NR. 6 - DECEMBER ÅRGANG. dfi til Fyn

Transkript

1 NR. 6 - DECEMBER ÅRGANG dfi til Fyn

2

3 LEDER / INDHOLD Fokus på de ældre Indhold sforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet. Et af midlerne er kurser, oplysning og information. I starten af december kunne man læse i pressen, at de ældre i gennemsnit har færre røgalarmer end befolkningen som helhed. Det fremgik af en undersøgelse, som Rambøll Management har foretaget for sstyrelsen. Her kunne man læse, at mens det generelt gælder for 64 procent af den samlede voksne befolkning, at de har en eller flere røgalarmer i boligen, så er det kun 53 procent af de, der er 65 år eller derover, der har udstyret deres hjem med en røgalarm. Tallene er bekymrende, og der er ingen tvivl om, at manglen på røgalarmer hos de ældre er særdeles uheldig. For statistikkerne viser, at ældre er overrepræsenteret, når det drejer sig om brande med dødelig udgang. Det er der flere forklaringer på, men der kan blandt andet være tale om fysiske skavanker, såsom nedsat førlighed hos de ældre, som gør, at det er ekstra vigtigt med en tidlig varsling i tilfælde af brand. Ifølge undersøgelsen angav de ældre, at de havde sværere ved at få skiftet batteri i deres røgalarmer end den øvrige befolkning, ligesom ni procent af de adspurgte ikke selv havde mulighed for at sætte en røgalarm op. sforbundet har hen over sommeren og i løbet af efteråret kørt et pilotprojekt, som sætter fokus på de ældre. I samarbejde med Ældre Sagen har vi udvalgt fem kommuner, hvor der sættes fokus på de ældres sikkerhed. På Bornholm, i Vordingborg, Bogens/Otterup/Søndersø, Kolding og Løgstør har Ældre Sagen kontaktet deres kredse, for at høre om deres medlemmer skulle være interesseret i et kursus over temaet ældresikkerhed, forebyggelse af faldulykker og brande. Der er også blevet tilbudt førstehjælpskurser for bedsteforældre og besøg hos de ældre for at tale om sikkerhed. Der har været afholdt kurser, og de er blevet godt modtaget. Det er vores håb, at pilotprojektet vil give resultatet i form af en øget sikkerhed hos de ældre i de omtalte kommuner. Der vil blive evalueret på forløbet i starten af det nye år, hvor vi sammen med Ældre Sagen skal tage stilling til, om tilbuddet skal gøres permanent. Statistikkerne taler deres tydelige sprog, men vi vil nu afvente resultatet. For de frivillige både hos Ældre Sagen og i sforbundet står klar til at give viden og assistance til en svag gruppe i samfundet. Når hjælp er en æressag. BEREDSKAB sforbundet i fremtiden. 4 Fynboerne bør have en DFI Forsvarsudvalg et som krumtap i et moderne forsvar Lokalt behov - lokalt ansvar Reklame for alvor Hop på toget inden det kører.. 14 Bedriftværn gennem 20 år fejret Sikkerhed i hjemmet - røgalarmer Nedtælling til DGI Læserundersøgelse af Ny start for marchforening Årets frivilligpris Vær sikker i Region Syddanmark en realitet. 20 Præmieoverrækkelse Debat: opråb fra Skanderborg.. 21 Regioner og kredse Deadline til næste nummer den 2. januar bladet udkommer den 25. januar Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: bf@beredskab.dk Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Informationschef Charlotte Damsbo, DJ Informationsmedarbejder Mads Jakobsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Dansk Fagpresse Abonnement: 2005, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle lige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder samt politikere inden for stat, amter og kommuner, bedriftværnspligtige virksomheder. Forsidefoto: Polfoto

4 sforbundet i fremtiden sforbundet i fremtiden Af Anders Samuelsen, præsident for sforbundet sforbundets skæbne for de næste fire år bliver snart beseglet, når den politiske aftale om beredskabet efter 2006 bliver forhandlet på plads i løbet af det nye år. I aftalen bliver det fastlagt, hvilket økonomisk råderum sforbundet vil få de næste fire år. Vi kommer derfor til at stå ved en skillevej, hvor vi ud fra et økonomisk synspunkt ikke selv kan bestemme, hvilken vej vi skal bevæge os. Økonomi er den altafgørende faktor, der bestemmer, om sforbundets visioner kan føres ud i livet. Vi ønsker derfor, at vores bevilling for den næste 4-årige periode bliver forøget. Flere økonomiske midler Får sforbundet lov til at vælge vejen Øgede midler, hvor ønsket om at få forhøjet vores årlige bevilling bliver efterkommet, vil det betyde en samfundsgavnlig indsats, som vil kunne mærkes eftertrykkeligt. For et meget lille beløb på årsplan får Danmark i dag sikkerhed i hverdagen qua frivilligindsatsen. Men det er vores vision at skabe øget tryghed i samfundet gennem uddannelse og information af befolkningen. sforbundet er en innovativ organisation, hvor vi løbende vurderer vores ydelser med henblik på at udvide og finde nye veje at gå. Skal sforbundet være den organisation, der løser opgaven

5 sforbundet i fremtiden omkring kurser og information til samfundet samt frivilligarbejdet, kræver det, at organisationen får tilført flere penge. Disse midler vil blive brugt på forebyggende initiativer, der på længere sigt derfor vil være en økonomisk besparelse for samfundet. De øgede midler til sforbundet bliver dermed tilbagebetalt til samfundet mangfoldigt, og det gælder for politikerne om at have visioner og tænke langsigtet. Bliver sforbundet derimod tvunget til at vælge vejen Status quo, kan det danske redningsberedskab havne i en situation, hvor det kan risikere ikke at leve op til de krav, som der stilles fra politisk hold. Ud af redningsberedskabets samlede personel på ca er de ca organiseret som frivillige i sforbundet, og det er vigtigt, at vi også i fremtiden kan blive ved med at hverve frivillige. Det kræver dog først og fremmest, at vi har de økonomiske midler til rådighed for at kunne informere befolkningen om de frivilliges gavnlige arbejde for samfundet. Er befolkningen informeret om dette, vil det også på længere sigt være lettere at rekruttere frivillige via hvervekampagner. I regeringens politik for beredskabet i Danmark Et robust og sikkert samfund er målet at skabe et samfund, der forebygger, og som kan håndtere større ulykker og katastrofer. Derfor er det godt, at vi har en så udbredt frivillighed i det danske redningsberedskab og en organisation som sforbundet, der understøtter vedligeholdelse og udvikling af frivillighedstanken i redningsberedskabet. De frivillige er en vigtig del af det danske redningsberedskab, og af Den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 fremgår det, at stigningen i antallet af frivillige er en positiv udvikling, som efter partiernes mening bør understøttes yderligere. Politikerne bag den politiske aftale om redningsberedskabet må gøre op med selv, hvad de vil med det danske redningsberedskab. De er allerede blevet enige om, at frivillige er en væsentlig del af beredskabet i fremtiden, hvilket de frivillige også viser gang på gang, når de har deltaget i skarpe indsatser. Hvorfor så ikke støtte frivilligtanken med flere økonomiske midler, så vi kan være sikre på, at det danske redningsberedskab i fremtiden også vil kunne mønstre frivillige? Terrorberedskabet Regeringen har netop fremlagt deres rapport Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror. For redningsberedskabet gælder det, at regeringen vil styrke den operative indsats på alle niveauer. Det fremgår endvidere, at regeringen vil fastholde Danmarks velfungerende indsatsberedskab og løbende justere dette, så det til stadighed matcher samfundsudviklingen, herunder videreudvikle uddannelse og øvelser inden for beredskabsområdet samt satse mere målrettet på vidensopbygning og analyse. Samfundet skal effektivt kunne håndtere større ulykker og katastrofer, herunder terrorangreb. Redningsberedskabets frivillige, der er integreret i det kommunale og det statslige redningsberedskab, kan assistere de kommunale og statslige redningsberedskaber i alle opgaver inden for brand, redning og miljø, herunder ved katastrofer. De frivillige har et indgående kendskab til katastrofeberedskabet, og vi har derfor mandskabet til at stå for større forplejnings- og indkvarteringsopgaver, hvilket kan blive en nødvendighed i forbindelse med et terrorangreb. Uddannelse og information sforbundets frivillige har den direkte kontakt til befolkningen, og forbundet forestår årligt uddannelse af cirka borgere i førstehjælp, elementær brandbekæmpelse og hjertestart. Det er et område, som bør styrkes yderligere i den kommende fremtid, da det er borgerne, som er de første på ulykkesstedet. Jo flere borgere, der kan yde hurtig hjælp, jo flere kan være med til at mindske ulykkens omfang i hvert fald menneskeligt. En hurtig indsats fra borgernes side, inden redningsberedskabet når frem, er derfor et element, som der skal fokuseres på, og sforbundet har netop den ekspertise, der skal til for både at informere og uddanne befolkningen. DET ER DA KLART! For yderligere information Ring Anviser nærmeste forhandler sforbundet ligger inde med en masse initiativer og kampagner, som ikke kan føres ud i livet pga. den økonomiske stopklods. Vores vision er at skabe øget tryghed i samfundet, og missionen ligger klar for os. Bliver den økonomiske stopklods fjernet, vil vi intensivere vores informations- og uddannelsesniveau af befolkningen, hvilket vil skabe større tryghed i samfundet. Og det er vel det, som vi alle ønsker for Danmark? ú Axel Ketner A/S præsenterer MicroLed Sputnik en kompakt Led-lygte, der innovativt indarbejder den seneste generation af Sputnik Led med avanceret optisk design, høj intensitet og reduceret strømforbrug. Microled Sputnik fås enten med blåt eller gult lys. Derudover fåes fi re forskellige monteringskit til henholdsvis indbygning, planmontering, bagklap- samt rudemontering. MicroLed Sputnik er designet som supplerende lygter. I kombination med en lysbro øges effekten af udrykningslyset.

6 sforlig Fynboerne bør have en DFI Hovedbudskabet i vores nuværende beredskabsforlig, der blev indgået i 2002, var, at de frivillige skulle styrkes. De skulle bruges til gavn for hele Danmarks befolkning. Det er da også sket langt de fleste steder i landet, men et enkelt sted må man kigge langt efter et øget og bedre beredskab: Fyn. Her er tværtimod sket det modsatte: Man har droslet ned på beredskabet. Mange kommuner har ikke aktive frivillige, så ved større ulykker og katastrofer, hvor kommunens daglige beredskab ikke er tilstrækkeligt, vil Fyn skulle have assistance fra sstyrelsens centre i henholdsvis Haderslev og Næstved. Desuden vil der kunne trækkes på de to statslige støttepunkter i henholdsvis Odense og Fredericia. Udmærkede løsninger hvis alle adgange til Fyn er farbare. Men man skal bare huske på, at Lillebæltsbroen og Storebæltsbroen adskillige gange i de senere år har været lukkede p.g.a. vejrlig og trafikuheld. Der er i sådanne tilfælde ingen hjælp at hente, selv om opgaven er for stor for de kommunale frivillige. Det er derfor et ønske fra sforbundet, at man ved drøftelserne omkring det kommende beredskabsforlig alvorligt overvejer, om der ikke skal oprettes en DFI Fyn. I Jylland har Den Frivillige Indsatsstyrke været forankret ved sstyrelsen Midtjylland i Herning siden Der er ikke tale om frivillige, der udelukkende beskæftiges i Herning, men som er forankret i enten det kommunale eller det statslige redningsberedskab, og som stadig er aktive de steder, hvor de har tegnet kontrakt. Det betyder, at der ikke er noget konkurrenceforhold, for uden en kommunal eller statslig tilknytning, kan man ikke være med i DFI. I 2005 begyndte arbejdet med at oprette en DFI Øst på sstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene. Nu mangler vi bare Fyn. Når man betragter Fyn fra oven, giver det et billede af en meget stærkt trafikeret hovedfærdselsåre mellem landsdelene af både gods- og persontransport. Denne transport foregår såvel med tog som med biltrafik. Hovedledningen for naturgasforsyningen løber henover Fyn, og der er lange kyststrækninger med deraf følgende risiko for olieforurening. Desuden er der cirka 200 godkendelsespligtige virksomheder, heraf cirka 60 såkaldte anmeldevirksomheder, herunder er der specialaftaler for Kommunekemi samt Koppers Denmark. Vi taler med andre ord om et ganske højt risikoscenarium. Central administration Undersøgelser af kommunernes brug af frivillige har vist, at specielt i mindre kommuner kan det være en barriere, at antallet af frivillige i den enkelte kommune vil være for lille til at muliggøre etablering af egentlige frivilligmiljøer, ligesom det er vanskeligt at samle frivillige nok til at gennemføre uddannelse i eget regi. Der skal altså mere til for at få frivillige nok på Fyn, og netop derfor vil en egentlig DFI være løsningen. Ved at samle frivillige fra Fyn i et center opnås følgende fordele: - Fastholdelse af kommunale frivillige udenfor Odense, Nyborg og Svendborg. - Besparelse for kommunerne med henblik på indkøb af og opbevaring af materiel. - Øget mulighed for at etablere fællesuddannelse på højt niveau. - En fælles administration. - En styrkelse af det sociale element i kraft af flere frivillige. - Større mulighed for afholdelse af relevante øvelser. - Et fælles rekvisitionssted. - Større sikkerhed for at den rekvirerede bistand er veluddannet. - Bedre mulighed for hjemsendte værnepligtige til at melde sig som frivillige. - Styrkelse af muligheden for vedligeholdelse af allerede indlærte færdigheder. - Borgerne oplever større tryghed ved at have flere ressourcer til rådighed. - Responstiden vil være max en time, som må anses for at være acceptabel. - Der vil kunne etableres specialistfunktioner målrettet mod Fyns særlige behov, herunder miljøfunktioner (olieforurening), stormflod, ø-hjælp etc. En central personelreserve bør - for at være reelt operativ - være forankret regionalt med henblik på sikring af en hensigtsmæssig geografisk dækning og rimelige udrykningstider. Det er væsentligt for personelreservens anvendelighed, at den kommunale indsatsleder i tilfælde af behov for assistance ikke skal ringe flere forskellige steder hen. Kommunikationen kan derfor foregå hurtigt og direkte, så indsatsen hurtigt kan koordineres. Samtlige kommuner på Fyn vil fremover have mulighed for at få støtte fra frivillige, men nu via scenteret. De frivillige vil få en ensartet administration, og muligheden for at indgå i større øvelser vil blive forøget grundet den statslige forankring. ú

7 Interview I de næste par numre af vil vi bringe en række interview med medlemmer af Forsvarsudvalget. Vi vil gerne sætte gang i debatten omkring det kommende beredskabsforlig og anvendelsen af de frivillige i det danske redningsberedskab. Intentionen med spørgsmålene er derfor at sætte fokus på holdningen i Forsvarsudvalget til den indsats, som de frivillige yder i redningsberedskabet, og til sforbundet, som er den organisation, der varetager de frivilliges interesser. Forsvarsudvalg Baggrund for spørgsmålene: 1 I den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 er partierne enige om, at de frivillige udgør et væsentligt element i redningsberedskabet, og at det er positivt, at der har været en stigning i antallet af frivillige, samt at denne udvikling bør understøttes yderligere. Hvad er din holdning til, at der anvendes frivillige i det danske redningsberedskab? 2 For at sikre et samfund skal der være et velfungerende og operativt redningsberedskab til stede. I Danmark er partierne enige om, at de frivillige skal udvikles til at udgøre en reel, operativ del af beredskabet. Partierne lagde ved det sidste beredskabsforlig vægt på at sforbundet spiller en aktiv og positiv rolle i arbejdet med øget nyttiggørelse af de frivillige. sforbundet, der i dag har en finanslovsbevilling på ca. kr. 11 mio., kan for en yderligere bevilling på kr. 20 mio. styrke det organisatoriske, frivillige arbejde, hvervning til og information om frivilligarbejdet, uddannelse af de frivillige og befolkningen i sikkerhed (bl.a. førstehjælp og brand), øge befolkningskampagner for sikkerhed og samlet styrke det landsdækkende, regionale og lokale redningsberedskab. I den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 fremgår det, at en stigning af antallet af frivillige i det danske redningsberedskab er en positiv udvikling, der bør understøttes yderligere. I 2004 ydede de ca frivillige mere end timers ulønnet arbejde til gavn for samfundet. Hvad er dit synspunkt på, at tilføre flere midler til sforbundet, sådan at det frivillige arbejde i redningsberedskabet kan styrkes? 3 I forbindelse med større katastrofe- eller terrorsituationer sker det ofte, at almindelige mennesker kommer til skadestedet for at tilbyde deres hjælp. sforbundet har i lighed med bl.a. Canada og Sverige etableret en frivillig organisation, hvor en frivillig koordinator i akutte situationer vil kunne registrere og fordele borgerne alt efter deres kompetencer og situationens behov. I givet fald sker dette naturligvis efter aftale med myndighederne og indsatslederen på ulykkesstedet. Imidlertid er der fra politisk hold aldrig givet en accept af anvendelsen af denne frivillige indsats fra borgernes side, der i en akut krisesituation kan være endog ganske værdifuld. Vil du politisk arbejde for, at borgernes ressourcer skal kunne bruges i forbindelse med katastrofe- og terrorsituationer, som det f.eks. er tilfældet i Canada og Sverige? et væsentligt potentiale i redningsberedskabet, og at der i fremtiden bør arbejdes målrettet for, at der i øget Line Barfod, beredskabsordfører, Enhedslisten omfang drages nytte af dette potentiale. Synes du, at det skal være obligatorisk for kommunerne at bruge frivillige i det kommunale redningsberedskab? 5 Hvad er dit eget syn på fremtidsperspektivet for anvendelse af de frivillige i redningsberedskabet? 4 I den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 er partierne enige 0056BE om, at - de Survival frivillige udgør 07/10/04 9:52 Side 1 Welcome to a continually safety learning process at all levels within the organisation Fire and rescue courses Sea survival Ammonia courses Chlor courses Chemical courses Emergency response management Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel.: (45) survival@survival.dk A Falck Global Safety Company

8 Interview Karsten Nonbo, Venstre 1 Hvad er din holdning til, at der anvendes frivillige i det danske redningsberedskab? - Det er en stor fordel og en nødvendighed, at der anvendes frivillige i det danske beredskab. Det giver en øget fleksibilitet og navnlig en stor mulighed for at kunne trække på ekstra resurser i påkommende tilfælde. Det vil aldrig være muligt at kunne opbygge et professionelt redningsberedskab efter værste katastrofe -princippet. Gør man det, frygter jeg, at man i stedet får opbygget et selvopslidende korps, hvor manglende opgaver vil være lige så stort et problem som manglende hænder. Et frivilligt beredskab har den folkelige opbakning som et uvurderligt rygstød, og det medvirker til, at man på et katastrofeskadessted vil indtage hjælperollen frem for offerrollen. 2 Hvad er dit synspunkt på at tilføre flere midler til sforbundet, sådan at det frivillige arbejde i redningsberedskabet kan styrkes? - Som delvis erfaren politiker vil jeg ikke sætte tal på et forlig, før end det er indgået. Vi har i Folketinget den store styrke, at der er bred opbakning bag sforbundet, og det vil nok også komme til udtryk i det kommende forlig. Med en jysk underdrivelse vil jeg sige, at de frivillige har IKKE diskvalificeret sig til, at partierne forbigår dem ved næste forlig jeg tør godt sige, at de frivillige er værd at satse på. 3 Vil du politisk arbejde for, at borgernes ressourcer skal kunne bruges i forbindelse med katastrofe- og terrorsituationer, som det f.eks. er tilfældet i Canada og Sverige? - Det er værd at se på ordningerne i Canada og Sverige. Dels ligger der en meget stor ekstraresurse, som hurtigt kan være klar i en katastrofesituation. Hjælp fra frivillige er dobbelthjælp: dels vil den altid være i nærheden og dels vil et uskadt vidne (hvis det er en frivillig uddannet) også hjælpe sig selv ved at kunne hjælpe andre. Det er godt for psyken, at man kan træde til, i stedet for at se passivt til. 4 Synes du, at det skal være obligatorisk for kommunerne at bruge frivillige i det kommunale redningsberedskab? - Det vil aldrig være klogt at tvinge frivillighed ned over nogen, men det vil være klogt at anvende frivillighed det ved kommunerne også. De er sammensat af folkevalgte. 5 Hvad er dit eget syn på fremtidsperspektivet for anvendelse af de frivillige i redningsberedskabet? - En væsentlig forudsætning for frivillighed og dens succes er, at frivilligheden er sat i system. Derfor er der et fremtidsperspektiv i at lade frivilligheden vokse grundet egen succes og ikke som en principiel politisk beslutning. Derfor skal der kæles for frivilligheden ved god dialog, gode forhold og god opbakning. Grundlaget for frivillighedens succes skabes af frivilligheden og den har gode kår i Danmark. Line Barfod, beredskabsordfører, Enhedslisten 1 Hvad er din holdning til, at der anvendes frivillige i det danske redningsberedskab? - Jeg er meget positiv overfor, at der skal anvendes frivillige i beredskabet. Jeg tror, det har stor betydning at få mange frivillige, der lærer om at tage sig af andre, og som kan hjælpe til i en nødsituation, fx ved orkan, olieforurening, osv. Og jeg mener, det er vigtigt at have en særskilt frivilligorganisation for de mange, der ønsker at hjælpe i beredskabet, men ikke ønsker at være en del af hjemmeværnet, hvor der også indgår våben. Telefon Fax @lmrradiosystemer.dk

9 Interview 2 Hvad er dit synspunkt på at tilføre flere midler til sforbundet, sådan at det frivillige arbejde i redningsberedskabet kan styrkes? - Jeg er klart tilhænger af, at sforbundet får flere midler. Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor Hjemmeværnet får ca. 700 mio. kr. og sforbundet kun ca. 11 mio. kr. Og denne ulighed kom senest til udtryk i forhold til den store reklamekampagnen for Hjemmeværnet, der kører i øjeblikket. Forsvarsministeren har i et svar til mig oplyst, at Hjemmeværnet får knap 18 mio. kr. årligt til informationsvirksomhed, herunder reklamekampagne. Og at ministeren ikke planlægger at give ekstra midler til, at sforbundet kan gennemføre reklamekampagner, men dog vil opfordre Hjemmeværnet til at tage nogen brochurer om sforbundet med i Hjemmeværnets stande. Det er ikke så mærkeligt, at der er alt for få i Danmark, der kender noget til sforbundet. Jeg havde håbet, at det ved midtvejsevalueringen af beredskabsforliget samtidig med, at der skulle indgås forsvarsforlig, havde været mulighed for at flytte nogle ressourcer fra Hjemmeværnet, hvis primære indsats er at forsvare Danmark med våben mod ydre fjender, et i dag ret fjernt trusselsbillede, over til sforbundet, der yder indsats på områder, som vi i dag ved, der er stigende risiko for, bl.a. naturkatastrofer og omfattende forurening. Men desværre gik det nærmest modsat, og hele beredskabsområdet blev lagt ind under forsvarsministeriet. 3 Vil du politisk arbejde for, at borgernes ressourcer skal kunne bruges i forbindelse med katastrofe- og terrorsituationer, som det f.eks. er tilfældet i Canada og Sverige? Jeg vil meget gerne arbejde for, at borgernes ressourcer skal kunne bruges. Derfor håber jeg også, at der kan afsættes langt flere midler til befolkningskurser i førstehjælp og til at uddanne langt flere i bedrifts-beredskab. For hvis borgerne skal sættes ind i katastrofesituationer, så er det bedst, at de i forvejen har lært lidt om det, de skal hjælpe med. Og så kræver det en helt anden indsats og indstilling hos både politikere og embedsmænd, hvis man skal kunne lede en indsats, hvor ikke kun organiserede frivillige, men også borgere, der spontant er mødt op, bidrager. 4 Synes du, at det skal være obligatorisk for kommunerne at bruge frivillige i det kommunale redningsberedskab? - Jeg tror, det er bedre at afsætte langt flere ressourcer til det frivillige beredskab, herunder også kurser med erfaringsudveksling og styrket opsøgende indsats overfor de kommuner, der ikke bruger frivillige. Der kommer sjældent noget godt ud af at tvinge en kommune til at samarbejde med frivillige. Men man kunne jo starte med, at kommunerne som led i beredskabsplan og risikodimensionering skal redegøre for deres brug af frivillige. 5 Hvad er dit eget syn på fremtidsperspektivet for anvendelse af de frivillige i redningsberedskabet? - Mit håb, og det jeg arbejder for politisk, er, at vi får langt flere ressourcer til sforbundet og får en langt større del af befolkningen, der kan indgå i det frivillige beredskab, både når det brænder på og i de mange dagligdagsopgaver i forhold til idrætsbegivenheder, byfester osv. Og så tror jeg, at vi skal satse mere på kurser for befolkningen helt fra de små børn og så resten af livet med jævne mellemrum. De erfaringer, jeg hører, viser, at det både kan forebygge mange skader og betyder en generelt større omsorg for hinanden. Og det ville samfundsmæssigt formentlig kunne spare milliardbeløb, hvis vi alle lærte noget mere om brandbekæmpelse, førstehjælp mm., så vi bedre kan håndtere små episoder og ved, hvornår vi skal tilkalde de professionelle. Mette Gjerskov, Socialdemokratiet 1 Hvad er din holdning til, at der anvendes frivillige i det danske redningsberedskab? Det frivillige beredskab indgår i dag som et vigtigt supplement til det kommunale og statslige beredskab, og for mig er der ingen tvivl om, at det fremover skal blive ved med at være sådan. Jeg har beskæftiget mig med frivilligt arbejde i mange, mange år, og mener helt overordnet, at den frivillige indsats er én af de ting, der får vores samfund til at hænge sammen. Udover samfundsbevidstheden er den frivillige indsats i et lokalt fællesskab også en tilfredsstillelse hos den enkelte frivillige, som bidrager til livskvalitet. Det er en smuk tanke, at mennesker uselvisk hjælper andre mennesker i krise, og de danske frivillige yder hver dag en uvurderlig, ulønnet indsats til gavn for vores fællesskab. Jeg har svært ved at se, hvordan vores danske beredskab skulle kunne klare sig uden den altafgørende håndsrækning fra de 5000 frivillige, og jeg finder det afgørende, at vi fra politisk side er med til at anerkende det frivillige beredskab som en betydningsfuld medspiller. Udstyr til: FØRSTEHJÆLP GENOPLIVNING BESKYTTELSE UNDERVISNING Tlf.: info@opti-safe.dk

10 Interview» 2 Hvad er dit synspunkt på at tilføre flere midler til sforbundet, sådan at det frivillige arbejde i redningsberedskabet kan styrkes? De fleste politikere lover også her i bladet - at de vil tilføre flere midler til sforbundet. Den ligger også lige til højrebenet at love guld og grønne skove i dette forum, og selvom jeg også som udgangspunkt godt kan se fornuften i at styrke sforbundet, så er det altafgørende, at vi som ansvarlige politikere lægger ud med at diskutere, hvad pengene skal bruges til og hvordan. Jeg ved, at frivilligt arbejde ikke er lig med gratis arbejde indsatsen er nok ulønnet, men det koster naturligvis, hvis man ønsker en kvalificeret frivillig indsats. Et af mine bud er, at vi skal bruge ekstra midler til at kvalificere de mange frivillige til at udbrede undervisning i førstehjælp til de danske folkeskoleelever. Måske kan et fokus på, hvordan man kan tage ansvar for og hjælpe sine medmennesker, medføre, at flere begynder at forstå og interessere sig for frivilligt arbejde, og måske kan det ligefrem føre til, at flere, når de bliver ældre, gerne vil indgå i frivillige foreninger. 3 Vil du politisk arbejde for, at borgernes ressourcer skal kunne bruges i forbindelse med katastrofe- og terrorsituationer, som det f.eks. er tilfældet i Canada og Sverige? I forlængelse af mit svar på forrige spørgsmål er der heller ingen tvivl om, at vi skal være åbne over for at bruge borgernes ressourcer i forbindelse med katastrofe- og terrorsituationer. De positive konklusioner fra både Sverige og Canada underbygger også dette. Som jeg ser det, er der altså er ingen tvivl om, at vi skal finde ud af at udnytte de tilstedeværendes kompetencer i nødsituationer. Men jeg ved fra andre områder, fx jordskælvssituationer, at det kan være vanskeligt at uddanne og fastholde frivillige til situationer, som kun opstår sjældent. Derfor kræver det, at vi tilegner os en masse viden om, hvordan det bedst kan organiseres, så logistik, kompetencer og ekstra hænder går op i en højere enhed. 4 Synes du, at det skal være obligatorisk for kommunerne at bruge frivillige i det kommunale redningsberedskab? Kun 40 procent af landets kommuner gør i dag brug af det frivillige redningsberedskab, og man kan godt undre sig over, at der ikke er flere, der gør brug af den enestående og værdifulde viden, som de mange frivillige har. Jeg tror personligt, at det skyldes, at kommunernes kendskab til det frivillige beredskab ikke er tilstrækkeligt. Stort set alle partier blev i 2002 enige om, at de frivillige fortsat skal udgøre et væsentligt element i redningsberedskabet, og at den positive udvikling med et stigende antal frivillige skal understøttes. Men enighed i Folketinget er ikke altid nok. Vi må også oplyse kommunerne om vores indstilling - vi må begrunde og fundere vores initiativer. Jeg går på ingen måde ind for, at vi skal tvinge kommunerne til at tage de frivillige til sig, men sværger i stedet til oplysning om beredskabets kompetencer. Kommunerne skulle jo gerne selv kunne se en fordel i samarbejdet. I forbindelse med den nye strukturreform kunne de frivillige måske få en ny chance for at udbrede deres indsats til endnu flere kommuner. 5 Hvad er dit eget syn på fremtidsperspektivet for anvendelse af de frivillige i redningsberedskabet? Som det fremgår, er jeg grundlæggende meget positiv overfor anvendelsen af frivillige ikke kun i redningsberedskabet, men på mangfoldige områder i det danske samfund. Forhåbentlig får vi i de nye forhandlinger i 2006 lavet en anstændig og tilfredsstillende aftale om Redningsberedskabets vilkår fremover. I aftalen fra 2002 ligger der mange gode initiativer, men det virker som om, at flere af disse initiativer ikke er blevet realiseret. Når vi igen tager fat på at forhandle, skal vi træde et skridt tilbage og ikke bare formulere de gode intentioner vi skal sørge for, at der er mulighed for at få ført dem ud i livet. ú 10

11 Debat et som krumtap i et moderne forsvar Af Holger K. Nielsen, MF for SF I det nye forsvarsforlig fokuseres der på det såkaldte totalforsvar. Det erkendes, at trusselsbilledet har ændret sig fundamentalt efter afslutningen af den kolde krig. Danmark er ikke længere truet af en militær fjende udefra. Derimod spiller nye trusler som terror samt natur- og miljøkatastrofer en langt større rolle. I SF er vi enige i denne analyse af det nye trusselsbillede. Desværre har man i forsvarsforliget ikke taget den fulde konsekvens, for det er stadigvæk det militære forsvar, som er i fokus. Man opretholder den militære værnepligt og Hjemmeværnet, selvom det er svært at se formålet hermed i forhold til de nye trusler. Det var ikke rigtigt at flytte beredskabsområdet til forsvarsministeriet. Det bliver herved uundgåeligt at sammenblande det militære med det civile beredskab, hvilket f.eks. er kommet til udtryk i debatten om, hvorvidt bevæbnede hjemmeværnsfolk skal bruges til at bevogte steder, hvor der kan være en terrortrussel. Det er politiet forståeligt nok ikke meget for. Det er derfor fornuftigt at tage et helt andet udgangspunkt. Krumtappen i det nationale forsvar skal ikke være militæret, men derimod det civile beredskab. Der er intet militært forsvar imod de moderne trusler, men der brug for et effektivt efterretningsvæsen til at forebygge og et stærkt civilt beredskab til at håndtere katastroferne, hvis de bliver en realitet. For at sikre en bedre koordinering foreslår vi et egentligt beredskabsministerium, som i realiteten bliver et moderne forsvarsministerium. Vi foreslår, at følgende lægges under et beredskabsministerium: sstyrelsen Hjemmeværnet, som omstruktureres. Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, som sammenlægges og frigøres fra hhv. Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Sundhedsberedskab, der kan håndtere både fysiske, psykosociale, kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser. Miljøberedskabet Søværnets operative kommando. Det skal overvejes om politiet eller dele af politiet lægges under beredskabsministeriet. Hjemmeværnet er i sin nuværende form en anakronisme, men Hjemmeværnet har samtidig erfaringer i forbindelse med løsning af civile opgaver. Det foreslås, at Hjemmeværnet gradvist udfases (og afvæbnes), så de positive erfaringer kan anvendes til styrkelse af det civile beredskab. I første omgang nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til, hvordan Hjemmeværnet kan indpasses i et styrket civilt beredskab, som fortsat skal have et væsentligt frivillighedselement. Der er således store og væsentlige fremtidsopgaver for sforbundet. Det er helt nødvendigt, at vi fundamentalt omdefinerer forsvars- og sikkerhedspolitikken. Overfor de nye trusler kan vi ikke forsvare os med krudt og kugler, men vi kan forebygge og håndtere evt. katastrofesituationer. ú 11

12 Det lokale redningsberedskab Den 1. september 2005 trådte en ny bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab i kraft. Bekendtgørelsen er et led i gennemførelsen af den politiske aftale om redningsberedskabet fra juni Lokalt behov lokalt ansvar Af forsvarsminister Søren Gade De nye regler betyder, at de nuværende, meget detaljerede og centralt fastsatte krav til redningsberedskaberne afløses af en dimensionering på grundlag af lokale risikovurderinger. Kommunerne får med andre ord en større frihed til at tilrettelægge deres redningsberedskab baseret på lokale forhold, så beredskabet kommer til at svare til de behov, som borgerne og kommunerne har. Med den større frihed og de nye muligheder for lokal tilpasning af redningsberedskaberne følger også et øget kommunalt ansvar. Redningsberedskabet skal fortsat tilrettelægges på en sådan måde, at der altid kan sikres en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Det er som hidtil kommunalbestyrelsens ansvar jf. beredskabsloven. Bekendtgørelsen skal ikke i så høj grad som hidtil normere antallet af slukningstog, deres sammensætning og bemanding eller udrykningstider. I stedet indeholder bekendtgørelsen krav om risikoanalyser og procesorienterede krav til planlægning af det kommunale redningsberedskab. Dimensioneringen af de kommunale redningsberedskaber skal således fremover ske på baggrund af forsvarlige og grundige analyser af de lokale risikoforhold. Processen kan nu begynde og forventningerne er, at man som hidtil vil lytte til de råd og den vejledning, sstyrelsen giver som en del af tilsyns- og rådgivningsvirksomheden. Hvis lokal tilpasning af beredskabet giver mere effektivitet, bør de frigjorte ressourcer blive i beredskabet, og anvendes til eksempelvis forebyggelsesarbejdet, hvor en styrket indsats vil kunne medvirke til at reducere antallet af ulykker. Men den konkrete prioritering af ressourcerne i det kommunale beredskab er indenfor lovgivningens rammer en beslutning, der træffes i det kommunale demokrati. Bekendtgørelse er blevet forsinket, da de politiske forhandlinger tog længere tid at afslutte end forventet. Med udgangen af august 2007 skal kommunernes planer være indsendt til sstyrelsen. Vi har således nu to år til at løse denne store opgave, vi har foran os. Overgangsordningen betyder, at den nuværende bekendtgørelse med de detaljerede statslige krav til udrykningstider, materiel og mandskab m.v. gælder, indtil kommunerne har foretaget de nødvendige risikovurderinger, udarbejdet den endelige plan for de kommunale redningsberedskaber og sendt dem til sstyrelsen. Kommunalreformens nye og større kommuner vil og på redningsberedskabets område give positive synergieffekter. Denne gevinst kommer borgerne til gavn. Borgerne skal føle og mærke en øget sikkerhed mod ulykker og sikkerhed for en effektiv indsats, hvis ulykken alligevel skulle indtræffe. Nu kender vi den fremtidige kommunale struktur. Derfor er min opfordring: kom i gang med den risikobaserede dimensionering, så vi kan få et endnu bedre beredskab for borgere, redningsfolk og kommuner. ú 12

13 Reklame for Alvor Af Mads Jakobsen Reklame for Alvor er et frivilligt initiativ, der én gang om året samler stort set hele reklameog mediabranchens ekspertise og stiller både arbejdskraft, materialer og medieplads gratis til rådighed for en relevant sag. Således går branchen sammen om at forære en reklamekampagne til en organisation, en gruppe eller en enkeltperson, der arbejder for en humanitær eller en samfundsorienteret sag. Når sagen er fundet, vælges den reklamekampagne, der skal bringe en aktuel sag på de fleste danskeres nethinde og samvittighed ud fra en række kampagneforslag, som er udarbejdet af en stor del af de danske reklamebureauer. Kampagnen eksekveres gennem tv- og radiospots, annoncer i aviser, uge-, måneds- og fagpresse, Go-cards m.v. Netop fordi stort set alle medier i branchen er sponsorer og dermed stiller gratis reklameplads til rådighed, har reklamekampagnen utrolig stor gennemslagskraft. Dansk Førstehjælpsråd vinder Hver sommer indrykkes annoncer for Reklame for Alvor i de største dagblade. Her opfordres der til, at organisationer, grupper eller enkeltpersoner, som arbejder for en god sag, indsender en ansøgning for at få tildelt Reklame for Alvorkampagnens 8 mio. kroner og dermed blive reklamekampagnens afsender. Sagen skal være relevant for hele landet, og ansøgeren skal kunne håndtere den respons, som reklamekampagnen afstedkommer. Samtidig må organisationen ikke have mulighed for at køre en tilsvarende kampagne for egne midler. En komite bestående af Thøger Seidenfaden (Politiken), Lisbeth Knudsen (DR) og Michael Dyrby (TV2) vurderer i juni ud fra kriterier om relevans, seriøsitet og bredde, hvilken sag der skal vinde Reklame for Alvor. Dansk Førstehjælpsråd (en sammenslutning af sforbundet, ASF Dansk Førstehjælp, Falck Redningskorps, Dansk Røde Kors, Foreningen af Kommunale schefer og sstyrelsen) blev blandt 49 indkomne forslag i år valgt til den sag, der støttes af Dansk Marketing Forum. Dommerkomiteen fandt Dansk Førstehjælpsråds budskab værdigt, bl.a. fordi danskerne er blevet meget dårlige til at gribe ind, når der er brug for det - og har mange undskyldninger for ikke at gøre det. Og førstehjælp redder liv - både i dagligdagen og i ekstreme situationer. En kampagne, der kan redde liv, vil give fin mening for en befolkning, der i høj grad ser truslen om terror i Danmark som et når og ikke som et hvis. Desuden halter Danmark langt efter et land som Norge, hvor førstehjælp er et obligatorisk element i folkeskolen. Ved et arrangement i Turbinehallerne d. 25. oktober, hvor alle de indkomne kampagneforslag fra reklamebureauerne var opstillet, blev det afsløret, hvem der blev det vindende bureau, der får ansvaret for at søsætte kampagnen i januar Der var indløbet rigtig mange gode ideer, men ifølge juryen havde Halbye Kaae JWT med deres koncept ramt netop den vinkel, som man sigtede efter. Bureauet får nu ansvaret for i samarbejde med alle større medievirksomheder at planlægge og styre den omfangsrige kampagne. Reklame for Alvor-kampagnen, som kommer til at køre i medierne i januar og februar 2006, skal få danskerne til at lære førstehjælp. Dansk Førstehjælpsråd har som agenda at få danskerne til at kunne og ville reagere, hvis medborgere kommer i nød. Førstehjælp handler i høj grad om at redde liv, inden ambulancen kommer frem. Fokusområdet vil derfor være rettet mod, at danskere i alderen år skal tage et førstehjælpskursus. sforbundet, ASF Dansk Førstehjælp og Dansk Røde Kors er gået sammen om at tilbyde danskerne førstehjælpskurser, og sforbundet deltager med over 100 kurser fordelt over hele landet. ú 13

14 Regionssammenlægning Hop på toget inden det kører Af Hanne Buchholdt, Regionsleder, Region VII Carsten Lind Olsen, Regionsleder, Region VI Per B. Mikkelsen, Regionsleder, Region Storkøbenhavn Overskriften kunne snildt være betegnende for det arbejde, som allerede nu er startet mellem regionerne VI, VII og Storkøbenhavn. Disse 3 regioner bliver næste år slået sammen i den kommende region Hovedstaden og inden det sker, er der masser af praktiske ting som skal nå at falde på plads. I weekenden november drog de 3 regioner således af sted til barak H1 i Frøslev-lejren. Suppleret med Landskontorets 2 konsulenter samt en kokkepige (Peter kone fra region VI ) var det med spænding de mange personer drog af sted. I alt deltog 3 personer fra region VI, 4 personer fra region VII og 5 personer fra regi-on Storkøbenhavn. Vi startede med at præsentere os selv; hvad er vi for nogle typer, hvad laver vi som er specielt lige netop for vores region, hvordan er vi organiseret og hvordan afholder vi fx vore møder, hvad har vi af materiel og meget, meget mere. Herefter havde vi allieret os med regionsleder Else Højsager fra region Syddanmark. Region Syddanmark har netop været samme tur igennem, selv om det ikke kan sammenlignes på alle punkter. Else gav os en grundig gennemgang af de specielle forhold, de havde været igennem, da region III og IV blev slået sammen. Herefter overtog Freddy Olesen styringen og i løbet af den næste times tid fik han med ganske få plancher ført os gennem nogle af de fælder som vi kunne risikere at falde i. Supplerende til denne gennemgang blev vi nu sendt i 3 grupper for at dissekere de forskellige emner; resultatet heraf var, at ved at lægge gruppernes resultater sammen, så kunne det danne grundlag for det videre arbejde. Lørdag aften havde kokkepigen sørget for en lækker middag, og det blev en rigtig hyggelig aften, hvor snakken flød frit over bordet. Søndag fortsatte arbejdet indtil frokost og sluttede med et løfte om, at vi nu hver især skulle tilbage til baglandet og vende udspillet inden næste stormøde hvor vi atter mødes. Efterfølgende er vi blevet enige om at nedsætte nogle forskellige arbejdsgrupper til at gennemarbejde de enkelte punkter. Allerede nu kan vi forudse, at hvis ikke vi kom-mer i gang nu, ja så er toget kørt og en masse løsninger bliver flapsi-hapsi løsninger som ingen af de 3 eksisterende regioner kan være tjent med. Puslespillet er der, brikkerne ligger på bordet og nu skal vi bare have samlet det. Vil DU være med til det eller vil du bare se på udefra, at det bliver lagt. Hvis du vil være med så kontakt din regionsleder så han/hun ved, at DU vil være med til at skabe fremtidens region. ú Københavns Havn har fået nyt patruljefartøj Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt. Som leverandør ønsker Uni-Safe A/S tillykke! Zodiac Hurricane leveres i størrelser optil 14 m. og indrettes efter kundeønsker. Totalleverandør af redningsmateriel til søberedskabet, redningstjenesten m.fl. Zodiac og Bombard gummibåde Evinrude/Johnson udenbordsmotorer Navigationsinstrumenter Trailere og registrering Rednings-/flyde dragte Redningsveste og -net Servicecenter for alle vore produkter w w w. u n i s a f e. d k - i n f u n i s a f e. d k Amager Strandvej København S Tlf Fax

15 Jubilæum Bedriftværn gennem 20 år fejret Af Charlotte Damsbo I sensommeren kunne Sammenslutningen af Bedriftværnsledere fejre 20-års jubilæum. Foreningen havde indbudt medlemmer og et antal gæster til reception og rundvisning på Christiansborg Slot. Formanden Elton Seierø talte engageret for, at bedriftværnene bliver moderniseret, så flere virksomheder oprettet interne beredskaber med hjælperøgdykkere, som uddannes i snævert samarbejde med det lokale brandvæsen. Forsvarsminister Søren Gade havde måttet sende afbud, da han var bortrejst. Ministeriet blev i stedet repræsenteret af kontorchef Susan Nissen, der kunne fortælle, at hun selv tidligere har været med i Slotsholmens Bedriftværn. Hendes tale tog udgangspunkt i bedriftværnene historisk set. - Efter anden verdenskrig så man behovet for egenbeskyttelse i virksomheder og hos myndigheder. Det skete ud fra en erkendelse af, at det offentlige brandvæsen ikke kunne forventes at klare alle opgaver under krig. Derfor indførte vi i Danmark i 1951 bedriftværnspligten. Det var oprindeligt en meget omfattende pligt, som jeg ikke vil gå nærmere ind i ved denne lejlighed. Derimod vil jeg hæfte mig ved, at jeres bedriftværnsforening blev stiftet på et interessant tidspunkt. Før 1985 var der i Civilforsvarsstyrelsen og Indenrigsministeriet blevet gjort flere forsøg på at modernisere bedriftværnsreglerne. Mange så behovet for en tilpasning af reglerne for at skabe nyt liv og dynamik i bedriftværnstanken. I beredskabsloven fra 1993 blev det fastholdt, at bedriftværn er et beredskab, hvis sigte er at beskytte virksomheder og myndigheder under krise eller krig. Men der blev indføjet en vigtig sætning i bemærkningerne til beredskabslovens 37, nemlig følgende: Bedriftværn kan også anvendes i fredstid. Det vil sige som en del af virksomhedens eller myndighedens beskyttelse af den daglige drift, sagde kontorchef Susan Nissen. I sin tale lagde Susan Nissen vægt på det frivillige engagement, og opfordrede sammenslutningen til, i samarbejde med de kommunale redningsberedskaber, at motivere til oprettelse af egenbeskyttelse og herunder eventuelt også hjælperøgdykkerhold tilpasset de enkelte arbejdspladser. Forsvarsministeriet er opmærksomt på den ressource, der ligger i egenbeskyttelsen og vil gerne medvirke til, at der sættes mere fokus på egenbeskyttelsesområdet. Kolonnechef Stig Hammerhøj fra sstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene lagde i sin tale vægt på, at det professionelle beredskab under den kolde krig ikke havde det store kendskab til bedriftværnene, men at det nu har ændret sig. - På mange virksomheder har man bibeholdt bedriftværnene, men om det er, fordi de har glemt at afskaffe dem, eller fordi de tror på ideen, det er svært at sige. Men jeg håber på det sidste. Der er sund fornuft i det, ikke mindst i disse tider, hvor vi taler risikobaseret dimensionering, er det oplagt at bringe bedriftværnene ind i arbejdet. Der er brug for dialog mellem virksomhederne og kommunerne, sagde kolonnechef Stig Hammerhøj. Dernæst var det tid til en enkelt udnævnelse: Sammenslutningens stifter og tidligere formand og nuværende kasserer, Niels Erik Bølling, blev udnævnt til æresmedlem. Efter alle talerne var der rundvisning på Christiansborg Slot, hvor de indbudte ved selvsyn kunne konstatere, at bedriftværnets beredskab er i top på de folkevalgtes arbejdsplads. ú 15

16 Røgalarmer Sikkerhed i hjemmet - røgalarmer Af Solveig Andersen, vicedirektør Hvert år er der brande i danske hjem, og brandene koster ca. 75 danskere livet. Da det ofte er røgen og ikke flammerne, der dræber ved brand i hjemmet, kunne en del af disse liv være reddet ved brugen af en røgalarm. sforbundet har derfor i efteråret 2005 uddelt røgalarmer til borgere rundt omkring i landet. Røgalarmerne er udleveret i forbindelse med lokale kampagner som kredsene har afholdt og hvor vores frivillige samtidig fik mulighed for dialog med borgerne om brandsikkerhed i hjemmet. I forbindelse med kampagnen er der udarbejdet en brochure, der bl.a. informerer om det fornuftige i at have en røgalarm i hjemmet, dens placering mv. I forbindelse med kampagnen har befolkningen kunnet deltage i en mindre konkurrence, hvor 5 deltagere kan vinde 3 røgalarmer hver, ved at indsende et spørgeskema i brochuren. Den 22. november blev de heldige vindere udtrukket af chefen for sstyrelsens Frivilligcenter, Hedehusene, Stig Hammerhøj. De heldige vindere blev: Marianne Holst, Greve Vibeke Baggesen-Mole, Slangerup Annie Toft, Lindelse Susanne Mogensen, Rødvig Anette Sørensen, Korsør Undersøgelse vedr. røgalarmer i danske hjem Der er indkommet 466 besvarelser, hvilket må siges at være et ganske flot resultat. Interessen for at deltage i undersøgelsen og konkurrencen har været meget stor. Af besvarelserne fremgår det, at 61 familier ejer et sommerhus. Nedenstående skema viser, at 40 % af familierne ikke har en røgalarm i sommerhuset og 39 % har kun 1 alarm. Det vil sige, at 79 % af sommerhusejerne har ingen eller kun en mindre beskyttelse i tilfælde af brand. Det kunne på sigt være interessant at undersøge begrundelserne for ikke at installere en røgalarm i sommerhuset. Er det fordi, man kun opholder sig i huset i kort tid i forhold til den faste bopæl? Er det fordi: Der kan ikke ske noget i ferien, der står man på helle. Antal røgalarmer i sommerhuset (Procent) Det fremgår af sstyrelsens Statistiske Beretning 2004, at 5 % af alle brande sker i sommerhuse eller kolonihavehuse. Befolkningen blev bedt om at svare på, om de bor i etageejendom eller i parcelhus. Svarene fordelte sig således: 68 familier i etagebyggeri, 340 i parcelhus og 58 ubesvarede eller mangelfuldt udfyldt. Endvidere blev deltagerne bedt om at oplyse, hvor mange røgalarmer de har i deres hjem. Undersøgelsen viser, at ca. 30 % af beboerne i etageejendomme ikke har røgalarmer (se figur 1). Af de 27 familier, der ikke har røgalarmer samt ikke har besvaret, føler 22 sig mere Ingen eller flere 40 % 39 % 12 % 8 % 1 % trygge med alarmer, 5 ved ikke. 6 af de 27 familier har hjemmeboende børn, svarende til 22 %. En enkelt har skrevet, at det burde være obligatorisk, at der var opsat røgalarmer/ brandalarmer i opgange i beboelsesejendomme. Undersøgelsen viser, at ca. 20 % af beboerne i parcelhuse ikke har røgalarmer (se figur 2). Af de 90 familier, der ikke har røgalarmer samt ikke har besvaret, føler 50 sig mere trygge med alarmer, 7 ved ikke. 16

17 Røgalarmer Fra venstre Per Kjærholt, direktør Landskontoret, og Stig Hammerhøj, chef for sstyrelsens Frivilligcenter, Hedehusene. 6 af de 90 familier har hjemmeboende børn, svarende til 7 %. Såfremt undersøgelsen er repræsentativ for den danske befolkning, kan det konkluderes, at i parcelhusfamilier med børn, har det overvejede flertal opsat en til flere røgalarmer. 55 af de familier, der ikke har en røgalarm, har overvejet at anskaffe sig en. 20 af de 88 familier har svaret, at de ikke føler sig mere trygge ved at have en røgalarm i hjemmet. Resultat af den samlede analyser viser, at ca. 19 % af alle danske familier ikke har en røgalarm samt at omkring 28 % kun har anskaffet sig 1 røgalarm (se figur 3). Ud fra denne miniundersøgelser kan det konkluderes, at der stadig ligger et stort arbejde i information af befolkningen om brandforebyggelse, brandsikkerhed og røgalarmer. Et arbejde som sforbundet i de kommende år vil beskæftige sig med, også for at leve op til forbundets vision: At skabe øget tryghed i samfundet. ú Fordeling af røgalarmer i etagebyggeri Figur 1. 4 Antal ej Ingen eller flere besvaret Fordeling af røgalarmer i parcelhuse Figur 2. 4 Antal ej Ingen eller flere besvaret Fordeling af røgalarmer i alt Figur 3. 4 Ej Ingen eller flere besvaret

18 DGI 2006 / Læserundersøgelse Nedtælling til DGI Af Charlotte Damsbo Selv om sommeren kan virke langt væk i disse mørke måneder, så er den alligevel ved at nærme sig med raske skridt. Ikke mindst for de personer, der har påtaget sig at koordinere DGI-Stævne i Haderslev, der afholdes i dagene 25. juni til 2. juli Her har sforbundet udlovet sig til vores organisatorisk formentlig største opgave til dato, da der er indgået aftale med DGI om, at vores frivillige tager ansvaret for udlevering af morgen og middags-forplejning til stævnedeltagerne som fordeles i Haderslev og omegn. Der er brug for omkring hjælpere, men tilmeldingerne er ikke kommet så rask ind, som vi havde ventet. - Det er ikke sket i den takt, som vi kunne ønske, men vi har været tidligt ude allerede i august. Så må man acceptere, at folk ikke kan bestille ferie i så god tid. Mange af de byer som normalt er med har endnu ikke tilmeldt sig, så vi regner med at gøre endnu et fremstød lige efter jul, siger Freddy Olesen, der er projektleder i DGI. Ved deadline til bladet var der kun kommet omkring en tredjedel af de nødvendige tilmeldinger fra de frivillige. De foreløbige skøn lyder på, at der skal udleveres cirka portioner mad til cirka stævnedeltagere. Alle stævnedeltagerne skal have morgenmad (brunch) og i den forbindelse får de også udleveret frokostpakke. En del af stævnedeltagerne skal også havde varm mad om aftenen. Men det er jo ikke nok bare at udlevere maden, der skal også etableres lokaliteter at gøre det fra (DGI stiller lokaler til rådighed), der skal købes engangsservice, der skal etableres forplejnings- og udleveringssted på skoler og stævnecentre, og forplejningen skal transporteres. - Planmæssigt går det fint. Vi er i fuld gang med detailplanlægningen, og alt det grundlæggende er gået stille og roligt. Men vi vil meget gerne høre fra nogle flere, der kunne tænke sig at hjælpe til. Vi satser på, at de enkelte byer kommer til at arbejde sammen med deres egne befalingsmænd, og jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at de frivillige er mere end velkomne til at tilmelde eventuelle ledsagere og børn over 16 år og lave en familietur ud af det, siger Freddy Olesen. Som ved alt andet frivilligt arbejde, som sforbundet er involveret i, ydes der ikke betaling, bortset fra godtgørelse af transportudgifter, fuld forplejning og indkvartering under stævnet, en lille ting med hjem og til slut en hjælperfest som tak for hjælpen. Men som noget nyt vil de enkelte kredse få del i et eventuelt overskud i forhold til antal hjælpere. For at tilmelde dig kan du gå på sforbundets hjemmeside og printe tilmeldingsblanketten, eller du kan kontakte landskontoret på telefon Tilmeldingsfristen er flydende, men af hensyn til overblikket beder vi om man tilmelder sig snarest muligt. ú Læserundersøgelse af BEREDSKAB vi har brug for din mening! Vi vil i løbet af de næste par uger gerne høre din mening om BEREDSKAB. På vores hjemmeside kan du finde et spørgeskema, hvor vi stiller en række spørgsmål om bladet. Vi arbejder hele tiden på at højne bladets standard, og vi vil derfor bruge din oplevelse af bladet til at forbedre kvaliteten i fremtiden. Svarene vil blive brugt til at danne et oversigtsbillede for redaktionen, så vi ved, hvad vores læsere forventer af BEREDSKAB. Vi har derfor brug for at høre din mening. Besvarelsen vil foregå anonymt det eneste, som vi har brug for at vide, er, hvad din stilling eller tilknytning til beredskabet er. Klik ind på: Ë Om forbundet Ë Bladet Ë Spørgeskema ú 18

19 March / Frivilligpris Ny start for marchforening Efter nogle år i mølposen bliver sforbundets Marchforening nu igen en levende forening. Mange i redningsberedskabet har givet udtryk for, at det kunne få dem til at være mere aktive ved marcher og ture, ligesom der er bedre muligheder for at udveksle oplysninger og erfaringer. Derfor bliver der indkaldt til Stiftende generalforsamling Lørdag den 28. januar 2006 kl på Brandstationen, Rynkevangen 12, 4400 Kalundborg for at genopstarte sforbundets Marchforening. Efter gennemgang af vedtægter og diverse valg vil der være mulighed for at se billeder og få en snak om sidste års deltagelse i de forskellige marcher i år 2005, og eventuelt planlægge det kommende år. Hvis man forhåndstilmelder til spisning, vil der være mulighed for at spise til aften på brandstationen. Prisen for mad og drikke bliver kr. 100,-. Tilmelding kan tilgå: Sven Frederik Christiansen på tlf , eller Jan Malev på tlf ú Årets frivilligpris Det er tid for indstilling til årets frivilligpris, som gives til: Et kommunalt eller et statsligt beredskab, og En (frivillig) person Der er tale om to priser, som gives af Forsvarsministeren i foråret 2006 ved en højtidelighed i Forsvarsministeriet. Betingelserne for at modtage prisen er henholdsvis: at et kommunalt eller statsligt redningsberedskab i 2005 har gjort en særlig indsats for at inddrage og nyttiggøre frivillige i løsningen af redningsberedskabets opgaver, og at en person i 2005 har ydet en særlig indsats for at nyttiggøre det potentiale, som de frivillige udgør for redningsberedskabet. Indstilling: Myndigheder indenfor redningsberedskabet såvel som enkeltpersoner kan indstille et beredskab eller en frivillig til Årets Frivilligpris. Indstillingen skal være skriftlig, og skal indeholde en kortfattet begrundelse for indstillingen. Det skal altså beskrives, hvorledes den pågældende person eller redningsberedskab har gjort en særlig engageret indsats inden for frivilligområdet i Tidsramme: Indstillinger skal stiles til Landskontoret, og skal være Landskontoret i hænde inden jul. Landkontoret samler derefter indstillingerne, og videresender dem til Frivilligkontaktudvalget, som på et møde i januar udvælger modtagerne af årets frivilligpris. Bent Mortensen ú 19

20 Region Syddanmark Region Syddanmark en realitet Af Charlotte Damsbo I forbindelse med de regionale og kommunale strukturændringer sker der også ændringer i sforbundets regioner og kredse. Selv om strukturændringer i det danske landkort først træder i kraft den 1. jaunuar 2007, så har forbundets regioner ønsket at være på forkant med udviklingen. På et ekstraordinært regionsårsmøde den 28. oktober blev region III og region IV slået sammen, så det nu hedder region Syddanmark. Der er således tale om den største region i sforbundet Antallet af de nuværende 29 kredse vil fortsætte uændret i 2006, men når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 vil antallet af kredse falde til 20. Landschef Bent Mortensen stod for udpegningen, og strukturen i den nye region er som følger: Regionsleder Else Højsager frem til 2007, 1. viceregionsleder Preben Jakobsen frem til 2008, 2. viceregionsleder Anders Rousing frem til 2008, 3. viceregionsleder Brian W. Andersen frem til Den nye struktur med flere viceregionsledere har gjort det nødvendigt at lave en fordeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder. De er som følger: Regionslederen: Landsledelsesmøder, regionsledelsesmøder, regionsmøder, kredsårsmøder, diverse arbejdsgrupper, udarbejde budget, Østbørnlejr, selvforsvarskursus, Barak H1, pressekontakt. Kredssammenlægninger, økonomigruppe for kredsene. 1. Viceregionsleder: Landsledelsesmøder, regionsledelsesmøder, regionsmøder, kredsårsmøder, div. Arbejdsgrupper, velkomstbog til nye ledere, uniforms- og materialeansvarlig, Østbørnlejr, medlemsregister, samarbejdsaftaler, pressekontakt, økonomigruppe for kredsene 2. Viceregionsleder: Information, hjemmesiden, nytårsparole, visitkort til lederne, hvervekampagner, udstillinger, kredsårsmøder, RB-stævne, nødhjælp, informationsgruppe, pressekontakt, økonomigruppe for kredsene. 3. Viceregionsleder: Uddannelse, lederkurser, regionale kurser, instruktørliste, befolkningskurser, erhvervskurser, udlån af førstehjælpsmateriel, kredsårsmøder, pressekontakt, økonomigruppe for kredsene. 2. og 3. viceregionsleder skal have tildelt kompetencer inden for de respektive områder. ú 20