Forløbsprogram for lænderygsmerter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forløbsprogram for lænderygsmerter"

Transkript

1 Forløbsprogram for lænderygsmerter - casesamling Januar 2013 Nære Sundhedstilbud 1

2 Indledning En stor del af befolkningen oplever på et tidspunkt at have smerter i lænderyggen. Den typiske tilstand er, at smerterne kommer og går, og i langt de fleste tilfælde klarer borgeren sig uden eller med begrænset kontakt til sundhedsvæsenet. Men for en del borgere fører smerterne til videre undersøgelse og behandling og måske også sygemelding. Og hvis symptomerne bliver langvarige, er der udover de fysiske og psykologiske gener, som det medfører, også risiko for sociale konsekvenser, fx i form af tab af job. Ofte med betydelige personlige og samfundsmæssige omkostninger til følge. Der ligger derfor en væsentlig opgave for sundhedsvæsenets parter i at sikre en rettidig og systematisk indsats for de patienter, som er i risiko for at udvikle kroniske lænderygsmerter. Og samtidig også sikre, at de borgere, som alligevel udvikler kroniske smerter, støttes i at kunne håndtere sine smerter og sin hverdag bedst muligt. Med Region Midtjyllands forløbsprogram for lænderygsmerter har hospitalerne, kommunerne og praksissektoren sammen skabt et fælles fundament for det videre samarbejde om indsatsen. Mhp. at illustrere anbefalingerne i forløbsprogrammet - og dermed understøtte arbejdet med at implementere forløbsprogrammet - er der i denne casesamling beskrevet 6 fiktive patientcases. Casesamlingen henvender sig primært til de sundhedsprofessionelle, som arbejder med forløbsprogrammet. Casene har fokus på samarbejde og kommunikation mellem de involverede parter i patientforløbet. Casesamlingen er udarbejdet i samarbejde med: Jens Rubak, regionspraksiskoordinator og praktiserende læge Nils-Bo Andersen, praksiskonsulent for fysioterapi og praktiserende fysioterapeut Lars Rud Rasmussen, praksiskonsulent for kiropraktik og kiropraktor Ellen Pallesen, socialoverlæge, Regionshospitalet Silkeborg og Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Lene Jensen, sundhedschef, Randers Kommune Kontaktperson: AC-fuldmægtig Mette Kvist, Nære Sundhedstilbud Side 2

3 CASE 1 Forløb (uspecifikke lænderygsmerter) med henvisning til udvidet rygudredning. Forløbet afsluttes i praksissektoren. Morten Kristensen (MK) på 44 år henvender sig til egen læge på grund af tiltagende lænderyggener igennem de sidste ca. 2 uger, idet han synes, det bliver vanskeligere at klare arbejdet som maskinopstiller på større virksomhed. Han har gennem de sidste ca. 2 år haft tilbagevendende episoder med lænderygsmerter, vil gerne starte i motionscenter evt. rygskole, men er hver gang stoppet fordi generne forværres. Ved undersøgelsen er der ingen tegn på røde flag. Der gives relevant information og vejledning omkring aktivitet og træning. Der aftales ny konsultation, hvis ikke tilstanden bedres. MK henvender sig efter nogle uger igen til egen læge. Han har forsøgt at træne og være aktiv, men kan nu ikke udholde smerterne. Han har ønske om at blive vurderet med henblik på operation og overvejer at blive sygemeldt. STarT9 score viser mellemste risikogruppe, og egen læge følger op med relevant information. Da tilstanden efter yderligere 2 uger fortsat ikke er bedret, henvises MK til udvidet rygudredning ved praktiserende fysioterapeut eller kiropraktor. MK besvarer inden undersøgelsen patientspørgeskema der viser: Moderat smerte niveau, moderat nedsat funktionsniveau, kraftig søvnforstyrrelse, svær bevægeangst, bekymring over smerterne/tilstanden, frygt for at tilstanden aldrig bliver bedre og påvirket humør. Efter undersøgelse informeres om fund, smertemekanismer og det normale forløb ved uspecifikke lænderygsmerter. Han instrueres i hjemmeøvelser med gentagne bevægelser og muskelstyrkeøvelser, der ikke provokerer tilstanden. Der sendes epikrise til egen læge med anbefaling om en behandlingsplan med information, samt mobilisering/ manipulation og vejledning samt instruktion i hjemmeøvelser og fysisk aktivitet. MK bør forsøge at holde sig i arbejde. Eventuelt forløb med superviseret træning, dersom tilstanden ikke bedres. Efter nogle uger oplever MK bedring i lænderygtilstanden, generne er nu periodevise og smerterne ikke længere så kraftige. Der er nu ingen søvnforstyrrelser, han kan bevæge sig normalt og udføre alle almindelige aktiviteter på arbejde og derhjemme. Han får undervejs 5 behandlinger med instruktion, let styrketræning for ryggen og manuel behandling hos behandler i praksissektoren. Han følger herefter øvelsesvejledning, men har svært ved at komme i gang med at motionere. Derfor startes et superviseret træningsforløb over 2 måneder hos behandler i praksissektoren. Det går nu fint, er desuden opstartet i motionscenter 2 gange om ugen sammen med kolleger. Har fortsat lette lænderyggener, men angiver at han godt kan fungere med generne, som de er nu. Side 3

4 CASE 2 - Forløb (nervedrodspåvirkning) med henvisning til udvidet rygudredning. Forløbet afsluttes i praksissektoren. Karen Mortensen (KM) på 36 år henvender sig til egen læge med lænderygsmerter med udstråling til venstre lår og underben. Symptomerne opstod ved forløftningstraume for 3 uger siden, hvor hun forsøgte at gribe en plejehjemsbeboer, der var ved at falde. Der er ingen røde flag, neurologisk undersøgelse og strakt benløfttest er normale. Der gives relevant information, anbefales at være aktiv og fortsætte med at arbejde, hvis hun kan. Der aftales ny konsultation efter 2 uger, hvis generne ikke er aftaget. KM henvender sig igen, da hun vågnede om natten for 3 dage siden med kraftig forværring af både ryg og bensmerter. Hun har sygemeldt sig fra sit arbejde som socialog sundhedshjælper på plejehjem og er meget urolig over tilstanden. Strakt benløfttest er nu positiv, der findes let nedsat følesans på ydersiden af venstre underben og over fodryggen, og KM klager over ændret vandladningsmønster. Reflekser og muskelkraft er normale. STarT9 score viser mellemste risikogruppe. Patienten informeres om sammenhæng mellem symptomer og fund, specielt opmærksomhed på vandladningsproblemer. KM henvises til udvidet rygudredning hos behandler i praksissektoren. KM besvarer inden undersøgelsen patientspørgeskema, der viser: Højt smerte niveau, svært nedsat funktionsniveau, kraftig søvnforstyrrelse, bevægeangst og bekymring over smerterne/tilstanden. Lænderygsmerten er nu moderat, men fortsat kraftig bensmerte. Har svært ved at holde sig aktiv, næsten alle bevægelser provokerer smerten. Tilstanden tyder på nerverodstryk/ påvirkning i let grad. KM informeres om fund, mekanismer og forløb ved let nerverodtryk/ påvirkning. Instrueres i hjemmeøvelser med gentagne bevægelser og opfordres til at forsøge at holde sig aktiv. Der sendes epikrise til egen læge med anbefaling om en behandlingsplan med et kortvarigt forløb med primært information, vejledning og instruktion i hjemmeøvelser. Ikke behov for videre udredning. Genoptager arbejde efter 14 dage med skånehensyn de første uger. Bensymptomerne er nu helt aftaget, men der er fortsat lænderyggener. Fortsætter med øvelser, idet hun føler de holder smerterne i ro. Udfører alle almindelige aktiviteter i hjemmet og er begyndt at svømme 2 x om ugen. Side 4

5 CASE 3 Forløb (uspecifikke lænderygsmerter) med henvisning til hospital og arbejdsmarkedsrettet indsats v. kommunen. Lisbeth Jensen(LJ) på 42-år arbejder som pædagog i en børnehave. Har de senere år i perioder haft smerter i lænden, som har medført kortvarigt sygefravær. Har nu fået ondt i ryggen, da hun var ved at skovle sne. Smerterne fortsætter og giver besvær med at passe arbejdet. Kontakter egen læge, som efter undersøgelse og vejledning anbefaler LJ at motionere i det omfang det er muligt, og at fastholde vanlige dagligdags aktiviteter. Der aftales sygemelding 14 dage og ny vurdering, hvis der ikke er bedring. Efter 14 dage kommer LJ med uændrede smerter. De kliniske fund er uændrede. STarT9 score viser ingen væsentlige psykosociale risikofaktorer. LJ henvises til fysioterapeut, og tilbydes ny konsultation, dersom der ikke er bedring. LJ følger behandlingsforløbet ved fysioterapeut uden væsentlig effekt. Fysioterapeuten anbefaler supplerende udredning og sender epikrise til egen læge. LJ har da været sygemeldt i 8 uger med uændrede smerter, men kan måske klare lidt mere i dagligdagen. Egen læge henviser LJ til MRskanning af lænden og vurdering på hospitalet. LJ undersøges af reumatolog, som vurderer, at LJ har uspecifikke lænderygsmerter. LJ informeres om, at MR-skanningen er normal og får forklaring om årsager til rygsmerter og om, at ryggen ikke tager skade af, at hun genoptager arbejdet. Samme dag undersøges LJ af en fysioterapeut på hospitalet og får lagt plan for motion, øvelser og træning og gradueret optrapning af dagligdags funktioner. På efterfølgende rygkonference aftales kontrol ved fysioterapeuten efter 14 dage, og at LJ ikke behøver yderligere indsats fra hospitalet, hvis hun følger den lagte plan. Der sendes epikrise til egen læge og sagsbehandler i kommunen. Ugen efter kommer LJ til sygedagpengeopfølgning hos kommunal sagsbehandler, hvor der aftales rundbordssamtale på LJ s arbejdsplads vedrørende genoptagelse af arbejdet. Ved den efterfølgende kontrol hos fysioterapeut er LJ i bedring og oplyser, at der er truffet aftale om gradvis genoptagelse af arbejdet med ikke-rygbelastende arbejdsfunktioner. Hun raskmeldes 1 måned efter, hvor hun har optrappet arbejdstiden til fuld tid med stort set vanlige arbejdsfunktioner. Side 5

6 CASE 4 Forløb (uspecifikke lænderygsmerter) med henvisning til hospital, henvisning til almindelig ambulant genoptræning v. kommune samt indledende indsats ift. arbejdsfastholdelse v. hospital. Peter Hansen (PH) på 53 år har ingen uddannelse, har haft en lang række forskellige ansættelsesforhold, men har de sidste 10 år arbejdet som murerarbejdsmand i det samme firma. Har haft flere perioder med lænderygsmerter, men sjældent haft sygedage. Det sidste halve år har PH haft tiltagende smerter i ryggen, og igennem nogle uger har der været periodevise smerter i højre ben. PH kontakter egen læge, som efter undersøgelse ikke finder røde flag eller anledning til yderligere udredning. Lægen drøfter forløbet med PH og vurderer, at det ikke kan udelukkes, at han har en prolaps. PH sygemeldes, da han har svære smerter, og får tid til kontrol ugen efter. Efter en uge ringer PH til lægen. Smerterne er ikke længere så voldsomme, men det kniber med aktivitet. Han konsulterer efter endnu 1 uge egen læge, idet der ikke er væsentlig fremgang. STarT9 score viser betydelige psykosociale risikofaktorer. Lægen fortager en depressionstest, som viser moderat til svær depression. PH mener ikke selv, at han er deprimeret, men er bange for at miste sit job og de økonomiske konsekvenser heraf. Der er familiemæssige problemer, han har svært ved at forholde sig til, og han synes ikke, at han har overskud til at motionere. Lægen henviser til fysioterapeut, som vejleder PH i øvelser og motion. Da der ikke indtræffer bedring, beder fysioterapeuten PH kontakte egen læge mhp. revurdering. PH har da været sygemeldt i 4 uger. Hos lægen oplyser PH, at han igen har smerter ned i højre ben. Lægen henviser PH til MR-skanning af lænden og vurdering på hospitalet. Her undersøges PH af en reumatolog, som vurderer, at der ikke tegn til nerverodstryk. MR-skanningen viser almindelige alderssvarende degenerative forandringer. Sammen med en fysioterapeut lægges plan for motion, øvelser og træning. Ved efterfølgende tværfaglig konference aftales, at PH får tilbud om en tværfaglig konservativ indsats i forhold til arbejdsfastholdelse. Journalnotaterne fra undersøgelserne sendes til PH, den praktiserende læge og sagsbehandler i kommunen. To dage efter kommer PH til samtale med en forløbsansvarlig på hospitalet, hvor han får afdækket de psykosociale problemstillingers betydning for rygsmerterne og indsatsområder i forhold til genoptagelse af arbejde. Den forløbsansvarlige er enig med PH i, at første skridt i forhold til at håndtere de psykosociale problemstillinger er en afklaring af, om PH kan blive i sit job. Den forløbsansvarlige tager kontakt til arbejdsgiveren og aftaler rundbordssamtale dagen efter den planlagte kontrol ved fysioterapeuten på hospitalet. Side 6

7 Ved kontrollen hos fysioterapeuten findes behov for et superviseret genoptræningsforløb i kommunalt regi via en genoptræningsplan. Dette kan foregå sideløbende med genoptagelse af arbejdet. Til rundbordssamtalen informeres arbejdsgiveren om, at PH efter genoptræningsforløbet forventes at kunne genoptage arbejdet, men at der kan være brug for rygskånende funktioner i en periode. Arbejdsgiveren er meget interesseret i at fastholde PH på arbejdspladsen og vil gerne, at PH genoptager arbejdet hurtigst muligt, hvis det er helbredsmæssigt forsvarligt. Der laves aftale om gradvis genoptagelse af arbejdet sideløbende med genoptræning. Den forløbsansvarlige sender referat fra mødet med plan for genoptagelse af arbejdet til PH, arbejdsgiver, den praktiserende læge og sagsbehandler i kommunen. Ved opfølgende samtale med den forløbsansvarlige oplyser PH, at han er kommet godt i gang på arbejdet og har gavn af genoptræningen. PH har da været sygemeldt i mere end 8 uger og har været til sygedagpengeopfølgning med sagsbehandleren i kommunen, som nu følger op på planen for genoptagelse af arbejdet. PH afsluttes fra hospitalet, og den forløbsansvarlige udarbejder en samlet status for det tværfaglige forløb, som sendes til PH, den praktiserende læge og sagsbehandler. Side 7

8 CASE 5 Forløb (prolaps) med henvisning til hospital, konservativ indsats v. fysioterapeut i praksissektoren, operation og almindelig ambulant genoptræning v. kommune. Karsten Henriksen (KH) er en 47-årig tømrer, som er ansat ved et større byggefirma. Arbejdet er i perioder fysisk belastende og med uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. I fritiden spiller KH fodbold, og forleden mærkede han i en tackling et smæld i ryggen, fik smerter i lænden, som i løbet af de følgende dage tiltager og stråler ud i højre ben. KH forsøger at gå på arbejde, men må sygemelde sig grundet smerterne. KH kontakter egen læge, som vurderer, at han kan have en prolaps. Lægen informerer om det forventede forløb ved prolaps og om mulige advarselssymptomer (vandladning, afføring, nedsat kraft) og forholdsregler i så tilfælde. Lægen anbefaler KH at fortsætte med dagligdags aktiviteter i det omfang, det ikke forværrer smerterne. Der aftales kontrol efter 2 uger. KH forsøger at udføre de vante opgaver i hjemmet, men kan kun være i gang i kort tid ad gangen. KH går ture hver dag, men kommer sjældent over en gangdistance på 200 m. 14 dage efter vurderer egen læge, at de kliniske fund er uændrede. Lægen informerer igen om det forventede forløb ved prolaps og om advarselssymptomer. Lægen anbefaler smertestillende medicin, fortsat aktivitet til smertegrænsen og henviser til fysioterapeut. Der aftales kontrol efter yderligere 2 uger. Hos fysioterapeuten instrueres KH i øvelser og får lagt et program for motion. Der er nogen effekt heraf. Ved den aftalte kontrol hos egen læge er de kliniske fund stort set uændrede. Funktionsevnen er bedret, men KH er endnu ikke i stand til at genoptage arbejdet. Lægen finder ikke tegn til anden sygdom, og StarT9 score viser ingen psykosociale risikofaktorer. KH henvises til MR-skanning af ryggen og vurdering på hospitalet. På hospitalet vurderes KH af en reumatolog, som finder generne og de kliniske fund i overensstemmelse med den på MR-skanningen påviste prolaps med nerverodspåvirkning. Reumatologen informerer om det forventede forløb ved prolaps, og at der kan vise sig behov for vurdering ved rygkirurg med henblik på evt. operation, hvis der ikke er bedring inden for de næste 1-2 måneder, eller hvis der opstår forværring. Da KH er i bedring anbefales vurdering ved fysioterapeut med henblik på fortsat konservativ indsats. KH ses samme dag af fysioterapeut, som efter udredning udarbejder program for øvelser, Side 8

9 motion og træning i samråd med KH. KH informeres om, at hans forløb vil blive drøftet på tværfaglig konference. Ved efterfølgende konference gennemgås forløbet og planen om en konservativ indsats fastholdes. Der findes ikke behov for yderligere indsats fra hospitalets side, og der aftales kontrol på hospitalet efter 3 måneder mhp. at vurdere effekten af den konservative indsats. Hospitalets fysioterapeut kontakter den praktiserende fysioterapeut, hvor KH er påbegyndt et forløb. Hospitalet har inden da informeret KH om, at forløbet alternativt kan varetages af kommunen via en genoptræningsplan, hvilket er omkostningsfrit for patienten. KH ønsker dog at fortsætte sit forløb, hos den praktiserende fysioterapeut, som han allerede har konsulteret tidligere. Hospitalets fysioterapeut sender epikrise og notat til KH, egen læge og sagsbehandler i kommunen. Fysioterapeuten informerer KH pr. telefon og aftaler, at KH henvender sig til hospitalet igen, før den aftalte kontrol, hvis der ikke er bedring som forventet. Efter 4 ugers konservativt forløb hos KH s fysioterapeut er generne uændrede, og KH er fortsat ikke i stand til at genoptage arbejdet, på trods af, at der er aftalt skånevilkår i forhold hertil. Fysioterapeuten kontakter fysioterapeuten på hospitalet, og efter tværfaglig konference på hospitalet aftales, at KH indkaldes til vurdering ved rygkirurg. Denne vurderer, at der har været utilstrækkelig effekt af det konservative forløb, og der aftales operation. Der er god effekt af operationen. 6 uger efter operationen kommer KH til kontrol hos rygkirurgen og afsluttes fra hospitalet. Der sendes epikrise og status til KH, egen læge og sagsbehandler. Af status fremgår, at der på vanlig vis er udarbejdet genoptræningsplan, som KH påbegynder i hjemkommunen, og at arbejdet kan genoptages med lettere funktioner og på nedsat tid sideløbende hermed. KH raskmeldes efter yderligere 3 mdr. Side 9

10 Case 6 Forløb (kroniske lænderygsmerter) med henvisning fra almen praksis til kommunal indsats. Jørgen Hansen (JH), som er 56 år, henvender sig til egen læge med tilbagevendende smerter i lænderyggen. JH har i sit voksenliv løbende været plaget af lænderygsmerter, og er flere gange blevet undersøgt og behandlet af egen læge, kiropraktor og fysioterapeut. Indsatsen har som regel hjulpet kortvarigt, men smerterne vender gerne tilbage. Behandlerne har alle rådet ham til at gå nogle ture og dyrke motion, men han har svært ved at finde motivationen. JH har i flere perioder oplevet kraftige smerter, og er også blevet udredt og vurderet på hospitalet. Seneste udredning på hospitalet blev foretaget forrige år og viste lette til moderate degenerative forandringer i lænderyggen. Den praktiserende læge undersøger JH. Der er ingen tegn på røde flag, ingen udstrålende smerter, men lokal smerte, muskelømhed og bevægeindskrænkning, som er uforandret i forhold til tidligere. Der gives relevant information og vejledning omkring aktivitet og træning. JH oplyses endvidere om, at der er mulighed for, at han kan blive tilbudt en samtale med en sundhedsmedarbejder i kommunen om hans behov for støtte til at håndtere lænderygsmerterne. Den praktiserende læge viser JH kommunens hjemmeside, hvor han kan læse mere om tilbuddet. De aftaler, at JH skal overveje denne mulighed og tage kontakt til lægen igen i løbet af 1 uge. Ved ny konsultation aftales henvisning til det kommunale ryg-rehabiliteringsteam mhp., at kommunen sammen med JH kan tilrettelægge en konkret indsats, som tilgodeser JH s behov. JH modtager et brev fra kommunen, som tilbyder ham en afklarende samtale. Ved samtalen taler JH med en sundhedsmedarbejder om den indsats, som tidligere er afprøvet og hvordan JH oplever hverdagen med kroniske rygsmerter. De bliver enige om, at JH skal starte på kommunens patientuddannelsestilbud til borgere med kronisk sygdom/kroniske smerter. Side 10

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet April 2016 Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet Baggrund og kommissorium I forbindelse med den seneste ændring af overenskomst om kiropraktik, der trådte

Læs mere

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013

Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Hospitalsenhed Midt Kick-off møde vedr. Forløbsprogram for lænderygsmerter 10. januar 2013 Indsatsen for rygpatienter i hospitalsregi Specialeansvarlig overlæge i reumatologi Søren Erik Holst Jensen Diagnostisk

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen...

Læs mere

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Fordele - Praktiske fordele i patientforløb Kvalitet Service Faglig profilering Økonomi For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er RLTN og DKF enige om at

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter 1. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter Strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 indeholder et mål om, at antallet med overbelastning af muskel- og skelet f.eks. ondt i ryggen

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015

Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen. Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Kræftpatienters oplevelser af ernæringsindsatsen Patientstøtte og Lokal Indsats Kræftens Bekæmpelse, 11. maj 2015 Har du som følge af din kræftsygdom eller behandling oplevet én eller flere af følgende?

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Kikkertoperation af knæled

Ortopædkirurgisk Afdeling. Kikkertoperation af knæled Ortopædkirurgisk Afdeling Kikkertoperation af knæled Du skal have foretaget en kikkertoperation (artroskopi) i dit knæled. Denne pjece fortæller dig lidt om, hvad en kikkertoperation er, hvordan det foregår,

Læs mere

#split# KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET

#split# KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET #split# KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET #split# 1. BAGGRUND I forbindelse med de udarbejdede kvalitetsstandarder på træningsområdet, er der som underliggende dokument udarbejdet følgende

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) (Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Kursus om Prolapsforløb og speciale 64 For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Program Kl. 9.00: Ankomst - morgenkaffe Kl. 9.30 12.00 Velkomst

Læs mere

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan

Læs mere

Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation

Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation Styrke samarbejde på tværs af sektorer Ønske om et samarbejde med kommunale samarbejdspartnere for at

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Case: Sygedagpenge. Oplysningsskema

Case: Sygedagpenge. Oplysningsskema Case: Sygedagpenge Case: Sygedagpenge Borger Anders kommer til skade i en fodboldkamp og det viser sig, at han udover trykkede ribben har brækket benet. Han er ansat som chauffør. Han er sygemeldt i mere

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde.

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde. Omsorgspolitik Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde. Politikken er vedtaget i Økonomiudvalget den 16. maj 2007

Læs mere

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik

NOTAT. Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010. Sundhedspolitik NOTAT Sundheds- og Sygefraværspolitik 10. september 2010 Sundhedspolitik I departementet vil vi gerne være med til at skabe rammerne for en god og sund livsstil og et trygt arbejdsmiljø. Som led i dette,

Læs mere

Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED

Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED Magistratens 1. Afdeling Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED En partnerskabsaftale er en samarbejdskontrakt, hvor en privat eller offentlig arbejdsplads og Arbejdsmarkedsafdelingen aftaler

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.

Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. Multisygdomsklinik bringer orden i kaos Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Navigation

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

Hvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til?

Hvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til? Hvad kan vi bruge det lovbestemte rehabiliteringsteam til? Merete Skovmose, læge, Afdeling for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Emma Helledie, læge, Afdeling for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Solgårdens syge-og sundhedspolitik.

Solgårdens syge-og sundhedspolitik. Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Stabiliserende operation i nakken

Stabiliserende operation i nakken (Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2013 om indsatsen

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Baggrund og formål Det skønnes, at 1-10 % af danske patienter med

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens

SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Fokuserede spørgsmål NKR nr 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning opfordres

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese)

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation...4 2. Forundersøgelse...4 3. Generel information...5 3.1 Blodprøver...5

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Niels Ebbehøj Bispebjerg Hospital. Arbejdsfastholdelse set fra en Arbejdsmedicinsk klinik

Niels Ebbehøj Bispebjerg Hospital. Arbejdsfastholdelse set fra en Arbejdsmedicinsk klinik Niels Ebbehøj Bispebjerg Hospital Arbejdsfastholdelse set fra en Arbejdsmedicinsk klinik Hvorfor? Erhvervsstatus efter sygedagpenge Erhvervsstatus % 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0-4 uger 5-8 uger 9-13

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING. PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Korsbåndsrekonstruktion

Korsbåndsrekonstruktion Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Behandling af skade på korsbåndet Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbåndet Du har fået en skade i dit knæled, som har medført, at dit korsbånd

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Muskel- og skeletsygdomme en væsentlig årsag til det stigende sygefravær.

Muskel- og skeletsygdomme en væsentlig årsag til det stigende sygefravær. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 177 Offentligt Gigtforeningen April 2008 /JA, KK Muskel- og skeletsygdomme en væsentlig årsag til det stigende sygefravær. Hvad gør vi ved det?

Læs mere

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress.

Læs mere

Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb?

Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb? Kommunikation med læge i pakkeforløb Landsoverenskomst om Kiropraktik 2017-20 Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb? Konkrete eksempler relateret til pakkeforløb (speciale 64) i Landsoverenskomst

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a.

Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår af 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og grundlaget for en afgørelse fremgår af lovens 70a. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Januar 2012 Retsregler om tilkendelse af fleksjob Betingelserne for at visitere til fleksjob fremgår

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

9. Opfølgning efter demensudredning

9. Opfølgning efter demensudredning 9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus

Læs mere

Samtalekoncept. Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus

Samtalekoncept. Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus Sydvestjysk Sygehus Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Ledelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer

Ledelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer Ledelse og fastholdelse af medarbejdere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsmiljøkonferencen Mandag den 19. november 2012 Arbejdsmiljøkonsulent Malene Salskov Amby Lederne www.lederne.dk Tal og tendenser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Ambulatorium for Ortopædkirurgiske Ryglidelser Silkeborg Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Fra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær

Fra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær Notat Afdeling/enhed: Personaleadministrationen, Odense Oprettelsesdato: 24-aug-2009 Udarbejdet af: THS Journalnummer: - Dokumentnavn: 125196.Vejledning til Sygefraværspolitik-marts 2010.docx Fra fravær

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET Hans Bekkevolds Allé 2B, 2900 Hellerup Telefon: 39 77 70 70 Telefax: 39 77 70 71 www.cfrhospitaler.dk Du har fået tilbudt en kikkertundersøgelse af ankelleddet på CFR

Læs mere