Nyhedsbrev. Retspolitisk Forening - Januar 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev. Retspolitisk Forening - Januar 2015"

Transkript

1 Nyhedsbrev Retspolitisk Forening - Januar 2015 I denne udgave af Retspolitisk Forening nyhedsbrev sætter vi fokus på årets generalforsamling med efterfølgende uddelingen af Kafkatten, politikeres forhold til magtens tredeling, regeringens forhold til menneskerettighederne, tålt ophold, en grundbog i retssociologi og endelig Danmarks retsforbehold. Generalforsamling 2015 i Retspolitisk Forening Af Merete Kampmann, bestyrelsesmedlem i RPF Retspolitisk Forening afholder generalforsamling lørdag den 21. marts 2015, kl med efterfølgende debat i Mariakirken, Istedgade 20, København V. Indkaldelse til generalforsamlingen vil blive udsendt direkte til medlemmerne. Programmet begynder med selve generalforsamlingen, hvor først formand Bjørn Elmquist på vegne af bestyrelsen og derefter foreningens arbejdsgrupper aflægger beretning om foreningens virksomhed og retspolitiske begivenheder i det forgangne år. Efterfølgende aflægges regnskab for det forløbne foreningsår, og retningslinjerne for foreningens arbejde i det kommende foreningsår udstikkes. Derefter følger valg af bestyrelse og revisor, kontingentet fastsættes, og eventuelle øvrige emner behandles. Der henvises herudover til den dagsorden, der bliver udsendt. Kafkatten (Retspolitisk Forenings ærespris) vil i år blive tildelt forfatteren Gretelise Holm som en anerkendelse af hendes mangeårige arbejde som fremtrædende kritisk journalist på retsområdet. Gennem den direkte reportage fra retssystemets dagligdag har Gretelise Holm sat fokus på en række vigtige retspolitiske spørgsmål, der efterfølgende har resulteret i påkrævede ændringer af vores retssystem. Tildelingen sætter også fokus på behovet for en ny generation af kritiske journalister på retsområdet, og lægger dermed op til eftermiddagens debat. Debatten efter prisuddelingen vil derfor fokusere på dansk presses kvalitet med hensyn til dækning af retspolitiske emner. Flere oplysninger om debatten vil blive sendt til medlemmerne. Desuden lægger vi oplysninger på Debatten kommer til at foregå mellem kl Vi håber, at mange vil være interesseret i at deltage i generalforsamling og debat og derigennem sætte deres præg på foreningens arbejde! 1

2 Tilbage til Enevælden? Af Bjørn Elmquist, advokat og formand for Retspolitisk Forening Ministre og folketingsmedlemmer har i stigende grad svært ved at holde sig til deres beføjelser og opgaver. Ofte ser man tendenser, som i den grad antaster princippet om statsmagtens tredeling, at det giver mindelser om Enevældens tid. I mange af de spektakulære straffesager kommenteres dommene rask væk, også længe inden de er endelige. Det sker ikke kun, når journalister beder om en udtalelse, men i stigende omfang af MF ernes egen drift på deres Facebookside eller via Twitter, hvorfra de af pressen udbredes videre. At de pågældende folkevalgte på den måde kommer for langt ud, er således helt og aldeles deres egen skyld. Men det er ikke korrekt adfærd. Faktisk strider det imod ord og ånd i grundloven. De, der sidder i Folketinget, skal lovgive, dvs. fastsætte de generelle rammer for borgernes, virksomhedernes og det offentliges virke. Domstolene har efter grundlovens 3 den statsopgave, der går ud på at pådømme konkrete, individuelle sager, det være sig civile eller straffesager. Med andre ord finde ud af hvilken af to parter i en civil sag, der efter loven har ret, eller konstatere, om en tiltalt person er skyldig i en lovovertrædelse, og hvilken straf der i så fald er forskyldt. Den slags kommentering er ikke, som nogle forsvarer sig med, en naturlig del af politikernes ytringsfrihed. Tværtimod har man som MF en kvalificeret pligt til ikke at blande sig i andre statsopgaver end lovgivningsanliggender, og alle og enhver har de ved deres første indvælgelse i folketinget skrevet under på en udtrykkelig erklæring om at ville overholde grundloven. Et andet tilsvarende fænomen er de senere års lovændringer, hvor folketinget sætter en minimumsstraf ind i en bestemmelse, fordi flertallet er utilfreds med konkrete domsafgørelser. Som f.eks. da det blev vedtaget, at ulovlig våbenbesiddelse skulle straffes med mindst et års fængsel. Desværre er der eksempler på, at ministre heller ikke kan holde sig i skindet og endog går i spidsen med hensyn til at politisere, hvad der bør være uafhængige judicielle afgørelser. Den stadigt ret nyudnævnte justitsminister forklarede i en presseudtalelse for nogle uger siden, at når inkorporeringen af den ene centrale FN- konvention efter den anden i dansk ret trods alle ekspertråd ikke gennemføres, er det fordi det ville flytte magten til at afgøre, om og hvornår konventionerne er overtrådt, fra folketinget til den dømmende magt. (fortsættes s. 3) 2

3 (fortsat fra s. 2) Ud over det magtbegær, som den holdning er udtryk for, viser den også en mangel på forståelse af, hvordan de mennesker, som mener, deres rettigheder er kommet i klemme ved ikke- overholdelse af konventionsbeskyttelsen, mest effektivt og demokratisk korrekt får deres retssikkerhed tilgodeset. Man er altså således afhængig af den eller de regerendes nåde og barmhjertighed. Ligesom under Enevælden..! Tålt ophold Folketingets Ombudsmand har udarbejdet en redegørelse om tålt ophold. Redegørelsen kan ses på Folketingets Ombudsmands hjemmeside: Ombudsmanden skriver blandt andet, at han ikke (har) grundlag for at antage, at de generelle forhold for personer påtålt ophold i Center Sandholm på nuværende tidspunkt er i strid med gældende ret, herunder FN s Torturkonvention og artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Desuden skriver ombudsmanden, at han omvendt ikke (kan) afvise, at den samlede virkning af de begrænsninger, som personer på tålt ophold i Center Sandholm er underlagt, med tiden i konkrete tilfælde kan føre til, at forholdene må anses for en krænkelse af konventionerne. Endvidere at der er grund til mere samlet at gennemtænke, i hvilket omfang det bl.a. ud fra de hensyn, som den relevante lovgivning bygger på på alle punkter er nødvendigt at opretholde så samlet set belastende og begrænsende livsvilkår, som der på nuværende tidspunkt er tale om. Britta Lissner Nicholson meldte sig i april 2014 ind i Retspoltisk Forening og præsenterede bestyrelsen for sine ønsker og holdninger til tålt- ophold - ordningen. Hun har i en årrække arbejdet med problematikken sammen med Walter Dalland og Alfred Dam. Bestyrelsen drøfter emnet både internt og med Foreningen af Advokater med Udlændingesager (FAU). Vi bringer på næste side Britta Lissner Nicholsons indlæg, som også har været offentliggjort i Kristeligt Dagblad den 15. december

4 Uønskede mennesker på tålt ophold nutidens spedalske? af Britta Lissner Nicholson, medlem af Retspolitisk Forening siden april 2014 Vi vil simpelthen ikke have disse mennesker i vores kære lille land de er kriminelle, de er udlændinge hvordan skal vi dog komme af med dem? Spørgsmålet debatteres igen og igen. Politi og andre myndigheder har de seneste år gang på gang forgæves forsøgt at få dem hjemsendt. Ingen lande vil have dem, selv ikke de lande de kommer fra. En kendt venstrepolitiker har foreslået, at tålt ophold skal gøres utåleligt - det er virkelig forsøgt: de har fået forbud m od at arbejde, at stifte familie, de holdes i live med et meget beskedent lommepengebeløb på 140 kr. hver 14. dag med pligt til ophold i Sandholmlejren på 4 sengsværelser og meldepligt dagligt eller et par gange om ugen hos politiet ugen hos politiet på ubestemt tid. Et lille antal er forsvundet måske til lignende tilværelser i andre lande, der heller ikke vil vide af dem. De er uden pas og papirer, da disse er inddraget. Britta Nicholson, privat foto Har det så hjulpet os af med de mennesker, vi ikke vil have? Det har vist sig, 1. at antallet af mennesker på tålt ophold er vokset fra 18 til 67, siden Tuneserloven blev vedtaget i Udgifterne er steget fra 7.6 mill. i 2011 til 15.4 mill. i 2013, hvortil kommer øgede udgifter for Flygtningenævnet, Rigspolitiet og Nordsjællands Politi til arbejdet med personer på tålt ophold ifølge en opgørelse sendt af Justitsministeriet til Folketinget. 3. Mens gruppen på tålt ophold med få undtagelser levede op til den ugentlige mødepligt (ifølge Vicerigspolitiet) indtil lovens indførelse i 2008, så bryder ca. halvdelen nu meldepligten. Resultat: mange politianmeldelser og retssager. Tuneserlovens øgede meldepligt vedtoges for at forhindre tuneseren Sim Chafra i at færdes i Kurt Westergårds nabolag. Af ukendte grunde og i al hastværk inkluderede man de andre daværende 18 personer på tålt ophold - trods stærk kritik fra mange jurister. 4. Ligeledes er det konstateret, at der begås hyppig kriminalitet af en del af personerne på tålt ophold. Det vil sige: loven virker simpelthen ikke. Bestemmelserne fjerner ikke, men øger problemerne og skaber store udgifter i retssystemet. I forargelse og desperation bliver i disse uger tonen i avisdebatten mere og mere hadsk og skinger mod disse mennesker sidst med forslaget om fodlænker. Billedet fra molbohistorien om gruppen af bønder, der bærer den ene bonde ind i kornmarken på et bræt for at jage storken ud uden at træde kornet ned, dukker uvilkårligt op. (fortsættes s. 5) 4

5 (fortsat fra s. 4) Vi er nogle, der skrev til samtlige folketingsmedlemmer imod lovforslaget i 2008, og vi har fulgt nogle menneskeskæbner omfattet af loven siden. Vi ønsker indtrængende at henstille til debattører, administratorer og lovgivere på dette felt om at se på hvor forskellige mennesker på tålt ophold er. Der tales ofte i medierne, som om der helt eller mest er tale om alvorlige voldsforbrydelser eller trusler derom. hvor forskellige narkoforbrydelser kan være fra besiddelse af mindre narko til eget forbrug og småkriminalitet for at kunne betale det og op til de mere alvorlige tiltag. Der er mennesker, der dulmer psykiske mén efter tortur og krigstraumer eller blot flygter ind i misbrug fra en indholdsløs, udsigtsløs tilværelse. at der på lommepenge ikke kan købes meget, hvorfor foranstaltningen kan siges at bidrage til kriminalitet at nogle har familie andetsteds i landet og lider under afstanden til dem, hvor ophold hos familien måske kunne mindske misbruget. Gruppen på tålt ophold omfatter blandt andet en kinesisk kvindelig læge, der udførte tvangsaborter på regeringens krav i Kina, og en lovlydig, selvforsørgende iraner, der har været i Danmark 11 år, og som i en skilsmissekrise stod vagt i Christiania for at få hash. Han afsonede sin 1½ års straf, hvorefter han har været på tålt ophold i næsten syv år uden yderligere lovbrud. Selvfølgelig skal kriminalitet straffes. Men ville det ikke være mere rimeligt og god lovpraksis, at udlændinge, der har begået kriminalitet behandles efter samme regler som danskere det vil sige varierende efter situation og person - så længe de ikke kan sendes ud af landet? Og dermed undgå dyre retssager ved domstolene? Til læserne, debattørerne, politikerne: forestil jer at leve på ubestemt tid på de vilkår en tilværelse uden arbejde, uden familie, uden udsigter? Kan det undre, at det øger kriminalitet i og omkring Sandholmlejren, og at nogle simpelthen fravælger at stille op hos politiet igen og igen år efter år? Hvordan ville hver af os danskere klare det liv? 5

