Arbejdsmiljø i værksteder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljø i værksteder"

Transkript

1 Arbejdsmiljø i værksteder

2 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver denne vejledning om Arbejdsmiljø i værksteder med konkrete anvisninger, der gælder ved indretning af serviceværksteder på virksomheder inden for det grønne område. BAR Jord til Bord består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og er oprettet i henhold til Arbejdsmiljøloven. Rådet har blandt andet til opgave at informere og vejlede om arbejdsmiljøforhold. BAR Jord til Bord har nedsat Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg som permanent udvalg. Udvalget beskæftiger sig med arbejdsmiljø inden for landbrug, skovbrug, gartneri og anlægsgartneri. Udvalgets sammensætning, formål og opgaver fremgår af BAR Jord til Bords hjemmeside Denne vejledning er udarbejdet af Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg i samarbejde med Videncentret for Landbrug. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, Johnny Ulff Larsen Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, GLS-A Vagn Henriksen Fagligt Fælles Forbund, 3F Kolofon Udgiver Tekst & layout Foto Tryk Oplag BAR Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Videncentret for Landbrug Gert Skærlund Andersen, Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne GP Tryk, Grenaa stk. Juni 2013 ISBN Varenr Side 2 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

3 Indhold Indledning... 3 Faste arbejdssteder indrettet til formålet... 4 Velfærdsforanstaltninger hvad er det?... 5 Støj dæmp støjen ved kilden... 6 Ventilation fjern forurening ved kilden... 7 Belysning tilpasset omgivelser og opgave... 8 Værkstedets maskiner instruér grundigt... 9 Trykbærende udstyr eftersyn og kontrol Svejsning og skæring i metal altid med udsugning El- og trykluftsværktøj betjening Løftegrej for bedre arbejdsstillinger Brand og eksplosion udstyr og instruktion Olier og kemikalier styr på stofferne med APB Orden og ryddelighed for bedre sikkerhed Personlige værnemidler når opgaven kræver det Love og regler værd at vide Indledning Baggrunden for denne vejledning er, at der ofte sker ulykker og nærved-ulykker under reparation og service på maskiner i jordbruget. Hvert år skades flere personer mere eller mindre alvorligt, og dødsulykker er ikke ualmindelige. Reparation og service foretages typisk i et serviceværksted. Det skal indrettes og udstyres, så alle opgaver kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuld forsvarligt hvad enten der er tale om landbrug, skovbrug, gartneri eller anlægsgartneri. De opgaver, der udføres i serviceværkstedet, er klargøring og vedligeholdelse af virksomhedens maskiner. Typiske opgaver er: Smøring og rengøring Sikkerhedstjek og vedligeholdelse Mindre reparationer af fx lygter og reflekser Udskiftning af sliddele, fx på plove og harver Eventuelle nødreparationer i højsæsoner Sikkerhedseftersyn og hovedeftersyn af virksomhedens maskiner. Et serviceværksted er omfattet af en række særlige regler, som vil blive gennemgået i denne vejledning om Arbejdsmiljø i værksteder. Det drejer sig om indeklima, fx støj og ventilation, sikker omgang med maskiner, ryddelighed m.m. Vejledningen indeholder derudover konkrete anbefalinger til indretning af serviceværkstedet. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 3

4 Faste arbejdssteder indrettet til formålet Arbejdssteder, herunder værksteder på landbrugsbedrifter, skal indrettes efter bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Bekendtgørelsen omfatter alle virksomhedens bygninger, bedriftsanlæg m.v. samt arealerne i umiddelbar tilknytning hertil, som arbejdsgiverens ansatte har adgang til som led i deres arbejde. Bekendtgørelsen skal derfor også være opfyldt, hvis garager eller maskinrum benyttes til reparation, ombygning af maskiner og redskaber o.l. Et serviceværksted bør være stort nok til, at også virksomhedens største maskiner kan efterses og klargøres. Værkstedet bør være fornuftigt placeret trafikalt, både når det gælder færdsel internt på bedriften og færdselsveje til og fra virksomheden. Et værksted skal være indrettet i forhold til de arbejdsopgaver, der udføres i lokalet. Hvis der fx svejses, skal lokalet være indrettet med udsugning. Medarbejdere skal i forbindelse med arbejdet i værksteder have adgang til nødvendige velfærdsforanstaltninger. Der skal i fornødent omfang være opsat skilte, som giver oplysning eller advarsel om forhold, der har betydning for sikkerheden og sundheden, fx påbudsskilte om høreværn. Arbejdsrum skal være forsvarligt isolerede mod fugt, kulde, varme, støj og vibrationer. Områder, hvor der er fare for fald eller nedstyrtning, skal sikres med indhegning, rækværk eller anden passende foranstaltning fx sikkerhedsline. Anlæg/indretning, vær opmærksom på: Plads til store maskiner God placering på arbejdsstedet Indrettet til arbejdsopgaverne Relevante påbudsskilte Nødvendige velfærdsforanstaltninger. Side 4 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

5 Velfærdsforanstaltninger hvad er det? På et fast arbejdssted skal der være følgende faciliteter til rådighed for de ansatte: Toilet Spiseplads Håndvask/baderum Garderobe og omklædningsrum Renseplads Telefon. Hvis der er beskæftiget mere end tre ansatte skal velfærdsfaciliteterne være indrettet i en bygning i tilknytning til virksomheden. Faciliteterne skal findes i tilstrækkeligt antal, under hensyn til arbejdets art og antallet af personer der i almindelighed benytter dem. Når der højst er beskæftiget tre ansatte, kan arbejdsgiveren henvise de ansatte til faciliteterne i sin private bolig eller i en tjenestebolig. Men kun på betingelse af, at boligen ligger i nærheden af arbejdsstedet, samt at de pågældende faciliteter opfylder bekendtgørelsens krav. Der findes detaljerede regler for hvorledes velfærdsforanstaltninger skal være indrettet. Det er ikke tilladt at ryge på offentlige eller private arbejdspladser. Men loven indeholder to undtagelser: Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. Det kan besluttes at tillade rygning i kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for en person ad gangen. På arbejdspladser, hvor der er rygerum eller rygekabiner, skal der opsættes godkendte skilte, som advarer mod forurenet luft. Tobaksrøg spreder sig fra rygerummet til lokaler tæt på. Tobaksrøg spreder sig fra rygerummet til lokaler tæt på. Det er sundhedsskadeligt at indånde tobaksforurenet luft. Det er sundhedsskadeligt at indånde tobaksforurenet luft. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 5

6 Støj dæmp støjen ved kilden Støj kan ødelægge hørelsen. Vær derfor særligt opmærksom på støjende arbejdsoperationer i et værksted. Hvorvidt støj er skadelig afhænger af, hvor længe man er udsat for støjen, og om den er vedvarende eller kort og kraftig (impulsstøj). Støj er for kraftig, når man på 0,5-1 meters afstand skal råbe til hinanden for at blive forstået. Kraftige støjkilder er vinkelslibere, stiksave, luftmejsler og tilsvarende håndværktøj. De enkelte arbejdspladser skal være så støjsvage som muligt. Brug mobile støjskærme eller tunge gardiner til at adskille støjende arbejde fra det ikke-støjende. Fjern derudover ventilationsanlæg og kompressorer fra rum med faste arbejdspladser. Generende efterklang er et tegn på dårlig akustik. Det er tilfældet, hvis det fx runger, når man taber et metalemne, en dør smækker eller hvis man generes af støj på lang afstand. Værkstedet skal være lyddæmpet, så efterklangstiden nedbringes. Det kan gøres ved at beklæde loftet og eventuelt væggene med materialer, der opsuger lyden. Støjen dæmpes mest effektivt, hvis dæmpning tænkes med, allerede når arbejdsrummet planlægges. Dæmp om muligt støjen, hvor den opstår, fx ved at indkapsle støjkilden. Og vælg støjsvagt udstyr, når der skal anskaffes nyt. Støj påvirker menneskers sundhed. Fx kan vedvarende støjbelastning over db(a) give høreskader vedvarende støjbelastning over 85 db(a) give alvorlige høreskader vedvarende støjbelastning på over 90 db(a) indebære tre gange så høj risiko for alvorlige høreskader, som hvis belastningen er på 85 db(a) kraftig impulsstøj, hvor spidsværdierne overstiger db(c), skader hørelsen selv ved få og kortvarige påvirkninger. Sådan impulsstøj kan blandt andet komme fra slag, fx metal mod metal. Hvis støjbelastningen er over 80 db(a) eller i øvrigt skadelig eller stærkt generende, skal der stilles høreværn til rådighed og disse skal benyttes. Gode råd til effektiv støjdæmpning: Dæmp støjen ved kilden Brug mobil støjafskærmning Beklæd vægge/lofter med absorberende materialer Anvend om nødvendigt høreværn. Side 6 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

7 Ventilation fjern forurening ved kilden Alle arbejdsrum skal have tilstrækkelig frisk luft uden at det trækker. Den friske luft skal dels sikre en behagelig atmosfære i lokalet, dels fjerne mindre, spredte forureninger. Stoffer og materialer, der er farlige for sikkerhed og sundhed, skal erstattes af noget ufarligt eller mindre farligt. Arbejdsprocesser, der udvikler sundhedsskadelige luftarter, som støv, røg, mikroorganismer, aerosoler, eller anden generende luftforurening, skal foregå ved mekanisk udsugning. Udsugning skal fjerne forureningen dér, hvor den udvikles og samtidig tilføre frisk erstatningsluft med passende temperatur. I områder, hvor der ikke kan installeres effektiv, central udsugning eller bruges transportabel udsugning, skal der altid anvendes åndedrætsværn. Sådan undgår man forurenet indåndingsluft: Erstat farlige stoffer med mindre farlige Anvend altid udsugning Brug om nødvendigt åndedrætsværn. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 7

8 Belysning tilpasset omgivelser og opgave Et godt arbejdslys er lys, der gør det nemt at se, hvad man foretager sig lys, der ikke generer eller trætter øjnene unødvendigt så meget dagslys som muligt. Dagslys er det mest naturlige lys. Forsyn derfor værkstedet med vinduer, så der kan komme lys ind og man samtidig kan kigge ud. Dagslys ændrer sig gennem dagen og gennem året. Derfor er det nødvendigt med supplerende kunstigt lys. Dagslys, evt. suppleret med kunstigt lys, skal kunne levere den optimale lysstyrke til hver enkelt arbejdsopgave. Hovedparten af lyset skal koncentreres omkring det sted, hvor der arbejdes. Det opnås ved en kombination af dagslys, kunstigt lys og eventuelt lys, der rettes direkte mod opgaven/emnet. Lysstofrør må ikke flimre. Dels er det irriterende, dels kan det gøre det svært at se, om bevægelige maskindele står stille eller bevæger sig med den rigtige hastighed. Lysets intensitet måles i lux. Den anbefalede belysningsstyrke til forskellige arbejdsrum og arbejdspladser er 50 lux i gangarealer 100 lux i toilet- og baderum 200 lux ved svejsning 500 lux ved reparationsarbejder i værksteder. En sensor på det kunstige lys kan få det til automatisk at tilpasse sig mængden af dagslys. Fx kan man reducere det kunstige lys i forårs- og sommermånederne. Elforbruget kan ofte halveres, uden det forringer lyskvaliteten. Belysning bør tilpasses omgivelser og opgaver: Udnyt dagslys suppleret med kunstigt lys Anvend eventuelt arbejdslys på emnet Spar energi med sensor på kunstigt lys. Side 8 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

9 Værkstedets maskiner instruér grundigt Medarbejdere skal være instrueret i at betjene maskinerne og være klar over, hvilke særlige risici, der er ved at bruge dem. Løsthængende tøj og hår, smykker m.m., der kan gribe fat i maskiners bevægelige dele må ikke forekomme hos dem, der betjener eller servicerer maskiner. Alle maskiner indkøbt efter 1995 skal være CE-mærkede. Faremomenter, som fx klemningsrisiko og adgang til skarpe eller roterende maskindele skal fjernes eller reduceres. Af maskinens brugsanvisning skal det fremgå hvilke risici der er forbundet med brugen, fx bevægelige dele og hvilke krav, der er til vedligeholdelse samt hvilke personlige værnemidler, der skal anvendes. Maskinerne skal desuden overholde støjkravene, og i den forbindelse skal lokalets akustik og maskinernes placering i forhold til hinanden vurderes. Ved eventuel ændring af maskiner, skal man være opmærksom på supplerende krav til fx afskærmning eller nødstop. Maskinerne må kun kunne startes ved en bevidst handling altså ikke ved et tilfælde eller et uheld. Maskinerne skal have nødstop ved farestederne. Ved farligt efterløb skal nødstoppet kombineres med en bremse. Genstart af maskinen må alene kunne ske med de normale startanordninger, og først når nødstoppet manuelt er stillet tilbage i klarstilling. Nødstopknapper skal være røde og paddehatformede. På eller ved nødstoppet skal forefindes ordet NØDSTOP eller det skal have en gul bundplade med ca. dobbelt så stor diameter. God instruktion i værkstedets maskiner: Medarbejdere skal instrueres og kende ricisi ved arbejdet Risiko skal fremgå af brugsanvisningen Personlige værnemidler skal fremgå af brugsanvisningen Maskiner skal være udstyret med et nødstop. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 9

10 Trykbærende udstyr eftersyn og kontrol Trykluftbeholdere i forbindelse med trykluftanlæg er, når trykket overstiger 0,5 bar overtryk, og der samtidig er et produkttal over 1.000, omfattet af reglerne for trykbærende udstyr. Produkttallet = beholderens indstillingstryk i bar x beholderens rumfang i liter Beholderens mærkeplade angiver både indstillingstryk og volumen Trykluftbeholdere med produkttal over 1.000, som fx er monteret på en transportabel kompressor, betegnes også som trykbærende udstyr. Trykbærende udstyr er underlagt krav om eftersyn og vedligeholdelse. Alle trykluftbeholdere med produkttal over skal have et eftersyn hvert andet år af et godkendt firma. For kompressorer på en slamsuger eller en gyllevogn gælder, at der er krav om eftersyn allerede fra et produkttal på 200. Et godkendt firma er en virksomhed, der er godkendt som inspektionsorgan, dvs. akkrediteret af DANAK eller tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan. Eftersyn og kontrol, også kaldet periodiske undersøgelser, skal udføres som følger: Eftersyn mindst hver andet år (24 måneder) Besigtigelse indvendig og udvendig mindst hver fjerde år (48 måneder) Efter ny opstilling, ombygning, større reparation eller flytning. Side 10 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

11 Svejsning og skæring i metal altid med udsugning Medarbejdere der svejser, skærer i metal eller sliber i forbindelse hermed skal have gennemført et endags, lovpligtigt 26 sikkerhedskursus. Sort stål, rustfrit stål og aluminium indeholder flere legeringsstoffer. De frigives som røg ved svejsning og skæring eller som støv ved slibning. Mængden afhænger af svejsetype og hvilken elektrode, der bruges. Svejse- og skærerøg indeholder sundhedsskadelige gasser. De kan medføre alvorlige lidelser i luftvejene (næse, svælg, luftrør, lunger), hvis forureningen ikke fjernes. Derfor skal svejse- og skærepladsen være godt ventileret ved hjælp af udsugning som punktudsugning med sugehoveder, der kan flyttes rundt, så røgen fjernes helt tæt på, hvor den opstår, eller som lokal udsugning ved at benytte et svejsebord med udsugning, normalt suppleret med mekanisk ventilation i lokalet på grund af undvegen røg, der ikke fjernes effektivt af procesudsugning. I stedet for den udsugede luft skal der føres frisk luft ind. En procesudsugning ved lavtryk, som udsuger kubikmeter luft i timen, kan i de fleste tilfælde fjerne al forurening fra svejseprocessen. Recirkulering af procesluft er ikke tilladt. Den udsugede luft skal ledes ud i det fri og må ikke føres tilbage til det lokale, der arbejdes i. I områder, hvor der ikke kan installeres effektiv, central udsugning eller bruges transportabel udsugning, skal der altid anvendes åndedrætsværn. Arbejdspladser, hvor der arbejdes med svejsning, skal være afgrænsede fra andre arbejdspladser og være mærkede med passende advarsels- og sikkerhedsskiltning. Sundhedsskadelige gasser fra svejsning og skæring i metal fjernes ved en effektiv punktudsugning at undgå påvirkning af sidemand med skadelige stoffer at sikre erstatningsluft uden trækgener. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 11

12 El- og trykluftsværktøj betjening Håndværktøj, som boremaskiner og vinkelslibere, er årsag til mange ulykker i værksteder. Ulykkerne forårsages typisk af skarpe og spidse genstande under arbejdet. Andre årsager er, hvis man bruger værktøjet til noget andet, end det er beregnet til eller hvis det er dårligt vedligeholdt eller defekt. Håndværktøj skal være sikret mod farer, fx være forsynet med en dødemandsknap, så maskinen standser, i samme øjeblik knappen ikke holdes nede. Samtidig skal håndtag være udformet, så maskinen ikke kan starte ved et tilfælde. Håndtag på maskinerne skal være isolerede mod varme og kulde. Stikpropper, forlængerledninger og stikdåser skal være i slagfaste materialer (fx de tofarvede rød-grønne). Håndværktøj skal kontrolleres efter leverandørens brugsanvisning, så de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Fx skal dobbeltisoleret, eldrevet håndværktøj kontrolleres mindst hver sjette måned. Hvis der er fejl eller mangler på et værktøj, må det ikke bruges. Forsyn det med et tydeligt skilt om, at det ikke virker. Vinkelsliberen er det værktøj, der er skyld i flest arbejdsulykker. Det skyldes dels, at beskyttelsesskærmen er delvis åben, dels at mange bruger vinkelsliberen forkert. Undgå et skævt eller for kraftigt tryk, da det kan være årsag til at skiven sprænges, til fare for både bruger og evt. andre tilstedeværende. Brug altid både øje- og høreværn ved arbejde med vinkelsliber samt åndedrætsværn, med mindre der anvendes egnet udsugning til fjernelse af støv. Betjening af el- og trykluftsværktøj: Håndværktøj skal have dødemandsknap Håndværktøj skal kontrolleres i følge brugsanvisningen Brug personlige værnemidler som foreskrevet. Side 12 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

13 Løftegrej for bedre arbejdsstillinger Tunge løft eller løft i ubekvemme stillinger forekommer især ved håndtering og flytning af maskindele, værktøj eller andre tunge emner, fx ved montering af dæk og fælge. Hænder og arme belastes, ved brug af håndværktøj eller løft af emner, og hvis man vrider og drejer i håndleddet, fx ved slibning. Skuldrene belastes, ved løftede arme eller når hænderne er langt fra kroppen. Det kan fx være under arbejde i højden. Eller det kan være, hvis man ikke kan komme tæt på arbejdsfeltet, fx ved slibning. Belastningen bliver ekstra stor, hvis arbejdet samtidig kræver muskelkraft og værktøjet vibrerer. Træk og skub kan være en belastning fx ved transport af tunge vogne eller vogne, der er svære at skubbe rundt i værkstedet. Belastningen ved træk og skub bliver større, hvis underlaget er ujævnt, eller hvis vognene har for små hjul. Hjul skal altid være godt vedligeholdt. Belastende arbejdsstillinger og -bevægelser kan begrænses med gode pladsforhold og brug af det rigtige udstyr. Derfor bør serviceværkstedet udstyres med redskaber, der passer til opgaverne som fx lifte og støttebukke, kæder og stropper samt stiger og stilladser. Nogle opgaver kan kun udføres sikkert, hvis man anvender specialværktøj. Tov, kæder, stropper og andet anhugningsgrej skal efterses før brug hver gang. Det skal være mærket med Størst tilladelig belastning. Anhugningsgrej skal opbevares rent og tørt, og fibertov og rundslinger må ikke udsættes for sollys. Stiger skal stå stabilt under brug. Stiger må kun bruges til at stå og arbejde fra, hvis det ikke er hensigtsmæssigt at anvende mere sikkert udstyr (begrænsninger på arbejdsstedet, som ikke umiddelbart kan ændres). Risikoen skal være meget lille og arbejdsperioden kort. Der må kun arbejdes med værktøj, der er let og let håndterligt og som kan betjenes med én hånd. Ved arbejde med stiger skal man altid have et sikkert støttepunkt (fodfæste) og et sikkert holdepunkt (sted at holde fast). En stige skal holdes i forsvarlig stand, uanset om den er fastmonteret eller transportabel. Den ansatte skal ved arbejde på stiger være iført egnet fodtøj med en blød, skridsikker sål. Fodtøjet skal sidde godt fast på fødderne. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 13

14 Brand og eksplosion udstyr og instruktion Det vigtigste værn mod hurtig brandudvikling er velegnet slukningsudstyr og personer, som kan betjene udstyret effektivt. Sørg for instruktion af medarbejdere og afhold jævnligt praktiske øvelser i brandslukning. Røde slukkere er ikke nogen sikkerhed mod brand. Udstyret er intet værd, hvis ingen kan håndtere det korrekt. Håndildslukkere skal placeres ved udgangsdøre og flugtveje samt der, hvor der er risiko for, at en brand kan opstå og udvikle sig. Derudover skal man placere en håndildslukker ved maskiner og arbejdsprocesser med forhøjet brandrisiko. Slukkerne skal være lette at finde via tydelig skiltning. De må ikke fjernes fra deres faste plads. De almindeligste former for håndslukningsudstyr er håndsprøjter, slangevinder, brandtæpper og håndildslukkere. Håndildslukkere skal være DS- eller EN-mærkede. De almindeligste former for håndslukningsudstyr er håndsprøjter, slangevinder, brandtæpper og håndildslukkere. Håndildslukkere skal være DS- eller EN-mærkede. For at sikre at de virker, skal de efterses hvert år af en sagkyndig person og trykprøves af en certificeret virksomhed hvert 5. eller 10. år. Brandmyndigheden, Arbejdstilsynet og andre myndigheder kan give påbud om, at der skal opsættes ekstra håndildslukkere. Og forsikringsselskaber kan kræve, at der bliver sat håndildslukkere op i forbindelse med en forsikringsaftale. Instruktion for udstyr til brand eller eksplosion: Alle medarbejdere skal kunne anvende udstyret Der skal afholdes brandøvelser Ildslukkere skal placeres korrekt Håndslukkere skal efterses. Side 14 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

15 Olier og kemikalier styr på stofferne med APB Virksomheder, der anvender og opbevarer farlige stoffer og materialer, skal udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger (APB'er) for disse stoffer og materialer. Arbejdspladsbrugsanvisninger er brugsanvisninger, der er tilpasset den enkelte arbejdsplads. Der kan desuden være krav om arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer, selvom de ikke er faremærkede, men fordi de indeholder stoffer, der anses for at være farlige. Det kan fx være, fordi indholdsstofferne har en grænseværdi. Leverandørerne af stoffer og materialer har pligt til at levere et udførligt og letforståeligt sikkerhedsdatablad, som blandt andet beskriver: Forholdsregler ved opbevaring, brug og bortskaffelse Sundhedsfare Brug af værnemidler Brandbekæmpelse Førstehjælp Brandbekæmpelse. Arbejdspladsbrugsanvisninger og leverandørens sikkerhedsdatablade skal være til rådighed for medarbejderne. De ansatte skal instrueres i, hvordan arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Herunder i brug og vedligeholdelse af personlige værnemidler og førstehjælpsforanstaltninger, der eventuelt skal bruges ved arbejdet. Arbejdspladsbrugsanvisninger skal revideres og opdateres, når der kommer nye oplysninger om stoffer og materialer. Det kan fx være, når leverandøren opdaterer sit sikkerhedsdatablad, eller når der kommer ny mærkning. Kassér kemikalier, som ikke bruges mere. Kemikalier skal fortrinsvis bortskaffes i originalemballage. Hvis kemikalierester opsamles i særlige beholdere, skal disse forsynes med låg og mærkes med oplysninger om indhold. Det samme gælder enhver form for brændbart eller brandfarligt materiale. Kontakt eventuelt kommunen med henblik på at få kemikalierne fjernet. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 15

16 Orden og ryddelighed for bedre sikkerhed Rod og uorden er årsag til mange ulykker i et værksted. Medarbejdere er typisk i fare for at falde, glide eller snuble støde ind i noget skære eller stikke sig komme i kontakt med kemikalier eller skadelige materialer blive ramt af faldende/flyvende genstande, fx håndværktøj. Andre forhold der kan skabe risikosituationer, er hvis man ikke kan finde det rigtige værktøj hjælpemidler er vanskeligt tilgængelige bevægelsesfriheden er begrænset af materialer og lagervarer lokalet er uoverskueligt. Risikoen er der, så snart rodet forekommer, og en ulykke kan lynhurtigt ske. Derfor er det vigtigt med en virksomhedskultur, som sikrer god orden. Det gælder ikke mindst i perioder med spidsbelastning, hvor der ikke er overskud til at være opmærksom på de risici, som rod fører med sig. Grundprincipperne for god orden er løbende at sortere og smide væk system i tingene god rengøring og alle ting på rette plads en standard for, hvordan orden opretholdes selvdisciplin til at opretholde god orden klar ansvarsfordeling for oprydning på givne områder. Gangarealer skal være fri for genstande og materialer, der kan være til fare for færdslen. Spild og affald skal samles og bortskaffes på forsvarlig måde. El-installationer og andre tekniske installationer skal være i orden og vedligeholdt. Side 16 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

17 Personlige værnemidler når opgaven kræver det Personlige værnemidler skal yde den beskyttelse, de er beregnet til, og ikke medføre unødige gener. De skal passe brugeren og være egnede til anvendelse på arbejdsstedet. Hvis der er behov for at bruge flere slags personlige værnemidler, skal de kunne kombineres og stadig beskytte mod de enkelte risici. Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler. Arbejdsgiveren skal stille de personlige værnemidler til rådighed. De skal være rene, tørre og desinficerede, inden de tages i brug. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medarbejderne bruger personlige værnemidler straks ved opgavens begyndelse og til den er helt afsluttet. Medarbejderne skal have instruktion i at bruge værnemidlerne samt oplysning om, hvilken risiko de løber ved ikke at bruge dem. Medarbejderne skal medvirke til, at udstyret virker efter hensigten. Og de skal sige til, hvis der er fejl og mangler. Der skal skiltes ved arbejdssteder, hvor der skal anvendes personlige værnemidler og med hvilke typer der er påkrævet. Skiltene skal være solide og godt vedligeholdt. Der skal være accept af, at alle skrider ind, hvis nogen bryder reglerne om bruge af personlige værnemidler. Anvendelse af personlige værnemidler: Arbejdsgiver skal sikre, at ansatte anvender personlige værnemidler Personlige værnemidler skal placeres, hvor de skal anvendes Skilte skal oplyse hvor personlige værnemidler skal anvendes. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 17

18 Love og regler værd at vide At-bekendtgørelser Bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 med senere ændringer om Faste arbejdssteders indretning Bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet. Bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om Anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 med senere ændringer om Arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 med senere ændringer om Brug af personlige værnemidler Bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 om Anvendelse af trykbærende udstyr Bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 om Indretning af trykbærende udstyr Bekendtgørelse nr. 99 af 31. januar 2007 om Indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr Bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 med senere ændringer om Transportabelt trykbærende udstyr Bekendtgørelse nr. 565 af 24. juni 1994 om Simple trykbeholdere. At-vejledninger At-vejledning B.1.3 om Maskiner og maskinanlæg At-vejledning B om Brug af transportable stiger At-vejledning D om Svejsning, skæring mv. i metal At-vejledning F.0.6. om Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og rydelighed AT-vejledning C.0.11 om Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer AT-vejledning C.0.12 om Leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad) og teknisk datablad for stoffer og materialer At-vejledning A.1.1. om Ventilation af faste arbejdssteder At-meddelelse nr om Gaffeltruckførercertifikat. Side 18 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

19 Informationsmaterialer fra BAR Jord til Bord Sikkerhedshåndbog for landbrug og maskinstationer Svejsning i landbruget Lovpligtige eftersyn af landbrugsmaskiner og udstyr Vejledning om støj i landbruget Bortskaffelse af tom emballage kemikalierester Faresymboler. Om brandtekniske vejledninger og informationer Se: brandteknisk-institut.dk Tekniske forskrifter Beredskabsstyrelsen. Andre vejledninger Faste arbejdssteders indretning GLS-a samt VFL. Arbejdsmiljø i værksteder 2013 Side 19

20 Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Agro Food Park Aarhus N T E Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade København V T E Side 20 Arbejdsmiljø i værksteder 2013

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

2014 Idræts- og sportsanlæg. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Idræts- og sportsanlæg. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Idræts- og sportsanlæg Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:29 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet,

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, 1 Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, tobaksrøg) Støj: Oplever du problemer med støj (støjniveau,

Læs mere

2014 Bedemænd og ansatte i krematorier. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Bedemænd og ansatte i krematorier. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Bedemænd og ansatte i krematorier Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:09 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald

Læs mere

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Køkken og kantine Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

2014 Sceneteknikere. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Sceneteknikere. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Sceneteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:17 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

2014 Museer og biografer. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Museer og biografer. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Museer og biografer Virksomhed: Afdeling: Dato: 16-10-2014 12:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder 1.6 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Ventilation på faste arbejdssteder Krav om ventilation 1 Har arbejdsrum tilstrækkelig tilførsel

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Politi og fængselspersonale Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:11 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Forlystelsesvirksomhed Virksomhed: Afdeling: Dato: 06-11-2014 08:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald

Læs mere

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø 0% 0% 100% 1 af 27. APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø Din besvarelse af dette spørgeskema skal anvendes til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Svarene i den fysiske APV er ikke anonyme.

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

Fysiske forhold - Mine arbejdsredskaber kan indstilles til mine behov(it-udstyr, bord, stol, værktøjer, maskiner, tekniske hjælpemidler mv.

Fysiske forhold - Mine arbejdsredskaber kan indstilles til mine behov(it-udstyr, bord, stol, værktøjer, maskiner, tekniske hjælpemidler mv. FEBRUAR APRIL JUNI August Fysiske forhold - Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø Enig 45 88,2% 55 96,5% 47 85,5% 48 90,6% Uenig 3 5,9% 2 3,5% 7 12,7% 5 9,4% Ikke relevant 3 5,9% 0 0,0% 1 1,8% 0

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV Bilag 4.13 Hensigten med at udarbejde en APV er at fokusere på forhold i virksomheden, der kan forbedres. Hvis de nævnte forhold ikke er e, sættes X i feltet Ikke. Hvis et forhold er i orden, sættes X

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

Murer- og stukkatørvirksomheder

Murer- og stukkatørvirksomheder Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Murer- og stukkatørvirksomheder Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Vand, kloak og affald

Vand, kloak og affald Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Vand, kloak og affald Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

2014 Vagter. APV-spørgeskema

2014 Vagter. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vagter Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:37 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03. Luftkvalitet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Sikkerhed Daglig erhvervsrengøring

Sikkerhed Daglig erhvervsrengøring Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om sikkerhed i rengøringsbranchen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU Fyn Januar 2014

Læs mere

Opførelse og nedrivning af byggeri

Opførelse og nedrivning af byggeri Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Opførelse og nedrivning af byggeri Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Spørgeskema til fysisk-ergonomisk APV Aarhus Universitet 2008

Spørgeskema til fysisk-ergonomisk APV Aarhus Universitet 2008 Spørgeskema til fysisk-ergonomisk APV Aarhus Universitet 2008 1 af 22. Dette APV-spørgeskema udfyldes for alle dine arbejdsfunktioner - både kontor/edb-lokaler, undervisningslokaler, laboratorier/værksteder

Læs mere

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning 1 of 12 Arbejdsstedets indretning Er størrelsen på de enkelte arbejdsrum tilpasset produktionen? Er der tilstrækkelig plads til, at medarbejderne kan arbejde uden hindringer Er der tilstrækkelig plads

Læs mere

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema

2014 Dyrepassere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Dyrepassere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998. Rengøring og vedligeholdelse At-VEJLEDNING A.1.4 December 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.15 af april 1998 Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar

Læs mere

Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M.

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Checkliste til RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte,

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Mobile arbejdspladser

Mobile arbejdspladser Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:

Læs mere

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko 4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Metal og maskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariatet: Vester Søgade 12

Læs mere

HAR DU PROBLEMER MED?

HAR DU PROBLEMER MED? (Som startskud på denne APV runde vil det være en fordel, hvis rektor i et brev forklarede betydningen af projektet ligeledes bør der reklameres i eks CAMPUS) Dette er et elektronisk værktøj til vurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Grusgrave Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Sikkerhed ved daglig erhvervsrengøring

Sikkerhed ved daglig erhvervsrengøring Sikkerhed ved daglig erhvervsrengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

2014 Rengøring. APV-spørgeskema

2014 Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:53 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

Få styr på. arbejdsmiljøet. i landbruget. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord

Få styr på. arbejdsmiljøet. i landbruget. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Få styr på arbejdsmiljøet i landbruget Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Indhold Forord Forord... 1 Samarbejde om arbejdsmiljø... 2 Arbejdspladsvurdering...4 Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse...5

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

El- og varmeforsyning

El- og varmeforsyning Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El- og varmeforsyning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Restaurant, café, bodega m.m.

Restaurant, café, bodega m.m. Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Restaurant, café, bodega m.m. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar 2002. Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler At-VEJLEDNING A.1.7 Februar 2002 Recirkulation Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

2014 Vaskerier. APV-spørgeskema

2014 Vaskerier. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vaskerier Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur(varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt,

Læs mere

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder Ventilation på faste arbejdssteder Vejledning om krav til procesventilation At-vejledning A.1.1 Maj 2001 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.8 af september 1999-2. udgave, august 2007 At-vejledningen oplyser

Læs mere

Brug af personlige værnemidler

Brug af personlige værnemidler Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,

Læs mere

Halmballer. Sikker håndtering i landbruget

Halmballer. Sikker håndtering i landbruget Halmballer Sikker håndtering i landbruget Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver denne vejledning om sikker håndtering af halmballer i landbruget. Vejledningen beskriver en række praktiske

Læs mere

Film, presse og bøger

Film, presse og bøger Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Film, presse og bøger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

2014 Fitnessinstruktører. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Fitnessinstruktører. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Fitnessinstruktører Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 12:57 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Indretning af arbejdssteder i jordbruget

Indretning af arbejdssteder i jordbruget Indretning af arbejdssteder i jordbruget KOLOFON Udgiver: GLS-A Agro Food Park 13 8200 Aarhus N T 87 40 34 00 E info@gls-a.dk www.gls-a.dk Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T 8740

Læs mere

Hejseredskaber og spil - Hovedeftersyn

Hejseredskaber og spil - Hovedeftersyn Hejseredskaber og spil - Hoved Minimum hver 12. måned Hejseredskaber og spil Hoved min. hver 12. måned: Eftersyn og kontrol skal foretages af fabrikanten eller en anden sagkyndig minimum hver 12. måned.

Læs mere

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,

Læs mere

Cementfabrikker og mørtelværksteder mv.

Cementfabrikker og mørtelværksteder mv. Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Cementfabrikker og mørtelværksteder mv. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed. At-vejledning F.0.6-2

At-VEJLEDNING. Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed. At-vejledning F.0.6-2 At-VEJLEDNING Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed At-vejledning F.0.6-2 Juni 2005 - Opdateret maj 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Landbrug Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere