SUND SKOLE Jesper Carls
|
|
- Camilla Strøm
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUND SKOLE Jesper Carls
2 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2
3 EN SUND SKOLE Hvorfor et nyt projekt? Højmeskolen bør og skal betragtes som en organisation. Hvis vi gør det, vil der danne sig et billede af, hvordan vi skal agere udadtil og indadtil for at virke som en sund og god organisation, hvis mål er at klæde elever på til fremtiden. I denne kontekst skal vi også betragte eleverne og forældrene som kunder. I dag kan forældre vælge, hvilken skole de ønsker, deres børn skal gå på. Så derfor skal en skole skabe en profil, der er specielt kendetegnende. Netop det, at forældre frit kan vælge, hvilken skole deres børn skal gå på, er også med til at skabe en mere usikker økonomi, og netop økonomien er væsentlig for at sikre stabilitet, så der kan sikres en god udvikling. Man kan sige meget godt om Højmeskolen, spørgsmålet er dog, om der udadtil er et specielt kendetegn, der gør, at vi skiller os ud i forhold til andre skoler? Jeg ved dog, at skolen får to væsentlige indsatsområder til næste år: Højtbegavede elever og Profilspor i læsning. Et tiltag, som skiller sig ud fra de andre skoler, er, at vi ikke sender elever hjem, når der er sygdom eller kurser blandt lærerne. Det er et specielt kendetegn, som sender et signal om, at vi tager eleverne og vigtigheden af deres skolegang alvorligt. Så kan man jo spørge hvorfor så noget nyt oven i? Det er jo ikke længe siden, vi også vedtog den lagkageopdelte struktur. Og hvis vi så ser på de to nye tiltag, der er på trapperne, så er der jo rigeligt at se til. Svaret er, at vi som skole hele tiden skal forholde os til det samfund, vi er en del af. Hvis vi ikke hele tiden tager nye udfordringer ind i skolens organisation, og forholder os reflekterende til, hvad der sker omkring os, går vi i stå som organisation. Den eneste måde, at blive ved med at være en god skole på er altså, at vi selv hele tiden reflekterer over, det vi selv arbejder med i forhold til vores omgivelser. Så derfor er det vigtigt at blive ved med at få udfordringer ind i skolens hverdag. Sundheds projekt. Det projekt, som her præsenteres på de følgende sider, er et bud på, hvordan Højmeskolen kan skabe sig en yderligere profilering, der ikke bare giver skolen et synligt billede udadtil, men som også skal munde ud i bedre trivsel, højere faglighed og en målrettet indsats for de elever, der har behov for det. Selve sundheds projektet er delt op i mindre enheder og kan altså tages ud og sættes i gang. Der er dog visse elementer, som hænger sammen. Lad mig give et eks: 3
4 Der er forslag til, at skolen bør vedtage en skolepolitik, hvor der ikke må medtages kager og slik i skoletimen eller skoletiden i det hele taget. Et andet forslag er en målrettet indsats for de elever, der er overvægtige. Det er 2 forslag, der kan sættes i gang hver for sig, dog virker det ikke særlig hensigtsmæssigt at tage en beslutning om, at lave en indsats for de overvægtige, og så samtidig tillade, at der må indtages kager og slik op til 60 gange i løbet af et skoleår. Så før man går i gang med at se på indholdet af projektet i dets delelementer, skal der tages en værdidebat om, hvad vi vil. Ønsker vi en sund skole? Denne debat eller afklaring skal ikke kun tages i skolebestyrelsen, den skal tages blandt elever, forældre, pædagoger og lærere. Jeg forventer ikke, at alle klapper i hænderne og siger, det var dog en pragtfuld ide, men alle skal forstå intentionen bag projektet. Netop fordi dette projekt medfører synlige og håndgribelige ændringer i skolens hverdag, er det nødvendigt, at der er et meget højt informations niveau, lige fra starten. En anden årsag til den markante synliggørelse af projektet er, at det ikke er gratis at sætte projekter i søen. Så en bred opbakning og forståelse af projektet vil give en bedre forudsætning for succes. Med tid vil det forhåbentlig være sådan, at der kommer nye udfordringer ind i skolens organisation, som så vil skubbe elementer af dette projekt ud af skolen igen. Det håber jeg på, for på denne måde, har vi en skole, der hele tiden udfordrer sig selv. Og dermed sker der en skærpelse af, hvad, hvordan og hvorfor vi gør, som vi gør, netop på Højmeskolen. Hvorfor netop dette projekt? Jeg har allerede skrevet lidt om, hvorfor jeg synes det er en god ide. Hvert delprojekt er begrundet, og der er forslag til hvordan og hvorfor. Så til slut vil jeg henvise til citater fra anden kilde: Fra: Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem børns trivsel og graden af fysisk aktivitet. Aktive børn er bedre til at indgå i sociale sammenhænge med andre børn. De er glade for deres skole, har færre sygedage og har mere gå-på-mod end inaktive børn. Fysisk aktive børn føler sig også mindre ensomme, har mere selvtillid og lettere ved at få venner end inaktive børn. Børn har en naturlig trang til at bevæge sig, så det skal der være plads til i skolen. Hvis eleverne ikke får rørt sig nok, bliver de urolige og uoplagte. Det går ud over deres indlæring. Erfaringer viser, at børnenes forudsætninger for at lære noget i timerne er væsentligt forbedret, hvis de i det daglige er fysisk aktive. Børnenes bedre fysiske trivsel giver yderligere en roligere hverdag og færre konflikter. Det er i høj grad i barndommen og i de tidlige ungdomsår, at de sunde vaner fastlægges. Hvis børn og unge i en tidlig alder får indarbejdet gode og fornuftige sundhedsvaner, er der derfor al mulig grund til at tro, at disse vil vare ved også i voksenlivet. 4
5 Fra: Sundhedsstyrelsen. AKTIVE BØRN LÆRER BEDRE Nye undersøgelser peger på, at bevægelse styrker de kognitive processer, som forudsætter læring. Det kommer tydeligst til udtryk i de yngste klasser. Bevægelse styrker både motorik, koncentrationsevne og skolepræstationer. Især børn, der har store motoriske problemer ved skolestart, vil have glæde af motorisk træning. AKTIVE BØRN TRIVES BEDRE Bevægelse styrker børns selvværd og trivsel. Selvværd har stor betydning for barnets psykiske velvære og dermed stor betydning for barnets indlæringsevne. Et barn med et godt selvværd er desuden bedre til at håndtere oplevelser af succes og nederlag, hvilket øger barnets livskvalitet og trivsel. Undersøgelser peger på, at børn som bevæger sig: er glade for livet har et godt helbred føler sig mindre hjælpeløse er mindre morgentrætte har lettere ved at få venner er mindre ensomme føler sig mindre udenfor. SUND KROP På Højmeskolen har vi i indskolingen en del børn, der er overvægtige eller fede. Derfor mener jeg, at vi, fra skolens side, skal investere i børnenes fremtid. En fremtid, hvor de ikke risikerer at få forhøjet blodtryk, højt kolesterolindhold, insulinresistens hvilket kan være et tegn på, at børnene er ved at udvikle type 2 diabetes, dårligere sociale relationer til andre børn, fordi de overvægtige ikke kan klatre, spille bold, løbe osv. Der er også tegn på, at fedme kan have negativ indflydelse på børns indlæring. Alt i alt står vi med børn, som ikke trives optimalt nu og her og heller ikke i fremtiden. Ved at gøre en indsats nu sikrer vi, at mange børn forhåbentlig ikke render ind i alle de livsstilssygdomme, der er en naturlig følgevirkning af deres overvægt. Desuden er der også en gevinst i indlæringen, da undersøgelser jo viser, at en god kondition er med til at øge koncentrationsevnen. En bedre sundhed 5
6 giver flere legemuligheder med kammeraterne, hvilket i den sidste ende giver bedre sociale relationer. Slutresultatet er børn med en bedre trivsel. Hvordan gør vi så? Almindelig motion er ikke nok, og hvis et sådan projekt skal lykkedes, kræver det en del medspillere. I dette projekt er der børnene, forældrene, skolesundhedsplejen, skolen, lokale idrætsforeninger og en diætist. Projektet i sin helhed: Intromøde, hvor alle forældre bliver inviteret. (Udvælges i samarbejde med skolesundhedsplejen). Intromøde for alle børnene. (For de børn som forældrene har tilmeldt). 2 ekstra lektioner idræt om ugen. Timerne indeholder teori om hvad der sker i kroppen. ( I et helt skoleår, start sep. til sep.). Sep. til sep. begrundes med fastholdelse af motion i sommerferien, med henblik på at kunne deltage i H.C.A.minimarathon, intromøde for evt. nyt hold eller elever i august. 2 møder hvor forældrene er til et foredrag med en diætist. 2 møder hvor børnene er til et foredrag med en diætist. (Forklaring i børnehøjde). Et aftensmøde hvor vi har inviteret alle idrætsforeninger til en inspirationsaften. Der laves en kalender til hvert barn, hvor kun positive notater må stå. Fx: har gået en ½ time i dag, har løbet 15 min, har spist sundt hele dagen. Målet er, det skal være sjovt at notere positive oplevelser. Kalenderen skal indeholde adresser og tlf. nr. til idrætsforeninger, som skolen har haft kontakt med. Der udarbejdes en individuel handleplan for hvert barn vedr. motion. Det langsigtede mål kan være deltagelse i H.C.Andersen minimarathon på 4,2 km. Skolen laver en trøje til hvert barn, som de får ved deltagelsen. Målet er her, at de skal føle stolthed og fællesskab ved gennemførelsen og dermed også lysten til motion. Økonomi Undervisning ca. 80 timer omregnet til lærerløn ca ,- Forventet omkostning til kalender, diætist og møder ca ,- 6
7 SUND KOST Hvis Højmeskolen ønsker at stå frem, som en skole hvor trivsel, sundhed og motion er kendetegnet for skolen, bør den også agere som sådan. Et ømt punkt er derfor, hvad eleverne indtager i skolen. Mange klasser bruger klassens time, til at indtage en kage eller andet usundt, som en af eleverne har taget med. Ligeledes er der også en tendens i de mindre klasser til, at en fødselsdag fejres med kage eller slik. For de store elevers vedkommende er det ikke ualmindeligt, at de spiser chips eller drikker sodavand. I fx en 3. klasse, vil der typisk indtages kage eller slik 62 gange i løbet af et skoleår. Der kan sættes ind på 3 områder. Der bør vedtages en skolepolitik, hvor der ikke må medtages kager og slik i skolen. Til fødselsdage og i klassens time, skal der kun medbringes boller eller frugt. I hjemmekundskab skal der være teoretisk undervisning, der tydeliggør konsekvenserne ved indtagelse af usund kost. DAGLIG MOTION Daglig motion har det mål, at alle elever på skolen skal motionere mere i hverdagen. Målet er også, at eleverne skal opleve en skole, hvor det at dyrke motion, er en del af skolen. Desuden er der det adfærdsmæssige aspekt, at en øget motion giver mere ro blandt eleverne, og det er selvfølgelig lig med færre konflikter. Der er desuden en sammenhæng mellem daglig motion og faglig indlæring. Elever, der oplever en bedre faglig forståelse og møder færre konflikter, vil også trives bedre i skolen. Der er 3 FORSLAG. FORSLAG 1 Daglig motion projektet er bygget op i tre enheder. Udeordning. Udeordning der allerede eksisterer på skolen, viser en meget høj aktivitet i skolegården på trods af de manglende legeredskaber i skolegården. (Jeg har ikke fordybet mig i delen vedr. indretningen af ude arealet, da der arbejdes med dette et andet sted.) 7
8 30 min. motion. Hver dag når SFO har samlet 3 klasserne, skal de stå med et tilrettelagt og organiseret 30 min. motionsprogram. Dette gøres også når 2 klasserne er samlet osv. Men rent teknisk skal elevernes skema forlænges med en halv time, så de elever der ikke er tilmeldt SFO også deltager. 1 lektion idræt mere pr. uge. Eleverne fra klasse skal have en lektion idræt mere om ugen. Det kan deles op på flere måder. For 4., 5., 7., 8. og 9. klasserne kan det være 1 lektion ekstra om ugen, eller 2 lektioner ekstra hver anden uge. For 6. klasserne vil det betyde 4 lektioner idræt om ugen, der skal hænge sammen i et stort modul. Fordelen ved det er, at man kan lave flere spændende forløb med fordybelse, hvor det er muligt at besøge klubber eller foreninger, og afprøve deres idrætsaktiviteter. Økonomi. Udeordning og 30 min. motion er udgiftsneutral. 1 times idræt mere pr. uge koster 240 timer. Omregnet i lærer timer bliver det 528 timer. I kr. betyder det ca kr. om året. FORSLAG 2 Daglig motion projektet er bygget op i tre enheder. Udeordning. Udeordning der allerede eksisterer på skolen, viser en meget høj aktivitet i skolegården på trods af de manglende legeredskaber i skolegården. (Jeg har ikke fordybet mig i delen vedr. indretningen af ude arealet, da der arbejdes med dette et andet sted.) 30 min. motion. Hver dag når SFO har samlet 3. klasserne, skal de stå med et tilrettelagt og organiseret 30 min. motionsprogram. Dette gøres også når 2. klasserne er samlet osv. Men rent teknisk skal elevernes skema forlænges med en halv time, så de elever der ikke er tilmeldt SFO også deltager. Mellemtrinet. Eleverne fra 4. klasse skal have 2 lektioner svømning ekstra om ugen. Dermed har de 2 lektioner svømning og 2 lektioner idræt. 5. klasse har pt. 2 lektioner svømning og 2 lektioner idræt. Dette fastholdes. 6. klasse skal have 1 lektion idræt mere om ugen, det betyder 4 lektioner idræt om ugen, der skal hænge sammen i et stort modul. Fordelen ved det er, at man kan lave flere spændende forløb med fordybelse, hvor det er muligt at besøge klubber eller foreninger, og afprøve deres idrætsaktiviteter. Udskolingen klasse beholder nuværende antal lektioner. De kobles evt. på senere. 8
9 Økonomi. Udeordning og 30 min. motion er udgiftsneutral. 1 times idræt mere pr. uge koster 120 timer. Omregnet i lærer timer bliver det 264 timer. I kr. betyder det ca kr. om året. FORSLAG 3 Daglig motion projektet er bygget op i tre enheder. Udeordning. Udeordning der allerede eksisterer på skolen, viser en meget høj aktivitet i skolegården på trods af de manglende legeredskaber i skolegården. (Jeg har ikke fordybet mig i delen vedr. indretningen af ude arealet, da der arbejdes med dette et andet sted.) 30 min. motion. Hver dag når SFO har samlet 3. klasserne, skal de stå med et tilrettelagt og organiseret 30 min. motionsprogram. Dette gøres også når 2. klasserne er samlet osv. Men rent teknisk skal elevernes skema forlænges med en halv time, så de elever der ikke er tilmeldt SFO også deltager. Mellemtrinnet og udskolingen. Der laves 20 min motionsbånd hver dag for alle elever. Økonomi. Udeordning og 30 min. motion er udgiftsneutral. Motionsbåndet ved jeg ikke pt. hvad det ville koste. SUND MEDARBEJDER Selve sundhedsprojektet må godt synliggøres aktivt igennem medarbejderne på Højmeskolen. Synliggøres skal forstås på flere fronter. Det skal være synligt for den enkelte medarbejder, for elever og for forældre. Blandt medarbejdere skal der være synlige aktive tilbud, der opfordrer til aktivitet. Blandt eleverne og forældre skal det være synligt, at medarbejderne på skolen selv er aktive, og det at dyrke motion er in. Allerede nu har vi flere medarbejdere der er aktive, på den ene eller anden måde. Dette mener jeg skal dyrkes og synliggøres. Med dyrkes mener jeg: Der skal udpeges medarbejdere, som er tovholdere, og som opfordrer til fælles aktivitet på særlige dage. Fx at der løbes hver fredag kl. XX.XX. Der lejes fx en tid i FKS hallen, så der kan etableres et volleyhold blandt medarbejderne. 9
10 Tovholderne sørger for at kommunikere ud, hvornår der er samlinger, og sørger for tilmeldinger til forskellige aktiviteter. Aktiviteterne kan være: DHL-stafetten (5x5 km løb), eventyrløbet, volleyturneringer osv. Der tilbydes, hver tredje måned, en aktivitet, hvor der er et indslag om fx aerobic, squaredans, orienteringsløb, badminton osv., med instruktør på. Med synliggørelse mener jeg: At vi bruger vores intranet til at kommunikere aktiviteterne ud. Det er her tovholderne skal på banen. Tovholderne kan skrive små indlæg om, hvad der sker næste gang, koordinere tilmeldinger og skrive lidt om de aktiviteter, der har været afholdt. Økonomi 2 til 3 tovholdere a. 5 timer ca. 3000,- Tilmeldinger til aktiviteter ca. 5000,- Aktivitets indslag med instruktør ca. 4000,- ØKONOMI Samlet set vil hele projektet, sådan som det er skitseret, koste ca ,-. I den dyreste udgave. Desuden har jeg rundet en lektion op til en time i udregningen, så der er sikkerhed for, at økonomien holder. Langt størstedelen af beløbet går til lærerlønninger, på ca ,- Der er 2 projekter der tager en stor del af økonomien. Den største post er DAGLIG MOTION ca ,-og den næste er SUND KROP der koster ca ,-. Så er der lidt til SUND MEDARBEJDER. Der vil være lidt omkostninger forbundet til info-foldere og etableringsomkostninger i startfasen. Økonomisk støtte. Odense Kommune (Børne-ungeudvalget) har en pulje penge, hvor man kan søge til specielle projekter. Desuden har Rockwoolfonden tidligere støttet projekter vedr. sundhed på skoler. 10
Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE
Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager
Koncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet
Koncept for idrætsskoler i 0. - 6. klasse Svendborg projektet Baggrund Svendborg Kommune er Team Danmark Elitekommune, og et af indsatsområderne er at etablere idrætsskoler. I 2008 oprettede Svendborg
Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad
Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen
Lisberh Thaulow Else Marie Jespersen
NOTAT DATO 10. august 2011 SAGSNR. SAGSANSVARLIG Lisberh Thaulow Else Marie Jespersen 2 timers ekstra motion pr. uge i folkeskolerne i Kalundborg Nedenstående notat er en tilbagemelding fra kommunalbestyrelsens
Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole
Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og
Evaluering Livsstil for familier
Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste
Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune
Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns
Sundhedspolitik på Bramdrup skole
Sundhedspolitik på Bramdrup skole TRIVSEL KOST MOTION Sidst revideret den 21.oktober 2009 Målet er: At ruste eleverne til at træffe sunde valg At sundhed er en integreret og synlig del af skolens kerneopgave
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Hornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Nyttige telefonnumre.
2008-2009 Højboskolen Toftevej 53 8362 Hørning Tlf. 89 68 16 44 Fax. 89 68 16 34 E-mail: hojboskolen@skanderborg.dk Hjemmeside: www.hoejboskolen.dk Nyttige telefonnumre. Skolens kontor 89 68 16 44 SFO
Skolestart På Abildgårdskolen
Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En
Med kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen
Undervisningsmiljøundersøgelse skoleåret 2011 2012 Ny Hollænderskolen Alle klasser fra 1.-9. klasse deltag i undersøgelsen. I alt deltog 706 elever fordelt med: - indskolingen 292 - mellemtrin 225 - udskoling
MADKLASSEN 3 KROP OG MOTION. Energi
3 N SE S A KL in mad D Dig og d A M P R K N I T M G KRP G MTIN KRP G MTIN MADKLASSEN 3 At røre sig og få motion er utrolig vigtigt. Både fordi kroppen skal bruges for at fungere godt, og fordi du risikerer
Snejbjerg Skole - En idrætsskole
Snejbjerg Skole - En idrætsskole Idrætsskolen gør det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge sig, og danner fundamentet for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner! Hvad er en idrætsskole?
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant
Børnehaven Stribonitten - 1 -
Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé
Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg.
Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00 Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60 vestermarkskolen@svendborg.dk www.vester-markskolen.dk Vestermarkskolen Vestermarkskolen
Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?
Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres
Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave
Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk Hvem er vi Sct. Michaels Børnehave er en privat daginstitution,
Vuggeriet og Lysegrøn gruppe
Vuggeriet og Lysegrøn gruppe Faktaoplysninger: Børnetal og stuer: Vuggestuen i Tusenfryd er delt op i stuer. Der er plads til ca. 12 børn på hver stue. Alt efter antal af børn i afdelingen er barnet tilknyttet
01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010.
Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010. Udarbejdet af: Christine 9c, Emil 9c, Morten 6.b, Caroline 6.a, Lilian Svart, Elna Jørgensen 1. Kortlægning jf. skema 2. Beskrivelse og vurdering af evt. undervisningsmiljøproblemer
1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne
1 Bevægelsespolitik 2012 for Børnehuset Ved Søerne Denne bevægelsespolitik er udarbejdet på tværs af afdelingerne i institutionen. Alle medarbejdere har deltaget i udarbejdelsen på et fælles personalemøde.
Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014
Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig
Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Sund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Børnehaven Møllegården. Velkommen i Møllegården. Nyttige informationer til forældre
Børnehaven Møllegården Velkommen i Møllegården. Nyttige informationer til forældre 01-07-2014 Velkommen i Børnehaven Møllegården, vi håber, I alle falder godt til! I denne brochure kan I læse lidt om alt
Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse.
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO-Tingstrup Skole Målet for arbejdet i Tingstrup Skoles SFO er, at personalet i samarbejde med forældrene og det øvrige personale i indskolingen skaber trygge rammer, hvor
Kost- og ernæringspolitik
Kost- og ernæringspolitik Sommersted skole Forord 1 På Sommersted Skole har kostudvalget, pædagogisk råd og skolebestyrelsen udarbejdet en politik for kost- og ernærings området, der kan læses i denne
Kirkeskolens. Håndbog for Klasseforældreråd. Kære forældre på Kirkeskolen!
s Håndbog for Klasseforældreråd Kære forældre på! I skolebestyrelsen lægger vi stor vægt på, at der i hver klasse vælges et Klasseforældreråd. Jeres vigtigste opgave som klasseforældreråd er at sikre klassens
Pædagogisk idræt. Politik. Dokumentation. Værdier. Pædagogiske principper & metoder. Rammer og struktur. De 4 fokusområder. Kost. Forældresamarbejde
Politik Dokumentation Værdier Pædagogiske principper & metoder Rammer og struktur Pædagogisk idræt De 4 fokusområder Kost Forældresamarbejde Personaleudvikling Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg
Sammen om De Yngste - SYNG
Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig
Eftermiddagsklubben i Lem
Lem SFO. Sfo en er for børn fra 0. 3. klasse. Vi har vores egen afdeling på skolen, som består af 6 lokaler og garderobe. Vi har store udenoms arealer med legeplads, hvor en del af den er fælles med den
Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade
Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.
Velkommen til Live'N'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har
BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]
Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet
Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere
16 Velkommen i 16 Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere Voldum Børnehave 2 15 Østervænget 1 8370 Hadsten Hej Vi vil gerne byde dig velkommen i Voldum Børnehave, vi glæder os meget til du starter her
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen
1 Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen Side 1 2 Vores forståelse af faglig fordybelse Faglig fordybelse er et andet ord for lektie cafe i første omgang. Men det skal udvikle sig til at også
Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.
Baggrund Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej. Frederiksberg Kommune har besluttet, at der skal
Odder Kommunes Mad- og Måltidspolitik
Odder Kommunes Mad- og Måltidspolitik Stormøde i Spektrum 29. maj 2008 Oplæg ved sundhedskoordinator, Ph.D Malene Herbsleb Program Velkomst Formand for UK Verner Møller (K) Sundhedskoordinator, Ph.d Malene
Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
SKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn
SKOLESTART 2016 Klar, parat... start! www.albertslund.dk/børn Skolestart 1 Kære børn og forældre At begynde i skolen er en stor begivenhed i et barns og en families liv. De fleste børn ser frem til dagen
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen
Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter
Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.
Velkommen til Live'n'Learn For at vi voksne kan være sikre på, at du har det godt og får noget ud af at gå i skole, er det vigtigt at vi en gang i mellem stiller dig nogle spørgsmål om, hvordan du har
Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.
Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger
Kurser efterår 2014 - nu også for børnehavepædagoger Kære børnehavepædagoger I har modtaget en folder fra Center for Undervisningsmidler, henvendt til pædagoger, der arbejder med kommende skolestartere.
Velkommen til Sct. Michaels Børnehave
Velkommen til Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Børnehave Sct. Michaels Gade 10 6000 Kolding Tlf. 75529438 email: post@sct-michaels-bornehave.dk 12 kan der være oplæg fra enten personalet eller andre,
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole Skabelon for opfølgning på aftale 2010-12 1. Hvilke udviklingsmål har I arbejdet med i 2010-12? På Gjerlev-Enslev skole og i Børnehuset
Kære forældre. 2. september 2013
2. september 2013 Kære forældre Med dette forældrenyt vil vi gerne byde jer alle rigtig hjertelig velkommen til et nyt og forhåbentlig spændende, inspirerende og udbytterigt skoleår. Rigtig mange af jer
Skovshoved Skole Dokumentation fra storforældremøde d. 29. oktober 2003
Onsdag d. 29. oktober havde Skovshoved Skole og SKUB inviteret til det første arrangement i det ud- og ombygningsprojekt, som skolen skal i gang med. Vinteren 2003 står i statusfasens tegn (se tidsplan
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin
FODBOLD IN T RO DU KT ION r e d n i v for k SUNDT, SJOVT OG SOCIALT der for kvin KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation red. Marianne L.
Oversigt over sene skoledage i Ringkøbing-Skjern Kommune
Oversigt over sene skoledage i Ringkøbing-Skjern Kommune Følgende fremgår i hyrdebrevet fra Ministeret af 26. august 2015: Undervisningen foregår normalt inden for tidsrummet 08.00 16.00. Intentionen fra
Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune 1. Indledning Stevns Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Store Heddinge Skole. Stillingen ønskes besat per 1. februar 2016. Dette notat er
Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset
Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Forord I 2006 blev der vedtaget en ny Børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV. En børnemiljøvurdering
Men en stor tak skal lyde til:
Årgang 27 År 2014 Samuelsgårdens venner: SFO leder: Conny Andersen Jonna Kobbelgaard Bo Marcher Formand: Ib Jensen Brugerråd: Ind og udmeldelse: I SFO1 og SFO2 skal ske digital via varde kommunes hjemmeside.
Bedre læring til Danmarks børn
Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til
Integreret Institution Tangebo
Integreret Institution Tangebo Kostpolitik 1 Tangebos kostpolitik. Forældrebestyrelsen og personalet i Tangebo har sammen udarbejdet nedenstående kostpolitik. Vi har søgt viden og vejledning hos rejseholdsmedarbejder
SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.
Resultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for
Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS
1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer
SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN
SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Væksthuset Væksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter med mange brugere. Væksthuset var i Solrød Avis med en artikel
Smørhullet. Skolevej 5, Frørup Tlf. 6333 7094. Velkommen til Smørhullet:
Smørhullet Skolevej 5, Frørup Tlf. 6333 7094 Velkommen til Smørhullet: Denne folder er tænkt som en introduktion til nye forældre og andre interesserede, dels for at give nogle vigtige oplysninger, men
KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Mål og handleplan SFO Højvangskolen
Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene
Mad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig
Skole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt
SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor
Dig og din familie. Skoleår 2011/2012 - Sct Hans Skole, Odense C. Side 1 af 37
Dig og din familie Side 1 af 37 Side 2 af 37 Trivsel og sundhed Side 3 af 37 Side 4 af 37 Sundhed i dagligdagen Side 5 af 37 Din fritid Side 6 af 37 Side 7 af 37 Side 8 af 37 Mad og drikke Side 9 af 37
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...
Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES
Del din viden. Skolelederseminar marts 2015
Del din viden Skolelederseminar marts 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Bevægelse og motion... 2 Den åbne skole... 3 Digitalisering og brug af it i undervisningen... 4 Faglig fordybelse... 5 Målstyret
Ud i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Sukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen
Sukkersheriffens 10 skud om blodsukkerbalancen 1 Blodsukkerbalance er din sundeste chance Ved stabil blodsukkerbalance er indholdet af sukker i blodet næsten konstant. Alle kulhydrater omdannes i fordøjelsessystemet
Vejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole
Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores
Nyhedsbrev nr. 46. Lockout. Afsked. Fra skolen. www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 8. marts 2013
www.norreskov-skolen.dk Nørreskov-Skolen, den 8. marts 2013 Nyhedsbrev nr. 46 Fra skolen Lockout Som det sikkert er de fleste forældre bekendt, har Kommunernes Landsforening varslet lockout af de overenskomstansatte
Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 27. august 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en