Energirigtigt byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energirigtigt byggeri"

Transkript

1 Energirigtigt byggeri

2 Energiteknolog Sofiendalsvej 60 Telefon Fax Titel: Afgangsprojekt. Tema: Passivhuse. Projektperiode: 4.semester afgangsprojekt. Deltager: Bo Tholander Dennis B. Bossen Hovedvejleder: John Midtgaard Jensen Bi vejleder: Trine Rask Bindslev Tree En særlig tak til: BAI Green Energy Tech College Aalborg Sidetal: 59 Bilagsantal: 10 Synopsis: Denne rapport indeholder et løsningsforslag til at bygge et lavenergihus, med reduceret vægetykkelse ved brug af refleksiv isolering, samt en let ydrevægs konstruktion. Huset er forsøgt lavet efter de kommende be2020 krav, uden brug af alternative energikilder. Der vil i rapporten ligeledes blive set på mulighederne, for at lave yderligere besparelser i huset, ved at anvende energibesparende komponenter og maskiner, samt at visualisere husets energiforbrug. Dette gøres for at opnå en synliggørelse, der kan hjælpe til yderligere reducering af energiforbruget i huset. Afsluttet den: Side 1 af 59

3 Forord: Denne rapport er udarbejdet af en Energiteknologstudie gruppe bestående af 2 personer. Rapporten er skrevet på 4. semester på University College Nordjylland i perioden til Læsevejledning: Denne rapport er opdelt i forskellige kapitler der er nummereret (1,2,3, ) afsnit er nummereret (1.1,1.2, ). I de forskellige afsnit indgår udregninger, figurer, tabeller osv. Disse bliver angivet henholdsvis med (figur 1.1,tabel 1.1, ) passende med hvilke kapitel de tilhøre udregninger og lignende vil blive betegnet med samme notation. Udover figur /tabel nummer, vil der være en forklarende tekst under figurer /tabellen. I rapporten anvendes der kildehenvisning til ressourcer, såsom hjemmesider, bøger og artikler. Ved alle kildehenvisninger refereres der til kildelisten. I Kildelisten angives internetsider med URL. En særlig tak til: Projektdeltagers underskrift: Bo Tholander Dennis B. Bossen Side 2 af 59

4 Indhold 1 Indledning. Fælles Kravfasen Problemformulering. Fælles Projektafgrænsning. Fælles Kravspecifikation. Fælles Projekt analyse: Interessentanalyse. Fælles Risikoanalyse. Fælles Analyse af projektomfang. Dennis Idéfasen Brainstorm af konstruktions typer og materialer. fælles Mindmap af konstruktions typer og materialer. Fælles Brainstorm af energibesparende tiltag. Fælles Mindmap af energibesparende tiltag. Fælles Analysefasen Analyse/beskrivelse af en by og land grund. Dennis Valg af byggegrund. Dennis by zonen. Dennis Land zone. Dennis Analyse/beskrivelse af BR10/15/20. Bo Refleksiv isolering. Bo Flamingoklodser. Dennis Konceptfasen Husets form. Dennis Husets indretning. Dennis Varmegivere Guldvarme. Bo Konstruktioner. Fælles Ydrevæge. Fælles Tag. Bo Gulv. Dennis Vinduer og døre Side 3 af 59

5 6.6 Linjetab. Bo Tegninger. Fælles Ventilation. Bo Vand til vand varmepumpe. Dennis Be10 beregning. Fælles Konstruktionsfasen / Implementering Beskrivelse af solfanger. Dennis Beskrivelse af husstandsvindmølle. Dennis Beskrivelse af energibesparende tiltag LED belysning. Dennis Vandsparende tiltag. Dennis Visualisering af energiforbrug Det færdige hus. Dennis Konklusion. Fælles Litteraturliste. Fælles Bilagsliste. Fælles Side 4 af 59

6 1 Indledning. Fælles Stigende energipriser og øget forbrug har gjort det nødvendigt, at forholde sig mere kritisk til energispild og reduktion af det generelle energi forbrug. I Danmark bliver over halvdelen af det samlede energiforbrug, benyttet til opvarmning er af bygninger. Dette faktum blev man for alvor opmærksom på, ved energikrisen i 1973, hvor der herefter blev fokuseret mere og mere på de energimæssige forhold. Denne udvikling forsat, og resulterer i stadig større krav til både materialer og konstruktioner i byggeriet, dette er både et lovmæssigt krav samt et pres fra forbrugerne. Lovgivningens krav er direkte beskrevet i bygnings reglementet, endvidere er der ved køb og salg, pligt til udover tilstandsrapport også at kunne fremvise en energimærkning. Dette er en sikkerhed for købers investering, da energirenovering kan være omfangsrig og en økonomisk belastning. I byggeriet har man været bundet af traditionelle metoder og materialer, det har resulteret i tendens til at konstruktionerne er blevet stadig tykkere, for herved at opnå den ønskede energiramme. Dette har den ulempe, at kvadratmeter prisen stiger, da man regner med udvendig mål. Ofte har det også været nødvendigt at implementere eksterne energikilder som f.eks. solceller eller husstandsvindmøller for at opnå de fremsatte krav. Ser man på de fremtidige bygningskrav, er kravet til transmissionstabet så højt, at det er svært at forestille sig at kravet i fremtiden vil blive større. Derfor er det nødvendigt at se på andre energitab udover varmetabet. De energitab, der er relevante i bygningen ud over varmen, er hhv. vandspild eller reduktion af elforbruget. Dette gør det nødvendigt, at have større fokus på energi besparende apparater, samt at skabe en større bevidsthed om husets samlede energiforbrug. Side 5 af 59

7 2 Kravfasen. I dette kapitel vil der blive beskrevet de problemstillinger og de krav der er til projektet. Der vil blive udarbejdes en problemformulering og en projektafgrænsning, derudover vil der blive lavet en kravspecifikation. 2.1 Problemformulering. Fælles Der vil i projektet blive tage udgangspunkt i udviklingen af et lavenergihus. Kan man bygge et lavenergihus med en reduceret vægtykkelse? Kan man fremskynde energimæssige adfærdsændringer i boligen uden markante livsstilsændringer? Der vil blive undersøgt følgende. Visualisering af energiforbrug i bygningen. Konstruktionens udførelse. Sammenhængen mellem bygningens energiforbrug og form. Sammenhængen mellem adfærd og husets samlede energiforbrug. Energireducerende tiltag i huset. Geografiens betydning på hustype. o Herunder kollektiv energiforsyning og dens muligheder. 2.2 Projektafgrænsning. Fælles Der vil i projektet blive arbejdet med. Kravet til et lavenergihus i o Be10 beregninger. Ventilation. Styring og overvågning af forbrug. o Keepfokus. o Plugwise. Indretningsmæssigt vil der blive taget udgangspunkt i harresøhusets 8 kantede passivhus. Varmeforsyning herunder, luft til vand, vand til vand og kollektiv energiforsyning. Alternativ energiforsyning herunder solceller, solfangere og husstandsvindmølle. Forskellige passivhus konstruktionstyper. Forskellige isoleringsmaterialer og metoder. Brugerens adfærdsmønsters betydning på energiforbruget. Der vil i projektet ikke blive arbejdet med. Den kulturelle arkitektoniske udformning. Lysindfaldets betydning. Side 6 af 59

8 2.3 Kravspecifikation. Fælles I projektet er der opstillet nogle krav til det lavenergihus der skal udvikles. Huset skal overholde de kommende krav for lavenergibyggeri i 2020 uden brug af alternative energitilskud. Huset skal bygges af miljøvenlige materialer. Der skal findes en miljøvenlig varmeforsyning til opvarmning og varmt brugsvand. Der skal være alternative energi løsninger. o Så som solceller, solfanger og vindmøller. Energiforbruget skal synliggøres for brugerne. o For at fremme adfærdsændringer. Der skal laves en energianalyse over placeringen af huset for en land og by grund. Side 7 af 59

9 3 Projekt analyse: I dette kapitel, laves der en interessentanalyse, for at finde ud af, hvem der har interesse i projektet og hvem der skal tages kontakt med, for at projektet skal kunne lykkes. Der vil ligeledes blive udført en risikoanalyse, for at anslå projektets risikoomfang. 3.1 Interessentanalyse. Fælles En interessentanalyse er at værktøj, der giver projektdeltagerne et overblik over de personer, der har en interesse i produktet og hvem, der skal skabes kontakt med. I interessentanalysen vil interessenterne blive opdelt i 4 kategorier. Gidsler: Gidsler er den gruppe mennesker der ikke har direkte indflydelse på projektet, men som er nødvendige for at projektets kan føres ud i livet. Ressource personer: Ressource personer er den gruppe mennesker der har direkte indflydelse på projektet og som er nødvendige for udførelsen af det. Eksterne interessenter: Eksterne interessenter er den gruppe mennesker der ikke har direkte indflydelse på projektet eller for udførelsen af det. Grå eminence: Grå eminence er den gruppe mennesker der har direkte indflydelse på projektet, men som ikke har indflydelse for udførelsen af projektet. Gidsler: Håndværkere. Ressource personer: Bygherre. Entreprenør. Gruppen/os. Leverandør. Eksterne interessenter: Naboer. Fredningsstyrelse. Plugwise. Brancheforeningen for alternativ isolering. Grå eminencer: Kredit forening. Bank. Lokalplan. Forvaltning. Green energi. UCN Aalborg. Tech College Aalborg Side 8 af 59

10 3.2 Risikoanalyse. Fælles En risikoanalyse bruges til at analysere størrelsen af risikoen, er for at et projekt går godt eller skidt. I analyser er der nogle udsagn med relevans for projektet, hvor man skriver et tal mellem 1 og 5 alt efter hvor enig eller uenige man er i det pågældende udsagt. Dette giver nogle tal, som til sidst sættes ind i tabellen, som så giver indikationen af risikoen samt på hvilke områder i projektfasen man skal være særligt opmærksom på. Se figur hele analysen kan ses i bilag 2. Figur Risikoanalyse. Som det kan ses på figur fås der i denne risikoanalyse et tal på 3,4 dette betyder at projektet er i risikoomfang lav risiko. Analysen bruges til er at man, i projektperioden kan se hvad man skal være opmærksom på, samt hvad der kan gå galt. Derudover kan den bruges til at evaluere, hvad der kan gøres bedre til næste gang. Side 9 af 59

11 3.3 Analyse af projektomfang. Dennis Projektet vil tage udgangspunkt i et moderne lavenergihus, og alle de elementer der indgår. På figur er der en grafisk oversigt over de grundelementer der kommer til at indgå i projektet. Figur mindmap af projektomfanget. Side 10 af 59

12 4 Idéfasen. Der vil i dette kapitel blive laver og beskrevet de brainstorms, der er lavet samt de tilhørende mindmaps. 4.1 Brainstorm af konstruktions typer og materialer. fælles Der er i projektet lavet en brainstorm over de konstruktions typer og materialer der kan tænkes at kunne blive anvendes til huset. Se figur Figur 4.1.1Brainstorm af konstruktions typer og materialer. Side 11 af 59

13 4.1.1 Mindmap af konstruktions typer og materialer. Fælles Ud fra brainstormen om konstruktions typer og materialer er der lave et mindmap, hvor alle ideerne er sat i system, se figur og for støre billede se bilag 3. Derefter er der valgt hvilke løsninger der arbejdes videre med, markeret med grøn og hvilke der fravælges, markeret med rød. Derudover er der nogle der er markeret med gul, dette er de løsninger der skal undersøges nærmere for eventuelt potentiale. Figur Mindmap om konstruktions typer og materialer. Se stort billede i bilag 3 Side 12 af 59

14 4.2 Brainstorm af energibesparende tiltag. Fælles Der er i projektet lavet en brainstorm over de energibesparende og forsynings tiltag der kan tænkes at have en positiv indvirkning på huset. Se figur Figur Brainstorm af energibesparende og forsynings tiltag. Side 13 af 59

15 4.2.1 Mindmap af energibesparende tiltag. Fælles Ud fra brainstormen om energibesparende og forsynings tiltag er der lave et mindmap, hvor alle ideerne er sat i system, se figur og for støre billede se bilag 4. Derefter er der valgt hvilke løsninger der arbejdes vider med, markeret med grøn og hvilke der fravælges, markeret med rød. Derudover er der nogle der er markeret med gul, dette er de løsninger der skal undersøges nærmere for eventuelt potentiale. Hvis de gul markeret viser sig at have potentiale kan de godt gå ind og overtage pladsen for nogle af de valgte løsninger markeret med grøn. Grunden til nogle løsninger fravælges frem for andre er f.eks. i solcellernes tilfælde nye lovgivninger på området og for andre et valg. Figur Mindmap over energibesparende og forsynings tiltag. Se stort billede i bilag 4 Side 14 af 59

16 5 Analysefasen. I dette kapitel vil der blive lavet analyser, af de elementer der vil have indvirkning på projektet. Der vil også blive lavet analyser af geografisk placering af byggeriet, samt hvilke muligheder og begrænsninger der er mellem at bygge i byområde og at bygge i et landområde. Der vil ligeledes blive lavet en byggeteknisk analyse af kravene for lavenergi 2020 og hvilke faktorer der spiller ind ved opførelse af et lavenergihus. 5.1 Analyse/beskrivelse af en by og land grund. Dennis Når man skal bygge et hus skal man først have en grund at bygge det på, og det er ikke helt lige meget hvor den grund ligger, der er nemlig forskellige love / regler og servitutter der er gældende. Danmark er delt op i 3 kategorier eller zoner, land zone der er den største, så er der by zone og sommerhusområder som den mindste kategori. Se figur Figur Danmarks zone inddeling. Kilde Side 15 af 59

17 Grunden til at man har valgt, at inddelt Danmark på denne måde, er for at kunne kontrollere og planlægge bebyggelse gennem kommune og lokalplaner. Men hvad er så forskellen mellem disse zoner, der er nogle overordnet regler og forbehold der gør sig gældende samt ting man skal være opmærksomme på 1. - Byzone. o Byggeri kræver byggetilladelse. o Pr 1. januar 2008 trådte en lov om jordflytning i kraft om at alt jord i byzone betragtes som lettere forurenet. Dette betyder at al jord der skal flyttes fra grunden skal analyseres og afskaffes på forsvarlig måde 2. o Servitutter dette kan f.eks. være Facade farve, stil osv. Tag farve, hældning, stil osv. Solceller, solfangere. der er ofte regler om genskind osv. Husstans vindmøller. det er genneralt meget svært at få lov til at sætte dem op på grund af støj og skygger - Landzone. o Byggeri kræver byggetilladelse. o Byggeri kræver landzonetilladelse med undtagelse af. Erhvervsmæssigt byggeri inden for landbrug og skovbrug. Byggeri til avl og drift af landbrug. Ombygning af bolig og drift bygninger. Tilbygning og ny opførelse af bolig under 250 km 2. o Bopælspligt. Det vil sige at du skal have fast bopæl på ejendommen. Dog med undtagelser Ejendomme under 30 ha har beboelsespligt. der skal bo nogle på ejendommen Bopælspligt og beboelsespligt frafalder efter 8 år. - Sommerhusområde. o Byggeri kræver byggetilladelse. o Forbeholdt sommerhuse. 5.2 Valg af byggegrund. Dennis Da der er stor forskel på by og land zone og de fordele og ulemper der er, laves der 2 koncepter et hvor huset bygges på en grund i en by zone hvor der er mulighed for fjernvarme og et hvor grunden er i en land zone hvor der ikke er mulighed for fjernvarme. Da der også er stor forskel på hvilken kommune grundene ligger i er der er valgt kun at se på 2 grunde i Aalborg kommune se figur Side 16 af 59

18 Figur zone inddeling i Aalborg kommune kilde På figur kan man se hvor i Aalborg kommune og omegn der er by zone og hvor der er land zone samt hvor de 2 grunde ligger markeret med et rødt mærke. Grunden i by zonen er i Vodskov og grunden i land zonen er ved Kærvej uden for Mou by by zonen. Dennis Den valgte by zone grund er beliggende i Vodskov, der er en forstad til Aalborg. Se figur Denne grund har en central beliggenhed, med kollektiv energiforsyning og har alle de fordele og ulemper der følger med en by grund. Vodskov ligger 11 km nordøst fra Aalborg og har omkring indbygger. Vodskov er en by med vokseværk og derfor er der ifølge lokalplanen blevet udstykket flere områder til henholdsvis tæt og åben bolig bebyggelse, så der er rig mulighed for udvidelse 3. Grunden ligger centralt i byen tæt på dagligvarebutikker og daginstitutioner, samt nem adgang til motorvej. 3 Side 17 af 59

19 Figur Der er i Vodskov tvunget tilslutning til fjernvarme, dog med den undtagelse at enfamiliehuse der overholder klassifikationskravene for lavenergihuse kan få dispensation til ikke at skulle tilslutte sig fjernvarmen. Der står ligeledes i lokalplanen at der ikke gives tilladelse til opsættelse af hustands vindmøller. Fordele Kollektiv varmeforsyning (fjernvarme, gas). Kort afstand til dagligvarebutikker, daginstitutioner mm. Ulemper Larm fra trafik, naboer osv. Forurening fra trafik osv. få muligheder for vindmøller Servitutter for solceller, byggestil, farver mm. Mangel på plads. Side 18 af 59

20 5.2.2 Land zone. Dennis Den valgte land grund er placeret ved Kærvej i nærheden af Mou. Se figur Grunden er valgt som en kontrast til by grunden, med alle de fordele og ulemper der følger med en grund på landet. Land grunden er beliggende i naturrig område. Der er ved land grunden ikke nogle muligheder, for tilslutning til hverken gas eller fjernvarmenet, det er derfor nødvendigt med egen varmeforsyning. På grunden er der ingen servitutter imod vindmøller, solceller og solfanger samt jordvarme, der er derfor alle muligheder for egen energiforsyning. Figur placering af land grund. Fordele Få Servitutter. Muligheder for vindmøller. Meget plads. Minimal larm fra trafik, naboer osv. Intet / lille Forurening Ulemper Lugtgener fra gylle osv. Sværere at få byggetilladelse. Skal have landzonetilladelse. stor afstand til dagligvare, institutioner mm. Ingen Kollektiv varmeforsyning (fjernvarme, gas). Ud fra de 2 opstillede by og land-grunde er det valg at arbejde videre med landgrunden, dette valg er truffet på baggrund mulighederne, for diverse energitiltag i form af varme og el produktion. Side 19 af 59

21 5.3 Analyse/beskrivelse af BR10/15/20. Bo I projektet vil der blive taget udgangspunkt i de forventede krav der vil blive opsat i BR20, der omhandler energimæssige forhold. Br20 er endnu ikke er fastlagt, derfor tages der forbehold for de ændringer der vil komme. Det kan være politiske energiplanlægning, opdagelse af nye materialer eller nye konstruktions metoder. I nedestående er der taget udgangspunkt i Br10 for herved at beskrive de forbedringer/ændringer der er planlagt i Br15 og Br20. ændringerne kan ses i figur Krav Br2010 Br2015 lavenergi Br20 lavenergi Ydrevæg W/m 2 K 0,30 0,15 0,15 Loft/tag W/m 2 K 0, ,09 Terrændæk W/m 2 K 0,20 0,1 0,1 Vinduer/døre W/m 2 K 1,8 1,0 0,8 Transmissionstab 5 4 3,7 1 etage W/m 2 Energirammen 20 kwh/m 2 ( ) ( ) Vindues areal Max 25 % Max 25 % Max 25 % Tæthed l/s pr. m 2 1,5 1,0 0,5 Ventilation Naturlig Mekanisk med genvinding Mekanisk med genvinding Elforbrug ventilation J/m Figur Udviklingen af bygnings krav. Ser man på udviklingen i bygningsreglementet, kan man se at kravene er til klimaskærmen er blevet strammet. det der for alvor startede nødvendigheden af de energimæssige ændringer, var oliekrisen i Efter den blev det nødvendigt, både for forbrugerne og hele samfundet, at indfører energi forbedringer. På figur kan man se udviklingen i varmetabet og fordelingen, fra Br72 til Br2015, og man kan her se hvilke komponenter der har det største varmetab. Dette kan så give en ide hvilke konstruktioner der er mest nødvendige at forbedre. Side 20 af 59

22 Figur Udviklingen fra Br72 til Br2015 Kilde: sentationer/isover_6_oktober_2011.pdf Fra år 2015 er der krav om mekanisk ventilation i nybyggeri, med varmegenvinding på mindst 85 %. Denne ventilation skal dække følgende krav: - Køkken 20 l/s - Badeværelse 15 l/s - Bryggers 10 l/s Den totale bygning skal ventileres med 0,3 l/s pr m 2 Side 21 af 59

23 5.4 Refleksiv isolering. Bo For at forstå refleksive materialer er det nødvendigt at undersøge varme først. Varme kan opdeles i 4 områder det er dog kun de nedenstående 3 der har indflydelse på byggeriet. Konvektionsvarme o Varme der bliver overført via luft eller gas Strålevarme o Varme der bliver overført ved stråling fra faste stoffer, optræder overalt hvor der er temperatur forskelle. Varmeledning. o Varmeoverførsel ved direkte kontakt mellem væsker/faste stoffer, hvor der er temperatur forskelle. Den traditionelle form for isolering af bygninger, tager kun højde for konvektions varme og varmeledning. Dvs. man søger et stof der har så lav en varmeledning at varmen transporteres langsomt gennem klimaskærmen. Det får det resultat at man ved at øge tykkelsen på isoleringen får et lavere transmissionstab. Figur Forholdet mellem u-værdi og mm isolering Side 22 af 59

24 Som det ses på figur er forholdet mellem u-værdi og mm isolering en hyperbel lignende graf, det betyder at jo mere isolering des mindre virkning. For projektet betyder det at for at komme ned på en u- værdi på 0,1 skal man minimum have 400 mm isolering. Ser man på isolering af strålevarmen eller refleksion som er den rette betegnelse, er det en ting der er kendt og brugt i hverdagen. Når man lægger sølvpapir over maden for at holde den varm er det den refleksive effekt man benytter eller varme tæpper ved ulykker/operation, rumraketter og lign. Problemet når man benytter det i byggeri er at tidligere påsatte man det refleksive materiale til faste materialer. (alukraft) bagsiden af gips, træ eller lign hvorved den refleksive effekt blev kraftigt nedsat eller direkte udeblev, da varmestråling ikke kan passere gennem faste stoffer. Stofferne eller rettere der overflade kan vurderes efter følgende : Emission o Et stofs evne til at afgive varme stråling. Absorption o Et stofs evne til at optage varme stråling. Refleksion o Et stofs evne til at reflekterer varme stråling Transmission o Luftens partikel indhold. Der er i projektet benyttet en sammensætning mellem mineraluld og refleksiv materiale. Det er gjort på bagrund af bilag 5 der viser at det, refleksive materiale der blev undersøgt ca. svarer til 100 mm kl. 37 isolering, det har været nødvendigt at oversætte den refleksive værdi til u-værdi, da der ingen steder i Br10 er beskrevet noget om refleksive materialer og deres værdier. Produktet der er påtænkt benyttet hedder Airflex. Se figur Det er produceret i Frankrig. Den består af 2 sider alu folie, som er påsat boble plast, mellem de 2 lag er der placeret skummåtte. Airflex har udover refleksive egenskab, den fordel at den fungerer som dampspærre. Figur Airflex Side 23 af 59

25 5.5 Flamingoklodser. Dennis En alternativ måde at bygge et hus på er ved at bruge de såkaldte flamingoklodser, se figur Disse flamingoklodser ligges i forlængelse af hinanden og stables, så de danner en ydremur, lidt ligesom legoklodser. Når huset er bygget færdigt med flamingoklodserne støbes der med beton i mellemrummet, for at give huset styrke og stabilitet. Til sidst pudses der både indvendigt og udvendigt med f.eks. gibspuds dette giver en hård skald som er brandsikker. Fordelene ved at bruge disse flamingoklodser er at det er utroligt nemt at bygge med, det giver en stor flexibilitet da klodserne kan sammensættes som man har lyst til. Flamingoklodserne kan fås i forskellige tykkelser som det kan ses på figur Figur flamingoklodser kilde ve.html Figur Forskellige størrelser af flamingoklodser. Kilde Side 24 af 59

26 6 Konceptfasen. Det vil i dette kapitel blive arbejdet med det valgte koncept, der vil blive gennemgået de valgte løsninger og produkter og disse vil blive sat sammen til en samlet løsning, der vil give et hus med fokus på energiforbruget. Konceptfasen vil ende ud med en plantegning over huset samt en Be10 beregning, altså alle de relevante informationer der skal til for at kunne søge om bygningstilladelse. 6.1 Husets form. Dennis Da U-værdien viser hvor meget energi W der i timen h trænger igennem en konstruktion pr. m 2 klimaskærm, er det være væsentligt at forsøge at reducere antallet af m 2 klimaskærm, da det derved vil reducere energitabet og derved omkostningerne til opvarmning. Det handler derfor om at finde en form der giver det størst mulige areal, med den mindste omkreds, den bedste form er en cirkel, men da det giver visse indretningsproblemer samt pladsspilde med et rundt hus, da alle møbler og lignende er firkantet, skal man altså have en form der er et kompromis mellem cirklen og firkanten. Der er derfor valgt at sammenligne 2 geometriske former, der er den traditionelle rektangel, som er formen på huse som man ser alle steder i det danske landskab og så ses der på en 8 kantet polygon. Den 8 kantet polygon er valgt ud fra at den er tæt på at være rund, men at den stadig giver muligheder for at lave firkantet ruminddeling. Figur De 2 geometriske former. Rektangel og polygon. grundplan Som det kan ses på figur er begge figurer lavet med at ydre grundareal på 200 m 2. Dette giver rektangelet en omkreds på 60 meter og polygonet en omkreds på 51,52 meter, det betyder at ved at ændre formen på huset er der sparet 8,48 meter i omkreds. Side 25 af 59

27 Det er valgt at huset skal have en væghøjde på 2,50 m og en samlede højde på 5 m. Som det kan ses på figur har det traditionelle rektangel hus 601 m 2 klimaskærm hvor der huset formet som et polygon har 564,8 m 2 klimaskærm dette giver en besparelse på 37,1 m 2 klimaskærm. Der vælges derfor at gå vider med den 8 kantet polygon konstruktion. Figur De 2 geometriske former. Rektangel og polygon. Klimaskærm. 6.2 Husets indretning. Dennis Der vil i projektet blive taget udgangspunkt i Harresøhuset rum indretning for at have noget at gå ud fra. Se figur Huset vil dog blive forstørret op til fra de 145m 2 til 200 m 2. huset består af 3 værelser samt et soveværelse, 2 badeværelser, et køkken, en entre, et alrum samt en stue alt i alt gode rammer for en familie på 4. Figur Harresøhuset indretning. Kilde Side 26 af 59

28 6.3 Varmegivere Det er i projektet valgt gulvvarme som varmefordeler. Dette valg, er taget på bagrund af figur der illustrerer den ideelle varme for mennesker. Da der i bygningen er valgt jordvarme opnår man yderlige fordele, da fremløbs temperaturen til gulvvarme ikke kræver mere end 25 o vil varme pumpen have en større COP værdi (se afsnit 6.9) Guldvarme. Bo Lægningen af gulvarme: Pex rørene nedstøbes i betondækket således at afstanden fra overkant rør til overkant færdig gulv ligger mellem 30-80mm. Denne afstand Figur Idealvarmen varme kurve. Kilde ared%20documents/varme/varmegivere.pdf holdes for at imødekomme varmeforskelle, hvis denne afstand ønskes mindsket vil det være nødvendig med varmefordelingsplader. Når man laver gulvvarmen er rørføringen vigtig, da man ved ukorrekt lægning får ujævn varme. Ved rum under 10 m 2 kan man trække pex rørene som vist på figur TV dvs. Når man kommer over de 10 m 2 skal man lægge dem som figur TH dette vil resultere i en jævn varme da frem - og tilbageløb kører side om side. Figur gulvvarmeprincip til over og under 10m 2 Side 27 af 59

29 6.4 Konstruktioner. Fælles I dette kapitel vil de valgte konstruktioner blive gennemgået, der vil blive set på ydrevæge, tag og gulv. Der vil ikke blive taget højde for traditionelle konstruktioner, eller økonomiske vurderinger, men udelukkende blive fokuseret U-værdier og konstruktions tykkelse Ydrevæge. Fælles Der er i lavenergibyggeri en tendens til at gøre væggene tygge for at opnå en så lav u-værdi som muligt. Dette medfører en forhøjet kvadratmeter pris og ejendomsskat i forhold til de udnyttede kvadratmeter, da dette udregnes på udvendige mål. Det er derfor i projektet sigtet at opnå en reduceret vægtykkelse på ca. 40 cm med en så lav u-værdi som muligt. Set i forhold til at det ikke er unormalt i et lavenergibyggeri, at have en vægtykkelse på mellem cm er dette en væsentlig reduktion. Der vil i projektet blive lavet 2 forskellige konstruktioner hvorefter der vil blive udvalgt én Flamingoklodser. Dennis Ved at opbygge ydrevægen af flamingoklodser og pudse op med 25mm både inde og ude fås en konstruktion på 40 cm med en u-værdi på 0.16 se figur Figur forslag til ydrevæg med byggeklodser. Tegnet i Rockwool Energy Consultant 3.4 Side 28 af 59

30 Let konstruktion. Bo Ved en let konstruktion forstås en opbygning af træ. Dette har den fordel at det meste i opbygningen består af isolering samt at træ har en lavere varmelednings evne end sten eller beton. Ved at indsætte Airflex (se bilag 5) kan man reducere vægtykkelsen, herved opnås en yderlige reduktion af vægtykkelsen. Der vil i det neden stående blive vist og beskrevet denne type konstruktion opbygning. Set ude fra og ind består væggen af. Se figur : Figur forslag til ydrevæg med en let konstruktion. Tegnet i Rockwool Energy Consultant mm klinke bestående af Kebony træ, denne træsort er meget velegnet til det danske klima, både hvad angår fugtighed og vejr skifte. Træet er kemisk bearbejdet med affaldsstoffer fra sukkerrørs industrien, herved stiver man celler af og gør dem uimodtagelig for fugt. Dette har de fordele at råd og svamp ikke kan angribe træet samt at vedligeholdelse ikke er nødvendig. 25 mm klemlister der skaber det ventilerede hulrum. 1 mm vindpap. Skærmer isolering fra det ventilerede hulrum og herved udgår utilsigtet nedkøling. 285 mm super A-bats klasse mm Airflex svarende til 100 mm se kapitel mm forskalling som skaber den angivet afstand fra airflexen til gipsen som foreskrevet fra producenten. Fordelen ved denne type konstruktioner er den er mere miljø venlig end de øvrige konstruktioner, hvad angår genbrug eller bortskaffelse. Side 29 af 59

31 Udvælgelse. Fælles Det er valgt at anvende den lette konstruktion da den har den laveste U-værdi men stadig hold tykkelsen på de ca. 40 cm. Da der som tidligere nævnt ses bort fra traditionelle danske byggemetoder, anses dette ikke som nogen begrænsning Tag. Bo Tag konstruktioner er opbygget uden hensyntagen til isolerings tykkelse, hvilket har den fordel at man uden problemer kan opnå en lavere u-værdi end kravet i BR20 der er på 0.09 udover den viste konstruktion er det nødvendig at montere aftræk til det ventilerede hulrum for at lede varmen og den evt. fugtige luft bort. Opbygningen af tag er illustreret i figur Figur Tag konstruktion. Side 30 af 59

32 6.4.3 Gulv. Dennis Gulvkonstruktionen, se figur 6.4.3, består af 500 mm polystyren hvorpå der er støbt 120 mm beton samt en radon spærre. Dette giver er u-værdi på 0,07 der er langt under kravet på de Figur Gulvkonstruktion. 6.5 Vinduer og døre. Vinduer og døre er den del, der har den dårligste u-værdi udgør op til 25 % af klimaskærmen, derfor er disse af stor betydning for det samlede byggeri. De vinduer og døre, der var påtænkt til dette projekt skulle være produceret i Danmark, hos Skandia-Windows. Firmaet er desværre gået konkurs, men selve konstruktionen på produktet bliver overført til anden producent, derfor er der valgt at benytte deres data på vinduer og døre. Se bilag 6. Vinduerne har en dokumenteret u-værdi på 0,62 W/m 2 K, ved et vindue med en standard størrelse på 1220 mm x 1400 mm. Vinduerne og dørene er konstrueret som en sandwich konstruktion bestående af nord svensk fyrretræ med portugisisk kork i midten, i vinduesfalsen er der monteret en 4 mm tyk kork. Placeringen af kork bevirker at kuldebroer bliver reduceret og at man herved opnår en forbedring på u- værdierne. Vinduerne har yderlige den fordel at de er fremstillet af 100 % naturlige materialer, herved er bortskaffelsesproblemet elimineret. Side 31 af 59

33 Figur viser et tværsnit af vinduerne, hvor der udvendig, er en temperatur på -10 grader og den indvendige temperatur er 20 grader. Figur Tværsnitsbillede af vindue. Kilde 6.6 Linjetab. Bo Når man sætter vinduer og døre ind i et hus, vil der omkring de forskellig emmer opstå et linetab men i dette tilfælde er der en kuldebros afbrydelse på over 50 mm, hvorfor linje tabet ikke medregnes. Fundament Vinduer Døre Da gulvet har 500 mm isolering, kan der undlade at beregne linetab på skillevægge. Ψ f er linetabet for fundamentet. Ψ k gælder for udmuring, spring i isolering. Samt skillevægge. Ψ sa er for døre og vinduer. Her bruges så de forskellig Ψ til at udregne, linetabet. Dette sker ved brug af denne formel. Φt=Ψ*l*(t ind -t ud ) L = længen på emnet der skal beregnes. t ind og t ud, er den temperatur der henholdsvis er inde og ude. Side 32 af 59

34 Figur kilde Undervisningsmateriale, bygningsteknik Samme fremgangs måde benyttes ved beregning af linjetab på døre og da denne afstand også er over 50 mm, sætte linje tabet til 0 se figur Figur kuldebro ved fundament. Kilde: fundamenter.pdf Som det fremgår af figur er linjetabet ved fundament 0,1. Side 33 af 59

35 6.7 Tegninger. Fælles Der er lavet en plantegning over vores bud på et lavenergihus, se figur 6.7.1, der overholder de forventede grav til br Figur plantegning. For større billede se bilag 7 eller i AutoCAD Side 34 af 59

36 6.8 Ventilation. Bo Et godt indeklima kan betyde meget for komforten, for de mennesker der bor i huset. For at dimensionere ventilationsanlægget korrekt er det nødvendigt at tage udgangspunkt i bygningsreglementet og opsætte denne som et minimum. I denne behovs analyse er det nødvendigt at betragte de forskellige rum, angående forurening. Da der i BR10 er regler for badeværelser, køkkenet og bryggers vil disse være givet på forhånd. (se analyse af br10) men andre forhold vil også være gældende F.eks. om der bliver der røget i huset, eller om der er lugt gener, osv. Derfor vil dimensioneringen af ventilationsanlægget, være et minimum der kan ændres hvis de faktiske forhold kræver det. I projektet er der valgt et anlæg fra Micovent, dette valg er taget på bagrund af produktets lave SEL værdier, denne fordel indebærer lave drifts omkostninger, og bedre nøgletal i be10 beregningen. Anlægget er bygget op efter samme princip som en roterende veksler, dvs. den indvendige temperatur opvarmer nogle lameller og når luftstrømmen vendes, bliver indblæsnings luften opvarmet af lamellerne. Ved denne form for genvinding opnår man en virkningsgrad på %. For at dimensionere anlægget er det nødvendigt at følgende minimums krav opfyldes i henhold til BR 10: - Luft udskiftningen skal være mindst 0,3 l pr m2 - Udsugning på badeværelse skal minimum være 15 L/s - Udsugning i køkken skal minimum være 20 L/s - Udsugning i bryggers skal minimum være 10 L/s - Det samlet udsugning skal derfor være minimum 60 L/s For at beregne luft udskiftningen og herved finde dimensionen på anlægget: Og Da man ved dimensionering skal rette sig efter det største krav, og sammenligner de 2 resultater er det samlede minimums behov 60 l/s, hvilket svarer til 216 m3/h. Ud fra dette kan selve Microvent anlægget dimensioneres. Når man bruger minimums kravet for ventilation får man i h.h.t. Be10 beregningerne et kølingsproblem, som løses ved at hæve ventilationen fra 0,3 l/s pr m 2 til 1,6 l/s pr m 2. Microvent anlægget er bygget op som et decentralt anlæg, dvs. at det er små anlæg der arbejder sammen, og kun er forbundet/styret elektronisk. Dette har en stor fordel, da man herved kan se bort fra tryktab i rør, til gengæld er det en nødvendighed at de monteres i ydervægge eller tag. Enhederne kobles sammen sætvis eller flere. Anlægget fungere på følgende måde: Mindst 2 komponenter arbejder sammen, den ene indblæser og den anden udsuger, den komponent der udblæser optager varmen/energien fra inde klimaet, Side 35 af 59

37 efter en tidsperiode vender de, således at udsugning ændres til indblæsning, herved frigives den optagne varme/energi og overføres til den indblæste luft. Se figur Figur ventilations princip. Kilde Følgende ventilations komponenter bliver monteret i bygningen 5 stk. Microvent 6 o 1 stk. i hvert værelse o 1 stk. i entre 2 stk. Microvent 8 o 2 stk. i stue 3 stk Microvent 2/2 o 1 stk. i hvert wc o 1 stk. i køkken I figur ses data for de forskellige typer af Microvent. Side 36 af 59

38 Figur data for Microvent. Kilde InVentilate. Microvent kan monteres i væg eller i forbindelse med vinduerne, i projekter er der valgt at placerer dem over vinduerne da det indgår som en naturlig del af bygningen Se figur Figur princip formicrovent ved vinduer. Kilde InVentilate Ulempen ved denne type ventilation, er at lugt gener eller partikler ikke filtres bort, man kan dog indsætte filtre således at partikler ikke bliver blæst ind i huset, dette vil medfører tab og hermed højere drifts udgifter. Side 37 af 59

39 6.9 Vand til vand varmepumpe. Dennis En varmepumpe virker, ved at tage energi fra omgivelserne og få transformeret det op til et niveau der gør det brugbart ses på figur Dette sker ved at føre væsken via nogle kollektorslanger (1) der ligger i jorden, hen til en fordamper (2) hvor varmen overføres til en kølervæske. Kølervæsken føres derefter hen til en kompressor (3), der hæver trykket så temperaturen på kølevæsken hæves yderligere. Derefter føres det varme kølevæske hen til en kondensator (4), hvor varmen overføres til varmesystemet. Efter kondensatoren føres det nu afkølet kølevæske hen til en ekspansionsventil (5) der sænker trykket. Dette afkøler væsken yderligere så det igen er klar til at optage nyt varme i fordamperen. Figur varmepumpens virkemåde. Kilde x Side 38 af 59

40 Til huset er der valgt at anvende en et jordvarmeanlæg af typen Vaillant geotherm plus 4. Dette er et jordvarmeanlæg med indbygget varmvandsbeholder på 175L, hvor der også er mulighed for elektrisk opvarmning. Se figur varmepumpen gør brug af kølemidlet R407C som er både klor-frit og uden ozon-forstyrrende stoffer. Anlægget har en normeffektivitet ved brug af gulvarme på 4,5 5, dette betyder at anlægget kan lave 4,5 kwh varme for hver 1 kwh el. Måden et Jordvarmeanlæg får energi, er ved at tage den fra jorden, derfor skal man have lagt slanger ned i et område omkring sit hus. Som tommelfingerregel skal man have meter slange til hver 1m 2 opvarmet areal 6 så til vores hus skal der graves mellem meter jordvarmeslanger ned i en dybde af 0,9-1,2 meter dertil skal slangerne være 1-1,5 meter fra hinanden det vil sige at der skal bruges et areal på op til 600 m 2. Figur Vaillant geotherm plus jordvarmeanlæg. kilde ten/warmtepompen/bodemwaterwarmtepompen/produkt_vailla nt/geotherm_exclusiv.html Side 39 af 59

41 6.10 Be10 beregning. Fælles Når alle de bygningsrelateret faktorer er fastsat, laves en energirammeberegning der viser om huset overholder 2020 kravene. Et af kravene er at et lavenergihus max. må have et transmissionstabet på 3.7 W/m 2 og her ligger vores 8 kantet hus på 2.4 W/m 2. det andet krav er at den samlede energiramme max. må være på 20 kwh/m 2 pr. år og her ligger vores hus på 15.8 kwh/m 2 pr. år. Se figur Der er i denne energiramme ikke medregnet hverken solfanger eller vindmølle, der ifølge de danske regler er tilladt at medtage i beregningen, men dette er undladt, da det vil give et forvrænget billede af bygningen. Huset vil med disse energi givere, få en energiramme på 0 og gøre det til et energi plus hus, dvs. et hus der producere mere energi end det forbruger. Energirammen viser derfor at bygningen overholder 2020 kraveden for et lavenergihus. Se bilag 8 for mere data om Be10 beregningen. Figur Be 10 beregning Side 40 af 59

42 7 Konstruktionsfasen / Implementering. I dette kapitel vil konstruktionsfasen samt implementeringen blive beskrevet, der vil blive gennemgået de løsninger der er valgt til huset og det hele vil ende ud i tegningen af det færdige hus. 7.1 Beskrivelse af solfanger. Dennis En solfanger er en enhed der opsamler solens varme og lager det i en væske. De mest anvendte solfanger er opbygget i en isoleret aluminiumskasse hvor i der er monteret nogle absorber, der optager solens energi. Oven på absorberne er der monteret en folie, der holder varmen inde i solfangeren. Oven på folien er der monteret et antireflekteret lag glas, dette gør at glasset absorbere solstrålerne og ikke reflektere dem som normalt glas gør, derudover beskytter glasset også mod vejr og vind. Se figur Figur solfangerens opbygning. Kilde En mere avanceret solfanger der er kommet på markedet er vakuum solfanger se figur Vakuum solfanger har den fordel, at de ikke behøver så høje temperature for at være effektive. Dette gør at de kan levere varme om forår og efteråret, samt i begrænset omfang om vinteren. Vakuum solfangeren er opbygget af en række vakuum rør, der er opbygget som vist på figur vakuum rørene består af to glasrør, hvor der imellem er et undertryk, deraf navnet vakuum rør. I det inderste glas rør er der en gasart der koger ved 20 grader. På grund af det tilførte energi og tryk kan gassen opnå en temperatur på 180 grader. Varmen bliver så ført op til toppen af solfangeren hvor varmen via en lille varmeveksler bliver overført til en væske som man så kan føre ned til f.eks. en varmvandsbeholder. Figur Vakuum solfanger. Kilde ror/ Side 41 af 59

43 Fordelene ved vakuum solfangeren er at den er mere effektiv, ved lavere temperature og så har den også den fordel at hvis der er et rør der går i stykker, skal man ikke skifte et helt panel men man kan nøjes med at skifte det rør der er i stykker. til huset vælges der at opsætte et Vakuum solfanger anlæg med 36 Vakuum rør dette vil give en max. Effekt 3.564W hvilket er nok til, i sommer perioden at dække varmvands forbruget til en familie på 4 7 og så vil det også kunne give et supplement til varme produktionen i vinter halvåret. Anlægget vil dække over et areal på 7,2 m 2 Figur Vakuum solfangerens virkemåde. Kilde m.html Solfangerne skal ses som en investering og regnes derfor ikke med i energirammeberegningen. 7 Side 42 af 59

44 7.2 Beskrivelse af husstandsvindmølle. Dennis Som et tilvalg til huset kan der opsættes en husstandsvindmølle, der vil kunne dække husets el forbrug, plus sælge strøm til el nettet. der er her fundet frem til en delvis dansk produceret husstandsvindmølle af typen KVA Vind 6 8 se figur det er en 10 kw mølle der levere mellem kwh om året. Vindmøllen er 21 meter høj og vejer ca kg den har en roter diameter på 7,1 meter. Møllen starter ved en vindhastighed på 2-3 m/s og kører med fuld effekt ved > 9m/s. KVA Vind 6 husstandsvindmøllen koster med moms og opsætning kr. så hvis møllen i gennemsnit laver kwh årligt og familien i huset bruger 7000 kwh er der en gennemsnitlig overskuds produktion på kwh. Ifølge de nye afregningsregler kan man sælge strøm fra hustandsvindmøller til 2.5 kr. pr kwh. Dette betyder at de 7000 kwh, som det er estimeret at familien i husets bruger, bliver afregnet til en kwh pris på 2,1 kr. Vi antager at kwh prisen ikke stiger. dette giver en besparelse på kr. De kwh kan sælges til en kwh pris på 2.5 kr. de næste 20 år. Dette giver en salgs værdi på kr. Der er altså en årlig indtægt på kr. pr. år. Dette giver en simple tilbagebetalingstid på lidt over 7 år. Det skal dog siges at denne udregning ikke er helt realistisk, da el prisen for de 7000 kwh i fremtiden vil stige, hvilket vil gøre tilbagebetalingstiden mindre. Der udover er der ikke taget højde for renter på lån osv. hvilket vil få tilbagebetalingstiden til at blive længere. Vindmøllen skal lige som solfangerne ses som en investering og ikke et krav til huset. Derfor bliver den ikke regnet med i energirammeberegningen. Figur KVA Vind 6 husstandsvindmølle. kilde php 8 Side 43 af 59

45 7.3 Beskrivelse af energibesparende tiltag. Der vil her blive beskrevet de energibesparende tiltag der er valgt for huset LED belysning. Dennis Der er i huset valgt at anvende LED belysning, da disse er mere effektive end almindelige pære. Når der løber elektricitet gennem en lyskilde, bliver energien til både lys og varme. Spørgsmålet er bare om, hvor meget energi der bliver omdannet til lys og hvor meget der bliver til varme. Ser man på virkningsgraden, på forskellige elektriske lyskilder, se figur , kan man se hvor ineffektivt det er at lave lys. I en halogenlyskilde der er meget brugt, er det kun 5 % af den energi man stopper i pæren, der bliver omdannet til lys. Resten bliver til varme og er i princippet spild, selvom varmen naturligvis i de fleste tilfælde, bare supplere husets varme. Ser man på en LED lysdiode har den en virkningsgrad på 25 %. For at få en idé om hvor meget man kan spare ved at have LED belysning, frem for andre typer, f.eks. glødepæren, her vil en 5-6 watt LED pære svare til en watt glødepære, se figur Dette betyder at man, i dette tilfælde, ved at bruge LED pærer spare, i forhold til glødepæren, omkring 34 watt. En led pære har typisk en levetid på timer, dette betyder at man i pærens levetid spare mellem kWh, dette svare til en kontant besparelse på mellem kr. pr Figur kyskilders virkningsgrad. Kilde lys-emitterende dioder. Side 19 Figur glødepære kontra LED pære. Kilde ed-belysninginformation#energieffektivit et pære. Antager vi at en pære brænder disse timer af på 5 år giver det en årlig besparelse på ( ) Det antages at der er 40 steder i huset, hvor der skal buges en LED pære, dette giver en samlede årlig besparelse på. En led spot pære kan fås til omkring 50 kr. pr. stk. 9 og der er 40 af dem giver dette en samlede udgift på 2000 kr. 9 Side 44 af 59

46 7.3.2 Vandsparende tiltag. Dennis Af vandbesparende tiltag indføres der 4 separate løsninger, der tilsammen skal minimere vandforbruget i huset. Der vil her blive regnet i forhold til normale ikke besparende installationer. - Den første løsning er at installere et 2 skylds toilet, dette fungere ved at der på toilettet er 2 skyld muligheder, et hvor der bruges 3 liter vand og et andet hvor der bruges 6 liter. I gennemsnit regnes der med at en person bruger et stort skyld og tre små skyld om dagen 10. Ser man det i forhold til et normalt 9 liters toilet, hvor der hver gang man skylder ud, bruger 9 liter vand giver det en besparelse på. ( ) Dette giver en årlig besparelse på: I Aalborg kommune koster en m 3 vand 41,48 kr. 11 dette giver en årlig besparelse for en familie på 4 på - Den anden løsning er en berøringsfri vandbesparende vandhaner. Fordelen ved denne er, at der kun kommer vand ud, når man stikker hænderne ind under vandhanen og så slukker den selv når men fjerner dem igen. Dette gør også at vandhanen er meget hygiejnisk da man ikke røre ved den. Vandhanen er desuden begrænset til 5 liter i minuttet. Dette giver en vandbesparelse på op til 50 %. Hvis der så tage udgangspunkt i at en normal, ikke vandspare vandhane bruger 10 liter i minuttet og at en vandhane har en daglig brugstid, på 10 minutter med en familie på 4 12, giver det en besparelse på. Dette giver en årlig besparelse på I Aalborg kommune koster en m 3 vand 41,48 kr. 13 dette giver en årlig besparelse på Side 45 af 59

47 Det skal dog siges, at der i denne udregning ikke er taget højde for den besparelse, der er i at man ikke kan glemme at lukke for vandhanen. - Den tredje løsning er vandbesparende brusere der bruget 10 liter i minuttet, dette ses i forhold til en ikke spare bruser, der bruger 18 liter i minuttet 14. Dette giver en besparelse på 8 liter i minuttet. Ifølge energitjenesten tager et gennemsnits bad 5 minutter og hver person taget et bad om dagen. Dette giver en daglig besparelse med 4 personer på. Dette giver en årlig besparelse på. I Aalborg kommune koster en m 3 vand 41,48 kr. 15 dette giver en årlig besparelse på. - Den fjerde løsning, er at installere Waterguide på bruseren. Waterguide er en lille computer man sætter på bruserarmaturet, der viser hvor meget vand man bruger i minuttet, hvor varmt vandet er samt hvor lang tid man har været i badet. Se figur Ideen med Waterguide er, at visualisere vandforbruget og bruge de data den opsamler på en god måde. På den lille skærm vises der en smiley, der alt efter vandforbrug, samt tid under bruseren, er henholdsvis glad, sur og en ting imellem, smileyen skifter også farve Figur Waterguide mellem grøn, gul og rød. Derudover har man sin egen karakter i systemet, der gør at man kan sammenligene sit eget vandforbrug, med de andre i familien og på den måde se hvem der bruger mest vand osv. Dette gør at der kommer noget konkurrence, i at bruge mindre vand end de andre. Ifølge Waterguide vil det betyde, at man ved at visualisere forbruget og gøre badet til en konkurrence, vil kunne spare liter vand om året eller svarende til 16m 3 vand, dette giver en økonomisk besparelse men en pris på 41,48 kr. pr m 3 på. Det vil altså sige at, ved at lave disse 4 tiltag, får man en årlig vandbesparelse på 148,86 m 3, hvilket giver en økonomisk besparelse på 6174,71 kr. om året. Sættes det op imod at hver person i Danmark bruger i Side 46 af 59

48 gennemsnit 53 m 3 vand om året 16 vil en familie på 4 bruge 209 m 3 vand, men efter disse 4 vand reducerende tiltag, vil det forbrug kunne komme ned på 30,94 m 3 vand om året. Dette er selvfølgelig en urealistisk stor vandbesparelse, der er lavet på baggrund af energitjenesten egne tal. Dette er en meget general udregning, da den er bygget op på statistikker og erfaringstal over en families vandforbrug, der har meget at gøre med brugeradfærd osv Visualisering af energiforbrug. Der vil her blive beskrevet 2 løsninger til visualisering af energiforbruget i huset. Grunden til at det lige er disse to visualiserings værktøjer der beskrives, er at det er dem vi har adgang til Brugeradfær Bo. Ved klimaaftalen i 2012, blev det med bred politisk enighed besluttet, at udfører nogle grønne tiltag. Disse var bl.a. at lægge større vægt på vindkraft, med det formål at halvdelen af Danmarks el forbrug i 2020, skal dækkes af vindmøller. For at dette skal kunne fungere, er det nødvendigt at forberede forbrugerne så deres forbrug tilpasses den uensartede produktion af el. Ideen er at gøre el forbruget fleksibelt for at undgå spidsbelastninger og at kunne sprede forbruget mere jævnt over døgnet. Dette kan opnås ved at udbyde elektriciteten til varierende priser f.eks. udbyde billig elektricitet om natten eller andre tidspunkter, hvor forbruget er lille. For at dette skal blive muligt har man besluttet at fra 2016 skal det være muligt at fjernaflæse alle el målere, på time basis. Disse beslutninger får den fordel for forbrugerne, at det bliver muligt at reducerer sin el regning, ved at lave mindre adfærds ændringer. Det kunne gøres ved at flytte forbrug der ikke er direkte tidsafhængigt f.eks. brug af vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine opladning af bil etc. Dette er hårde hvidevare industrien parat til, da de allerede har udviklet produkter der kan via styrring starte når strømmen er billig Keepfokus. Dennis Keepfokus er en dansk virksomhed, der beskæftiger sig med at lave værktøjer til at kortlægge energiforbrug, samt til energistyring og visualisering af energiforbruget. Keepfokus opsamler forbrugs data fra el, vand og varme målere, enten ved at hente data fra forsyningsvirksomhederne eller ved at opsamle den direkte fra målerene, via en gateway, der kan opsamle de bussignaler der kommer fra målerne og sender disse data direkte til keepfokus. Når keepfokus får de sendte data, behandlerne de dem og fremviser tallene på en brugervenlig måde via keepfokus.dk. Når man er logget ind på forsiden. se figur Her har man mulighed for at se de forskellige målepunkter, samt det daglige og timemæssige forbrug, dette kan ændres til at vise forbruget for uge og måneder, alt efter hvad man indstiller det til. 16 Side 47 af 59

49 På denne side kan man holde styr på om forbruget er i samme leje, som det har været de fortløbende dage eller på samme tid sidste år. Da der er timemåling, vil man hurtigt kunne se om der er et unormalt spild, f.eks. hvis der er et sprunget vandrør eller lignende. Der er også mulighed for at oprette alarmer, der vil gøre opmærksom på at der er noget galt, ved hjælp af enten mail eller sms. Dette giver mulighed for hurtigt at reagere på et eventuelt spild og derfor reducere skader og spare penge. Figur keepfokus forside I systemet er der også mulighed for at oprette såkaldte greenboards, som man kan få vist på storskærme, computer eller smartphones. Disse greenboards, som der er et eksempel af i figur Kan f.eks. vise det månedlige forbrug i et søjlediagram, sammenlignet med sidste års forbrug. Der kan man lave et buget, for den ønsket månedlige energibesparelse. Man kan også koble solceller, solfanger eller vindmølle op på greenboards, hvor man så kan følge med i hvad de producere. Side 48 af 59

50 Figur keepfokus greenboards. En anden mulighed i keepfokus er at programmet kan lave rapporter, se figur , som den kan sende via med et forudbestemt tids interval f.eks. hver mandag eller hver den 1. osv. Disse rapporter kombineret med alarmerne, vil gøre at man ikke vil behøver, at følge forbruget hele tiden, men at man vil få en status rapport f.eks. en gang om måneden, hvor man kan se forbruget og skulle der ske noget uventet, vil man få en alarm om at der er noget man skal ind og have set nærmere på. Figur Et eksempel på en automatisk genereret rapport. Side 49 af 59

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Rådyrvænget 65 5800 Nyborg 450-006236-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer.

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 26 Postnr./by: Resultat 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984093-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hyldeengen 13 2791 Dragør 155-000000-000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygning med BBR nr. 751-981031-010 anvendes til helårsbeboelse. BBR kode 130 Rækkehus.

Energikonsulentens kommentarer Bygning med BBR nr. 751-981031-010 anvendes til helårsbeboelse. BBR kode 130 Rækkehus. SIDE 1 AF 6 Adresse: Nymarks Alle 96 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-981031-010 Energikonsulent: Lucas Vindbæk Madsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Energimærke. Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by: SIDE 1 AF 50 Adresse: Frejaparken 41 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-568891-001 Energikonsulent: Steen Balslev-Olesen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Illeborgvej 39 Postnr./by: Resultat 6990 Ulfborg BBR-nr.: 661-183477-001 Energikonsulent: Ole Dammark Knudsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lupinmarken 188 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-230137 Energikonsulent: Erling Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Erling

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Ryesgade 30 > Ryesgade 25

Ryesgade 30 > Ryesgade 25 Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Von Hattenstræde 10B 8900 Randers 730-019891-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Storegade 29 Postnr./by: 6560 Sommersted BBR-nr.: 510-021324 Energikonsulent: Dorthe Friehling Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Lindegårdshegnet 7 4500 Nykøbing Sjælland 306-039550-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

BBR-nr.: 259-023246 Energimærkning nr.: 100059973 Gyldigt 5 år fra: 18-12-2007 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 259-023246 Energimærkning nr.: 100059973 Gyldigt 5 år fra: 18-12-2007 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fyrvej 10 Postnr./by: 4600 Køge BBR-nr.: 259-023246 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongeskovvej 9 Postnr./by: 4660 Store Heddinge BBR-nr.: 336-007710 Energikonsulent: Hans Clement Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 18 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-016848 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hans Tausensgade 1 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-006644 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåbensevej 67 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-013639 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Passivhuse & renovering

Passivhuse & renovering Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el 16.010 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 293 kwh el 16.010 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 11 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-964013-002 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 %

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % 16. december 2009 Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % Har man truffet et valg om at få bygget sit eget hus helt fra bunden, følger der mange beslutninger med; valg af byggestil, husets

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere