Figur Fremtidige forhold af omfartsvejen og cykelstien set fra fotostandpunkt 6. Side 22 af 23

23 De fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 6 fremgår af Figur Der etableres en dobbeltrettet cykelsti øst for den eksisterende Randersvej, hvilket betyder, at der skal fjernes en række træer. Der vurderes derfor at ske en mindre visuel påvirkning, da der stadig vil være beplantningsbælter langs med Randersvej. Karakteren af landskabet ændres ikke ved etablering af den nye cykelsti. Samlet vurdering af den visuelle påvirkning Omfartsvejen krydser igennem naturområder og opdyrkede markflader, hvor den nuværende visuelle påvirkning fra lineære infrastrukturanlæg og tekniske anlæg er meget lille eller ikke eksisterende. Vejen vil tilføre et nyt visuelt element og forstyrre oplevelsen af landskabsrummene. Landskabet ændres fra et overvejende uforstyrret jordbrugslandskab til et jordbrugsland gennembrudt af vejanlægget. Graden af den visuelle påvirkning afhænger af ændringen i beplantningen samt omfanget af terrænændringen det enkelte sted. Nogle steder vil den eksisterende beplantning være med til at sløre indkigget til omfartsvejen, hvorfor den visuelle påvirkning er mindre. Projektet medfører, at der bliver fældet beplantning og træer, hvilket åbner op for de lange kig i landskabet, hvormed landskabet ændrer karakter. Terrænændringer er en anden væsentlig ændring i landskabet, som er med til at forhøje den visuelle påvirkning og ændre landskabets karakter. Omfartsvejen vil have størst visuel påvirkning tæt på vejen, mens konsekvenserne aftager i takt med, at afstanden til vejen øges. På grund af terrænet og eksisterende beplantning kan omfartsvejen ikke ses på større afstande. Samlet set vil hovedparten af den nye omfartsvej medfører en mindre til moderat visuel og landskabelig påvirkning. Landskabet ved Sorte Å påvirkes af markante ændringer af terrænet og fældning af træer og anden bevoksning, hvorfor der her vurderes at være en moderat påvirkning på landskabet. Side 23 af 23