I alt ti. Sag A AFGØRELSER AF LISBETH JARLOV

Transkript

1 AFGØRELSER AF LISBETH JARLOV S Y G E S I K R I N På to møder i 2005 har LSU behandlet klager over psykologer, som ikke har levet op til sygesikringsoverenskomsten. Klagerne er få, men der blev uddelt enkelte gule og røde kort. I alt ti psykologer fordelt på seks psykologpraksis har i 2005 modtaget en hilsen fra Landssamarbejdsudvalget (LSU). En af dem har endda hørt to gange fra udvalget. Anledningen er, at de arbejder under sygesikringsoverenskomsten og har modtaget klager over brud på overenskomsten. Landssamarbejdsudvalget er klageorgan for sygesikringsoverenskomsten. Udvalget består af tre medlemmer udpeget af Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Psykolog Forening. I udvalget behandler man klager over overenskomstens forståelse og gennemførelse, hvorimod klager af psykologfaglig art ikke hører hjemme her, men i Psykolognævnet. Hvad man skal og må og hermed ikke skal og må, fremgår af overenskomstens ordlyd. Her følger korte resumeer af de principielle afgørelser, udvalget har truffet i år. Sag A Sag om pligt til at yde psykologhjælp, fortolkning af bestemmelser om minimumsindtjening, krav til visitering af klienter og viderehenvisning til anden psykolog (overenskomstens 15 stk. 1 og 19, stk. 2.) Klagen vedrører en større praksis med mange og stigende antal klienter. Klagen går på, at klinikken gennem sin centrale visitationspraksis afviser mange sygesikringsklienter, idet den enkelte psykolog selv bestemmer, hvor mange sygesikringsklienter pågældende ønsker at modtage. Hvis klienten ønsker kontakt med en bestemt ydernummer- psykolog i klinikken, tilbydes tid som privatbetalende klient. Hvis klienten ønsker behandling gennem sygesikringsordningen, henviser klinikken klienten til at finde en ydernummerpsykolog i Klinikken svarer, at man tager de sygesikringsklienter, man er forpligtet til efter overenskomsten. Sygesikringen i amtet oplyser, at indtjeningen hos ydernummerpsykologerne i klinikken ligger på mellem 21 og 61% af gennemsnittet for psykologerne i amtet. LSU konstaterer, at klinikken gennem den meget stringente måde at visitere 18 PSYKOLOG NYT Nr ILLUSTRATIONER: HENNING CHRISTENSEN

2 G E N S "skal og må-ikke" klienter på ikke lever op til overenskomstens krav. En psykolog er forpligtet til at modtage en klient henvist gennem Sygesikringen i behandling, og det skal sikres, at der på fagligt forsvarlig måde tages stilling til, om en henvist har behov for akut behandling. Hvis psykologen af særlige grunde afviser at behandle en klient fx med henvisning til lange ventelister skal psykologen aktivt medvirke til at sørge for, at klienten bliver henvist til en anden ydernummerpsykolog. Klinikken får derfor pålæg om at tilrettelægge sin visitation sådan, at der konkret tages stilling til henvendelser fra sygesikringsklienter, og at klienter får mulighed for at få akut behandling. Endvidere pålægges klinikken, at klienter viderehenvises til andre psykologer, hvis det ikke er muligt at modtage den pågældende i behandling. Det er ikke nok blot at henvise til LSU konstaterer endvidere, at psykologerne har haft en omsætning, der ligger langt under den gennemsnitlige indtjening gennem Sygesikringen for psykologer i amtet, og at psykologerne bør tilrettelægge deres praksis sådan, at de kun i ganske særlige tilfælde afviser henviste klienter. LSU påpeger, at overenskomsten forudsætter, at ca. en fjerdedel af psykologens omsætning kommer fra sygesikringsklienter. Nr PSYKOLOG NYT 19

3 Overenskomstens indtægtsgrænse på kr. over to år kan ikke ses som en absolut grænse. Hvis man praktiserer i et område, hvor der er stort pres på Sygesikringen og man har stigende tilgang af klienter, så er det ikke i orden at stoppe tilgangen af sygesikringsklienter, når man har opnået overenskomstens minimumindtjening. LSU anerkender, at der er ventelister, og at klienter i visse tilfælde må afvises, men der er en forpligtelse til at tage fra under sygesikringsordningen efter evne. Her ses også på, at det typiske indtjeningsniveau er forskelligt fra amt til amt. Visiteringen må ikke tilrettelægges så stramt, at klienter afvises allerede i omstillingen. Der skal være mulighed for at få kontakt med en psykolog, som må vurdere, om der er behov for akut behandling. Hvis en klient afvises, skal klinikken være behjælpelig med at finde en anden psykolog. Det er ikke nok at henvise til Sag B Sag om beskæftigelseskravet og det personlige ansvar for psykologen, selv om virksomheden drives i selskabsform ( 10, stk. 1a og 17, stk. 2.) Klagen vedrører en psykolog, som ud over sin ydernummerpraksis har en lederstilling i en offentligt finansieret institution. Klageren mener, at psykologen er ansat leder på fuld tid og derfor ikke opfylder overenskomstens krav om at stå til rådighed som privatpraktiserende psykolog i mindst 22 timer om ugen. Psykologen afviser at være ansat leder, da den pågældende fungerer i henhold til en kontrakt mellem pågældendes anpartsselskab og institutionen. Psykologen ønsker ikke at bidrage til yderligere oplysning af sagen, hvorfor LSU må indhente oplysninger om de kontraktlige forhold og finansieringen hos den myndighed, hvorunder institutionen hører. LSU konstaterer på baggrund af de indhentede oplysninger, at den pågældende psykolog med en årsløn på kr. fra institutionen og ifølge sin funktion fungerer som daglig leder med en arbejdstid, der må overstige 15 timer om ugen. Der er derfor tale om en grov overtrædelse af overenskomsten. Endvidere påpeger udvalget, at uanset om psykologen driver sin virksomhed som anpartsselskab, så er psykologen personligt ansvarlig over for Sygesikringen. Psykologen fratages derfor adgangen til at praktisere efter Sygesikringen i ti år og pålægges at afvikle igangværende klienter inden tre måneder. Beskæftigelseskravet i overenskomsten skal tages alvorligt. Det er ikke tilladt at have fast arbejde ved siden af sin private praksis på mere end 15 timer om ugen uanset hvad man selv mener at kunne klare (medmindre man har søgt og fået 20 PSYKOLOG NYT Nr

4 Klienten mangler sin egen kopi af henvisningen og kvittering for betaling for den første konsultation, men kan ikke få materialet udleveret. Psykologen svarer heller ikke på henvendelser fra amtet og senere LSU, da sagen forelægges her. LSU afgør sagen på grundlag af oplysningerne fra amtet og klienten. Psykologen får en påtale for ikke at leve op til god praksisskik ved ikke at besvare klientens henvendelser. Derudover pålægger LSU psykologen en bod på kr. for brud på pligten til at medvirke til fuld oplysning af sagen. Hvis beløbet ikke indbetales, kan amtet foretage modregning i psykologens honorar. at hun har ønsket at stoppe behandlingen, men hun har modtaget regning + krav om betaling af rykkergebyr for tre konsultationer. Psykologens regninger til klienten er i modstrid med afregningen med Sygesikringen, og der er modstridende oplysninger om, hvor mange konsultationer klienten har modtaget. Psykologen besvarer ikke amtets henvendelser, hvor man beder om at få forløbet oplyst. LSU indskærper, at bevidst ukorrekt afregning er en grov overtrædelse af overenskomsten. Udvalget pålægger psykologen en bod på kr. I gentagelsestilfælde kan sanktionen skærpes til en fratagelse af ydernummeret. dispensation. Der vil dog ikke blive givet dispensation, hvis man har fuldtidsjob ved siden af). Det skyldes, at psykologen skal være til rådighed for at kunne tage henviste klienter akut og inden for normal arbejdstid. Sag C Sag om pligten til at svare på klienthenvendelser og medvirke til sagens oplysning ( 30, stk. 5) En klient klager over, at en psykolog ikke svarer på hendes henvendelser, efter at hun har ønsket at stoppe behandlingen. Klienter skal have svar, når de henvender sig og de dokumenterer, at de har krav på fx kvitteringer. Man kan ikke unddrage sig en afgørelse i LSU ved at undlade at svare, når LSU beder om et høringssvar. Den bod, der pålægges, videregives til et humanitært formål. Sag D Sag om ukorrekt afregning. En klient klager over, at hun har modtaget en regning for flere konsultationer, end hun har været til. Ifølge klienten har der været tale om én konsultation for barn med bisidder, som er betalt på stedet. Derefter har hun meddelt, Det er vigtigt at have orden i afregningerne. Hvis dokumentationen og afregningen er i orden, skal såvel klienten som Sygesikringen betale. Bevidst snyd slås der hårdt ned på. Derimod kan der være sager, hvor påstand står mod påstand, og hvor det ikke kan afgøres, hvem der har ret. Det vil være en god idé at få klientens kvittering på, at konsultationen er foregået, så der ikke senere bliver tvister om det antal konsultationer, der skal betales for. Endvidere anbefales det, at psykologen har en fast praksis for information til klienterne om, hvordan reglerne for afbud er. Lisbeth Jarlov, konsulent, Dansk Psykolog Forening Nr PSYKOLOG NYT 21

5 FAKTA Uddrag af sygesikrings overenskomsten 10. Psykologer, der kan tiltræde overenskomsten Stk.1. a. Psykologer, der mindst 22 timer ugentligt står til rådighed som privat praktiserende psykolog, og som ikke har ansættelse i et omfang, der overstiger 15 timer, kan tiltræde overenskomsten. 15. Vilkår vedrørende praksis for den offentlige sygesikring. Stk.1. En psykolog, der tiltræder overenskomsten, har pligt til at yde psykologhjælp til den i overenskomsten fastsatte betaling og på de ifølge overenskomsten i øvrigt gældende betingelser. Protokollat vedr. minimumafregning (til 15). Der er mellem parterne enighed om, at det er uhensigtsmæssigt, hvis overenskomsttilmeldte psykologer kun behandler ganske få sikrede, der er omfattet af overenskomsten. Der er derfor mellem parterne enighed om, at såfremt en psykolog gennem en toårig periode har haft en samlet afregning med den offentlige sygesikring, som ikke overstiger kr., kan Landssamarbejdsudvalget efter anmodning fra amtet og efter høring af psykologen træffe beslutning om, at den pågældende psykolog ikke længere kan praktisere for den offentlige sygesikring. Parterne er enige om, at der herved skal lægges vægt på, hvornår psykologen har fået ydernummer, og øvrige konkrete omstændigheder, herunder de geografiske forhold i det område, hvor psykologen praktiserer. 17. Særligt om psykologvirksomhed i anpartsselskabsform. Stk. 2. Psykologer, der udøver psykologvirksomhed i selskabsform, er personligt forpligtet efter overenskomstens almindelige bestemmelser. 19. Valg af psykolog. Stk. 2. Psykologen kan, hvis særlige grunde taler herfor, afvise at behandle den sikrede. Det påhviler i så fald psykologen at sikre, at sikrede henvises til anden psykolog. 30. Fremsættelse og behandling af klager. Stk. 5. Parterne i klagesager er forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle sagen vedrørende forhold over for Landssamarbejdsudvalget og at rette sig efter den trufne afgørelse Principielle afgørelser fra LSU offentliggøres på Dansk Psykolog Forenings hjemmeside sammen med sygesikringsoverenskomsten. 22 PSYKOLOG NYT Nr