6 Et par bemærkninger om menneskerettigheder af Leif Herman, bestyrelsesmedlem i Retspolitisk Forening Det ser ud til lige for tiden, at der kommer krigsflygtninge fra Syrien. Det er vist ikke så godt, så nu strammes der op. Regeringen forslag om nye stramninger i asylpolitikken bringer endnu engang spørgsmålet om Danmarks internationale forpligtelser på den store dagsorden. Når regeringsudspillet så oven i købet bygger på forkerte tal, bliver forvirringen total. Desperat forsøger man så efterfølgende at reparere på skaderne ved at rette i allerede offentliggjorte pressemeddelelser. Tidligere i august 2014 var det asylansøgere fra Eritrea, som justitsministeren syntes der var lige lovlig mange af. Det blev så til en fact finding mission, som ministeren først selv havde sat i gang, stod der i en pressemeddelelse, der beredvilligt blev uddybet i et TV- interview. Det interview blev dog aldrig offentliggjort før i december måned, og så var fanden løs, fordi justitsministeren i Folketinget havde sagt, at den der mission havde da hverken minister eller ministerium blandet sig i. Og selvom begrebet nødløgn har vundet indpas i statsadministrationens forvaltning af oplysninger til Folketinget, så kunne der vist ikke her være tale om forhold, der gjorde, at oplysninger om Eritreamissionen faldt ind under denne banebrydende nyskabelse i statsretten. Men der var hjælp at hente fra den nu forhenværende minister, der stik i mod pressemeddelelse og TV- interview, nu 3½ måned efter slet ikke havde haft noget som helst at gøre med at sende embedsmænd til Eritrea for at hitte ud af, om der nu ikke alligevel var så fine forhold i staten på Afrikas horn, at flygtninge da bare kunne skrubbe hjem uden nævneværdige konsekvenser. Uha da da. Sådan noget kunne den tidligere minister da slet ikke komme i tanke om. Sjovt nok nåede rapporten frem til lige netop den konklusion, hvorefter alle med navns nævnelse og kendskab til forholdene inklusive to af tre deltagere i Udlændingestyrelsens rejsehold tog afstand fra rapporten, der nu blev en sag i sagen med krav om redegørelser, forkastede redegørelser, supplerende redegørelser, ministersamråd og meget andet. Til alt held for den nye minister (og den forhenværende) kommer man næppe til bunds i denne farce. Den nye offentlighedslov har ganske bekvemt stået sin prøve med en ministerbetjeningsregel, der bekvemt har låst døren til de centrale oplysninger om, hvem der blandede sig i hvad. (fortsættes s. 7) 6

7 (fortsat fra s. 6) Dette helt farceagtige roderi kommer kort efter offentliggørelsen af en ny betænkning om inkorporering m.v. inden for menneskerettighedsområdet. Nu var der ellers lige så nobelt flere gange i regeringsgrundlaget anført noget om menneskerettigheder blandt andet at: Indsatsen for menneskerettighederne starter dog med, at vi sikrer os, at de altid respekteres hos os selv. Kun derved kan vi via dialog med skrøbelige og/eller udemokratiske stater og støtte til demokratiske kræfter udbrede respekten for menneskerettighederne. Og senere hedder det: Regeringen er optaget af, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser. De af Danmark ratificerede eller tiltrådte konventioner kortlægges, registreres og opdateres centralt, således at dansk opfølgning af påtagne forpligtelser kan dokumenteres og overvåges løbende. Regeringen vil sikre offentlighed omkring opfølgningen. Disse tilkendegivelser kunne tyde på, at regeringen dels var optaget af en styrkelse af borgernes retssikkerhed og dels af at fortælle omverdenen, at Danmark tager vores ratifikation af internationale konventioner alvorligt på linje med Finland, Frankrig, Norge, Holland og Østrig, der hver især om end på forskellig måde lader visse konventioner have umiddelbar retsgyldighed i forhold til borgerne. Men ikke engang den meget præcise torturkonvention kunne finde nåde for Justitsministeriets vripne menneskerettighedseksaminator. Der blev i 2012 nedsat et udvalg, der skulle se på, hvilke konventioner der kunne indarbejdes i dansk ret ved lov på en måde, så hele konventionen blev en del af dansk ret. Det var der ganske vist et andet udvalg, der havde kigget på fra , men VK(DF)- regeringen fra var ikke forpligtet af noget regeringsgrundlag, der var optaget af menneskerettigheder. Den slag lå det daværende parlamentariske flertal overordentligt fjernt, så den betænkning blev skrottet. Den nye betænkning, som i mangt og meget var en afskrift og ajourføring af den gamle fra 2001, kunne ikke nå frem til noget enigt resultat. Et mindretal på 6 af udvalgets 15 medlemmer ville gerne inkorporere 6 ud af 7 konventioner og samtidig anbefale, at Danmark tilslutter sig den individuelle klageadgang til FN s børnekomité, der behandler klager over overholdelsen af Børnekonventionen. Om mindretallet på seks medlemmer nu også var et mindretal, er ikke sådan lige til at hitte ud af, da ikke mindre end 5 regeringsudpegede medlemmer slet ikke kunne tage stilling til noget med den begrundelse, at regeringen ikke have gjort op med sig selv, hvad den ville. Hvad deres rolle i udvalget så har været set på baggrund af regeringsgrundlagets fine ord, fortaber sig i tågerne fra udvalgsarbejdet. Lidt kom der dog ud af anstrengelserne. Klageadgangen til børnekomiteen blev gennemført. Men ikke engang den meget præcise torturkonvention kunne finde nåde for Justitsministeriets vripne menneskerettighedseksaminatorer. Dette magre resultat af inkorporeringsanstrengelserne er begrundet med et noget sælsomt argument, der også fremgår af udvalgets betænkning. Inkorporering vil indebære en risiko for en forskydning af kompetence fra Folketinget og regeringen til (fortsættes s. 8) 7

8 (fortsat fra side 7) domstolene, siger justitsminister Mette Frederiksen. Og det er for regeringen vigtigt at fastholde de folkevalgtes ansvar for overholdelsen af vores internationale forpligtelser. Bag denne afvisning ligger der den logiske forudsætning, dels at domstolene ikke formodes at kende grænsen for den dømmende magts område, og dels at Folketinget åbenbart ikke er helt på det rene med, hvad man siger ja til, når tinget ratificerer en international konvention. Hvad er det for et problem ministeren har med at fastholde de folkevalgtes ansvar for overholdelsen af vore internationale forpligtelser? Domstolene først. At danske domstole ikke skulle kende deres plads i den grundlovsbestemte kompetence- fordeling, er en påstand, der allerede er skudt ned i en mindretalsudtalelse i betænkningen. Det anføres således: Disse medlemmer bemærker yderligere, at der efter deres opfattelse ikke er en øget risiko for, at magtfordelingen mellem lovgivningsmagten og domstolene vil blive ændret ved at inkorporere yderligere konventioner. Alle medlemmer af udvalget er enige om, at formålet med en inkorporering ikke er at ændre på den forfatningsmæssige stilling mellem de øverste statsorganer, og at en inkorporering ikke bør medføre en ændring i magtfordelingen mellem lovgivningsmagten og domstolene. Dette mindretal anfører videre: Der er intet konkret grundlag i hidtidige erfaringer for at frygte, at danske domstole og øvrige retsanvendende myndigheder ikke fremover vil respektere den traditionelle danske rollefordeling mellem de øverste statsorganer. Det vil således også efter en inkorporering være en grundlæggende betingelse for anvendelsen af internationale konventioner i dansk ret, at der er et tilstrækkelig klart og sikkert juridisk grundlag for at anvende konventionerne. Når der henvises til de hidtidige erfaringer, må der menes Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der blev inkorporeret ved lov i At Folketinget skulle have vanskeligheder ved at begribe rækkevidden af ratifikation af en international aftale forekommer i sig selv vanskeligt at forstå. Når konventionsteksten er oversat til dansk, og Folketinget vedtager en godkendelse, så må det ifølge sagens natur være, fordi tinget ønsker, at Danmark skal påtage sig de forpligtelser, der ligger i konventionsteksten. Udgangspunktet må naturligt være, at aftalens bestemmelser skal gælde i dansk ret og ikke kun som fortolkningsbidrag til forståelsen af allerede eksisterende eller kommende danske retsregler. Danmark giver med en ratifikation således helt bevidst afkald på at lovgive i strid med den ratificerede konvention. Mon ikke Folketinget kan forstå det? I øvrigt er denne problemstilling bestemt ikke ukendt i national lovgivning, hvor vage og elastiske lovbestemmelser ikke er noget særsyn. Den verserende diskussion om retsgrundlaget for vurdering af fast ejendom samt store dele af den øvrige skattelovgivning er et godt eksempel. (fortsættes s. 9) 8

9 (fortsat fra s. 8) Al anden forståelse forekommer uantagelig og stødende, da den skaber uklarhed om alvoren i det internationale engagement. Men det er naturligvis klart, at rettigheder kan være mere eller mindre klart beskrevet i internationale konventioner. Men det må man gå ud fra, at Folketinget kan se og dermed acceptere, at vage og uklare bestemmelser rummer et større spillerum for domstolene. Hvis der ønskes en begrænsning af domstolenes råderum i sådanne tilfælde, er løsningen en omhyggelig fortolkning i det beslutnings- eller lovforslag, der ligger til grund for tingets ratifikation. Domstolene vil så i deres undersøgelse af retsgrundlaget for konkrete afgørelser kunne benytte forarbejderne til en mere præcis forståelse af, hvad Folketinget har ønsket. At Folketinget udmærket kan håndtere inkorporering af retsregler i deres fulde ordlyd vedtaget af andre fora end det selv, ses af den forholdsvis smertefrie implementering af omfattende EU- retsregler, hvoraf nogle endda slet ikke passerer tinget, men gælder umiddelbart. Ikke desto mindre ser det ud til at udgøre en bekvem undskyldning for regeringen. Med denne undskyldning lukker regeringen en meget vigtig diskussion, om hvilken rolle menneskerettigheder skal spille dels i forhold til herboendes retssikkerhed og dels i den danske udenrigspolitik. Denne problemstilling inddrager naturligvis også samspillet mellem de øverste statsorganer samt de retsinstanser, der påser, at de internationale forpligtelser overholdes. Det ville være formålstjenligt, hvis Folketinget ville holde denne diskussion åben. Med denne undskyldning lukker regeringen en meget vigtig diskussion, om hvilken rolle menneskerettigheder skal spille. Folketinget har siden 1953 ved ratifikationen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og siden 1972 ved ratifikationen af Rom- traktaten været helt klar over, at begge domstole helt åbenlyst har retsskabende funktioner. Det vil sige, at begge retsinstanser fortolker retsgrundlaget for afgørelserne dynamisk og dermed hele tiden bevæger sig på kanten af afgrænsningen mellem politik og jura. Det må man finde sig i, når man er deltager i skabelsen af en international retsorden. Det udelukker naturligvis ikke en diskussion om, hvor grænsen mellem politik og jura skal gå, men den diskussion bør foretages af Folketinget i forbindelse med godkendelse af internationale retsakter. Hvis udfaldet af denne diskussion bliver et ja til godkendelse, bør man tage skridtet fuldt og gøre hele teksten til en del af dansk ret. Dette vil være det helt afgørende bevis på, at regeringen er optaget af, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser, og at Indsatsen for menneske- rettighederne starter med, at vi sikrer os, at de altid respekteres hos os selv. 9

10 Samspillet mellem loven og livet Anmeldelse af Lovene og Livet - en retssociologisk grundbog Af Jeff Jørgensen, journalist og undervisningsassistent i retssociologi på Aarhus Universitet Retssociologi er et vigtigt fag indenfor retspolitik. Retsociologer analyserer bla. hvordan tidligere og nuværende regler virker derude i samfundet. Og de peger på, hvilke former for ny regulering der er hensigtsmæssig i forhold til, hvad man vil opnå. Retssociologer kigger altså både bagud og fremad. Retssociologer ser tilbage, når de fx forklarer, hvorfor vi får en retsstat, retssikkerhed, domstole, embedsmænd og forvaltning. Og hvordan samfundets udvikling skaber nye ønsker til, hvad staten skal. Hvorfor opstår der pludselig Forbrugerklagenævn og retshjælps- organisationer? Love der fejler trods gode intentioner Men retssociologer ser også fremad og kaster et kritisk blik på aktuelle love. De peger fx på en lang række faktorer, der kan fremme eller hæmme intentionen med en lov. Det kan være selve lovens udformning. Hvordan vælger man fx at udforme bevisbyrdereglerne. Hvad med myndighederne på området? Er der en eksisterende kultur, der modarbejder intentionen, og er der mandskab til de nye opgaver? Er der nogle tendenser og strutkurer i samfundet, der måske modvirker? Hvad med holdninger, evner og vilje hos borgerne? Bettina Lemann Kristiansen ny medforfatter Retssociologer analyserer, hvad der sker med retten over tid og lige her og nu. For at få succes med lovene i hverdagens liv, er det derfor oplagt at spørge retssociologer til råds. Dem er der faktisk ikke mange af i Danmark, men et par stykker kan man finde på fx Aarhus Universitet. Bl.a. professor Bettina Lemann Kristiansen. Med den nylige og seneste udgave af den retssociologiske grundbog: Lovene og livet er hun nu blevet medforfatter. Begrænset ny forskning Bogen handler i store træk om dét, der ovenfor er beskrevet om retssociologiens funktion. Den er velskrevet og præsenterer sig på en måde, der virker aktuel og vedkommende i dagens Danmark, og den udmærker sig med mange eksempler. Dog kunne man savne flere danske nutidige eksempler, men problemet er, at der i Danmark laves meget lidt retssociologisk forskning. Med en ny forfatter på bogryggen kunne man forvente en større revision og nye prioriteringer. Det er dog ikke tilfældet. Det er de globale tendenser i retten, der udgør de fleste tilføjelser. Derudover er der tale om en ajourføring af tabeller og statistikker. Et par af de store sociologiske tænkere har fået mere plads og andre er blevet skåret væk. (fortsættes s. 11) 10

11 (fortsat fra s. 10) At regulere borgernes adfærd I bogen er der en fin gennemgang af måder at regulere borgernes adfærd. De fleste tænker typisk, det handler om klassisk lovgivning med forbud eller påbud og negative sanktioner, hvis man overtræder dem. Man kan dog ofte med fordel regulere på andre måder: Økonomisk med fx afgifter eller tilskud. Man kan regulere ved at forme uddannelserne i samfundet eller arbejde med kulturændringer. Men også information, vejledning og gennem positive sanktioner. Nudging burde omtales Men især ét aspekt omtales ikke. Nemlig det moderne forskningsområde: Nudging. Det går ud på at påvirke borgerne til at træffe bestemte valg uden at gøre brug af hverken straf eller belønning, men snarere et venligt skub. Regler, love, skatter og afgifter er ikke i spil, og borgerne skal stadig have flere valgmuligheder. Opgaven er at gøre det 'rigtige' valg nemt og tilgængeligt. Nudging tager højde for, at vi mennesker er styret af vaner, som kan være svære at ændre på. Nudging er et nyt konkret redskab med gode erfaringer, hvor information og vejledning har vist sig ikke at slå til. Bogen på de godt 300 sider giver et gavnligt og nemt tilgængeligt overblik - også for dem uden særlig sociologisk eller juridisk indsigt. Lovene og livet - en retssociologisk grundbog Jørgen Dalberg- Larsen & Bettina Lemann Kristiansen 6. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2014 Vetoaftale ophævelse af EU- retsforbeholdet af Peter Arnborg, bestyrelsesmedlem i Retspolitisk Forening Folketingets såkaldte EU- positive partier (V, S, R, SF, K) har i december 2014 indgået en aftale, der sigter mod at ophæve Danmarks retsforbeholde fra 1993 over for EU ved kommende lovgivninger og folkeafstemninger, så Danmark i stedet får en såkaldt tilvalgsordning en form for botanisering i EU- lovgivningen på de rets-, politi- og strafferetlige områder både vedrørende civil og offentlig ret. Karakteristisk for aftralen er den for alle parter gensidige vetoret, hvor man er uden for områderne politisamarbejde og udlændigeregler. Altså det mest EU- skeptiske parti kan (fortsættes s. 12) 11

12 (fortsat fra s. 11) modsætte sig et tilvalg, selv om der i Folketinget, også i den kommende valgperiode, måtte være flertal for en konkret EU- regel. Offentligheden vil givetvis i løbet af foråret få oplysning fra regeringen/aftaleparterne om, hvordan man vil udvælge de enkelte EU- regler, hvilke regler man vil tilvælge, og hvordan man juridisk- teknisk også i henseende til grundlovens $ 20 om suverænistetsafgivelse vil formulere lovgivning og spørgsmål i folkeafstemningen. Aftalens videre implementering i lovgivning mv. vil synliggøre forfatningsretlige, demokratiske og retssikkerhedsmæssige problemstillinger af væsentlig juridisk betydning såvel dogmatisk som retspolitisk. Foreningen har i januar 2015 udtalt sig i et høringssvar (se hjemmesiden: høringssvar 2015) til Justitsministeren, og vi vil også kritisk følge sagen videre, herunder ved afgivelse af høringssvar over redegørelser og lovudkast, når den tid kommer. Om Retspolitisk Forening Retspolitisk Forening blev stiftet i 1978 (som Dansk Retspolitisk Forening) af jurister, jurastuderende og andre med interesse i den retspolitiske debat. Foreningens formål er at sikre og udbygge borgernes retssikkerhed, demokratiske friheder og sociale rettigheder med særlig vægt på at bedre svagere stilledes retlige situation. Retspolitisk Forening forholder sig aktivt, kritisk og konstruktivt til den retspolitiske udvikling. Foreningen er politisk uafhængig. Vil du vide mere besøg vores hjemmeside 12

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G. Referat af Generalforsamlingen lørdag d. 5. april 2014 Mariakirken, Istedgade 20, København V

R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G. Referat af Generalforsamlingen lørdag d. 5. april 2014 Mariakirken, Istedgade 20, København V ! R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G Referat af Generalforsamlingen lørdag d. 5. april 2014 Mariakirken, Istedgade 20, København V 1. Valg af dirigent Kirsten Christensen 2. Beretning fra bestyrelsen

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Nyhedsbrev. Retspolitisk Forening - Oktober 2014

Nyhedsbrev. Retspolitisk Forening - Oktober 2014 Nyhedsbrev Retspolitisk Forening - Oktober 2014 Retspolitisk Forening sætter i dette nyhedsbrev fokus på årets Kafkat- modtager, som skriver om konsekvenserne af hans kronik i Politiken for ca. et år siden.

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Nyhedsbrev. Retspolitisk Forening - Maj 2015

Nyhedsbrev. Retspolitisk Forening - Maj 2015 Nyhedsbrev Retspolitisk Forening - Maj 2015 Retspolitisk Forening sætter i dette nyhedsbrev fokus på uddelingen af året Kafkat. Generalforsamlingen betød nye medlemmer af bestyrelsen, læs om de nye medlemmer.

Læs mere

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning

Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager og retsplejeloven om omkostningsdækning Folketinget Att.: medlemmerne af Erhvervsudvalget Christiansborg 1240 København K cc. medlemmerne af Retsudvalget 8. januar 2010 Vedr.: Retssikkerhedsmæssige problemer i L69 ændring af lov om forbrugerklager

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Brugsbetingelser Spilxl.dk

Brugsbetingelser Spilxl.dk Brugsbetingelser Spilxl.dk Indledning På hjemmesiden www.spilxl.dk (herefter Hjemmesiden) kan du spille spil, abonnere på nyhedsbrevet, oprette din egen profil hvor du kan samle dine yndlingsspil og anbringe

Læs mere

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt

Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012 Sag 10/2011 (2. afdeling) A (advokat Christian Dahlager, beskikket) mod Udlændingestyrelsen (tidligere Udlændingeservice) og Justitsministeriet (tidligere

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Politidirektøren i København har truffet en række beslutninger om at indføre visitationszone i hele kommuner, samt Københavns politikreds

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har.

Sagsøgte skriver at vi inden 3 uger fra den, 26/09/2008 skal overholde de regler som haveforeningen har. Til Retten i Næstved BS 99-342/2011 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11 4220 Korsør Mod Haveforeningen Strandparken v/ formand Tonny Korndrup (advokat Jens Otto Johansen) Korsør den, 15/06/2011 Jeg har

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Om retspolitik. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Om retspolitik. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jens Evald Sten Schaumburg-Müller Jørgen Dalberg-Larsen Ole Fenger Marianne Holdgaard Bettina Lemann Kristiansen Ole Bruun Nielsen Jens Vedsted-Hansen Om retspolitik Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til eventuel tilknyttet firma.

Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til eventuel tilknyttet firma. 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er "Foreningen Vestas Shareholders". Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Beskæftigelsesministeriet Skatteministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Beskæftigelsesudvalget Skatteudvalget W I L D E R S P L A D S 8 K

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

HØRINGSSVAR FRA Danske Translatører vedrørende forslaget om ophævelse af lov om translatører og tolke

HØRINGSSVAR FRA Danske Translatører vedrørende forslaget om ophævelse af lov om translatører og tolke HØRINGSSVAR FRA Danske Translatører vedrørende forslaget om ophævelse af lov om translatører og tolke Danske Translatører har med forundring registeret, at en række partier bag Vækstpakke 2014 ønsker at

Læs mere

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S3888009- RC UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Peter Thønnings, Hedegaard Madsen og Gunst Andersen med domsmænd). 19.

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens hundeskove

Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens hundeskove Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. april 2014 J.nr.: NMK-519-00002 Ref.: LTP-NMKN Afgørelse i sag om Aalborg Kommunes forbud mod listehunde i kommunens

Læs mere

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10. Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.2013 Retningslinjer 1: Forretningsordenens hjemmel og formål Stk.

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere