Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
|
|
- Frederikke Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik er et samspil mellem pædagogik og neuropsykologi, hvor neuropsykologien undersøger sammenhænge mellem hjerneprocesser, psyke og adfærd, og hvor pædagogikken tilrettelægges på baggrund af viden om disse processer. Af cand. pæd. ant., neuro- og socialpædagog Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent,. Neuropædagogikkens sigte er at rette op på borgerens neuropsykologiske problemer, og derfor kan neuropædagogikken betragtes som anvendt neuropsykologi. Neuropædagogik er en tværfaglig disciplin, som trækker på mange fagområder som fx neurologi, medicin, neuropsykologi, fysio og ergoterapi, pædagogik, musikpædagogik, logopædi, psykiatri mm. Hjerneforskeren Keld Fredens definerer neuropædagogik som.pædagogiske overvejelser, fremgangsmåder og gennemførelse af undervisning og behandling af personer med funktionsnedsættelser, som skyldes sygdom, skade eller forstyrrelser i hjernen. Sigtet med neuropædagogik er at gøre eleven så selvhjulpen som muligt via en kognitiv rehabilitering. Neuropædagogik bygger både på kognitive videnskaber og på pædagogik. Resultatet af undervisningen afhænger af funktionsnedsættelsens karakter, elevens personlige ressourcer og støtte i nærmiljøet samt kvaliteten af det professionelle teamarbejde, der etableres til at støtte og udvikle eleven. (Fredens 2012:55) Neuropædagogikken tager oprindeligt sit udgangspunkt i mennesker med erhvervet hjerneskade, men i begyndelsen af 1990`erne blev den neuropædagogiske tilgang introduceret på området for mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse af Susanne Freltofte og Viggo Petersen. For mange social- og specialpædagoger blev neuropædagogikken en meningsfuld forståelsesramme og dermed en hjælp til at tilrettelægge en pædagogik, der både øgede borgerens deltagelse i eget liv og kvalificerede relationen mellem borger og pædagog. Behovet for mere viden inden for feltet resulterede i, at kursusafdelingen i Landsbyen Sølund (nu i ) begyndte at udbyde efteruddannelse i neuropædagogik fra midten af 1990`erne med særligt fokus på borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Efteruddannelsen er gennem årene løbende blevet revideret, så den afspejler den nye viden, der er inden for området. I 2009 gennemgik uddannelsen en mere omfattende justering, hvor hensigten har været at tydeliggøre det bagvedliggende handicapsyn i uddannelsen og dets konsekvenser for den neuropædagogiske praksis. Der er nu et øget fokus på at skabe en Side 1 Dyrehaven 10, Pavillon 3
2 kobling mellem det relationelle og det individuelle i en kulturel kontekst, hvilket afspejler både en biomedicinsk, miljørelateret og dialektisk handicapforståelse. Forskellige handicapforståelser Der er ikke en egentlig definition på, hvad et handicap er, men sædvanligvis refererer det til en konstaterbar fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, der begrænser den pågældende i at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Udover denne lidt statiske definition på handicap dominerer der blandt professionelle flere forskellige forståelser af handicap, hvor det især er den biomedicinske og den miljørelaterede forståelse, der er fokus på blandt professionelle. I en biomedicinsk handicapforståelse anskues funktionsnedsættelsen som en defekt eller en mangel hos individet, hvor den biologiske defekt kan være placeret forskellige steder i hjernen eller kroppen, og omfanget af defekten kan variere fra næsten ubetydelige skavanker til meget omfattende fysiske eller psykiske defekter som fx kromosomfejl. I den biomedicinske handicapforståelse ligger en antagelse om, at der er en lineær sammenhæng mellem defekten samt typen og graden af handicappet. Dette indebærer, at der ofte kan stilles en diagnose, som i et vist omfang kan forudsige, hvilke funktioner der vil blive påvirket fx sansning, kognition og motorik samt til en vis grad give en prognose for udviklingen af handicappet. Den biomedicinske handicapforståelse kan være meningsfuld, når handicappet skal indkredses, og forståelsen kan danne baggrund for, at personen får den rette medicinske og pædagogiske behandling. Forståelsen bidrager dog ikke til at afdække betydningen af handicappet, og derfor er det nødvendigt at se på den gensidige påvirkning af og samspil mellem borgeren med handicap og miljøet. I den miljørelaterede eller relationelle handicapforståelse rettes fokus på den manglende funktion hos borgeren i relation til miljøet frem for på den biologiske defekt. Handicappets betydning er afhængig af, i hvilken grad samspillet mellem funktionsnedsættelse og miljø /kontekst resulterer i barrierer for aktivitet og deltagelse i samfundslivet. Fokus flyttes dermed væk fra individets fejl og mangler og over på mødet mellem borger og miljø, hvor funktionsnedsættelsens omfang blandt andet skal ses i forhold til tilgængeligheden i samfundet. Tilgængelighed er her et handicappolitisk begreb, der skal forstås bredt og som omhandler både den fysiske, intellektuelle og mentale tilgængelighed. Det handler i denne forståelse om kompensation og om at forandre samfundet, så mennesker med fx syns-, høre-, motoriske og kognitive funktionsnedsættelser kan sikres deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre. Kompensationen retter sig også mod den relation, borgeren indgår i med fx pædagogen, hvor det er afgørende, at pædagogen kan indstille sig på borgeren og tilrettelægge samværet med borgeren og det nære miljø omkring borgeren, så dennes ressourcer kommer mest muligt i spil. Side 2 Dyrehaven 10, Pavillon 3
3 De to dominerende handicapforståelser kan kritiseres for ikke at indfange den subjektive oplevelse af at have et handicap, som hos den enkelte borger kan være meget forskellig, selvom der er tale om det samme handicap. I hvilken grad man oplever sig selv som handicappet kan afhænge af ens personlighed, men også af holdningen hos de mennesker, der omgiver en. Derudover får den historiske og kulturelle kontekst betydning for den grad af anerkendelse og opfyldelse af sine rettigheder som tilhørende en minoritet, den handicappede borger møder.. De forskellige perspektiver ovenfor kan samles i en mere dynamisk handicapforståelse, der tager afsæt i den russiske psykolog L. S. Vygotskys dialektiske handicapforståelse, som tilhører den kultur-historiske skole. Den dialektiske handicapforståelse indebærer en erkendelse af, at handicap er noget, der opstår i mødet med en modsætning. Handicappet opstår med andre ord som et modsætningsforhold mellem personens forudsætninger og omgivelserne i de historiske, kulturelle og sociale praksisser, personen indgår i. Der er ifølge Vygotsky tale om et komplekst forhold mellem indre biologiske og ydre, sociale faktorer. Funktionsnedsættelsen er således ikke en statisk størrelse, men ændrer sig over tid i takt med den udvikling, der opstår historisk, kulturelt og i de sociale praksisser personen deltager i (Bøttcher & Dammeyer, 2010). I den dialektiske handicapforståelse ses også elementer fra socialkonstruktivismen, hvor der er enighed om, at mennesket ikke har en givet essens eller et særligt medfødt indre. Mennesket er ikke determineret, men udvikler sig og sit indre i et dialektisk forhold til den kultur, det lever i. Den enkeltes virkelighed konstrueres, lidt forenkles sagt, i det sociale, i mødet med omverdenen, og derfor vil der være stor forskel på, hvilken betydning fx en kognitiv eller motorisk funktionsnedsættelse får i forskellige kulturer og for forskellige mennesker, med forskellige personligheder. Side 3 Dyrehaven 10, Pavillon 3
4 Personlighed Udviklingsniveau Adfærdsmønstre Psykosociale forhold Helbredstilstand Livsforløb ILustration: Det dialektiske syn kan illustreres i nedenstående model, som viser et udsnit af de forskellige perspektiver, pædagogen skal have i spil i den neuropædagogiske praksis. Når vi tænker denne forståelse ind i den neuropædagogiske efteruddannelse, er formålet blandt andet at udvikle kursisternes evne til at forstå borgerens situation ud fra en bred vifte af perspektiver. Pædagogens viden om sig selv, borgerens funktionsnedsættelse, konteksten, kulturen og de historiske og politiske betingelser får således betydning for mødet mellem borger og pædagog. Hvis der ønskes en forandring i den pædagogiske praksis, kan ansvaret derfor ikke blot lægges på den udviklingshæmmede borgers eventuelle neurologiske dysfunktion, men skal også lægges på de samfundsmæssige betingelser og på pædagogen, der via sine faglige og personlige forudsætninger må tilpasse sig i relationen til borgeren og tilrettelægge omgivelserne på en sådan måde, at borgeren kan bruge sine ressourcer herunder sin med og selvbestemmelsesret. Efteruddannelsens opbygning Den neuropædagogiske efteruddannelse er i dag et forløb på 116 timer, der er fordelt over fire hele uger i fire moduler, og som strækker sig over tre til fire måneder. De eksterne forløb, som udbydes i hele landet, kan også sammensættes på andre måder, alt efter de enkelte bo- og dagtilbuds behov. Uddannelsen afsluttes med en praksisopgave, hvor kursisten har arbejdet med et neuropædagogisk projekt, som typisk har omhandlet en borger fra den praksis, kursisten kommer fra. Ideen med projektet er først og fremmest at udvikle kursistens kompetencer i forhold til at indhente information, analysere data, opstille hypoteser og Side 4 Dyrehaven 10, Pavillon 3
5 vurdere, hvilken indsats der skal iværksættes. Projektet introduceres i begyndelsen af uddannelsen, og der arbejdes sideløbende med det i gennem hele forløbet. Baggrunden for neuropædagogikken er, som nævnt i indledningens definition, neuropsykologien, og derfor består modul 1 i en indføring i hjernens anatomi, fysiologi og kemi, for dernæst at have fokus på hjernens mentale processer og funktionelle systemer. Modul 2 og modul 3 består af en indføring i typiske problemstillinger / tillægshandicap som deltagerne møder i deres praksis. Det drejer sig om undervisning i temaer som nedsat funktionsevne, sanseintegration, neuroaffektiv udvikling, epilepsi, psykiatriske overbygninger, opmærksomhedsforstyrrelser og autisme spektrum forstyrrelser. I præsentationen af disse temaer kan det umiddelbart se ud, som om der er et stærkt fokus på individets fejl og mangler, men da den dialektiske handicapforståelse indgår som en bagvedliggende ramme, er det afgørende, at pædagogen forstår borgerens individuelle forudsætninger for at kunne tilrettelægge pædagogikken. Viden om forudsætningerne er ikke kun viden om begrænsninger, men også viden om ressourcer hos borgeren. Denne viden er nødvendig for at kunne kompensere for borgerens begrænsninger og for at bringe borgerens ressourcer i spil i dennes møde med pædagogen, konteksten, samfundet og kulturen. Udover de ovenfor nævnte temaer undervises i observation, hvilket danner afsæt for at indsamle data via de redskaber, der introduceres i forløbet. Temaet om observation er vigtigt i forhold til at forstå sig selv og hvilke briller man har på, når man iagttager borgeren. Observation af menneskelige relationer fordrer en bevidsthed om egen indflydelse på relationen, og derfor handler observation også om at være observatør på sig selv. Gennem forløbet tilstræbes en tæt kobling mellem de teoretiske oplæg og den neuropædagogiske praksis blandt andet gennem eksempler fra praksis, pædagogisk metodiske overvejelser og kursisternes aktive deltagelse. Dette er også baggrunden for at arbejde med projektet trinvis gennem hele forløbet. Uddannelsen analyseredskaber I et forsøg på at komme bredt omkring den enkelte borgers forudsætninger benyttes en række afdækningsredskaber på uddannelsen, som kan suppleres af andre undersøgelser, alt efter hvad der er behov for. Det er netop en af pointerne inden for den neuropædagogiske tilgang, at der trækkes på de faggrupper og de undersøgelser, der er nødvendige for at se hele borgeren og hjælpe denne bedst muligt. Udover data fra journaler, observationer, kendskab til borgerens erfaringer og personlighed, benyttes følgende redskaber på uddannelsen: Livsforløb, afdækning af vigtige begivenheder i borgeren liv Forudsætningsobservation af motivation, ressourcer og begrænsninger Side 5 Dyrehaven 10, Pavillon 3
6 Afdækning af problemer med sansebearbejdning på de taktile, proprioceptive og vestibulære sanser Udviklingsbeskrivelse - afdækning af otte områder inden for en udviklingsalder fra 0-6 år Neuropsykologisk screening - afdækning af mentale processer og deres sammenhæng med adfærd hos borgeren De enkelte redskaber genererer forskellige data om borgeren og danner samlet baggrund for at opstille hypoteser om borgerens funktionsniveau og generelle forudsætninger, herunder motivation. Disse data skal sammenholdtes med viden om borgerens erfaringer og særlige personlige forhold. Det er vigtigt, at holde sig for øje, at de genererede data giver mulighed for at opstille arbejdshypoteser og ikke er absolutte sandheder om borgeren. Hypoteserne må afprøves i praksis, og det er først der, det bliver tydeligt, om de peger i den rigtige retning. I projektet sidste del planlægges den neuropædagogiske indsats ud fra en eller flere af disse hypoteser, og det kan først afgøres ved en senere evaluering, om indsatsen har båret frugt. Formålet med at benytte forskellige analyseredskaber er at give mulighed for en bred undersøgelse af borgerens forudsætninger og særlige problemstillinger og sætte refleksioner i gang hos pædagogen, som bevæger sig ud over de hverdagsforståelser, der kan opleves i en given praksis. Med andre ord handler det om at kvalificere forståelsen og tilgangen til borgeren. Neuropædagogikken har således bevæget sig væk fra den lineære tankegang, der ligger i den biomedicinske handicapforståelse, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem årsag, virkning og behandling. Neuropædagogikken giver i den dialektiske forståelse af handicap ingen enkle svar på de komplekse problemstillinger, pædagogen møder i sin praksis. Formålet med den neuropædagogiske efteruddannelse er derfor heller ikke at anvise metoder til forskellige dysfunktioner. Formålet er først og fremmest at skærpe pædagogens evne til at se undersøgende og nuanceret på de udfordringer, borgeren oplever i sit liv, og at opøve evnen til systematik i observation, dataindsamling, hypotesedannelse, planlægning, udførelse og evaluering af en neuropædagogisk indsats. Litteratur: Fredens, Kjeld (2012): Mennesket i hjernen en grundbog i neuropædagogik, Hans Reitzels Forlag Bøttcher, Louise & Dammeyer, Jesper (2010): Handicappsykologi en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse, Forlaget Samfundslitteratur Side 6 Dyrehaven 10, Pavillon 3
Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
2013 - Viden i fællesskab Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til
Læs mereEfteruddannelse i integrativ neuropædagogik
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 19-01-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring
Læs mere2. Biologiske forudsætninger for mentale processer. 7. Eksekutive funktioner og opmærksomhed. 9. Psykisk sårbarhed og psykiatriske lidelser
INDHOLD (Foreløbigt) Forord 1. Integrativ neuropædagogik 2. Biologiske forudsætninger for mentale processer 3. Det neuropædagogiske afsæt - Hjernens funktionelle systemer 4. Perception og motorik 5. Hukommelse
Læs mereEfteruddannelse i integrativ neuropædagogik
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 20-03-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereMålet er at opøve kursistens evne til at omsætte integrativ neuropædagogisk viden til pædagogisk praksis.
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 19-01-S nr.: 19-02-H Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereUdviklingsalder hos voksne med nedsat psykisk funktionsevne
Udviklingsalder hos voksne med nedsat psykisk funktionsevne Voksne med nedsat psykisk funktionsevne betegnes i WHO ICD 10 klassifikationssystem som personer med mental retardering. Begrebet retardering
Læs merelouise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser
louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse
Læs mereHvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers
Læs mereVelkommen til Pilehaveskolen
Sikkerhed Kompetencer Kompetencer Inklusion Handicapsyn Velkommen til Pilehaveskolen Undervisning SFO Tilbud Tilbud Målgruppe Mission Vision Værdier Mission På Pilehaveskolen lykkes alle børn Vision At
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereAtlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens
1 Atlas modellen Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens Ålborg 19/11-2013 Socialstyrelsen: Vidensportal for demens 2 Opgaven til Socialstyrelsens vidensportal
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereTilsynsrapport Socialtilsyn Øst
Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat
Læs mereICF International Klassifikation af Funktionsevne
Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne
Læs mereSkiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune
Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Hvad er Skiftesporet? Skiftesporet et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har behov for
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereUddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereINTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK - en grundbog
INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK en grundbog - viden i fællesskab INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK - en grundbog VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg +45 8794 8030 www.viss.dk EAN 5798005721369
Læs mereRehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården
Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereEvaluering af pædagogiske læreplaner 2011
Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig
Læs mereFremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d.
Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv HVORFOR et historisk blik? Hjælpe til at forstå psykiatriens
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereFaglige procedure omkring magtanvendelse
Faglige procedure omkring magtanvendelse Opfølgning og organisering på magtanvendelsesansøgninger og indberetninger med udgangspunkt i borgerens liv Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent i Skanderborg
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereHjerneskaderådgivningen
Hjerneskaderådgivningen Dato for deklaration 1. marts 2013 Ejerforhold Fagligt område Geografi Ydelser Odense Kommune Hjerneskadeområdet Odense Hjerneskaderådgivningen tilbyder specialrådgivning efter
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Side 1 af 6 26 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv neuropædagogisk tilgang Generel definition: faglig tilgang, der har fokus på hjernens funktion med det
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs merePLR9 Stevnstrup Børnehave 2014
PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereBostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro
Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereEt praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler
Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle
Læs mereSammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum
Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereYdelseskatalog. Botilbud Ebberød. Boligerne Sophie Magdelenes vej 4. August 2014. August 2014
Ydelseskatalog Botilbud Ebberød Boligerne Sophie Magdelenes vej 4 August 2014 August 2014 1 Indholdsfortegnelse Ydelseskatalog... 1 Indholdsfortegnelse... 2 1. Forord... 3 2. Overordnet ydelsesbeskrivelse...
Læs mereBilag 1: Projektets teoretiske referenceramme
Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk
Læs mereHVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?
HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereHandicappolitik i Allerød Kommune
Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereVi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.
Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere
Læs mereStøttepædagoger/pædagogisk vejledning
Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem
Læs mereLÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereCerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder
Historisk Cerebral Parese William Little 1860 (Little s Diease) Iltmangel under fødslen motoriske vanskeligheder Sigmund Freud 1897 Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle
Læs mereLemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune
Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder
Læs mere- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen
Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning
Læs mereUanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder
Læs mereUndersøgelse og Vurdering
Undersøgelse og Vurdering gruppe Voksne med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereRedegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Glostrup kommune
Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra:glostrup Kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Glostrup kommune Kontaktperson Edda Heinskou Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mere