Arbejdsmiljø i Byggeprocessens Designfase
|
|
- Jeppe Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsmiljø i Byggeprocessens Designfase Rapport DTU Management Kirsten Jørgensen Dag Sander Åge Staghøj Oktober 2009
2 1
3 2 FORORD Denne ABD-bog om arbejdsmiljø for designere har fokus på program-, design- og projekteringsfaserne, overgangen fra bygherrens krav og værdier til byggeriet samt overgangen fra krav og behov til entreprenørerne og byggeriets udførelse. Det er væsentligt at se sikkerhed og sundhed som et integreret element i den måde hvorpå designere, arkitekter, bygningskonstruktører og ingeniører m. fl. opfylder deres rådgivningsarbejde på. Filosofien er simpel - jo tidligere kravene til sikkerhed og sundhed tages med i løsningen af en byggeopgave, jo lettere bliver det at tilrettelægge byggeriet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. ABD-bogens struktur, systemer og metoder har taget udgangspunkt i nyeste viden inden for byggeri. Målet er at anvise en metode, som man i andre sammenhænge anbefaler som mest hensigtsmæssigt for en byggeproces, således at arbejdsmiljøhensynet ikke er i modstrid med hensyn til økonomiske, effektivitetsmæssige, kvalitetsmæssige og arkitektoniske målsætninger. Metodemæssigt indgår arbejdsmiljøet som en naturlig del af byggeprocessen og dermed også i projekteringen. De for byggebranchen særlige produktions- og aftaleforhold er teoretisk understøttet gennem anvendelsen af leverancemodellen fra Lean Construction, trimmet byggeri. Der skal sættes fokus på organisationskulturen i det videre udviklingsarbejde, adfærd og holdninger i forhold til ledelse, motivation, og incitamenter, idet denne vinkel ikke er dækket af denne ABD-bog. Den praktiske værdi af ABD-konceptet er afhængig af, hvordan man leder og tilrettelægger projekteringen. Omtanke for arbejdsmiljøet i alle faser af byggeprocessen skal sikre rettidig omhu med hensyn til strukturering, udfaldskrav, analyse og opfyldelse af krav til bygbarhed, sådan at arbejdsmiljøets krav indgår som en naturlig del af projektmaterialet. ABD-bogen var oprindelig tiltænkt en praktisk afprøvning på byggesager, hvorved der kunne høstes erfaringer for, hvordan en integrering af arbejdsmiljøhensyn kunne ske i virkelighedens verden. Tanken var, at en praktisk afprøvning kunne bidrage bogen med en række praktiske eksempler på, hvordan arbejdsmiljøhensyn kunne gøres. Projektets økonomiske grundlag blev dog ændret undervejs, og det medvirkede til at denne afprøvning ikke blev gennemført. Derfor fremstår ABD-bogen nu som et koncept og et oplæg til inspiration for dem, som vil i gang med at skabe mere sikre byggerier gennem en integrering af sikkerhed og sundhed i hele byggeprocessen. ABD-bogen skal videreudvikles, når der er samlet mere erfaring. Der er her taget det første skridt i udviklingen af metoder og værktøjer, men der er behov for praktisk afprøvning på projekter under projektering. Det er vores håb at vi med denne rapport kan give inspiration til et fortsat arbejde med at skabe sikre arbejdspladser indenfor byggeriet. Kirsten Jørgensen Åge Staghøj Dag Sander DTU management Via University College NIRAS
4 3
5 4 INDHOLD ABD-bogen består af 2 dele: Del A beskriver et koncept til integrering af arbejdsmiljø i byggeprocessens design og projekteringsfaser Del B beskriver baggrundsmaterialet for det udviklede koncept, herunder state of the art, vejledninger, risici, lovgivning mv.
6 5 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 INDHOLD... 4 DEL A GRUNDSTRUKTUREN FOR ABD-BOGEN ABD-bogens struktur Lean Construction/design Workshop som metode til værdiskabelse DET OVERORDNEDE INDHOLD I FASERNE Værdi-fastsættelse og udmøntning Forslag og design Projekt DE ENKELTE FASERS INDHOLD Program Byggeprogrammets indhold Plan for gennemførelse, organisering, struktur, involvering, møder Dispositionsforslag Byggeriets krav Projektforslag Designernes udfaldskrav til de projekterende Koncept for udfaldskrav til projekteringen Forprojekt Projekterendes analyse af produkt og proces Gennemgang af processer og metodevalg Tidsplaner og økonomi Organisering og samarbejde Hovedprojekt Projekterendes koncept og krav til entreprenørerne Krav til konkrete produkter Krav til konkrete processer Leverandørprojektet Krav til leverandørerne Produktionsforberedelse Produktionsgrundlag Krav til konkrete kompetencer Krav til leverandører FORSLAG TIL KONTROLSKEMAER OG KONTRAKT MED ARBEJDSMILJØKOORDINATOR Projektlederens kontrolskema til hver af design- og projekteringsfaser Skema A, Dispositionsforslagets gransknings- og kontrolplan Skema B, Projektforslagets kontrolrapport Skema C, Forprojektets kontrolrapport Skema D, Hovedprojektets kontrolrapport Skema E, Leverandørprojektets kontrolrapport Skema F, Produktionsforberedelse og projektgennemgang Bygherrens arbejdsmiljøkoordinators forpligtigelser... 39
7 6 DEL B STATE OF THE ART Problemets alvor og udvikling Lovgivning og kontrol Byggeriets natur Årsagerne og ansvarets placering Sikker design og total safety management in construction Konklusion BAGGRUNDEN FOR DEN VALGTE STRUKTUR FOR ABD-BOGEN Konceptet for trimmet byggeri Lean Construction konceptet MTHøjgaard s TrimByg koncept BYG SOL projektet The Lean Project Delivery System Projektdefinition Lean design Lean levering Lean møder Bygherren som forandringsagent, Bygherreforeningen Risikoanalysen i byggeri, Dansk byggeri Når bygherren går foran Sammenfatning Typen af byggeri Bygherren og idé-oplægget Rådgiverne og design/projekteringsfasen Projektgranskningen og bygbarhed Forberedelse af udførelsen Projektering og ændringer undervejs i udførelsesforløbet BYGGEBRANCHENS VÆSENTLIGSTE RISICI Forekomst af arbejdsulykker i byggesektoren Forekomst af helbredsmæssige konsekvenser indenfor Bygge og Anlæg i Danmark Arbejdstilsynets vejviser for Bygge og Anlæg Projektera för bätre Arbejdsmiljö (Bie Hendered) Risici der især skal sættes fokus på i design Ulykkers umiddelbare årsager og risikotyper Arbejdsbetingede sygdomme Psykisk arbejdsmiljø HVAD ANBEFALER BYGGERIETS EGNE ORGANISATIONER Bygherreforeningen Branchearbejdsmiljørådet for Byggeri Entreprenørskolens Arbejdsmiljø i dansk byggeri Danske Arkitektvirksomheder-Arbejdsmiljørådgivning vedr. byggepladsen Plan for sikkerhed og sundhed i projektering Plan for sikkerhed og sundhed i udførelsen Erhvervs og boligstyrelsens Bygherrevejledning... 77
8 7 4.6 Foreningen af rådgivende ingeniører Byggeri og planlægning SBI - på tværs af nye samarbejdskoncepter INTERNATIONALE ANBEFALINGER HSE UK-vejledninger for bygherren, designeren og koordinatoren Bygherren Designerne Sikkerhedskoordinatoren WorkCover Australien Construction Industry Institute, Texas Design for Construction Safety Toolbox Introduction HVAD SIGER LOVEN OG DE TILKNYTTEDE VEJLEDNINGER Oversigt over relevante love og regler Bekendtgørelse om bygherrens pligter *) Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter Liste over særligt farligt arbejde Generelle forebyggelsesprincipper Plan for sikkerhed og sundhed Indholdet af anmeldelse efter Oversigt over Arbejdstilsynets bekendtgørelser med relevans for byggebranchen Oversigt over relevante vejledninger fra Arbejdstilsynet Oversigt over Arbejdstilsynets vejledninger med relevans for byggebranchen REFERENCELISTE TIL STATE OF THE ART REFERENCELISTE TIL ØVRIGE AFSNIT
9 8 DEL A INTEGRERING AF HENSYNET TIL ARBEJDSMILJØ I BYGGEPROCESSENS DESIGNFASE MED DET FORMÅL AT SKABE ET HØJT SIKKERHEDSNIVEAU VED UDFØRELSEN AF BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER
10 9 1. GRUNDSTRUKTUREN FOR ABD-BOGEN 1.1 ABD-bogens struktur Grundstrukturen for ABD-bogen følger model for The Lean Project Delivery System, som det er beskrevet af lean constructions fædre Ballard (2000) og Koskela (2002) vist i figur 1. Denne ABD-bog omfatter alene de med rødt markerede felter i figur 1. Fig. 1 Det grundlæggende koncept for ABD-bogens struktur og indhold 1.2 Lean Construction/design Lean Construction/design er i denne sammenhæng defineret som et system, der opfylder følgende: 1. Anvendelse af et systematisk perspektiv som styrker værdi og eliminerer/reducerer tab, og det der fører til tab i et byggeprojekt 2. Tager hensyn til kunderne - herunder bygherren, brugeren - men også alle de involverede i processen og deres behov og ønsker som reference for, hvad der er afgørende for, hvad der er af værdi for byggeriet. 3. Tilpasset design og ledelse ved at fokusere på proces og flows af processer 4. Anvender en forståelse af design, projektering og udførelse ud fra et perspektiv af tre overlappende perspektiver 1) transformation, 2) flow og 3) værdigenerering.
11 10 5. Ledelsesdesign og produktionsprocesser gennemføres med en krav-konsekvens tilnærmelse, så langt dette er muligt. 1.3 Workshop som metode til værdiskabelse Faseprojekteringen kan understøttes af workshops, hvor flest mulige interessenter er repræsenteret. Et grundkoncept for lean-tankegangen er, at alle involverede parter er med i hele byggeprocessens forløb fra dens start til dens afslutning. Dette indebærer blandt andet, at entreprenørerne deltager tidligt i forløbet af projekteringen, og at de projekterende medvirker langt ind i perioden for opførelsen. Et forslag til at sikre denne involvering og procesdeltagelse er workshopmetoden, men andre former kan også anvendes, blot processen og deltagelsen af alle involverede sikres igennem forløbet. Det kræver en gennemgående projektleder og en velstruktureret mødeplan. Fig. 2 Illustrerer workshopforløbet for værdigrundlag og forslag Fig. 3 Illustrerer det fortsatte workshop forløb for kritik og produktionsforberedelse Denne illustration viser en principmodel for et workshopforløb, som metode til værdiskabelse med den forudsætning, at modellen kan tilpasses et byggeprojekts mål og omfang.
12 11 2. DET OVERORDNEDE INDHOLD I FASERNE 2.1 Værdi-fastsættelse og udmøntning I de tre første faser bliver byggeriets værdisætning fastlagt og i det store hele besluttet, hvordan denne værdifastlæggelse skal udmøntes. Alle efterfølgende faser vil nødvendigvis skulle basere sig på de beslutninger, strategier og rammer, der er fastlagt i disse første faser. Dette gælder også for arbejdsmiljøet i byggeprocessen, hvor forholdene under udførelsesdelen er helt afhængig af, hvor meget arbejdsmiljø der er indarbejdet i byggeriets udformning og overordnede krav til fx bygbarhed, materialevalg, planlægning mv. Målet er selvfølgelig ikke at begrænse et byggeris muligheder, men ved at tænke arbejdsmiljø ind fra starten, som en parameter der har betydning for udfaldet, kan man måske komme frem til nye løsninger, der både opfylder bygherrens ønsker til byggeriet, og samtidig giver bedre muligheder for at bygge det på en sikker måde. Bygherren har det store ord i disse første processer. Han har muligheden for at sætte sine betingelser for såvel det færdige byggeri, som for selve byggeprocessens forløb. I den grad bygherren evner at formulere sine krav til arbejdsmiljøet og demonstrere sin prioritering heraf i de første faser, kommer dette til at præge hele byggeriets forløb og realisering af værdigrundlaget. Bygherrerådgivningens indhold Formulering af byggeprojektets vision og strategi, ift mål og værdi for arbejdsmiljøet Formulering af plan for gennemførelse ift organisering, struktur, involvering, møder Designernes koncept og krav Koncept for form og krav til projekteringen Koncept for funktion og krav til projekteringen Koncept for bygbarhed og krav til projekteringen Program Projektforslag Hovedprojekt Produktionsforberedelse Over - dragelse Forandring og afvikling Dispositionsforslag Forprojekt Leverandørprojekt Udførelse Anvendelse, vedligeholdelse Bygherrerådgivningens indhold Krav til form Krav til funktion Krav til bygbarhed Værdifastsættelse Forslag og design Produktværdi og kvalitet Procesværdi og planlægning Projekt Udførelse Drift Lærings-loops Fig. 4 Illustrerer bygherrens værdigrundlag og krav til byggeprocessen
13 12 Værdifastsættelsen indeholder grundlæggende bygherrens idé og krav og arkitektens design, som danner grundlag for resten af byggeprocessen. Grundstenen bliver lagt til, hvad det er man vil bygge og til hvilken pris, tid, kvalitet og arbejdsmiljø. Brugerønsker og behov indgår i denne fase og det er ligeledes her, at bygherren kan udarbejde mål og behov for de udførendes arbejdsmiljø og sundhed. Programmet skal indeholde mål og værdi for byggeriet, hvilket kan være en overordnet målsætning om, hvilket arbejdsmiljø man ønsker for dem, som skal opføre byggeriet. Dette bør primært udtrykkes positivt, som f.eks. at man ønsker et højt sikkerhedsniveau, frem for den traditionelle negative form, som f.eks. at man ønsker at undgå ulykker. Dispositionsforslaget rummer de generelle designkriterier, men bør alligevel udformes på en så eksplicit måde, at de efterfølgende processer forstår, hvad det er de skal have med i deres overvejelser. Dispositionsforslaget kan endda rumme meget præcise oplysninger om, hvad det er, man lægger i de angivne mål og værdier. Med hensyn til arbejdsmiljøet kan det give sig udtryk i f.eks.: at byggemoduler skal være håndtérbare, således at man kan minimere omfanget af tunge løft, alternativt hvis dette i enkelte tilfælde ikke er muligt, at der altid sikres mulighed og anvendelse af egnet løftegrej at der ikke må anvendes stoffer og materialer, som kan forvolde gener for de udførende, alternativt - hvis dette i enkelte tilfælde ikke er muligt - at det altid sker ved brug af nødvendigt sikkerhedsudstyr at rum og adgangsforhold skal give plads for de udførende, så de kan benytte sig af gode arbejdsstillinger, alternativt - hvis dette i enkelte tilfælde ikke er muligt - at der udarbejdes særlig APV for opgaven med nødvendig hensyn til sikkerheden. at færdselsveje og transportformer på byggepladsen skal udformes således, at det skaber et højt sikkerhedsniveau for de der færdes og arbejder. Fx at gående og kørende adskilles, alternativt - hvis dette i enkelte tilfælde ikke er muligt - at der udarbejdes særlig APV og drages nødvendige forholdsregler for sikkerheden, når der foregår usikker transport på byggepladsen. Almindeligvis vil man mene, at sådanne forhold blot skal stå i nogle generelle regler, som man så kan henvise til. Men erfaringen er, at så tages de arbejdsmiljømæssige hensyn ikke med i projekteringen og planlægningen af byggeriet. Kun hvis bygherren udtrykker sine krav eksplicit, er der en mulighed for at få skabt en forandring på dette område. 2.2 Forslag og design I faserne fra projektforslag til forprojekt og frem til hovedprojektet bevæger projekteringen sig fra de overordnede rammer til en detailpræcisering af, hvordan byggeriets små og store detaljer skal løses.
14 13 Når disse faser er gennemført, er der bogstavelig talt en meget lille mulighed for at ændre på de forhold, hvorunder selve udførelsen kommer til at foregå. Det er derfor vigtigt, at arbejdsmiljøhensyn tages med i disse faser. Når bygherren har værdifastsat arbejdsmiljømål, vil det som alle andre af bygherrens værdier afspejles i de detailbeslutninger og løsninger, der træffes i procesforløbet fra projektforslag til hovedprojekt og dermed sikre, at sådanne hensyn rent faktisk sker. Designernes koncept og krav Koncept for form og krav til projekteringen Koncept for funktion og krav til projekteringen Koncept for bygbarhed og krav til projekteringen Projekterendes koncept og krav Krav til konkrete produkter Krav til konkrete processer Krav til konkrete kompetencer Krav til leverandører Program Projektforslag Hovedprojekt Produktionsforberedelse Over - dragelse Forandring og afvikling Projekterendes granskning af produkt og proces Procesenheder Bygningsdele Rum, arealer Tidsplaner og økonomi Organisering Samarbejdskoncept Plan for sikkerhed og Sundhed Værdifastsættelse Dispositionsforslag Anvendelse, vedligeholdelse Forprojekt Forslag og design Leverandørprojekt Produktværdi og kvalitet Procesværdi og planlægning Udførelse Projekt Udførelse Drift Lærings-loops Fig. 5 illustrerer designernes koncept og krav til de projekterende Forslag og design indeholder i store træk projekteringsarbejdet med udgangspunkt i designkonceptet. Systematikken signalerer, at designkonceptet også er en integreret del af projekteringen og kan forandre og tilpasse sig i denne proces. Produktdesign er således den mere præcise del af byggeprojekteringen med de mange elementer, som indgår heri. Det er det færdige byggeri, der er fokus på i denne fase. Hvordan det skal se ud, hvilke elementer det skal bestå af, konstruktionen, installationer mv. Men det er også her, de mere præcise forhold med hensyn til hvad der skal bygges og hvordan, bliver lagt fast.
15 14 Behovet for at få defineret bygbarheden og især bygbarhed på en sikker måde er tydelig i denne fase, og stiller derfor krav til en dialog med de udførende. De krav, der er stillet i designkriterierne og som måske ikke er opfyldt i designkonceptet, skal på dette tidspunkt ind i projekteringen og der skal findes løsninger. Procesdesign omfatter i høj grad ledelse og styring af processerne, både i vertikal og i horisontal retning i forhold til hele leverancekæden, såvel leverance af projekteringselementer, detailprojektering som leverancer af produkter, materialer og ydelser f.eks. i form af udførelse. Linjerne for processen i udførelsen lægges her sammen med de krav, der stilles til at forløbet f.eks. kan planlægges ved hjælp af en metode til trimmet byggeri Projekt I faserne fra hovedprojektet til leverandørprojektet og til produktionsforberedelsen detaljeres og præciseres byggeriet og byggeriet forberedes til opførelse. Desuden fastlægges hvilke leverancer af små og store byggeelementer, som skal aftales med leverandører. Overgangen og overleveringen af mål, beslutninger, viden og løsninger baserer sig på både skriftlige og mundtlige kommunikationsformer, hvor netop workshopmetoden og den tidlige involvering af bl.a. entreprenørerne kan lette denne proces. De endelige beslutninger og aftaler skal dog altid foreligge som skriftlig dokumentation. Det er væsentligt, at der i kontrakter og aftaler med både entreprenører og leverandører indgår informationer om de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, som der ikke er fundet en løsning for, og de mål og krav til arbejdsmiljø, der er formuleret fra start af bygherren og er videreført igennem design og projekteringen! En plan for sikkerhed og sundhed er derved et synligt produkt af de overvejelser og beslutninger, som bygherrens arbejdsmiljøkoordinator har truffet igennem projekteringsarbejdet i et samarbejde med projekteringslederen.
16 15 Projekterendes koncept og krav Krav til konkrete produkter Krav til konkrete processer Krav til konkrete kompetencer Krav til leverandører Produktionsforberedelse PSS, APV og kontrolskemaer Mønsterrunderinger Affaldshåndtering Instruktioner Program Projektforslag Hovedprojekt Produktionsforberedelse Over - dragelse Forandring og afvikling Procesplanlægning Risikokoordinering Informationsstruktur Beskrivelser Procesgennemgang Projektgennemgang Kick off Værdifastsættelse Dispositionsforslag Anvendelse, vedligeholdelse Forprojekt Forslag og design Leverandørprojekt Produktværdi og kvalitet Procesværdi og planlægning Udførelse Projekt Udførelse Drift Lærings-loops Fig. 6 Illustrerer de projekterendes koncept, krav og planlægning Projekt er i princippet at projektere byggeriet og tilrettelægge byggeriets opførelse. Dette gennemføres almindeligvis så langt, at det er klar til, at entreprenørerne kan gennemføre den sidste detailprojektering, hvilket almindeligvis sker undervejs i byggeperioden såvel hos de projekterende, leverandørerne som hos de udførende. Projekt omfatter såvel tidsplaner, logistik, aftaler, kontrakter, bemanding, detailplaner mv., herunder byggepladsplaner, plan for sikkerhed og sundhed i udførelsen, APV, som tegninger og fagbeskrivelser. Leverandørerne udgør i dag en større og større del af byggeriets opførelse med levering af systemløsninger, færdige fabriksklare løsninger mv. Derfor er en del af projekteringen og forberedelsen af et byggeri påvirket af, hvilket produkt der er tale om, og hvilke informationer, tekniske materialer og montagebeskrivelser, som dem der skal bygge huset, har behov for at modtage. Leverandørerne er derfor en lige så væsentlig partner at have med i dialogen om løsninger af byggetekniske spørgsmål, når det gælder såvel arbejdsmiljø, som kvalitet og effektivitet.
17 16 3. DE ENKELTE FASERS INDHOLD 3.1 Program I programmet fastsættes de væsentligste succeskriterier for byggeprocessen og det færdige byggeri. Det vil sige man fastsætter de mål, værdier og krav, der skal styre byggeprocessen og byggeorganiseringen, som forudsætning for en stabil og værdiskabende proces. Desuden er det her, man træffer beslutninger om principperne for, hvordan byggeriet skal gennemføres. Herunder hører målsætningen for byggeriets arbejdsmiljø såvel under opførelsen som i drift. Aktørerne kan være bygherren alene, men det kan være formålstjenligt, at bygherren gennemfører en workshop sammen med bygherrerådgiver, projektledelse, arbejdsmiljøkoordinator, myndigheder og fagrådgivere, hvorefter man i fællesskab fastlægger vision og strategi for byggeprojektet. Der er mange variationsmuligheder for udformningen af en workshop Byggeprogrammets indhold På dette meget tidlige trin fastlægger bygherren de grundlæggende præmisser for byggeriet for så vidt angår: byggeriets funktion dvs. omfang, lokalisering, kvalitet, økonomi, tid mv. På dette trin er det vigtigt, at bygherren lægger en eksplicit linje for arbejdsmiljøniveauet af byggeriet, fordi det efterfølgende indvirker direkte på valg af samarbejdspartnere, kontrakter, leverandører, organisering mv. To væsentlige områder har betydning på dette trin, nemlig formuleringen af byggeprojektets vision og strategi og formuleringen af planen for byggeriets gennemførelse. En vision er udtryk for, hvad det er for et omdømme og værdi, som bygherren ønsker byggeriet skal være kendetegnet ved. Det kunne f.eks. udtrykkes ved følgende: At byggeriet skal være et mønsterprojekt, hvori bygherrens ledelsesmæssige værdier, herunder også arbejdsmiljø, bliver overleveret til samarbejdspartnerne i hele byggeprocessen At arbejdsmiljø skal være et fælles ansvar for alle parter i byggeprocessen, eventuelt i et partnerfællesskab, hvor alle har veldefinerede pligter og opgaver for at forbedre arbejdsmiljøet. Strategien er udtryk for, på hvilken måde bygherren ønsker at opfylde sin vision. Dette kunne f.eks. udtrykkes ved følgende: At byggeriet skal gennemføres med fokus på såvel tid, økonomi, kvalitet og arbejdsmiljø, hvilket blandt andet indebærer, at arbejdsmiljømæssige risici minimeres mest muligt i design- og projekteringsfasen, og at det sker i målrettet planlægning af det arbejdsmiljømæssige arbejde i udførelsen.
18 17 At der skal opsættes en målsætning og målbare mål for projektet med hensyn til arbejdsmiljøet i udførelsen, og at der skal ske en forebyggelse af risici ved identifikation og planlægning tidligt i byggeprocessen. At der skal etableres en organisering under ledelse af fx bygherrens arbejdsmiljøkoordinator og projekteringslederen. Disse sikrer information og viden hos alle aktører, så disse kan tage ansvar og handle i forhold til visionen for arbejdsmiljø, herunder løbende indsamling af rapporteringer af afvigelser, ulykker og tilløb til ulykker og gennemførelse af tilsyn og kontrol f.eks. ved en audit. At der skal ske en gennemgående motivation overfor alle aktører med hensyn til at opfylde bygherrens vision for arbejdsmiljøet gennem kontrakter, bonus samt konsekvens ved god eller dårlig efterlevelse. Dette kan fx ske ved hjælp af bygherrens arbejdsmiljøkoordinator Plan for gennemførelse, organisering, struktur, involvering, møder Planen for gennemførelse vil være helt afhængig af, hvilken type byggeri der er tale om, og hvilken form for udbud og projektorganisering som bygherren vælger for sit byggeri. Uafhængig heraf er det vigtigt, at der gøres følgende overvejelser: At tage et samlet hensyn til bygherrens værdigrundlag, mål samt rammer for kvalitet, økonomi, arbejdsmiljø og tid, når der udarbejdes en projektplan. At bygherren udpeger en arbejdsmiljøkoordinator, som har de påkrævede kompetencer. At sikre, at der i såvel design, projektering samt planlægning sker overvejelser om - hvordan byggeriet kan blive opført på den mest sikkerhedsmæssige måde - hvordan arbejdsprocesser kan blive koordineret i forhold til hinanden samt - hvordan sikkerhedsforanstaltninger på byggepladsen kan planlægges og koordineres inden arbejdet påbegyndes. At sikre, at der er en aktiv information og viden om sikkerhed og arbejdsmiljø i hele projektforløbet, herunder dokumentation og information om særlige risici, der løbende skal søges minimeret igennem design og projekteringen. Dette skal gøres således at de risici, selve opførelsen af byggeriet kommer til at omfatte, bliver elimineret eller minimeret mest muligt, samt at de, der måtte forefindes, bliver gjort tydelige og velkendte for alle. Samtidig skal der være en plan for, hvordan disse risici skal håndteres under opførelsen af byggeriet, en opgave der fx kan varetages af arbejdsmiljøkoordinatoren. At sikre, at visionerne i projektet bliver synliggjort både internt hos projektets aktører og eksternt i de forskellige brancher inden for byggeriet og i den brede offentlighed.
19 Dispositionsforslag I dispositionsforslaget hører beslutninger om byggeriets omfang, funktionalitet, kvalitet, miljø, æstetik, tid og økonomi, herunder også med hvilken arbejdsmiljø byggeriet skal opføres og kunne drives som færdigt byggeri. Dispositionsforslaget er ét eller flere bud på, hvordan byggeprogrammets krav til funktionen af det færdige resultat kan implementeres. Dette sker på baggrund af bygherrens krav og ønsker til mål og værdi for både det færdige byggeri, som for processen af byggeriet. Eventuelt fastlægges principperne for samarbejdet i procesforløbet. Herunder hører beslutning om, hvilket arbejdsmiljøniveau man ønsker under byggeriets opførelse og det samarbejde, som et sådant niveau kræver for at opnå det. Aktørerne vil primært være bygherren, bygherrerådgiverne og arbejdsmiljøkoordinatoren. I de tilfælde, hvor man har kendskab til, hvem der skal stå for projektledelse og hvem der skal være fagrådgivere, involveres de allerede på dette trin. Ligeledes kan der være forhold, som fordrer at myndigheder involveres Byggeriets krav I dispositionsforslaget fastsættes de taktiske krav til byggeriet og byggeprocessen. Der fastsættes krav til form, funktion, bygbarhed, æstetik, placering, brugerkrav mv. Parallelt hermed kan der gennemføres en mere præcis planlægning af byggeriets organisering og ansvarsplacering for især design- og projekteringsfaserne og måske også for udførelsesfasen. Opstilling af krav til form, funktion og æstetik handler i høj grad om krav til det færdige byggeri, hvordan det ønskes, at det kommer til at se ud, hvad det skal anvendes til og hvilke arkitektoniske ønsker bygherren har til byggeriet. Disse krav har en indflydelse på, hvordan arbejdsmiljøet kommer til at blive i udførelsesfasen, idet de er med til at bestemme udførelsesmetoder, udførelsesmuligheder og begrænsninger mv. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der allerede på dette tidspunkt stilles krav til f.eks.: At bygningsudformningen hjælper til med at skabe større sikkerhed for såvel dem, der skal opføre byggeriet, som dem der skal vedligeholde det efterfølgende. Dette kunne f.eks. betyde, at de projekterende i en senere fase besluttede at lave en indbygget faldsikring på taget, sikre nem vinduesrengøring, sikre hensigtsmæssig adgang til at udføre og vedligeholde installationerne samt sikre at bygningselementer har en håndtérbar størrelse og tyngde. At bygningsfunktionen understøtter de arbejdsmiljømæssige hensyn, Dette kunne f.eks. betyde, at de projekterende i en senere fase besluttede at skabe et godt grundlag for tilgængelighed for både mandskab som materiel under opførelsen og at der skabes mulighed for levering af materialer og varer uden behov for manuelle løft.
20 19 At der stilles krav til sikker bygbarhed, Dette kunne f.eks. betyde, at de projekterende i en senere fase beslutter, hvordan byggeriet skal opføres ud fra sikre principper, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler, brug af nødvendigt løftegrej, stilladser, lifte mv. At der stilles arbejdsmiljømæssige krav til de materialer, som skal anvendes. Dette kunne f.eks. betyde, at de projekterende i en senere fase beslutter, at materialerne skal vurderes med hensyn til hvor risikofyldte de er, og erstattes med mindre risikofyldte materialer, hvis sådanne forefindes. Dette gælder både materialer af kemisk art, og materialer der er vanskelige at håndtere på grund af deres tyngde og størrelse. At der stilles krav til, at alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger tænkes ind i bygningselementer Dette kan f.eks. betyde, at de projekterende i en senere fase beslutter, hvordan faldsikring skal etableres på forhånd i bygningselementer, hvordan bygningsdelene skal håndteres mv. At der stilles krav om, at der udarbejdes en risikobeskrivelse af byggeriet, som man i de efterfølgende design- og projekteringsfaser løbende kan forholde sig til, Dette kan f.eks. betyde, at de projekterende i en senere fase beslutter, hvorved risici lettere kan elimineres eller minimeres længere hen i forløbet. Dette kan eventuelt ske ved en overordnet vurdering og beskrivelse af procesenheder og projektskitser. At der i forbindelse med alle forundersøgelser skal stilles krav om, at der i vurderingerne indgår informationer om eventuelle arbejdsmiljømæssige risici, som der efterfølgende skal tages hensyn til i såvel projekteringen som i udførelsen. Det kan betyde, at der skal inddrages flere eksperter i disse undersøgelser. Dette kan f.eks. betyde, at der skal tages særlige hensyn til arbejdsmiljøet ved blandt andet forurenet jord, forekomst af vandområder, stærkt befærdede veje mv. At der i forbindelse med byggeriets placering på byggegrunden skal stilles krav til afgrænsningen af byggepladsen og adgangsmuligheder for offentligheden, Dette kan f.eks. betyde, at de projekterende i en senere fase har mulighed for at stille hensigtsmæssige krav til fællesarealer, herunder opbevaring af materialer, affaldshåndtering, mandskabsforhold, kørsels- og adgangsveje, belysning mv. At der i forbindelse med planlægning, organisering og informationsstrømme skal tages hensyn til formidling af krav til arbejdsmiljøet for de udførende, herunder introduktion, adgangsbegrænsning, krav til adfærd, bonusordning, konsekvensafklaring, incitamenter til god sikkerhedskultur mv.
Arbejdsmiljø i byggeprocessens designfase En ABD-bog for arkitekter og ingeniører
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2018 Arbejdsmiljø i byggeprocessens designfase En ABD-bog for arkitekter og ingeniører Jørgensen, Kirsten; Sander, Dag; Staghøj, Åge Publication date: 2009 Document
Læs mereProjekterende/rådgiverens pligter
Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,
Læs mereRegion Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual
Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag
Læs mereInteressegruppe for koordinatorer
BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere
Læs mereArbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne - Guide 2. Bygherre og projektets ledere: Program og proces
Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne - Guide 2 Bygherre og projektets ledere: Program og proces Casper Siebken Schultz Kirsten Jørgensen December 2015 Denne publikation er en del af konceptet
Læs mereNye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013
Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!
Læs mereOpstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen
0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.
Læs mereIntergrering af arbejdssikkerhed i byggeprocessen
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 09, 2017 Intergrering af arbejdssikkerhed i byggeprocessen Jørgensen, Kirsten Publication date: 2013 Document Version Accepteret manuskript Link to publication Citation
Læs mereTemamøde 9. december Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet
Temamøde 9. december 2010. Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk
Læs mereArbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen
Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -
Læs mereProjekteringsfasen. 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen
0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen Byggeopgaven bliver entydigt fastlagt i projekteringsfasen. Her bliver grundlaget skabt for endelig myndighedsgodkendelse og gennemførelse
Læs mere»Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre. Q1,2013 ver. 2
»Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre Q1,2013 ver. 2 »Hvorfor arbejdsmiljøkoordinering? Bygherren får en klar profil og sikres tryghed om de sikkerhedsmæssige forhold Projektets bygbarhed optimeres, og
Læs mereBranchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER
Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar
Læs mereArbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse
BILAG E.1-5 Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse September 2016 Bekendtgørelse 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter pålægger BYGST som bygherre en række ansvarsområder på arbejdsmiljøområdet.
Læs mere1.3 Bilag A Tjekliste projekteringsfasen
1.3 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen Byggeopgaven bliver entydigt fastlagt i projekteringsfasen. Her bliver grundlaget skabt for endelig myndighedsgodkendelse og gennemførelse
Læs mereCheckliste Bygbarhed
Side 1 1 Er der givet rimelig information om udformning og forudsætninger, der er kritisk for udførelsen? 1.1 Er fælles foranstaltninger i byggefasen beskrevet? F.eks. fælles stillads. 1.2 Er midlertidige
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital
Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Overordnede målsætninger Vi vil planlægge, projektere og opføre Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) under hensyntagen til hvad der er bæredygtigt,
Læs mere»Arbejdsmiljøkoordinering Mål og indsatser. Q1,2013 ver. 2
»Arbejdsmiljøkoordinering Mål og indsatser Q1,2013 ver. 2 »Hvorfor arbejdsmiljøkoordinering? Bygherren får en klar profil og sikres tryghed om de sikkerhedsmæssige forhold Projektets bygbarhed optimeres,
Læs mereArbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen
Ydelsesbeskrivelse Maj 2009 Arbejdsmiljørådgivning vedrørende byggepladsen. Danske Arkitektvirksomheder Ydelsesbeskrivelse ydelser ved Arbejdsmiljø-rådgivning vedrørende byggepladsen Denne ydelsesbeskrivelse
Læs mereFaseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011
Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet
Læs mereProjekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø
Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Workshop 307; AM2015 Signe Mehlsen, konsulent, BAR Bygge & Anlæg Kim Borch, konsulent, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets dialogmøder med rådgivere
Læs mereTænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen
Foto: Brian Berg Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Foto: Alex Tran 2 Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Et godt tilbud bygger på et godt udbud. Når en entreprenør skal give et godt tilbud
Læs mereArbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter
Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter 5. marts. 2015 Chefrådgiver Charlotte Degn Bygherrerådgivning og sikkerhedsrådgivning omkring arbejdsmiljø BHs rolle vedr.
Læs mereMøde om projekterendes og rådgiveres pligter
BAR Bygge & Anlæg og Byggeriets Arbejdsmiljøbus Møde om projekterendes og rådgiveres pligter Jacob Munk og Signe Mehlsen 2/6, 14/6, 15/6, 23/6 og 24/6 2016 Arbejdsmiljølovgivningen BARs branchevejledninger
Læs mereArbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer
Oplæg 9. juni 2016 Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer v/ Ulrik Houlby Holm 17. juni 2016 1 Orbicon Arbejdsmiljø Kernekompetencer: Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljø i forbindelse bygge-
Læs mereDette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af:
Dette checkskema vedr projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Kontaktperson: Henrik Dahl COWI A/S Afd 1312 Natur, miljø, sikkerhed og sundhed Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45
Læs mereVejledning om arbejdsmiljø i byggeprocessen
Vejledning om arbejdsmiljø i byggeprocessen August 2011 Forord Formålet med denne vejledning er at bidrage til at forbedre arbejdsmiljøforholdene i byggeprocessen ved at fokusere på aktørernes pligter
Læs mereBygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter
Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME
ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME JUNI 2015 1 INDHOLD Indledning / ambition 3 Generelt / Vision 4 Krav til arbejdsmiljøkoordinator under projektering
Læs mereArbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter
DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning
Læs mereBedre planlægning mindsker skader og nedslidning
Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning Faktaark 1 - Planlægningsværktøj I får her et planlægningsværktøj, som I fremover kan bruge, når I udregner tilbud på nye byggeopgaver og planlægger kommende
Læs mereSigne Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus BYGHERRENETVÆRK OM ARBEJDSMILJØ: ARBEJDSMILJØKOORDINERING UNDER PROJEKTERINGSFASEN
Signe Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus BYGHERRENETVÆRK OM ARBEJDSMILJØ: ARBEJDSMILJØKOORDINERING UNDER PROJEKTERINGSFASEN Byggeriets aktører Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Kilde: FRI
Læs mereProjektet Nul Ulykker i Byggebranchen
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 06, 2017 Projektet Nul Ulykker i Byggebranchen Jørgensen, Kirsten Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation
Læs mereBygge. leder. uddannelsen
Bygge leder uddannelsen God ledelse og et godt arbejdsmiljø er to sider af samme sag At drive bygge- og anlægsvirksomhed i et arktisk samfund under hastig forandring stiller høje krav til ledelse og arbejdsmiljø.
Læs mereOpsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015
Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk
Læs mereIndikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013
Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Dansk Byggeri, 11. april 2013 Program Den kvantitative undersøgelse - Forhold der har særlig betydning - Store og små byggesager - Entrepriseformerne Den kvalitative
Læs mereTemadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013
Temadag om bygherreansvaret 1 Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 Program 2 Program 8.30
Læs merefigur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.
Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver
Læs mere10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Læs mereBranchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader
Marts 2015 Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Indhold InDhold 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes og rådgivers ansvar
Læs mereLean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK
Lean Construction DTU Diplom 29. oktober 2015 Jakob Lemming Lean Construction - DK lcdk@leanconstruction.dk Lean hos Toyota Mål for Lean Production Maksimér værdien Fastlæg værdier ud fra kundens definition
Læs mereStudieordningens del 3
Studieordningens del 3 Studieordningens del 3 er et supplement til institutionsdelen af studieordningen 2016 på byggekoordinatoruddannelsen. 1. Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag Studieordningens
Læs mereFigur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.
3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,
Læs mereIdentificering og imødegåelse af farer og risici
dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.
Læs mereIntroduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune
Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter
Læs mereBekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)
BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKnæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet!
Knæk Ulykkes kurven - allerede når du planlægger byggeriet! Arbejdstilsynet, juni 2014 ved Hasse Mortensen, tilsynschef, TC Øst Kim Bennedsen, Tilsynsførende i TC Syd Anne Mette Wilhelmsen, tilsynsførende
Læs mereVejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere
Vejledning til entreprenører om forholdet til bygherrer og rådgivere Indhold 3 Intro og læsevejledning 4 Udbud 6 Tilbud 7 Ordre 8 Opstart 9 Udførelse 10 Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg på byggepladsen
Læs mereProblemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger
Agenda Problemstillinger Analyser og Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram Løsninger Byggeprogram Forberedelse Anbefalinger Konklusion 1 Initierende Problem Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de
Læs mereKnæk ulykkeskurven i bygge og anlæg
Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008
Læs merePSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1
PSS Plan for sikkerhed og sundhed Bilag 1 A Udbud dd.mm.20åå GERS HNP ELO Udg. Betegnelse/revision Dato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Denne plan er udarbejdet for at sikre en godt og systematisk samarbejde
Læs mereOpsamling pa møder om lean construction og arbejdsmiljø
Opsamling pa møder om lean construction og arbejdsmiljø Indledning Her følger opsamling på møder om lean construction og arbejdsmiljø, som blev afholdt fem steder i landet i november 2014 januar 2015.
Læs mereUdvikling af byggeprogram
Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram
Læs mereDR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG
Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi
Læs mereSeminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen
Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan
Læs mereInitiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen
0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp
Læs mereSamarbejde med entreprenøren
Samarbejde med entreprenøren Samarbejde med entreprenøren Dag Præstegaard Bygningskonstruktør Byggeledelse/projektering Rambøll, Arkitektur Landskab Proces (Rambøll - 3XN Witraz Rambøll) Samarbejdet med
Læs mereDragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser
Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder
Læs mereBilag 24 BYGHERRE tjekliste journal som logbog
Vejledning og tjekliste til indhold i journal i udførelsesfasen og for den færdige bygning Denne vejledning og tjekliste 2.1.1 for journal beskriver brugen af journal som en logbog. Der findes på Byggesagsstyring.nu
Læs mereSjakbajsuddannelsen. Gennemgang af moduler
Sjakbajsuddannelsen Gennemgang af moduler Mål/moduler/kurser Sjakbajs - Økonomi og ressourceoptimering Sjakbajs - Aftaleforhold i byggeriet Sjakbajs - Service og kundepleje Sjakbajs - Byggeriets lov- og
Læs mereSjakbajsuddannelsen. Mål/moduler/kurser. Gennemgang af moduler. Sjakbajs - Byggeriets lov- og regelsystem. Sjakbajs - Aftaleforhold i byggeriet
Sjakbajsuddannelsen Gennemgang af moduler Mål/moduler/kurser Sjakbajs - Økonomi og ressourceoptimering Sjakbajs - Aftaleforhold i byggeriet Sjakbajs - Service og kundepleje Sjakbajs - Byggeriets lov- og
Læs mereBrugerindflydelse i de forskellige faser
Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved
Læs mereIKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Læs mereInterviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet
Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale
Læs merePeter Orby Byggeriets Arbejdsmiljøbus ERFARINGER MED PROJEKTERENDES OG RÅDGIVERES PLIGTER
Peter Orby Byggeriets Arbejdsmiljøbus ERFARINGER MED PROJEKTERENDES OG RÅDGIVERES PLIGTER Byggeriets arbejdsmiljøbus Et fælles partsprojekt i Danmark Mobil konsulenttjeneste Formidler af god arbejdsmiljøpraksis
Læs mereArbejdsmiljø Ydelsesspecifikation
BILAG 7 Den 8.12.2016 Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013, "Bekendtgørelse om bygherrens pligter", pålægger Slots- og Kulturstyrelsen (herefter
Læs mereFå overblik over byggeprocessen
Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen
Læs merePlan for sikkerhed og sundhed
1 Plan for sikkerhed og sundhed Formålet med Byggepladsens Plan for Sikkerhed og Sundhed PSS er at sikre, at alle, der arbejder på pladsen, har et godt arbejdsmiljø. Planen kan samtidigt være et godt styringsredskab
Læs mereVærdiskabelse og Trimmet Projektering. Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge
Værdiskabelse og Trimmet Projektering Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge Medlemsmøde Lean Construction-DK 25.-26. november 2008 Rolf Simonsen rs@vaerdibyg.dk Projektet Slidesne er fra et konsulentforløb
Læs mereBygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon
Årsmøde 2011. Workshop om arbejdsmiljø: Den professionelle bygherre varetager sit ansvar og forholder sig aktivt til mulighederne for koordinering af arbejdsmiljøprocessen Bygherreforeningen Borgergade
Læs mereYdelsesbeskrivelse for Totalrådgivning
Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning A1. Krav til totalrådgiveren Deltagelse i alle projekterings-, bygherre- & byggeudvalgsmøder. Totalrådgiveren indkalder til alle projekteringsmøder og bygherremøder.
Læs mere1.3.3 Bilag A Tjekliste projekteringsfasen - risici
1.3.3 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen Tjekliste 1.3 er orienteret mod at sikre en god proces og organisering gennem projekteringsfasen. Den suppleres af denne tjekliste
Læs mereAB 18 og ledelsesrollen
AB 18 og ledelsesrollen ABudvalget Formand Lone Fønss Schrøder Entreprenørsiden: Dansk Byggeri, Dansk Industri, Håndværksrådet, Tekniq og Kooperationen. Rådgiversiden Danske Ark og Foreningen af Rådgivende
Læs merePLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED
PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED Vesterport, AAB afd. 6 Realisering af fysisk helhedsplan - Renovering og modernisering \\cher\sagarkiv\2011\1100017931\dok\ld00821-1-kegh.xlsx Paradigme 2016-03-18 Pladsens
Læs mereKoncept for arbejdsmiljørigtig projektering
Koncept for arbejdsmiljørigtig projektering Casper Siebken Schultz, Forsker Kirsten Jørgensen, Lektor Emeritus BAR-BA gåhjem-møde København, 29. marts 2016 Om projektet 2 Projektdeltagere Fire case-virksomheder
Læs mereEKSEMPLER PÅ VISUALISERINGER AF UDVALGTE AB18 / ABR18-BESTEMMELSER
EKSEMPLER PÅ VISUALISERINGER AF UDVALGTE AB18 / ABR18-BESTEMMELSER For at understøtte forståelsen og implementeringen af de nye AB/ABR-bestemmelser har vi i samarbejde med byggeriets brancheorganisationer
Læs mereHvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?
Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45
Læs mere2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter
Bygherre s tjekliste til PSS og andre bygherrepligter* 2 Organisationsplan Organisationsplanens indhold: Bygherrens navn, adresse, telefonnummer, kontaktperson mv. Koordinators navn(e) og telefonnummer.
Læs mereRisikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009
Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse
Læs mereØSB A/S. Leverandørbrugsanvisning. Betonelementer
Leverandørbrugsanvisning for Betonelementer Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Lovgrundlaget... 3 Brugsanvisningen... 3 Ansvarsfordeling... 4 Rådgiveren... 4 Leverandøren... 4 Montageentreprenøren... 4
Læs mereTjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget
Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,
Læs merelundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE
lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds
Læs mereSeminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen
Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge
Læs merelundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI
lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue
Læs mereVejledning til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)
Firma navn og CVR. Nr. Vejledning til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) PSS for (byggeriets navn og adresse) Navn arbejdsmiljøkoordinator 2.25 Bilag 25 Skabelon for PSS BYGHERRENAVN 1 Indhold 2 Formål...
Læs mereRisikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen NIRAS, 2017
Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen NIRAS, Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse med projekteringen,
Læs mereARBEJDSMILJØPLAN. Indholdsfortegnelse. 1. Arbejdsmiljøplanen... 2. 2. Grundlag... 2. 3. Arbejdsmiljømål... 2. 4. Indsatsområder...
DOKUMENTNR. UDARBEJDET ENHED A021725-101-300 Udarbejdet Kontrol Godkendelse TNJ ALAL AEN/HLJ Driftsområdet/Vedligeholdelsesområdet ETAPE Arbejdsmiljø i projekteringsfaserne Bropakke VIW-23 Bro 03-0-110.00
Læs mereBilag 3 Om at afgive påbud
Bilag 3 Om at afgive påbud Der er udarbejdet kvalitetssikrede skabeloner og generelle skabeloner i ATIS, der skal anvendes ved reaktionsafgivelse til bygherrer eller til arbejdsgivere. Instruksens område
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.15 Nedrivning Februar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mereArbejdsmiljø i projekteringsfasen
Arbejdsmiljø i projekteringsfasen - Hvordan løfter vi som bygherre vores ansvar? www.regionmidtjylland.dk 1. Præsentation André Paasch Region Nord, NUA Ingeniør Mail: andre.paasch@rn.dk Tue Lindstrøm Region
Læs mereArbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne - Guide 5. Udbud
Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne - Guide 5 Udbud Casper Siebken Schultz Kirsten Jørgensen December 2015 Denne publikation er en del af konceptet Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne
Læs mereBygherre udpeger arbejdsmiljøkoordinator. Særlig arbejdsmiljøuddannelse, B/A. Projektfasen = P-koordinator. Byggefasen = B-koordinator
Arbejdsmiljøkoordinator for bygge- og anlæg Bygherre udpeger arbejdsmiljøkoordinator Særlig arbejdsmiljøuddannelse, B/A Projektfasen = P-koordinator Byggefasen = B-koordinator Ikke kun PCB men alle farlige
Læs mereAftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012
Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand
Læs mereMidlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud
Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:
Læs mereHvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet
Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets
Læs mereJesper Nielsen, Gunnar Fuglsang, Peter Orby, Evald Zacho Byggeriets Arbejdsmiljøbus ERFARINGER MED PROJEKTERENDES OG RÅDGIVERES PLIGTER
Jesper Nielsen, Gunnar Fuglsang, Peter Orby, Evald Zacho Byggeriets Arbejdsmiljøbus ERFARINGER MED PROJEKTERENDES OG RÅDGIVERES PLIGTER Byggeriets arbejdsmiljøbus Et fælles partsprojekt i Danmark Mobil
Læs mereHvilke påbud får projekterende fra Arbejdstilsynet? forlængelse af møde d 14/
Hvilke påbud får projekterende fra Arbejdstilsynet? forlængelse af møde d 14/12 2016 Interessegruppe for koordinatorer 27/2 2017 Signe Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus Program 9.00 Bordet rundt 9.10
Læs mereHvordan indarbejdes arbejdsmiljø i. Ib Stejlborg. Arbejdsmiljøkoordinator P & B hos Strunge Jensen A/S. Startede i byggebranchen i 1971.
Hvordan indarbejdes arbejdsmiljø i projekteringen? Ib Stejlborg Arbejdsmiljøkoordinator P & B hos Strunge Jensen A/S Startede i byggebranchen i 1971. Startede som sikkerhedsrepræsentant i 1988. Krav til
Læs mereVejarbejde - beskyttelsesniveauer
Vejarbejde - beskyttelsesniveauer Indlæg den 8. december 2016 på VEJFORUM Trine Leth Kølby, Asfaltindustrien Holger Delfs, Arbejdstilsynet Ulrik Blindum, Vejdirektoratet Vejarbejde - beskyttelsesniveauer
Læs mere