Jubilæumsskrift. X 1/9 Club of Denmark. 25 år 2008

Transkript

1 Jubilæumsskrift X 1/9 Club of Denmark 25 år 2008

2 side 2 Jubilæum Klubben er nu nået til et vigtigt punkt i dens tilværelse, nemlig de første 25 år. Dengang var X1/9 eren stadig i produktion og netop overgået fra Fiat til Bertone, der fremstillede de sidste X1/9 ere frem til Flere grå hår, familier med flere medlemmer og en anden form på kroppene af medlemmerne har også sat sine spor, i forhold til for 25 år siden. X1/9 eren nærmer sig veteranstatus og er ved at være den klassiker den altid har fortjent at være, takket være den geniale opbygning og layout. Udviklingen og interessen for X1/9 eren skulle gerne være med til at sikre den fortsatte berettigelse for klubben. Og med en status som klassiker lige rundt om hjørnet, kan vi håbe på at mulighederne for reservedele bliver bedre og flere i fremtiden. Dermed skulle der være grundlag for endnu 25 år i klubben med biler som vi kan få reservedele til. Samtidig vil jeg gerne på bestyrelsens vegne benytte lejligheden til at takke de mange der igennem årene har været med til at gøre arbejdet i klubben muligt både direkte som indirekte. Det gælder ikke mindst de tålmodige familier og bedre halvdele, der igennem årene har sparket på mange dæk. Redaktionens leder I disse tider med internet og mail er der langt mellem klubbens trykte udgivelser, men mange har ytret ønsker om noget der kan læses på sofaen i stedet for foran skærmen. Klubbens Jubilæum er en god anledning til at udgive lidt på tryk, der kan tages frem igen. Også når de næste 25 år er gået, og der forhåbentligt stadig er masser af X1/9-ere på gaden. Vi har valgt blanding af nyt og tidligere offentliggjort stof, så de, der ikke har været med fra start, kan læse lidt om klubbens historie. Mængden af historiske artikler har været stor, men af hensyn til tryk- og portoomkostningerne, har vi måttet begrænse det noget. Flere historiske artikler er samlet i et lille Web-tillæg, der kan hentes fra hjemmesiden. Ligeledes er det muligt at læse og printe dette nummer med farvebilleder fra hjemmesiden. God fornøjelse med læsningen! Redaktøren Tillykke til os alle med de første 25 år med håbet om en spændende og udviklende fremtid for klubben og X1/9 eren. På bestyrelsens vegne, Jan Ryholl Udgivet af X1/9 Club of Denmark september 2008 i anledning af klubbens 25 års jubilæum Redaktør : Willy Andersen Mail : willy@x1-9.dk Storleverandør af artikler : Thomas Damgaard Mail : bertone@toco.dk

3 side 3 Klubbens historie: En klub fødes af Thomas Damgaard (tidligere trykt i X1/9 eren nr ) For første gang lykkedes det, så vidt vides, at samle 7 Fiat X 1/9 ere på samme sted. Begivenheden fandt sted på Mobil-tanken, Nordre Fasanvej 176 i København. Det var et særsyn, at se de X 1/9 ere linet op på tankstationen, og bilerne samlede da også almenhedens bevågenhed. Efter lidt snakken frem og tilbage gik ejerne ind på stationen for at diskutere grundlæggelsen af en X 1/9 klub. Efter en times snak enedes de fremmødte om, at Fiat X 1/9 Club og Denmark var grundlagt som en klub per dags dato, nemlig 17/ X 1/9 ere var samlet til det første træf, hvor Fiat X 1/9 Club of Denmark blev grundlagt. Klubbens historie: fra start til nu af Thomas Damgaard og Jan Ryholl Etableringen X 1/9 Club of Denmark fylder 25 år. Det er et flot jubilæum for en bilklub baseret alene på en model. Hvordan startede klubben? Allerede i 1982 blev det spæde initiativ taget til at etablere en X 1/9-klub. En lille notits i FDMs blad Motor bragte et par X 1/9-ejere sammen. Disse fik sammensat en flyer, som blev udleveret til X 1/9 ere, de mødte på deres vej. Der var således allerede skabt kontakt imellem en håndfuld X 1/9-ejere på Sjælland ved indgangen til Den første flyer med opfordring til at danne en dansk X 1/9 klub Regler og vedtægter blev ikke fastlagt, da det var en for stor mundfuld første gang, men de bliver fastlagt ved et senere møde. Poster til personer bliver ligeledes fastlagt senere, dog blev en redaktion og kasserer nedsat som undertegnede varetager. Resten af sammenkomsten forløb med at se hinanden an og snak om bilerne. Problemer og viden blev udvekslet, samtidig med at de andres biler blev taget i nærmere betragtning. Sidst på mødet dukkede en svensk X 1/9 op på Ndr. Fasanvej, og der blev straks sat efter den i bedste amerikanske biljagtstil. Han blev dog fanget, og præsenteret for Fiat X 1/9 Club of Denmark. Han fik ligeledes nogle løbesedler, så det bliver spændende om han vil kontakte klubben. Efter afslutningen kørte 5 mand i 3 X 1/9 i Foum for at se udstillingen Copenhagen Costum Car Show. Det var afslutningen på en spændende dag. Det store gennembrud for etableringen af klubben kom, da Bildoktoren i BT den 26. august 1983 bragte en opfordring til at etablere en X 1/9-klub. Denne opfordring gav genlyd i hele Danmark, og pludselig indløb der interesse fra X 1/9-ejere i Jylland, Fyn og Sjælland. Interessen gav grundlaget for at indkalde til et stiftende møde. Dette møde fandt sted den 17. september 1983 i København, hvor de fremmødte hurtigt blev enige om, at stifte Fiat X 1/9 Club of Denmark. De første arbejdsopgaver blev uddelt på mødet, og allerede den 29. oktober 1983 kunne der indkaldes til stiftende generalforsamling i Tappernøje med godkendelse af vedtægter, valg af bestyrelse, mv. Interessen for klubben var stor, og allerede i november 1983 talte klubben 20 medlemmer. En ny notits i

4 side 4 Bildoktoren i BT den 23. december 1983, hvor man nu kunne berette at Fiat X 1/9 Club of Denmark var etableret, satte yderligere skub i medlemsfremgangen. Notitsen fra Bildoktoren i BT med opfordringen til at danne en X 1/9-klub. 3 år efter klubbens start passerede medlemstallet 100 medlemmer, Det lykkedes at få god omtale af klubben i Motorblade og aviser, og hurtigt blev kendskabet til klubben stort, også i Norge og Sverige, hvorfra X 1/9-ejere hurtigt knyttede sig til klubben, således at Fiat X 1/9 Club Denmark faktisk var en nordisk X 1/9-klub indtil Swedish X 1/9 Club senere blev dannet. Medlemsbladet Fra starten var medlemsbladet X 1/9 eren rygraden i klubben. Det første medlemsblad blev udgivet før klubben blev grundlagt. Det var lavet som en prøve, og blev uddelt på det stiftende møde i København. Et primitivt blad dengang, men et klenodie i dag. I mange år udkom medlemsbladet hver måned, senere hver anden måned, så kvartalsvis for at ende som en halvårlig udgivelse. Den sidste udgave af X 1/9 eren udkom i vinteren 2001, hvorefter medlemsbladet efter 81 udgivelser blev erstattet af nyhedsbreve og hjemmesiden.

5 side 5 Rabatter Klubben fik hurtigt etableret nogle gode rabataftaler med leverandører af reservedele og fællesindkøb af udstødninger, emblemer, mv., som blev et vigtigt aktiv for klubben. Den internationale forbindelse Fiat X 1/9 Club of Denmark var den første officielle X 1/9-klub i Europa, men fra 1986 og fremefter skød mange X 1/9-klubber op i Europa, og der blev hurtigt dannet et europæisk netværk af X 1/9-klubber og X 1/9-entusiaster. Det satte gang i store internationale X 1/9-træf, hvor den danske klub som den første klub viste vejen med X 1/9- Rodeo i Et træf, der samlede 80 X 1/9 ere fra hele Europa, og kom til at danne skole for X 1/9-træf rundt i Europa. X 1/9 Club of Denmark nåede at afholde 3 X 1/9- Rodeoer i forbindelse med klubbens jubilæer. De europæiske X 1/9-netværk skabte nye tilgange til fællesindkøb af reservedele, bøger, modelbiler, mv., og hver klub fik efterhånden sin egen klubshop. Det var på opfordring og pres fra de europæiske X 1/9-klubber at modelbilfabrikanten producerede den meget smukke skala 1/18 model af Fiat X 1/9. Højdepunktet for alle X 1/9-klubberne var besøget hos Bertone i 1994, hvor over 300 deltagere besøgte både Bertone-fabrikken og designcentret. Også pressen fandt klubbens træf og initiativer spændende, hvor der i de landsdækkende aviser var artikler fra bl.a. X 1/9-Rodeoerne. Selv TV-stationerne fandt klubben interessant og optog indslag til TV2-Fyn og Odense lokal TV. Træf Fra starten af klubben har træf været et af de aktiviteter der har været med til at skabe aktivitet og muligheder for at mødes med øvrige medlemmer af klubben. Der har igennem årene været arrangeret mange forskellige typer af træf af kortere eller længere varighed, med eller uden overnatning. Igennem de senere år har det især været følgende typer af træk der har været arrangeret og gennemført: Stumpemarked Handel med nye og specielt brugte reservedele Grill træf Træf i nordjylland i og omkring Thisted over en weekend, typisk i maj eller juni Årstræf Træf over en weekend, bl.a. afholdt på Langeland Træf tirsdage før sankt hans Med indlagte overraskelser (bl.a. besøg af Lamborghini Diablo) Herudover er der gennemført træf i samarbejde med andre bilmærkeklubber: Gjern Et af de første træf i løbet af en sæson er arrangeret af MG klubben Gavnø I parken på Gavnø Slot er der udstilling af biler i alle aldre Bella Italia Italiener træf der gennemføres på Fyn også i år! Træf i udlandet har der med mellemrum også været interesse og opbakning til at deltage i. Det har primært været træf i landende tæt på Danmark, der har trukket. Senest har der været træf i Sverige, men også i Tyskland og Holland har der været flere deltagere af sted. Tilsvarende har der i forbindelse med klubbens 15 års jubilæum været internationale deltagere fra mange af X1/9 klubberne i Europa. Herudover har der været to meget specielle træf i udlandet. I 1994 var flere medlemmer fra klubben i Italien i forbindelse med X1/9 erens 20 års jubilæum. Tilsvarende var der i 2000 X1/9 World Meeting i Italien, også med besøg i Bertones Design Center, med udstilling af tidlige og senere udgaver af X1/9 eren samt flere andre biler designet af Bertone. Andre væsentlige tiltag i klubben har været etablering af reservedelslagre samt udvikling af kommunikationen. Reservedele Etablering af lager af nye reservedele samt etablering af lager af brugte reservedele overtaget fra X1/9 ejer i Tyskland. Ved en tidligere generalforsamling blev det besluttet at benytte nogle af klubbens midler til indkøb af reservedele, der har generel interesse for medlemmerne og indkøbt til meget konkurrence dygtige priser. Information/kommunikation Kommunikationen har udviklet sig over årene og vi har i de senere år taget flere nye medier i anvendelse til brug for kommunikationen til og imellem medlemmerne. Hjemmesiden, med tilhørende mulighed for . Det er igennem årene blevet udbygget, således at kommunikationen i dag primært er elektronisk, hvilket er med til at spare ressourcer både tidsmæssigt i forbindelse med fremstilling, men også økonomisk med stigende portoudgifter. Seneste tiltag er SMS informationsservice, hvor medlemmerne via mobiltelefon kan modtage en SMS med de seneste nyheder.

6 side 6 Automobilia : X1/9 modelbiler af Thomas Damgaard Blandt hard-core X 1/9-entusiaster er modelbiler af X 1/9 naturligvis en samlerting, og tro mig, selv om der principielt kun findes 2 X 1/9-modeller (en 1300 og en 1500) kan samlingen af modelbiler let overstige 100, hvis man ønsker alle farver og varianter. Allerede tidlig efter X 1/9 erens introduktion kom de første modelbiler af X 1/9. i årene derefter fulgte en strøm af forskellige varianter, specielt i farver og fælge. Så kom perioden i 1980 erne og 1990 erne, hvor det gik i stå med udgivelsen af X 1/9- modeller, men efter at X 1/9 har opnået klassiker-status bliver der igen produceret modelbiler af X 1/9, som kan købes i modelbilforretninger eller på internettet. Der er også produceret særlige bestillingsserier af X 1/9-modelbiler, men de modeller jeg har valgt at beskrive, er modeller i serieproduktion, som kunne købes i legetøjsbutikkerne dengang og nu. Jeg vil i de følgende beskrive en række X 1/9-modelbiler ud fra skalaforhold i stigende rækkefølge. Skala ca. 1/87 Skala 1/87 eller HO-skala er den skala, der typisk anvendes til modeltog. I denne kategori findes nogle få versioner. Herpa er en HO-model til modeljernbaner, og kan fortsat købes. Det er en meget flot model, der indtil videre er udgivet i 3 farver model fra Autosculpt Japansk Abarth-model skala 1/87 Herpa skala 1/87 Skala 1/59 og 1/64 (tændstikbiler) Denne kategori kendes også som tændstiksbiler eller Matchboxbiler, fordi æsken typisk havde størrelse af en tændstiksæske. I denne kategori findes rigtigt mange forskellige modeludgiver af X 1/9. Den mest udbredte er CORGI model i skala 1/59, som er lavet i mange farvevarianter. Japanske TOMICA har lavet nogle meget smukke modeller af en 1300-model med USAkofangere i skala 159, mens PLAYART har lavet i X 1/9 Corsa-model i skala 1/59 Andre producenter fra bl.a. Hong Kong har lavet udgaver af 1300 USA-modellen med pull-back optræk. DANYWHEELS, PKW, MOTOMAX og MINI SEDAN er andre producenter af X 1/9-modeller i skala 1/64.

7 side 7 Playart Corsa-model skala 1/59 Corgi X 1/ skala 1/59 Et udvalg af Corgi skala 1/59-modeller Tomica X 1/ skala 1/59 Hong Kong-modeller skala 1/64 MiniCar med pull-back-optræk Skala 1/43 (Tekno-størrelsen) Skala 1/43 er kendt som Tekno-størrelsen, og er det mest udbredte skalaforhold til modelbiler. Her finder vi NOREV, med en stor variation af farver. De tidligere modeller fra NOREV var af plastik, mens de senere var af metal. NOREV har også begået en X 1/9 Abarth Model. Indtil MINICHAMPS kom med deres X 1/9-model ved årtusindeskiftet var modellen fra SOIDO klart den flotteste X 1/9-Model i skala 1/43. VEREM er en variation over Solido-modellen. En spændende og ekstrem flot variant er X 1/9 Dallara-modellen fra DANDY, i nogle tilfælde med en kører bag rattet. Også italienske MICHELLE CONTI præsterede en flot X 1/9 Abarth-model som metalbyggesæt. Når vi er vi racerudgaverne har franske AUTO CREATION begået en flot Dallara-model som resin-byggesæt. I samme materiale har italienske ARENA MODELLI udgivet Dallara-modller og BARNINI har udgivet en Abarth-model som byggesæt. Japanske HOLLY har udgivet en Dallara med optræk. Hollandske AUTODrOME producerede i en miniserie metalbyggesæt af både 1300 og 1500-modellen. PLAYART har også udgivet sin Corsa-model i skala 1/43 MINICHAMPS laver klart den flotteste modelbil af X 1/9, og har udgivet 4 varianter, bl.a. en 1300 Serie Speciale. MINICHAMPS-modellerne har den finesse, at taget kan afmonteres. MINICHAMPS-modellerne er stadig i handel. Det samme gælder modellerne fra SCHUCO og EDISON, som faktisk er nye modeller på markedet og udmærker sig ved at have åbent tag. Samling af Novev skala 1/43 Fiat X 1/9 Abarth fra Norev Fiat X 1/9 Corsa fra Playart

8 side 8 Solido skala 1/43 Solido med trailer og motorcykel Autodrome 1500-model Serie Speciale fra MiniChamps Fiat X 1/9 fra Edison Fiat X 1/9 fra Schuco Michelle Conti Abarth-model Dallara-modeller fra Dandy AutoCreation Dallara-model Skala 1/36 Her er det igen CORGIs model, der er mest kendt. Både som single-model og med racerbåd. De fleste af CORGIs modeller er derfor med anhængertræk, men det findes enkelte af de første, som er uden træk. Denne store CORGI model er den mest udbredte X 1/9-modelbil og blev solgt lystigt fra legetøjsbutikker og supermarkeder i 1970érne og 1980 erne. Brasilianske KIKO og engelske ST. MICHAEL er variationer over Corgi-modellen. En australsk producent lavede et lexan-karrosseri i ca. skala 1/32 til at bygge en slot car-racer af. Corgi skala 1/36 Corgi med powerboat Brasilianske KIKO skala 1/36 Skala 1/20 Japanske BANDAI udgav plastikbyggesæt af X 1/9 i 2 udgaver. En gadeversion og en Abarth-version. Nogle af modellerne havde elektromotor, og blev også udgivet under producentnavnet ENTEX. Disse skala 1/20-modleller er de mest eftertragtede og dyre modeller blandt samlere. En komplet usamlet model fra BANDAI løber let op i kr. på internetauktionerne.

9 side 9 Bandai plastikbyggesæt i skala 1/20 Bandai iabarth-modellen Samlede Bandai-modeller Skala 1/18 Da skala 1/18-modelbiler holdt deres populære indtog på markedet i 1980 erne skreg alle vi entusiaster efter en X 1/9-model. Der skulle gå mange år før vi fik den, og vi fik den kun fordi den blev bestilt direkte hos MINICHAMPS. Den tyske X 1/9- Klub stillede en næsten ny Fiat X 1/9 årgang 1975 til rådighed for MINICHAMPS, som lavede sine tegninger ud fra denne originalmodel. Dette var således også klimaks for X 1/9-modelbiler og er ikke overgået siden. MINICHAMPS har udgivet 3 farvevarianter af X 1/9-modellen Den mest detaljeret X 1/9 til dato. MiniChamps 1/18. Den er foreløbig udkommet i 3 farver. Større end skala 1/18 Der er faktisk lavet modeller af X 1/9 større end skala 1/18. GRAUNPNER udsendte i 1980 erne en fjernstyret model med brændstofmotor i skala 1/12. En model med stor samlerværdi og næsten umulig at opdrive. Et hollandsk firma producerede et X 1/9-karrosseri i ca. skala 1/10 i både 1300 og 1500-modellen. Graupner fjernstyret X 1/9 skala 1/12 Karrosseri i skala 1/10 fra Holland

10 side 10 Modelhistorie af Thomas Damgaard Bertone Runabout, der blev præsenteret på Torino-udstillingen i 1969 er prototypen for og stamfaderen til senere X 1/9- modeller. Det endelige design i Fiat X 1/9 ses tydeligt i Bertone Runabout, der teknisk også var udstyret med en tværstillet centemotor. Runabout er som alle Bertones prototyper fuldt funktionsdygtig. Bertone Runabout 1969 I den almene opfattelse findes der 2 X 1/9-variationer. En 1300-model og en 1500-model. Virkeligheden er mere nuanceret, og faktisk findes der 13 officielle serier af X 1/9 plus en del prototyper og specialmodeller. Nedenfor er produktionsserierne for X 1/9 angivet: Type Produktionstid Model A serie X 1/ HK B serie X 1/ HK Serie Speciale C serie X 1/ HL Lido D serie X1/ HK 1.serie E serie X 1/ HK 2. serie ZFA F serie X 1/ IN serie G serie X 1/ VS serie H serie X 1/ S serie I serie X 1/ N 84 S J serie X 1/ med 185/60-dæk K serie X 1/ HK med katalysator L serie X 1/ HK serie Sunshine M serie X 1/ HK serie Grand Finale Fiat X 1/ serie A Fiat X 1/9 1300US 1974 serie A Fiat X 1/ Serie Speciale serie B Fiat X 1/9 Lido 1978 serie C Fiat X 1/9 Five Speed 1978 serie D Fiat X 1/ serie E Bertone X 1/9 IN 1982 serie F Bertone X 1/9 VS 1985 srie G Bertone Grand Finale 1989 serie M Italieneres force er kreativitet og design, hvorimod administration og bogholderi er mindre prioriteret. Derfor har det alle dage været svært at få fakta om produktionstal, stelnumre, mv. Nedenstående oversigt over produktionen af X 1/9 mener vi er pålidelig, dog har vi kun medtaget produktionstal frem til 1982, da produktionen lå hos Fiat. Efter Bertones overtagelse af produktionen bliver oplysningerne mere upålidelige.

11 side 11 År (stel)chassisnummer Produktionstal Type as as A as as A as as A as as A as as A as as B as as B+C as as B+C as as D as as D as as E as as E as as E as as E Af de mere kuriøse officielle modeller er racerudgaverne Abarth og Dallara, der dog er bygget på basis af gadeversionen, og chassisnumrene derfor ligger inden for ovennævnte oversigt. Fiat X 1/9 Abarth var udtænkt som Fiats våben i kampen om verdensmesterskabet i rally, og skulle afløse den ældre men succesfulde Fiat 124 Abarth. Fiat X 1/9 Abarth var hurtig og succesfuld, og vandt enkelte løb, hvor den stillede op som prototype, men Fiat endte med at vælge Fiat 131 Abarth som deres rallyvåben, og Fiat X 1/9 gik i glemslen efter en produktion på 5 modeller. Senere sammenligningstest mellem Fiat 124 Abarth, Fiat 131 Abarth og Fiat X 1/9 Abarth viste, at X 1/9 Abarth var klart hurtigst af dem alle, endda kunne den køre lige op med Lancia Stratos. Dallara-modellen var en baneracer som Bertone designede og Gianpaolo Dallara udviklede. De første prototyper var allerede klar i 1973, og mellem 1974 og 1978 blev der bygget 30 Dallara-modeller, som blev solgt til private racerkørere. Fiat X 1/9 Abarth 1974 Fiat X 1/9 Dallara 1973 Bertone har et datterselskab SOCAR, som star for produktion og salg af reservedele til X 1/9. I dette regi blev udviklet nogle Sport Kit, som gik under betegnelsen Corsa Kit, og som blev solgt som særlige udstyrsmodellen Corsa-modellen fra 1975 har ændrede sæder, rat, fælge og hækspoiler, og 1500 Corsa-modellen fra 1988 har et omfattende spoilersæt. Fiat X 1/9 Corsa 1975 Bertone X 1/9 Kit Sport Pack Socar prototyper eller udviklingsmodeller fra Bertone. X 1/9 2+2 var et forsøg på at lave en lillebror til Ferrari 308 Dino, men modellen blev ikke en design-succes, og det blev kun til denne ene model. Et forsøg på at lave en efterfølger til X 1/9 er X 1/10 fra En model, Bertone selv ikke var så stolt af, så den kom aldrig videre end til denne prototype. X 1/9 GT Cabrio fra 1981 var et seriøst og smukt forsøg på at skabe en fuld-carbiolet-model af X 1/9. Bertone producerede er par stykker, men den kom for sent, da X 1/9s dage i 1988 var talte, og den var på vej ud af markedet.

12 side 12 Fiat X 1/ Fiat X 1/ Bertone X 1/9 GT Cabrio 1988 I 1988 producerede Bertone i samarbejde med det canadiske firma Alcan en X 1/9 helt i aluminium. Med dette materiale opnåede Bertone en vægtbesparelse på 30%. Produktionen af denne specielle model blev til 5 stk. Bertone X 1/9 ASV 1988 En vild X1/9-er fra Tyskland med Ferrari-top Udstillet på Tecno Classica Essen Messen der holdes hvert forår er et besøg værd. Den tyske X1/9 klub plejer at have en stand.

13 side eller 1500 : Hvilken er bedst eller hvad er forskellen? af Brian Thompson (The Official Magazine of X 1/9 Owners Club, no ) Oversat til dansk af Henrik Thuesen ( X 1/9 eren nr. 78, ) Et spørgsmål der møder mig gang på gang specielt fra kommende X 1/9-ejere er; Skal jeg vælge en 1300 eller 1500?. Mit svar er vælg den du bedst kan lide. Selvfølgelig er der forskel på de 2 modeller, men det er efter min mening kun marginale forskelle. Jeg har kørt 1300-model i 4 år og 1500-model i 12 år, og jeg oplever ikke den store forskel. De har begge stort set de samme fordele og ulemper. Der skal arbejdes lidt hårdere med 1300-modellen, men jeg oplever ikke den er specielt langsommere end 1500-modellen. Det hele beror på en smagssag. Bertone har jo designet begge modeller, så afgørelsen om det skal være små eller store kofangere må være op til den enkelte. Når man taler om totaloplevelse er der større forskel mellem en Bertone X 1/9 og Fiat X 1/9 end der er mellem en 1300-model og 1500 model fra årene En Bertone X 1/9 ( ) har benzinindsprøjtningsmotor, læderinteriør, El-ruder, bedre bagagerumsisolering, isoleret tag, tykke tæpper og forbedrede kontakter. Jeg havde fornøjelsen i 1988 at prøvekøre en fabriksny Bertone X 1/9 i Holland, og her oplevede jeg en reel forskel i forhold til min egen Fiat X 1/ fra Men af de X 1/ og 1500-modeller vi har at vælge imellem herhjemme vil man ikke opleve den store forskel. Find det pæneste eksemplar uanset model og lav de forbedringer der passer til dig, så har du den bedste X 1/9. For at illustrere forskellen mellem en 1300 og 1500 bringer vi her en gammel artikel fra 1985, hvor man i den engelske X 1/9 Owners Club har gjort sig nogle betragtninger om forskellen mellem en 1300 og Mange der hverken har ejet eller kørt begge versioner af X 1/9 har ofte undret sig over hvilken en, der er den bedste. Svaret er ganske enkelt: hverken den ene eller den anden. Begge har fordele og ulemper i forhold til hinanden og nogle af forskellene er alene en smagssag. Den klart vigtigste fordel for 1500 eren er hestekræfterne; 12 HK (eller 10 HK, hvis man ejer en ældre 1300-model ) giver en forskel, men ikke så meget som man kunne forestille sig eren er ca. 150 kg. tungere, hvilket ophæver nogle af disse 12 HK. Hvad 1500 eren endvidere har, er ekstra væsker (39 kg. mod 32 kg.). I praksis betyder de ekstra heste, at det ikke er nødvendigt at anvende så mange omdrejninger hos 1500 eren for at opretholde hurtig acceleration. Hvor køreren skal bruge hver eneste af de 6500 omdrejninger vil 1500-køreren opdage, at omdrejninger vil være tilstrækkeligt til at holde samme hastighed. Dette betyder mindre slid på motoren og mindre støj. Begge dele til gavn for ejeren eren har foruden 10 km/t mere i tophastighed i 5. gear (et gear som 1300 eren for øvrigt ikke har). På en lang tur fra England til Skotland og tilbage igen med en 1500 fulgt af en 1300 kunne det konstateres, at hvis køreren var villig til at holde motoren på de høje omdrejninger, og som følge deraf arbejde meget hårdt, var det muligt at følge 1500 eren uden de store problemer for 90% af tidens vedkommende. Da man helst skal undgå motorvejen i X 1/9, så er 1500 erens fordele tilsvarende mindre. Andre fordele ved 1500 eren?. Ja det ses tydeligt, at jo nyere bilen er desto færre problemer er der med rust og som følge deraf er det lettere for den der køber en brugt X 1/9 at finde en sund 1500 end en Alle 1300 erne er nu mindst 7-8 år gamle og sikkert er det, at 1500 har vist sig at være en del bedre bygget. Kofangerne på 1500-modellen er selvfølgelige stærkere end dem på 1300-modellen, og det er i sig selv en betydelig fordel. Udseende er naturligvis kun en smagssag, men de fleste synes at foretrække udseendet af de mindre kofangere. For den, der ejer en lille garage, er de ekstra 12,5 cm. i længden, som skyldes 1500-kofangere en ulempe. Det skal dog bemærkes, at kofangerne på 1500-modellen er egnede til at sidde på eller til at sætte en kop te på, når man er på skovtur. Gearkassen med de 5 gear er selvfølgelig en fordel med hensyn til at sænke omdrejningerne, når man er på langfart, men selvom den 128-baserede motor i 1300-modellen i sagens natur er mere økonomisk end den Ritmo-baserede motor i modellen er der ikke megen forskel i benzinforbruget. Motorslid skulle være mindre på 1500 eren som følge af de lave omdrejninger, selvom der kan gå flere år inden det kan konstateres eren har et ur, som ikke er i 1300 eren. Dette er en sikkerhedsegenskab, idet køreren af 1500 eren ikke behøver at fjerne blikket fra vejen ret meget for at kikke på uret. Der er også et handskerum i 1500 eren, men det er meget lille og indholdet har en tendens til at glide rundt. Lommen i fodhøjde i 1300 eren er mere praktisk i denne henseende. Intervalviskeren på 1500 eren er noget 1300 eren burde have haft, idet selv ældre Fiat-modeller har været forsynet med disse til trods for at de har været betydelig billigere. Varme- og ventilationssystemet er bedre i 1500 eren end i 1300 eren. Enhver 1500-ejer, der er tosset nok til at ryge i bilen, har sikkert været lettet over at opdage at askebægeret i deres bil er en del større end det i 1300 eren eren har et kabinet til radio. Det bedste sted for en radio/kassetteafspiller i en 1300 er selvfølgelig på midten af instrumentbrættet (hvor det er nødvendigt at lave plads). Vi har dog set den placeret på så usandsynlige steder som ved førerens fødder eller mellem sæderne bagerst.

14 side og 1500 set forfra. Bemærk forskellen på frontspoileren har en stor gummifrontspoiler, og 1500 en mindre plastikfrontspoiler 1500 eren havde ingen sidestriber. Om dette er en fordel beror alene på ens smag. Der er imidlertid mange, der foretrækker X 1/9 eren uden dem. De fleste 1500 ere har øjensynligt en bedre gearudveksling end 1300 eren, selvom dette kan variere fra bil til bil. Fiat-gear-udvekslingen er generel ikke speciel god, men en enkelt justering under bilen forbedrer i mange tilfælde forholdet. Vindstøjen varierer også betydeligt fra den ene X 1/9 til den anden, men generelt set er 1500 erem den bedste af de 2 i denne henseende. Enhver ejer af en 1300-model, der ønsker at forbedre dette problem må prøve at tilpasse de sorte plastik trekanthjørner, som findes til den trekantede rude på 1500-modellen. De er meget billige, og kan ofte afhjælpe problemerne drastisk. Alt i alt er der meget lidt plads til at læne sæderne tilbage. I 1500 er der taget højde for dette problem, hvad kun de nyeste 1300 ere gør. Det er muligt at efterlade 1500 eren parkeret med sidelysene tændt, men med vippelygterne nede, hvad der ikke er muligt for 1300 eren (Der er dog designet et system, der løser dette problem, dvs. at der køres både med vippelygterne nede og sidelysene tændt). Fordele hos 1300 eren fremfor 1500 eren? En ting, der generelt ikke er kendt er, at der er forskel i den bagerste affjedring, hvilket resulterer i, at 1300 eren er ca. 2-3 cm. lavere bagtil end 1500 eren. Forskellen under kørslen er vel næppe mærkbar eren forekommer at have bedre vejgreb end 1500 eren (under forudsætning af, at begge er udstyret med standardhjul) eren har ikke helt så godt et vejgreb, men den er mere forudsigelig ved grænsen til at skride ud eren skrider mere pludseligt, men grænsen er så meget højere eren blev derfor bygget til at være mere sikker i hænderne på den almindelige ejer, og især for det amerikanske marked. På grund af den højere motor/gearkasse og ventilationssystem er det nødvendigt at have en større motorhjælm på 1500 eren. Den har et forhøjet trin til bagagerummet, hvorimod 1300 eren er næsten helt flad. Igen en smagssag, men mange synes at foretrække det flade udseende af 1300 erens bagagerum erens motorhjelm kan også stilles helt lodret, hvilket resulterer i, at det er nemmere at komme til motoren. En facilitet, der ikke findes på 1500 eren. Stofsæderne i 1300 eren er meget mere komfortable, når det er varmt (eller koldt) end plastiksæderne i 1500 eren. Når man spørger hvorfor man skiftede fra stof til plastik udtalte Fiat i England, at det var på grund af, at det var lettere at tørre plastiksæderne, hvis bilen havde stået uden tag i regnvejr. Måske har nogle ejere været ude for noget sådant, men man må gå ud fra, at de fleste er fornuftige nok til ikke at efterlade deres X 1/9 parkeret i ret lang tid med taget afmonteret, om ikke andet så bare på grund af risiko for tyveri og 1500 set bagfra. Her er optisk den største forskel med kofangere og motorklap. Hvilken der er pænest er en smagssag.

15 side motoren må siges at være en lille smule mindre støjende end 1500 erens (forudsat samme omdrejningstal), og den har mere turbine kvalitet (forudsat en god helbredstilstand ) eren synes også lettere at give gas selvom begge modeller sagtens kunne passere 7000 omdrejninger, hvis de presses så hårdt (ikke anbefalelsesværdigt). Om en automatchoker er en fordel er tvivlsomt eren har en; 1300 eren har ikke. Det er meget bedre at have total kontrol over ens motor end at have en mekanisk anordning, som fortæller en, hvad der er nødvendigt, og af den grund er den manuelle choker at foretrække. Hvis en X 1/9- ejer ikke kan huske at trykke chokeren ind, så er det intet håb for nogen af os. Instrumenterne i 1300 eren er placeret på afstand af føreren, hvilket betyder at flere kørere kan se flere af dem end i 1500 eren. For så vidt angår instrumentbrættet i passagersiden i 1300 eren er dette også placeret på afstand, hvilket skaber en fornemmelse af mere plads. Kabinen i 1300-modellen Kabinen i 1500-modellen Sæderne i 1300 eren er ca. en tomme lavere og giver derfor mere plads i højden. Endvidere har de 1300 ere, der ikke har rullesikkerhedsseler en tomme eller to mere plads, idet sæderne kan gå helt tilbage mod endevæggen. Næsten alle 1500-modellerne er forsynet med rullesikkerhedsseler, som har en mekanisme på gulvet bagved sædet, som indskrænker den nødvendige ekstra benplads, som høje kørere behøver erne ( ) var forsynet med tågelygter foran som standard. Dette var 1500-modellerne ikke eren ( ) har en gummifrontspoiler i modsætning til 1500 eren, som har en af plastik. Gummikofangere er naturligvis fleksible, hvis man uheldigvis skulle ramme en forhindring. Kontakterne i 1300 eren til vippelygterne er større og lettere at betjene end Ritmo-kontakterne i 1500 eren. Denne liste er ikke ment som en komplet liste over enhver forskel mellem 1300 eren og 1500 eren. Der er dog nævnt nok punkter her til at vise, at der er en større forskel end de fleste tror. Annonce : Brug vores sponsorer

16 side 16 Test : Motorjournalen nr 1, 1973 Af: Mogens H. Damkier Gengivet i X 1/9 nr. 75, I strålende sol ad Siciliens snoede bjergveje som hvert år benyttes til det berømte landevejsløb Targa Florio, har vi prøvet den nye sensationelle sportsvogn Fiat X 1/9. Den var ment som en Fiat 128 Spider, men har fået den noget kryptiske betegnelse på grund af sin spændende konstruktion med motoren umiddelbart foran bagakslen. Et lille mesterværk både med hensyn til udseende, indretning og køreegenskaber. Bertone har tegnet det elegante karrosseri og bygger også vognene med en produktion på pr. år. Prisen er måske det mest sensationelle: ca kr. med det nuværende prisniveau i Danmark FIAT har gjort et kunststykke: Den nye sportsvogn X 1/9 er en Drømmebil til hverdagspris Det har næppe været den fremskredne årstid alene, der inspirerede Fiat til at præsentere sin nye spiderversion af Fiat 128 på Sicilien. Den valgte prøvestrækning var nemlig Madonieruten til Targa Florio, og skønt den er afkortet til ca. 70 km med det mest barske skåret fra, er det stadig en af de mest snoede og vanskelige skrækninger, man kan forestille sig. Fiat X 1/9, som nyheden kaldes, er netop skræddersyet til sådanne forhold Endnu engang må jeg konstatere, at de motorer, der har fået en ekstra kærlig hånd på fabrikken, går omtrent som turbiner helt uden vibrationer og mislyde. Gearskiftet er let og præcist, styringen sker med små bevægelser i håndleddene, og bremserne virker overbevisende. I nogle tunneler tænder jeg lyset uden synligt resultat og begynder så småt at blive halvarrig over, at en så vigtig detalje ikke er i orden, indtil vippelygternes eksistens rinder mig i hu med en kontakt til venstre på forpanelet vippes forlygterne op og ned. Vi starter med et stykke motorvej, og vi kan fastslå, at retningsstabiliteten er god blæst er der ikke, og indtil videre må vi så stole på forsikringen om, at sidevind næsten ikke mærkes i vognen. Tophastigheden på 170 km/t er også hjemme, og den opgivne accelerationstid på 18,5 sekunder for meter kan vi sige god for. Vi sammenligner vogne med taget på og vogne i åben tilstand, hvilket kun giver minimal forskel i accelerationstiderne for en stående kilometer, hvorimod tophastigheden går næsten 10 km/t ned, når taget er pillet af vognen. Den kan simpelhen det hele Det sagen egentlig drejer sig om er den snoede strækning over Madonie-banen og bevar mig vel, hvor er det en fornøjelse at køre vognen her. Sporsikkerheden er faktisk imponerende og styrefølsomheden er et godt stykke ud over det almindelige. En gang imellem møder man et skilt, der kundgør et vinkelret knæk på vejen forude, og det varer lidt, inden man opdager, at der ikke er tale om 90 grader, men derimod om 180 grader. Nå ja, der er selvfølgelig ikke andet at gøre end at styre igennem - en gang imellem tænker man ved sig selv: Så kom vi ellers nogenting rundt her. Sæderne giver ikke nogen imponerende sidestøtte, og ofte må man have albuen som støtte mod siden af ryglænet. Trods de voldsomme sidekræfter er der kun minimal krængning og styretøjet er under alle forhold legende let, helt præcist og med neutral styring. Da man ikke råder over noget enormt drejningsmoment, kan man ikke uden videre provokere en bagvognsudskridning på tør vej i et snævert sving og fuldtræk i andet gear lader det sig gøre. Et enkelt sted var vejen fedtet, og der kunne man fornemme, hvor varsomt man skal behandle denne levende vogn i glat føre. Uden overdrivelse kan man sige at det var en forrygende køretur, men vi prøvede

17 side 17 naturligvis også promenadekørsel og almindelig landevejskørsel. Det kunne konstateres, at der kun ved meget lave hastigheder kunne optræde en rumlende hjulstøj i vognen, men ved alle normale kørehastigheder var der tale om et lavt støjniveau når taget er løftet af, optræder der naturligvis vindstøj. Motor mellem hjulene Fiat har altid haft forskellige sportsvogne på programmet, og X 1/9 hører til disse. Den noget usædvanlige typebetegnelse stammer fra projektet, og man kalder den ikke 128 Sport eller Spider, fordi den på et meget væsentligt punkt afviger fra de øvrige modeller i 128-serien. Der er nemlig tale om en tværstillet centralmotor og følgelig baghjulstræk. Ved det første blik på en snittegning må man uvægerligt forestille sig en temmelig sidevindsfølsom vogn, da man ikke kan lade være med at drage visse sammenligninger med NSU, der også benytter en fire-cylindret tværstillet rækkemotor ved bagakslen. På NSU sidder motoren ganske vist lige bag akslen og hælder ind over denne, medens motoren sidder lige foran bagakslen på Fiat en. I X 1/9 har man søgt at samle de tunge dele indenfor akslerne benzintank og reservehjul ligger mellem ryglænet på de to sæder og motorrummet, og sæderne ligger midt mellem akslerne med den virkning, at en passager ved siden af føreren kun ændrer vægtfordelingen med 1%. Da akselafstanden tilmed er ret beskeden, skal man ikke have den helt store erfaring for at regne ud, at man har med en meget styrefølsom vogn at gøre. Bagsiden af medaljen fortæller, at man skal passe på udskridning på fedtet vej, da vogne af denne type snurrer temmelig hurtigt rundt. For at imødekomme sådanne snurreture er styretøjet hurtigvirkende. Inden vi drager af sted kan vi lige fastslå at motoren har samme tuningsgrad som i 128 Coupé med max. 75 hk DIN ved o/m, der er McPherson ophæng og skivebremser ved både for og baghjul og lidt andre udvekslingsforhold i fire-trins gearkassen. Karrosseriet fremstilles hos Bertone. Mellem vindspejlet og en kraftig styrtbøjle er det aftagelige tag fremstillet af plastic, og man kan altså køre i en åben eller lukket vogn efter ønske. Ved rundspørge mellem forskellige kørere fandt vi ud af, at targaarrangementet egentlig ikke var beregnet for personer med en højde over 180 cm., da man så mærkede fartvinden i pande og nakke. Der var også i vognens indre taget hensyn til personer med mere beskedne mål for mit vedkommende var instrumenterne skjult af ratkransen. Udsynet var derimod godt, og kun ved udkørsel på anden vej i en spids vinkel, kunne den døde vinkel skråt bagud virke generende stor. Motoren har samme specifikationer som den motor, der anvendes i 128 Coupé, men drejningsmomentet er blevet forbedret lidt gennem brug af en anden karburator og andet udblæsningssystem. Af hensyn til motorens placering er strømfordeleren flyttet op i direkte forlængelse af den overliggende knastaksel. Raffineret teknik Oprindeligt havde man tænkt sig at benytte nøjagtig samme hjulophæng for og bag, men det gik ikke man måtte i det mindste foretage en ændring ved baghjulene, for at opnå den ønskede styregeometri. Som det fremgår af skitserne, er det en McPherson konstruktion med fjederbenet boltet til hjulkonsollen og med den tværliggende triangelarm koblet til hjulkonsollen med et kugleled. Fra hjulkonsollen går en bagudrettet arm, der er hængslet til en tværstillet arm med sin anden lejring i den bagerste del af triangelarmen. Den tværstillede arm har gevindskåret justeringsmulighed til indstilling af baghjulenes spidsning. Med dette system får man meget beskedne cambervariationer under affjedringen og baghjulenes stilling under krængning i sving bidrager til den ensartede styring.

18 side 18 Vægtfordelingen med en person i vognen er 42% på forhjulene og 58% på baghjulene. Med fuld belastning bestående af to personer og bagage både i forreste og bagerste bagagerum er der 43% på forhjulene. Vognens egenvægt er 880 kg. køreklar, og den tilladte nyttelast er 200 kg. Radiatoren til kølesystemet ligger foran i vognen, og der benyttes naturligvis en termostatstyret elektrisk ventilator. Foran på vognen under luftindtaget sidder en spoiler, der skal forhindre at forvognen løfter sig ved de større hastigheder. Selvfølgelig er det en såkaldt egoistvogn med plads til kun to personer, men det er både en hyggelig og fornøjelig bil, og under normale betingelser også en sikker bil. På glat vej skal man være ekstra forsigtig, men jeg tror nu også den er til at tumle på en vintervej, blot man ikke bærer sig tåbeligt ad. Ifølge de italienske priser skulle prisen i Danmark også ligge mellem 128 Coupé og 124 Coupé, formentlig ca kr. De første rygter : Fra Bilen og Båden januar 1972

19 side 19 Medlemsundersøgelse Af Willy Andersen Bestyrelsen har i foråret gennemført en lille medlemsundersøgelse v.h.a. et spørgeskema på hjemmesiden. Selv om vi havde reklameret på SMS og udlovet præmie havde kun 19 medlemmer fundet vej til spørgeskemaet. Positivt er det dog at hele 5 nye medlemmer gav deres mening til kende. Tue Schultz var ikke kun hurtigst til at svare, men også den heldige vinder af den udlovede vinpræmie. 19 besvarelser er ikke meget at lave statistik på, men her er alligevel lidt : 90 % skruer selv Lørdag og søndag er foretrukne dage til aktiviteter 63 % vil hjælpe med at arrangere aktiviteter 90 % vil køre 200 km for at deltage i aktiviteter 50 % besøger hjemmesiden mindst en gang om ugen Hjemmesiden får megen ros 90 % er tilfredse med SMS-Servicen 36 % læser debatforum ugentligt Der efterlyses flere garagemøder 37 % vil gerne køre til træf i udlandet Teknik : Lygtemotorer af Willy Andersen Lygter der ikke kører op og ned er et velkendt problem for X1/9-ejere. Hvis fejlen ikke er mekanisk, men ligger i selve lygtemotoren, så fortvivl ikke, det behøver ikke at koste en ny lygtemotor. Check først stikkene til lygtemotoren. Hvis de har forbindelse og sikringerne er ok, så gå videre På motoren sidder 2 dioder, der typisk er årsag til manglende funktion. Hvis man selv er god med en loddekolbe eller kender en der er, er det en meget simpel operation at udskifte disse. Ihvertfald hvis man ser bort bøvlet med at pille motoren ud og sætte den i igen. Som alle andre eldele til italienske biler kommer lygtemotorer også i adskillige udgaver, så den ser ikke nødvendigvis ud som på nedenstående billede. Umiddelbart giver undersøgelsen ikke anledning til større ændringer af aktiviteter, og den lave svarprocent kunne jo tyde på at de fleste medlemmer er tilfredse med klubben. Bestyrelsen vil selvfølgelig arbejde videre med de input vi har fået. Det er ikke sikkert det er muligt at aflæse på dioderne hvad det er for en type, men udskift dem med en type 1N5408 eller lignende, der kan købes i enhver elekronikhobbyforretning for småpenge. Husk den streg der er i den ene ende af dioderne skal vende samme vej, som på dem der afmonteres. Reservedele Garagemøder er populære Her marts 08 Husk, hvis du mangler reservedele, så check først hjemmesiden, hvor der findes både nye og brugte dele.

20 side 20 Teknik : Hvad gør man når man mangler pladedele? Af Willy Andersen Tips En profilskabelon er uundværlig, når man skal tage mål til kurvede pladedele. Fås for under 30 kr i Biltema. Mange sliddele kan stadig fås, men når det kommer til karosseridele opdager man hurtigt, at enten kan delene ikke skaffes eller også er de rasende dyre. Hvad gør man så? Nogle skære brugte dele fra skrottede X1/9-ere, men da de som regel ruster de samme steder alle sammen er det sjældent vejen frem. Andre tager et stk. karroseriplade og går i gang med at forme sine egne dele. Mesterværket herunder er fremstillet af Kim Simonsen. Tanken med indlægget er ser selvfølgelig ikke at være en komplet vejledning, men at inspirere dem, der måtte være gået i stå pga mangel eller pris på pladedele, til at komme videre, så vi kan få alle X1/9-ere på gaden. For dem der vil læse mere om pladearbejde har det tyske blad Oldtimer markt nogle temanumre (Sonderheft). Bl.a. nummer 19 Karosserie Arbeiten, der er fyldt med tips og billeder. Indeholder bl.a et lille svejsekursus, fremstilling af pladedele, fortinning m.m.m. Se Det har kostet en god portion tid og tålmodighed. Og samtidig springer Kim ikke over hvor gærdet er lavest og bruger plastikpadding til samlingerne. De bliver fortinnet på gammeldags maner. Det sikrer helt vandtætte samlinger. Efterfølgende er emnet glasblæst og metalliseret Med god tid og tålmodighed er det midterste af fronten forholdsvis nemt at gå til. Med lidt måleværktøj, lidt håndværktøj og et par hjemmelavede træskabeloner kan man fremstille en næsten original frontspoiler. Husk! Du er altid velkommen til selv at tage initiativ til X1/9- arrangementer. Det kunne være træf, hvor du ønsker at følges med andre X1/9-ere, besøg i din garage eller?? Bestyrelsen er behjælpelige med SMS-invitationer m.m. Øst-kontakt : willy@x1-9.dk Vest-kontakt kasserer@x1-9.dk Hvis du er i god tid kan der også lægges invitationer på hjemmesiden.

21 side 21 Bøger m.m. med X1/9 af Willy Andersen Der findes meget læsestof med X1/9. bøger brochurer artikler i motorblade Noget kan købes nyt på nettet eller hos de firmaer der handler med motorlitteratur. Andet må man ud og finde mere eller mindre brugt på steder som stumpemarkeder, almindelige loppemarkeder eller Den Blå Avis. A COLLECTORS GUIDE FIATX1/9 Forfatter : Phil Ward Forlag : Motor Racing Publications Ltd ISBN : Antal sider : 128 Sprog : Engelsk Bogen indeholder masser af information om X1/9-eren. Både om prototyper, gadebiler og racermodeller. Der er billeder på de fleste sider, både i farve og s/h. Afsnit om reparation, tekniske specifikationer og tuning mangler heller ikke. Nedenstående er blot et lille udvalg af det der findes. FIAT X1/9 GOLD PORTFOLIO Forfatter : R.M. Clarke Forlag : Brooklands Books Ltd ISBN : Antal sider : 172 Sprog : Engelsk Bogen er en samling af 48 artikler fra engelske bilblade, der har været trykt i perioden fra 1973 til Der er masser af billeder, men desværre kun i s/h. Der er masser af data og testkørsler, bl.a. bl.a. testes X1/9- eren imod Ferrari 308GTB, Toyota MR2 og Triumph TR7. BILÅRBOGEN 1973 Forfatter : Mogens A. Stærmose Forlag : Carlsen if ISBN : Antal sider : 64, heraf får X1/9 eren hele 2 sider Sprog : Dansk Overskriften er Smuk center-motor-vogn fra Fiat Bilmagasinet Maj 2007 Forlag : Benjamin Journalist : John Sørensen Sider X1/9 : 4 Artiklen er med masser af billeder af en 1500 og skrevet af en der er vild med bilen. Et par citater : X1/9 ja det lyder som Georg Gealøs opskrift på raketbrændstof, men det er en herlig 1970 ersportsvogn af de sjældne Du har nok gættet det- jeg (journalisten) har selv haft sådan en bil engang. Og ja, jeg har også bandet den langt væk, når motoren fik hedeslag og ikke ville starte i varm tilstand, selv om den lille ekstra blæserkøler på karburatoren gik for fuldt skrald. Ja, jeg har magtesløst set rusten pible frem over det hele. Ja, jeg har fået hekseskud af at stå krumbøjet over den lille motorbrønd. Men, hvor var den sjov at eje.

22 side 22 LE VETTURE CHE HANNO FATTO LA STORIA FIAT X1/9 Forfatter : Carlo Alberto Gabellieri Forlag : GiorgioNADAeditore ISBN : Antal sider : 96 Sprog : Italiensk Selv om bogen er på italiensk kan man godt kan man godt få en del ud af den. Bogen er fyldt med billeder i en blanding af farve og s/h, og der er masser af informationer at hente. Bilen, Motor og Sport 4/1975 Forlag : Fogtdal Journalist : Torry Lindstrøm Sider X1/9 : 4 Overskriften er Årets sportsvognsduel, er den klassiske MG blevet overhalet? Billeder af en gul Resultatet er uafgjort. Konklussionen er... man skal til enhver tid lade sig lede af lyst og smag, når det drejer sig om at købe sportsvogn. Det er jo herlig ufornuft alligevel Classic Motor 1/2008 (svensk) Forlag : Press Data ab Journalist : Robert Gustavsson Sider X1/9 : 5 Masser af billeder af en metalrød Overskriften er Fattigmans Ferrari Citat Emmerson Fittipaldi skrev at det var som at køre en Formel 1 bil

23 side 23 Nyt om Biler 9/2005 Forlag : Aller Pres Journalist : Ukendt Sider X1/9 : ¼ Autobooks : Fiat X1/9 OWM: Indeholder ikke som Haynes billeder, men en masse detaljerede tegninger. Omhandler kun Under rubrikken På vej op får X1/9 eren en kvart side. Citat: Fiat X1/9 er et fund for pengene. For omkring får man en bil med centermotor, targatag og yderst underholdende køreegenskaber Project X1/9 The complete guide to racing preparation En amerikansk bog om hvordan man bygger sig en X1/9- racer. Ikke så meget for os gadekørere, men måske kan man finde et par små fiduser. Haynes Owners Workshop Manual Behøver næppe nærmere Præsentation. Uundværlig. Her mit kopi efter aftørring af oliefingre.

24 side 24