Sammenfattende redegørelse. Indhold. For miljøvurdering af udkast til landsplandirektiv for Baltic Pipe

Transkript

1 24. juni 2019 Sag nr.: /annkly Sammenfattende redegørelse For miljøvurdering af udkast til landsplandirektiv for Baltic Pipe Indhold 1. Indledning Integration af miljøhensyn i landsplandirektivet Høringssvar Alternativer Overvågning ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk ERHVERVSMINISTERIET

2 2/12 1. Indledning Forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe gastransmissionsledning med anlæg på eksisterende på eksisterende modtageterminal Nybro i Varde Kommune og en kompressorstation i Næstved Kommune er omfattet af krav om miljøvurdering, jf. miljøvurderingslovens 8, stk. 1, nr. 1. Der er derfor udarbejdet en miljøvurderingsrapport i forbindelse med udarbejdelse af landsplandirektivet. Landsplandirektiv for Baltic Pipe har været i offentlig høring fra 15. januar til 12. april Ifølge miljøvurderingslovens 13, stk. 2, skal der i forbindelse med det endeligt vedtagne landsplandirektiv udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som Beskriver, hvordan miljøhensyn er integreret i landsplandirektivet, hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, hvorfor det godkendte eller vedtagne landsplandirektiv er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet, og hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger på miljøet af landsplandirektivet. 2. Integration af miljøhensyn i landsplandirektivet Miljøvurderingen er udarbejdet med henblik på at dokumentere inddragelse af miljøhensyn i landsplandirektivet. Miljøhensyn har været inddraget allerede i forbindelse med udarbejdelsen af landsplandirektivet, hvor såvel linjeføringen for gasrørledningen som placering af linjeventilstationer og den nye kompressorstation er tilpasset med videst mulig hensyntagen til de stedlige landskabelige interesser, eksisterende og planlagt byudvikling og infrastruktur, sårbar natur og kulturhistoriske interesser. Det fremgår af miljøvurderingen af landsplandirektivet, at landsplandirektivet ikke forventes at medføre en væsentlig påvirkning på følgende vurderede miljøfaktorer: Biologisk mangfoldighed, flora og fauna, befolkningen og menneskers sundhed, vand, luft og klima, materielle goder, landskab, kulturarv og større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker. I høringsperioden er indkommet høringssvar, som har og vil give anledning til mindre justeringer af linjeføringen indenfor de rammer, som landsplandirektivet udstikker. Endelig er der også indkommet høringssvar, som har givet anledning til at fjerne og flytte midlertidige arbejdspladser. Bemærkningerne, og hvorledes de er håndteret, er opsummeret i det efterfølgende afsnit. Det er fortsat vurderingen, at

3 3/12 landsplandirektivet kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger på miljøet. 3. Høringssvar Der er indkommet 65 høringssvar til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med offentlighedsfasen. 35 høringssvar vedrører miljøvurderingen. Restriktioner omkring gasledningen En del høringssvar udtrykker bekymring for, at arealreservationen vil medføre begrænsninger på de berørte ejendomme i forhold til udnyttelse og udvikling, og at arealreservationen derfor vil medføre værditab og forringede belåningsmuligheder. Et enkelt svar påpeger fejl i miljøvurderingen af landsplandirektivet, hvor der på s. 14 står, at der som udgangspunkt er en arealreservation på 500 m på hver side af gasledningen. Middelfart Kommune påpeger, at gasledningen passerer syd om byudviklingsområder ved Skrillinge, og at gasledningen ikke må medføre begrænsninger i forhold til den planlagte anvendelse af området. I Faxe Kommune overlapper udviklingsområderne ved St. Elmue og Vindbyholt-Roholte delvist arealreservationen, og Faxe Kommune ønsker at samme forhold er gældende, som for kommune og lokalplanlagte områder, jf. pkt , i forslag til landsplandirektiv. Nationalmuseerne og Slots- og Kulturstyrelsen bekymrer sig for betydningen af arealreservationen i forhold til Trelleborgs arealer og beskyttede diger, arkæologisk kulturarv samt beskyttede diger og fortidsminder. Ålborg Stift påpeger, at der bør tages størst mulig hensyn til kirkerne i forbindelse med anlægsarbejdet og placering af linjeventilstationerne. Såvel placering og udformning af gasledningen bliver tilpasset de områder, som ledningen passerer, således at der ikke vil være begrænsninger for hverken eksisterende eller planlagte byområder. For de planlagte udviklingsområder ved St. Elmue og Vindbyholt Roholte i Faxe Kommune skal kommunen sikre, at den videre planlægning for området kan ske i overensstemmelse med realiseringen af Baltic Pipe. Arealreservationen er ikke at betragte som en forbudszone, og det forventes ikke, at den vil medføre væsentlige begrænsninger i udnyttelsen af arealerne langs med gasledningen. På forespørgsel har Energinet ikke kendskab til, at eksisterende gasledninger har indflydelse på ejendommens værdi. Flere steder i landet har Energinet anlagt gastransmissionsledninger i et område, hvor der allerede ligger en ledning. I den sammenhæng er det Energinets erfaring, at lodsejere, der allerede havde erfaring med tilstedeværelse af en

4 4/12 ledning, ikke har givet udtryk for bekymringer om tab af ejendommens værdi. Arealreservationen påvirker i sig selv ikke kulturarv omkring Trelleborg, og berørte diger vil blive retableret. Ingen fortidsminder vil blive berørt. På grund af afstanden mellem kirker og anlæggene, og fordi linjeventilstationer bliver afskærmet af beplantning, vurderes det ikke, at anlægget medfører påvirkning af kirker. Det tages til efterretning, at der er en fejl i miljøvurderingen vedrørende angivelse af arealreservationens bredde. Katastroferisici og ulykker Flere høringssvar udtrykker bekymring for sikkerheden omkring gasrørledningen og kompressorstationen. Et antal høringssvar giver udtryk for bekymring for, at gasledning og kompressorstation kan udgøre et terrormål. Gasrørledningen og de tilknyttede installationer er en del af det danske transmissionsnet og anlægges og drives under meget strenge sikkerhedskrav. Gastransmissionsledninger og de anlæg, der er knyttet til gastransmission i Danmark udføres i henhold til lovgivning og standarder, der sikrer et meget højt sikkerhedsniveau. Materialevalg, dimensionering og udførelse hviler på omfattende erfaringer i Danmark og internationalt, der ligger til grund for den lovgivning og de standarder, der arbejdes efter. Der er således aldrig sket ulykker på det danske transmissionsnet, som har eksisteret i over 40 år. De ulykker og gasudslip, der rapporteres om i medierne sker typisk på distributionsnettet som følge af lokale anlægsarbejder, der beskadiger distributionsnettets meget mindre rør. Energinet vurderer løbende sine el- og gasanlæg i forhold til terrorrisikoen. Energinet har et godt og tæt samarbejde med de danske efterretningstjenester, og der er ingen indikationer på, at der er anledning til bekymringer i forhold til Baltic Pipe projektet. Energiinfrastruktur vurderes ikke af efterretningstjenesterne at være et terrormål, og der er ikke kendte eksempler på terrorvirksomhed mod energianlæg. Angreb på den type anlæg sker i forbindelse med konventionel krig og ikke som terror. Energinet opererer som led i sin almindelige drift med sikkerhedsog adgangskrav i forbindelse med installationer i Nybro, Egtved og ved den kommende kompressorstation. Der er således kun adgang for personale og autoriserede besøgende. Beskyttet natur, særligt beskyttede arter (bilag IV-arter) og Natura 2000 I en del høringssvar anmodes om, at der tages hensyn til eksisterende skov, herunder fredskov, og enkelte henviser til ændringsforslag til linjeføring for at mindske påvirkningen af skoven.

5 5/12 Flere høringssvar omhandler flora og fauna, og heraf omhandler 7 høringssvar beplantningsbæltet ved kompressorstationen, som ønskes etableret med en højere grad af stedsegrøn bevoksning. 3 høringssvar kritiserer de ødelæggelser anlægsarbejdet med gasledningen generelt vil give på naturskønne strækninger samt påvirkningen af dyrelivet. 3 andre høringssvar nævner specifikke steder, hvor der ses en konflikt mellem anlægsarbejdet og den eksisterende flora og fauna på det konkrete sted, og et enkelt påpeger den manglende fremtidige mulighed for at plante skov. Generelt omhandler høringssvarene bekymring vedr. påvirkning af bilag IV i anlægsfasen herunder specielt påvirkning af flagermus, padder og vandsalamander og på konkrete lokationer hasselmus og rød glente. Et høringssvar savner præcise beskrivelser af de afværgeforanstaltninger, der foretages, og finder det ikke nok, at der står, at der fortages 'relevante afværgeforanstaltninger'. Der er indkommet høringssvar fra kommuner med generelle og specifikke bemærkninger vedr. påvirkning af Natura 2000 områder - primært de marine samt bilag IV-arter. Derudover foreslår Odense Kommune overvågning af vandstand i kildevæld nær Odense Å. En borger påpeger risiko for påvirkning på fuglelivet ved Fønsvang Sø, som passeres af anlægsarbejdet. Gasledningen er overvejende placeret på landbrugsjord, men berører også skovarealer, enkelte beskyttede søer og beskyttede naturområder herunder Natura 2000-områder. Hvor gasledningen krydser sårbar natur eller skovområder, vil arbejdsbæltet blive indskrænket, og der vil blive taget øvrige afværgeforanstaltninger i brug, som er tilpasset for at hindre eller mindske påvirkningen af områdets naturværdier og eventuelt beskyttede dyrearter. Der er desuden foretaget undersøgelser i felten af berørte naturområder og den mulige tilstedeværelse af bilag IV-arter. Påvirkning af flora og fauna, herunder bilag IV-arter, er beskrevet og vurderet i miljørapporten. Påvirkningen er midlertidig, og der vil ikke være en permanent påvirkning af naturområder langs rørledningen. Der er foreslået en række afværgetiltag, der skal sikre mod tab af beskyttede arter og af opretholdelse af bilag IV-arternes økologiske funktionalitet. Konkrete afværgeforanstaltninger i forhold til 3- beskytteder arealer og beskyttede dyrearter vil blive endeligt aftalt med de kommunale myndigheder i forbindelse med dispensationsansøgninger. Der kan fortsat plantes skov omkring rørledningen med undtagelse af et bælte på 2-3 m på begge sider af rørledningen. Derfor vurderes påvirkning af skovområder ikke at være væsentlig. Landsplandirektivet vil blive ændret, således at det muliggør etablering af et beplantningsbælte omkring kompressorstationen, som fortsat er

6 6/12 mellem m bredt, men med en højere andel af stedsegrøn bevoksning. Beplantningen skal dog fortsat være til gavn for hasselmusen, hvorfor beplantningen kan etableres med en højere grad af stedsegrøn beplantning, men beplantningen skal forsat være hasselmusvenlig. Energinet har oplyst, at de er i dialog med Odense Kommune med henblik på afklaring af eventuel overvågning af anlægsarbejdet ved Odense Å. Det er vurderet, at anlægsarbejdet på land ikke vil medføre påvirkning af Natura 2000 området Lillebælt, herunder fuglelivet ved Fønsvang Sø, grundet afstanden til området (500 m). Forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe omfatter ikke Natura 2000 områder på havet. Befolkningen og menneskers sundhed herunder trafiksikkerhed Flere høringssvar udtrykker bekymring for støj- og lysgener fra anlægsarbejdet både langs gasledningen, men også omkring de større arbejdspladser på begge sider af Lillebælt. Desuden er der bekymringer om fremtidig støj fra kompressorstationen og krav om støjmålinger efter etablering. Endelig peger en del høringssvar på, at adgangsvej til kompressorstationen bør etableres via Rønnedevej. De særligt støjende aktiviteter omkring Lillebælt, som omhandler spunsning og nedramning af pæle i Lillebælt, vil blive afgrænset til udelukkende at foregå i dagtimerne kl og ikke i juli måned. Støj fra aktiviteter på land i de øvrige perioder vil være dæmpet til maksimalt 40 db ved nærmeste bolig. Energinet har oplyst, at de vil tilbyde genhusning eller alternative former for støjafskærmning af de boliger ved Lillebælt, som kan blive påvirket af støj væsentligt over 70 db fra anlægsarbejdet. For de øvrige områder gælder samme vilkår, at særligt støjende aktiviteter gennemføres inden for normal arbejdstid mellem kl på hverdage og maksimalt støjer med 40 db uden for disse. De udarbejdede støjberegninger for kompressorstationen viser, at støjen ved nærmeste boliger overholder de vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj. Der vil blive foretaget nye støjberegninger, når kompressorstationen er sat i drift. Beregningerne vil blive foretaget efter gældende retningslinjer og ved at benytte de præcise kildestyrker for de komponenter, der er benyttet på stationen. Såfremt støjgrænserne ikke er overholdt, vil der blive foretaget støjdæmpning af relevante komponenter. Årsagen til, at der ikke foretages egentlige støjmålinger er, at baggrundsstøjen i området fra Sydmotorvejen, som passerer lige forbi stationsarealet, er så høj, at støjen fra selve anlægget vil være overdøvet. Adgangsvej til kompressorstationen vil blive etableret fra Rønnedevej. Odense Kommune har påpeget, at der af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke kan gives tilladelse til vejtilslutning fra arbejdspladsen ved

7 7/12 Tingkærskolen og anbefaler en flytning af arbejdspladsen. Energinet har oplyst, at arbejdspladsen på den baggrund udgår. Erhverv (herunder landbrug), råstofområder og materielle goder Mange høringssvar, fra især landbrugsvirksomheder, udtrykker bekymring for at dræn ødelægges, at der kan opstå strukturskader og driftstab i forbindelse med anlægsarbejdet, og at udvidelses- og udstykningsmuligheder forringes. Energinet oplyser, at man er meget opmærksom på ikke at påvirke den eksisterende dræning af markarealer negativt og vil forholde sig til krydsende dræn blandt andet ved om nødvendigt at etablere gasledningen dybere end først antaget, at opmåle og fotodokumentere samt anvende et professionelt dræntilsyn. Afbrudte dræn reetableres, og det sikres, at afvandingen fungerer mindst lige så godt som før anlægsarbejderne. Herudover er der enkelte høringssvar fra lokale erhvervsdrivende, der har bekymringer vedr. gasledningens påvirkning af virksomheden, herunder en dagplejer og en virksomhed med træning af heste/hunde. Endelig er der et høringssvar, der omhandler linjeføring og vigtigheden af anlægsarbejdets udførelse i en bestemt periode på en golfbane samt bekymringer for påvirkningen af kysten tæt på en campingplads ved Faxe Bugt. Arealreservationen er ikke at betragte som en forbudszone. Det forventes ikke, at den vil medføre væsentlige begrænsninger i udnyttelsen af arealerne langs med gasledningen, da den er placeret og udformet under hensyn til eksisterende og kommunalt planlagt anvendelse af omgivelserne. Energinet har desuden oplyst, at de i dialog med golfbanen har fastlagt en linjeføring, og at anlægsarbejdet tilrettelægges under hensyn til golfbanens ønsker. Ved Faxe Bugt vil landskabet blive midlertidigt påvirket af anlægsarbejdet til og med den arbejdsplads, hvor gasledningen føres i land. Fra arbejdspladsen og videre mod øst ud i havet, vil gasledningen blive etableret under jorden ved en mikrotunnel. Gasledningen vil således ikke påvirke de helt nære kystarealer eller selve kyststrækningen ved Faxe Bugt. En beboerforening i Odense Kommune er bekymret for en interessezone for en eventuelt fremtidig omfartsvej. Såvel Odense Kommune som Energinet har oplyst, at hensynet til en eventuel fremtidig omfartsvej vil blive varetaget i den videre proces. Enkelte høringssvar oplyser om råstofområder, der bliver berørt af gasledningen. Det omfatter både arealer udpeget som råstofinteresseområder og -indvindingsområder og områder, hvor der er givet gravetilladelse. Enkelte høringssvar drejer sig om områder uden for udpegede råstofområder, hvor der potentielt kan indvindes råstoffer.

8 8/12 Der vil i forbindelse med ekspropriationsforretningen blive givet erstatning for tabte råstofinteresser i områder, hvor der er givet gravetilladelse samt i udpegede indvindingsområder og råstofinteresseområder. I områder, som ikke er udpeget eller hvor der ikke er givet tilladelse til indvinding, er der ikke mulighed for at give erstatning. Vand, luft og klima Der er indkommet høringssvar fra vandværker vedrørende eksisterende ledninger i samme dybde som gasledningen, gasledningens nærhed til kildeplads og risiko for manglende mulighed for udvidelse. Fra enkelte af de kommunale myndigheder er der generelle bemærkninger til krav om tilladelse til grundvandssænkning ved etablering af vand- og markboringer, samt at gasledningen krydser områder med særlige drikkevandsinteresser. Fra lodsejere omhandler høringssvarene spørgsmål om, hvad der sker med det bortpumpede vand ved grundvandssænkninger, samt hvad grundvandssænkning kan have af konsekvenser for nærliggende vandboringer. Energinet har oplyst, at de er opmærksomme på eksisterende kildepladser og følger op med direkte kontakt til de pågældende vandværker og kommunale myndigheder. Energinet er ligeledes opmærksom på nødvendige tilladelser vedr. passage af boringer inden for de boringsnære beskyttelsesområder på 300 m omkring kildepladser. Energinet oplyser, at de er opmærksomme på, at der kan være behov for tilladelse til grundvandssænkninger og vil følge de krav, der stilles fra de relevante kommuner til eventuelle grundvandssænkninger og udledning af oppumpet grundvand. De kommunale myndigheder gør opmærksom på, at gennemgravning af vandløb kræver dispensation, og at der vil blive stillet vilkår hertil. Enkelte kommuner gør desuden opmærksom på, at det ved gasledningens krydsning af lavbundsområder bør sikres, at områder fremover kan genskabes til vådområder. Der er kendskab til et enkelt konkret vådområdeprojekt, og gasledningen vil her blive etableret med betonryttere, der sikrer gasrørledningen mod opdrift, når vandstanden hæves. Energinet oplyser, at de vil tage stilling til behov og konkrete tiltag til sikring af gasledningen, hvis der skal gennemføres yderligere konkrete vådområdeprojekter langs med gasledningen. Mange høringssvar stiller spørgsmålstegn ved såvel det klimamæssige, det juridiske og det økonomiske rationale bag projektet. Gasrørledningen skal fragte fossil energi til Polen og har en levetid på minimum 50 år. Det

9 9/12 sker på et tidspunkt, hvor brugen af fossil energi skal begrænses, og der bør i stedet satses på vedvarende energi. Der spørges til om ledningen bryder med principperne i Parisaftalen. Baltic Pipe giver mulighed for, at Polen og det øvrige Central- og Østeuropa kan reducere deres markante kulforbrug, der både udgør en trussel for det globale klima og den lokale luftkvalitet. Det er ikke mindst vigtigt set i lyset af, at energiforbruget i denne region forventes at stige de kommende år. Ved brug af gas i stedet for kul, til bl.a. opvarmning og industri, reduceres klimapåvirkningen pr. energienhed med ca. 40 procent. Dermed får Polen og de omkringliggende EU-lande mulighed for relativt hurtigt at reducere deres CO2-udledning i tråd med anbefalingerne fra FN s klimaråd. Endelig er Baltic Pipe et europæisk prioriteret infrastrukturprojekt, som har modtaget medfinansiering fra EU, og samlet set er det således i overensstemmelse med EU's klima og energipolitiske målsætninger og dermed ikke i strid med Paris-aftalen. Desuden spørges der til om en ledning, der skal fragte norsk gas til Polen, er af en sådan samfundsmæssig interesse, at den kan retfærdiggøre ekspropriation af privat ejendom. Der stilles også spørgsmålstegn ved om den økonomiske gevinst for såvel forbrugere, virksomheder, som for den danske stat er store nok til at forsvare omkostningerne ved at anlægge ledningen og ved at påføre lodsejere omkostninger og økonomisk usikkerhed. Danmark er via Baltic Pipe med til at udvikle det europæiske energisystem og derigennem styrke forsyningssikkerheden og CO2- reduktionerne hos vores nabolande. Det følger endvidere EU-traktatens fokus på solidaritet mellem medlemsstater på energiområdet. På andre områder har Danmark lignende behov fra sine naboer. Blandt andet de danske ønsker om, at man udvider el-nettet i Tyskland for bedre at kunne afsætte dansk vindmøllestrøm, eller at vi ønsker udvidelser i Sverige, der minimerer flaskehalse og højere elpriser i Østdanmark. Forudsætningen for det danske engagement i Baltic Pipe er imidlertid, at projektet også er til gavn for Danmark. Energinets business case viser, at projektet giver Danmark en samfundsøkonomisk gevinst konservativt på ca. 2 milliarder kroner, når der er taget højde for mulige risici. Det skyldes bl.a., at projektet sikrer, at de danske brugere af gasnettet også fremadrettet omkostningseffektivt vil kunne bruge den danske gasinfrastruktur, hvad enten det er til opvarmning, industri, kraftvarme eller el. En stabil økonomi for gassystemet sikrer endvidere, at Danmark også fremadrettet har mulighed for at trække på gassystemet i forbindelse med udviklingen af et samlet bæredygtigt energisystem, hvor biogas og andre

10 10/12 grønne gasser vil spille en væsentlig rolle. Baltic Pipe sikrer i øvrigt Danmark en ekstra forsyningskilde til energi. Fremadrettet vil de samlede omkostninger ved at have et dansk gassystem således ikke - som nu - langt overvejende blive dækket af danske forbrugere, men i høj grad også af andre europæiske aktører, der ønsker at anvende infrastrukturen. Landskab og kulturarv Der har i høringsfasen været rejst ønske om, at der blev etableret jordvolde omkring kompressorstationen som supplement til beplantningsbæltet. Der er derfor foretaget en mindre ændring af landsplandirektivets tekst, således at der åbnes op for, at Næstved Byråd efter en vurdering af de lokale forhold, kan meddele landzonetilladelse hertil efter forudgående nabohøring. Desuden er der indkommet flere ønsker til, at beplantningsbæltet bør bestå af en højere andel af stedsegrøn bevoksning, som i højere grad vil skærme for indkig til kompressorstationen i vintersæsonen. Landsplandirektivet vil åbne op for denne mulighed, dog under hensyn til, at særligt den ydre rand fortsat skal være hasselmusvenlig. Der er indkommet enkelte høringssvar, som peger på, at linjeventilstationer bør placeres et andet sted og desuden afskærmes med beplantning, så de ikke skæmmer det omgivende landskab. Alle linjeventilstationer vil blive afskærmet af beplantning og de fleste desuden i tilknytning til eksisterende bevoksning, som delvist kan skærme anlægget allerede fra etableringstidspunktet. Der er tale om lave anlæg (op til 1,5 m s højde), som forholdsvis hurtigt vil blive omkranset af omgivende beplantning. Placering af linjeventilstationerne er blevet tilpasset efter 1. offentlighedsfase i dialog med lodsejere og myndigheder samt ud fra tekniske krav og behov. Der skal derfor meget tungtvejende grunde til, at stationerne flyttes. Anlæggets placering (linjeføring, midlertidige arbejdspladser og kompressorstation) Mange foreslår, at ledningen bør lægges til havs, og at meromkostningen ved dette ikke overstiger de omkostninger, tab og gener, som påføres de berørte lodsejere. På et tidligt tidspunkt i projektet har Energinet vurderet, at omkostningerne ved at lægge rørledningen på havbunden, frem for at nedgrave den på land, vil være så høje, at det vil fjerne det økonomiske grundlag for projektet. Som tommelfingerregel er det 1,5 gange dyrere at lægge rør i vandet fremfor over land. Desuden er det meget vanskeligt at have nogle af de installationer, der er brug for undervejs, på havet. Det skyldes bl.a. (men ikke udelukkende) behov for øgede omkostninger til rørelementer af andre dimensioner, behov for længere linjeføring samt en markant dyrere løsning for etablering af en kompressorstation på en platform på havet, der er en forudsætning for at flytte gassen i systemet.

11 11/12 Desuden vil en ledning på havet heller ikke kunne integreres i det danske gassystem med de økonomiske fordele, det medfører. En række høringssvar undrer sig over, hvorfor gasledningen ikke lægges parallelt med den eksisterende gasledning mellem Egtved i Jylland og til Nyborg ved Storebælt. Gastransmissionsledningen Baltic Pipe er blevet evalueret i forhold til en placering, hvor den føres parallelt med den eksisterende ledning fra Egtved, via Lillebælt og tværs over Fyn. På en del af strækningen anlægges Baltic Pipe, men det er ikke muligt hele vejen. Det skyldes, at siden de eksisterende ledninger blev anlagt, er der sket en udbygning af såvel byområder som infrastruktur langs dele af strækningen. Disse udbygninger gør det umuligt at anlægge en supplerende tilsvarende gastransmissionsledning langs den eksisterende, da det ikke vil være muligt at overholde de minimumsafstande til bebyggelse, som foreskrives af lovgivningen på naturgasområdet. En krydsning af Lillebælt nord for Lillebæltsbroerne er ikke mulig af de årsager, som er beskrevet ovenfor. En del lodsejere argumenterer for, at ledningen med fordel kan placeres anderledes og i betydelig afstand fra deres ejendom end foreslået og medsender forslag til ændret linjeføring. Generelt er linjen fastlagt efter omhyggelig afvejning af en lang række parametre. Parametrene omfatter bl.a. lodsejernes ønsker, nærhed til boliger og byområder, kommunalt planlagte områder, eksisterende og planlagt infrastruktur, områder med råstofinteresser, jordforurening, naturområder, kulturarvsområder, rekreative områder og skove. Dertil indgår en række tekniske overvejelser og endelig et ønske om ikke at gøre rørledningen længere end højest nødvendigt. Der pågår dog løbende mindre justeringer af linjeføringen indenfor landsplandirektivets rammer i dialog med lodsejere med henblik på en hensigtsmæssig placering af gasledningen. En række høringssvar foreslår desuden, at Lillebælt enten krydses langs med den eksisterende ledning nord for Lillebæltsbroerne eller gennem Natura 2000 området syd for den planlagte krydsning. Høringssvarene er belyst under emnet Beskyttet natur, særligt beskyttede arter (bilag IV) og Natura Endelig er der indkommet bemærkninger til og ønsker om flytning af midlertidige arbejdspladser. Dette har resulteret i, at arbejdsplads nr. 96, 97 og 105 i Næstved Kommune og arbejdsplads nr. 62 i Odense Kommune udgår. Der er til gengæld behov for en ny arbejdsplads på matrikel nr. 11h Rislev By, Rislev i Næstved Kommune. De midlertidige arbejdspladser 10, 11, 12 og 13 i Kolding Kommune udgår som følge af ændret linjeføring ved Gesten Skov (er belyst i kap. 4 Alternativer).

12 12/12 4. Alternativer Der har ikke været undersøgt andre alternativer i forbindelse med udarbejdelsen af Landsplandirektiv for Baltic Pipe, men der har været undersøgt en variant af en kort strækning øst om Gesten Skov i Kolding Kommune, som Energinet vurderer, er en bedre løsning, hvorfor Erhvervsstyrelsen i maj har gennemført en partshøring af berørte parter indenfor arealreservationen på 250 m omkring den nye linjeføring. Der indkom to høringssvar, hvoraf det ene peger på, at linjeføringen øst om Gesten Skov vil være en fornuftig løsning. Det andet høringssvar stiller spørgsmål til, hvorvidt den ændrede linjeføring får betydning for eventuelle udviklingsmuligheder. Energinet oplyser, at man har været i dialog med sidstnævnte og vurderet, at den ændrede linjeføring ikke anses som begrænsende for ejendommen på grund af gasledningens placering og udformning det konkrete sted. Landsplandirektivet muliggør derfor den alternative løsning øst om Gesten Skov. 0-alternativet udgøres af den situation, hvor landsplandirektivet ikke ville blive vedtaget, og der således ikke ville blive udpeget en arealreservation til en ny gasledning gennem Danmarks udviklingsområder. Såfremt landsplandirektivet for Baltic Pipe ikke træder i kraft, vil arealreservationerne til de forskellige dele af anlægget ikke blive en realitet, og det vil ikke være muligt at etablere Baltic Pipe gasledning med tilhørende tekniske anlæg med linjeventilstationer, anlæg ved Nybro og kompressorstationen i Næstved Kommune. 5. Overvågning I henhold til 14 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter skal myndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planens eller programmets gennemførelse. Forslaget til landsplandirektiv vil ikke i sig selv medføre væsentlig indvirkning på miljøet. For at sikre, at den afskærmende effekt af beplantningsbæltet omkring kompressorstationen hurtigst muligt opnås, skal Energinet de første 5 år løbende føre kontrol med, at beplantningen tilses og plejes. Senest 3 måneder efter idriftsættelse, foretager Energinet kontrolberegninger til dokumentation af, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser, jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Beregning af støj fra virksomheder, omkring kompressorstationen overholdes. Om nødvendigt skal der iværksættes afværgeforanstaltninger til yderligere støjdæmpning. Energinet skal indgå i dialog med Odense Kommune om omfang og præcisering af eventuel overvågning af underboringen ved Odense Å.