===============FORSVARSCHEFEN

Transkript

1 ===============FORSVARSCHEFEN Folk og Forsvars Præsidium 13. november 2000 Forsvarets aktuelle situation Forsvarschefen General Christian Hvidt Tak for muligheden for her i Folk og Forsvars Præsidium at kunne give en kort orientering om Forsvarets aktuelle situation. Det er jeg meget glad for. Kontakten mellem Forsvaret og den civile del af samfundet er særdeles væsentlig for mig, og her gør Folk og Forsvar et prisværdigt stykke arbejde. Jeg vil i mit indlæg komme ind på: Eksterne faktorer, der har indflydelse på dansk Forsvar - herunder specielt NATO-EU og de danske forsvarsforbehold. Forsvarets internationale operationer - herunder SHIRBRIG. Forsvarsordningen Befolkningens holdning til Forsvaret. Forsvarets VISION lnterforce. 1

2 ~-~"' ======- -= ~ I TOPMØDET -~- ~ I Washington 1999 Det strateqlske kona,pt NATO styrkestn.iktur Defenæ Capabllltles lnltlatlve (DCI) European Securlty Defena! lnltlatlve (ESDI) Weapons of Mass destnlctlon (WMD) MembelShlp Action Plan (HAP) PIP NATO Rusland Jeg vil først rette blikket mod de eksterne faktorer, som påvirker udviklingen af dansk forsvar. Washington Topmødet i 1999 har været fundamentet for NATOs videre arbejde i dette år med NA TOs nye strategiske koncept som fundament, hvor udvikling og implementering af topmødets resultater er undervejs. Jeg vil fremhæve følgende emner: Det opdaterede strategiske koncept. Det igangværende arbejde med at justere NATO styrkestruktur (Force structure review). Initiativet vedr. NATOs forsvarskapabiliteter, Defence Capabilities lnitiative (DCI). Udviklingen indenfor European Security & Defense lnitiative (ESDI), herunder NATO - EU samarbejdet. Weapons af Mass destruction (WMD). Membership Action Plan (MAP) Pf P-samarbejdet NATO - Rusland samarbejdet. 2

3 ~-11=... ~ ======---= NATO... EU Orientering: Fra dansk side har det været centralt, at processen med at opbygge en selvstændig europæisk forsvarsidentitet skal foregå i nøje sammenhæng med NATO, under størst mulig anvendelse af de aktiver, der er udviklet i alliancen, og således at duplikering undgås. På nuværende tidspunkt har EU officielt anmodet NATO om teknisk assistance i forhold til det detaljerede arbejde med at udvikle EU's overordnede militære målsætning om, at EU-landene i år 2003 skal kunne udsende op til mand i løbet af 60 dage og opretholde en sådan styrke i mindst 1 år ('Head line Goal").. For at "undgå unødig duplikering" (nøgleord) ønsker EU således at benytte sig af NATO's analyseværktøjer (avanceret computerteknik indenfor forsvarsplanlægning ved SHAPE). Et andet element i det gryende mere formelle samarbejde mellem de to organisationer ligger i en beslutning om at etablere fire fælles EU/NATO arbejdsgrupper, der i nærmeste fremtid skal behandle spørgsmålene: 1) Sikkerhedsaftale ml. de to organisationer, 2) Definition af "capability goals", så "Headline Goal" processen og DCI forstærker hinanden, 3) Arrangementer for EU adgang til NATO aktiver og 4) Permanente arrangementer for EU/NATO forholdet. Det danske forbehold medfører at Danmark Ikke kan deltage med militære danske enheder i en EU-ledet operation. Ikke kan stille danske enheder til rådighed i f.m. "Headline Goal". Vurdering: I takt med, at EU udvikler militære kapabiliteter, som ligger langt fra de overvejelser der førte til det danske forbehold, undergår forbeholdets rækkevidde til stadighed politiske justeringer. Set ud fra en militær synsvinkel er det vigtigt, at dansk forsvar i det militære samarbejde i NATO (samt i det nordiske militære samarbejde) ikke stilles svagere end strengt nødvendigt. En monitering af situationen og en situationsbestemt dansk profil i overensstemmelse med forbeholdet er derfor påkrævet. 3

4 BALKAN ,339 ADRIATERHAVET OSCE 1lie2-" 82 MELLEMØSTEN GAZA , LIBANON 1958 og CYPERN YEMEN CONGO og t.002 Dansk deltagelse i internationale operationer FORSVARSCHEFEN I_ TADUIKISTAN liiliiiiiiiii--iiilliiiiiiiiiiiiili l<asi-lmtr PSN i alt: ~ '308 INDIEN -PAKISTAN llllllllillllllll(! AFGHANISTAN B KOREA ~53 Holpltaluklbet Jutlandla GEORGIEN ØST:TIMOR '1999- _.4 4 Lad mig præsentere en totaloversigt over det danske engagement siden Vi har i løbet af de sidste 50 år haft ca personer i tjeneste i 28 missioner og operationer. De fleste har været FN-missioner, men senest har også NATO, OSCE og den europæiske union benyttet danske soldater og andet militært personel. 4

5 FORSVARSCHEFEN Internationale operationer med dansk deltagelse «f7:. Tadjlklstan Det tidligere Jugoslavien Korea Cypern Gaza Libanon Golan Congo Namibia Kuwait Yemen Tidligere missioner 5 5

6 F==========FOR&VARSCHEFEN SHIRBRIG AKTØRER OBSERVATØRER SHIRBRIG initiativet opstod ud fra ønsket om at give FN egne ressourcer til hurtigt at kunne iværksættefredsstøttende operationer. Således tog Danmark i 1993 initiativ til oprettelse af en international arbejdsgruppe, som skulle undersøge muligheden for at oprette en multinational styrke på højt beredskab. I 1995 fremkom arbejdsgruppen med en rapport, hvori konklusionen var, at det ville være muligt inden for rammen af UN Stand By Forces arrangementet at etablere en brigade på højt beredskab, som kunne indsættes med dages varsel. SHIRBRIG vil blive stillet til rådighed for FN til udførelse af operationer efter FN-pagtens kapitel VI, dvs. fredsbevarende operationer. Indsættelse til løsning af humanitære opgaver vil også kunne blive aktuel. Netop nu er brigaden igang med forberedelserne til indsættelse i Etiopien/Eritrea. Brigaden vil, når den er fuldt deployeret, bestå af et antal enheder, som er tilmeldt SHIRBRIG's brigadepulje - i alt til mand. Enhederne tilmeldt brigadepuljen vil være stationeret i deres hjemlande, men uddannes i forhold til de samme standarder. Derudover udarbejdes fælles procedurer for at sikre, at de forskellige lande har en fælles tilgang til operative og uddannelsesmæssige spørgsmål. Til at lede brigaden er der oprettet en multinational brigadestab, der er placeret i Høvelte i Nordsjælland. P.t. er Argentina, Canada, Finland, Holland, Italien, Jordan, Norge, Polen, Rumænien, Spanien, Sverige, Østrig og Danmark medlemmer af samarbejdet. Irland, Portugal, Slovenien og Tjekkiet er observatører. 6

7 ===============FORSVARSCHEFEN FORSVARETS UDVIKLING -WAY AHEAD- 7 Forsvarets udvikling -way ahead Brobygningen Bemærkninger vedr. den opgave forsvaret står overfor i f.m. implementeringen af Aftale om forsvarets ordning Fundamentet (broens piller) er bl.a. grundlagt i loyal og positiv opbakning omkring forsvarsdebatten fra alle involverede parter, herunder på lokalt plan. 7

8 FORSVARSCHEFEN,cl:. r 8 8

9 ===============FORSVARSCHEFEN Frigørelse af knap 10 pct. af det totale forsvarsbudget Skabe og fastholde balance mellem mål og midler Nye enheder, materieldriftsprojekter m.v. Øge materielanskaffelser 9 Overordnet betragtet hentes der besparelser ud af forsvarsbudgettet ved at reducere støttestrukturerne og personelstyrken. Disse midler vil så blive tilført højere prioriterede områder. Som det er vist på viewfoilen, vil de strukturelle tilpasninger ved fuld implementering frigøre ca. 10% af det samlede forsvarsbudget: 2%, "afleveres" til reduktion af forsvarsbudg~ttet. 3% anvendes til at skabe balance mellem mål og midler, herunder bl.a. et tilfredsstillende aktivitetsniveau, og 1 % anvendes til at fastholde balancen. 2% anvendes til forøgelse af materielanskaffelserne. 2% anvendes til nye enheder og til materieldriftsprojekter m.v. 9

10 ==================FORSVARSCHEFEN Befolkningens holdning til deltagelse i internationale operationer (marts 1999) "Skal Danmark efter Deres opfattelse deltage mere eller mindre i internationale militære aktioner eller skal Danmark deltage i samme omfang som nu?" Samme omfang D Mere Mindre Vedikke Kilde: Gallup lnstltutet for Berlingske Tidende 10 10

11 Befolkningens holdning til dansk medlemskab af NATO (marts 1999) % 90-, , =---"' t-'V-'V-----t 60-l---l-"r ==f--+--F-:...l------l 50-lf"'-'...,-J'--\----;;~--+=-...,,,C~ l----Jl----+-l------=.l l \---:.::------,r-/---'wa...f---"c::::::-:-,.~ \-l ~""' "=--3! Kilde: Gallup lnstltutet for Berlingske Tidende 11 Befolkningens holdning Det ligger mig meget på sinde at understrege den brede opbakning, som forsvaret samt tilslutningen til NATO oplever i disse år, både politisk og i befolkningen. Senest har Berlingske Tidende den 7. marts 1999 offentliggjort en gallupundersøgelse, der understøtter de lidt ældre undersøgelser. Dette gælder såvel med hensyn til den generelle forsvarsvilje som med hensyn til vores internationale engagement. Lad mig citere Bertil Heurlin: "Danmark er gået fra fodnoter til fodslav og fra dagsordener til verdensorden". Denne tillid er retningsgivende for forsvarets virke, og vi skal gøre vort yderste for at fastholde denne platform at støtte og respekt, vi i dag har i befolkningen. Forsvaret har vist sig at kunne bidrage substantielt til forfølgelsen af væsentlige danske interesser. Engagementet i NATO, FN og OSCE samt samarbejdet med landene i øst må siges at være centrale brikker i den mosaik, som udgør dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Der er ingen tegn på, at dette vil svækkes i fremtiden. 11

12 ==================FORSVARSCHEFEN Befolkningens holdning til forsvarsudgifterne (marts 1999) For lave Passende For høje D Ved ikke/ubesvaret Kilde: Gallup lnstltutet for Berlingske Tidende 12 12

13 Jeg vil nu orientere om de tanker og overvejelser, der ligger bag udformningen af Forsvarets Vision 2010 samt kort præsentere formålet, visionen, dens sammenhæng, temaer og tværgående budskaber. Der er med visionen tale om, at jeg som Forsvarschef klart melder ud om, hvor Forsvaret er på vej hen. Dette initiativ skal ses som et led i bestræbelserne på at give Forsvaret en skarpere profil. Hensigten med formidlingen af Vision 2010 er bl.a. at styrke den interne og eksterne kommunikation i Forsvaret. Vision 2010 ligger inden for rammerne af FKOM samt viderefører intentionerne i "Aftale om Forsvarets ordning 00-04". At Forsvaret står overfor betydelige materielinvesteringeri de kommende år, tydeliggør behovet for et samlende sigtepunkt, som Vision 201 O netop angiver. Visionen profilerer Forsvaret som en fremadrettet, moderne og visionær virksomhed, der er en aktiv del af samfundets generelle udvikling, og som er klar til at møde tidens udfordringer. 13

14 ~if=============~~ VISION 2010 Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse, af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker, der kan løse såvel de " I internationale som de nationale opgaver FDltSVAIIET SIICIIER FIIEDEN,. Den her viste formulering har fire bestanddele. 14

15 F=ilf=========FOltlVARICHEFEN Visionens bestanddele Af de fire bestanddele er de tre explicitte og en implicit. Eksplicitte dele: Det aktive i visionen er det at være 'førende". Visionen skal måles på, om vi har veludrustede, veluddannede og velmotiverede styrker, der kan indsættes rettidigt Det vi skal være førende i, er løsning af de internationale- og nationale opgaver. Implicit del: Visionenbygger på et robust nationalt grundlag. 15

16 l==al=========poluvmschern Visionens struktur Visionens struktur tager udgangspunkt i lov om Forsvaret. Af loven udledes den globale, regionale og særlige rolle, hvori samtlige Forsvarets opgaver er indeholdt. Som tværgående værktøjer til at varetage rollerne anvender forsvaret styring, ledelse og uddannelse. Visionen er som nævnt Forsvarets sigtepunkt frem mod år Varetagelse af rollerne og alle aktiviteter, bl.a. materielindkøb, skal rettes mod opfyldelse af visionen. Der er en række tværgående temaer i visionen. Her skal fremhæves: Forsvaretskal kunne kæmpe, Personellet som vigtigste ressource, Udgangspunktet for det internationale engagement er en robust national struktur, Prioritering af ressourcer der understøtter det internationale engagement, Evnen til at arbejde multinationalt og i værnsfælles miljø, Opbygning og fastholdelse af ekspertise, bl.a. gennem Centres of Excellence, Effektivisering ved fokus på kerneområder og udlicitering af randområder, Effektivisering af arbejdsprocesser samt Anvendelse af videnregnskab. 16

17 FORMÅL INTERFORCE Formålet med Forsvarets personelsamarbejde med den civile sektor er at skabe større forståelse hos den civile sektor for forsvarets personelmæssige forhold, og i særlig grad behovet for støtte fra erhvervslivet samt offentlige virksomheder og institutioner i forbindelse med personel af reservens deltagelse i forsvarets aktiviteter, herunder ikke mindst udsendelse i internationale missioner. Det er endvidere formålet at højne forståelsen i forsvaret for den civile sektors forhold og behov, med henblik på at tydeliggøre forsvarets uddannelsers anvendelighed og dermed gøre personel of reserven attraktivt for de civile arbejdsgivere. OPGAVER - Holdningspåvirkning af "Top 200's" adm direktører samt underliggende liniechefer og personalechefer. - Blåstempling af INTERFORCE og forsvarets internationale engagement. -Garantere projektets lødighed. -Top/ down approach. -"Give and take" - synliggøre udbyttet for den civile sektor og Forsvaret. -Påvirkning af både den offentlige og private sektor. 17

18 ==============FORSVARSCHEFEN "Historien er fuld af krige, som alle vidste ikke ville komme." J. Enoch Pawel/ 18 [For at illustrere, at 10 års varsel samt fravær af en umiddelbar trussel mod dansk territorium ikke udelukker muligheden for at bive ubehageligt overrasket. (John Enoch Powell, , britisk konservativ politiker)] 18

19 ~=========FORSVARSCHEFEN ''KUN FORANDRINGEN ER PERMANENT'' Heraklit, f.kr