Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund"

Transkript

1 Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik er et samspil mellem pædagogik og neuropsykologi, hvor neuropsykologien undersøger sammenhænge mellem hjerneprocesser, psyke og adfærd, og hvor pædagogikken tilrettelægges på baggrund af viden om disse processer. Af cand. pæd. ant., neuro- og socialpædagog Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent,. Neuropædagogikkens sigte er at rette op på borgerens neuropsykologiske problemer, og derfor kan neuropædagogikken betragtes som anvendt neuropsykologi. Neuropædagogik er en tværfaglig disciplin, som trækker på mange fagområder som fx neurologi, medicin, neuropsykologi, fysio og ergoterapi, pædagogik, musikpædagogik, logopædi, psykiatri mm. Hjerneforskeren Keld Fredens definerer neuropædagogik som.pædagogiske overvejelser, fremgangsmåder og gennemførelse af undervisning og behandling af personer med funktionsnedsættelser, som skyldes sygdom, skade eller forstyrrelser i hjernen. Sigtet med neuropædagogik er at gøre eleven så selvhjulpen som muligt via en kognitiv rehabilitering. Neuropædagogik bygger både på kognitive videnskaber og på pædagogik. Resultatet af undervisningen afhænger af funktionsnedsættelsens karakter, elevens personlige ressourcer og støtte i nærmiljøet samt kvaliteten af det professionelle teamarbejde, der etableres til at støtte og udvikle eleven. (Fredens 2012:55) Neuropædagogikken tager oprindeligt sit udgangspunkt i mennesker med erhvervet hjerneskade, men i begyndelsen af 1990`erne blev den neuropædagogiske tilgang introduceret på området for mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse af Susanne Freltofte og Viggo Petersen. For mange social- og specialpædagoger blev neuropædagogikken en meningsfuld forståelsesramme og dermed en hjælp til at tilrettelægge en pædagogik, der både øgede borgerens deltagelse i eget liv og kvalificerede relationen mellem borger og pædagog. Behovet for mere viden inden for feltet resulterede i, at kursusafdelingen i Landsbyen Sølund (nu i ) begyndte at udbyde efteruddannelse i neuropædagogik fra midten af 1990`erne med særligt fokus på borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Efteruddannelsen er gennem årene løbende blevet revideret, så den afspejler den nye viden, der er inden for området. I 2009 gennemgik uddannelsen en mere omfattende justering, hvor hensigten har været at tydeliggøre det bagvedliggende handicapsyn i uddannelsen og dets konsekvenser for den neuropædagogiske praksis. Der er nu et øget fokus på at skabe en Side 1 Dyrehaven 10, Pavillon 3

2 kobling mellem det relationelle og det individuelle i en kulturel kontekst, hvilket afspejler både en biomedicinsk, miljørelateret og dialektisk handicapforståelse. Forskellige handicapforståelser Der er ikke en egentlig definition på, hvad et handicap er, men sædvanligvis refererer det til en konstaterbar fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, der begrænser den pågældende i at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Udover denne lidt statiske definition på handicap dominerer der blandt professionelle flere forskellige forståelser af handicap, hvor det især er den biomedicinske og den miljørelaterede forståelse, der er fokus på blandt professionelle. I en biomedicinsk handicapforståelse anskues funktionsnedsættelsen som en defekt eller en mangel hos individet, hvor den biologiske defekt kan være placeret forskellige steder i hjernen eller kroppen, og omfanget af defekten kan variere fra næsten ubetydelige skavanker til meget omfattende fysiske eller psykiske defekter som fx kromosomfejl. I den biomedicinske handicapforståelse ligger en antagelse om, at der er en lineær sammenhæng mellem defekten samt typen og graden af handicappet. Dette indebærer, at der ofte kan stilles en diagnose, som i et vist omfang kan forudsige, hvilke funktioner der vil blive påvirket fx sansning, kognition og motorik samt til en vis grad give en prognose for udviklingen af handicappet. Den biomedicinske handicapforståelse kan være meningsfuld, når handicappet skal indkredses, og forståelsen kan danne baggrund for, at personen får den rette medicinske og pædagogiske behandling. Forståelsen bidrager dog ikke til at afdække betydningen af handicappet, og derfor er det nødvendigt at se på den gensidige påvirkning af og samspil mellem borgeren med handicap og miljøet. I den miljørelaterede eller relationelle handicapforståelse rettes fokus på den manglende funktion hos borgeren i relation til miljøet frem for på den biologiske defekt. Handicappets betydning er afhængig af, i hvilken grad samspillet mellem funktionsnedsættelse og miljø /kontekst resulterer i barrierer for aktivitet og deltagelse i samfundslivet. Fokus flyttes dermed væk fra individets fejl og mangler og over på mødet mellem borger og miljø, hvor funktionsnedsættelsens omfang blandt andet skal ses i forhold til tilgængeligheden i samfundet. Tilgængelighed er her et handicappolitisk begreb, der skal forstås bredt og som omhandler både den fysiske, intellektuelle og mentale tilgængelighed. Det handler i denne forståelse om kompensation og om at forandre samfundet, så mennesker med fx syns-, høre-, motoriske og kognitive funktionsnedsættelser kan sikres deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre. Kompensationen retter sig også mod den relation, borgeren indgår i med fx pædagogen, hvor det er afgørende, at pædagogen kan indstille sig på borgeren og tilrettelægge samværet med borgeren og det nære miljø omkring borgeren, så dennes ressourcer kommer mest muligt i spil. Side 2 Dyrehaven 10, Pavillon 3

3 De to dominerende handicapforståelser kan kritiseres for ikke at indfange den subjektive oplevelse af at have et handicap, som hos den enkelte borger kan være meget forskellig, selvom der er tale om det samme handicap. I hvilken grad man oplever sig selv som handicappet kan afhænge af ens personlighed, men også af holdningen hos de mennesker, der omgiver en. Derudover får den historiske og kulturelle kontekst betydning for den grad af anerkendelse og opfyldelse af sine rettigheder som tilhørende en minoritet, den handicappede borger møder.. De forskellige perspektiver ovenfor kan samles i en mere dynamisk handicapforståelse, der tager afsæt i den russiske psykolog L. S. Vygotskys dialektiske handicapforståelse, som tilhører den kultur-historiske skole. Den dialektiske handicapforståelse indebærer en erkendelse af, at handicap er noget, der opstår i mødet med en modsætning. Handicappet opstår med andre ord som et modsætningsforhold mellem personens forudsætninger og omgivelserne i de historiske, kulturelle og sociale praksisser, personen indgår i. Der er ifølge Vygotsky tale om et komplekst forhold mellem indre biologiske og ydre, sociale faktorer. Funktionsnedsættelsen er således ikke en statisk størrelse, men ændrer sig over tid i takt med den udvikling, der opstår historisk, kulturelt og i de sociale praksisser personen deltager i (Bøttcher & Dammeyer, 2010). I den dialektiske handicapforståelse ses også elementer fra socialkonstruktivismen, hvor der er enighed om, at mennesket ikke har en givet essens eller et særligt medfødt indre. Mennesket er ikke determineret, men udvikler sig og sit indre i et dialektisk forhold til den kultur, det lever i. Den enkeltes virkelighed konstrueres, lidt forenkles sagt, i det sociale, i mødet med omverdenen, og derfor vil der være stor forskel på, hvilken betydning fx en kognitiv eller motorisk funktionsnedsættelse får i forskellige kulturer og for forskellige mennesker, med forskellige personligheder. Side 3 Dyrehaven 10, Pavillon 3

4 Personlighed Udviklingsniveau Adfærdsmønstre Psykosociale forhold Helbredstilstand Livsforløb ILustration: Det dialektiske syn kan illustreres i nedenstående model, som viser et udsnit af de forskellige perspektiver, pædagogen skal have i spil i den neuropædagogiske praksis. Når vi tænker denne forståelse ind i den neuropædagogiske efteruddannelse, er formålet blandt andet at udvikle kursisternes evne til at forstå borgerens situation ud fra en bred vifte af perspektiver. Pædagogens viden om sig selv, borgerens funktionsnedsættelse, konteksten, kulturen og de historiske og politiske betingelser får således betydning for mødet mellem borger og pædagog. Hvis der ønskes en forandring i den pædagogiske praksis, kan ansvaret derfor ikke blot lægges på den udviklingshæmmede borgers eventuelle neurologiske dysfunktion, men skal også lægges på de samfundsmæssige betingelser og på pædagogen, der via sine faglige og personlige forudsætninger må tilpasse sig i relationen til borgeren og tilrettelægge omgivelserne på en sådan måde, at borgeren kan bruge sine ressourcer herunder sin med og selvbestemmelsesret. Efteruddannelsens opbygning Den neuropædagogiske efteruddannelse er i dag et forløb på 116 timer, der er fordelt over fire hele uger i fire moduler, og som strækker sig over tre til fire måneder. De eksterne forløb, som udbydes i hele landet, kan også sammensættes på andre måder, alt efter de enkelte bo- og dagtilbuds behov. Uddannelsen afsluttes med en praksisopgave, hvor kursisten har arbejdet med et neuropædagogisk projekt, som typisk har omhandlet en borger fra den praksis, kursisten kommer fra. Ideen med projektet er først og fremmest at udvikle kursistens kompetencer i forhold til at indhente information, analysere data, opstille hypoteser og Side 4 Dyrehaven 10, Pavillon 3

5 vurdere, hvilken indsats der skal iværksættes. Projektet introduceres i begyndelsen af uddannelsen, og der arbejdes sideløbende med det i gennem hele forløbet. Baggrunden for neuropædagogikken er, som nævnt i indledningens definition, neuropsykologien, og derfor består modul 1 i en indføring i hjernens anatomi, fysiologi og kemi, for dernæst at have fokus på hjernens mentale processer og funktionelle systemer. Modul 2 og modul 3 består af en indføring i typiske problemstillinger / tillægshandicap som deltagerne møder i deres praksis. Det drejer sig om undervisning i temaer som nedsat funktionsevne, sanseintegration, neuroaffektiv udvikling, epilepsi, psykiatriske overbygninger, opmærksomhedsforstyrrelser og autisme spektrum forstyrrelser. I præsentationen af disse temaer kan det umiddelbart se ud, som om der er et stærkt fokus på individets fejl og mangler, men da den dialektiske handicapforståelse indgår som en bagvedliggende ramme, er det afgørende, at pædagogen forstår borgerens individuelle forudsætninger for at kunne tilrettelægge pædagogikken. Viden om forudsætningerne er ikke kun viden om begrænsninger, men også viden om ressourcer hos borgeren. Denne viden er nødvendig for at kunne kompensere for borgerens begrænsninger og for at bringe borgerens ressourcer i spil i dennes møde med pædagogen, konteksten, samfundet og kulturen. Udover de ovenfor nævnte temaer undervises i observation, hvilket danner afsæt for at indsamle data via de redskaber, der introduceres i forløbet. Temaet om observation er vigtigt i forhold til at forstå sig selv og hvilke briller man har på, når man iagttager borgeren. Observation af menneskelige relationer fordrer en bevidsthed om egen indflydelse på relationen, og derfor handler observation også om at være observatør på sig selv. Gennem forløbet tilstræbes en tæt kobling mellem de teoretiske oplæg og den neuropædagogiske praksis blandt andet gennem eksempler fra praksis, pædagogisk metodiske overvejelser og kursisternes aktive deltagelse. Dette er også baggrunden for at arbejde med projektet trinvis gennem hele forløbet. Uddannelsen analyseredskaber I et forsøg på at komme bredt omkring den enkelte borgers forudsætninger benyttes en række afdækningsredskaber på uddannelsen, som kan suppleres af andre undersøgelser, alt efter hvad der er behov for. Det er netop en af pointerne inden for den neuropædagogiske tilgang, at der trækkes på de faggrupper og de undersøgelser, der er nødvendige for at se hele borgeren og hjælpe denne bedst muligt. Udover data fra journaler, observationer, kendskab til borgerens erfaringer og personlighed, benyttes følgende redskaber på uddannelsen: Livsforløb, afdækning af vigtige begivenheder i borgeren liv Forudsætningsobservation af motivation, ressourcer og begrænsninger Side 5 Dyrehaven 10, Pavillon 3

6 Afdækning af problemer med sansebearbejdning på de taktile, proprioceptive og vestibulære sanser Udviklingsbeskrivelse - afdækning af otte områder inden for en udviklingsalder fra 0-6 år Neuropsykologisk screening - afdækning af mentale processer og deres sammenhæng med adfærd hos borgeren De enkelte redskaber genererer forskellige data om borgeren og danner samlet baggrund for at opstille hypoteser om borgerens funktionsniveau og generelle forudsætninger, herunder motivation. Disse data skal sammenholdtes med viden om borgerens erfaringer og særlige personlige forhold. Det er vigtigt, at holde sig for øje, at de genererede data giver mulighed for at opstille arbejdshypoteser og ikke er absolutte sandheder om borgeren. Hypoteserne må afprøves i praksis, og det er først der, det bliver tydeligt, om de peger i den rigtige retning. I projektet sidste del planlægges den neuropædagogiske indsats ud fra en eller flere af disse hypoteser, og det kan først afgøres ved en senere evaluering, om indsatsen har båret frugt. Formålet med at benytte forskellige analyseredskaber er at give mulighed for en bred undersøgelse af borgerens forudsætninger og særlige problemstillinger og sætte refleksioner i gang hos pædagogen, som bevæger sig ud over de hverdagsforståelser, der kan opleves i en given praksis. Med andre ord handler det om at kvalificere forståelsen og tilgangen til borgeren. Neuropædagogikken har således bevæget sig væk fra den lineære tankegang, der ligger i den biomedicinske handicapforståelse, hvor der er en tydelig sammenhæng mellem årsag, virkning og behandling. Neuropædagogikken giver i den dialektiske forståelse af handicap ingen enkle svar på de komplekse problemstillinger, pædagogen møder i sin praksis. Formålet med den neuropædagogiske efteruddannelse er derfor heller ikke at anvise metoder til forskellige dysfunktioner. Formålet er først og fremmest at skærpe pædagogens evne til at se undersøgende og nuanceret på de udfordringer, borgeren oplever i sit liv, og at opøve evnen til systematik i observation, dataindsamling, hypotesedannelse, planlægning, udførelse og evaluering af en neuropædagogisk indsats. Litteratur: Fredens, Kjeld (2012): Mennesket i hjernen en grundbog i neuropædagogik, Hans Reitzels Forlag Bøttcher, Louise & Dammeyer, Jesper (2010): Handicappsykologi en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse, Forlaget Samfundslitteratur Side 6 Dyrehaven 10, Pavillon 3

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund 2013 - Viden i fællesskab Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Udviklingsalder hos voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Udviklingsalder hos voksne med nedsat psykisk funktionsevne Udviklingsalder hos voksne med nedsat psykisk funktionsevne Voksne med nedsat psykisk funktionsevne betegnes i WHO ICD 10 klassifikationssystem som personer med mental retardering. Begrebet retardering

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer Handicappsykologi En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Velkommen til Pilehaveskolen

Velkommen til Pilehaveskolen Sikkerhed Kompetencer Kompetencer Inklusion Handicapsyn Velkommen til Pilehaveskolen Undervisning SFO Tilbud Tilbud Målgruppe Mission Vision Værdier Mission På Pilehaveskolen lykkes alle børn Vision At

Læs mere

Cerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder

Cerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder Historisk Cerebral Parese William Little 1860 (Little s Diease) Iltmangel under fødslen motoriske vanskeligheder Sigmund Freud 1897 Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle

Læs mere

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Hvad er Skiftesporet? Skiftesporet et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har behov for

Læs mere

Atlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens

Atlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens 1 Atlas modellen Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens Ålborg 19/11-2013 Socialstyrelsen: Vidensportal for demens 2 Opgaven til Socialstyrelsens vidensportal

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

ICF International Klassifikation af Funktionsevne Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Side 1 af 6 26 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv neuropædagogisk tilgang Generel definition: faglig tilgang, der har fokus på hjernens funktion med det

Læs mere

Hjerneskaderådgivningen

Hjerneskaderådgivningen Hjerneskaderådgivningen Dato for deklaration 1. marts 2013 Ejerforhold Fagligt område Geografi Ydelser Odense Kommune Hjerneskadeområdet Odense Hjerneskaderådgivningen tilbyder specialrådgivning efter

Læs mere

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Æblehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat

Læs mere

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige

læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige WWW.VIAUC.DK/VIDEREUDDANNELSE kursusudbud til ledige 02 VIA udbyder nu et unikt koncept, Læg spor til dit næste job, for dig, der er ledig og har ret

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig

Læs mere

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2010 Adresse. Postnr. og By. Tlf.nr. Mail-adr. Hjemmeside. Praktikansvarlig. Praktikstedets målgruppe. Proaktiv Entreprenørvej

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Kvalitet i medicinhåndtering som består af 3 AMU moduler på i alt 11 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål

Læs mere

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt

Læs mere

Faglige procedure omkring magtanvendelse

Faglige procedure omkring magtanvendelse Faglige procedure omkring magtanvendelse Opfølgning og organisering på magtanvendelsesansøgninger og indberetninger med udgangspunkt i borgerens liv Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent i Skanderborg

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d.

Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv. Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Fremme af mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv Jette Møllerhøj, cand.mag., ph.d. Mental sundhed i et psykiatrihistorisk perspektiv HVORFOR et historisk blik? Hjælpe til at forstå psykiatriens

Læs mere

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,

Læs mere

Undersøgelse og Vurdering

Undersøgelse og Vurdering Undersøgelse og Vurdering gruppe Voksne med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Kursus og uddannelsespolitik. Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej 20-28

Kursus og uddannelsespolitik. Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Kursus og uddannelsespolitik Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Vedtaget i MED gruppen 21. april 2015 Indledning På Bank-Mikkelsens Vej 20-28 ønsker vi at have en kursus- og uddannelses politik,

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Målgruppebeskrivelse NyBo Døgn

Målgruppebeskrivelse NyBo Døgn Haderslev Kommune September 2015 Målgruppebeskrivelse NyBo Døgn Målgruppen er borgere i alderen 18-65 år, som har erhvervet en hjerneskade som følge af: Blødning eller blodprop i hjernen Hovedtraume Betændelse

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AMU FORÅR 2016 - SOCIAL & SUNDHED

AMU FORÅR 2016 - SOCIAL & SUNDHED AMU FORÅR 2016 - SOCIAL & SUNDHED Velkommen til Social & SundhedsSkolen, Hernings kursuskatalog for 2016. I kataloget finder du tilbud om efteruddannelse indenfor sundheds- og ældreområdet, specialområdet

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Bilag: Eksisterende tilbud på handicapområdet 1. Center for Indsats vedr. Børn og Unge samt Autisme og Undervisning

Bilag: Eksisterende tilbud på handicapområdet 1. Center for Indsats vedr. Børn og Unge samt Autisme og Undervisning Bilag: Eksisterende tilbud på handicapområdet 1. Center for Indsats vedr. Børn og Unge samt Autisme og Undervisning Organisatoriske placering Voksne borgere med autisme spektrum forstyrrelser Tilbuddets

Læs mere

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning

Læs mere

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Knud Ramian, Mette Gubi Axelsen og Christina Laugesen, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og arbejdsgruppen for

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Glostrup kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Glostrup kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra:glostrup Kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Glostrup kommune Kontaktperson Edda Heinskou Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE

PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE PRAKTIKBESKRIVELSE 3. PRAKTIKPERIODE Samarbejde og udvikling jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET

Hjerneskadecentret, Fyns Amt, Rytterkasernen 11, 5000 Odense C ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET ergoterapeut Karen Margrethe Madsen ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING PÅ HJERNESKADECENTRET Den ergoterapeutiske behandling er en del af et tværfagligt tilbud, som Hjerneskadecentret (HSC), Fyns Amt, giver senhjerneskadede

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Kurser 2016. www.autismecenter.dk

Kurser 2016. www.autismecenter.dk Kurser 2016 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere