Nyhedsbrev. Retspolitisk Forening - Januar 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev. Retspolitisk Forening - Januar 2015"

Transkript

1 Nyhedsbrev Retspolitisk Forening - Januar 2015 I denne udgave af Retspolitisk Forening nyhedsbrev sætter vi fokus på årets generalforsamling med efterfølgende uddelingen af Kafkatten, politikeres forhold til magtens tredeling, regeringens forhold til menneskerettighederne, tålt ophold, en grundbog i retssociologi og endelig Danmarks retsforbehold. Generalforsamling 2015 i Retspolitisk Forening Af Merete Kampmann, bestyrelsesmedlem i RPF Retspolitisk Forening afholder generalforsamling lørdag den 21. marts 2015, kl med efterfølgende debat i Mariakirken, Istedgade 20, København V. Indkaldelse til generalforsamlingen vil blive udsendt direkte til medlemmerne. Programmet begynder med selve generalforsamlingen, hvor først formand Bjørn Elmquist på vegne af bestyrelsen og derefter foreningens arbejdsgrupper aflægger beretning om foreningens virksomhed og retspolitiske begivenheder i det forgangne år. Efterfølgende aflægges regnskab for det forløbne foreningsår, og retningslinjerne for foreningens arbejde i det kommende foreningsår udstikkes. Derefter følger valg af bestyrelse og revisor, kontingentet fastsættes, og eventuelle øvrige emner behandles. Der henvises herudover til den dagsorden, der bliver udsendt. Kafkatten (Retspolitisk Forenings ærespris) vil i år blive tildelt forfatteren Gretelise Holm som en anerkendelse af hendes mangeårige arbejde som fremtrædende kritisk journalist på retsområdet. Gennem den direkte reportage fra retssystemets dagligdag har Gretelise Holm sat fokus på en række vigtige retspolitiske spørgsmål, der efterfølgende har resulteret i påkrævede ændringer af vores retssystem. Tildelingen sætter også fokus på behovet for en ny generation af kritiske journalister på retsområdet, og lægger dermed op til eftermiddagens debat. Debatten efter prisuddelingen vil derfor fokusere på dansk presses kvalitet med hensyn til dækning af retspolitiske emner. Flere oplysninger om debatten vil blive sendt til medlemmerne. Desuden lægger vi oplysninger på Debatten kommer til at foregå mellem kl Vi håber, at mange vil være interesseret i at deltage i generalforsamling og debat og derigennem sætte deres præg på foreningens arbejde! 1

2 Tilbage til Enevælden? Af Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk Forening Ministre og folketingsmedlemmer har i stigende grad svært ved at holde sig til deres beføjelser og opgaver. Ofte ser man tendenser, som i den grad antaster princippet om statsmagtens tredeling, at det giver mindelser om Enevældens tid. I mange af de spektakulære straffesager kommenteres dommene rask væk, også længe inden de er endelige. Det sker ikke kun, når journalister beder om en udtalelse, men i stigende omfang af MF ernes egen drift på deres Facebookside eller via Twitter, hvorfra de af pressen udbredes videre. At de pågældende folkevalgte på den måde kommer for langt ud, er således helt og aldeles deres egen skyld. Men det er ikke korrekt adfærd. Faktisk strider det imod ord og ånd i grundloven. De, der sidder i Folketinget, skal lovgive, dvs. fastsætte de generelle rammer for borgernes, virksomhedernes og det offentliges virke. Domstolene har efter grundlovens 3 den statsopgave, der går ud på at pådømme konkrete, individuelle sager, det være sig civile eller straffesager. Med andre ord finde ud af hvilken af to parter i en civil sag, der efter loven har ret, eller konstatere, om en tiltalt person er skyldig i en lovovertrædelse, og hvilken straf der i så fald er forskyldt. Den slags kommentering er ikke, som nogle forsvarer sig med, en naturlig del af politikernes ytringsfrihed. Tværtimod har man som MF en kvalificeret pligt til ikke at blande sig i andre statsopgaver end lovgivningsanliggender, og alle og enhver har de ved deres første indvælgelse i folketinget skrevet under på en udtrykkelig erklæring om at ville overholde grundloven. Et andet tilsvarende fænomen er de senere års lovændringer, hvor folketinget sætter en minimumsstraf ind i en bestemmelse, fordi flertallet er utilfreds med konkrete domsafgørelser. Som f.eks. da det blev vedtaget, at ulovlig våbenbesiddelse skulle straffes med mindst et års fængsel. Desværre er der eksempler på, at ministre heller ikke kan holde sig i skindet og endog går i spidsen med hensyn til at politisere, hvad der bør være uafhængige judicielle afgørelser. Den stadigt ret nyudnævnte justitsminister forklarede i en presseudtalelse for nogle uger siden, at når inkorporeringen af den ene centrale FN- konvention efter den anden i dansk ret trods alle ekspertråd ikke gennemføres, er det fordi det ville flytte magten til at afgøre, om og hvornår konventionerne er overtrådt, fra folketinget til den dømmende magt. (fortsættes s. 3) 2

3 (fortsat fra s. 2) Ud over det magtbegær, som den holdning er udtryk for, viser den også en mangel på forståelse af, hvordan de mennesker, som mener, deres rettigheder er kommet i klemme ved ikke- overholdelse af konventionsbeskyttelsen, mest effektivt og demokratisk korrekt får deres retssikkerhed tilgodeset. Man er altså således afhængig af den eller de regerendes nåde og barmhjertighed. Ligesom under Enevælden..! Tålt ophold Folketingets Ombudsmand har udarbejdet en redegørelse om tålt ophold. Redegørelsen kan ses på Folketingets Ombudsmands hjemmeside: Ombudsmanden skriver blandt andet, at han ikke (har) grundlag for at antage, at de generelle forhold for personer påtålt ophold i Center Sandholm på nuværende tidspunkt er i strid med gældende ret, herunder FN s Torturkonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Desuden skriver ombudsmanden, at han omvendt ikke (kan) afvise, at den samlede virkning af de begrænsninger, som personer på tålt ophold i Center Sandholm er underlagt, med tiden i konkrete tilfælde kan føre til, at forholdene må anses for en krænkelse af konventionerne. Endvidere at der er grund til mere samlet at gennemtænke, i hvilket omfang det bl.a. ud fra de hensyn, som den relevante lovgivning bygger på på alle punkter er nødvendigt at opretholde så samlet set belastende og begrænsende livsvilkår, som der på nuværende tidspunkt er tale om. Britta Lissner Nicholson meldte sig i april 2014 ind i Retspoltisk Forening og præsenterede bestyrelsen for sine ønsker og holdninger til tålt- ophold - ordningen. Hun har i en årrække arbejdet med problematikken sammen med Walter Dalland og Alfred Dam. Bestyrelsen drøfter emnet både internt og med Foreningen af Advokater med Udlændingesager (FAU). Vi bringer på næste side Britta Lissner Nicholsons indlæg, som også har været offentliggjort i Kristeligt Dagblad den 15. december

4 Uønskede mennesker på tålt ophold nutidens spedalske? af Britta Lissner Nicholson, medlem af Retspolitisk Forening siden april 2014 Vi vil simpelthen ikke have disse mennesker i vores kære lille land de er kriminelle, de er udlændinge hvordan skal vi dog komme af med dem? Spørgsmålet debatteres igen og igen. Politi og andre myndigheder har de seneste år gang på gang forgæves forsøgt at få dem hjemsendt. Ingen lande vil have dem, selv ikke de lande de kommer fra. En kendt venstrepolitiker har foreslået, at tålt ophold skal gøres utåleligt - det er virkelig forsøgt: de har fået forbud m od at arbejde, at stifte familie, de holdes i live med et meget beskedent lommepengebeløb på 140 kr. hver 14. dag med pligt til ophold i Sandholmlejren på 4 sengsværelser og meldepligt dagligt eller et par gange om ugen hos politiet ugen hos politiet på ubestemt tid. Et lille antal er forsvundet måske til lignende tilværelser i andre lande, der heller ikke vil vide af dem. De er uden pas og papirer, da disse er inddraget. Britta Nicholson, privat foto Har det så hjulpet os af med de mennesker, vi ikke vil have? Det har vist sig, 1. at antallet af mennesker på tålt ophold er vokset fra 18 til 67, siden Tuneserloven blev vedtaget i Udgifterne er steget fra 7.6 mill. i 2011 til 15.4 mill. i 2013, hvortil kommer øgede udgifter for Flygtningenævnet, Rigspolitiet og Nordsjællands Politi til arbejdet med personer på tålt ophold ifølge en opgørelse sendt af Justitsministeriet til Folketinget. 3. Mens gruppen på tålt ophold med få undtagelser levede op til den ugentlige mødepligt (ifølge Vicerigspolitiet) indtil lovens indførelse i 2008, så bryder ca. halvdelen nu meldepligten. Resultat: mange politianmeldelser og retssager. Tuneserlovens øgede meldepligt vedtoges for at forhindre tuneseren Sim Chafra i at færdes i Kurt Westergårds nabolag. Af ukendte grunde og i al hastværk inkluderede man de andre daværende 18 personer på tålt ophold - trods stærk kritik fra mange jurister. 4. Ligeledes er det konstateret, at der begås hyppig kriminalitet af en del af personerne på tålt ophold. Det vil sige: loven virker simpelthen ikke. Bestemmelserne fjerner ikke, men øger problemerne og skaber store udgifter i retssystemet. I forargelse og desperation bliver i disse uger tonen i avisdebatten mere og mere hadsk og skinger mod disse mennesker sidst med forslaget om fodlænker. Billedet fra molbohistorien om gruppen af bønder, der bærer den ene bonde ind i kornmarken på et bræt for at jage storken ud uden at træde kornet ned, dukker uvilkårligt op. (fortsættes s. 5) 4

5 (fortsat fra s. 4) Vi er nogle, der skrev til samtlige folketingsmedlemmer imod lovforslaget i 2008, og vi har fulgt nogle menneskeskæbner omfattet af loven siden. Vi ønsker indtrængende at henstille til debattører, administratorer og lovgivere på dette felt om at se på hvor forskellige mennesker på tålt ophold er. Der tales ofte i medierne, som om der helt eller mest er tale om alvorlige voldsforbrydelser eller trusler derom. hvor forskellige narkoforbrydelser kan være fra besiddelse af mindre narko til eget forbrug og småkriminalitet for at kunne betale det og op til de mere alvorlige tiltag. Der er mennesker, der dulmer psykiske mén efter tortur og krigstraumer eller blot flygter ind i misbrug fra en indholdsløs, udsigtsløs tilværelse. at der på lommepenge ikke kan købes meget, hvorfor foranstaltningen kan siges at bidrage til kriminalitet at nogle har familie andetsteds i landet og lider under afstanden til dem, hvor ophold hos familien måske kunne mindske misbruget. Gruppen på tålt ophold omfatter blandt andet en kinesisk kvindelig læge, der udførte tvangsaborter på regeringens krav i Kina, og en lovlydig, selvforsørgende iraner, der har været i Danmark 11 år, og som i en skilsmissekrise stod vagt i Christiania for at få hash. Han afsonede sin 1½ års straf, hvorefter han har været på tålt ophold i næsten syv år uden yderligere lovbrud. Selvfølgelig skal kriminalitet straffes. Men ville det ikke være mere rimeligt og god lovpraksis, at udlændinge, der har begået kriminalitet behandles efter samme regler som danskere det vil sige varierende efter situation og person - så længe de ikke kan sendes ud af landet? Og dermed undgå dyre retssager ved domstolene? Til læserne, debattørerne, politikerne: forestil jer at leve på ubestemt tid på de vilkår en tilværelse uden arbejde, uden familie, uden udsigter? Kan det undre, at det øger kriminalitet i og omkring Sandholmlejren, og at nogle simpelthen fravælger at stille op hos politiet igen og igen år efter år? Hvordan ville hver af os danskere klare det liv? 5

6 Et par bemærkninger om menneskerettigheder af Leif Herman, bestyrelsesmedlem i Retspolitisk Forening Det ser ud til lige for tiden, at der kommer krigsflygtninge fra Syrien. Det er vist ikke så godt, så nu strammes der op. Regeringen forslag om nye stramninger i asylpolitikken bringer endnu engang spørgsmålet om Danmarks internationale forpligtelser på den store dagsorden. Når regeringsudspillet så oven i købet bygger på forkerte tal, bliver forvirringen total. Desperat forsøger man så efterfølgende at reparere på skaderne ved at rette i allerede offentliggjorte pressemeddelelser. Tidligere i august 2014 var det asylansøgere fra Eritrea, som justitsministeren syntes der var lige lovlig mange af. Det blev så til en fact finding mission, som ministeren først selv havde sat i gang, stod der i en pressemeddelelse, der beredvilligt blev uddybet i et TV- interview. Det interview blev dog aldrig offentliggjort før i december måned, og så var fanden løs, fordi justitsministeren i Folketinget havde sagt, at den der mission havde da hverken minister eller ministerium blandet sig i. Og selvom begrebet nødløgn har vundet indpas i statsadministrationens forvaltning af oplysninger til Folketinget, så kunne der vist ikke her være tale om forhold, der gjorde, at oplysninger om Eritreamissionen faldt ind under denne banebrydende nyskabelse i statsretten. Men der var hjælp at hente fra den nu forhenværende minister, der stik i mod pressemeddelelse og TV- interview, nu 3½ måned efter slet ikke havde haft noget som helst at gøre med at sende embedsmænd til Eritrea for at hitte ud af, om der nu ikke alligevel var så fine forhold i staten på Afrikas horn, at flygtninge da bare kunne skrubbe hjem uden nævneværdige konsekvenser. Uha da da. Sådan noget kunne den tidligere minister da slet ikke komme i tanke om. Sjovt nok nåede rapporten frem til lige netop den konklusion, hvorefter alle med navns nævnelse og kendskab til forholdene inklusive to af tre deltagere i Udlændingestyrelsens rejsehold tog afstand fra rapporten, der nu blev en sag i sagen med krav om redegørelser, forkastede redegørelser, supplerende redegørelser, ministersamråd og meget andet. Til alt held for den nye minister (og den forhenværende) kommer man næppe til bunds i denne farce. Den nye offentlighedslov har ganske bekvemt stået sin prøve med en ministerbetjeningsregel, der bekvemt har låst døren til de centrale oplysninger om, hvem der blandede sig i hvad. (fortsættes s. 7) 6

7 (fortsat fra s. 6) Dette helt farceagtige roderi kommer kort efter offentliggørelsen af en ny betænkning om inkorporering m.v. inden for menneskerettighedsområdet. Nu var der ellers lige så nobelt flere gange i regeringsgrundlaget anført noget om menneskerettigheder blandt andet at: Indsatsen for menneskerettighederne starter dog med, at vi sikrer os, at de altid respekteres hos os selv. Kun derved kan vi via dialog med skrøbelige og/eller udemokratiske stater og støtte til demokratiske kræfter udbrede respekten for menneskerettighederne. Og senere hedder det: Regeringen er optaget af, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser. De af Danmark ratificerede eller tiltrådte konventioner kortlægges, registreres og opdateres centralt, således at dansk opfølgning af påtagne forpligtelser kan dokumenteres og overvåges løbende. Regeringen vil sikre offentlighed omkring opfølgningen. Disse tilkendegivelser kunne tyde på, at regeringen dels var optaget af en styrkelse af borgernes retssikkerhed og dels af at fortælle omverdenen, at Danmark tager vores ratifikation af internationale konventioner alvorligt på linje med Finland, Frankrig, Norge, Holland og Østrig, der hver især om end på forskellig måde lader visse konventioner have umiddelbar retsgyldighed i forhold til borgerne. Men ikke engang den meget præcise torturkonvention kunne finde nåde for Justitsministeriets vripne menneskerettighedseksaminator. Der blev i 2012 nedsat et udvalg, der skulle se på, hvilke konventioner der kunne indarbejdes i dansk ret ved lov på en måde, så hele konventionen blev en del af dansk ret. Det var der ganske vist et andet udvalg, der havde kigget på fra , men VK(DF)- regeringen fra var ikke forpligtet af noget regeringsgrundlag, der var optaget af menneskerettigheder. Den slag lå det daværende parlamentariske flertal overordentligt fjernt, så den betænkning blev skrottet. Den nye betænkning, som i mangt og meget var en afskrift og ajourføring af den gamle fra 2001, kunne ikke nå frem til noget enigt resultat. Et mindretal på 6 af udvalgets 15 medlemmer ville gerne inkorporere 6 ud af 7 konventioner og samtidig anbefale, at Danmark tilslutter sig den individuelle klageadgang til FN s børnekomité, der behandler klager over overholdelsen af Børnekonventionen. Om mindretallet på seks medlemmer nu også var et mindretal, er ikke sådan lige til at hitte ud af, da ikke mindre end 5 regeringsudpegede medlemmer slet ikke kunne tage stilling til noget med den begrundelse, at regeringen ikke have gjort op med sig selv, hvad den ville. Hvad deres rolle i udvalget så har været set på baggrund af regeringsgrundlagets fine ord, fortaber sig i tågerne fra udvalgsarbejdet. Lidt kom der dog ud af anstrengelserne. Klageadgangen til børnekomiteen blev gennemført. Men ikke engang den meget præcise torturkonvention kunne finde nåde for Justitsministeriets vripne menneskerettighedseksaminatorer. Dette magre resultat af inkorporeringsanstrengelserne er begrundet med et noget sælsomt argument, der også fremgår af udvalgets betænkning. Inkorporering vil indebære en risiko for en forskydning af kompetence fra Folketinget og regeringen til (fortsættes s. 8) 7

8 (fortsat fra side 7) domstolene, siger justitsminister Mette Frederiksen. Og det er for regeringen vigtigt at fastholde de folkevalgtes ansvar for overholdelsen af vores internationale forpligtelser. Bag denne afvisning ligger der den logiske forudsætning, dels at domstolene ikke formodes at kende grænsen for den dømmende magts område, og dels at Folketinget åbenbart ikke er helt på det rene med, hvad man siger ja til, når tinget ratificerer en international konvention. Hvad er det for et problem ministeren har med at fastholde de folkevalgtes ansvar for overholdelsen af vore internationale forpligtelser? Domstolene først. At danske domstole ikke skulle kende deres plads i den grundlovsbestemte kompetence- fordeling, er en påstand, der allerede er skudt ned i en mindretalsudtalelse i betænkningen. Det anføres således: Disse medlemmer bemærker yderligere, at der efter deres opfattelse ikke er en øget risiko for, at magtfordelingen mellem lovgivningsmagten og domstolene vil blive ændret ved at inkorporere yderligere konventioner. Alle medlemmer af udvalget er enige om, at formålet med en inkorporering ikke er at ændre på den forfatningsmæssige stilling mellem de øverste statsorganer, og at en inkorporering ikke bør medføre en ændring i magtfordelingen mellem lovgivningsmagten og domstolene. Dette mindretal anfører videre: Der er intet konkret grundlag i hidtidige erfaringer for at frygte, at danske domstole og øvrige retsanvendende myndigheder ikke fremover vil respektere den traditionelle danske rollefordeling mellem de øverste statsorganer. Det vil således også efter en inkorporering være en grundlæggende betingelse for anvendelsen af internationale konventioner i dansk ret, at der er et tilstrækkelig klart og sikkert juridisk grundlag for at anvende konventionerne. Når der henvises til de hidtidige erfaringer, må der menes Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der blev inkorporeret ved lov i At Folketinget skulle have vanskeligheder ved at begribe rækkevidden af ratifikation af en international aftale forekommer i sig selv vanskeligt at forstå. Når konventionsteksten er oversat til dansk, og Folketinget vedtager en godkendelse, så må det ifølge sagens natur være, fordi tinget ønsker, at Danmark skal påtage sig de forpligtelser, der ligger i konventionsteksten. Udgangspunktet må naturligt være, at aftalens bestemmelser skal gælde i dansk ret og ikke kun som fortolkningsbidrag til forståelsen af allerede eksisterende eller kommende danske retsregler. Danmark giver med en ratifikation således helt bevidst afkald på at lovgive i strid med den ratificerede konvention. Mon ikke Folketinget kan forstå det? I øvrigt er denne problemstilling bestemt ikke ukendt i national lovgivning, hvor vage og elastiske lovbestemmelser ikke er noget særsyn. Den verserende diskussion om retsgrundlaget for vurdering af fast ejendom samt store dele af den øvrige skattelovgivning er et godt eksempel. (fortsættes s. 9) 8

9 (fortsat fra s. 8) Al anden forståelse forekommer uantagelig og stødende, da den skaber uklarhed om alvoren i det internationale engagement. Men det er naturligvis klart, at rettigheder kan være mere eller mindre klart beskrevet i internationale konventioner. Men det må man gå ud fra, at Folketinget kan se og dermed acceptere, at vage og uklare bestemmelser rummer et større spillerum for domstolene. Hvis der ønskes en begrænsning af domstolenes råderum i sådanne tilfælde, er løsningen en omhyggelig fortolkning i det beslutnings- eller lovforslag, der ligger til grund for tingets ratifikation. Domstolene vil så i deres undersøgelse af retsgrundlaget for konkrete afgørelser kunne benytte forarbejderne til en mere præcis forståelse af, hvad Folketinget har ønsket. At Folketinget udmærket kan håndtere inkorporering af retsregler i deres fulde ordlyd vedtaget af andre fora end det selv, ses af den forholdsvis smertefrie implementering af omfattende EU- retsregler, hvoraf nogle endda slet ikke passerer tinget, men gælder umiddelbart. Ikke desto mindre ser det ud til at udgøre en bekvem undskyldning for regeringen. Med denne undskyldning lukker regeringen en meget vigtig diskussion, om hvilken rolle menneskerettigheder skal spille dels i forhold til herboendes retssikkerhed og dels i den danske udenrigspolitik. Denne problemstilling inddrager naturligvis også samspillet mellem de øverste statsorganer samt de retsinstanser, der påser, at de internationale forpligtelser overholdes. Det ville være formålstjenligt, hvis Folketinget ville holde denne diskussion åben. Med denne undskyldning lukker regeringen en meget vigtig diskussion, om hvilken rolle menneskerettigheder skal spille. Folketinget har siden 1953 ved ratifikationen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og siden 1972 ved ratifikationen af Rom- traktaten været helt klar over, at begge domstole helt åbenlyst har retsskabende funktioner. Det vil sige, at begge retsinstanser fortolker retsgrundlaget for afgørelserne dynamisk og dermed hele tiden bevæger sig på kanten af afgrænsningen mellem politik og jura. Det må man finde sig i, når man er deltager i skabelsen af en international retsorden. Det udelukker naturligvis ikke en diskussion om, hvor grænsen mellem politik og jura skal gå, men den diskussion bør foretages af Folketinget i forbindelse med godkendelse af internationale retsakter. Hvis udfaldet af denne diskussion bliver et ja til godkendelse, bør man tage skridtet fuldt og gøre hele teksten til en del af dansk ret. Dette vil være det helt afgørende bevis på, at regeringen er optaget af, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser, og at Indsatsen for menneske- rettighederne starter med, at vi sikrer os, at de altid respekteres hos os selv. 9

10 Samspillet mellem loven og livet Anmeldelse af Lovene og Livet - en retssociologisk grundbog Af Jeff Jørgensen, journalist og undervisningsassistent i retssociologi på Aarhus Universitet Retssociologi er et vigtigt fag indenfor retspolitik. Retsociologer analyserer bla. hvordan tidligere og nuværende regler virker derude i samfundet. Og de peger på, hvilke former for ny regulering der er hensigtsmæssig i forhold til, hvad man vil opnå. Retssociologer kigger altså både bagud og fremad. Retssociologer ser tilbage, når de fx forklarer, hvorfor vi får en retsstat, retssikkerhed, domstole, embedsmænd og forvaltning. Og hvordan samfundets udvikling skaber nye ønsker til, hvad staten skal. Hvorfor opstår der pludselig Forbrugerklagenævn og retshjælps- organisationer? Love der fejler trods gode intentioner Men retssociologer ser også fremad og kaster et kritisk blik på aktuelle love. De peger fx på en lang række faktorer, der kan fremme eller hæmme intentionen med en lov. Det kan være selve lovens udformning. Hvordan vælger man fx at udforme bevisbyrdereglerne. Hvad med myndighederne på området? Er der en eksisterende kultur, der modarbejder intentionen, og er der mandskab til de nye opgaver? Er der nogle tendenser og strutkurer i samfundet, der måske modvirker? Hvad med holdninger, evner og vilje hos borgerne? Bettina Lemann Kristiansen ny medforfatter Retssociologer analyserer, hvad der sker med retten over tid og lige her og nu. For at få succes med lovene i hverdagens liv, er det derfor oplagt at spørge retssociologer til råds. Dem er der faktisk ikke mange af i Danmark, men et par stykker kan man finde på fx Aarhus Universitet. Bl.a. professor Bettina Lemann Kristiansen. Med den nylige og seneste udgave af den retssociologiske grundbog: Lovene og livet er hun nu blevet medforfatter. Begrænset ny forskning Bogen handler i store træk om dét, der ovenfor er beskrevet om retssociologiens funktion. Den er velskrevet og præsenterer sig på en måde, der virker aktuel og vedkommende i dagens Danmark, og den udmærker sig med mange eksempler. Dog kunne man savne flere danske nutidige eksempler, men problemet er, at der i Danmark laves meget lidt retssociologisk forskning. Med en ny forfatter på bogryggen kunne man forvente en større revision og nye prioriteringer. Det er dog ikke tilfældet. Det er de globale tendenser i retten, der udgør de fleste tilføjelser. Derudover er der tale om en ajourføring af tabeller og statistikker. Et par af de store sociologiske tænkere har fået mere plads og andre er blevet skåret væk. (fortsættes s. 11) 10

11 (fortsat fra s. 10) At regulere borgernes adfærd I bogen er der en fin gennemgang af måder at regulere borgernes adfærd. De fleste tænker typisk, det handler om klassisk lovgivning med forbud eller påbud og negative sanktioner, hvis man overtræder dem. Man kan dog ofte med fordel regulere på andre måder: Økonomisk med fx afgifter eller tilskud. Man kan regulere ved at forme uddannelserne i samfundet eller arbejde med kulturændringer. Men også information, vejledning og gennem positive sanktioner. Nudging burde omtales Men især ét aspekt omtales ikke. Nemlig det moderne forskningsområde: Nudging. Det går ud på at påvirke borgerne til at træffe bestemte valg uden at gøre brug af hverken straf eller belønning, men snarere et venligt skub. Regler, love, skatter og afgifter er ikke i spil, og borgerne skal stadig have flere valgmuligheder. Opgaven er at gøre det 'rigtige' valg nemt og tilgængeligt. Nudging tager højde for, at vi mennesker er styret af vaner, som kan være svære at ændre på. Nudging er et nyt konkret redskab med gode erfaringer, hvor information og vejledning har vist sig ikke at slå til. Bogen på de godt 300 sider giver et gavnligt og nemt tilgængeligt overblik - også for dem uden særlig sociologisk eller juridisk indsigt. Lovene og livet - en retssociologisk grundbog Jørgen Dalberg- Larsen & Bettina Lemann Kristiansen 6. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Vetoaftale ophævelse af EU- retsforbeholdet af Peter Arnborg, bestyrelsesmedlem i Retspolitisk Forening Folketingets såkaldte EU- positive partier (V, S, R, SF, K) har i december 2014 indgået en aftale, der sigter mod at ophæve Danmarks retsforbeholde fra 1993 over for EU ved kommende lovgivninger og folkeafstemninger, så Danmark i stedet får en såkaldt tilvalgsordning en form for botanisering i EU- lovgivningen på de rets-, politi- og strafferetlige områder både vedrørende civil og offentlig ret. Karakteristisk for aftralen er den for alle parter gensidige vetoret, hvor man er uden for områderne politisamarbejde og udlændigeregler. Altså det mest EU- skeptiske parti kan (fortsættes s. 12) 11

12 (fortsat fra s. 11) modsætte sig et tilvalg, selv om der i Folketinget, også i den kommende valgperiode, måtte være flertal for en konkret EU- regel. Offentligheden vil givetvis i løbet af foråret få oplysning fra regeringen/aftaleparterne om, hvordan man vil udvælge de enkelte EU- regler, hvilke regler man vil tilvælge, og hvordan man juridisk- teknisk også i henseende til grundlovens $ 20 om suverænistetsafgivelse vil formulere lovgivning og spørgsmål i folkeafstemningen. Aftalens videre implementering i lovgivning mv. vil synliggøre forfatningsretlige, demokratiske og retssikkerhedsmæssige problemstillinger af væsentlig juridisk betydning såvel dogmatisk som retspolitisk. Foreningen har i januar 2015 udtalt sig i et høringssvar (se hjemmesiden: høringssvar 2015) til Justitsministeren, og vi vil også kritisk følge sagen videre, herunder ved afgivelse af høringssvar over redegørelser og lovudkast, når den tid kommer. Om Retspolitisk Forening Retspolitisk Forening blev stiftet i 1978 (som Dansk Retspolitisk Forening) af jurister, jurastuderende og andre med interesse i den retspolitiske debat. Foreningens formål er at sikre og udbygge borgernes retssikkerhed, demokratiske friheder og sociale rettigheder med særlig vægt på at bedre svagere stilledes retlige situation. Retspolitisk Forening forholder sig aktivt, kritisk og konstruktivt til den retspolitiske udvikling. Foreningen er politisk uafhængig. Vil du vide mere besøg vores hjemmeside 12

BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING. GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016

BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING. GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G w w w. r e t s p o l i t i k. d k 17-04-2016 BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016 1. Om beretnings- og regnskabsåret. Beretningen

Læs mere

Nyhedsbrev. Retspolitisk Forening - Marts 2014

Nyhedsbrev. Retspolitisk Forening - Marts 2014 Nyhedsbrev Retspolitisk Forening - Marts 2014 Retspolitisk Forening sætter i dette nyhedsbrev fokus på årets generalforsamling. Desuden ser vi på uvildig ekspertrådgivning i forbindelse med salg af dele

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner

Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Bevidst fusk eller bare sjusk?

Bevidst fusk eller bare sjusk? Kronik 04.11.2016 kl. 09:15 Bevidst fusk eller bare sjusk? Kronikørerne nærer stor bekymring om, hvorvidt uledsagede flygtningebørn og andre ansøgere om familiesammenføring kan regne med, at deres sager

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G. Referat af Generalforsamlingen lørdag d. 5. april 2014 Mariakirken, Istedgade 20, København V

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G. Referat af Generalforsamlingen lørdag d. 5. april 2014 Mariakirken, Istedgade 20, København V ! R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G Referat af Generalforsamlingen lørdag d. 5. april 2014 Mariakirken, Istedgade 20, København V 1. Valg af dirigent Kirsten Christensen 2. Beretning fra bestyrelsen

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Asylbørns retsstilling. Overtræder Danmark stadig Børnekonventionen? Oplæg ved Folkemødet på Bornholm 2015 ved Bente Rich

Asylbørns retsstilling. Overtræder Danmark stadig Børnekonventionen? Oplæg ved Folkemødet på Bornholm 2015 ved Bente Rich Asylbørns retsstilling Overtræder Danmark stadig Børnekonventionen? Oplæg ved Folkemødet på Bornholm 2015 ved Bente Rich Baggrund: I bevægelsen Bedsteforældre for Asyl har vi gennem flere år undret os

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K jteu@um.dk benera@um.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 29. september 2015 SAGSNR.: 2015-3078 ID NR.: 364853 Høring -

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Børnevenlig retspleje

Børnevenlig retspleje Børnevenlig retspleje Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard Børnevenlig retspleje. Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014

Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol. 6. maj 2014 2014-13 Anvendelse af embedsværket til oplysningskampagne om folkeafstemning om patentdomstol Ombudsmanden modtog en klage fra et medlem af Europa-Parlamentet, som på vegne af organisationerne PROSA, NOAH

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet

LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet Den 13. januar 2010 LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet - aktualiseret af Folketingets evaluering i 2010 af det lempede arbejdsgiveransvar LO har længe fundet det

Læs mere

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

Foreningen af Udlændingeretsadvokater Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 Den 4. december 2015 1216 København K. JL/NEH Sendt til jm@jm.dk. Høring vedrørende lovforslag om ændring af lov om retshjælp til indgivelse og førelse af klagesager

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2004-730-0999 Dok.: BBB20651 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 af 25. oktober 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R

H Ø R I N G S S V A R V E D R Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12.

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning Besvarelse af Europaudvalgets samrådsspørgsmål C om Bruxelles

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om brug af elektronisk fodlænke på kriminelle asylansøgere og udlændinge på tålt ophold

Forslag til folketingsbeslutning om brug af elektronisk fodlænke på kriminelle asylansøgere og udlændinge på tålt ophold 2013/1 BSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. januar 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

Indfødsretsudvalget IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt

Indfødsretsudvalget IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt Indfødsretsudvalget 2013-14 IFU Alm.del Bilag 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM VIDEREGIVELSE AF FORTROLIGE OPLYSNINGER I FORBINDELSE MED SAGER OM INDFØDSRETS MEDDELELSE Sammenfatning: Straffelovens

Læs mere

Enhedslisten

Enhedslisten Enhedslisten christiansborg@enhedslisten.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 5 4 M O B I L 4 0 6 3 4 5 4 1 E E R @ H U M A N R I

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om en konsekvent linje over for asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark Beslutningsforslag nr. B 97 Folketinget 2012-13 Fremsat den 3. april 2013 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF) og Peter

Læs mere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 2 Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 3 Fuld omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Reglerne i dag

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S [XXX] Sendt pr. e-mail til [XXX] og pr. brevpost til ovennævnte adresse. Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Dato: 3. december 2010 Kontor: Sagsnr.: Dok.: HLL40553 N OT I T S om ophævelse af EU-retsakter

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B116800A - AJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 31. maj 2016 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Peter Mørk Thomsen og Peter Rostgaard Ahleson (kst.)).

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav

Læs mere

amnesty international

amnesty international amnesty international Integrationsministeriet Att: Merete Milo Holbergsgade 6 1057 København K J.nr. 2005/4000-65 Dansk Afdeling/ Danish Section Gammeltorv 8, 5. sal DK-1457 København K Tlf./Tel.: +45

Læs mere

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 20. februar 2015 Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Afslag fra Justitsministeriet på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem ministerier og

Læs mere

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne.

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne. TALEPAPIR 2. D E C E M BER 2 0 1 4 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 72/2014 DEN 2.12.2014 J. NR. FORETRÆDE FOR UUI, MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10

Åbent brev Onsdag, 25. december 2013 11:15 - Åbent brev. til regeringen, Folketingets partier og medierne. fra 1 / 10 Åbent brev til regeringen, Folketingets partier og medierne fra 1 / 10 SOS mod Racisme, Bedsteforældre for Asyl og Et anstændigt Danmark vedr. den danske asyl- og udlændingepolitik. Ovenstående 3 foreninger

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012 Sag 194/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 22. december

Læs mere

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2006 Frederiksholms Kanal 16 Den 18. september 2006 1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-609-0051 Sagsbehandlingstiden i straffesager. Klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum 2016/1 BSF 8 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Nyhedsbrev. Retspolitisk Forening - Oktober 2014

Nyhedsbrev. Retspolitisk Forening - Oktober 2014 Nyhedsbrev Retspolitisk Forening - Oktober 2014 Retspolitisk Forening sætter i dette nyhedsbrev fokus på årets Kafkat- modtager, som skriver om konsekvenserne af hans kronik i Politiken for ca. et år siden.

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING

MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING KAPITEL 1 MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING I forbindelse med inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i 1992 stod det centralt i

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere