Arbejdsmiljø i værksteder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljø i værksteder"

Transkript

1 Arbejdsmiljø i værksteder

2 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver denne vejledning om Arbejdsmiljø i værksteder med konkrete anvisninger, der gælder ved indretning af serviceværksteder på virksomheder inden for det grønne område. BAR Jord til Bord består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og er oprettet i henhold til Arbejdsmiljøloven. Rådet har blandt andet til opgave at informere og vejlede om arbejdsmiljøforhold. BAR Jord til Bord har nedsat Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg som permanent udvalg. Udvalget beskæftiger sig med arbejdsmiljø inden for landbrug, skovbrug, gartneri og anlægsgartneri. Udvalgets sammensætning, formål og opgaver fremgår af BAR Jord til Bords hjemmeside Denne vejledning er udarbejdet af Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg i samarbejde med Videncentret for Landbrug. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, Johnny Ulff Larsen Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, GLS-A Vagn Henriksen Fagligt Fælles Forbund, 3F Kolofon Udgiver Tekst & layout Foto Tryk Oplag BAR Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Videncentret for Landbrug Gert Skærlund Andersen, Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne GP Tryk, Grenaa stk. Juni 2013 ISBN Varenr Side 2 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

3 Indhold Indledning... 3 Faste arbejdssteder indrettet til formålet... 4 Velfærdsforanstaltninger hvad er det?... 5 Støj dæmp støjen ved kilden... 6 Ventilation fjern forurening ved kilden... 7 Belysning tilpasset omgivelser og opgave... 8 Værkstedets maskiner instruér grundigt... 9 Trykbærende udstyr eftersyn og kontrol Svejsning og skæring i metal altid med udsugning El- og trykluftsværktøj betjening Løftegrej for bedre arbejdsstillinger Brand og eksplosion udstyr og instruktion Olier og kemikalier styr på stofferne med APB Orden og ryddelighed for bedre sikkerhed Personlige værnemidler når opgaven kræver det Love og regler værd at vide Indledning Baggrunden for denne vejledning er, at der ofte sker ulykker og nærved-ulykker under reparation og service på maskiner i jordbruget. Hvert år skades flere personer mere eller mindre alvorligt, og dødsulykker er ikke ualmindelige. Reparation og service foretages typisk i et serviceværksted. Det skal indrettes og udstyres, så alle opgaver kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuld forsvarligt hvad enten der er tale om landbrug, skovbrug, gartneri eller anlægsgartneri. De opgaver, der udføres i serviceværkstedet, er klargøring og vedligeholdelse af virksomhedens maskiner. Typiske opgaver er: Smøring og rengøring Sikkerhedstjek og vedligeholdelse Mindre reparationer af fx lygter og reflekser Udskiftning af sliddele, fx på plove og harver Eventuelle nødreparationer i højsæsoner Sikkerhedseftersyn og hovedeftersyn af virksomhedens maskiner. Et serviceværksted er omfattet af en række særlige regler, som vil blive gennemgået i denne vejledning om Arbejdsmiljø i værksteder. Det drejer sig om indeklima, fx støj og ventilation, sikker omgang med maskiner, ryddelighed m.m. Vejledningen indeholder derudover konkrete anbefalinger til indretning af serviceværkstedet. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 3

4 Faste arbejdssteder indrettet til formålet Arbejdssteder, herunder værksteder på landbrugsbedrifter, skal indrettes efter bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Bekendtgørelsen omfatter alle virksomhedens bygninger, bedriftsanlæg m.v. samt arealerne i umiddelbar tilknytning hertil, som arbejdsgiverens ansatte har adgang til som led i deres arbejde. Bekendtgørelsen skal derfor også være opfyldt, hvis garager eller maskinrum benyttes til reparation, ombygning af maskiner og redskaber o.l. Et serviceværksted bør være stort nok til, at også virksomhedens største maskiner kan efterses og klargøres. Værkstedet bør være fornuftigt placeret trafikalt, både når det gælder færdsel internt på bedriften og færdselsveje til og fra virksomheden. Et værksted skal være indrettet i forhold til de arbejdsopgaver, der udføres i lokalet. Hvis der fx svejses, skal lokalet være indrettet med udsugning. Medarbejdere skal i forbindelse med arbejdet i værksteder have adgang til nødvendige velfærdsforanstaltninger. Der skal i fornødent omfang være opsat skilte, som giver oplysning eller advarsel om forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, fx påbudsskilte om høreværn. Arbejdsrum skal være forsvarligt isolerede mod fugt, kulde, varme, støj og vibrationer. Områder, hvor der er fare for fald eller nedstyrtning, skal sikres med indhegning, rækværk eller anden passende foranstaltning fx sikkerhedsline. Anlæg/indretning, vær opmærksom på: Plads til store maskiner God placering på arbejdsstedet Indrettet til arbejdsopgaverne Relevante påbudsskilte Nødvendige velfærdsforanstaltninger. Side 4 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

5 Velfærdsforanstaltninger hvad er det? På et fast arbejdssted skal der være følgende faciliteter til rådighed for de ansatte: Toilet Spiseplads Håndvask/baderum Garderobe og omklædningsrum Renseplads Telefon. Hvis der er beskæftiget mere end tre ansatte skal velfærdsfaciliteterne være indrettet i en bygning i tilknytning til virksomheden. Faciliteterne skal findes i tilstrækkeligt antal, under hensyn til arbejdets art og antallet af personer der i almindelighed benytter dem. Når der højst er beskæftiget tre ansatte, kan arbejdsgiveren henvise de ansatte til faciliteterne i sin private bolig eller i en tjenestebolig. Men kun på betingelse af, at boligen ligger i nærheden af arbejdsstedet, samt at de pågældende faciliteter opfylder bekendtgørelsens krav. Der findes detaljerede regler for hvorledes velfærdsforanstaltninger skal være indrettet. Det er ikke tilladt at ryge på offentlige eller private arbejdspladser. Men loven indeholder to undtagelser: Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. Det kan besluttes at tillade rygning i kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for en person ad gangen. På arbejdspladser, hvor der er rygerum eller rygekabiner, skal der opsættes godkendte skilte, som advarer mod forurenet luft. Tobaksrøg spreder sig fra rygerummet til lokaler tæt på. Tobaksrøg spreder sig fra rygerummet til lokaler tæt på. Det er sundhedsskadeligt at indånde tobaksforurenet luft. Det er sundhedsskadeligt at indånde tobaksforurenet luft. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 5

6 Støj dæmp støjen ved kilden Støj kan ødelægge hørelsen. Vær derfor særligt opmærksom på støjende arbejdsoperationer i et værksted. Hvorvidt støj er skadelig afhænger af, hvor længe man er udsat for støjen, og om den er vedvarende eller kort og kraftig (impulsstøj). Støj er for kraftig, når man på 0,5-1 meters afstand skal råbe til hinanden for at blive forstået. Kraftige støjkilder er vinkelslibere, stiksave, luftmejsler og tilsvarende håndværktøj. De enkelte arbejdspladser skal være så støjsvage som muligt. Brug mobile støjskærme eller tunge gardiner til at adskille støjende arbejde fra det ikke-støjende. Fjern derudover ventilationsanlæg og kompressorer fra rum med faste arbejdspladser. Generende efterklang er et tegn på dårlig akustik. Det er tilfældet, hvis det fx runger, når man taber et metalemne, en dør smækker eller hvis man generes af støj på lang afstand. Værkstedet skal være lyddæmpet, så efterklangstiden nedbringes. Det kan gøres ved at beklæde loftet og eventuelt væggene med materialer, der opsuger lyden. Støjen dæmpes mest effektivt, hvis dæmpning tænkes med, allerede når arbejdsrummet planlægges. Dæmp om muligt støjen, hvor den opstår, fx ved at indkapsle støjkilden. Og vælg støjsvagt udstyr, når der skal anskaffes nyt. Støj påvirker menneskers sundhed. Fx kan vedvarende støjbelastning over db(a) give høreskader vedvarende støjbelastning over 85 db(a) give alvorlige høreskader vedvarende støjbelastning på over 90 db(a) indebære tre gange så høj risiko for alvorlige høreskader, som hvis belastningen er på 85 db(a) kraftig impulsstøj, hvor spidsværdierne overstiger db(c), skader hørelsen selv ved få og kortvarige påvirkninger. Sådan impulsstøj kan blandt andet komme fra slag, fx metal mod metal. Hvis støjbelastningen er over 80 db(a) eller i øvrigt skadelig eller stærkt generende, skal der stilles høreværn til rådighed og disse skal benyttes. Gode råd til effektiv støjdæmpning: Dæmp støjen ved kilden Brug mobil støjafskærmning Beklæd vægge/lofter med absorberende materialer Anvend om nødvendigt høreværn. Side 6 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

7 Ventilation fjern forurening ved kilden Alle arbejdsrum skal have tilstrækkelig frisk luft uden at det trækker. Den friske luft skal dels sikre en behagelig atmosfære i lokalet, dels fjerne mindre, spredte forureninger. Stoffer og materialer, der er farlige for sikkerhed og sundhed, skal erstattes af noget ufarligt eller mindre farligt. Arbejdsprocesser, der udvikler sundhedsskadelige luftarter, som støv, røg, mikroorganismer, aerosoler, eller anden generende luftforurening, skal foregå ved mekanisk udsugning. Udsugning skal fjerne forureningen dér, hvor den udvikles og samtidig tilføre frisk erstatningsluft med passende temperatur. I områder, hvor der ikke kan installeres effektiv, central udsugning eller bruges transportabel udsugning, skal der altid anvendes åndedrætsværn. Sådan undgår man forurenet indåndingsluft: Erstat farlige stoffer med mindre farlige Anvend altid udsugning Brug om nødvendigt åndedrætsværn. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 7

8 Belysning tilpasset omgivelser og opgave Et godt arbejdslys er lys, der gør det nemt at se, hvad man foretager sig lys, der ikke generer eller trætter øjnene unødvendigt så meget dagslys som muligt. Dagslys er det mest naturlige lys. Forsyn derfor værkstedet med vinduer, så der kan komme lys ind og man samtidig kan kigge ud. Dagslys ændrer sig gennem dagen og gennem året. Derfor er det nødvendigt med supplerende kunstigt lys. Dagslys, evt. suppleret med kunstigt lys, skal kunne levere den optimale lysstyrke til hver enkelt arbejdsopgave. Hovedparten af lyset skal koncentreres omkring det sted, hvor der arbejdes. Det opnås ved en kombination af dagslys, kunstigt lys og eventuelt lys, der rettes direkte mod opgaven/emnet. Lysstofrør må ikke flimre. Dels er det irriterende, dels kan det gøre det svært at se, om bevægelige maskindele står stille eller bevæger sig med den rigtige hastighed. Lysets intensitet måles i lux. Den anbefalede belysningsstyrke til forskellige arbejdsrum og arbejdspladser er 50 lux i gangarealer 100 lux i toilet- og baderum 200 lux ved svejsning 500 lux ved reparationsarbejder i værksteder. En sensor på det kunstige lys kan få det til automatisk at tilpasse sig mængden af dagslys. Fx kan man reducere det kunstige lys i forårs- og sommermånederne. Elforbruget kan ofte halveres, uden det forringer lyskvaliteten. Belysning bør tilpasses omgivelser og opgaver: Udnyt dagslys suppleret med kunstigt lys Anvend eventuelt arbejdslys på emnet Spar energi med sensor på kunstigt lys. Side 8 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

9 Værkstedets maskiner instruér grundigt Medarbejdere skal være instrueret i at betjene maskinerne og være klar over, hvilke særlige risici, der er ved at bruge dem. Løsthængende tøj og hår, smykker m.m., der kan gribe fat i maskiners bevægelige dele må ikke forekomme hos dem, der betjener eller servicerer maskiner. Alle maskiner indkøbt efter 1995 skal være CE-mærkede. Faremomenter, som fx klemningsrisiko og adgang til skarpe eller roterende maskindele skal fjernes eller reduceres. Af maskinens brugsanvisning skal det fremgå hvilke risici der er forbundet med brugen, fx bevægelige dele og hvilke krav, der er til vedligeholdelse samt hvilke personlige værnemidler, der skal anvendes. Maskinerne skal desuden overholde støjkravene, og i den forbindelse skal lokalets akustik og maskinernes placering i forhold til hinanden vurderes. Ved eventuel ændring af maskiner, skal man være opmærksom på supplerende krav til fx afskærmning eller nødstop. Maskinerne må kun kunne startes ved en bevidst handling altså ikke ved et tilfælde eller et uheld. Maskinerne skal have nødstop ved farestederne. Ved farligt efterløb skal nødstoppet kombineres med en bremse. Genstart af maskinen må alene kunne ske med de normale startanordninger, og først når nødstoppet manuelt er stillet tilbage i klarstilling. Nødstopknapper skal være røde og paddehatformede. På eller ved nødstoppet skal forefindes ordet NØDSTOP eller det skal have en gul bundplade med ca. dobbelt så stor diameter. God instruktion i værkstedets maskiner: Medarbejdere skal instrueres og kende ricisi ved arbejdet Risiko skal fremgå af brugsanvisningen Personlige værnemidler skal fremgå af brugsanvisningen Maskiner skal være udstyret med et nødstop. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 9

10 Trykbærende udstyr eftersyn og kontrol Trykluftbeholdere i forbindelse med trykluftanlæg er, når trykket overstiger 0,5 bar overtryk, og der samtidig er et produkttal over 1.000, omfattet af reglerne for trykbærende udstyr. Produkttallet = beholderens indstillingstryk i bar x beholderens rumfang i liter Beholderens mærkeplade angiver både indstillingstryk og volumen Trykluftbeholdere med produkttal over 1.000, som fx er monteret på en transportabel kompressor, betegnes også som trykbærende udstyr. Trykbærende udstyr er underlagt krav om eftersyn og vedligeholdelse. Alle trykluftbeholdere med produkttal over skal have et eftersyn hvert andet år af et godkendt firma. For kompressorer på en slamsuger eller en gyllevogn gælder, at der er krav om eftersyn allerede fra et produkttal på 200. Et godkendt firma er en virksomhed, der er godkendt som inspektionsorgan, dvs. akkrediteret af DANAK eller tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan. Eftersyn og kontrol, også kaldet periodiske undersøgelser, skal udføres som følger: Eftersyn mindst hver andet år (24 måneder) Besigtigelse indvendig og udvendig mindst hver fjerde år (48 måneder) Efter ny opstilling, ombygning, større reparation eller flytning. Side 10 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

11 Svejsning og skæring i metal altid med udsugning Medarbejdere der svejser, skærer i metal eller sliber i forbindelse hermed skal have gennemført et endags, lovpligtigt 26 sikkerhedskursus. Sort stål, rustfrit stål og aluminium indeholder flere legeringsstoffer. De frigives som røg ved svejsning og skæring eller som støv ved slibning. Mængden afhænger af svejsetype og hvilken elektrode, der bruges. Svejse- og skærerøg indeholder sundhedsskadelige gasser. De kan medføre alvorlige lidelser i luftvejene (næse, svælg, luftrør, lunger), hvis forureningen ikke fjernes. Derfor skal svejse- og skærepladsen være godt ventileret ved hjælp af udsugning som punktudsugning med sugehoveder, der kan flyttes rundt, så røgen fjernes helt tæt på, hvor den opstår, eller som lokal udsugning ved at benytte et svejsebord med udsugning, normalt suppleret med mekanisk ventilation i lokalet på grund af undvegen røg, der ikke fjernes effektivt af procesudsugning. I stedet for den udsugede luft skal der føres frisk luft ind. En procesudsugning ved lavtryk, som udsuger kubikmeter luft i timen, kan i de fleste tilfælde fjerne al forurening fra svejseprocessen. Recirkulering af procesluft er ikke tilladt. Den udsugede luft skal ledes ud i det fri og må ikke føres tilbage til det lokale, der arbejdes i. I områder, hvor der ikke kan installeres effektiv, central udsugning eller bruges transportabel udsugning, skal der altid anvendes åndedrætsværn. Arbejdspladser, hvor der arbejdes med svejsning, skal være afgrænsede fra andre arbejdspladser og være mærkede med passende advarsels- og sikkerhedsskiltning. Sundhedsskadelige gasser fra svejsning og skæring i metal fjernes ved en effektiv punktudsugning at undgå påvirkning af sidemand med skadelige stoffer at sikre erstatningsluft uden trækgener. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 11

12 El- og trykluftsværktøj betjening Håndværktøj, som boremaskiner og vinkelslibere, er årsag til mange ulykker i værksteder. Ulykkerne forårsages typisk af skarpe og spidse genstande under arbejdet. Andre årsager er, hvis man bruger værktøjet til noget andet, end det er beregnet til eller hvis det er dårligt vedligeholdt eller defekt. Håndværktøj skal være sikret mod farer, fx være forsynet med en dødemandsknap, så maskinen standser, i samme øjeblik knappen ikke holdes nede. Samtidig skal håndtag være udformet, så maskinen ikke kan starte ved et tilfælde. Håndtag på maskinerne skal være isolerede mod varme og kulde. Stikpropper, forlængerledninger og stikdåser skal være i slagfaste materialer (fx de tofarvede rød-grønne). Håndværktøj skal kontrolleres efter leverandørens brugsanvisning, så de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Fx skal dobbeltisoleret, eldrevet håndværktøj kontrolleres mindst hver sjette måned. Hvis der er fejl eller mangler på et værktøj, må det ikke bruges. Forsyn det med et tydeligt skilt om, at det ikke virker. Vinkelsliberen er det værktøj, der er skyld i flest arbejdsulykker. Det skyldes dels, at beskyttelsesskærmen er delvis åben, dels at mange bruger vinkelsliberen forkert. Undgå et skævt eller for kraftigt tryk, da det kan være årsag til at skiven sprænges, til fare for både bruger og evt. andre tilstedeværende. Brug altid både øje- og høreværn ved arbejde med vinkelsliber samt åndedrætsværn, med mindre der anvendes egnet udsugning til fjernelse af støv. Betjening af el- og trykluftsværktøj: Håndværktøj skal have dødemandsknap Håndværktøj skal kontrolleres i følge brugsanvisningen Brug personlige værnemidler som foreskrevet. Side 12 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

13 Løftegrej for bedre arbejdsstillinger Tunge løft eller løft i ubekvemme stillinger forekommer især ved håndtering og flytning af maskindele, værktøj eller andre tunge emner, fx ved montering af dæk og fælge. Hænder og arme belastes, ved brug af håndværktøj eller løft af emner, og hvis man vrider og drejer i håndleddet, fx ved slibning. Skuldrene belastes, ved løftede arme eller når hænderne er langt fra kroppen. Det kan fx være under arbejde i højden. Eller det kan være, hvis man ikke kan komme tæt på arbejdsfeltet, fx ved slibning. Belastningen bliver ekstra stor, hvis arbejdet samtidig kræver muskelkraft og værktøjet vibrerer. Træk og skub kan være en belastning fx ved transport af tunge vogne eller vogne, der er svære at skubbe rundt i værkstedet. Belastningen ved træk og skub bliver større, hvis underlaget er ujævnt, eller hvis vognene har for små hjul. Hjul skal altid være godt vedligeholdt. Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser kan begrænses med gode pladsforhold og brug af det rigtige udstyr. Derfor bør serviceværkstedet udstyres med redskaber, der passer til opgaverne som fx lifte og støttebukke, kæder og stropper samt stiger og stilladser. Nogle opgaver kan kun udføres sikkert, hvis man anvender specialværktøj. Tov, kæder, stropper og andet anhugningsgrej skal efterses før brug hver gang. Det skal være mærket med Størst tilladelig belastning. Anhugningsgrej skal opbevares rent og tørt, og fibertov og rundslinger må ikke udsættes for sollys. Stiger skal stå stabilt under brug. Stiger må kun bruges til at stå og arbejde fra, hvis det ikke er hensigtsmæssigt at anvende mere sikkert udstyr (begrænsninger på arbejdsstedet, som ikke umiddelbart kan ændres). Risikoen skal være meget lille og arbejdsperioden kort. Der må kun arbejdes med værktøj, der er let og let håndterligt og som kan betjenes med én hånd. Ved arbejde med stiger skal man altid have et sikkert støttepunkt (fodfæste) og et sikkert holdepunkt (sted at holde fast). En stige skal holdes i forsvarlig stand, uanset om den er fastmonteret eller transportabel. Den ansatte skal ved arbejde på stiger være iført egnet fodtøj med en blød, skridsikker sål. Fodtøjet skal sidde godt fast på fødderne. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 13

14 Brand og eksplosion udstyr og instruktion Det vigtigste værn mod hurtig brandudvikling er velegnet slukningsudstyr og personer, som kan betjene udstyret effektivt. Sørg for instruktion af medarbejdere og afhold jævnligt praktiske øvelser i brandslukning. Røde slukkere er ikke nogen sikkerhed mod brand. Udstyret er intet værd, hvis ingen kan håndtere det korrekt. Håndildslukkere skal placeres ved udgangsdøre og flugtveje samt der, hvor der er risiko for, at en brand kan opstå og udvikle sig. Derudover skal man placere en håndildslukker ved maskiner og arbejdsprocesser med forhøjet brandrisiko. Slukkerne skal være lette at finde via tydelig skiltning. De må ikke fjernes fra deres faste plads. De almindeligste former for håndslukningsudstyr er håndsprøjter, slangevinder, brandtæpper og håndildslukkere. Håndildslukkere skal være DS- eller EN-mærkede. De almindeligste former for håndslukningsudstyr er håndsprøjter, slangevinder, brandtæpper og håndildslukkere. Håndildslukkere skal være DS- eller EN-mærkede. For at sikre at de virker, skal de efterses hvert år af en sagkyndig person og trykprøves af en certificeret virksomhed hvert 5. eller 10. år. Brandmyndigheden, Arbejdstilsynet og andre myndigheder kan give påbud om, at der skal opsættes ekstra håndildslukkere. Og forsikringsselskaber kan kræve, at der bliver sat håndildslukkere op i forbindelse med en forsikringsaftale. Instruktion for udstyr til brand eller eksplosion: Alle medarbejdere skal kunne anvende udstyret Der skal afholdes brandøvelser Ildslukkere skal placeres korrekt Håndslukkere skal efterses. Side 14 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

15 Olier og kemikalier styr på stofferne med APB Virksomheder, der anvender og opbevarer farlige stoffer og materialer, skal udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger (APB'er) for disse stoffer og materialer. Arbejdspladsbrugsanvisninger er brugsanvisninger, der er tilpasset den enkelte arbejdsplads. Der kan desuden være krav om arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer, selvom de ikke er faremærkede, men fordi de indeholder stoffer, der anses for at være farlige. Det kan fx være, fordi indholdsstofferne har en grænseværdi. Leverandørerne af stoffer og materialer har pligt til at levere et udførligt og letforståeligt sikkerhedsdatablad, som blandt andet beskriver: Forholdsregler ved opbevaring, brug og bortskaffelse Sundhedsfare Brug af værnemidler Brandbekæmpelse Førstehjælp Brandbekæmpelse. Arbejdspladsbrugsanvisninger og leverandørens sikkerhedsdatablade skal være til rådighed for medarbejderne. De ansatte skal instrueres i, hvordan arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Herunder i brug og vedligeholdelse af personlige værnemidler og førstehjælpsforanstaltninger, der eventuelt skal bruges ved arbejdet. Arbejdspladsbrugsanvisninger skal revideres og opdateres, når der kommer nye oplysninger om stoffer og materialer. Det kan fx være, når leverandøren opdaterer sit sikkerhedsdatablad, eller når der kommer ny mærkning. Kassér kemikalier, som ikke bruges mere. Kemikalier skal fortrinsvis bortskaffes i originalemballage. Hvis kemikalierester opsamles i særlige beholdere, skal disse forsynes med låg og mærkes med oplysninger om indhold. Det samme gælder enhver form for brændbart eller brandfarligt materiale. Kontakt eventuelt kommunen med henblik på at få kemikalierne fjernet. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 15

16 Orden og ryddelighed for bedre sikkerhed Rod og uorden er årsag til mange ulykker i et værksted. Medarbejdere er typisk i fare for at falde, glide eller snuble støde ind i noget skære eller stikke sig komme i kontakt med kemikalier eller skadelige materialer blive ramt af faldende/flyvende genstande, fx håndværktøj. Andre forhold der kan skabe risikosituationer, er hvis man ikke kan finde det rigtige værktøj hjælpemidler er vanskeligt tilgængelige bevægelsesfriheden er begrænset af materialer og lagervarer lokalet er uoverskueligt. Risikoen er der, så snart rodet forekommer, og en ulykke kan lynhurtigt ske. Derfor er det vigtigt med en virksomhedskultur, som sikrer god orden. Det gælder ikke mindst i perioder med spidsbelastning, hvor der ikke er overskud til at være opmærksom på de risici, som rod fører med sig. Grundprincipperne for god orden er løbende at sortere og smide væk system i tingene god rengøring og alle ting på rette plads en standard for, hvordan orden opretholdes selvdisciplin til at opretholde god orden klar ansvarsfordeling for oprydning på givne områder. Gangarealer skal være fri for genstande og materialer, der kan være til fare for færdslen. Spild og affald skal samles og bortskaffes på forsvarlig måde. El-installationer og andre tekniske installationer skal være i orden og vedligeholdt. Side 16 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

17 Personlige værnemidler når opgaven kræver det Personlige værnemidler skal yde den beskyttelse, de er beregnet til, og ikke medføre unødige gener. De skal passe brugeren og være egnede til anvendelse på arbejdsstedet. Hvis der er behov for at bruge flere slags personlige værnemidler, skal de kunne kombineres og stadig beskytte mod de enkelte risici. Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler. Arbejdsgiveren skal stille de personlige værnemidler til rådighed. De skal være rene, tørre og desinficerede, inden de tages i brug. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderne bruger personlige værnemidler straks ved opgavens begyndelse og til den er helt afsluttet. Medarbejderne skal have instruktion i at bruge værnemidlerne samt oplysning om, hvilken risiko de løber ved ikke at bruge dem. Medarbejderne skal medvirke til, at udstyret virker efter hensigten. Og de skal sige til, hvis der er fejl og mangler. Der skal skiltes ved arbejdssteder, hvor der skal anvendes personlige værnemidler og med hvilke typer der er påkrævet. Skiltene skal være solide og godt vedligeholdt. Der skal være accept af, at alle skrider ind, hvis nogen bryder reglerne om bruge af personlige værnemidler. Anvendelse af personlige værnemidler: Arbejdsgiver skal sikre, at ansatte anvender personlige værnemidler Personlige værnemidler skal placeres, hvor de skal anvendes Skilte skal oplyse hvor personlige værnemidler skal anvendes. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 17

18 Love og regler værd at vide At-bekendtgørelser Bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 med senere ændringer om Faste arbejdssteders indretning Bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet. Bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om Anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 med senere ændringer om Arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 med senere ændringer om Brug af personlige værnemidler Bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 om Anvendelse af trykbærende udstyr Bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 om Indretning af trykbærende udstyr Bekendtgørelse nr. 99 af 31. januar 2007 om Indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr Bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 med senere ændringer om Transportabelt trykbærende udstyr Bekendtgørelse nr. 565 af 24. juni 1994 om Simple trykbeholdere. At-vejledninger At-vejledning B.1.3 om Maskiner og maskinanlæg At-vejledning B om Brug af transportable stiger At-vejledning D om Svejsning, skæring mv. i metal At-vejledning F.0.6. om Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og rydelighed AT-vejledning C.0.11 om Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer AT-vejledning C.0.12 om Leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad) og teknisk datablad for stoffer og materialer At-vejledning A.1.1. om Ventilation af faste arbejdssteder At-meddelelse nr om Gaffeltruckførercertifikat. Side 18 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

19 Informationsmaterialer fra BAR Jord til Bord Sikkerhedshåndbog for landbrug og maskinstationer Svejsning i landbruget Lovpligtige eftersyn af landbrugsmaskiner og udstyr Vejledning om støj i landbruget Bortskaffelse af tom emballage kemikalierester Faresymboler. Om brandtekniske vejledninger og informationer Se: brandteknisk-institut.dk Tekniske forskrifter Beredskabsstyrelsen. Andre vejledninger Faste arbejdssteders indretning GLS-a samt VFL. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 19

20 Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Agro Food Park Aarhus N T E Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade København V T E Side 20 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Metal og maskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Indretning af arbejdssteder i jordbruget

Indretning af arbejdssteder i jordbruget Indretning af arbejdssteder i jordbruget KOLOFON Udgiver: GLS-A Agro Food Park 13 8200 Aarhus N T 87 40 34 00 E info@gls-a.dk www.gls-a.dk Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T 8740

Læs mere

Brug af personlige værnemidler

Brug af personlige værnemidler Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV Bilag 4.13 Hensigten med at udarbejde en APV er at fokusere på forhold i virksomheden, der kan forbedres. Hvis de nævnte forhold ikke er e, sættes X i feltet Ikke. Hvis et forhold er i orden, sættes X

Læs mere

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder Ventilation på faste arbejdssteder Vejledning om krav til procesventilation At-vejledning A.1.1 Maj 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999-2. udgave, august 2007 At-vejledningen oplyser

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Skovbrug og gartneri Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I LANDBRUGET

ARBEJDSMILJØ I LANDBRUGET ARBEJDSMILJØ I LANDBRUGET HØJTRYKSRENSNING Brug høreværn, øjenværn og åndedrætsværn Håndtaget må ikke låses eller blokeres - hold pauser ved træthed/ømhed i hånden Der er sundhedsskadelige partikler i

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

Tjekliste for tidsplan

Tjekliste for tidsplan Tjekliste for tidsplan Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde skal lade

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

At-VEJLEDNING. Ventilation på faste arbejdssteder. A.1.1 Maj 2001. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999

At-VEJLEDNING. Ventilation på faste arbejdssteder. A.1.1 Maj 2001. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999 At-VEJLEDNING A.1.1 Maj 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999 Ventilation på faste arbejdssteder Vejledning om krav til procesventilation 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende.

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende. S i k k e r t N y t NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 3. AUGUST 2003 Farlige kemikalier Arbejdet med farlige kemikalier kan give kræft eller alvorlige hjerneskader. De giftige stoffer

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Forord Indholdsfortegnelse 03 Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold

Læs mere

Tjek sikkerheden, når du planlægger dit arbejde

Tjek sikkerheden, når du planlægger dit arbejde Tjek sikkerheden, når du planlægger dit arbejde igelse eller hukom- stuen. VEN 014-2015 erheden på din din organisation g De alvorligste arbejdsulykker i bygge- og anlægsvirksomheder skyldes Fald til lavere

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN Generelt Der henvises til generel teknisk branchevejledning, Oplægning af tegltage, Tegl 36. Vejledningen findes på www.randerstegl.dk og www.mur-tag.dk.

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Forord Indholdsfortegnelse 03 Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.11 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Eksterne håndværkere. Slagelse Forbrændingsanlæg. Alarmering. Alarmering Brand eller ulykke ring 0-1-1-2 (0 for bylinje).

Eksterne håndværkere. Slagelse Forbrændingsanlæg. Alarmering. Alarmering Brand eller ulykke ring 0-1-1-2 (0 for bylinje). Alarmering Alarmering Brand eller ulykke ring 0-1-1-2 (0 for bylinje). Oplys Hvem der ringer Hvad der er sket Hvor det er sket - Dalsvinget 11, 4200 Slagelse + afdeling/sted Hvem er evt. skadet. Husk At

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK Indledning Trucks, el-heste og andre løftevogne bruges i stort omfang på lagre. Arbejdstilsynets

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

Rediger formular [ Ishøj Kulturskole ] Google Dokumenter. A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% Ved ikke 2 18%

Rediger formular [ Ishøj Kulturskole ] Google Dokumenter. A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% Ved ikke 2 18% Side 1 af 42 11svar Oversigt Se komplette svar Fysisk arbejdsmiljø A. Lokaler og faciliteter A 1. Er lokalerne på din arbejdsplads vedligeholdt? Ja 8 73% Nej 1 9% A 2. Har du adgang til de personalefaciliteter,

Læs mere

MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ

MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ Udgivet af: Dansk Metal Miljø- og Socialsekretariatet April 2008, 1. oplag Redaktion: Jan Toft Rasmussen Design og tryk: Schultz Grafisk / 568174 Foto: Harry

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Arbejdsmiljø ved reparation og vedligeholdelse af maskiner

Arbejdsmiljø ved reparation og vedligeholdelse af maskiner Arbejdsmiljø ved reparation og vedligeholdelse af maskiner 1 Udgiver BAR Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Tekst og layout Videncentret for Landbrug Fotos Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Videncentret

Læs mere

Check på rengøringsvogne og -maskiner

Check på rengøringsvogne og -maskiner 1 af 12 01-12-2014 15:33 Check på rengøringsvogne og -maskiner OBS: Henvisningerne i den elektroniske udgave af publikationen er opdateret i forhold til den trykte udgave. RENE LINJER I ARBEJDSMILJØET

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3 At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler.

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. Anvisningerne er velegnede til at anvende ved kortlægning

Læs mere

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN APV CENTER FOR BØRN OG UNDERVISNING ISHØJ KOMMUNE JUNI 2013 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN. DER ER UD AF 15 BESVARELSER 80 % OG FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN. Fysiske forhold Forslag til handlinger

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet. hvordan gribes det an!

Arbejdsmiljøarbejdet. hvordan gribes det an! Arbejdsmiljøarbejdet hvordan gribes det an! Forord Denne vejledning om Arbejdsmiljøarbejdet hvordan gribes det an!, er udarbejdet af Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, BAR Jord til Bord. Vejledningen henvender

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991. Sandblæsning

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991. Sandblæsning At-VEJLEDNING D.2.1 Marts 2000 Erstatter At-anvisning nr. 4.2.1.1 af januar 1991 Sandblæsning Vejledning om sandblæsning med tør fristråle i kabine og hal samt udendørs sandblæsning, herunder byggeog anlægsarbejde

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold

Arbejdspladsvurdering for Generelle forhold Arbejdspladsvurdering for enerelle forhold Samarbejde om sikkerhed og sundhed, Lovpligtige uddannelser, Sygefravær, Velfærdsforanstaltninger, Unges arbejde, ravides arbejde Hvordan bruges APV skemaerne

Læs mere

Køleanlæg. Vejledning om arbejde med køleanlæg

Køleanlæg. Vejledning om arbejde med køleanlæg Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf. 3377 3377 Fax 3377 3040 di@di.dk www.di.dk Dansk Metal Nyropsgade 38 1780 København V Tlf. 3363 2000 Fax 3363 2100 metal@danskmetal.dk www.danskmetal.dk

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Kortlægningsskema Tillæg til APV værksted. Arbejdspladsvurdering for Håndtering af dæk og hjul

Kortlægningsskema Tillæg til APV værksted. Arbejdspladsvurdering for Håndtering af dæk og hjul Kortlægningsskema Tillæg til APV værksted Arbejdspladsvurdering for Håndtering af dæk og hjul Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autoværksted

Læs mere

Klar til screening i plastindustrien

Klar til screening i plastindustrien KLAR TIL SCREENING Klar til screening i plastindustrien - en screeningsvejledning for plastvirksomheder - en screeningsvejledning for plastvirksomheder Klar til screening... Forord Plastindustriens arbejdsmiljøudvalg,

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader Emballage: 5kg papirsække Leverandør: Gyproc

Læs mere

Har I fingrene i maskinen eller styr på sikkerheden?

Har I fingrene i maskinen eller styr på sikkerheden? 3. Opstilling og installation af maskine Har I fingrene i maskinen eller styr på sikkerheden? Ulykker på arbejdet er ærgerlige og kan også være alvorlige. Gennemgå jeres maskiner og løs de problemer, I

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob

Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob Gode råd om Ansættelse af unge under 18 år i fritidsjob Læs i denne pjece om: Arbejdsgiverens pligter Arbejdsopgaver Arbejdstid Alene-arbejde Maskiner og tekniske hjælpemidler Tunge løft Farlige stoffer

Læs mere

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler.

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. Anvisningerne er velegnede til at anvende ved kortlægning

Læs mere

Eksterne håndværkere. Næstved Forbrændingsanlæg og Næstved Forbrændingsanlæg Syd. Alarmering

Eksterne håndværkere. Næstved Forbrændingsanlæg og Næstved Forbrændingsanlæg Syd. Alarmering Alarmering Alarmering Brand eller ulykke ring 0-1-1-2 (0 for bylinje). Oplys Hvem der ringer Hvad der er sket Hvor det er sket (adresse + afdeling/sted) Hvem er evt. skadet. Eksterne håndværkere Husk At

Læs mere

MILJØ- & SIKKERHEDSREGLER

MILJØ- & SIKKERHEDSREGLER OM RANDERS FUGETEKNIK A/S Randers Fugeteknik A/S blev etableret i 1980 og arbejdede fortrinsvis med fuge- og glarmesterarbejde de første 5-6 år. Men interessen og arbejsopgaver med epoxymaterialer blev

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN

LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN 1 Generelt: Opmuringsarbejde kan indebære mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger, som på sigt kan udgøre en helbredsmæssig risiko. Denne leverandørbrugsanvisning

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 16-04-2008 Revision: 16-04-2008 / HBN Erstatter den:

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

Intern Arbejdsmiljøguide

Intern Arbejdsmiljøguide Indsæt m edd elelse her. Du opnå r st ørst virkni ng ve d ku n at br uge t o elle r t re sætnin ge r. TRECO A/S Intern Arbejdsmiljøguide Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Lidt om TRECO A/S...

Læs mere

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning

ALU RAMPER. Manual og brugsvejledning ALU RAMPER Manual og brugsvejledning Specifikationer på Grenes aluramper Foto Varenuer Betegnelse Mål og max Godkendelse 2991 HPS202010 Alurampe lige med boltesæt, 200 2000 x 220 Max 400 kg Testet og afprøvet

Læs mere

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Tjeklister om støj Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat:

Læs mere

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Indholdsfortegnelse 2 Side Forord... 3 Vibrationer... 4 Hvad er helkropsvibrationer?... 5 Hvad siger reglerne?... 6 Følger af vibrationspåvirkning... 7 Vurdering

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i april måned 2014 truffet 29 afgørelser.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i april måned 2014 truffet 29 afgørelser. Nyhedsbrev nr. 4/2014 Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i april måned 2014 truffet 29 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse. rne kan læses i deres helhed

Læs mere