3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet"

Bjarne Mogensen
8 år siden
Visninger:

1 3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse 3. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Studieordning: Kandidatuddannelsen i Politik og Administration 2013 Semesterets organisering og forløb 3. semester indeholder følgende ligeværdige og valgfrie muligheder, som eventuelt også kan kombineres: Modul 9.1: Projektorienterede forløb i private og offentlige organisationer og virksomheder i indeller udland. Modul 9.2: Projektorienterede forløb, som tilrettelægges af uddannelsen i samarbejde med en offentlig eller privat organisation/virksomhed. Modul 9.3: Valgfag på andre kandidatuddannelser på inden- og udenlandske universiteter. Modul 9.4: Valgfag udbudt af kandidatuddannelsen i politik og administration eller i samarbejde med andre studienævn på Aalborg Universitet. Valgfagene skal forhåndsgodkendes af studienævnet. Nærmere regler for ansøgning og forhåndsgodkendelse fremgår at studiets intranet. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Lektor Lene Dalsgaard Sekretariatsdækning: Lene Rævdal Modulbeskrivelse M9.1 og M9.2 Modul 9.1: Projektorienterede forløb i private og offentlige organisationer og virksomheder i indeller udland. Modul 9.2: Projektorienterede forløb, som tilrettelægges af uddannelsen i samarbejde med en offentlig eller privat organisation/virksomhed. 10, 20 eller 30 ECTS. 3. semester Lektor Lene Dalsgaard Det er et fælles læringsmål for alle former for projektorienterede forløb (modul 9.1. og 9.2), at den stude- Side 1

2013 Semesterets organisering og forløb 3. semester indeholder følgende ligeværdige og valgfrie muligheder, som eventuelt også kan kombineres: Modul 9.

2 rende opnår praksiserfaringer med at indgå i et samarbejde om at planlægge og gennemføre politiskadministrative opgaver på akademisk niveau. Specifikt for de enkelte former gælder: A. Projektorienterede forløb 10 ECTS: - angive hvorledes relevante teorier og metoder fra uddannelsen kan anvendes i forhold til den identificerede problemstilling/problemstillinger fra opløbet B. Projektorienterede forløb 20 ECTS: - analysere den identificerede problemstilling/problemstillinger ved anvendelse af relevante teorier og metoder fra uddannelsen C. Projektorienterede forløb 30 ECTS: - analysere den identificerede problemstilling/problemstillinger ved anvendelse af relevante teorier og metoder fra uddannelsen Formålet er at give de studerende viden om praksisrelaterede politisk-administrative problemstillinger i organisationer og virksomheder og færdigheder i et kunne indgå i et samarbejde om at planlægge og gennemføre politisk-administrative opgaver. Projektorienterede forløb er en mulighed for at kombinere teorier og metoder fra uddannelsen med en politisk og administrativ praksis i organisationer og virksomheder. Projektorienterede forløb skal have et uddannelsessigte, og arbejdsopgaverne, der indgår i forløbet, skal være på akademisk niveau. Der er 3 former for projektorienterede forløb (10, 20 og 30 ECTS), hvor der i forlængelse af forløbet sker en skriftlig afrapportering, der skal indeholde refleksioner over samspillet mellem praksis og teorier og metoder fra uddannelsen. 10 ECTS svarer til 280 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 180 timer 95 timer og forberedelse hertil 5 timer 20 ECTS svarer til 560 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: Side 2

Projektorienterede forløb 20 ECTS: - analysere den identificerede problemstilling/problemstillinger ved anvendelse af relevante teorier og metoder fra uddannelsen C.

3 og forberedelse hertil 340 timer 210 timer 10 timer 30 ECTS svarer til 840 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 610 timer 220 timer og forberedelse hertil 10 timer Deltagere 3. semester kandidatuddannelsen i Politik og Administration Deltagerforudsætninger Ingen udover de generelle adgangskrav til uddannelsen. Skriftlig og mundtlig med intern censur Modulbeskrivelse: M9.4 Modul 9.4: Valgfag udbudt af kandidatuddannelsen i politik og administration eller i samarbejde med andre studienævn på Aalborg Universitet. Der udbydes i efteråret 2015 følgende valgfagsmoduler: - International politisk filosofi - Evalueringsteori effektevaluering og virkningsevaluering Modulbeskrivelse: M9.4.1 Valgfag modul : International politisk filosofi 5 ECTS 9. semester Lektor Simon Laumann Jørgensen Kursusmodul Dansk Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har en grundliggende indsigt i og viden International politisk filosofi, herunder: Side 3

Skriftlig og mundtlig med intern censur Modulbeskrivelse: M9.4 Modul 9.

4 Side 4 - viden om centrale begreber, problemstillinger, argumenter og tilgange inden for international politisk filosofi - færdigheder i at analysere, sammenligne og vurdere centrale begreber og positioner inden for international politisk filosofi - færdigheder i at kunne anvende centrale begreber og positioner inden for international politisk filosofi i analysen af konkrete politiske problemstillinger af internationalt tilsnit - kompetence til at gennemføre reflekterede analyser af politologiske problemstillinger i lyset af international politisk filosofi Mange af vores politiske udfordringer overskrider nationalstatens grænser (handel, migration, krig) eller er grænseløse (global ulighed, miljøproblemer, sikring af menneskerettigheder). Udfordringerne rejser en række moralske spørgsmål, som i de senere år har ført en opblomstring af international politisk filosofi. Her forsøger man at behandle de moralske udfordringer systematisk ved at foreslå måder at anskue problemerne på og ved at opstille argumenter og modargumenter. Et centralt debatfelt handler om at udpege de centrale aktører. Er det enkeltindivider eller internationale organisationer+ Både de grænseoverskridende og grænseløse problemer fører os tilbage til nationalstaterne: Hvilken selvbestemmelsesret bør nationalstaterne tilskrives og hvad er deres ansvar for løsningen af de internationale problemer? Kurset introduceres med en række forelæsninger om disse temaer, hvorefter der tages afsæt i specifikke temaer, som de studerende ønsker at fordybe sig i. 5 ECTS svarer til 140 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 10 dobbeltforelæsninger 15 timer Øvelsesopgaver 6 timer Læsning/forberedelse til forelæsninger og eksamen 109 timer 10 timer (24 timers prøve) Deltagerforudsætninger Der er ingen særlige forudsætninger for deltagelse i kurset. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Kurset afvikles som 10 dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Detaljeret beskrivelse findes i Moodle. Skriftlig individuel prøve med intern censur. Modulbeskrivelse: M9.4.2 Valgfag modul Evalueringsteori effektevaluering og virkningsevaluering 5 ECTS 5. semester

problemstillinger af internationalt tilsnit - kompetence til at gennemføre reflekterede analyser af politologiske problemstillinger i lyset af international politisk filosofi Mange af vores politiske

5 Lektor Thomas Bredgaard Kursusmodul Dansk Det er målet, at de studerende efter deltagelse i forelæsninger og øvelser har grundliggende indsigt i og viden om effektevaluering og virkningsevaluering, herunder - Viden om evaluering som fag og forskellige evalueringsmodeller - Viden om forskelle og ligheder, styrker og svagheder ved målopfyldelsesevaluering - Færdigheder i at analysere problemstillinger og designe effektevalueringer og virkningsevalueringer - Kompetence til kritisk og selvstændigt at anvende effektevaluering og virkningsevluering På kurset gås der i dybden med to evalueringstilgange: effektevaluering og virkningsevaluering. Begge modeller er velegnede til at undersøge effekter (resultater) ag en given intervention eller indsats og ikke mindst kausalitetsspørgsmålet: Om effekten skyldes indsatsen. Effektevalueringer omfatter målopfyldelsesevaluering, målfri evaluering, randomiserede kontrollerede forsøg og metaevalueringer. Der benyttes ofte kvantitative og økonomiske metoder til at undersøge om en indsats eller intervention virker eller ikke virker. Det er dog ofte vanskeligt med disse metoder at undersøge, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder. Dette er evalueringsspørgsmålet for virkningsevaluering. Virkningsevaluering omfatter teoribaseret evaluering, programteorier samt realistisk syntese. Kurset introduceres med en grundlagsdiskussion omkring forskelle og ligheder mellem effektevaluering og virkningsevaluering. Evalueringsmodellernes rødder, udvikling og aktuelle anvendelse gennemgås, og der redegøres for indholdet i hver af evalueringsmodellerne og forskellige varianter præsenteres. 5 ECTS svarer til 140 timers arbejdsindsats, og disse forventes fordelt på følgende måde: 10 dobbeltforelæsninger 15 timer Øvelsesopgaver 8 timer Læsning/forberedelse til forelæsninger og eksamen 107 timer 10 timer (24 timers prøve) Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Kurset afvikles som 10 dobbeltforelæsninger med tilknyttede øvelser. Detaljeret beskrivelse findes i Moodle. Skriftlig individuel prøve med intern censur. Side 5

problemstillinger og designe effektevalueringer og virkningsevalueringer - Kompetence til kritisk og selvstændigt at anvende effektevaluering og virkningsevluering På kurset gås der i dybden med to

Relaterede dokumenter

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 2016

3. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet 2016 Semesterbeskrivelse 3. semester Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet