Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet
|
|
- Anders Dræby
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet Af Mere end almindelig hensyntagen? Borgere med psykiske lidelser en udfordring for arbejdsmarkedet. Landsforeningen af psykiatribrugere, konference den 25. november 2008 I det følgende vil jeg beskrive den støtte, som gives til studerende med psykiske lidelser og psykosociale handicap på Rådgivnings- og støttecentret ved Aarhus Universitet. Rådgivnings- og støttecentret er foreløbigt det eneste af sin art som varetager en koordineret indsats over for studerende med studiemæssige vanskeligheder på de videregående uddannelser i Danmark. Centret blev oprindeligt etableret i 1997 som et studiecenter for synshandicappede. I 2001 blev centret omorganiseret til et bredere Studiecenter for studerende med særlige behov, der rettede sig mod tilpasning, kompensation og støtte på universitetsuddannelserne for personer med en funktionsnedsættelse. Det skete dels på baggrund af vedtagelsen af Lov om specialpædagogisk støtte, der skulle sikre integration af studerende med handicap på uddannelse gennem kompenserende støtte og vedtagelsen af Sektoransvarlighededsprincippet, ifølge hvilket universitetet overtog ansvaret for studerende med handicap fra Socialministeriet. I 2004 tog centret navneforandring til Rådgivnings- og støttecentret og ansatte i samme ombæring en rådgiver, Anders Dræby Sørensen, der specifikt skulle udvikle og udbygge den specialpædagogiske indsats over for studerende med psykiske lidelser psykosociale handicap. Ved udgangen af 2008 har centret omkring 1000 aktive studerende tilknyttet, hvoraf de 250 er studerende med psykiske lidelser og psykosociale handicap. Rådgivnings- og støttecentrets overordnede mål er at arbejde for et inkluderende universitet ved at forbedre mulighederne for deltagelse i læringsmiljøet og læringsprocesserne på universitetets uddannelser for studerende med specifikke studiemæssige vanskeligheder. Denne målsætning skal samtidig ses i lyset af den officielle danske handicappolitik, ifølge hvilken personer med handicap skal inkluderes i samfundet. Uddannelse betragtes i den forbindelse som den primære vej til inklusion på arbejdsmarkedet og dermed i samfundet.
2 Rådgivnings- og støttecentrets inkluderende indsats over for studerende med psykiske lidelser og psykosociale handicap er baseret på tre overordnede principper. Princip 1 Generel inklusion Rådgivnings- og støttecentrets indsats over for studerende med psykosociale handicap er først og fremmest baseret på et princip om generel inklusion i uddannelses- og arbejdsmarkedskontekst. Målet er således at støtte de studerendes deltagelse i det læringsmiljø og de læringsprocesser, som uddannelsen i en bred forstand danner rammerne om med henblik på at udvikle deres handlepotentialer i forhold til den fremtidige arbejdssituation. Støtten finder derfor også sted på uddannelsesinstitutionen som en del af læringsmiljøet og ikke ved at tage de studerende ud af deres studiemiljø og give dem specialundervisning på en ekstern institution. Rådgivnings- og støttecentret er en integreret del af universitetssystemet og indsatsen er rettet mod at fascilitetere de studerendes deltagelse i læringsprocesserne og læringsmiljøet inden for rammerne af systemet. Målet hermed er dels at undgå, at støtteindsatsen finder sted som et tilbud, der er uafhængigt af og ikke forbundet med de studerendes uddannelsesforløb. Samtidig er målet at undgå, at de studerende klientgøres og ekskluderes ved at blive underlagt et specialpædagogisk tilbud, der ikke er en del af deres øvrige uddannelsesmiljø. Ambitionen er nemlig at støtte de studerende som studerende i en bedre deltagelse i det sociale liv, læringsmiljøet og læringsprocesserne på selve uddannelsesinstitutionen. Princip 2 Studerende som studerende Dette leder frem til det andet princip, som består i, at Rådgivnings- og støttecentret lægger vægt på at møde alle studerende som studerende. Den studerende betragtes således som en person med et psykosocialt handicap i en bestemt uddannelsessammenhæng eller med andre ord som en studerende med nogle individuelle studiemæssige vanskeligheder Derfor lægges der også vægt på, at indsatsen ikke tager udgangspunkt i den psykiatriske diagnose, som de studerende har. For det første fordi målet med indsatsen ikke er behandlende men give de studerende bedre mulighed for at blive fastholdt i at gennemføre en uddannelse med henblik på at kunne komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor anskues de studerende ikke ud fra en patologisk afvigelse fra en psykisk normal funktionsevne, der skal behandles. De anskues ud fra nogle individuelle vanskeligheder i forhold til at kunne deltage i uddannelsens læringsmiljø og læringsprocesser. Hermed er der heller ikke bare
3 tale om at støtten skal tage form af kompensation i forhold til psykiske vanskeligheder, fordi der heri ligger noget passivt. I stedet retter indsatsen sig så vidt muligt mod en udvidelse af handlemuligheder eller kompetenceudvikling i forhold til at kunne deltage på lige fod med andre. Disse studerende skal opfattes som studerende, der skal leve op til de samme krav om kvalitet og mål i uddannelsen som alle andre, men ud fra deres individuelle situation. Derfor tages der også udgangspunkt i de studerendes egen oplevelse af vanskelighederne ud fra den livssituation, de er i. Ambitionen er at møde de studerende som hele personer med et studieliv. Lige så vel som de ikke skal identificeres med en diagnose og klientgøres, er det også vigtigt at man ikke ender i den anden grøft og kommer til at understøtte en proces, hvor disse personer ensidigt kommer til at identificeres sig med at være studerende. Som det ses hos så mange andre personer på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet i dag, kan der nemlig også ligge en stor risiko for stress og eksistentiel tomhed ved at man som menneske investerer for meget af sin identitet og sit liv i en ensidig arbejds- eller studiefunktion. Princip 3 Proaktiv indsats At der lægges vægt på de studerendes egen oplevelse af situationen henviser samtidig til, at indsatsen så vidt muligt skal være proaktiv. Målet med indsatsen er ikke bare at skabe kompensation og tilpasning men at fremme de studerendes egen evne til at mestre tilværelsen. Derfor sigter indsatsen mod at være ressource- og kompetenceudviklende og afklarende, så de studerende i højere grad kan fungere som aktive medspillere i samfundet, der er aktivt inddraget i udformningen af deres liv og uddannelsesforløb. De studerende skal ikke ensidigt holdes ansvarlige for deres liv og uddannelse men lære at forholde sig til deres eget ansvar, så de ikke ender i en passiv patient- eller klientrolle. Den specialpædagogiske indsats ser det som en af sine udfordringer at lade de studerende forholde sig til deres eksistentielle fordring om hvad de vil, skal og ønsker med deres liv. Snarere end at foreskrive mål med tilværelsen for de studerende, er indsatsens mål at på den ene side at være garant for uddannelsessystemets krav og kvalitet og gennemførelse men samtidig også at være i stand til at møde de studerende som personer med individuelle mål, ønsker og forventninger til tilværelsen. De studerende skal hverken bruge støtteindsatsen eller deres diagnose som en sovepude men udfordres i deres stillingtagen til tilværelsen. Den specialpædagogiske indsats over for studerende med psykosociale handicap og psykiske lidelser
4 Selve indsatsen over for universitets studerende med psykosociale handicap er baseret på 4 forskellige typer af tiltag: 1. Faglig kompetenceudvikling og mestring Studerende med psykosociale handicap oplever ofte vanskeligheder med deltagelse i de konkrete faglige læringsprocesser og i det faglige læringsmiljø. Vanskeligheder med at deltage i det sociale miljø eller vanskeligheder med koncentration, hukommelse og udholdenhed kan gøre det vanskeligt at deltage i den faglige læring. Derfor tilbydes disse studerende ofte akademisk faglig studiestøtte, som er baseret på en forestilling om, at et universitetsstudie er at sammenligne med et praktisk håndværk. Ud fra et mesterlæreprincip tilknyttes den studerende en faglig mentor, som typisk er en ældre studerende eller en færdig kandidat fra samme fagområde. Ordningen er formaliseret gennem SU styrelsens SPS ordning og mentoren får løn for det, så der er tid til den studerende. 2. Social og personlig kompetence- og ressourceudvikling Mange studerende med psykosociale handicap oplever sociale og personlige vanskeligheder og udfordringer i deres studie, som ikke kan afhjælpes gennem den faglige studiestøtte men som afhjælpes gennem rådgivningssamtaler med en pædagogisk psykologisk rådgiver. Rådgivningsforløbets formål er at forøge den studerendes læringsmuligheder ved at hjælpe den studerende til at håndtere de specifikke studierelaterede følelsesmæssige, adfærdsmæssige og tankemæssige vanskeligheder omkring den konkrete deltagelse i det faglige læringsmiljø på uddannelsen, der hverken varetages i det faglige studiestøtteforløb eller inden for rammerne af det psykiatriske behandlingssystem. Det være sig vanskeligheder omkring deltagelse i f.eks. sociale relationer til andre studerende og ansatte på uddannelsesstedet og evnen til at håndtere studierelaterede præstationer og forventninger, der ikke alene udgør en nødvendig betingelse for at kunne deltage i den faglige læring på en tilstrækkeligt kompetent måde men også udgør en nødvendig betingelse for at kunne få optimalt udbytte af det faglige studiestøtteforløb. Rådgivningsforløbet omfatter således læringsorienterede samtaler omkring psykiske problemer, der er konkret knyttet til gennemførelsen af studiet. Disse samtaler fokuserer på direkte intervention i den studerendes psykiske vanskeligheder på en måde, der
5 samtidig ikke dækkes i en eventuel behandling, og de må varetages af personer, der har tilstrækkelig uddannelse inden for det pædagogiske og psykologiske fagområde. 3. Kompensation For flere studerende med psykosociale handicap er det nødvendigt at sætte ind med decideret kompensation for deres studiemæssige vanskeligheder. Det kan være at deres studiearbejdsevne er påvirket i en sådan grad, at de skal have udarbejdet en særlig studieplan eller have dispensation fra nogle bestemte eksamensregler. Det hjælper Rådgivnings- og støttecentret med ud fra den indstilling, at der kun må være tale om kompensation og aldrig positiv særbehandling. Det er vigtigt især for de studerendes egen skyld at alle studerende skal leve op til de samme krav om kvalitet og mål i uddannelsen og ender med at få et eksamensbevis, der er lige så meget værd, som det alle andre får. I nogle tilfælde kan kompensationen være særlige hjælpemidler, som f.eks. en diktafon, der kan gøre det muligt at optage undervisningen, hvis problemer med opmærksomhed eller koncentration, gør det vanskeligt at være med i timerne på en tilstrækkelig måde. For studerende med et mere omfattende psykosocialt handicap er det desuden muligt at søge handicaptillæg til SU, der skal kompensere for, at de ikke kan varetage et studiejob ved siden af studiet og på den måde supplere deres ordinære SU. 4. Miljø- og holdningspårvirkning Den sidste type tiltag består i miljø- og holdningspåvirkning inden for uddannelsessystemet. Lige som i resten af samfundet er der her mange fordomme over for personer med psykiske lidelser og psykosociale handicap, som kan udgøre en barriere i forhold til deltagelsen i læringsmiljøet og læringsprocesserne. Nogle af disse fordomme vil i sig selv forsvinde i takt med at det bliver mere almindeligt at se personer med psykiske lidelser og psykosociale handicap som en naturlig del af studiemiljøet. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at informere lærere, medstuderende og andre om de særlige forhold, der gør sig gældende for studerende med psykosociale handicap. Det er dog også vigtigt, at man i den forbindelse ikke kommer til at pakke disse studerende ind i vat men sørger for at de får mulighed for at være studerende som alle andre.
Rådgivning og støtte i videregående uddannelse
Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som blev udarbejdet ved DPU i 2009 Det følgende omhandler faglige rammer og genstand
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby, 2009 Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som
Læs mereSpecialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Dette er en redigeret og forkortet version af redegørelse, som jeg udarbejdede ved DPU i 2009 Det følgende omhandler specialpædagogisk rådgivning
Læs mereFra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1
Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold
Læs mereEducational Counselling Pædagogisk Psykologisk Uddannelsesrådgivning
Educational Counselling Pædagogisk Psykologisk Uddannelsesrådgivning Udarbejdet af Anders Dræby Sørensen, 2009 Educational counselling eller counselling psychology? Counselling er en problemorienteret
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereHANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.
HANDICAPPOLITIK Indledning. Forord: Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. Det er med den nye politik vigtigt at afspejle de intentioner,
Læs mereAarhus Universitets tilbud til studerende med funktionsnedsættelser og andre særlige studievanskeligheder Opdateret Århus den 7.
Aarhus Universitets tilbud til studerende med funktionsnedsættelser og andre særlige studievanskeligheder Opdateret Århus den 7. september 2010 Vision og baggrund I April 1997 blev Studiecenter for synshandicappede
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereFørste udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereProfessionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende
Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mere14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne
14 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 7 Kvalitetsstandard for Specialundervisning for voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første
Læs mereDu kan få idéer til, hvad du og dine forældre kan gøre for at forberede dig til voksenlivet.
18 år lige om lidt Denne pjece handler om at være ung med et fysisk og/ eller psykisk handicap, og den giver dig og dine forældre et overblik over de emner, I måske har behov for at få svar på i forbindelse
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereSammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for SPS og Tværgående jura Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00
Læs mereKalundborg kommune marts Handicappolitik
Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s
Læs mereIndledning. FN s definition på et handicap
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en del af lokalsamfundet og fællesskabet.
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...
Læs mereKørt fast i studiet? 12
www.srg.dk Besøg vores website og få flere detaljerede oplysninger om den hjælp, vi kan tilbyde dig. Få samtidig overblik over, hvor vores rådgivninger ligger. Kørt fast i studiet? På websitet har du også
Læs mereKøbenhavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen UDKAST. Kravspecifikation for. Specialiseret uddannelsesvej III
Bilag A.4 UDKAST Kravspecifikation for Specialiseret uddannelsesvej III Unge med psykisk handicap / diagnose, herunder uafklarede 1 1. Kravspecifikation for Specialiseret uddannelsesvej III for unge med
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.
Læs mereRevalidering og Handicaptillæg
og - studerendes muligheder, rettigheder og pligter Studenterrådgivningen Indledning I denne brochure kan du læse om støttemulighederne og. og handicaptillæg tilbydes studerende, der pga. en funktionsnedsættelse
Læs mereH a n d i c a p p o l i t i k
H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste
Læs mereAARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING. Vedtaget
AARHUS UNIVERSITET STRATEGI FOR STUDIE- OG ERHVERVSVEJLEDNING 2010 2014 Vedtaget 22.2.2010 INDHOLD 1. Mission Hvad skal studie- og erhvervsvejledningen bidrage med på Aarhus Universitet? 2. Vision Hvad
Læs mereHvad er Studenterrådgivningen? Hvordan kan vi hjælpe dig? Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med? Angst...
Indhold Hvad er Studenterrådgivningen?... 2 Hvordan kan vi hjælpe dig?... 2 Hvilke udfordringer og problemer kan vi hjælpe med?... 3 Angst... 3 Nedtrykthed og depression... 3 Turde tale... 3 Ensomhed...
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereHvem har ansvaret hvornår?
Høje-Tåstrup Gymnasium - inspirationsdag om sårbare unge tirsdag d.3.juni 2014 Hvem har ansvaret hvornår? Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Hvem har ansvaret hvornår?
Læs mereHANDICAP- POLITIK 2019
HANDICAP- POLITIK 2019 FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRD 2019 2 GENTOFTE KOMMUNES HANDICAPRÅD 2018-2021 FORORD Handicappolitik 2019 bygger videre på visionen fra kommunens tidligere handicappolitikker 2008-2012 og
Læs mereOvergangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom
Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk
Læs mereHandlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser
Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mereHandicappolitik i Norddjurs Kommune
2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereFredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Læs mereHvilke indsatsområder findes, herunder udredning, it-udstyr, studiestøtte etc. - hvor udbredte er de? Praksis på Aarhus Universitet
Beskrivelse af praksis for indsats ift. studerende med dysleksi på Aarhus Universitet til sammenligning med NorDys-netværkets svenske og finske universitet. Lovmæssige rammer & ansvarlige organisationer
Læs mereRevalidering og handicaptillæg
Revalidering og handicaptillæg Studenterrådgivningen Ansvarshavende redaktør: Else-Marie Stilling Tekst: Layout: Claus Bonde og Mette Rosenvel Ulla Halskov Studenterrådgivningen maj 2009 Studenterrådgivningen
Læs mereFuresø Kommunes Handicappolitik Udkast
Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereBydækkende Netværk. Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF. Onsdag Københavns Professionshøjskole
Bydækkende Netværk Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Onsdag 16.05.18 1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til. Agenda Præsentation intro studievejledningen Svære
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs merewww.srg.dk www.srg.dk
www.srg.dk Studenterrådgivningen har udgivet en række pjecer om nogle af de udfordringer, man kan møde som studerende: Stress Eksamen Barsel* Perfektionisme Et godt studieliv Revalidering og handicaptillæg*
Læs mereHANDICAP OG PSYKIATRI. Fra barn til voksen. Information til unge med særlige behov
HANDICAP OG PSYKIATRI Fra barn til voksen Information til unge med særlige behov Som ung skal du være opmærksom på: I overgangen fra ung til voksen er der rent lovgivningsmæssigt mange ting, som ændrer
Læs mereVejen fra HF til en videregående uddannelse
Autismecenter Syd - Kursusafdelingen www.autismecentersyd.dk Vejen fra HF til en videregående uddannelse VI PUSLER BRIKKERNE PÅ PLADS 2017 Autismecenter Syd Hvem er vi? Boligsøgning Opskrivning forskelligt
Læs mere2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,
Læs merePolitik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund
Læs merePrincipper for studiestarten
Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive
Læs mereFrederiksbergs Kommunes handicappolitik
Udkast Frederiksbergs Kommunes handicappolitik 2019-2022 Forord I Frederiksberg Kommune er der brug for alle. Alle borgere skal opleve, at de kan bringe egne ressourcer og kompetencer i spil og skabe et
Læs mereHANDICAPPOLITIK
HANDICAPPOLITIK 2019-2027 2 INDHOLD Selvom ingen mennesker er født ens, har alle ret til lige muligheder...4 Tema Arbejde og uddannelse...5 Tema Inklusion...6 Tema Teknologi...7 Tema Sundhed...8 Sådan
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereForløbsbeskrivelser som læringsredskab i specialpædagogisk støtte
Forløbsbeskrivelser som læringsredskab i specialpædagogisk støtte Og så engang om året eller hvert halve år, så får man besked om at man skal lave en rapport som man skal sende ind og jeg har ingen idé
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2019-2022 1 Indledning Personer med handicap* skal føle sig inkluderet i vores samfund, derfor er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et handicap kan give. Derfor skal
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereDigital Mentor. Præsentation til konceptet
Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare
Læs mereTosprogskoordinator Et fastholdelsestiltag i uddannelserne
Tosprogskoordinator Et fastholdelsestiltag i uddannelserne Hvem? Astrid Bojesen, Fredericia-Vejle Marlene Troldtoft, Horsens Hvorfor? Målet med funktionen er at give tosprogede elever gode betingelser
Læs mereHandicap-politik og handleplan
Håndarbejdets Fremme Professionshøjskolen UCC Frederiksborggade 32, 1. sal. 1360 K Handicap-politik og handleplan Indhold Forord s. 2 Håndarbejdets Fremmes handicappolitik s. 3 Forudsætninger for en handicappolitik
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereHANDICAPPOLITIK BALLERUP KOMMUNE
HANDICAPPOLITIK BALLERUP KOMMUNE INDHOLD 03 HANDICAPPOLITIKKEN 04 VISIONER OG VÆRDIER 05 OVERORDNEDE RAMMER FOR HANDICAPPOLITIKKEN 06 HANDICAPPOLITIKKENS INDSATSOMRÅDER 07 OVERGANG FRA BARN TIL VOKSEN
Læs mere- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen
- Intervention Differentieret PPR-indsats i forhold til elever med særlige behov i skolen 2 ABC-intervention PPR s 2-bens strategi Forebyggende og foregribende indsats Indgribende indsats Fokus på undervisningsmiljøet
Læs mereGrundlag for forsknings-, udviklings- og uddannelsesindsats for Rådgivnings- og støttecentret
Grundlag for forsknings-, udviklings- og uddannelsesindsats for Rådgivnings- og støttecentret Indholdsfortegnelse Indledning Vision og baggrund Rådgivnings- og støttecentrets specialpædagogiske arbejdsområde
Læs mereCentrale udfordringer for studerende med funktionsnedsættelser på videregående uddannelser
Centrale udfordringer for studerende med funktionsnedsættelser på videregående uddannelser Udarbejdet af Jane Nørgaard Øhle, analysekonsulent Baggrund For at nå regeringens mål om at 60 % af en ungdomsårgang
Læs mereHandicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:
Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige
Læs mereKommunens rådgivningsforpligtelse
Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1 Forvaltningslovens 7 (yde rådgivning og vejledning indenfor eget område samt videresende henvendelser til andre myndigheder) Lov om social service
Læs mereHandicappolitik. Lige muligheder for alle
Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereHandicappolitik - udkast
Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt Personer med handicap*(5) skal føle sig inkluderet i vores samfund, derfor er det vigtigt, at der er synlighed
Læs mereHandicappolitikken: Fagudvalg: Forebyggelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: 30. marts 2011
Opsamling på de politiske mål for perioden 2010-13 på handicap-, psykiatri- og misbrugsområderne Opsamling på hvert af de tre politikområder, ultimo 2013 Beskæftigelse, Social, Økonomi Voksen Handicap,
Læs mereStrategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.
Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser
Læs mereVelfærd- og Sundheds udmøntning af Horsens Kommunes Handicappolitik
Velfærd- og Sundheds udmøntning af Horsens Kommunes Handicappolitik Temamøde med formandskabet for Velfærdog Sundhedsudvalget den 21. februar 2019 27.69.48-P35-1-19 Velfærds- og Sundhedsudvalgets fokus
Læs mereBeskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, 3K uddannelsen
Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen ved UC Diakonissestiftelsen, 3K uddannelsen Udarbejdet af Studievejleder Anni Bendtsen Indholdsfortegnelse Beskrivelse af Studie- og Karrierevejledningsindsatsen
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereVejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85
Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85 Indhold 1. Formålet med støtten... 3 2. Kerneopgaven... 3 3. Målgruppen og indsatsen... 3 4. Den rehabiliterende tilgang...
Læs mereBRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN. Hjælp og pleje til børn og voksne
BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN Hjælp og pleje til børn og voksne OM OS Bruger - Hjælper Formidlingen er Danmarks største private leverandør af hjælp og pleje til børn og voksne med behov for støtte på grund
Læs mereHåndbog for SPS-ansvarlige For uddannelsesinstitutioner der rekvirerer SPS-forløb fra RSC 2010
Håndbog for SPS-ansvarlige For uddannelsesinstitutioner der rekvirerer SPS-forløb fra RSC 2010 Rådgivnings- og støttecentret Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Willemoesgade 15 8200
Læs mereHandicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009
Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereEfterværn og udslusning. - At være ny i samfundet
Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.
Læs mereFremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring
Fremskudt Indsats Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring Baggrund: Baggrunden for den fremskudte indsats er i høj grad at finde i Horsens Kommunes politiske udspil vedr. børn og unge
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereCHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER
CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord
Læs mereFlere mennesker med handicap skal i job og uddannelse 11 nye initiativer
P r æ s e n t a t i Jakob Heltoft kontorchef April 2019 Flere mennesker med handicap skal i job og uddannelse 11 nye initiativer Jakob Heltoft, kontorchef, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Lisbet
Læs mereFRA UNG TIL VOKSEN - MED HANDICAP
EN FOLDER TIL DIG, DER HAR ET FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP, SOM MEDFØRER, AT DU HAR ET SAMARBEJDE MED ASSENS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 At blive voksen...5 Uddannelse...6 Arbejde og
Læs mereUdkast Kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning
Udkast Kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning for voksne Lov nr. 592 af 24.juni 2005 Juni 2011 Acadre dok. 96943-11 mtm 1 1. Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereFra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Læs mereTalentstrategi i UCL. Udkast. Udvalg af fagkyndige
Talentstrategi i UCL Udkast Udvalg af fagkyndige April 2018 Udvalg af fagkyndige Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Indhold 1. Talentstrategi i UCL... 3 1.1 Formelle rammer... 3
Læs mereDØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?
DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester. Botilbuddet Harebakken Favrskov Kommune
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Botilbuddet Harebakken Favrskov Kommune 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereMyndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. for kkompenserende specialundervisning for voksne
Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for kkompenserende specialundervisning for voksne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lovgivningen...3 3. Målgrupper...4 4. Formål...4 5. Sagsbehandling og
Læs mereErhvervskandidatuddannelser. Kombination af kandidatstudier og beskæftigelse
Erhvervskandidatuddannelser Kombination af kandidatstudier og beskæftigelse Information I dette informationsmateriale kan du læse mere om erhvervskandidatordningen og de muligheder, som en erhvervskandidatuddannelse
Læs mereFlere unge med handicap i ungdomsuddannelse Udfordringer og løsninger
Flere unge med handicap i ungdomsuddannelse Udfordringer og løsninger Flere unge med handicap i ungdomsuddannelse: Udfordringer og løsninger Indhold Flere unge med handicap i ungdomsuddannelse: Udfordringer
Læs mereKONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.
BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV
Læs mereForskning i studieliv og forestillinger om rigtige studerende og rigtige psykosociale problemer
Forskning i studieliv og forestillinger om rigtige studerende og rigtige psykosociale problemer Trine Wulf-Andersen, Roskilde Universitet Studieliv og Mental Sundhed 15. marts 2019 Studielivsprojektet
Læs mere