Nu er jeg mere modig. 16 Dilemmaer i. 18 Vanskeligheder. hverdagen. for nyfødte

Transkript

1 Nr Else Mortensen, specialuddannet kræftsygeplejerske, Regionshospitalet Holstebro Nu er jeg mere modig 8 Nyt sundhedshus i skive 16 Dilemmaer i hverdagen 18 Vanskeligheder for nyfødte

2 indhold MidtNyt 8 Baggrund Nyt sundhedshus i Skive 12 Øjeblikke 14 Vores midt Uddannelsen har åbnet verden for mig Portræt af sygeplejerske Else Mortensen, Lungemedicinsk Dagafsnit, Regionshospitalet Holstebro 16 Taleboblen hvilket klinisk etisk dilemma oplever du i dagligdagen? Stafetten Vanskeligheder for nyfødte og deres familier interview med Susanne Hede, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker 22 MidtNyt 23 Kalender Hvilket klinisk etisk dilemma oplever du hverdagen? i 16 DSR midt magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 4. årgang. Nr. 4, December 2011 Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Marienlystvej Silkeborg Fredericiagade Holstebro midtjylland@dsr.dk Tlf Redaktion Ditte Scharnberg (ansvh. redaktør), Marie Adelstorp (DJ) Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Marie Adelstorp (side 22 nederst) Skriv til redaktionen midtjylland@dsr.dk Design og tryk Datagraf Oplag DSR midt udkommer 4 gange årligt Mindegade Aarhus C Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter. 2 DSR midt

3 leder Det nye års nye muligheder Årsskiftet nærmer sig. Lad mig indlede med at sige tak for samarbejdet i det forløbne år. Tak til alle organisationsvalgte for den indsats, I har ydet i det forløbne år til gavn for jeres kollegaer. Og tak til jer medlemmer, der fastholder at være med i et fællesskab, som rækker ud over den enkeltes individuelle interessevaretagelse. Det er fællesskabets styrke, der afgør, i hvilken udstrækning DSR kan blande sig i den sundhedspolitiske debat og få indflydelse på sygeplejerskers fremtidige rolle. Det har været et år med massive udfordringer. Kommunale og regionale besparelser har indvirket på dagligdagen på arbejdspladserne, og mange har oplevet usikkerhed over for fremtiden. Nogle har mistet jobbet; andre har fået ny arbejdsplads, nye faglige udfordringer og nye kolleger. Lad os håbe, vi går et mere roligt år i møde, hvor vi kan koncentrere os om de nye ståsteder vil byde på udfordringer, men også muligheder, hvad angår den sundhedspolitiske dagsorden. Den nytiltrådte regering har lanceret en ny linje: Det tidligere sundhedsministerium har fået navneforandring til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, og som man siger: Sproget former fremtiden. Vi kan håbe, der nu for alvor bliver sat en ny dagorden, hvad angår forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering i bred forstand. Med regeringsskiftet kom lighed i sundhed igen på dagsordenen: Man har genindført begrebet fri og lige adgang til sundhed i et opgør med tidligere målsætning om fri og let adgang. Afskaffelse af fradragsret for private sundhedsforsikringer er ligeledes en realitet ud fra ønsket om at sikre lighed i sundhed. Skal den nye politik lykkes, er det nødvendigt, at vi omstiller os til en mere aktiv og måske mere målrettet opgavevaretagelse, og måske tænker nyt i forhold til at få mest sundhed ud af de økonomiske rammer. I Region Midtjylland har man som del af den store spareplan samtidig søgt igangsat en ny sundhedsplan for fremtiden, hvor der sættes fokus på det sammenhængende sundhedsvæsen, og hvordan der konkret kan arbejdes med sundhed i lokalområdet. Det indebærer et øget og bedre koordineret samarbejde mellem kommunerne, Region Midtjylland og de praktiserende læger. Det er her, vi sygeplejersker står over for en udfordring om at blande os i debatten og tage aktivt del i de politiske og ledelsesmæssige drøftelser og komme med bud på planlægning og organisering. DSR, Kreds Midtjylland er netop inviteret med i den Task Force, som er nedsat i samarbejde mellem regionen og regionens kommuner, som skal arbejde med det sammenhængende sundhedsvæsen - en mulighed, vi skal unytte optimalt. Al erfaring viser, at hvis vi som sygeplejersker samler os om fælles politikker og taler med fælles stemme, er det muligt at øve indflydelse. Senest har vi i kredsen set det i spørgsmålet om akutplaner og visitation på skadestuer. Første skridt er ønsket om at ville blande sig og søge indflydelse. Jeg vil derfor opfordre jer til på arbejdspladserne at bruge kredsens debatoplæg Sygeplejersker og fremtiden det sammenhængende sundhedsvæsen, der blev vedtaget på generalforsamlingen, som grundlag for at drøfte aktuelle problemstillinger. Kredsbestyrelse og formandsgruppe deltager gerne i afdelingsmøder eller lokale fyraftensmøder. På vegne af kredsbestyrelsen ønsker jeg hermed alle en god jul og et helsebringende nytår. Fællesskabets styrke afgør, i hvilken udstrækning DSR kan få indflydelse på sygeplejerskers fremtidige rolle. Else Kayser Kredsformand DSR midt 3

4 MIDTNYT Tekst: Marie Adelstorp Kreds Midt Træf 2012 Kredsen afholder i januar 2012 Kreds Midt Træf for TR, AMiR, repræsentanter for de studerende og kredsbestyrelsesmedlemmer. Kreds Midt Træffene foregår den 17. januar 2012 i Aarhus, den 23. januar 2012 i Herning og den 26. januar 2012 i Silkeborg. Emner bliver: Tillidsrepræsentanters og arbejdsmiljørepræsentanters mulighed for medindflydelse MED-systemet nu og fremover, sygeplejerskers arbejdsmiljø herunder kredsens indsats den kommende periode - og Forhandlingssituationen OK 13 Læs mere om tid, sted og tilmeldingsfrister på Din nye kredsbestyrelse Ni nye medlemmer af kredsbestyrelsen var resultatet, da de midtjyske stemmer til kredsbestyrelsesvalget var talt op. 35 midtjyske sygeplejerske tog i november hul på en ny toårig periode som medlemmer af kredsbestyrelsen. Find medlemmernes navne og arbejdspladser på Klik på Om kredsen Kredsbestyrelse. Én ændring i formandsgruppen Birgitte Krusell valgte forud for valget ikke at genopstille til formandsgruppen. Teamleder ved Midtbyens Lokalcentre, Aarhus, Susanne K. Lindberg, er nyvalgt. Derudover blev Anja Laursen, Bente Alkærsig Rasmussen og Gert Petersen genvalgt som kredsnæstformænd. Endelig blev Else Kayser genvalgt som kredsformand uden modkandidat. Fotoprojekt godt fra start En række midtjyske fotoaspiranter har ansøgt om at blive en del af kredsens nye fotoprojekt, hvor sygeplejersker skal fotografere deres dagligdag og derigennem sætte fokus på sygepleje og sygeplejerskers fagidentitet. En projektgruppe på 8-10 sygeplejersker skal fotografere forskellige områder i sygeplejen i det midtjyske. Sigtet er en bogudgivelse i Efter ansøgningsfristens udløb 1. december vurderes ansøgningerne, og i januar måned næste år arrangeres en workshop for projektgruppen bl.a. med oplæg af fotograf Jonna Fuglsang Keldsen. Kunne du tænke dig at vide mere om projektet, så kontakt kredsens kommunikationskonsulent, Ditte Scharnberg, på adressen midt-ds@dsr.dk eller på DSR midt

5 Brug kredsens arbejdsmiljøkonsulenter Som en satsning inden for arbejdsmiljøområdet har kredsen ansat to arbejdsmiljøkonsulenter, Anette Havstein Eriksen og Pelle Hvidt-Nielsen. De har i november måned været i kontakt med nogle af kredsens arbejdsmiljørepræsentanter(amir) for at høre om deres ønsker til kredsens indsats på arbejdsmiljøområdet. Vi oplever et stort ønske om, at vi skal holde AMiR-møder. De deltagende repræsentanter ønsker mulighed for at danne netværk og blive ajourført med, hvad der rører sig på arbejdsmiljøområdet, fortæller Anette Havstein Eriksen. Der er derfor planlagt AMiR-møder den 21. og 22. februar 2012 i hhv. Aarhus og Holstebro mellem kl og På møderne drøftes bl.a., hvordan arbejdsmiljøet kan sættes på dagsordenen på arbejdspladserne under nedskæringer og forandringer. Desuden vil arbejdsmiljørepræsentanterne på mødet få mere at vide om, hvad de kan bruge kredsens arbejdsmiljøkonsulenter til. Rådgivning og arbejdsmiljø aktiviteter Et af konsulenternes ansvarsområder er netop at stå i spidsen for at afholde arrangementer for kredsens AMiR. Desuden kan Pelle Hvidt-Nielsen og Anette Havstein Eriksen rådgive AMiR og TR i konkrete arbejdsmiljøspørgsmål og understøtte, at der sættes ind over for problemer med arbejdsmiljøet på medlemmernes arbejdspladser. Hold øje med kredsens tilbud til dig Som medlem af kredsen får du automatisk gratis adgang til et væld af arrangementer, der kan gøre dig klogere på dit fag. Se kalenderoversigten under Aktiviteter på Der er garanteret et arrangement, der interesserer dig! Selvhjælpsgrupper på vej En voksende gruppe af sygeplejersker oplever, at de føler sig presset af stigende krav i forhold til produktivitet og kvalitet i sygeplejen. En del af dem føler sig så belastede af presset på deres arbejde, at de i kortere eller længere perioder må sygemelde sig med stresssymptomer. Måske kan du genkende dette? Eller har du en kollega, der er ramt? For at støtte op om de berørte medlemmer, igangsætter DSR, Kreds Midtjylland selvhjælpsgrupper i både den vestlige og østlige del af kredsen i starten af Hvad er en selvhjælpsgruppe? Den bærende idé i selvhjælpsgrupperne er hjælp til selvhjælp. Det betyder, at du med støtte og forståelse fra gruppen bruger dine erfaringer og udvikler egne ressourcer og evner til at håndtere dine udfordringer. Selvhjælpsgrupperne ledes af psykolog Pelle Hvidt-Nielsen. Pelle er ansat som arbejdsmiljøkonsulent i DSR, Kreds Midtjylland. Grupperne mødes fast hveranden uge. Pelle Hvidt-Nielsen deltager som gruppeleder de første otte gange. Vil du være med? Ønsker du at deltage i gruppen, så skriv en mail til BirgitGuldmann Larsen@dsr.dk. Skriv Selvhjælpsgruppe i emnelinjen og husk at tilføje dit navn og medlemsnummer. Har du spørgsmål til grupperne, er du velkommen til at kontakte Pelle Hvidt-Nielsen på adressen: PelleHvidt-Nielsen@dsr.dk DSR midt 5

6 MIDTNYT Tekst: Ditte Scharnberg Gang i Kreds Midt 297 engagerede sygeplejersker deltog i årets generalforsamling. Det summede af liv og humør straks fra begyndelsen, da midtjyske sygeplejersker fyldte den store sal i Silkeborg Sportscenter til kredsens årlige generalforsamling. Og efter godt til ganen og underholdning ved trioen Sejs fra Silkeborg Musikskole fremlagde kredsformand Else Kayser bestyrelsens mundtlige beretning, hvor hun ikke mindst lagde vægt på den sundhedspolitiske situation i kommuner og region. I beretningsdiskussionen var det især sygeplejens vilkår, de gentagne omstillingsprocesser, ledigheden blandt sygeplejersker og det pressede arbejdsmiljø, der optog deltagerne. Sammenhæng i sundhed Kredsbestyrelsen fremlagde debatoplægget Sygeplejersker og fremtiden et sammenhængende sundhedsvæsen, som blev livligt diskuteret. Debatoplægget vil danne grundlag for en række initiativer og aktiviteter i kredsen den kommende tid. Og så vedtog generalforsamlingen en henvendelse til region og kommuner, hvori DSR bl.a. opfordrer til at prioritere sygeplejen og den sygeplejefaglige udvikling at forholde sig til placering af det sygeplejefaglige ansvar og ikke mindst det sygeplejefaglige ledelsesansvar at samarbejde om at skabe sammenhængende patientforløb. Inden aftenen sluttede var der også blandt deltagerne fundet tre heldige vindere af et weekendophold på Hotel Koldingfjord. Du finder udtalelsen, beretninger og fotos fra generalforsamlingen på 6 DSR midt

7 Tak for en fantastisk general forsamling. Hvor rammer I bare plet i beretningen og debat oplægget i forhold til fremtidens sygepleje. Jeg har en organisation, jeg er meget stolt af, og som er meget nærværende. Jeg deltager for: at høre trenden for kommende DSR arbejde, og hvad der foregår i kredsen at mærke samværet og finde nye inspiration. Jeg deltager på grund af rigtig hyggeligt samvær med kolleger på tværs af alle sektorer gode faglige diskussioner med relevans til min hverdag. DSR midt 7

8 Sammenhæng i sundhed Tekst: Ditte Scharnberg Nyt sundhedshus i Skive Efterårsblæsten har godt fat i grenene i det gamle træ, der markerer ankomsten til den store rødstensbygning på bakken øverst oppe i byen. Skive Sundhedshus står der nu over indgangen. Et nyt kapitel er begyndt i de rammer, der gennem mange år først husede Skive Sygehus og efter kommunalreformen Regionshospitalet Skive. En del hospitalsfunktioner holder fortsat til i huset - bl.a. akutklinik, neurorehabilitering, ambulatorier for lunge, hjerte og diabetes, fertilitetsklinik og sårcenter - og fra 1. oktober i år har de været en del af Skive Sundhedshus. Her bor nemlig også en række kommunale sundhedsfunktioner, ligesom praktiserende læger og Frivillighedsrådet med en række patientforeninger har til huse. Hus med mange indgange Sygeplejerske Maja Fleischer tager imod på 2. etage, der sammen med 5. etage rummer afdelinger for neurorehabilitering. Hun har arbejdet inden for specialet, siden hun blev uddannet i Hun er også tillidsrepræsentant for de ca. 45 regionsansatte sygeplejersker i Sundhedshuset. Vores nye sundhedshus er et hus med mange indgange både fysisk og sektorielt, siger Maja. Men vi er fælles om en intention om, at der skal samarbejdes på tværs af sektorerne. Hun påpeger dog dilemmaet mellem, at der i regionen til stadighed er krav om øget effektivisering og kortere 8 DSR midt

9 Hvad er et SUNDHEDSHUS? Sundhedshuse kan indeholde: Primære sundhedsydelser (kommunale tilbud, praktiserende læger og evt. speciallæger og evt. private aktører) Primære sundhedsydelser sammen med boligsocial indsats Primære og sekundære ydelser (kommunale tilbud, praktiserende læger og evt. speciallæger, evt. private aktører og sygehusydelser) Det brede sundheds- og akuthus (kommunale tilbud, praktiserende læger og evt. speciallæger, evt. private aktører, sygehusydelser og akutfunktion) Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Maja Fleischer (tv) og Karin Jakobsen arbejder med neurorehabilitering i Skives nye sundhedshus. indlæggelsestid, og at flere og flere opgaver lægges ud i kommunerne, samtidig med at kassetænkning i høj grad styrer patientforløbene. Og ér overgangene gode nok?, spørger hun. I Sundhedshuset arbejdes der stadig meget adskilt i de regionale og kommunale funktioner, mener Maja, men hun fremhæver en netop afholdt fælles fagdag med oplæg om neurorehabilitering i fremtiden som et eksempel på, hvordan samarbejdet mellem personalegrupperne kan udvikles. Spændende speciale Specialeansvarlig sygeplejerske, Karin Jakobsen, der arbejder på afdeling N2051 på 5. etage har arbejdet inden for neurorehabiliteringen siden 1995, da hun fik ansættelse på Skive Sygehus. Det er et spændende speciale, men præget af mange omstruktureringer, fortæller hun. De to afdelinger i Sundhedshuset med 40 sengepladser fra modtager moderat neuroskadede patienter, og Karin fortæller erfarent om de forskellige patientkategorier og den ihærdige indsats i rehabiliteringen, som ydes i samarbejde mellem forskellige personalegrupper. Samarbejdet om patienterne fra Skive Kommune kan foregå direkte, da de relevante personer også arbejder her i Sundhedshuset, siger Karin, der også fremhæver det gode samarbejde med kommunens hjerneskadekoordinator, der besøger afdelingerne hver 14. dag. Med de øvrige kommuner i Region Midtjylland foregår samarbejdet oftest via videokonferencer. DSR midt 9

10 Sammenhæng i sundhed Tekst: Ditte Scharnberg Samarbejde om borgernes ve og vel På 4. etage i Sundhedshuset står der Skive Kommune, Myndighedsafdelingen på døren. Ordet myndighed er nok næppe den mest tydelige eller imødekommende betegnelse for en besøgende, men inden for er der desto mere imødekommenhed at mærke i første kontor på den lange gang. Her holder sygeplejerskerne og udskrivningskoordinatorerne Bodil Josefsen og Anne Marie Thorning til, og det faglige engagement for borgernes ve og vel brænder stærkt igennem, når de fortæller om deres opgaver. En knivsæg Som udskrivningskoordinatorer skal Bodil og Anne Marie sluse Skiveborgere hjem efter alle former for behandling på regionens forskellige hospitaler. Det særlige i vores faglighed består i at balancere på den knivsæg, der på den ene side bygger på respekt for fagligheden på hospitalerne, når de erklærer patienter færdigbehandlet og klar til udskrivning, og på den anden side indsigt i, hvilke kompetencer, det kræver at følge udskrivningen op i kommunen, både hvad angår hjemmeplejen og den opfølgende sygepleje, forklarer Bodil. Udskrivningskoordinatorernes erfaring svarer til mange andres i sundhedsvæsenet: patienter udskrives hurtigere, i dårligere tilstand og derfor med langt mere udvidede behov for opfølgende pleje og behandling end tidligere. Vi ser os selv som aktører i et felt, hvor der finder en omfattende opgaveoverdragelse sted, siger Anne Marie. Og frem for at spørge: Kan de nu finde ud af det, når man fra hospitalerne udskriver til kommunerne, var det langt mere konstruktivt, hvis man arbejder på at udvikle den gensidige respekt og fx en vidensbank, som sygeplejefaglige konsulenter i kommunerne kunne trække på i forbindelse med at varetage de mange nye og komplekse opgaver. Samarbejdet fremmes I Myndighedsafdelingen arbejdes der udover udskrivning også med visitation generelt af ydelser til syge og ældre. Desuden arbejdes med et mestringsprojekt, hvor to ergoterapeuter har fokus på, hvordan borgerne bedst muligt hjælper sig selv og hjælpes til hverdagsrehabilitering, dvs. mest optimalt at kombinere egne ressourcer med fornøden hjælp, fortæller faglig koordinator og visitator Anne Sigaard. På 3. etage holder kommunens sundhedscenter til. Og der er planer om, at også Skive Kommunes Ældreservice skal flytte ind i Sundhedshuset. Fysisk nærhed og personligt kendskab fremmer helt klart det gode samarbejde, lyder Anne Sigaards vurdering af den første tid i Sundhedshuset. Udskrivningskoordinatorerne Bodil Josefsen (th) og Anne Marie Thorning (tv) sammen med sygeplejerske Maja Fleischer. De ser alle nye muligheder for samarbejde i sundhedshuset i Skive.

11 Travl hverdag i lægepraksis TASK FORCE for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation Region Midtjylland og kommunerne har besluttet at oprette en Task Force, der skal arbejde med i initiativer, der kan styrke et mere sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen i Midtjylland. Kredsformand Else Kayser deltager som DSRs repræsentant i Task Forcen. Læs mere om SUNDHEDSHUSE i Region Midtjylland: Skive Sundhedshus ( Grenaa Sundhedshus ( Desuden samarbejder Region Midtjylland, kommuner og praktiserende læger om at oprette sundhedshuse i flere andre kommuner. December 2011 åbner Sundhedscenter Thors Bakke, Randers (www. sundhed. randers.dk) Konsultationssygeplejerske Lona Rossen har sammen med to sygeplejerskekolleger fuldt op at gøre hos de praktiserende læger Laursen og Dahl, der har klinik i stueplan i Sundhedshuset. Jeg har en travl og uforudsigelig hverdag, siger Lona Rossen. Og det er lige netop det, der gør min arbejdsdag spændende. Desuden er hun glad for den løbende og tætte kontakt til mange af patienterne, som arbejdet indebærer. Kollegerne er uddannede behandlersygeplejersker, og om sig selv siger Lona, at hun er det medicinske islæt. Med 15 års arbejde på Hjerteafdelingen på det tidligere Skive Sygehus i bagagen, er man ikke i tvivl om, at hun har meget at bidrage med i forhold til klinikkens medicinske patienter. Blodtrykskontrol og medicinering og herunder forslag til behandling er nogle af hendes særlige arbejdsområder ligesom individuel vejledning i forhold til rygestop. Nye muligheder for samarbejde Før holdt klinikken til i Skive midtby, og Lona ser flere fordele ved placeringen i Sundhedshuset. Vi har et rigtig godt samarbejde med røntgenklinikken. Det er nemmere for vores patienter at komme hurtigt til, og vi har netop fået installeret røntgenskærme i klinikken, så vores læger også hurtigt kan se resultaterne. Desuden ser Lona muligheder for bedre samarbejde fx i forhold til de kommunale sundhedstilbud. Det er klart nemmere for os at holde os orienteret om og henvise til Sundhedscenterets kurser for fx patienter med osteoporose og KOL, nu hvor vi bor i det fælles hus, og jeg tror også, vi måske hen ad vejen kan få glæde af faglige udvekslinger, slutter Lona Rossen. Hun håber, at også speciallæger vil følge klinikkens eksempel og flytte ind i Sundhedshuset. DSR midt 11

12 øjeblikke Foto: Jonna Fuglsang Keldsen Tekst: Ditte Scharnberg 12 DSR midt

13 Mens mørket lå tæt udenfor, var sygeplejersker tre eftermiddage i oktober samlet indenfor i medlemshuset for at fejre deres 40, 50 eller 60 års jubilæum. Mellem de muntre samtaler, festtale og den gode mad fra Karens Køkken var der tid til et øjebliks eftertænksom sansen, da danser Mathilde Norr fra Silkeborg Musikskole optrådte. Se mere om jubilæumsarrange - menterne s. 22 DSR midt 13

14 Vores midt Tekst: Marie Adelstorp Uddannelsen har åbnet verden for mig Specialuddannelsen i kræftsygepleje har styrket Else Mortensen både fagligt og menneskeligt. Lungemedicinsk Dagafsnit på Regionshospitalet Holstebro går sygeple- I jerske Else Mortensen rundt med en specialuddannelse i kræftsygepleje. I slutningen af september fik hun bevis på gennemførelsen af den halvandet år lange videreuddannelse. Der er ingen tvivl om, at uddannelsen har givet mig et kæmpe løft og styrket min faglighed, fortæller Else Mortensen, der er fra det første hold, der har gennemført specialuddannelsen. Aldrig i tvivl Else Mortensen har siden barnsben været sikker på, at hun ville være sygeplejerske. Interaktionen med andre mennesker tiltalte hende. Jeg vil bare gerne gøre en lille forskel i andres liv, siger hun. Nogle af Else Specialuddannelser for sygeplejersker Kan tages inden for områderne: Psykiatrisk sygepleje Anæstesiologisk sygepleje Intensiv sygepleje Infektionshygiejne Kræftsygepleje Sundhedspleje Mortensens patienter går måske den ene dag og tror, at de har en lungebetændelse. 48 timer efter kan der være mistanke om cancer, og det er naturligvis en kæmpe omvæltning for disse personer. Det er meget givende at arbejde med de kategorier af patienter, jeg møder i mit daglige arbejde. De har en uhelbredelig sygdom, og den kan jeg desværre ikke tage fra dem. Men jeg kan hjælpe dem videre ved at turde være der for dem og lytte til dem. Lige præcis disse egenskaber er bl.a. blevet styrket med den viden og erfaring, som specialuddannelsen i kræftsygepleje har givet Else Mortensen. Ulykke betød omprioritering Else Mortensen kender selv til livet, når det slår kolbøtter. Hun mistede sin mand ved en ulykke i Pludselig stod hun alene med ansvaret for tre børn. Den yngste søn var dengang et halvt år gammel. Det var derfor nødvendigt at prioritere anderledes, og karrieren kom selvsagt i anden række. Men det var senere faget, der hjalp Else helt på fode igen. Jeg plejer at sige, at faget reddede min forstand. Man kan komme igen på trods af modstand, fortæller hun. Else Mortensen havde brug for at komme tilbage på arbejdsmarkedet og bruge hovedet på en ny måde efter at have været hjemmegående på en forlænget barsel. Derfor startede hun karrieren igen med en 20timers stilling. Senere fik hun job i Lungemedicinsk Dagafsnit, og her arbejder hun nu som forløbskoordinator for patienter med bl.a. lungecancer. Stort spring I 2010 påbegyndte Else Mortensen specialuddannelsen. Hun havde længe ønsket sig at få mere viden, og specialuddannelsen i kræftsygepleje lå lige for. Spændt og med gå-på-mod ansøgte Else og fik en plads på holdet 27 år efter, at hun blev færdig som sygeplejerske i Holstebro. Jeg fik en enorm opbakning af min ledelse og nære kolleger. Desuden stod mine tre børn 100 procent bag mig. Derfor lykkes det mig at gennemføre uddannelsen og de mange opgaver, som jeg alle har skrevet i køkkenet i umiddelbar nærhed af min kaffemaskine, smiler hun. Ved kaffemaskinen lå også en lille blok, hvor Else kunne notere gode opgaveidéer ned, hvis de slog ned i hende under hårtørreren eller andre steder, hvor hun ikke forventede, at idéerne kom. En videreuddannelse sluger meget tid, og derfor er det nødvendig med støtte fra jobbet, familien og vennerne, da man skal forberede sig på at stille 14 DSR midt

15 andre ting på stand-by, mens man studerer, siger Else Mortensen. En forskel for patienterne Det har gjort en forskel for afdelingen og patienterne, at Else Mortensen nu har fået flere kompetencer i forhold til kræftsygepleje. Det er i hvert fald hensigten. På afdelingen har Else fået lyst til at sætte gang i nye initiativer bl.a. forbedre samarbejdsrelationer mellem behandlingsafdelingerne, sengeafsnittet og Lungemedicinsk Dagafsnit og dermed minimere risikoen for, patienten bliver tabt mellem to afdelinger. Patienterne kan også regne med at sidde over for en engageret sygeplejerske, der kender til de hospitaler, afdelinger og behandlingsforløb, de skal igennem. Jeg tør i højere grad være et menneske over for et menneske, når jeg har med vores patienter at gøre. Jeg er mere modig og tør at spørge dybere ind, fortæller Else og forklarer videre, at uddannelsen har givet hende bedre redskaber til at finde ud af hvilke ressourcer, patienterne har til at mestre deres diagnose, udrednings- og behandlingsforløb. Og bedre forudsætninger for at vide, præcis hvordan hjælpen kan gøres mere individuel. Skyldte at gennemføre En specialuddannelse er en enestående mulighed for at fordybe sig i en gren af sygeplejen. Else Mortensen kan kun anbefale andre at gå samme vej som hende. Det giver selvtillid at sætte sig et mål og gennemføre det. Uddannelsen har virkelig åbnet verden for mig, og jeg er stolt over at have fået den. Undervejs følte jeg, at udfordringerne var store, men jeg tænkte, at jeg SKULLE gennemføre. Det skyldte jeg min afdeling og mine børn, og derfor er jeg glad for, at det lykkedes. Specialuddannelsen i kræftsygepleje Ansøgere skal have mindst to års klinisk erfaring inden for kræftsygepleje. Uddannelsen tager halvandet år og kræver en aftale med arbejdsgiver. Undervejs er der både teoretiske forløb og klinisk uddannelse på egen afdeling. Første hold blev færdige i september Søg på kræftsygepleje DSR midt 15

16 taleboblen Tekst Marie Adelstorp KOM TIL FAGDAG I 2012 Kredsen indbyder til Fagdag om klinisk etiske dilemmaer og komiteer. Læs mere s. 21 og på Hvilket klinisk etisk dilemma oplever du bl.a. i hverdagen? Vi har mange patienter, som på et givent tidspunkt er så svækkede, at de skal i respirator. Nogle gange, eksempelvis med vores ALS-patienter, kan det gå meget stærkt. Vi er rigtig gode til at tage hånd om patienten, men jeg oplever det som et etisk dilemma, at vi sjældent har tid til og mulighed for at støtte de pårørende gennem forløbet. Respiratorbehandling har en række afledte konsekvenser for hele netværket omkring patienten. Patienterne vil aldrig komme til at trække vejret selv igen. Derfor skal de og deres pårørende indstille sig på et liv med hjælpere 24 timer i døgnet, og at deres hjem bliver andres arbejdsplads. I dagligdagen har vi fokus på patienterne men sjældent mulighed for at støtte de pårørende gennem disse gennemgribende ændringer af deres liv. Isabella Kaalund, Respirationscenter Vest, Aarhus Universitetshospital, Skejby 16 DSR midt

17 I mit arbejde som anæstesisygeplejerske undrer det mig engang imellem, at vi med alle midler genopliver - eller forsøger at genoplive meget gamle mennesker. Som sygeplejerske er jeg helt bevidst om, at jeg skal udøve omsorg og medvirke til at beskytte og bevare liv. Men er det en værdig afslutning for et menneske på 95 år, indbragt akut fra eget hjem eller plejehjem, at blive forsøgt genoplivet eller stabiliseret med alle midler? Vi har meget kort tid til at sætte os ind i den akutte patients situation og liv, men er det den behandling patienten selv ønsker? Måske skulle vi hellere holde i hånden og give patienten lov til at få fred efter et langt liv? Anne Pilegaard Petersen, anæstesisygeplejerske, Anæstesiafsnittet, Regionshospitalet Viborg Når en førstegangsfødende har født et velskabt barn ved en ukompliceret fødsel, siger retningslinjerne, at familien skal hjem indenfor de næste 48 timer. Jeg arbejder på barselsgangen, og for os som personale er et pres at vide, at uret tikker, så snart barnet er ude. Jeg har arbejdet med fødende kvinder i knap ti år, og jeg har derfor også en god fornemmelse for, hvornår amningen fungerer, og det er forsvarligt at sende familien hjem. Men alligevel kan jeg godt tvivle engang imellem. Når jeg så hører om de stigende genindlæggelser af nyfødte, så kan jeg tænke: Er det mon én af mine? Det ville klart være at foretrække, hvis vi måtte bruge vores faglighed til at vurdere, om en familie er klar til at blive sendt hjem i stedet for at følge de regler, der findes nu. Er man ny i specialet, kan jeg kun forestille mig, at presset er endnu mere belastende at arbejde under. Louise Fogh Moos, sygeplejerske, ammekonsulent og TR, H3, Regionshospitalet Herning DSR midt 17

18 stafetten Tekst Ditte Scharnberg Stafetten stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation i kredsen. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter. Vanskeligheder for nyfødte og deres familier Susanne Hede, Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, ønsker nye initiativer. Spædbørn, de nybagte mødre og familier lades i for mange tilfælde i stikken. Sådan lyder vurderingen af den aktuelle situation på barselsområdet fra Susanne Hede, Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. De nyfødte og deres familier oplever et slip i tilbuddene, siger hun. På grund af besparelser slipper hospitalerne de nyfødte børn og deres forældre hurtigere end tidligere, og besparelser i kommunerne betyder, at behovene for støtte og hjælp ikke i tilstrækkelig grad bliver imødekommet. 18 DSR midt

19 Susanne Hede henviser til den statistiske dokumentation, der viser, at antallet af genindlagte spædbørn er steget voldsomt de senere år. Der er også tale om klare indikationer på, at ammefrekvensen er faldende. Ofte brandslukning Vi er i den situation, at Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2009 er opdateret i forhold til graviditet og fødsel, men ikke i forhold til barselsområdet. Og det giver store vanskeligheder for de berørte, siger Susanne Hede. Som situationen er i dag skal familierne i høj grad selv være opsøgende for at få dækket behov for hjælp og støtte. Mange kan, men mange kan ikke. Og mange kvinder, der er i tvivl, opsøger hjælp i deres personlige netværk hos mødre, søstre og veninder. Her får de råd, der gives ud fra den enkeltes erfaring, og får altså ofte ikke råd, der er fagligt begrundet. Jeg hører fra sundhedsplejerskerne, at de hyppigt skal lave brandslukning i forhold til fx amning. Der kan hurtigt gå kludder i basale ting for spædbarnet som mad, varme og tryghed. Ikke fagkrig men samarbejde Sundhedsplejerskerne vil meget gerne deltage i debatten om, hvem der skal udføre hvilke opgaver for at øge kvaliteten af indsatsen i forhold til de nyfødte og deres familier, understreger Susanne Hede. Vores grundlæggende opfattelse er, at jordemødre, barselssygeplejersker og sundhedsplejersker skal bruges til det, vi hver især er gode til. Men jordemødre har ikke pædiatri i deres uddannelse, og det betyder, at de ikke kan observere barnet, fx om det udvikler gulsot, og dermed kan de heller ikke handle på dette. Desuden dækker de heller ikke hele familieaspektet, herunder fædrene deres rolle og opgaver som betyder meget i nutidens familier. Susanne Hede understreger, at barselssygeplejersker skal tage sig af opfølgning af de komplicerede fødsler. Som sundhedsplejersker er vi dem, der er uddannet til og har lang erfaring med - i forlængelse af normale fødselsforløb - at yde støtte til en vellykket amning, at kunne vurdere barnet og ikke mindst være en støtte i interaktionen mellem barn og forældre og forældrene indbyrdes populært sagt: kunne tage temperaturen på familien og gå ind med den nødvendige støtte og hjælp for at få barnet i trivsel. Susanne Hede understreger, at sundhedsplejersker og jordemødre skal arbejde sammen til bedste for familierne. Det er min helt klare opfattelse, at vi lokalt er interesseret i samarbejde. Det bør også blive gældende på organisationsniveau. Forbedringer via ny arbejdsdeling Som konsekvens af de tidlige udskrivelser efter fødsel skal familierne i dag møde frem på hospitalet både til den såkaldte hælprøve (PKU) på dagen og hørescreening på 10. dagen efter fødslen. Vi har i Sundhedsstyrelsen foreslået, at disse opgaver kunne varetages i hjemmene af sundhedsplejersker. De sparede midler i kommunerne til regionerne kunne på den måde sikre langt roligere forløb for familierne, for det er klart en belastning for den nybagte familie, der frem for alt har brug for ro til at blive en familie, at stille op til de opfølgende hospitalsbesøg. Foreløbig er der ikke opbakning til forslaget, men lad os nu se, siger Susanne Hede. I sundhedsplejerskernes Faglige Selskab støtter vi ideen og forsøger at arbejde videre ad den vej. Hun understreger, at sundhedsplejersker i lighed med andre grupper af specialuddannede sygeplejersker sagtens kan varetage nye opgaver. Sundhedsplejersken har både en sygeplejerskeuddannelse og en specialuddannelse at arbejde ud fra. Vi er parate til at tage nye opgaver, men kender også i respekt for andre faggrupper vores grænser. Jordemødre, barselssygeplejersker og sundhedsplejersker skal bruges til det, vi hver især er gode til. Susanne Hede, Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker DSR midt 19

20 FAGNYT Tekst: Marie Adelstorp Midtjysk sygeplejerske præmieret for fortælling Afdelingssygeplejerske Anita Døfler fra Anæstesiologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, har med sin fortælling Frode sov stille ind fået en 2. plads i Sygeplejerskens konkurrence for borgerjournalister. Dansk Sygeplejeråd udbød tidligere på året kurset: Bliv borgerjournalist som en del af Sygeplejens År. Én af de deltagende var Anita Døfler, som tilmeldte sig kurset, fordi at hun er glad for at skrive, forklarer hun: Det var primært, fordi jeg gerne ville lære at formulere mig skriftligt, og så var jeg oprigtig nysgerrig efter at se og høre, hvordan jeg kunne sætte mere fokus på det skriftlige budskab. Inspirerende kursus Kurset varede en enkelt dag og var ifølge Anita Døfler et rigtig godt medlemstilbud. Det var kun toppen af isbjerget, vi snusede til, men jeg er blevet mere fortrolig med at kaste mig ud i skriftligt arbejde, siger Anita Døfler og opfordrer andre kolleger til at skrive. Det er vigtigt, at sygeplejersker ved, at vi kan blande os offentligt, når vi har noget på hjerte, mener hun. Uddrag fra Frode sov stille ind : Samtalen med overlægen og sygeplejersken på afdelingen var varm og omsorgsfuld, da Frode modtog det triste budskab om, at kræften havde spredt sig. Frode fik en åben indlæggelse, så han hurtigt kunne få blodtransfusion og yderligere smertebehandling med bistand fra Palliativ Team. Under samtalen besluttede Frode sammen med sønnen og svigerdatteren, der er sygeplejerske, at han gerne ville dø derhjemme. Læs hele fortællingen i Sygeplejersken nr. 20, Nu også ansættelse i Australien De to sygeplejersker, forskningslektorer og ph.d ere, Birte Hedegaard Larsen og Vibeke Lorentzen, har begge fået ansættelser som Clinical Associate Professor ved School of Nursing and Midwifery, Faculty of Health, Deakin University i Australien indtil 31. juli Begge lektorer er ansat i Center for Sygeplejeforskning i Viborg. Udnævnelsen betyder, at vi har et bredere fundament at agere ud fra. Vi står eksempelvis stærkere både nationalt og internationalt, når vi skal søge fondsmidler, fortæller Vibeke Lorentzen og forklarer, at de har haft et samarbejde med Deakin University i 10 år. Du kan læse om både afsluttede og igangværende forskningsprojekter på 20 DSR midt

21 Har du tilmeldt dig fagdagen? Mange sygeplejersker oplever at stå med et etisk dilemma, når de passer deres arbejde i den kliniske praksis. Derfor giver kredsen nu medlemmer mulighed for at drøfte formålet med klinisk etiske komiteer på arbejdspladserne, hvor klinikere kan drøfte de dilemmaer, der opstår i det daglige arbejde. Aarhus Universitetshospital lægger lokaler til, når Kreds Midtjylland og hospitalet i Skejby inviterer til en fagdag om de klinisk etiske dilemmaer. De første cases til mulig paneldiskussion er sendt ind, men der er stadig masser af ledige pladser. Du kan læse mere om dagen på www. dsr.dk/midtjylland. Find arrangementet under Aktiviteter. Det er også her, at du tilmelder dig. Frist er 26. januar Læs dine kollegers eksempler på klinisk etiske dilemmaer i hverdagen i Taleboblen side Hvordan kan forskning bruges på din arbejdsplads? Omkring 100 sygeplejersker i Danmark har studeret sig til en Ph.D. Fem af disse kan du møde, når kredsen indbyder til Ph.D-caféer, som alt i alt afholdes 15 gange. Her kan du få viden om, hvordan dine kollegers forskning kan benyttes i praksis. Runden afsluttes med et opsamlingsmøde, hvor det drøftes, hvordan det videre arbejde med udvikling og forskning på arbejdspladserne i kredsen kan etableres. Du kan møde: Lars Thrysøe, Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet Niels Sandholm, lektor på sygeplejerskeuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Bodil Bjørnshave, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Erik Elgaard Sørensen, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Sygehus Charlotte Delmar, Aarhus Universitetshospital, Skejby Caféerne bliver afholdt i henholdsvis Holstebro, Aarhus og Horsens eller Viborg i første halvår af Alle oplæg afholdes i tidsrummet , hvor kredsen undervejs sørger for en let anretning. Læs mere om de enkelte oplæg på kredsens hjemmeside DSR midt 21

22 MIDTNYT Tekst Marie Adelstorp 106 jubilarer er blevet fejret Har man i 2011 været medlem af Dansk Sygeplejeråd i enten 40, 50, 60 eller 70 år, så har kredsen indbudt til fejring af jubilæet. 106 medlemmer tog imod indbydelsen. I oktober lagde kredsen derfor i tre omgange hus til en festlig aften med deltagelse af bl.a. kredsformand Else Kayser og kredschef Ann Dahy. Derudover var der festtale af museumsleder Inger-Marie Børgesen fra Sygeplejehistorisk Museum i Kolding. DSR, Kreds Midtjyllands serviceteam sørgede godt for de deltagende. De ankom til et medlemshus dækket op til festivitas og fik både en tre-retters menu og en gave fra kredsen, inden turen gik hjem igen. Se kunsthåndværk og malerier i medlemshuset Tasker af traktordæk, sjaler, veste, vaser af cykeldæk, punge af skind og masser af malerier. Dette er blot nogle af de genstande, der pryder medlemshuset i Silkeborg. Tilmed kan de blive dine. Det er nemlig muligt at købe de udstillede genstande, som sygeplejerskerne Marianne Würtz og Bodil Køhler udstiller. Jeg arbejder meget med genbrug i form af traktor- og cykelslanger, og jeg finder ting i genbrugsforretninger, som jeg anvender og kombinerer med strikkede og syede ting, fortæller Marianne Würtz om sin brugskunst. Hun arbejder til daglig i hjemmeplejen i Gellerup. Maleri er fedt I 29 år har Bodil Køhler været uddannet sygeplejerske, og de sidste fire år har hun arbejdet på Børne- og ungeklinikken på Hammel Neurocenter. Når jeg maler, føler jeg mig hensat til en anden verden en verden hvor tiden står stille. Jeg maler, fordi det er så fedt, fortæller Bodil Køhler. Kom gerne forbi medlemshuset og se Bodils farvestrålende malerier af natur og mennesker. Du kan også vandre rundt i huset og finde sjaler, veste, punge, tasker, vaser m.v. kreeret af Marianne Würtz. Alt er prismærket og til salg. 22 DSR midt

23 KALENDER Aktiviteter i Midt Du kan løbende holde dig orienteret om de seneste nye aktiviteter i Kreds Midtjylland på Møder og temadage Fagdag om klinisk etiske dilemmaer 2. februar 2012 Læs mere s. 21 Kreds Midt Træf 17. januar 2012, Aarhus 23. januar 2012, Herning 26. januar 2012, Silkeborg Læs mere s. 4 Videnscafe om patienter og borgere med anden etnisk baggrund end dansk 12. januar 2012 Læs mere på TR Fællesmøder for TR i kommunerne 10. april 2012 Kommunerne Øst 19. april 2012 Kommunerne Syd 24. april 2011 Kommunerne Nord 26. april 2012 Kommunerne Vest Introduktion til kredsen for nye TR ere og AMiR ere 7. februar 2012 AMiR Møder for arbejdsmiljørepræsentanter 21. februar 2012, Aarhus 22. februar 2012, Holstebro Læs mere s. 5 Introduktion til kredsen for nye AMiR ere og TR ere 7. februar 2012 FTR 9. januar 12. marts Seniorer Yderligere informationer om arrangementer kan ses i Sygeplejersken og på Seniorsammenslutningens Landsmøde august 2012 Esbjerg Højskole Tilmelding til højskolen inden 1. januar , eh@eh.dk Viborg, Skive og omegn Forårsprogram vil blive offentliggjort på dsr.dk/midtjylland Kontaktpersoner: Edna Mølgaard, og Annelise Møller, Holstebro, Herning og omegn 12. marts 2012 kl Foredrag v. læge Børge Sommer, der fortæller om sit liv som embedslæge i Ringkøbing amt. Herefter valg til Kontaktudvalget. Sted: Konferencelokalet, Fredericiagade 27, Holstebro Tilmelding: senest 8. marts på eller Kontaktperson: Birthe Larsen, Århus, Horsens og omegn Foredrag 7. februar, 6. marts, 3. april 2012 Emner vil blive offentliggjort på hjemmesiden 29. maj 2012 Udflugt Kl , Mindegade 10, kælderen, Århus C Tilmelding: eller Kontaktperson: Hanne Kristensen, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) Møde med repræsentanter fra kredsbestyrelsen. Alle SLS ere i kredsen er velkomne. Transportudgifter dækkes. Nærmere informationer følger på hjemmesiden. Kredsbestyrelsen Kredsbestyrelsens møder er åbne for medlemmer og foregår kl i medlemshuset. Referater finder du på wwww.dsr.dk/midtjylland Møderne afholdes: 30. januar 23. februar 5. marts Åbningstider i julen Kontoret er lukket mellem jul og nytår, men har du brug for hjælp, er der åbent på telefonen 27., 28., 29. og fra kl til DSR midt 23

24 Telefonåbningstider i julen Kontoret er lukket mellem jul og nytår, men har du brug for hjælp, er der åbent på telefonen 27., 28., 29. og fra kl til Normale åbningtider Kontoret i DSR, Kreds Midtjylland i Silkeborg er åbent: Mandag-torsdag kl Fredag kl Telefonerne ( ) er åbne alle hverdage mellem og 15.00, dog ikke onsdag, hvor telefonerneer lukket. Bemærk: Kontorerne i Århus og Holstebro har ikke faste åbningstider, men vi er stort set altid til rådighed. Du skal blot ringe i forvejen og aftale tid. gæt og vind! Hvad er det, fotograf Jonna Fuglsang Keldsen har stillet skarpt på i bagsidens nærbillede? Giv dit bud på kredsens hjemmeside dsr.dk/midtjylland. Vælg menupunktet Medlemsmagasin DSR midt Blandt alle de korrekte besvarelser trækker kredsen lod om at finde en heldig vinder af to biografbilletter. Konkurrencen kører til og med mandag den 16. januar Vindernavnet bliver offentliggjort på kredsens hjemmeside i uge 3. Vinder af konkurrencen i sidste magasin: Sygeplejerske Britta C. Jørgensen, A2, Regionshospitalet Herning. Svaret: En blå sut.