Nyhedstyranni eller medierevolution?

Transkript

1 18 Nyhedstyranni eller medierevolution? Det trækker op til krig om det hastigt voksende globale marked for finansjournalistik Med Rupert Murdochs køb af The Wall Street Journal er mediekoncentrationens politiske konsekvenser igen kommet på dagsordenen Giver giganternes dominans bedre nyhedsdækning og mere professionelle medier? Eller undergraver de idealer om pluralisme og redaktionel uafhængighed? Perlen i samlingen Med en overtagelse af Wall Street Journal kan Rupert Murdoch indlemme et af USAs mest respekterede dagblade i sit medieimperium. endnu et søm i kisten. En sort dag for journalistikken. Idealernes fortsatte knæfald for finansfyrsterne. Et yderligere tegn på det amerikanske demokratis sammenbrud. Sådan lød et lille udpluk af reaktionerne i avisernes kommentatorspalter, da Rupert Murdochs News Corporation 31. juli fik accepteret et bud på 5 milliarder dollar for Dow Jones moderselskabet bag den hæderkronede finansavis The Wall Street Journal (WSJ). Den australskfødte mediefyrste, der grundlagde sit imperium på populistiske tabloidaviser, men i dag har majoritetsposten i et vidtrækkende medieimperium vurderet til 70 milliarder dollar, får dermed en ny, funklende juvel i scepteret. På leder- og kommentarplads overhaler den indflydelsesrige New York-avis rutinemæssigt Murdochs egne standpunkter politisk konservatisme og økonomisk liberalisme højre om. Men samtidig har den en nyhedsredaktion, der overalt er respekteret som medieverdenens fremmeste repræsentant for seriøsitet og troværdighed, og 33 Pulitzerpriser pynter i redaktionslokalet. Mange frygter, at troværdigheden vil få trange kår i fremtiden. Med Murdochs historie er der ingen grund til at tro, at der ikke vil ske ændringer. Change is inevitable, konstaterede WSJs egen leder, dagen efter at salget var godkendt. Og det er reglen snarere end undtagelsen, at der følger sparerunder og tabloidomlægninger i kølvandet på en Murdochovertagelse. Men som bl.a. Newsweek har påpeget, er det i WSJs tilfælde langt mere sandsynligt, at overtagelsen medfører investeringer og kvalitetsløft. Murdochs kritikere glemmer nemlig ofte undtagelserne fra mønsteret. F.eks. The Times, hvor antallet af udenrigskorrespondenter steg fra 8 til 28, efter at avisen blev indlemmet i News Corp.-familien. Eller for den sags skyld den Hongkong-baserede South China Morning Post Kinas langt bedste avis, der dagligt udfordrer vaneforestillinger om medieejerskab ved aggressivt og kritisk at dække Murdochs forretningsforbindelser med styret i Beijing. Brik i et spil Fra et konkurrencesynspunkt er købet af WSJ et varsel om den giganternes kamp, der forestår på det globale marked for finansnyheder. Men samtidig må overtagelsen ses som en vigtig brik i Murdochs langvarige ideologiske mission for at påvirke den politiske holdningsdannelse i USA og resten af verden. Avisens ry og kompetencer inden for det globale erhvervsstof passer umanerlig godt ind i News Corps planer for den kommende selvstændige tv-kanal FOX Business, der skal tage kampen op med de dominerende CNBC (ejet af gigantkonernen General Electric) og Bloomberg. På langt sigt har Murdoch ikke lagt skjul på, at WSJ skal have muskelkraft til at være mere end en finansavis, men også udgøre et konservativt modsvar til USAs mest inflydelsesrige avis The New York Times. På begge områder er det elitesegmenter, Murdoch rækker ud efter. Og det vil være naivt at forestille sig, at disse mediebrugere uden videre vil acceptere markante ledelsesindgreb, der fører til kvalitetstab for det journalistiske produkt. Et devalueret produkt betyder ikke bare mindre indtjening, men også mindre indflydelse.

2 19 Med indlemmelsen i News Corp. kommer WSJ desuden til at kunne profitere af langt større kapital, annonceringsnetværk og umiddelbar tilgang til tv- og internetplatforme. Der forventes desuden at komme en markant offensiv på markedet for online finansnyheder, hvor ingen udbydere indtil videre har opnået en markant global lederposition. I forhold til både tv- og netnyheder vil WSJs stab komme til at levere indhold, ekspertkommentarer og journalistisk troværdighed. Og hvis det betyder, at FOX Business kan etablere sig som en ligeværdig rival til de dominerende aktører, er det i sig selv nok til at gøre Murdochs milliardinvestering i Wall Street Journal til en god forretning i et massivt ekspanderende marked. Fup eller fakta Når handelen alligevel modtages med kraftig modstand fra mediekritikere og -eksperter, skyldes det ikke kun politisk motiverede automatreaktioner eller personlige aversioner mod den mand, der for mange personificerer det værste i journalistik og en tilgang til faget, der alene handler om bundlinjehensyn. Bekymringen gælder den generelle udvikling, hvor stadigt større dele af nyhedsforbruget leveres af medier ejet af de samme store multinationale selskaber med økonomiske interesser, der rækker langt ud over nyhedsbranchen. Denne mediekoncentration er særlig tydelig i USA, hvor fem koncerner sidder tungt på tvnyhederne: General Electric (NBC News og CNBC), News Corp. (FOX), Disney (ABC News), Time Warner (CNN) og CBS. Sammen med Viacom, der blandt andet ejer MTV, dominerer disse fem mediehuse totalt nyheds- og underholdningsbilledet i de elektroniske medier. Se figur 1. Mere end 80 pct. af alle amerikanske kabel-tv-abonnementer ligger således hos stationer og netværk ejet af disse selskaber. Deres aktiviteter spreder sig over hele verden, og de er med forskellig vægt globale storspillere inden for brancher som internet, filmproduktion, forlagsvirksomhed, aviser og underholdning i almindelighed. At de dominerende informations- og indflydelseskanaler er koncentreret hos så få af verdens rigeste mennesker og mest magtfulde virksomheder, har fået kritikere til at advare om problematiske konsekvenser for udvælgelse, prioritering og vinkling af nyhedsstoffet. Men samtidig med at stadig færre ejere sidder tungt på de mest populære og benyttede medier, står den enkelte borger med stadig flere muligheder for at skaffe sig information via internettet og fra små uafhængige mediekilder. Ifølge new media-guruen Ben Compaine bør man derfor tage advarslerne med et gran salt. Trods talrige fusioner har USAs 50 største medievirksomheder i dag omtrent samme andel af det totale marked, som de havde i Forskellen er, at markedet er vokset enormt, og at der er kommet nye mediemuligheder, man næsten ikke kunne drømme om dengang. De innovative nye virksomheder skaber succesfulde forretningsmodeller, og de kapitalstærke virksomheder køber dem. Det samme gør sig gældende inden for alle andre industrier. Og sammenligner man med andre brancher, er medierne en af de mest diversificerede overhovedet, siger Ben Compaine. Han fremhæver det paradoksale i at tale om demokratiske skadevirkninger af mediekoncentrationen, når valgmulighederne aldrig har været større: Dereguleringen af markedet har sammen med internettet medført en eksplosion i antallet af specialiserede kilder til information og underholdning. Og de professionelle medievirksomheder investerer enorme summer i at gøre deres produkter mere attraktive for de almindelige forbrugere, ligesom de finder økonomiske incitamenter til at lave nicheprodukter til både eliter og minoriteter. Det er jo temmelig ironisk, at de fleste markante kritikere af de store netværk netop skriver eller producerer til små eliter, siger han. Altså, når C-SPAN laver lange intellektuelle interviews med regerings- og business-kritiske filosoffer i spartanske studier og ingen ser dem så er det kvalitet. Men når professionelt producerede nyheds- og debatprogrammer samler millioner af mennesker, er det ren propaganda? Det er jo foragt for folks valg. Og jeg vil sige, at hvis der er noget menneske i USA, der ikke aktivt kan søge information om et hvilket som helst emne, han eller hun er interesseret i, via snesevis af medier, så er det ikke et demokratisk problem, men et udtryk for personens manglende interesse. Punktum, siger Ben Compaine. Indbyggede modsætninger Med sin tiltro til de ekstremt individualiserede nye medier og ny teknologi udgør Ben Compaine en fast modpol til de bekymrede mediekritikere. Og det er da også rigtigt, at Giganternes kamp News Corps bud på Wall Street Journal varsler hård kamp om det ekspanderende marked for finansjournalistik og om den politiske holdningsdannelse i USA. MM Koncernerne kort Udvalgte nøgletal, 2006 General Electric Fortune 500-placering: 6 CEO: Jeffrey R. Immelt Omsætning: mio. USD Overskud: mio. USD Antal ansatte: ca Time Warner Fortune 500-placering: 48 CEO: Richard D. Parsons Omsætning: mio. USD Overskud: mio. USD Antal ansatte: ca Walt Disney Fortune 500-placering: 64 CEO: Robert A. Iger Omsætning: mio. USD Overskud: mio. USD Antal ansatte: ca News Corp. Fortune 500-placering: 88 CEO: Rupert Murdoch Omsætning: mio. USD Overskud: mio. USD Antal ansatte: ca CBS Fortune 500-placering: 165 CEO: Leslie Moonves Omsætning: mio. USD Overskud: mio. USD Antal ansatte: ca Viacom Fortune 500-placering: 218 CEO: Philippe P. Dauman Omsætning: mio. USD Overskud: mio. USD Antal ansatte: ca Bertelsmann Global 500-placering: 281 CEO: Gunter Thielen Omsætning: mio. USD Overskud: mio. USD Antal ansatte: ca Figur 1: En håndfuld giganter dominerer medieindustrien. Kilde: Fortune Magazine.

3 20 MM Giganternes kamp De største globale mediekoncerner ABC Network ESPN ABC Family Disney Channel Toon Disney SOAPnet Lifetime Network (deleje) A&E (deleje) E! (deleje) Walt Disney Pictures Touchstone Pictures Hollywood Pictures Miramax s Buena Vista Home Entertainment Pixar Hyperion Miramax Books ESPN Books Automotive Industries Biography (delejerskab med GE og Hearst) Discover US Weekly (50%) Disney Magazine ESPN Magazine (Hearst) Universal Parks & Resorts Sci-Fi Magazine msn.com msncn.com nbc.com telemundo.com scifi.com ABC Walt Disney Musik Buena Vista Music Group Walt Disney Records Hollywood Records Lyric Street Records General Electric* disney.com abc.com abcnews.com expn.com movies.com NBC (nationalt kabelnetværk) Telemundo CNBC MSNBC (deleje med Microsoft) Bravo Mun2TV Sci-Fi Trio Universal Pictures Focus Features Rogue Pictures Disneyland Resort Walt Disney World Resort Tokyo Disney Resort Disneyland Resort Paris Hong Kong Disneyland Buena Vista Theatrical Productions The Disney Store Disney Cruise Line ESPN Zone Disney Toys The Baby Einstein Company Walt Disney Group Los Angeles Kings (ishockey, 40%) Los Angeles Lakers (basketball, 9.8%) Staples Center (40%) FOX Interactive IGN Entertainment Mushroom Records National Rugby League myspace.com flow-go.com grap.com FOX FOX News BSkyB Star DirecTV Sky Italia National Geographic Channel SPEED Channel Stats, Inc. 20th Century Fox FOX Searchlight Pictures FOX Television Studios Blue Sky Studios News Corp. FOX Sports Network Sky Denmark Sky Germany Classic FM The Weekly Standard TV Guide (deleje) InsideOut donna hay SmartSource Aviser Wall Street Journal (afventer godkendelse) New York Post The Sun The Sunday Times The Times South China Morning News Daily Telegraph (Australien) HarperMorrow Publishers General Books Group Access Fourth Estate ReganBooks William Morrow Figur 2: Syv megakoncerner dominerer den globale medieindustri - fra journalistik til underholdning. Figuren viser blot et udsnit af de vigtigste forretningsområder. Note*: General Electric er USAs sjettestørste virksomhed med en lang stribe aktiviteter inden for industri, service og finansiel virksomhed, som ikke er medtaget her. Kilde: Fortune Magazine, The Nation og Columbia Journalism Review.

4 21 Warner Bros. New Line Cinema Fine Line Features Turner Original Productions Warner Bros. Studios Warner Bros. Television (production) Castle Rock Entertainment AOL Instant Messenger AOL.com-portal Digital City ICQ Spinner.com Winamp DrKoop.com (10%) Legend (49% - service i Kina) Aficana.com Pathfinder CBS Network Showtime King World CSTV CBS Outdoor Paramount Parks RTL Group VOX n-tv M6 Five Yorin Musik BMG Labels Family Circle Capital Stern Muy Interesante cbsnews.com NFL.com PGAtour.com upn.com Bertelsmann Aviser Financial Times Deutschland Sächsische Zeitung CNN Time Warner Business 2.0 Life Sports Illustrated Money People Magazine Entertainment Weekly EW Metro The Health Publishing Group Asiaweek (Asian news weekly) Wallpaper (U.K.) CBS RTL (fire stationer) Yorin FM Fun Hamburg FremantleMedia SPORTFIVE Random House, Inc. Ballantine Del Rey Random House Publishing Group Doubleday Broadway Publishing Group Bantam Dell Publishing Group Crown Publishing Group Waterbrook Press Warner Brothers Recreation Enterprises CBS Arvato AG DirectGroup teamworx UFA & TV Productions Broadway Books Warner Books The Mysterious Press CNN CNN International CNN en Espanol CNN Headline News Court TV HBO Time Warner Cable Road Runner New York 1 News (24 timers nyheder for NYC) Kablevision (ungarsk kabel-tv) Viacom Netscape Communications Netscape Netcenter portal AOL MovieFone iamaze Amazon.com (partial) Quack.com Streetmail (partial) Switchboard (6%) Simon & Schuster Adult Publishing Group Atria Books Kaplan Pocket Books Scribner The Free Press The Touchstone Fireside Group Aladdin Paperbacks MTV Books Famous Music MTV Bet MTV Networks BET VH1 Comedy Central Showtime The Movie Channel Flix Sundance Channel Paramount Pictures Paramount Home Entertainment DreamWorks icorp

5 22 Tvetydig udvikling Den globale mediekonsolidering skaber frygt for ensretning og magtkoncentration men den digitale revolution skaber håb om ny pluralisme. enhver med et videokamera og den rette software kan producere et tv-indslag over nettet. Men om det i sig selv umuliggør den frygtede ensretning, er et langt mere åbent spørgsmål i hvert fald når det gælder den nyhedsformidling, der er i vid udstrækning er grundlaget for folks holdningsdannelse. Medieforskningen viser entydigt, at langt hovedparten af borgerne i vestlige lande opdyrker et relativt tæt forhold til ét eller få nyhedsmedier. En af årsagerne er tid, en anden overskuelighed. tet giver enorme muligheder for at opsamle oplysninger om ethvert emne på kryds og tværs, men det kan være svært at vurdere troværdigheden af det materiale, man måtte finde. Derfor finder mange alligevel vej til de store mediers hjemmesider, der præsenterer en velordnet og overskuelig mængde af muligheder og information. Medieudviklingen er dermed præget af modsætningsfulde perspektiver. På den ene side rummer internettets kaotiske pluralitet en mulighed for demokratisering af medierne. På den anden side står en stadig mere internationaliseret og kommercialiseret mediestrøm, der trækker i retning af kulturel ensretning og mere af det samme. Konspirationsteori eller virkelighed? Den indiske forfatter og globaliseringskritiker Arundhati Roy tror mest på det sidste. I bogen An Ordinary Person s Guide to Empire har hun skarpt kritiseret af sammensmeltningen af globale massemedier og neoliberale økonomiske interesser. I indledningen skriver hun bl.a.: Det er en fejltagelse at tro, at corporate media støtter det neoliberale projekt. Det er det neoliberale projekt. Det er samlingspunktet, konvergensen, foreningen, det foretrukne medium for dem, der har penge og magt. (...) Multinationale virksomheder, der søger ublu profitter, behøver repressive regeringer til at undertrykke mytterierne i tyendets kvarterer. Og regeringer behøver naturligvis de multinationale virksomheder. Denne fælles afhængighed afføder en form for korporativ nationalisme, (...) der er blevet massemediernes konstante hymne. Arundhati Roy mener, at de multinationale virksomheder og medier har unikt sammenfaldende økonomiske interesser, og at det reelt er disse, der promoveres politisk gennem fravalg af input, der ikke bekræfter det ønskede verdensbillede. Det kan være vanskeligt at lodde dybden i en så omfattende konspirationsteori. Men Norman Solomon, stifter og direktør for organisationen Institute for Public Accuracy, der overvåger de amerikanske medier, mener, at Irakkrigen konkret illustrerer, at budskabet ikke er grebet ud af luften. Det er jo efterhånden almen viden, at USA gik i krig med Irak på grund af olien, våbenindustrien og erhvervslivets interesser i almindelighed, snarere end de officielle påskud om regimeskifte, påståede masseødelæggelsesvåben, forbindelser til Al-Qaeda og lignende. Eftersom de reelle årsager aldrig ville kunne skabe accept for krigen, var der brug for massiv fejlinformation. Derfor lækkede man løgnene i bidder til medierne, der efterfølgende bragte dem som nyheder. Det passede fint med flodbølgen af klummer og debatshow-optrædener fra hele det konservative ekspert- og kommentatorvælde, der modsat de fleste almindelige journalister har fri adgang til holdningsstoffet, fordi det ikke sorterer under nyhedsredaktionerne. Og ejerne eksempelvis en Rupert Murdoch bakker over en kam op om de multinationale virksomheders og Bushregeringens økonomiske og politiske dagsorden. Fordi det også er deres egen og deres investorers, siger han. Når fejlinformationen så var blevet trykt og debatteret, brugte politikerne de selvsamme artikler som dokumentation for, at de havde ret. Se selv det står i New York Times, og eksperterne bekræfter det i debatprogrammerne på FOX, CNN og CBS. Det kan man da kalde en sluttet cirkel, siger Norman Solomon. MM Glen Mikkelsen mm@mm.dk