K I R O P R A K T O R E N

Transkript

1 8 OKT 2006 K I R O P R A K T O R E N T i d s s k r i f t f o r m e d l e m m e r a f D a n s k K i r o p r a k t o r F o r e n i n g TEMA Fremtidens Kiropraktor går den rigtige vej Ny aftale vigtig for vision om specialisering Fremtidens kiropraktor er kvinde

2 2 K I R O P R A K T O R E N 8 / 0 6

3 K IKR IOR OP RP RA AK KT TO OR RE EN 8 / 80/ I N D H O L D B E S T Y R E L S E N S L E D E R Fremtidens Kiropraktor går den rigtige vej...4 Ny aftale vigtig for vision om specialisering...6 Billeddiagnostik hos fremtidens kiropraktor...8 Fremtidens kiropraktor er kvinde...10 Intensiv behandling har effekt...12 Velkommen til årsmøde...13 Markedspladsen Fra ryg til krop! kiropraktisk forskning fører til målrettet behandling var temaet for den forskningstemadag Kiropraktorfonden afholdt den 19. september 2006 i Regionernes Hus med helt overvældende succes. Succes og overvældende fordi der ikke kunne presses én eneste deltager mere ind i Regionernes Hus. Succes og overvældende på grund af mangfoldigheden i de præsenterede forskningsprojekter og samtidig med mangfoldigheden, helhedsorienteringen og den tværfaglige orientering i forskningen. Overvældende og succes på grund af forskningens imponerende høje kvalitetsniveau også i et internationalt perspektiv. DKF arbejder for at udbygge mulighederne for en videreførelse og forbedring af forskningsindsatsen, både i form af støtte til at indgå i de nødvendige større, tværfaglige forskningssamarbejder og i form af tilvejebringelse af flere forskningsmidler og flere forskningsressourcer. DKF arbejder for kvalitetssikring og vidensdeling. Det er nogle af hovedpunkterne i de målsætninger og visioner, der er formuleret i DKFs politiske handlingsprogram Fremtidens Kiropraktor, som på mange punkter er godt på vej til at blive realiseret. Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002, 1011 København K Telefon Fax E-post: dkf@kiropraktor-foreningen.dk Bestyrelse Peter Kryger-Baggesen (formand) Telefon E-post: peter@kirosk.dk Hanne Nøddeskou-Fink (næstformand) Kent Højer Kristensen (kasserer) Teddy Fohlmann Alice Kongsted Jakob van Dijk Line Press Sørensen Anders Udsen Broegaard (kasserer-suppleant) Dansk Kiropraktor Råd Nis Alnor (rådsformand) Telefon E-post: nisalnor@post11.tele.dk Sekretariatet Telefontid mandag til torsdag Direktør Ole Rasmussen E-post: or@kiropraktor-foreningen.dk Elisabeth Holst (konsulent) E-post: eh@kiropraktor-foreningen.dk Nina Pedersen (konsulent) E-post: np@kiropraktor-foreningen.dk Susanne Bennick (konsulent) E-post: sb@kiropraktor-foreningen.dk Jette Østergaard (sekretær) E-post: joe@kiropraktor-foreningen.dk Diana Ziwes (sekretær) E-post: dz@kiropraktor-foreningen.dk Redaktion Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Temaansvarlige: Alice Kongsted, Line Press Sørensen Deadline: KIROPRAKTOREN nr. 9 udkommer i uge 44. Deadline for annoncer: 10. oktober 2006erne har Abonnement: Et års abonnement på KIROPRAKTOREN koster 480 kr. incl. moms. Grafisk tilrettelæggelse og ekspedition af annoncer Folkmann Design A/S Strandvejen 157, 2900 Hellerup Telefon , fax E-post: folkmann@folkmann-design.dk Forsidefoto: Geir Haukursson Det politiske handlingsprogram indeholder flere indsatsområder som styrkelse af indholdet i den kiropraktiske uddannelse, sammenhængen i de enkelte uddannelseselementer og bedre udnyttelse af kiropraktorernes faglige kompetencer med mulighed for formel specialisering og udvidelse af virksomhedsområdet. Det handler i al sin enkelhed om forbedret integration i sundhedsvæsenet med sammenhængende patientforløb og den hertil nødvendige helhedsbetragtning fra alle sundhedsvæsenets aktører vedrørende indsatsen, uanset indsatsens karakter. Heldigvis er der almindelig enighed om disse nøgleord i sundhedsvæsenets tilrettelæggelse og der er derfor meget store forhåbninger til, at retorikken, som visse vil hævde at have hørt før, bliver til handling i den nye opgavefordeling og kommunale og regionale struktur fra 1. januar Nok ikke lige på skæringsdagen, men forhåbentligt så betids, at perspektivet ikke bliver alt for langsigtet. DKF arbejder i forhandlingerne om fornyelse af sygesikringsoverenskomsten på, at overenskomsten indrettes fremtidssikret, således at den kan blive et konstruktivt redskab til opfyldelse af målsætningen. Bestyrelsen i Dansk Kiropraktor Forening

4 4 K I R O P R A K T O R E N 8 / 0 6 Fremtidens Kiropraktor går den rigtige vej Fremtidens Kiropraktor sætter ord på de målsætninger og visioner, der er opnået enighed om på kiropraktorområdet. Mange mål er realiseret, eller tæt på, men der er stadig behov for, at kiropraktorer stiler mod en fælles realisering af politikformuleringen. Fremtidens Kiropraktor blev i 2001 vedtaget som politikformulering for arbejdet i Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse, og som forpligtende referenceramme for den enkelte kiropraktor. Ret enestående, set i lyset af de diskussioner, der foregår om kiropraktik på verdensplan, blev de danske kiropraktorer dermed enige om en fælles linje for, hvordan professionen ønskes udviklet i Danmark. Sundhedsvidenskabeligt fundament Helt overordnet beskriver Fremtidens Kiropraktor målsætninger og visioner på kiropraktorområdet. Dansk kiropraktik skal være baseret på et sundhedsvidenskabeligt grundlag, udmøntet i en evidensbaseret praksis. Desuden understreges det, at kiropraktik ikke er en behandlingsform, men omfatter udredning, behandling og forebyggelse af bevægeapparatslidelser. Nye krav og muligheder Behovet for Fremtidens Kiropraktor opstod som følge af, at professionens tidligere store målsætninger i 2001 var opfyldt, og at der samtidig opstod både nye krav til og nye muligheder for kiropraktorer. Nye krav som følge af generelt øgede krav til sundhedsvæsenet vedrørende evidensbasering og kvalitetssikring. Nye muligheder som følge af den danske uddannelse på Syddansk Universitet og en øget universitetstilknytning. Det er en løbende proces at omsætte visionerne i Fremtidens Kiropraktor til virkelighed, og for en del af målsætningen er der ikke noget endegyldigt mål for, hvornår den er nået. Nogle af de opstillede politikker har udmøntet sig i konkrete tiltag, andre er stærkt på vej, mens andre igen endnu er fremtidsvisioner. Fokus på uddannelse og efteruddannelse Som led i målsætningerne, der omhandler uddannelse, er der opstillet kompetencemål for turnusuddannelsen, og supervisorerne af turnusassistenter uddannes nu gennem et obligatorisk kursusforløb. Også hensigten om at opnå specialiseringsmuligheder synes at være godt på vej mod en realisering. Dansk Kiropraktor Forening har efter anmodning fra Sygehus Fyn indgået en aftale om kompetenceudvikling for kiropraktorer ansat ved Sygehus Fyn. En aftale, der danner grundlag for et uddannelsesforløb, der sigter mod formel specialisering af kiropraktorer ansat på sygehuse. Dansk Kiropraktor Forening vil tage kontakt til sundhedsmyndighederne med henblik på en formel godkendelse af indholdet. Det betyder en specialisering mod sekundærsektoren, der bl.a. formenligt på sigt vil give mulighed for at opnå formelle kompetencer inden for begrænset lægemiddelordination, rekvirering af blodprøver og henvisning til diverse billeddiagnostiske procedurer. Udvidelse af virksomhedsområde Der er endvidere taget skridt i retning mod udvidelse af kiropraktorernes virksomhedsområde, idet der overenskomstmæssigt er givet mulighed for at tilbyde ydelser på områder, der ikke er indeholdt i overenskomsten, fx brug af diagnostisk ultralyd. Også ophævelse af begrænsningen på antal tilskudsberettigede behandlinger er et delmål, der er nået.

5 K I R O P R A K T O R E N 8 / TEMA Af Alice Kongsted, medlem af Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse Den mere overordnede vision om sundhedspolitiske målsætninger, der tager hensyn til patienternes behov, er der dog stadigt et stykke vej til. Patienternes egenbetaling er fortsat stor og tilskudssystemet ansporer ikke til evidensbaseret patienthåndtering. Endelig er målsætningen om kiropraktorers ret til anvendelse af medhjælp herunder fysioterapeuter og massører opnået gennem den seneste overenskomst med amterne. Udvikling i tråd med Fremtidens Kiropraktor Alt i alt synes professionens udvikling at være i god tråd med Fremtidens Kiropraktor. Den fortsatte udvikling skal dels ske gennem konkrete initiativer fra Dansk Kiropraktor Forening og kiropraktorkredsforeninger, og dels ved at kiropraktorer generelt varetager deres arbejde i tråd med den fælles politikformulering. Kvalitetssikring i kiropraktorpraksis og udbygning af kiropraktorerens røntgenret mod en billleddiagnostisk funktion er blandt de områder, der fortsat skal styrkes, hvis Fremtidens Kiropraktor skal realiseres fuldt ud. Disse emner vil blive drøftet ved dette års overenskomstforhandlinger, og udviklingen heraf vil forhåbentligt tage fart i den nærmeste fremtid. alle dele af diagnostik, behandling og forebyggelse af bevægeapparatslidelser, deltager i forskningsaktiviteter og indgår i løbende kvalitetssikring. Endelig er det i samfundets og patienternes interesse, at Fremtidens Kiropraktor beskriver en profession, der varetager patientbehandling som en integreret del af sundhedsvæsnet. Det giver bl.a. mulighed for aflastning af lægespecialer, der er stor mangel på, og forkorter dermed ventetider for patienter med lidelser i bevægeapparetet. Hermed en opfordring til, at alle kiropraktorer fortsat stiler mod en realisering af Fremtidens Kiropraktor. Patienter og samfund har en interesse i Fremtidens Kiropraktor En fortsat udvikling i den retning, Fremtidens Kiropraktor beskriver, er til gavn for både kiropraktorerne selv og for samfundet. Fremtidens Kiropraktor beskriver en profession, der gør brug af kiropraktorernes kompetencer og tilskynder faglig udvikling. Enighed om, at kiropraktik er et bredt virksomhedsområde med en videnskabelig fundering, er en væsentlig forudsætning for, at patienter og samarbejdspartnere har vished for, hvad de danske kiropraktorer leverer. Det er i samfundets interesse, at kiropraktorernes universitetsuddannelse nyttiggøres. Det kræver, at professionen varetager

6 6 K I R O P R A K T O R E N 8 / 0 6 Ny aftale vigtig for vision om specialisering TEMA Af journalist Nina Pedersen Ny aftale om kompetenceudvikling for ansatte kiropraktorer på Sygehus Fyn i Ringe er første, vigtige skridt i retning af visionen om, at alle kiropraktorer i fremtiden skal kunne specialisere sig inden for et bestemt område. Og få papirer på kompetencerne. Kiropraktorer ansat på Sygehus Fyn i Ringe får fra 1. oktober 2006 mulighed for at deltage i kompetenceudvikling, der er bygget op som et nyt et-årigt efteruddannelsesforløb målrettet sygehusvæsenet. Aftale relevant for langsigtet strategi Ledende kiropraktor ved Sygehus Fyn Ringe, Jens Jacobsen, har taget initiativ til den nye lokalaftale, der er indgået mellem Dansk Kiropraktor Forening og sygehuset på de ansattes vegne. Og han lægger vægt på, at kompetenceudviklingen indeholder elementer, der er relevante for en langsigtet strategi på professionens vegne. Ifølge Jens Jacobsen er aftalen om kompetenceudvikling det første, vigtige skridt på vejen til at realisere en landsdækkende vision om at give alle kiropraktorer både sygehusansatte og alment praktiserende kiropraktorer mulighed for at specialisere sig inden for et fagspecifikt område, for eksempel idrætsskader eller genoptræning. Og få papirer på kompetencerne, for det er der brug for: - Alle kiropraktorer efteruddanner sig og specialiserer sig dermed inden for bestemte områder. Problemet er, at der desværre ikke er tale om nogen formel specialisering, der kan indgå i et karriereforløb, siger Jens Jacobsen. Et aktuelt problem på sygehuse Den manglende specialiseringsmulighed er ikke kun et problem i forhold til kiro- praktorers karrieremuligheder. Den er, ifølge Jens Jacobsen, et samfundsproblem, fordi ressourcerne ikke udnyttes optimalt: - Samfundet bekoster hvert år mange millioner på at uddanne kandidater på højeste niveau, men man får ikke det maksimale ud af kiropraktoruddannelsen, fordi der mangler formelle kompetencer på en række efteruddannelsesområder, siger Jens Jacobsen og fortsætter: - Det er et aktuelt problem for kiropraktorer, der ønsker ansættelse i sygehusvæsenet. Konsekvensen er, at sygehusledere hverken kan gennemskue, hvor de kan bruge kiropraktorer, eller om en kiropraktor har de nødvendige kompetencer. Derfor skal man i dag kigge langt efter kiropraktorer på reumatologiske eller ortopædkirurgiske afdelinger, hvor kiropraktorer ellers ville være i stand til at løfte mange tværfaglige opgaver, siger Jens Jacobsen. Brug for bredere fundament i sygehusvæsenet Målet med den et-årige kompetenceudvikling er at sikre en bredere fundering og anvendelse af kiropraktorers kompetencer i sygehusvæsenet. Ifølge Jens Jacobsen kræver det, at kiropraktorer efteruddannes i netop de specifikke kompetencer, der efterlyses på sygehusene. Syddansk Universitet står for den modulbaserede undervisning, der vil indeholde elementer, som ruster kiropraktorerne i rollen som undervisere og supervisorer. Foto: privateje. Ifølge Jens Jacobsen vil den nye lokalaftale om kompetenceudvikling få stor betydning for kiropraktorer, der ønsker ansættelse på et sygehus, og på sigt også for kiropraktorer generelt. Kompetenceudviklingen vil også indeholde elementer inden for blandt andet billeddiagnostik, praktisk anvendelse af ultralyd, blodprøver samt medicinering i forbindelse med smerter i bevægeapparatet. - Kompetenceudviklingen vil kunne udvide funktionsmulighederne for kiropraktorer på de enkelte sygehusafdelinger, samtidig med at kiropraktorer vil kunne bidrage til at øge en afdelings samlede viden om patienthåndtering, siger Jens Jacobsen. Aftalen om kompetenceudvikling faldt på plads i foråret som del af overenskomstforhandlingerne mellem Dansk Kiropraktor Forening og Sygehus Fyn Ringe. Foreløbigt omfattes ca. 10 ansatte fra Sygehus Fyn Ringe.

7 K I R O P R A K T O R E N 8 / 0 6 7

8 8 K I R O P R A K T O R E N 8 / 0 6 Billeddiagnostik hos fremtidens kiropraktor Dansk Kiropraktor Forening har arbejdet målrettet på at udvikle professionen inden for røntgen og billeddiagnostik. I fremtiden kan sundhedsvæsenet næppe sidde de væsentlige kompetencer, der er bygget op på området, overhørig. Set i et både historisk, uddannelses- og lovmæssigt perspektiv, er røntgenundersøgelsen en hjørnesten i det kiropraktiske virksomhedsområde og så absolut et særkende for kiropraktorerne som profession. Området har traditionelt været højt prioriteret, og i USA, England og Canada har man uddannet kiropraktorer med egentligt speciale i radiologi, som en 3-årig overbygning på grunduddannelsen. Højt forbrug af røntgen i 1980 erne Røntgenundersøgelsen spiller fortsat en stor rolle for kiropraktorerne, omend brugen af røntgen igennem de sidste 20 år er væsentlig modificeret, ganske som det er tilfældet for det øvrige Sundhedsvæsen. Undersøgelser har vist, at forbruget var meget højt i midten af 1980 erne, hvilket medførte, at røntgenundersøgelsesfrekvensen af patienterne lå omkring 80%. I dag er dette forbrug blandt kiropraktorerne faldet til omkring 20%. Årsagerne til dette fald er mange: Bl.a. et mere hensigtsmæssigt forbrug, øget udveksling af eksisterende røntgenbilleder mellem sygehuse og kiropraktorer, samt udvidede muligheder for billeddiagnostisk udredning, f.eks. i form af avancerede scanninger. Kiropraktorerne tegner sig for en væsentlig del af røntgenforbruget hos rygpatienter i Danmark, og man regner med, at ca. 25% foretages i kiropraktorpraksis (ca undersøgelser i 2005), mens ca. 75% foretages på sygehusene. Dette skal ses i lyset af, at kiropraktorerne håndterer ca. 1/3 af primærsektorens henvendelser på grund af rygbesvær. Udviklingen teknologisk og behandlingsmæssigt Den billeddiagnostiske teknologi har været inde i en rivende udvikling og har medført, at mulighederne for billeddiagnostisk udredning i dag er langt mere nuancerede end tidligere. Røntgenundersøgelsen er dog fortsat den mest anvendte billeddiagnostiske modalitet i sundhedsvæsenet, og for kiropraktorerne spiller undersøgelsen fortsat en stor rolle i både diagnostisk og behandlingsmæssig øjemed. Men kiropraktorernes behov for adgang til andre modaliteter, som f. eks. CT- og MR-scanning, er stigende og understreges af, at den første MR-scanner er installeret i kiropraktorpraksis, samt at flere amter har givet kiropraktorerne henvisningsret til scanning på sygehusene. Røntgenbekendtgørelsen stiller samme krav til kiropraktorer og sygehuse Omhyggelig opstilling af patienten til røntgenundersøgelse af lænden. Foto: privateje. Bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998, med virkning fra 1. maj 2000, om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter, har medført en væsentlig skærpelse i forhold til anvendelse, drift og vedligeholdelse af røntgenanlæg i sundhedsvæsenet. Det indskærpes bl.a., at man ved henvisning til røntgenundersøgelse skal overveje alternative undersøgelser, der ikke baserer sig på ioniserende (røntgen-) stråling. Der stilles nu de samme krav til kiropraktorer og sygehuse, og dette har medført en væsentlig og nød-

9 K I R O P R A K T O R E N 8 / TEMA Af Klaus K. Doktor, kiropraktor og røntgenkonsulent på NIKKB vendig modernisering af røntgenudstyr i kiropraktorpraksis. Billeddiagnostisk udredning i fremtidens kiropraktorpraksis Dansk Kiropraktor Forening har ambitiøst defineret målsætningerne for fremtidens kiropraktor, der bl.a. markerer et skifte fra den enstrengede røntgendiagnostik til bredere og mere nuanceret billeddiagnostik. Der tegner sig nogle indsatsområder og muligheder for viderudvikling: Røntgenområdet Det kan forventes, at stort set alle røntgenanlæg er digitaliseret inden for 3-5 år. Der skal etableres en central digital billeddatabase, som sikrer, at kiropraktorbilleder er fuldt ud tilgængelige for det øvrige sundhedsvæsen. Udveksling af billeder skal i fremtiden foregå over Sundhedsdatanettet. Billeddiagnostik i øvrigt Kiropraktorer skal kunne henvise til relevant CT- eller MR scanning og scintigrafi. Henvisninger skal ske enten til offentlige sygehuse eller centrale enheder inden for professionen. Kiropraktorer skal kunne håndtere relevant ultralydsscanning. Der hersker næppe den store tvivl om, at kiropraktorerne kommer til at spille en central rolle i fremtidens udredning og behandling af funktionelle bevægeapparatslidelser. Dansk Kiropraktor Forening har igennem et målrettet arbejde udviklet professionen, således at den i dag står rustet med så væsentlige kompetencer, at den vil være svær for et presset sundhedsvæsen at overse - også på det billeddiagnostisk område.

10 1 0 K I R O P R A K T O R E N 8 / 0 6 Fremtidens kiropraktor er kvinde Den typiske kiropraktor har altid været en mand men, det billede vil meget snart vende. I dag er den typiske kiropraktor i Danmark uddannet fra Palmer College of Chiropractic i USA, mand og selvstændig klinikejer. Men billedet vender meget snart. Formentlig allerede fra 2007 bliver han overhalet af en kvinde. I fremtiden vil den typiske kiropraktor i Danmark derfor uden tvivl være kvinde, uddannet fra Syddansk Universitet, og ansat i en kiropraktorpraksis. Snarligt kønsskifte Det viser de nyeste tal hentet fra Dansk Kiropraktor Forenings medlemsdatabase. Årsagen til det nært forestående kønsskifte skyldes, at tilstrømningen af kandidater fra Syddansk Universitet, sandsynligvis snart indhenter antallet af kandidater fra Palmer College of Chiropractic. På nuværende tidspunkt er der fra Syddansk Universitet uddannet 145 kandidater, der også er medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening, siden de første kandidater blev færdige i procent af dem er kvinder. Til sammenligning er i alt 151 medlemmer uddannet fra Palmer College of Chiropractic. 58 procent af dem er mænd. Oversigt over uddannede medlemmer fra Syddansk Universitet fra , der praktiserer i Danmark pr Uddannelsestidspunkt Antal kandidater Ansatte Selvstændig I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Procenttal 40,00 60,00 87,59 38,58 61,42 12,41 50,00 50,00 Gennemsnitsalderen på en dimittend fra SDU er 28,6 år. Uddannelsessted Antal Mænd Kvinder Ansatte Selvstændig Anglo-European Chiropractic College Canadian Chiropractic College Los Angeles College of Chiropractic Palmer College of Chiropractic Syddansk Universitet Odense Øvrige I alt Procenttal 50,78 49,22 41,02 58,98 Oversigten medtæller ikke pensionerede medlemmer eller medlemmer i udlandet.

11 K I R O P R A K T O R E N 8 / TEMA Men tallene vil formentlig snart afspejle, at der to gange årligt uddannes kandidater fra Syddansk Universitet. Flere ansatte i fremtiden Den samlede opgørelse over alle medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening viser, at der i september 2006 er i alt 266 selvstændige mod 185 ansatte. Vender man derimod blikket mod Syddansk Universitet, viser tallene en tendens i modsat retning. Ud af i alt 145 kandidater fra Syddansk Universitet er de 127 ansatte, og 18 er selvstændige. Til trods for, at der skal tages højde for turnus, og det faktum, at de første kandidater først vælger at blive selvstændige efter ca. to års praktisk erfaring, så peger tallene på, at der i fremtiden vil være en tendens til flere ansatte. Tallene skal også ses i lyset af, at der umiddelbart ikke er udsigt til en stigning i antallet af ydernumre og dermed mulighed for at starte egen kiropraktorpraksis. Behovet for kiropraktorer i Danmark ser fortsat ud til at stige, og derfor peger den generelle tendens i samfundet mod stadigt større klinikker med ansatte kiropraktorer. NP/SB Klinik til salg Tag springet - få egen klinik i Randers Midtby. Etableret 1925 Ny indehaver: Indtægt over 1 mio. kr. ved 30 t arb.uge efter alle driftsudgifter - selv ved 100% finansiering. Henvendelse til: Kiropraktor Haldor Søe Westergaard, Rådhusstræde 2, 8900 Randers

12 12 K I R O P R A K T O R E N 8 / 0 6 Intensiv behandling har effekt PROFESSORHJØRNET Af Niels Grunnet-Nilsson, professor, ph.d. Forskning vil muligvis dokumentere, at flere ugentlige behandlinger af patienter med hovedpine og nakkesmerter har en effekt. Foreløbigt viser et pilotprojekt klare tendenser for, at der er en sammenhæng. Alle kiropraktorer og læger ved, at patienter er forskellige og skal have forskellig dosering af medicin eller behandlinger, men vi ved også fra den medicinske forskning, at der er en standarddosis, som er optimal for det store flertal af patienter. Mens denne optimale dosering er kendt for de fleste medicinske behandlinger, så er der næsten ingen forskning på dette vigtige område inden for manipulationsbehandling. Anbefalingerne spænder fra de gamle manuel medicineres holdning (baseret på facetleds teorien) om, at hvis sygdommen ikke er kureret efter en enkelt manipulationsbehandling, så er der ingen grund til at fortsætte. I den modsatte ende af spektret var de gamle kiropraktorer, som mente, at alle patienter burde have behandling mindst en gang om ugen resten af livet. De fleste af os kan vel blive enige om, at ingen af de to yderligheder har ret, og at der et eller andet sted imellem yderlighederne må være en cirkadosis, som for de fleste patienter vil være optimal. Det er vigtigt, at vi begynder forskning på dette område - ikke mindst i lyset af de mange forskellige managementteorier, som nu ses i kiropraktorpraksis. En af de få ting, vi ved, kommer fra Charlotte Yde s forskning hos kiropraktorer i Sverige (tidligere beskrevet i Kiropraktoren), hvor hun kunne vise, at hvis der ikke er nogen bedring i patientens symptomer efter tre behandlinger, så er det usandsynligt, at behandlingen vil få nogen positiv effekt. Nu har Mitch Haas fra Western States Chiropractic College også taget emnet op i et pilotforsøg med patienter med cervikogen hovedpine og nakkesmerter 1. Det er endnu kun et pilotforsøg, og man skal være forsigtig med at drage alt for bombastiske konklusioner, men pilotforsøget viser alligevel nogle klare tendenser. Haas tog en gruppe på 24 patienter med cervikogen hovedpine og nakkesmerter, og randomiserede dem ind i tre grupper, som fik hvert sit behandlingsregime med forskellig behandlingshyppighed hos en erfaren kiropraktor: Gruppe 1 fik en manipulationsbehandling om ugen i tre uger, dvs. i alt tre behandlinger. Gruppe 2 fik tre behandlinger om ugen i tre uger, dvs. i alt ni behandlinger. Gruppe 3 fik fire behandlinger om ugen i tre uger, dvs. i alt 12 behandlinger. Herefter fulgte man op på patienterne efter fire uger og efter 12 uger med diverse anerkendte spørgeskemaer. Efter fire uger klarede gruppe 1 sig dårligst, mens gruppe 2 klarede sig bedre, og gruppe 3 klarede sig statistisk signifikant bedre end de to andre grupper. Efter 12 uger klarede gruppe 1 sig stadig dårligst, mens gruppe 2 og gruppe 3 stort set klarede sig lige godt, og begge var signifikant bedre end gruppe 1. Vi er nødt til at afvente den store undersøgelse, som formentlig er i gang, før vi kan konkludere noget sikkert, men det kunne godt se ud til, at den praksis, som de fleste danske kiropraktorer erfaringsmæssigt benytter, dvs. i starten at behandle patienterne mere end en gang om ugen, måske ikke er så dum endda. 1 Haas M et al. Dose response for chiropractic care of chronic cervicogenic headache and associated neck pain: a randomized pilot study. Journal of Manipulative and Physiological Therapeutics 2004;27:

13 K I R O P R A K T O R E N 8 / Velkommen til årsmøde i Slagelse november 2006 Velkommen til Vestsjælland til et område stærkt præget af historiens og kulturens vingesus, hvor mange prominente personer har slået deres folder. Vikingekongernes Svend Tveskæg og Harald Blåtand gik i land ved Storebæltskysten og grundlagde Vikingeborgen Trelleborg. Verdens mest kendte danske forfatter H.C. Andersen gik i skole i Slagelse og havde sin gang på flere af områdets godser såsom Borreby, Holsteinborg Gods og Basnæs ved Skælskør. Dronning Margrethe d. I strandede på Reersø efter et skibsforlis. I Gørlev Kirke står to berømte og velbevarede runesten, hvoraf den ene har det fuldstændige runealfabet. Esbern Snare byggede Kalundborgs femtårnede kirke, munken Hellig Anders drog på pilgrimsrejser fra Slagelse, og Antvorskov Kloster (i dag ruiner) var Johanniterordenens nordiske hovedsæde gennem mange år. Vi ses i Slagelse kun 60 min. kørsel sydvest for København et bakket og frodigt landskab med bøgeskove og søer, hvor naturen sætter en visuel og farverig dagsorden både på Reersø, Røsnæs, Asnæs og ved Tissø. Vi håber, at du bliver glad for dit besøg. Vi glæder os til at mødes på Hotel Frederik d. II til Årsmødet fra 10. til 11. november Hotel Frederik d. II er et dejligt firestjernet hotel lige ved E20, frakørsel 39. Med venlig hilsen Kiropraktorerne i Vestsjællands Amt Kirsten Sillehoved Idéer til ledsager og evt. børn: Man kan besøge Slagelse Museum, H.C. Andersen Museum og det gamle Trykkeri. Eller besøge Reersø med de haleløse katte, Kragerup Gods ved Ruds-Vedby med flot herregårdsjulemarked, hvilket der også er på Borreby Herregård. Ligeledes kan Sorø med Akademi, park og Klosterkirke anbefales. Ellers er der gode shoppingmuligheder i Slagelse. I øvrigt er der fire golfbaner: Korsør, Trelleborg i Slagelse, Skjoldnæsholm ved Ringsted og Sorø Golfklub.

14 14 K I R O P R A K T O R E N 8 / 0 6 H J Æ L P S Ø G E S I H O L L A N D Turnus el kiropraktorer søges til meget travl klinik med helt nye faciliteter. Klinikken ligger i Emmen, en by med ca mennesker, i det østlige Holland, kun 4 timers kørsel fra Danmark. Klinniken fungerer på nuværende tidspunkt med to fultids- og to deltidskiropraktorer, som hver især arbejder på deres egen måde. Der er derfor ingen forventning om anvendelse af én bestemt behandlingsmetode. Kravene for at starte er et bestået sprogkursus, som hernede kan tages helt intensivt (ca. 2 uger) eller i et tempo du selv bestemmer, samt at du er villig til, som udgangspunkt, at blive mere end et år eller to. Som udlænding i Holland er der 30% skattefradrag de første 10 år. Lyder dette som noget, der kunne have din interesse kan du kontakte følgende: Sjoukje Huyser, kiropraktor på tlf Mail: sbhdc@wxs.nl / ae@chiropractie-emmen.nl

15 K I R O P R A K T O R E N 8 / MARKEDSPLADSEN Kiropraktor søges hel- eller deltid! Kiropraktisk Klinik i Maribo søger en engageret kiropraktor til tiltrædelse snarest muligt Klinikken er beliggende i et meget kiropraktortro område og har et stort og aktivt kartotek. Kiropraktisk Klinik i Nakskov har netop lukket, og klinikken i Maribo har overtaget patienter og journalmateriale. Samtidig har min dygtige og afholdte assistent gennem 15 år valgt at stoppe pr med henblik på videreuddannelse. Begge dele har medført et meget stort ekstra pres på en i forvejen travl klinik! Har du mod på en travl hverdag i et godt miljø, så vil jeg gerne høre fra dig hurtigst muligt!der er mulighed for enten hel- eller deltidsansættelse. Kiropraktor/ Turnusassistent søges Vi er 3 kiropraktorer og en turnusassistent, men vi har brug for at være en mere på holdet, som også består af to massører og en fysioterapeut. Klinikken har røntgenanlæg og ultralydsscanner samt en større træningsafdeling. Tiltrædelse efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår efter DKF s standardkontrakt. Er du den rette, er der mulighed for længerevarende ansættelse/ kompagniskab. Henvendelse: Kiropraktisk Klinik, Vibycentret, 8260 Viby J, Tlf kiropraktorerne@kiropraktorviby.dk Niels Overgaard, Vestergade 6B, 4930 Maribo. Tlf , no@kiromaribo.dk Fuldtids-/deltidsstilling søges på Fyn/Trekantområdet/Vestsjælland. Kiropraktor uddannet fra SDU Odense 2002 søger nye udfordringer. Jeg har erfaring specielt inden for sport/idræt, spædbørn og tværfagligt samarbejde. Kontakt venligst: Lonni Mauritzen Tlf / Mail: lmauritz2@hotmail.com Ledigt ydernummer i Storstrøms amt. Ydernummeret opslås som ny klinik eller som i partner øjemed. Skriftlig henvendelse til: Samarbejdsudvalget efter Kiropraktoroverenskomsten Storstrøms Amt Præhospitalcenteret Parkvej Nykøbing F. Turnusassistent søges Dynamisk klinik i hjertet af København søger en turnusassistent fra jan Mulighed for en del -eller fuldtidsstilling. Henvendelse: Kiropraktisk Klinik Nørreport Anne Bornø og Marianne Dudzik Nørregade 40, 5. sal 1165 Kbh. K. kiropraktor@dudzik.dk Ansøgningen skal være Storstrøms Amt i hænde senest mandag den 31. oktober Ansøgningerne vil snarest herefter blive behandlet af det nedsatte ansættelsesudvalg.

16 Afsender: Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. tv. Postboks København K. Returneres ved vedvarende adresseændring B