Læseplan. Økonomistyring, ledelsesinformation og regnskabssystemer

Transkript

1 SDU, Samfundsvidenskab MPM/årgang semester 24. juni 2014 Læseplan Økonomistyring, ledelsesinformation og regnskabssystemer Underviser: Professor Terkel Christiansen Målgruppe: Valgfag til studerende på Master of Public Management (MPM). Studerende fra andre relevante masteruddannelser kan også vælge det som valgfag i det omfang, deres studieordning giver mulighed for det. De studerendes forudsætninger: Ingen forudsætninger ud over at opfylde optagelseskriterier for uddannelsen. Modulbeskrivelse: Budget-, økonomistyring og ledelsesinformation er centrale elementer i styringen af offentlige virksomheder. Forståelsen heraf har ændret sig gennem de sidste tiår, og rammebudgetter er blevet erstattet af økonomiske styringsinstrumenter som taxameterbetaling og takststyring. Begreber som activity based costing, balanced scorecard m.m. har vundet indpas. De nye styringssystemer har medført større behov for detaljerede omkostningsanalyser, hvor sammenhængen mellem aktivitet og omkostninger klargøres. Endelig er offentlige virksomheder i højere grad blevet stillet overfor krav om at kunne redegøre for og styre på en række opstillede målsætninger, hvilket har medført behov for detaljerede ledelsesinformationssystemer. I faget gennemgås og diskuteres centrale teorier og erfaringer med speciel fokus på økonomiske teorier om incitamenter, kontraktstyring og ledelsesinformation med henblik på anvendt analyse af offentlige virksomheder. En vigtig teoretisk forståelsesramme vil blive den nyinstitutionelle økonomiske teori, hvor bl.a. begrænset rationalitet/satisfiering, ufuldstændige kontrakter, transaktionsomkostninger og asymmetrisk information spiller en central rolle. Økonomistyring vil ligeledes blive indplaceret i forhold til New Public Management og økonomistyring i private virksomheder. Fagets emner vil bl.a. omfatte anvendelsen af taxamenter betaling, takstafregning/-grundtakst, brug af kontrakter med økonomi- og servicemål, activity based costing, balanced score card, udlicitering, indførelsen af bestiller-udfører modeller og nye lønformer. Mål: Formålet med faget er at sætte de studerende i stand til ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv at analysere og kritisk vurdere grundlaget for samt at udarbejde, ændre og bruge budget-, informations- og økonomistyringssystemer, som konkrete ledelsesredskaber og feedbacksystemer, og på det grundlag udforme hensigtsmæssige økonomiske styrings- og informationssystemer. 1

2 Kompetencemål for modulet Modulet kvalificerer de studerende til at kunne identificere og beskrive centrale budgetog økonomistyringsmæssige problemstillinger. Redegøre for og med eksempler illustrere de grundlæggende begreber i centrale økonomiske teorier for kontraktindgåelse og økonomiske incitamenter. Redegøre for omkostningsberegning. Kritisk vurdere hel og delvis aktivitetsbaseret økonomisk styring. Kritisk vurdere balanced scorecard som budgetog styringsinstrument. Redegøre for valg af teori i forbindelse med analyse af hvordan styringsinstrumenter påvirker adfærd. Gennemføre basale analysere ved verbale argumenter for, hvilke forventede adfærdspåvirkninger økonomiske styringsinstrumenter vil have. Undervisningsform & eventuelt indlagte opgaver: Forelæsninger, gruppearbejde og plenumdiskussioner. Prøveform og bedømmelse:: Mundtlig eksamen af 20 min. varighed m/forberedelse. Ekstern censur, 7-trins-skalaen. Omfang: 5 ECTS. 30 konfrontationstimer. Modulansvarlig: Terkel Christiansen. Undervisere: Terkel Christiansen, COHERE, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi. Der inddrages gæsteforelæsere med praktisk erfaring i udvalgte lektioner. Undervisningsmateriale Til undervisningen benyttes følgende bøger: 1. Henrik Wisbech (red.): Ledelse og økonomistyring i den offentlige sektor. Hans Reitzels Forlag Erling Jensen: Offentlig driftsøkonomi & økonomistyring. Samfundslitteratur Lotte Bøgh Andersen, Mads L. F. Jacobsen, Thomas Pallesen, Søren Serritzlew: Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor. VIA SYSTIME, Kompendium. Økonomistyring og ledelsesinformation i den offentlige Sektor, efterår er markeret med * i litteraturopgivelsen nedenfor. 5. Finansministeriet: vejledning i udarbejdelsen af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, Kan downloades fra: 6. KREVI. (2008). Styring kræver styring - Refusionsreformen på kontanthjælpsområdet om statslig styring med økonomiske incitamenter. Århus. Kan downloades fra: Til hver lektion angives det nedenfor, hvilken litteratur der benyttes. 2

3 Oversigt over undervisningsmodulerne: Fredag den 10. oktober kl , lokale 155 v/terkel Christiansen Lektion 1: Introduktion. Offentlig økonomistyring og ledelsesinformationer, budgettering Indhold og formål: I den første lektion introduceres rammebetingelserne for den offentlige sektor samt en række udviklingstendenser med specielt fokus på introduktionen og implementeringen af økonomiske styringsinstrumenter og ledelsesinformationssystemer. Dernæst gives en kort oversigt over modeller for budgetmetoder i den offentlige sektor. Henrik Wisbech (red.): Ledelse og økonomistyring. Budgetstyring. Kapitel 1 og 5 i: Ledelse og økonomistyring i det offentlige, 2011, s og Lørdag den 11. oktober kl , lokale 155 v/ole Rahbæk Lektion 2: Økonomistyring i den offentlige sektor Formål og indhold: Formålet med denne lektion er at give en indføring i det driftsøkonomiske grundlag for økonomistyring i den offentlige sektor, forskellige typer af regnskaber samt indføring i styringsopgaverne (ressourcestyring, kapacitetsstyring, aktivitetsstyring og målstyring). Der benyttes praktiske eksempler. Underviser: cand.oecon. Rahbæk (gæsteforelæser). Erling Jensen: Offentlig driftsøkonomi & økonomistyring. Samfundslitteratur 2011, kap. 1-5 og 7. Fredag den 31. oktober kl , lokale 155 v/ole Knudsen Lektion 3a: Principal-agent teori, information og økonomiske incitamenter Formål og indhold: Formålet med denne lektion er at give en grundlæggende indføring i et økonomisk teoriapparat, som beskriver forholdet mellem en bestiller (principalen) samt en udfører (agenten). Teoriapparatet samt det begreber introduceres generelt og vil blive anvendt og er forudsætningen for de efterfølgende lektioner. Andersen, L.B. et al.: Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor. ViaSystime 2011, kapitel 1-6. S Bregn, K. (1998). Anvendelse af direkte økonomiske incitamenter i den offentlige sektor: Resultatløn. I: K. Bregn (red.), Omstilling i den offentlige sektor i et økonomisk perspektiv. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. S * Marlene Gyldmark: Konsekvenser af ophævelsen af sygesikringens Københavnsoverenskomst. I: Per Andersen og Terkel Christiansen (red.): Styring og regulering på udbudssiden i sundhedssektoren. Odense Universitetsforlag 1991:79-89.* 3

4 Lektion 3b: Kontraktstyring i den offentlige sektor Formål og indhold: Formålet at introducere til kontraktstyring med opstilling af målsætninger for økonomi og servicemål. Niels Ejersbo og Carsten Greve (red.): Den offentlige sektor på kontrakt. Børsens Forlag, 2002, kapitel 1, 6, og 7. S , * Carsten Greve. Exploring contracts as reinvented institutions in the Danish public sector. Public Administration 2000; 78(1): * Eventuelt supplerende litteratur: Finansministeriet: Kontraktstyring i staten, København Lørdag den 1. november kl , lokale 155 v/terkel Christiansen Lektion 4: Omkostningskalkulation Formål og indhold: Formålet er at give introduktion til principper for opgørelse af omkostninger, hvor der er fokus på sammenhængen mellem aktivitet og omkostninger. Detaljerede opgørelser af omkostninger med fokus på aktivitet er forudsætningen for bl.a. taxameterstyring og andre økonomistyringssystemer. Henrik Wisbech (red.): Omkostningsteori og Regnskabsteori. Kapitel 3 4 i: Ledelse og økonomistyring i det offentlige, 2011, s Jannie Kilsmark: Fordelingsregnskab, DSI 2000 (i uddrag, s. 5-15, 30)* Peter Skærbæk: Tællelighedens regime i praksis Når forvaltningsrevisionens målestandard er i modstrid med økonomistyringens logik, Økonomistyring og Informatik (3): i uddrag, p , * Erling Jensen: Offentlig driftsøkonomi og økonomistyring, kap. 6. Evt. Supplerende litteratur: Per Nicolaj Bukh et a. Activity based costing I den offentlige sektor? Fra: tor.pdf Fredag den 14. november kl , lokale 155 v/terkel Christiansen Lektion 5: Evaluering af offentlige projekter Formål og indhold: at introducere til principper i evaluering af offentlige projekter og anvendelsen deraf. 4

5 Finansministeriet: vejledning i udarbejdelsen af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, 1999, s Omkostninger i en sundhedsøkonomisk analyse som eksempel på omkostningsberegninger. Fra: Metodehåndbog for medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen 2007 (i uddrag, 11 s.)* Henrik Wisbech (red.): Cost benefit analyse. Kapitel 8 i: Ledelse og økonomistyring i det offentlige, 2011, s Lørdag den 15. november kl , lokale 155 v/terkel Christiansen Lektion 6: Afregningsordninger i den offentlige sektor Formål og indhold: Formålet er at anvende det teoretiske begrebsapparat fra lektion 3 til at analysere forskellige afregningsordninger mellem forskellige aktører, hvor den ene aktør er en offentlig myndighed og den anden aktør kan være offentlig eller privat aktør med fokus på de incitamenter afregningsordningerne skaber. Et eksempel herpå er taxameterstyring som er en hyppigt anvendt afregningsform på mange velfærdsområder, bl.a. sundhedsområdet. Et andet eksempel der belyses er hvordan styring med økonomiske incitamenter har været indtænkt i en refusionsreform på kontanthjælpsområdet. Hede, A. (1998). Afregning i den offentlige sektor. I: K. Bregn (Ed.), Omstilling i den offentlige sektor i et økonomisk perspektiv (s ). Jurist- og Økonomforbundets Forlag. * Henrik Wisbech (red.): Økonomistyring nogle central aspekter. Kapitel 2 i: Ledelse og økonomistyring i det offentlige, 2011, s Pedersen, K. M. Afregningsenheder og incitamenter. Fra: Sundhedsøkonomi, Munksgard 2013, S * KREVI. (2008). Styring kræver styring - Refusionsreformen på kontanthjælpsområdet om statslig styring med økonomiske incitamenter. Århus, kapitel 1, 4 og 8 (5 og 6 læses kursorisk). Kan downloades fra: Fredag den 28. november , lokale 155 v/terkel Christiansen Lektion 7: Præstationsmåling, balanced score card, målstyring og sammenligningskonkurrence Formål og indhold: Formålet med denne lektion er at analysere muligheder og problemer ved at opstille, måle og sammenligne kvalitetsindikatorer, omkostninger og produktivitet på tværs af offentlige producenter samt brug af balanced score card og brug af nøgletal til daglig og strategisk styring af offentlige virksomheder. Henrik Wisbech (red.): Målstyring. Kapitel 6 i: Ledelse og økonomistyring i det offentlige, 2011, s

6 Nikolaj Ejler et al. (red.): Resultatbaseret styring. Kapitel 1 3 i: Når måling giver mening, Juristog Økonomforbundets Forlag, 2008, s * Robert D. Behn: Why measure performance? Public Adminsitration review 2003; 63: * Robert S. Kaplan and David P. Norton: Konstruktion af strategikort, kap. 3 (i uddrag) og kap. 5 i: Fokus på strategier, Børsen 2002, s og * Per Nikolaj Bukh et al.: Benchmarking i den offentlige sektor. Offentlig Økonomistyring, s * Henrik Wisbech (red.): Konkurrence som virkemiddel. Kapitel 7 i: Ledelse og økonomistyring i det offentlige, 2011, s Lørdag den 29. november kl , lokale 155 v/terkel Christiansen Lektion 8: Privatisering, udlicitering, bestiller-udfører-modeller, Offentlig-Privat- Partnerskab og selvejende institutioner Formål og indhold: Formålet er at analysere muligheder og begrænsninger ved forskellige organiserings- og samarbejdsformer for offentlig serviceproduktion og myndighedsudøvelse. Aage H. Privatisering. I: Bregn K (red.) Økonomiske incitamenter og markeder - i offentlig organisation og regulering. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2003, s * Domberger, S. & Jensen, P. 1997, "Contracting out by the public sector: theory, evidence, prospects", Oxford Review of Economic Policy, vol. 13, no. 4, pp * 6