Tillykke med huerne!

Transkript

1 Duborg-Skolens avis, d Tillykke med huerne! Abi/Student 2002 Se billeder fra huepåsættelsen og fra halløjdagen I dette nummer: Nye læseplaner for Duborg-Skolen til årsmøde Vagtafløsning på kontoret. Sådan gik det i logokonkurrencen Nr.3. 2.årgang

2 af redaktøren, Lars Kofoed-Jensen Det var så 2.årgang. Foran jer ligger det 6.nummer af det elevstartede, men skoledrevne blad Indomitable. Dette nummer er, som det tilsvarende nummer sidste år, først og fremmest et billedblad med masser af studenterbilleder og billeder fra forskellige arrangementer med deltagelse af Duborg-Skolen. Derudover finder I nogle temasider om de nye slesvig-holstenske læseplaner. De har været kendt i en Anhörungsfassung i omkring et år, men nu foreligger de endelige versioner, som gælder for den kommende (og de derefter kommende) 11.årgang. Der er tale om en læseplan, som er gennemarbejdet og gennemtænkt. Hensynet til ideen har vejet tungere end hensynet til det enkelte fags tradition og det giver en, synes jeg, meget spændende læseplan med gode muligheder for skoleudvikling. Det er dog også en læseplan, der rejser en del spørgsmål, både generelt og mere specifikt med henblik på vores situation. Generelt har læseplanen (med vilje) nogle huller, hvor det er op til skolen at formulere sin politik. Er der bestemte former for tværfagligt samarbejde, vi vil prioritere højere end andre? Hvordan vil vi tilrettelægge specielt 11.årgang, så eleverne bliver rigtig klar til de forandrede krav i 12. og 13.? I den sammenhæng rejser sig et specielt problem for os. Vi skal have de tyske læseplaner til at spille sammen med Skoleforeningens læseplaner for På de slesvig-holstenske skoler er dette selvfølgelig ikke noget problem, for de nye læseplaner er lavet sådan, at de er en naturlig videreudvikling, omend de også er nyskabende, af de læseplaner, som trådte i kraft i Skoleforeningens læseplaner for afspejler i meget forskellig grad de slesvigholstenske og lægger i meget forskellig grad op til den fortsættelse, som de nye læseplaner for pålægger os. Men vi skal have de to ender til at mødes. Her ligger der et område, hvor vi må finde en god og bæredygtig løsning, samtidig med den omstilling, det vil være for mange af os lærere, at skulle tænke skole på en måde, der afviger meget fra det vi plejer. Skolebladet næste år? Det er hidtil lykkedes at finde sponsorer til avisen, og jeg håber at det Afsked med Kirsten Reese Indomitable udgives af Duborg-Skolen ved ansvarshavende redaktør Lars Kofoed-Jensen Skriv til Indomitable / Duborg-Skolen eller send en mail til indomitable@skoleforeningen.de Oplag: 1200, trykt på Flensborg Avis Find os på nettet: også vil være muligt næste år. En skole skal have en avis, men Indomitable lider selvfølgelig sommetider under manglende elevopbakning. Næste år bliver det sikkert helt anderledes. I er alle velkomne, både som faste medarbejdere og som free-lance. Hvis nogen vil kaste sig over lay-out, er der også mulighed for det (det kunne den nok trænge til). Næste tema. Det næste tema har allerede været annonceret til dette blad, men det må vente. Der er stor interesse omkring rejser til udlandet, både i og efter gymnasietiden. I næste nummer vil I høre beretninger fra nogle af vore elever, der allerede har været afsted, og I vil også kunne læse om sabbatår og studier i udlandet. Indomitable ønsker alle: God sommerferie! Fredag d Var Kirsten Reeses sidste arbejdsdag på Duborg-Skolen. I den anledning var der reception i festsalen og der var mødt mange op. Omtrent alle lærerne var der og eleverne havde sendt tre repræsentanter til at tage afsked med Kirsten, der har været en af skolens sekretærer gennem mange år. Afskedsreceptionen bød både på taler og sang, men selvom der var et stænk af vemod over det, var det også tydeligt at Kirsten var glad for sin beslutning. Herfra skal der lyde en tak og et held og lykke med fremtiden til Kirsten. Skolen er ikke den samme uden dig. Side 2

3 Indomitable præsenterer: Susanne Larsen Hvem mon det nye ansigt på vort kontor tilhører? Hvem mon er den nye kvinde, der i ca.to måneder suser rundt på gangene og piller ved de nok så hellige og ofte skæbnesbestemmende vikarplaner? Qui- est??? Det er Duborg-Skolens nye sekretær I støder på og som sidder på kontoret fra kl Susanne Larsen er 38 år gammel og bor sammen med sin mand og sine to sønner på syv henholdsvis et år i Lyrskov nær Slesvig. Hun tjener pengene for familien og blev først ansat i juni 1998 som sygevikar på Gottorp- Skolen. Hun blev fastansat i november 1998, men da hendes mand blev arbejdsløs, var hun nødt til at søge en stilling med flere timer. På den måde kom hun til os og overtog den ledige kontorstol efter at have søgt en ny og fast stilling - og der må vist tilføjes, at vi med Susanne har fået en ny powerkvinde, der i hvert fald ikke er mundlam, ind på skolen og som allerede i de første arbejdsdage og efter en introduktion af Hilda har forstået at finde sig tilrette, ikke mindst efter at have skiftet skolens bogholderisystem Excel ud med Money, som alle andre skoler allerede har arbejdet med i længere tid (her beder hun HC undskylde). Egentligt har Susanne læst til korrespondent i engelsk og tysk på Handelshøjskolen i København - efter at have taget sin studentereksamen i Derefter arbejdede hun for en dansk advokat nede i Hamborg og fortsætter nu sin karierre her oppe i Norden som beskrevet. Og nye opgaver venter her på Duborg- Skolen. Allerede de myriader af navne danner den første udfordring, for selv om lærerne tog imod hende og blomster stod på skrivebordet, så er det altså noget andet at huske navne på en lille, familiær skole end alle dem her på skolen, så den første tid er vist mere anonym. Men alligevel venter os nye overraskelser: for fremtiden er det ikke bare elevernes forsømmelser, der hænges ud der vil blive etabreret en ny Black List: for også lærerne glemmer nogle gange at aflevere det de skal (her menes forsømmelseslisterne) og dette har Susanne faste planer om at ændre idet at disse forsømmelser bliver, jeg citerer: an den Pranger gestellt... to be continued! Vor udsendte medarbejder. FLENSBORG AVIS Side 3

4 mødes med fru Held for at få tilbagemeldinger fra den skriftlige eksamen, der bød på næsten 450 opgaver. Til sidst opfordrede hun studenterne til at takke rektor og lærere for deres indsats...og så var det femtedel glæde sig over et gennemsnit bedre end 2,0 og Anna Cramer toppede med sine 1,1.Det er en fornøjelse at se den store glæde over en kammerats gode eksamensresultat. Det viser med al ønskelig Studentereksamen er slut. Efter 168 mundtlige eksaminationer er det hele overstået. 148 studenter med et gennemsnit på 2,5 er resultatet af årets studentereksamen på Duborg- ikke til at høre noget for 148 brølende og begejstrede studenter. Udenfor ventede en skolefuld forældre og pårørende, som nok har mærket spændingen her inden afslutningen, og som nu kan se frem til en tid med fred og ro, hvis man da ikke lige selv lægger hus til en studenterfest. Blandt studenterne kunne næsten en tydelighed, at janteloven ikke spiller den store rolle blandt de unge, eller måske er det bare ikke (heldigvis) lykkedes at oversætte den til sydslesvigsk. Huepåsættelsen bød på flere debutanter (ud over studenterne selvfølgelig). Susanne Larsen, vor nye sekretær, var med for første gang og sammen med Hilda gik det rask til. Skolen. Fru Held kunne som officiel tilsynsførende fra Kiel lykønske med en vel overstået eksamen. Hun udtrykte oprigtig beundring for det arbejde, der udføres på Duborg- Skolen og roste det konstruktive klima, som kendetegner eksamen på vor skole. Der foregår nemlig også en hektisk aktivitet ved siden af de mundtlige eksaminer, idet lærerne Side 4

5 En særlig debutant var skolens tidligere pedel, Willy Johansen, der vist ikke tidligere har prøvet at sætte huen på en student. Det var barnebarnet Dennis, der blev student i år og en tydeligt rørt Willy overrakte 148 huer blev uddelt fredag huen foran en begejstret forsamling. Efter huepåsættelsen var der den traditionelle drink på skolen inden studenterne marcherede til det danske generalkonsulat. Her blev de modtaget med en nu forlader I snart reden, og hvem ved hvornår I ses igen -tale af generalkonsul Henrik Becker Christensen. Sammen med hurra for Danmark og en spontan afsyngen af Det er et yndigt land var der lød startskuddet til en tid fyldt med fest og ballade. Vor udsendte medarbejder foretrak at forlade studenterne her (måske af brøndskræk ) og herfra skal blot lyde endnu et til lykke og held og lykke fremover! Side 5

6 Overrækkelseskommiteen ved den årlige danske hueuddeling. 148 huer i alt. Delt glæde er dobbelt glæde. Til lykke Anna og Christian. Konsulatet genlød af hurraråb og sang. Man glædede sig på egne og andres vegne. I sandhed et yndigt land. Halløjdagen handlede ikke kun om vand! Ka Kiralfy Karaoke? Hjerteknusere? Ben og Böwes med Sinatra. Martin og to seje solbrillesild. Side 6

7 Nye læseplaner på Duborg-Skolen. ved KJ Hvorfor kommer der nye læseplaner? Der kommer først og fremmest nye læseplaner, fordi der er en erkendelse af at samfundet har ændret sig meget, siden de gældende læseplaner blev udformet i 80 erne. Det er især erkendelsen af fremtidens uforudsigelighed, der har fået uddannelsespolitikerne til at tænke i nye baner. Det er svært (umuligt) at fortælle eleverne,hvad de vil være afhængige af at kunne i fremtiden. Vi ved kun, at I skal være gode til at lære nyt, for I vil være afhængige af en stadig fornyelse af jeres viden. Det beskriver man i læseplanen på følgende måde: Eleverne lærer i en omverden præget af forskellige måder at leve sit liv på og forskellige opfattelser af værdier. De påvirkes af forskellige kulturelle traditioner, religiøse retninger, videnskabelige forklaringer og politiske interesser. Denne mangfoldighed i et åbent samfund opfattes som en berigelse, men også som et usikkerhedsmoment. Eleverne lærer i et samfund præget af forskellige medier og mangfoldige informationskanaler. Dette giver en udvidet horisont, men påvirker også muligheden for at gøre helt egne erfaringer og påvirker tilliden til egne erfaringer. Eleverne lærer i en verden hvor arbejdslivet forandrer sig meget hurtigt. Dette betyder såvel chancer som risici. Eleverne frigør sig skridt for skridt fra forældrene, søger nye grupper at identificere sig med. Dermed møder eleven nye krav til eget ansvar og selvstændighed. Dette stiller også nye krav til skolen. Efter afslutningen af de pligtige skoleår må skolen i sine normer, roller og indretninger forholde sig til, at eleven deltager frivilligt i skolelivet. Det første skridt var nye læseplaner for de yngste elever. Efter revisionen af de slesvig-holstenske læseplaner fra (Sekundar-stufe I), som trådte i kraft i 1997, kom turen til (Sekundarstufe II eller valggymnasiet, som vi plejer at kalde det). Arbejdet blev sat i gang i 1997 og styringsgruppen fik til opgave at lave forslag til nye læseplaner, som skulle opfylde en række krav, der er opstillet af KMK (KultusMinisterKonferenz, som er et koordinationsorgan for delstaternes kulturministre): Formidling og sikring af kompetencer (især de grundlæggende) Udvikling af nye læringsformer (sammenknytning af faglig og tværfaglig læring, projektundervisning) Styrkelse af orienteringen mod erhvervslivet Ud over disse punkter, som altså er aftalt mellem alle delstaterne, skulle man fortsætte udviklingen på en række områder, hvor Schleswig-Holstein allerede havde igangsat noget, f.eks. udviklingen af: temacentreret og tværfagligt arbejde, som det er indført i læseplanerne for fordybende undervisning Side 7 (Vertiefender Unterricht) og projektundervisning, som det er indført i bekendtgørelsen for valggymnasiet (OVO ) faggymnasiets (Fachgymnasium) erfaringer med mere handlingsorienterede undervisningsformer Man skulle også tage udgangspunkt i resultater af såvel nationale som internationale undersøgelser (her tænkes på TIMSS, som er et studie af natur-videnskabsundervisningen, og siden er PISA kommet til) og komme med tiltag, som kan øge effektiviteten af læringen i skolen og sikre kvaliteten af eksamen også i fremtiden. Disse undersøgelsesresultater kunne samles i følgende udsagn om undervisningen på baggrund af de nuværende, overfyldte læseplaner: for meget lagt an på at eleverne skal vise hvad de allerede kan for meget lagt an på at aflevere store mængder stof for meget lagt an på at aflevere store mængder viden for lidt orienteret mod at eleverne skal lære (også: lære at lære) for lidt orienteret mod at eleverne skal opnå forståelse/indsigt for lidt orienteret mod anvendelsen af erhvervet viden Undervejs har man flere gange betonet det vigtige i at have et samlende koncept, som nok respekterer forskelle mellem fagene, men som først og fremmest tydeliggør en samlet tilgang til hele undervisningen i valggymnasiet (som en naturlig fortsættelse af gymnasiets ). Der er påfaldende ligheder mellem de slesvig-holstenske ideer og de ideer, som er under udvikling i Danmark. Vi får nok en læseplan, der er speciel for vores område, men den er samtidig i god overensstemmelse med danske og i det hele taget europæiske tanker om uddannelse. Det sidste kan ikke overraske, idet informationssamfundet er ret ligeglad med grænser på kort. Man må idag fastslå, at der er flere ligheder end forskelle mellem unges vilkår.

8 De nye læseplaner er bygget op omkring et fælles læringskoncept. De har også en fælles del (Grundlagen) og en fælles struktur på den specielle fagdel. En ny måde at lave læseplaner på! Det har været vigtigt for læseplanens ophavsmænd, at gymnasiets sammenhæng blev gjort så tydelig som muligt. Studentereksamen skal opfattes som et hele og ikke som en tilfældig sammensætning af løsdele, der hver for sig er ligeglade med helheden. Derfor har man taget udgangspunkt i noget som helt sikkert er fælles for alle fag, nemlig det at man skal lære noget. Nyere forskning og teoridannelse om hvordan man egentlig lærer betyder at man må forkaste den mekaniske opfattelse, som har præget tidligere læseplaner. Den mekaniske går ud på, at eleverne lærer det læreren formidler, så læreren skal bare hælde på. Denne model kaldes på dansk også tankpassermodellen. Men alle lærere og elever ved godt, at det ikke er sådan, man lærer bedst. Det er vigtigt, at eleven møder noget, som er inden for rækkevidde, dvs. som passer ovenpå det man allerede kan, noget, som føles relevant, dvs. noget, man på en eller anden måde kan forholde sig til og engagere sig i, og endelig lærer man særligt godt, når man selv arbejder sig ind i den nye viden, når man selv er den aktive. Denne aktivitet søger man at udtrykke med begrebet læring. Man taler således Hidtil har man mest beskrevet det, som lærerne skulle fortælle eleverne, idet man gik ud fra, at eleverne ville lære det hele, hvis de bare hørte godt efter. Eleverne kom som tomme tanke, som lærerne skulle fylde op. I Grundlag II Faglige konkretiseringer A Den gymnasiale overbygning (valggym.) 1 Mål for valggymnasiet 1.1 Fordybet almen uddannelse 1.2 Videnskabspropædeutisk arbejde 1.3 Studie- og erhvervsevne 2 Organisationsformer i valggymnasiet 2.1 Opbygningen af valggymnasiet 2.2 "Das Fachgymnasium" B Læringskonceptet i valggymnasiet 1 Udgangspunktet for læringen 1 Udgangspunktet for læringen 2 Læringens perspektiver 2.1 Læring som det at arbejde med kerneproblemer 2.2 Læring som erhvervelse af kompetencer 3 Læringen i fagstrukturerne 3.1 Læringen i faglige sammenhænge 3.2 Læringen i tværfaglige sammenhænge 4 Principper for undervisningens tilrettelæggelse 4.1 Læring i tematiske sammenhænge 4.2 Læring med mangfoldige arbejdsformer 4.3 Læring i en skole, der åbner sig 5 Projektundervisningen (-læringen) 5.1 Metodikundervisningen på 11. årgang 5.2 Projektundervisningen på 12. årgang 5.3 Projektundervisningen på 13. årgang 6 Præstationer og deres bedømmelse 6.1 Bedømmelseskriterier 6.2 Bedømmelsesområder 6.3 Karakterudmåling 2 Faglig læring som erhvervelse af kompetencer 2.1 Fagets bidrag til læringskompetencen 2.2 Fagets bidrag til læringen i andre fag 3 Fagets strukturer 3.1 Didaktike retningslinier 3.2 Fagets temaområder 4 Undervisningstemaer 4.1 Temaorienteret arbejde 4.2 Kursustemaer 4.3 Udsagn om forpligtelsesgrad 4.4 Temaer 5 Projektundervisningen (-læringen) 5.1 Faget og projektundervisningen 5.2 Projektundervisningen på 12. årgang 5.3 Projektundervisningen på 13. årgang 6 Præstationer og deres bedømmelse 6.1 Undervisningsbidrag 6.2 Klausurer 6.3 Karakterudmåling mindre om hvad læreren skal undervise i og mere om hvilken læring eleven skal opnå. Samtidig vil man dog gerne fastholde, at ikke alle indhold er lige væsentlige og lige egnede til læring. Det har ført til et læringskoncept med to perspektiver: 1. Det indholdsmæssige: Læringen som det at arbejde med kerneproblemer og der opregnes fem kerneproblemer: grundlæggende livsværdier bæredygtig udvikling samfundsmæssige strukturforandringer ligestilling samfundsmæssigt engagement 2. Det formmæssige: Læringen som erhvervelse af kompetencer (dette kan du læse mere om på næste side). Ud fra dette grundkoncept udvikler man en fælles struktur og et fælles sprog til alle fagene, idet man ønsker at understøtte samarbejdet mellem fagene, så eleverne i højere grad får øje på sammenhængen i gymnasiet. Side 8

9 Kompetencer er nøglebegrebet i de nye læseplaner - men hvad betyder de overhovedet? Er det noget vi kan bruge til noget? Hvordan mærker eleverne dem? Kompetencer. Det nye læringskoncept betyder at det bliver vigtigere at kunne tale om hvad eleven er i stand til at gøre end hvilken viden eleven har. For at fastholde denne vinkel vælger man at tale om en særlig læringskompetence, som målet for undervisningen i gymnasiet. Læringskompetencen består af fire kompetencer:! sagskompetencen (Sachkompetenz, i Danmark kaldes den faglig kompetence) hermed menes det at være i stand til at sætte sig ind i og behandle et sagsområde på passende vis, til at anvende erhvervet viden i handlings- og nye læringssammenhænge, til at sætte sig ind i og bedømme nye erkendelsessammenhænge.! metodekompetencen (Methodenkompetenz, DK: almen / tværfaglig kompetence) hermed menes det at være i stand til at anvende regler og metoder for at opnå resultater ved arbejdet med nye sagsområder, sikker omgang med grundlæggende arbejdsteknikker herunder informationsteknologi.! den personlige kompetence (Selbstkompetenz) hermed menes det at være i stand til at opfatte egen læringssituation, kunne formulere egne behov og interesse, kunne planlægge og gennemføre sine læringsprocesser selvstændigt, kunne kontrollere, evt. korrigere og bedømme læringsresultater. Opfattelse af og respekt for særlige kønsbestemte mønstre nævnes både ved denne og den næste kompetence. Her til brug for egen identitetsopfattelse, ved den sociale kompetence som forudsætning for samarbejde.! den social kompetence (Sozialkompetenz) hermed menes det at være i stand til at opfatte andre lærendes behov og interesser, kunne gå i (selv)kritisk dialog med deres opfattelser af læringssituationen og kunne samarbejde sig frem til et resultat. Det er meningen at tilrettelæggelsen af undervisningen skal tage udgangspunkt i disse kompetencer. Det er endvidere meningen, at klausurer og eksaminer skal afspejle alle fire kompetencer. Her skal man dog nok ikke vente at se gruppearbejde til skriftlig matematik, men man kan forvente at se opgavetyper, der stiller anderledes krav til eleverne. Man bør nok opfatte kompetencerne som en blanding af teori og praksis. F. eks. kan man have den sociale kompetence, at man kan se og forklare en sag fra andres synsvinkel men når det så i praksis drejer sig om at arbejde sammen med nogen, der har denne anden synsvinkel, ja så kniber det med kompetencen. Det første kan testes til eksamen, det andet kan ses i den daglige undervisning. Du skal bedømmes på dine kompetencer! Det er meningen, at de fire kompetencer også skal spille en rolle for bedømmelsen af eleverne. Det er stadig en helhedsbedømmelse, men man skal i princippet forholde sig til alle fire aspekter. Som eksempel vil jeg inddrage et oplæg til bedømmelseskriterier som er formuleret for faget tysk: Sagskompetencen! relevans for sagen og temaet! faglig fundering og korrekthed! sproglig og fagterminologisk præcision! aspektrigdom og diffenrentierethed! problembevidsthed og udvikling af problemstillinger (særligt også ved projekter)! originalitet og selvstændighed! fagrelateret dømmekraft Metodekompetencen! citatteknik og bibliografi! skelnen mellem egne og andres udsagn! logisk tankegang! planlægning og gennemførelse af De 4 kompetencer: Sags- og metodekompetencen. Learning to know og learning to do. Den personlige og den sociale kompetence. Learning to be og learning to live together. arbejdsskridtene ved projekter! overholdelse af konceptmæssige retningslinier og beslutninger (især også ved projekter)! klarhed, strukturering, visualisering ved præsentation af information! brug af forskellige medier ved udarbejdelsen og præsentationen! brug af passende indsats og midler i forhold til en arbejdsopgave! metoderekfleksion Den personlige kompetence! engagement! spørgelyst! tydeliggørelse og begrundelse af egen position! evne til at tage og give kritik Den sociale kompetence! det at gå ind på andres impulser og læringsbehov! pålidelighed i partner- og gruppearbejde! evnen til at samtale! evnen til at indgå kompromisser ved fælles opgaver Side 9

10 Hvad siger de nye læseplaner om elevernes arbejde? Skal det se ud som det plejer eller dukker der nye krav og nye muligheder op? Hvad med elevindflydelse? Nye elevroller? Det er især afsnittet om principperne for undervisningens tilrettelæggelse, der siger noget om den rolle, eleverne er tiltænkt med den nye læseplan. Her genfinder vi nogle af de punkter, som var en del af læseplanskommissionens opdrag. Fra dette afsnit stammer følgende sammendrag: Læring i tematiske sammenhænge Temaer udgør meningsdannende helheder og læringssammenhænge. Temaorienteret arbejde er forpligtende. Disse helheder sammensættes med forskellig vægt af A. elevernes erfaringer og forestillinger B. arbejdet med kerneproblemer og erhvervelsen af kompetencer C. den faglige stræben efter viden, kunnen og erkendelse Denne læring er! handlingsorienteret, dvs. den retter sig mod udfordringer, som eleven skal tage op i sit private, erhvervsmæssige eller politiske liv, det er læring gennem handling, fordi handlingen forstærker læringsprocessen! livsverdensorienteret, dvs. den tager udgangspunkt i situationer med betydning for eleven og knytter an til disse, den retter sig i hele læringsprocessen mod elevernes erfaringer! erkendelsesstyret, dvs. den indøver en måde at forholde sig på, som stræber efter indsigt og som lader sig lede af indsigt, den ændrer adfærd gennem indsigt, den styrer handlingen gennem refleksionen over komplekse sammenhænge. Læring i mangfoldige arbejdsformer Læringen sigter mod selvstændighed og personligt ansvar hos eleverne. Derfor vælges arbejdsformer, der fremmer dette mål, dvs. arbejdsformer der lader eleverne træffe beslutninger og gennem selvstyrede læringsprocesser være aktive og reflekterende, kreative og produktive. Undervisningsformerne orienterer sig mod -kooperativ læring, læring gennem samarbejde, lige fra planlægningen til præsentationen. -læring med transfermuligheder, men også med indsigt i begrænsningerne for en sådan overførsel af erkendelser og metoder -komplekse problemer fra livs- eller erhvervsverden, dvs. især projektarbejdsformer. Alle disse arbejdsformer skal tilgodese læringen som erhvervelse af kompetencer. Læring i en skole der åbner sig Arbejdslivet skal integreres i undervisningen gennem praktikperioder, virksomhedsbesøg eller -undersøgelser, projektdage til erhvervsorientering, simulation af virksomheds- og samfundsøkonomiske processer, deltagelse i arrangementer på højere læreanstalter, grundlæggelse og drift af skolefirmaer. Omverden spiller også en væsentlig rolle gennem udlandsophold, internationale sammenkomster, udvekslingsprogrammer, deltagelse i konkurrencer (især med henblik på de særligt begavede). Hvordan skal det mon forstås? Hvis man sammenholder ovenstående med bedømmelseskriterierne fra siden med kompetencegennemgangen, må man slå fast at vægtningen af skolearbejdet vil ændre sig. Der lægges Side 10 meget vægt på den aktive deltagelse i egne og andres læreprocesser. Med udtrykket kooperativ læring gøres det tydeligt, at den egenskab, som ansættende chefer fra erhvervslivet nu nævner som den første, nemlig samarbejdsevnen, også har holdt sit indtog i gymnasiet. Men det er den arbejdsmæssige vinkel, der betones. Det er ikke belønningen, for at være klassens festligste eller sødeste, men derimod belønningen for at være i stand til at dygtiggøre sig sammen med andre. Den nye læseplan må også betyde øget elevindflydelse, men selvfølgelig under forudsætning af at eleverne aktivt går ind i den fælles proces, som tilrettelæggelsen af undervisningen ideelt kan være. Projektarbejdet vil få større vægt. Både med tværfagligt arbejde og med skabelsen af et fælles metodisk grundlag i 11., med faglige linjefagsprojekter i 12. og projektkurserne i 13., der nok vil se noget anderledes ud end i dag. Denne krævende, men også givende arbejdsform indtager en central stilling i de nye læseplaner, fordi den er central Lærerne havde deres første møde om de nye læseplaner tirsdag d.4.6. Der var stor interesse, men man var også klar over, at det kræver meget af Skoleforeningen, skolens ledelse, lærerne og eleverne, hvis de fine tanker skal blive til den gode skole. på videregående studier og i manges arbejdsmæssige hverdag så på det område er det virkeligheden, der trænger sig ind i gymnasiet. Min foreløbige konklusion er: Læseplanerne kan bruges til at forny undervisningen på en positiv og meget fornuftig måde, hvis de bruges aktivt, og hvis vi gennem en indsats og dialog gør den tyske læseplan til vores læseplan med de tilpasninger og fortolkninger, som hører til vores skole.

11 Besøg på Duborg-Skolen ved KJ Vi får mange besøg på skolen. Det vrimler med besøgsgrupper, og selvom der går meget tid med at tage sig af disse mange grupper, vil jeg mene, at det er et sundhedstegn for os, at interessen er så stor. Men så er der alle dem vi selv inviterer. Den havde 12.årgang et arrangement med tidligere folketingsmand Erik Haunstrup Clemmensen. Trine var lederen af debatmødet i festsalen. Emnet var Sydslesvigs fremtid. Den havde studievejlederne inviteret gamle elever til at fortælle om deres nuværende studier på den store uddannelsesdag. Desværre var der mange, der ikke benyttede sig af det gode tilbud, men der var også mange, der fik sig en god snak om uddannelse. Den var der det store forældremøde, som indledtes af chefredaktør Anne Knudsen. Hun var efter danskerne (og os) fordi vi begyndte at behandle alting, som om vi var hjemme. Ønsket om at være en stor familie står i vejen for fornuftig samfundsførelse byggende på gensidig respekt, lighed og retfærdighed. Haunstrup Clemmensen ville ikke bestemme for Sydslesvigerne det skal de selv finde ud af. Heldigvis var der nogle elever, der forhørte sig om medicinstudiet. UNIONBANK Side 11

12 INDOMITABLE ÅRSMØDE Juni 2002 Duborg-Skolen til Årsmøde. Ca. 50 elever fra Duborg-Skolens 7.-klasser var med i det store kor, som sang Vejr, vær med os. Der deltog som det fremgår af billedet også elever fra en række af de andre danske skoler i Sydslesvig. Koret vakte stor begejstring bl.a. pga den levende dirigent, der forstod at gøre det morsomt for både kor og årsmødegæster. Det er godt for skolerne med disse samlende projekter, men man kunne måske have ønsket sig en bedre opbakning fra vore 7.klasser til dette projekt, hvor Aase Abild stod for Duborg-Skolens del. Det vrimlede med danske studenterhuer til dette årsmøde. Martin bar Duborg- Skolens fane Duborg-elever var også med som forsangere i nogle af de store fællessange. Vore elever var de første danske studenter overhovedet, hvilket sker næsten hvert år, men det sker ikke så tit, at de allerede er færdige til årsmøderne. Anders Fogh Rasmussen understregede Sydslesvigs ret til at definere sin danskhed uden indblanding nordfra og betonede vores brobyggerfunktion. Heide Simonis lagde vægt på, at delstaten ikke havde skåret i tilskud til det danske mindretals skoler. Den blundende Duborg-student fortæller måske bare, at det er en dejlig, men krævende tid for studenterne. Side 12

13 INDOMITABLE ELEVFORENINGEN Juni 2002 D U B O R G - S K O L E N S E L E V F O R E N I N G Fester endnu engang. Blåbogfesten sluttede 16.maj kl Det vakte fortørnelse hos nogle af deltagerne, for de havde af festarrangørerne fået en billet, hvor der stod altså en halv time mere. Jeg kan godt forstå den øjeblikkelige skuffelse for hvem skal man tro? Selv kan jeg ikke forklare, hvordan arrangørerne har fået det forkerte klokkeslæt, for der har aldrig været fester, der gik til senere end just 23.15, da jeg derfor kom tilbage fra et helaftensmøde på Skoleforeningen og i øvrigt havde en arbejdsdag på 16 timer bag mig, var det en selvfølge at tænde lys og bede musikken standse, således som aftalt med pedel og meddelt alle lærerne. Nuvel, den fest er ovre, og de skuffede kommer vel over det, men der er måske behov for at line op, hvad der er baggrunden for den ramme, vi nu har for fester. Samtidig kan jeg så også understrege, at jeg ikke har brudt noget løfte om sluttidspunktet, således som nogle måske kunne tro. Vi holder fester på en almindelig hverdagsaften med efterfølgende skoledag. Det betyder, at skolen skal stå klar til at modtage eleverne og lærerne tidligt morgenen efter, og rengøring tager nu en vis tid lidt længere, hvis rengøringsdamerne som det desværre var tilfældet i torsdags ikke assisteres af et stort oprydningshold. Hvor var hjælperne fra 12. årgang??? Der er en grænse for, hvor sent damerne kan komme og lave deres arbejde. D var de færdige d kl Det betyder, at pedellen kan Fra rektor Hverken Elevforeningenen eller Elevrådet har noget at berette i denne omgang. De vender forhåbentligt stærkt tilbage efter sommerferien, når de atter er kommet til kræfter. God sommerferie! lukke og slukke efter at have været på skolen fra Når vi slutter kl , så er det ikke skolens skyld, hvis man ikke kan komme op næste morgen og passe sit skolearbejde. I sin tid var begrundelsen for fester torsdage, at så mange kollegianere tog hjem fredag og derfor næppe ville komme til fest. En anden begrundelse er den, at fredag aften tilhører familien. Det vil være sværere at finde lærere, der vil komme til stede og være med til at give festen et godt forløb. Man bør huske, at lærerne kommer frivilligt. For dem så lidt som for skolen er der en pligt til at holde fester. Vi er ikke et værtshus, men just en skole. Hvis de to argumenter ikke længere har samme gyldighed, kan vi overveje at holde fester en fredag og så bruge lørdagen til at rydde op og gøre rent. Nu betales rengøringen af skolen, men hvis vi går over til weekendrengøring, forestiller jeg mig, at rengøringen gøres til en del af omkostningerne ved festen. Rengøringsdamernes lørdagsbetaling tages af omsætningen. Det vil være naturligt, at man også her bliver klar over, at en fest koster. Det kunne måske styrke bevidstheden om, at man skal støtte arrangørerne og købe sin øl eller vin der og ikke medbringe hjemmefra. Det kunne måske også understrege, at der skal oprydning til før rengøring, og denne oprydning skal leveres af et navngivet team af elever man kan for min skyld også lønne dem i et eller andet omfang. På den skole, hvor jeg før var, belønnede arrangørerne sig selv og oprydningsholdet med et orgie af is og flødeboller, når vi omsider var færdige Tavlen til højre på billedet er en blindetavle, fremstillet af Duborgelever, så blinde kan føle, hvad vi andre ser. med oprydningen om natten. Så fik vi også talt ud om festen. Hvad lærte vi af den, hvad kunne gøres bedre. Alt dette forudsætter medleven og engagement. En fest laver ikke sig selv, og f.eks. de svigtende opryddere er lidt et udtryk for, at der er for mange, der blot vil nyde og for få, der vil yde deres del til et godt forløb. - Der var for resten også for få lærere med. Jeg håber, at man vil drøfte fester i Elevrådssammenhæng og ikke mindst i elevforeningsregi, for her kan der oparbejdes en erfaring og et team, der kan stable gode fester på benene. Drøftelsen er forudsætningen for, at vi måske kan skifte ugedag og overveje at overskride midnatsgrænsen. Erfaringsmæssigt er fester præget af, at mange er på vej hjem eller videre til næste stop allerede mellem og 23 og nogle af dem, der stadig er til festen burde for længst være vendt hjemad, men kan blot ikke få sig samlet til at bryde op. Til overvejelser om fester hører for mig at se også overvejelser om en anden udnyttelse af vore rum kan vi flytte rundt og derved bringe deltagerne ud af den vane- og rutineprægede rytme forny rummet ved at bruge det anderledes? Gode ideer bliver vel modtaget. EJ Side 13

14 INDOMITABLE ALTSÅ HELT USERIØST Juni det modsatte af,,moderne 2 Domstol 3 Sammenslutning 4 By på Als, hvor Danfoss holder til 5 En biskops kirke 6 Paris på latin 7 Modsat 8 H Monopol 10 TV2 s version af TV-avisen Løsning: Løsningen i sidste nummer var: Hagbard og Signe og der er et gavekort til kantinen til Kathrin 10x og Claus Melvad, 12.årgang. for den rigtige besvarelse. ESP-avisen Independent Thoughts Så kom ESP-avisen... Den 21.maj i 6.lektion var der reception for og med ESP-klassen. De havde færdiggjort deres avisprojekt, hvor de i samarbejde med skoler over store dele af Europa havde udarbejdet en fælles avis på engelsk.. Der havde været redaktionsmøde i Limerick, hvor Christian Damm og 3 elever havde været på arbejdsweekend og dernæst havde vore elever fra 11. årgang knoklet med at færdiggøre avisen inden den kunne trykkes på Flensborg Avis. Eleverne er med rette stolte over deres avis og de ansvarlige lærere, Flemming Rasmussen, Christian Skov, Morten Meisner og Jens Overgaard regner da med at projektet fortsætter med en ny 11. klasse næste år. Held og lykke. Side 14

15 Afstemningsresultat: Afgivne stemmer: 505 For forslag nr. 1: 150 For forslag nr. 2: 291 For forslag nr. 3: 34 Ugyldige stemmer: 30 (heraf 21 fra G10v på et forslag, som blev vedlagt, men som jo desværre kom flere måneder for sent) Optælling af logostemmer. Til det åbne stemmeoptællingsmøde var der mødt hele to optællere op. Det kunne medføre alvorlige beskyldninger om valgfusk, da den ene optæller oven i købet selv var en af forslagsstillerne. Carsten Lund (th) var nemlig manden bag det øletiketlignende logo, som skulle vise sig at være det vindende. Flemming Rasmussen (der har taget billedet) indvilligede i at være kontrollant, så vi kan med god samvittighed sige, at resultatet er fremkommet uden valgfusk. Side 15

16 BAGSIDEN Juni 2002 Fra kalenderen juni Studenterbal Karaktermøde for G Atletikdag for G Karaktermøde for G Møde for de nye G7-klasser Karaktermøde for G10+K Atletikdag for G10+K-klasser Karaktermøde for Karaktermøde for 12.årgang. juli 3.7. sidste skoledag august første skoledag NR. 3, 2.årgang Næste nummer: TEMA: Til udlandet? Skole/studium/sabbatår? Har du et bidrag? SKRIV TIL OS: Kom en seddel i Info-inspektors skab foran rektors kontor eller endnu bedre: send en mail til redaktøren: Lars_Kofoed-Jensen@skoleforeningen.de eller til avisen: indomitable@skoleforeningen.de Forslag nr.1 INDOMITABLES logokonkurrence Hvilket logo var bedst? Afstemningen fandt sted den 14. marts, hvor I fik en stemmeseddel med plads til både at afgive jeres stemme og evt. komme med en kort begrundelse. Resultatet kan I læse om på side 15. De bedste begrundelser for vinderlogoet var: Fordi det er flot at se Duborg-Skolen (Madeleine Jürgensen, 7.d. siger her kort og præcist, hvad mange andre også skriver) Logoet er både genkendeligt og fantasifuldt. Både skolens og avisens navn er integreret i logoet. Skrifttypen (Indomitable) og baggrunden (skolen med stråler) udstråler bevægelse og humor. (Laura Kiralfy, 13. giver en præcis analyse og begrundelse og er faktisk ophavskvinde til forslag 3, som i min indscanning nok blev lidt kantet) Logo 2 lægger op til, at avisens indhold en dag også vil komme i flydende form. Stærke Sager! Det ser vi frem til! (Flemming Rasmussen, lærer, giver en humoristisk fortolkning af logoet) Og de præmieres alle tre med et gavekort til kantinen. Forslag nr.2 Forslag nr.3 Stillingsopslag: Nye guider til næste skoleår. Duborg-Skolen har ofte besøg. For det meste er det danske skoleklasser, men i det forløbne år har der været amerikanere, kinesere, polakker, russere og tyskere. Især når der er tale om skoleklasser efterlyses elever til at vise rundt og til at fortælle om det at gå på Duborg-Skolen. Gæsterne får som regel en indtroduktion af infoinspektor, så det er ikke foredragsholdere, der efterlyses, men derimod elever der gerne vil vise skolen frem, fortælle om jeres oplevelser ved skolegangen på en mindretalsskole og som gerne vil møde nye mennesker. Hold øje med opslagstavlen!! Side 16