Kafferisteriet. Socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud UDDANNELSESPLAN FOR SPECIALISERINGSPRAKTIKKEN

Transkript

1 Kafferisteriet Socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud UDDANNELSESPLAN FOR SPECIALISERINGSPRAKTIKKEN 3. Praktikperiode: Den pædagogiske profession (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer X Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: På Kafferisteriet er alle linjefagsområderne repræsenteret. Den studerende kan få muligheder for at bruge sig selv og sine evner uanset linjefagsområde. Sundhed, krop og bevægelse: F.eks. har vi gå/løbe/cykelture, motionsrum, volleyball og fokus på sund kost. Udtryk, musik og drama: F.eks. har vi musiklokale og flere instrumenter. Værksted, natur og teknik: F.eks. har vi kreative værksteder, friluftsliv, bålsteder, udflugter i naturen. Side 1 af 12

2 Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (se også under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision,interview, livshistorie? c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske Uddannelsesmål Kafferisteriet ønsker, at følgende uddannelsesmål indgår i den studerendes læringsmål for praktikken. Læringsmålene kan tilpasses efter den studerendes ønske og i samarbejde med praktikvejlederen. Hvis der er områder fra den studerendes tidligere praktik, der med fordel kan arbejdes videre med, skrives disse ind i målene. Læringsmålene skal være konkrete og målbare, så det er tydeligt, hvordan målene kan opfyldes. Den studerende må gerne bruge ord/formuleringer fra uddannelsesmålene så længe, at den studerende sætter sit personlige præg på læringsmålene. Uddannelsesmålene er lavet ud fra periodens faglige kompetencemål og de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Relations- og motivationsarbejde - Skabe støttende og udviklende relationer til brugerne ved at være nysgerrig, undrende, vise empati og situationsfornemmelse samt motivere til tilpas udfordrende aktiviteter. - Fagligt begrunde og kritisk reflektere over den enkelte brugers behov for støtte og udviklingsmuligheder samt handle i overensstemmelse med dette. - Evt. selvstændigt medvirke til konfliktforebyggelse/ håndtering på en respektfuld måde. Pædagogisk praksis - Tage ansvar, vise initiativ og aktiv deltage i tilrettelæggelse af praksis. Vise selvstændighed, engagement og overblik i dagligdagen samt komme med fagligt begrundede forslag til udvikling af praksis. - Selvstændigt planlægge, udføre, reflektere over og evaluere pædagogiske processer. Samarbejde og faglig identitet - Indgå aktivt i og tage medansvar for det tværfaglige personalesamarbejdet ved at være nysgerrig, undrende og gå i dialog med sine kollegaer. Reflektere over det tværfaglige samarbejdets betydning. - Kunne redegøre for egen professionsidentitet ved at begrunde egne værdier og holdninger set i forhold til egen praksis. - Selvstændigt kritisk reflektere over egne og kollegaers holdninger/praksis. Bruge refleksionerne til videreudvikling af egen praksis. - Være reflekterende i hverdagen, til vejledning og i praktikdokumentet/logbogen. Deltage aktivt i supervision. Side 2 af 12

3 grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? Organisation, kultur og ledelse - Få viden og forståelse for organisationen og dens overordnede målsætning. Reflektere over institutionens og professionens rolle i forhold til den historiske, kulturelle og samfundsmæssige udvikling. - Få en begyndende viden og forståelse for Kafferisteriets teoretiske referenceramme, der bygger på den systemiske tankegang. Efter undervisning, litteraturlæsning og vejledning skal den studerende begynde at anvende teorien i praksis og kritisk reflektere over egen praksis i forhold til teorien. Den studerende skal desuden skrive en mindre opgave, hvori teori og praksis kobles sammen. e) Professionsbevidsthed og -identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? Institutionen som praktiksted: Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerendes arbejdsplan Andet Rammer for praktikken - Den studerende har en fast praktikvejleder på det midlertidige botilbud og er tilknyttet et personale på dagcentret. - Som pædagogstuderende er man med til supervision sammen med de øvrige studerende en gang om ugen. Den studerende bliver enten superviseret eller er med i det reflekterende team. - Den studerende modtager undervisning i systemisk tankegang, medicin, miljøterapi og stedets interventionsformer, b.b. journal, planlægning og tilrettelæggelse af aktiviteter, organisation og ledelse samt psykiatriske diagnoser. - Den studerende arbejder tværfagligt med de andre studerende på Kafferisteriet. De studerende har et planlægnings- og evalueringsmøde en gang om ugen. Hver torsdag står de studerende for planlægning og udførelse af aktivitet og madlavning på dagcentret. Side 3 af 12

4 - De studerende står for rundvisning af studerende fra vores samarbejdssteder. - De studerende har eget lokale til rådighed, som de kan bruge til f.eks. forberedelse. Det er ikke tilladt at ryge indendørs. - Den studerende indgår fast i en rulleplan med skiftende arbejdstider. Den studerende må påregne i gennemsnit at arbejde en aften pr. uge og weekendarbejde hver tredje uge. - Selvom dagen er struktureret, forventes det, at man i enkelte situationer bliver nødt til at ændre på strukturen, og det man har aftalt for dagen, f.eks. ved sygdom, møder eller lignende. - I arbejdet kan den studerende ikke altid forvente at være sammen med sin vejleder eller personale fra sin faggruppe. I disse vagter er der rig mulighed for at arbejde tværfagligt. - Den studerende deltager i dagens opgaver på lige fod med personalet. Dvs. det kan indimellem være nødvendigt at udføre daglige opgaver uden brugere, hvis der ikke er brugere tilstede. - I aktiviteterne som f.eks. spisesituationen er personalet rollemodeller for socialt samvær. - Den pædagogstuderende er en del af madgruppen på dagtilbudet og er tilknyttet det midlertidige botilbud i aften/weekendvagter. - Den studerende har en fast dag, hvor den studerende er med til morgenvækning og medicingivning på det midlertidige botilbud. - Når den studerende er i aftenvagt på det midlertidige botilbud, deltager den studerende i planlægning og fordeling af vagtens opgaver, dvs. indkøb, rengøring, hente medicin m.m. - Se forslag til den studerendes ugeskema på side 7. Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Forventninger til den studerende - Den studerende er engageret, rummelig, positivt indstillet og ser muligheder frem for begrænsninger. - Den studerende skal turde arbejde med sig selv og blive udfordret. Det kan være en fordel med en vis modenhed. - Den studerende integrerer de praktiske opgaver i en pædagogisk kontekst, som aktiverer brugeren. - Den studerende er nysgerrig, undrende og reflekterende i forhold til egen og kollagers praksis. Side 4 af 12

5 - Den studerende møder brugerne der, hvor de er med empati og respekt for den enkelte. - Den studerende forventes ikke at have lige meget kontakt til alle brugere. - Den studerende tager ansvar for egen læring, f.eks. ved at være opsøgende og spørge kollegaer efter informationer. - Den studerende er aktiv i personalesamarbejdet. - Den studerende møder til tiden og overholder aftaler. - Den studerende følger Holstebro Kommunes retningslinjer i forhold til sygefravær. Angivelse af relevant litteratur: Bog om den systemiske tankegang og hverdagen på Kafferisteriet år "Socialpsykiatri et systemisk perspektiv" af Henrik Dybvad Larsen (tidligere leder af stedet) og andre medarbejdere. Forlaget Munksgaard. Kan lånes på biblioteket eller købes på (150 kr.) Anden litteratur: - Udleveres i forbindelse med vejledning. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Rammer for vejledning - Den studerende modtager to vejledningslektioner om ugen. - Den studerende laver i samarbejde med sin vejleder en dagsorden til vejledning. - Den studerende skal videreudvikle praktikdokumentet/ logbogen, bl.a. nedskrive refleksioner, som diskuteres til vejledning. Praktikdokumentet er et offentlig dokument, og i perioder mailes refleksioner til vejlederen inden vejledning. - Den studerende er indstillet på at læse og diskutere litteratur til vejledning. - Den studerende er medansvarlig for at skabe et trygt læringsmiljø til vejledning. Hvis der opstår menneskelige eller arbejdsmæssige forhold, som vejlederen bør være bekendt med, forventes det, at den studerende går i dialog om det. Side 5 af 12

6 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Problemer/bekymring i praktikforløbet - Såfremt der opstår bekymring/problemer i praktikforløbet er det vigtigt, at vejlederen og den studerende tager en dialog om det så tidligt som muligt. Den studerende kan også henvende sig ved Kafferisteriets leder, hvis det ønskes. - Hvis vejlederen og den studerende ikke umiddelbart kan afhjælpe problemet, inddrages Kafferisteriets leder, og der indkaldes til et møde, hvor praktikunderviseren fra seminariet også deltager. Sammen planlægges det videre forløb. Side 6 af 12

7 Ugeskema for den pædagogstuderende Den pædagogstuderende er tilknyttet dagcentret og det midlertidige botilbud, som ligger i gå-afstand. Den pædagogstuderende støtter beboerne fra det midlertidige botilbud i at komme på dagcentret. KL. MANDAG TIRDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG 8.00 Morgenmøde (for personalet på dagcentret) Vækning/ medicin Morgenmøde (for personalet på dagcentret) Morgenmøde (for personalet på dagcentret) Vækning/ Medicin 8.30 Fælles morgenmøde Følg beboere + hent telefon 9.00 Morgenkaffe Madgruppen Evt. vejledning Madgruppen Morgenkaffe Madlavning/ Aktivitet (de studerende) Morgenkaffe Udflugt/ værested/ Madlavning Samvær Støtte Samtaler Samling: Sang og meddelelser Middagsmad (evt. opvask) Pause Sport Kreativt Værksted Overlap Supervision (de studerende) Planlægning (de studerende) Aktivitet eller selvstudie eller vejledning Udflugt/ Værested (Selvstudie) Overlap Samvær Støtte Samtaler Samvær Støtte Samtaler Forklaring til ugeskemaet ovenfor: Lysegråt: På dagcentret, Skivevej 7. Mørkegråt: På det midlertidige botilbud, V. F. Welchesvej Den pædagogstuderende har pt. fri enkelte mandage, fast aftenvagt tirsdag, fast dagvagt onsdag og torsdag, fredag aftenvagt hver 3. fredag ellers fri eller enkelte dagvagter, hver 3. lørdag dagvagt. Ugeskemaet kan variere afhængig af den studerendes interesser og stedets struktur på dagværende tidspunkt. Side 7 af 12

8 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes Om disse emner kan den studerende observere, læse teori, koble teori og praksis, kritisk reflektere, diskutere til vejledning og gå i dialog med brugere/personalet: Systemisk teori og tankegang Der kan f.eks. arbejdes med: Anerkendelse: Indenfor den systemiske tankegang har ethvert menneske sit eget syn på verden, og der findes mange lige gode versioner af virkeligheden. Personalet må derfor forholde sig nysgerrigt, undrende og respektfuld ved f.eks. at gå i dialog med hinanden og brugerne for at blive klogere på hinandens opfattelser. Personalet ønsker at være ligeværdige samarbejdspartnere og ikke eksperter, der har patent på sandheden. Det heliotropiske princip/ solsikkeprincippet : Mennesket udvikler sig i lyset af en positiv forståelse/beskrivelse. Der arbejdes løsningsorienteret med fokus på brugerens tidligere succeser, aktuelle ressourcer og fremtidige muligheder. Socialkonstruktivistisk tankegang (Maturana): Mennesket er et autopoietisk system, som skaber sig selv. Et menneske kan ikke styres i en bestemt forudsigelig retning. Den studerende kan fordybe sig i teorien og sætte det i forhold til, hvordan man i praksis påvirker et andet menneske. Udviklingssyn (Maturana): Udvikling kræver en tilpas forstyrrelse fra et andet menneske, professionel kærlighed i form af omsorg/tryghed og mulighed for at trække sig, så forstyrrelsen kan rodfæste sig. Den studerende kan fordybe sig i teorien og arbejde med, hvordan personalet kan være med til at skabe rammer for disse udviklingsbetingelser i hverdagen, og hvad tænker brugerne er en tilpas forstyrrelse. Systemisk kollegialsupervision: Den studerende deltager i supervision sammen med de øvrige studerende hver uge. Gennem supervision udvikles den faglige bevidstgørelse af praksis. Den studerende har mulighed for at prøve de forskellige roller i supervisionen og gå i dialog med kollegaer omkring f.eks. metoden og formålet. Sprogets betydning den narrative samtale Sproget skaber virkeligheden. Den studerende kan arbejde med at skabe alternative historier for/med brugerne - historier der kan give opmuntring og håb om udvikling. Skriv evt. historierne ned sammen med brugerne eller vær med til at skabe et forum, hvor de kan fortælle de gode historier til hinanden. Side 8 af 12

9 Recovery-begrebet kom til Danmark i år 2000 Recovery handler om, at sindslidelser ikke er kroniske lidelser. Sindslidende kan "komme sig", hvilket giver arbejdet en anden dimension. Den studerende kan fordybe sig i teorien og undersøge, hvad brugerne tænker om det. Tværfaglighed På Kafferisteriet er der ansat flere forskellige faggrupper, som kan være med til at bidrage med deres syn på hverdagen og problemstillinger. Den studerende kan indgå i tværfaglige dialoger og reflektere over forskellige/ligheder mellem faggrupperne. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? Det kulturelle liv Det er begrænset, hvor meget brugerne deltager i det kulturelle liv i nærområdet, men den studerende kan arrangere nogle kulturelle aktiviteter eller udflugter. Den studerende kan reflektere over værdien af at deltage i kulturelle aktiviteter og gå i dialog med brugere og personalet. Arbejdsmarkedet De fleste brugere er på kontanthjælp eller førtidspension. Den studerende kan søge viden om dette, gå i dialog med brugere og personalet samt reflektere over, hvad det gør ved brugerne ikke at have en arbejdsidentitet. c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? Inklusion Kafferisteriet inkluderer en bred brugergruppe. Den studerende kan observere og kritisk reflektere over, hvilken betydning det har for brugere og personalet. Den studerende kan gå i dialog med personalet og diskutere det til vejledning. Se i øvrigt i) misbrug og psykiske lidelser d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Relationer De sindslidende er ofte begrænset i at indgå i meningsfyldte relationer med andre mennesker. Den studerende kan arbejde med samspillet mellem brugerne. Den studerende kan reflektere over, hvordan der opbygges relationer indbyrdes mellem brugerne samt mellem brugerne og personalet. Der kan endvidere reflekteres over forskelligheden i relationerne. Motivationsarbejde Den studerende kan arbejde med motivation af brugerne i fht. balancen mellem omsorg og magt. Personalet arbejder dagligt med at motivere brugerne. Hvordan motiveres brugerne? Hvad gør personalet, når brugeren ikke vil motiveres? Den studerende kan læse om motivationsarbejde, reflektere over egne og kollegaers handlinger samt snakke med brugerne om emnet. Side 9 af 12

10 e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde? Hvilke interventionsformer anvendes? Kafferisteriets interventionsformer Den studerende kan arbejde med sig selv som fagperson i forhold til de forskellige interventionsformer. Desuden kan der læses litteratur om emnerne. Sameksistens: Almindeligt dagligt samvær mellem ligeværdige mennesker. Selvom personalet optræder professionelt i kontakten, er det mere mennesket end eksperten, der træder frem. Den studerende optræder som rollemodel for brugerne. Den studerende kan f.eks. læse litteratur om forskellen mellem at være privat, personlig og professionel i relationen til brugerne. Psykologisk miljøterapi: Målrettet aktivitet. Den studerende støtter brugerne i aktivitet ved at møde brugerne med optimisme og forsøger at graduere aktiviteten, så udfordringerne er passende. Den studerende kan læse litteratur om miljøterapi og motivationsarbejde samt være reflekterende omkring, hvad der er en tilpas udfordring for den enkelte bruger. Psykoterapi: Samtale efter systemiske principper. Den studerende kan tilegne sig viden om, hvordan man fører en samtale efter systemiske principper. Den studerende kan observere personalet, og øve sig i at bruge systemiske spørgsmål i samtaler med brugerne. Den studerende kan yderligere afprøve de systemiske spørgsmål som supervisor i supervisionen for de andre studerende. Psykologisk problemløsning: Normalisering/social kontrol. Hvis en bruger overtræder institutionens eller samfundets regler kan den studerende være med til at påpege problemet og finde en løsning på problemet. Koordinering: Hverdagen planlægges både på kort- og langsigt. Den studerende deltager i planlægningsmøder og kan tage ansvar for koordineringen. Sammen med brugerne sker der koordinering i form af udarbejdelse af samarbejdsplaner (= handleplaner) og afholdelse af handleplansmøder. Den studerende kan læse brugernes samarbejdsplaner, støtte brugerne i deres mål og evt. evaluere på målene sammen med brugerne. Den studerende kan så vidt muligt være med til mindst et handleplansmøde. Den studerende kan læse om handleplansarbejde og få vejledning i, hvordan personalet samarbejder med brugerne om at udarbejde en samarbejdsplan. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse? Aktiviteter på dagcentret Den studerende kan følge en ugentlig aktivitet eller lave et aktivitetsforløb. Der er mange muligheder for aktiviteter. Den studerende kan reflektere over, observere, planlægge og evaluere processen. Den studerende kan gå i dialog med brugere og personalet samt reflektere over udvalget af aktiviteter på dagcentret, og hvad der gør, at en bruger føler sig motiveret til deltagelse. Side 10 af 12

11 Aktiviteter på døgncentret Den studerende kan observere og reflektere over tirsdagens faste aktivitet rengøring. Den studerende kan ligeledes deltage i og reflektere over andre aktiviteter, enten igangværende eller nye aktiviteter f.eks. brug af Kafferisteriets motionsrum, spille og udflugtsture. g) Brugerinddragelse og rettigheder. F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? Brugerinddragelse Kafferisteriet vægter brugerinddragelse i hverdagen, hvilket kommer til udtryk i fht. husmøder, planlægning af fredagsture/aktiviter/fester og sommerfeieturen i juni. Observer og gå i dialog med brugere/personale om værdien af det. Desuden kan der læses litteratur om vigtigheden af brugerinddragelse. Eksempler på relevante paragraffer fra Serviceloven 104: Aktivitets- og samværstilbud 107: Midlertidigt botilbud 82: Omsorgspligten : Magtanvendelse I hverdagen kan der opstå dilemmaer mellem omsorg/magt. Paragrafferne kan undersøges, studeres, reflekteres over og tages op i vejledning. i) Misbrug og psykiske lidelser. F.eks. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen? Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen? Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger? Psykiske lidelser Den studerende modtager undervisning i de mest almindelige psykiatriske diagnoser på Kafferisteriet. Den studerende kan vælge særligt at fordybe sig i én brugers liv og de kampe, som brugeren står i. Den studerende kan vælge særligt at fordybe sig i én diagnose, gå i dialog med brugere, som har problematikker fra denne diagnose og reflektere over, hvordan personalet kan støtte brugerne samt handle i overensstemmelse med denne viden. De mest almindelige diagnoser på Kafferisteriet: - Personlighedsforstyrrelser, f.eks. emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline). Denne adfærd kan komme til udtryk som selvskadende adfærd. - Skizofreni. - Bipolær affektiv sindslidelse (maniodressiv lidelse). - ADHD - Angst Den studerende kan vælge særligt at fordybe sig i ét emne, f.eks. selvskadende adfærd eller stemmehøring. Den studerende kan læse litteratur om emnet, gå i dialog med brugere og personalet samt få vejledning i emnet. Side 11 af 12

12 Misbrug Det er forskelligt hvilke misbrugs-problematikker, der gør sig gældende på Kafferisteriets afdelinger. I udgangspunkt er der ikke stofmisbrugs-problematikker på de afdelinger, hvor den studerende er tilknyttet, men der kan i perioder være problematikker i forhold til mad, alkohol, ludomani m.m. j) Truede familier, sorg og krise. F.eks. Hvordan arbejdes der med truede familier? Hvordan arbejdes der med sorg og krise? Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis? Livshistorie Den studerende har mulighed for at læse brugernes journaler. Den studerende kan søge viden om og reflektere over opvækstens betydning for brugernes liv. Den studerende kan interviewe nogle brugere og gå i dialog med personalet. Side 12 af 12