Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik 2010 Boligklagenævnet 2010

Transkript

1 Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik 2010 Boligklagenævnet

2 2 Boligklagenævnet 2010 / Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik 2010 Udgiver / Naqiterisitsisut Boligklageævnet / Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik Redaktion / Aaqqissuisut Boligklagenævnet, Boks 689, 3900 Nuuk / Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik, Boks 689, 3900 Nuuk Grafisk Design / Isikkulersuisoq suliarinnitorlu Alfaomega Aps, Tryk / Naqiterisoq KLS Grafisk Hus A/S Foto / Assiliisoq ARC-PIC.COM: Carsten Egevang, Carl Obling, Anders Skov Hansen

3 3 De farverige huse i Qaqortoq breder sig langt op af fjeldene. / Qaqortumi illut qalipaatigissut qaqqamut siaruariartorput. Boligklagenævnet 2010 Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik 2010 Indhold Hvad er Boligklagenævnet? Nævnets medlemmer Boligklagenævnets aktiviteter i Formandens beretning Statistik over indbragte og færdigbehandlede sager Tilkendegivelser fra formandskabet Nævnets afgørelser fra Imai Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik sunaana? Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit 2010-mi suliaat - Siulittaasup nalunaarusiaa Suliakiissutit naammassisallu pillugit naatsorsueqqissaarnermi kisitsisit Siulittaasoqarfimmit saqqummiussat Aalajangiisartoqatigiit 2010-mi aalajangigaat

4 4 HVAD ER BOLIGKLAGENÆVNET? Hvad er Boligklagenævnet? Boligklagenævnet har til opgave at træffe endelig administrativ afgørelse i en række tvister mellem lejere og det offentlige som udlejere. Boligklagenævnet kan alene behandle en klage, når den vedrører følgende emner: - Formalia ved varsling af huslejeforhøjelser - Vedligeholdelse og istandsættelse - Boligens stand ved indflytningen - Installation i og forbedringer af det lejede (råderet) - Lejerens brug af det lejede (overtrædelse af ordensreglerne) - Brugsrettens overgang til andre (boligbytning, fremleje og fortsættelse af lejemål) - Boligens stand ved fraflytning (normalistandsættelse) Boligklagenævnet består af en formand og tre nævnsmedlemmer, hvis sammensætning medfører, at både lejeres og udlejeres interesser er repræsenteret. Lejere skal betale 150 kr. for at indbringe en klage. Gebyret tilbagebetales hvis det viser sig, at klagen ikke er egnet til behandling i Boligklagenævnet, eller hvis lejeren får helt eller delvist medhold i sin klage. Boligklagenævnet kontaktes gennem Nævnets sekretariat på tlf , eller maalaarut@nanoq.gl. Boligklagenævnet findes på hvor du bl.a. løbende kan se Nævnets afgørelser og finde yderligere information om regler på lejerettens område. Kangerlussuaq er indfaldsporten til Grønland, og er gammel amerikansk militærbase. / Kangerlussuaq tassaavoq Kalaallit Nunaannut tikeqqaartarfik, amerikkarmiut qanga sakkutooqarfiginikuusaat.

5 INEQARNERMI MAALAARUTEQARTARFIK SUNAANA? 5 Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik sunaana? Ininik attartortut pisortallu attartortitsisut akunnerminni ingerlatsinikkut akerleriissutaannik aalajangiineq, Ineqarnermi Maalaaruteqartarfiup suliassaraa. Maalaaruteqartarfiup taamaallaat makkununnga tunngasut suliarisinnaavai: - Ineqarnermi akiliutip qaffanneqarnissaanut nalunaaruteqarnermi maleruagassat - Aserfallatsaaliineq iluarsaanerlu - Inip isertserfiginerani pitsaassusaa - Attartukkami atortulersuineq iluarsaanerlu (atuisinnaatitaaneq) - Attartortup atuinera (ileqqorissaarnermi maleruagassanik unioqqutitsineq) - Attartukkamik allamut atukkiussineq (inigisanik paalaassineq, atukkiussineq attartornermullu isumaqatigiissutip ingerlatiinnarnissaa) - Attartukkap qimannerani pitsaassusaa (nalinginnaasumik iluarsaasarneq) Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit siullittaasoqarput ilaasortallu pingasuusut katitigaanermikkut attartortut attartortitsisullu soqutigisaannut naapertuupput. Attartortut maalaaruteqarnerminni 150 koruuninik akiliisinneqartarput. Maalaarut suliarinneqarsinnaanngitsoq paasineqarpat, imal. attartortup maalaarutaa tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit akuerineqarpat, akiliut utertinneqartarpoq. Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik allatseqarfiup oqarasuaataa , imal. allakkasuarfissaq/ maalaarut@nanoq.gl. aqqutigalugit attavigineqarsinnaavoq. Ineqarnermi Maalaaruteqartarfiup nittartagaa aqqutigalugu aalajangiivigineqartut malinnaaffigisinnaavatit paasissutissanittaaq attartornermut inatsisit tunngavigalugit maleruagassanik aallersinnaavutit.

6 6 BOLIGKLAGENÆVNETS MEDLEMMER Boligklagenævnets medlemmer Boligklagenævnet består af en formand samt tre nævnsmedlemmer. Alle Nævnets medlemmer er udpeget af Naalakkersuisut, men de tre menige nævnsmedlemmer er indstillet af forskellige interesseorganisationer. Formanden (og dennes suppleant) skal enten besidde særlig viden om boligforhold eller være jurist(er). Formand Morten Nornild, Kalaallit Nunaanni Ilagiit (suppleant Peter Sindal Lundsberg, Landsstyreformandens departement) Nævnsmedlemmer Christian Borch Grell, A/S Boligselskabet INI (suppleant Susie Kristiansen, A/S Boligselskabet INI) Fra august 2010 Kenneth Bøjler Andersen, A/S Boligselskabet INI (suppleant Susie Kristensen, A/S Boligselskabet INI) Josef Therkildsen, SIK (suppleant Sofie Fleischer, SIK) Petúr Gudmundsson, KANUKOKA (medlemmet er indtrådt i Nævnet fra en position som suppleant, uden der i den forbindelse blev indstillet en ny suppleant) Fra august 2010 Ken Nyborg (suppleant Petúr Gudmundsson) Naalakkersuisut stiller den fornødne sekretariatsbetjening til rådighed for Boligklagenævnets virksomhed. Sekretariatsbetjeningen blev i 2010 ydet gennem Styrelsen for Råd og Nævn, hvor en fuldmægtig indtil juli måned varetog funktionen. Fra august måned blev sekretariatsfunktionen lagt i hænderne på flere medarbejdere i samme styrelse. Boligklagenævnet kan kontaktes på maalaarut@nanoq.gl Aasiaat er beliggende i den sydvestlige del af Disko Bugten. / Aasiaat inissisimapput Diskobugt-ip kujataata kippasissuani.

7 INEQARNERMI MAALAARUTINIK AALAJANGIISARTOQATIGIIT 7 Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiinni siulittaasup saniatigut pingasut ilaasortaapput. Aalajangiisartoqatigiinni ilaasortat tamarmik Naalakkersuisunit toqqagaapput, ilaasortat pingasuusut soqutigisaqaqatigiiffinnit assigiinngitsunit innersuussutaapput. Siulittaasoq (taassumalu sinniisussaa) ineqarnermut tunngasunik immikkut ilisimasaliussapput inatsisilerituujullutilluunniit. Siulittaasoq Morten Nornild, Kalaallit Nunaanni Ilagiit (sinniisussaa Peter Sindal Lundsberg, Naalakkersuisut siulittaasoqarfiat) Ilaasortat Christian Borch Grell, A/S Inissiaatileqatigiiffik INI (sinniisussaa Susie Kristiansen, A/S Inissiaatileqatigiiffik INI) Aggustimiit 2010 Kenneth Bøjler Andersen, A/S Inissiaatileqatigiiffik INI (sinniisussaa Susie Kristensen, A/S Inissiaatileqatigiiffik INI) Josef Therkildsen, SIK (sinniisussaa Sofie Fleischer, SIK) Petúr Gudmundsson, KANUKOKA (siniisussaanik innersuussisoqarani sinniisussaanermiit ilaasortaalersoq) Aggustimiit 2010 Ken Nyborg (sinniisussaa Petúr Gudmundsson) Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit allatseqarnikkut Naalakkersuisunit isumagineqarput mi Siunnersuisoqatigiinnut Aalajangiisartoqatigiinnullu Aqutsisoqarfimmit juuni qaammat ilanngullugu allatseqarneq fuldmægtigimit isumagineqarpoq. Aggustimiit allatseqarneq Aqutsisoqarfimmi atorfilinnit assigiinngitsunit isumagineqalerpoq. Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik allakkasuaatikkut: maalaarut@nanoq.gl attavigineqarsinnaavoq.

8 8 BOLIGKLAGENÆVNETS AKTIVITETER I 2010 Boligklagenævnets aktiviteter i 2010 Formandens beretning Boligklagenævnet anser sig for at være et klagenævn i juridisk forstand. Det er Nævnets opgave at træffe afgørelse i de indbragte tvister mellem det offentlige som udlejer og lejerne, inden for Nævnets kompetenceområde, jfr. Lejeforordningens 84. Derudover yder Nævnet gennem sine afgørelser en vis vejledning i form af udvidede begrundelser på principielle områder overfor de administrationsselskaber, som udlejerne har antaget. De afgørelser, som ikke optages til egentlig Nævnsbehandling, men forinden afvises af Nævnets sekretariat efter generel bemyndigelse, sørger sekretariatet efterfølgende for at give mig besked om som formand. Sekretariatet har i 2010 siden september måned haft en sådan generel bemyndigelse til at afvise sager som skønnes ikke-egnet til Nævnsbehandling. Dette sidste samspil fordrer en løbende kontakt mellem formanden og sekretariatsbetjeningen. Som det fremgår af afsnittet om indbragte og færdigbehandlede sager, har Boligklagenævnet i 2010 modtaget 22 klagehenvendelser. Af disse blev der betalt klagegebyr på de 15 af sagerne. 7 sager blev behandlet i Nævnet, og 8 sager blev forligt forinden behandlingen på Nævnsmøde. yderligere følges op af en vis løbende reklamering med henvisning hertil gennem landsdækkende medier. Boligklagenævnet har i 2010 afholdt 3 egentlige Nævnsmøder, hvor tvister er blevet afgjort. Derudover har Nævnet holdt et orienteringsmøde. I april måned indførte Boligklagenævnet den praksis, at alle sager om udsættelse af lejere skal behandles hurtigst muligt. Det vil i praksis sige, at henvendelser fra lejere til sekretariatet i disse sager bliver behandlet før andre sager, og at jeg umiddelbart bliver orienteret om, at der er indkommet en sådan klage. Vi har i 2010 haft for store forsinkelser på oversættelsesarbejdet mellem grønlandsk-dansk, som potentielt kan have haft indvirkning på tidsrammen for behandlingen af disse sager. Vi vil i 2011 forsøge at optimere denne arbejdsgang. Netop oversættelsesarbejdet har desværre også betydet nogen forsinkelse på offentliggørelsen af Nævnets afgørelser. Også denne side af sagen vil blive medtaget som en udfordring i Det er min opfattelse, at tallet på de 22 klagehenvendelser ikke afspejler klageinteressen i landet. Når tallet ikke er højere, skyldes det sandsynligvis, at adgangen til at klage, fremgangsmåden og adressen fortsat ikke er tilstrækkeligt udbredt i samfundet, hvilket vi må betragte som en udfordring, der skal arbejdes med i Til rådighed for sin synlighed og signalement har Boligklagenævnet, udover kundgjort lovgivning, hjemmesideadressen og et tilhørende direkte telefonnummer: Identiteten bør

9 INEQARNERMI MAALAARUTINIK AALAJANGIISARTOQATIGIIT 2010-MI SULIAAT 9 Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit 2010-mi suliaat Siulittaasup nalunaarusiaa Ineqarnermi Maalaarutinut Aalajangiisartoqatigiit inatsisilerinikkut maalaarutinik aallajangiisartuupput. Inissianik attartortitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni 84 naapertorlugu, Aalajangiisartoqatigiit pisinnaatitaaffimmik iluani, pisortat ininik attartortitsisutut attartortullu akunnerminni akerleriissutaannik aalajangiisuusarput. Tamatuma saniatigut aalajangiinermikkut attartortitsisup ingerlatseqatigiiffiinut pissutsinut nalinginnaasunut tunngavilersuutit annertusinerisigut najoqqutassiuisarput. Aalajangiinerit aalajangiisartoqatigiinnit suliassatut tiguneqanngitsut tamannali sioqqullugu peqqussutit nalinginnaasut malillugit Aalajangiisartoqatigiit allatseqarfiannit itigartitsissutaasut, siulittaasumut tunniunneqartarput. Allatseqarfik 2010-mi septembarip qaammataaniit peqqussutit nalinginnaasut malillugit Aalajangiisartoqatigiinnut suliassanngortissallugu piukkunnanngitsutut nalilikkamik, ataasiarlutik itigartitsipput. Taama suleqatigiinneq siulittaasup allatseqarfiullu akunnerminni immikkut ittumik attaveqatigiittuarnissaannik piumasaqaatitaqarpoq. Suliat takkuttut naammassineqartullu pillugit immikkoortumi takuneqarsinnaasutut, Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit 2010-mi maalaarutinik 22-inik tigusaqarput. Taakkunannga 15-it maalaaruteqarnermut akiliuteqartinneqarput. Arfineq marluk Aalajangiisartoqatigiinni suliarineqarput arfineq pingasullu Aalajangiisartoqatigiinni ataatsimiissutaannginnerminni isumaqatigiissuteqarnikkut aaqqiissuteqarfigineqarlutik. Isumaga naapertorlugu maalaaruteqartut 22-it maalaarutissallit amerlassusaannut ersiutaasorinngilakka. Maalaarsinnaanermut periarfissap, periusissap sumullu maalaaruteqarnissap suli inuiaqatigiinnut nalinginnaasumik siammaassimannginnera, kisitsisip qaffasinnerunnginneranut patsisaasorinarpoq, taamaattoqarneralu 2011-imi unammilligassatut isigisariaqarpoq. Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit ersarinnerulerumallutik inatsisit tunngaviusut, nittartagaq toqqaannartumillu oqarasuaatikkut attavissaq: tamanut saqqumiupaat. Ilisaritinneqsaniatigut innersuussinertalimmik nuna tamakkerlugu ussassaarutitut isikkulimmik- ilaqartinneqartariaqarpoq. Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit 2010-mi akerleriissutinik aalajangiiviusuni pingasoriarlutik ataatsimiipput. Ataatsimiinnerit taakku saniatigut Aalajangiisartoqatigiit ataasiarlutik paasissutissiinissaq siunertaralugu ataatsimiipput. Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit suliat inissianik attartortut anisitaanissaannut tunngasut ingerlaannaq suliarineqartalernissaat, apriili qaammat atuutilersippaat. Imaappoq attartortunit allatseqarfimmut saaffiginnissutit taamaattut suliassanit allanit salliunneqartalerlutik, uangalu maalaarummik taamaattumik takkuttoqarneranik ingerlaannaq ilisimatinneqartarlunga mi taamaasiornermut sunniuteqarsinnaasimasumik kalaallisut-qallunaatullu nutserinikkut kinguaattoorsimaqaagut imi suleriaaseq pitsaanerulersinniarsaraarput. Nutsigassat kinguaattoorutaanerat ajoraluartumik Aalajangiisartoqatigiit aalajangigaasa tamanut tusarliunneqarnissaannut kinguarsaataasimavoq. Taamaammat taannattaaq 2011-mi unammilligassanut allanut ilanngunneqassaaq.

10 10 BOLIGKLAGENÆVNETS AKTIVITETER I 2010 Boligklagenævnet oplevede i denne sag kortvarigt at være indstævnet med påstand om ugyldighed for denne afgørelse. Forinden aflevering af vores svarskrift i sagen, blev sagen dog hævet, og afgørelsen taget til efterretning. Nuuk Nævnet fastslog principielt i sin afgørelse fra april 2010, at støjende adfærd er en misligholdelse af lejemålet, men som udgangspunkt ikke en væsentlig misligholdelse af lejemålet. Forskellen har afgørende betydning for, om en lejer eventuelt skal opsiges eller om lejemålet kan ophæves og dermed også for den almindelige retsbeskyttelse. Den konkrete sag sendte samtidig et klart signal til boligselskaberne om at iagttage en særlig fremgangsmåde overfor en lejer ved håndteringen af naboklager. Boligklagenævnet erfarede efterfølgende med tilfredshed, at det pågældende boligselskab umiddelbart efter ændrede sin arbejdsgang i overensstemmelse hermed. Det er således muligt, at Boligklagenævnets principielle afgørelser og den deri ydede vejledning gennem de udvidede begrundelser kan mindske antallet af klagesager. I Nævnets anden principielle afgørelse fra 2010, sagsnr ( boligbytte-sagen ), fastslog Nævnet i en konkret afgørelse, at et boligselskab ikke uden videre kan anse en boligbytning for et privat anliggende mellem to lejere, men selv risikerer at ifalde op til flere slags ansvar. Afgørelsen må anses for at være et signal om, at der skal udvises den yderste agtpågivenhed hos boligselskaberne i den praktiske sagsbehandling set i relation til det af selskaberne anvendte kontraktsmateriale. Boligklagenævnet indgik midt på efteråret efter ønske fra sekretariatet en aftale om forsøgsvist at ændre praksis med hensyn til formen og sproget i Nævnets afgørelser. Forsøget handler om at forenkle afgørelsernes udseende og anvende et mere hverdagsagtigt sprog i stedet for den domslignende form, som særligt boligbyttesagen fra 2010, jfr. ovenfor, er skrevet i. Formålet er at give parterne og andre læsere en let og umiddelbar forståelig afgørelse. Om ordningen bliver permanent vil afhænge af sekretariatets evne til i indstillingerne at formulere de ofte mange og komplekse faktiske og juridiske sammenhænge på denne måde. Efter samråd med Departementet for Bolig og Infrastruktur påbegyndte Boligklagenævnet sidst på året en ny praksis som en yderligere service overfor boligselskaberne. Boligselskaberne kan nu rette generelle forespørgsler til formanden, som herefter besvarer forespørgslerne i tilkendegivelsesform. I kalenderåret 2010 besvarede jeg som formand et enkelt spørgsmål efter denne praksis. Tilkendegivelsen er optrykt under afsnittet herom. Til trods for den store udskiftning af personalet i sekretariatet for Boligklagenævnet, er der med udgangen af året oparbejdet en vis lejeretlig kompetence heri. Det bemærkes, at sekretariatsbetjeningen mod årets afslutning udgjordes af indtil flere erfarne jurister og her i landet uddannede juridiske sagsbehandlere. Selve Nævnsarbejdet foregår upåklageligt, og var i 2010 præget af stor indsigt og fleksibilitet fra medlemmernes side. Der var i 2010 ikke behov for at indkalde suppleanter til konkrete sager. Morten Nornild, mono@nanoq.gl

11 INEQARNERMI MAALAARUTINIK AALAJANGIISARTOQATIGIIT 2010-MI SULIAAT 11 Nipiliorneq inissiamik attatornermi isumaqatigiissummik unioqqutitsinerusoq, nalinginnaasumilli unioqqutitsinertut annertuutut isigineqarsinnaanngitsoq, Aalajangiisartoqatigiit apriili qaammat 2010 tunngaviusumik aalajangiuppaat. Inissiamik attartortoq anisitaassanersoq imal. isumaqatigiissut atorunnaarsinneqassanersoq aalajangiinermi - inissianik attartorneq pillugu peqqussummi nalinginnaasumik inatsisitigut illersorneqarnermut assigiinngissutaa taamaasilluni pingaaruteqarpoq. Sanilerisat maalaaruteqarnerannut tunngasunik suliaqarnermi immikkut periuseqarnissap nakkutigineqarnissaanut, suliaq pineqartoq aqqutigalugu inissiaatileqatigiit ersarissumik oqariartuuteqarfigineqarput. Tamatuma kinguninngua inissiaatileqatigiiffiup pineqartup suleriaatsini periusissaq nutaaq naapertorlugu allanngortikkaa, Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit ataqqinnillutik maluginiarpaat. Taamaasilluni Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit tunngaviusumik aalajangigaat maleruagassartaallu, tunngavilersuutaasinnaasut annertusinerisigut, maalaarutaasinnaasut ikilinerannik kinguneqartitsisussaassapput mi immikkut tunngaviusumik aalajangiivigisaasa aappaanni suliap normua: ( inissiamik paarlaasseqatigiinnermut tunngasoq ), - immikkuullarissorlu- inissiaatileqatigiit suliap ingerlanneqarnera apeqqutaatillugu, inissianik paarlaasseqatigiinneq attartortut marluk akunnerminni namminneq isumagisassaattut isigisinnaanngikkaat, inissiaatileqatigiilli taamaasiornikkut arlalinnik akisussaaffeqalersinnaasut, Aalajangiisartoqatigiit aalajangiipput. Aalajangiineq inissiaatileqatigiit suliamik ingerlatsinerminni isumaqatigiissutaasunillu atuutsitsinermi mianersoqqissaarnissaannut oqariartuutaavoq. Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit atuutsinneqarsinnaanngitsumik aalajangiisimasutut unnerluussaatsiarneq misigaat. Akissutsissattali tunniutinnginnerani, suliaq atorunnaarsinneqarpoq aalajangiinerlu tusaatissatut tiguneqarluni. Ukiaanerani Aalajangiisartoqatigiit aalajangiinerminni allakkat ilusaat oqaatsillu atorneqartut misiligutitut allanngortinnissaannut, allatseqarfiup kissaataa naapertorlugu, Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit isumaqatigiissuteqarput. Misiligummi aalajangiineq oqaatsillu atorneqartut 2010-mi inissianik paarlaaseqatigiinnermut qulaani pineqartumut tunngatillugu suliamisut eqqartuussinerpalaarunnaarsillugit nalinginnaanerulersinniarneqarput. Tamatumunnga- pingaartumik inissianik attartortut oqitsumik paasiuminartumillu allakkatigut aalajangiivigisarnissaat siunertaavoq. Allatseqarfiup paasissutissat imminnut ataqatigiissut amerlangaatsiartaqisut inatsisilerinermullu tunngasut taamaasillugit oqaatigisinnaaneraat, atuutussanngortinneqarnissaanut misiliineq apeqqutaassaaq. Ineqarnermut attaveqarnermut angallannermullu Naalakkersuisoqarfik isumasioreerlugu, inissiaatileqatigiinnik kiffartuussineq pitsaanerulersinniarlugu, ukioq naalersoq Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit suleriaaseq nutaaq isumaqataaffigalugu akuersissutigaat. Isummammik ersersitsinertut akissuteqarfigineqartunik inissiaatileqatigiit siulittaasoqarfimmut tunngaviusunik apeqquteqarsinnaanerat, Aalajangiisartoqatigiit akuerseqataaffigaat. Apeqqutip tamatumunnga tunngasup ataatsip akissuteqarfiginissaa 2010-mi siulittaasuuninni angumeraara. Isummanik ersersitsineq immikkoortumi tamatumunnga tunngasumi naqinneqarpoq. Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit allatseqarfiani sulisut nikeraraluaqisut ukiup naalernerani ininik attartornermi inatsisinik paasisimasaqarneq annertusivoq. Allaffissornikkut sullissisut, ilaatigut inatsisilerituunik misilittagalinnik arlalinnik, nunamilu maani ilinniarsimasunik inatsisilerinikkut sullissisunik, ukiup naalernerani ilaqalernerat maluginiagassaavoq. Aalajangiisartoqatigiit sulinerat isornartoqanngilaq 2010-milu ilaasortat akornanni annertuumik paasisimasaqassuseq eqaatsumillu suleriaaseqarneq sulinerup ilisarnaatigaa mi sulianut immikkut ittunut aalajangiisartoqatigiinni ilaasortat saniatigut allanik qaaqqusisoqartariaqarsimangilaq. Morten Nornild, mono@nanoq.gl

12 12 STATISTIK OVER INDBRAGTE OG FÆRDIGBEHANDLEDE SAGER Statistik over indbragte og færdigbehandlede sagersager I 2010 modtog Boligklagenævnet i alt 22 klager fra lejere rundt om i landet. Gebyret på 150 kroner blev betalt i 15 af sagerne, og sagerne blev herefter behandlet enten på nævnsmøde, eller forligt forinden sagerne nåede til nævnsmødebehandling. De resterende 7 sager er enten blevet afvist af sekretariatet, henlagt af sekretariatet eller trukket tilbage af klager.

13 SULIAKIISSUTIT NAAMMASSISALLU PILLUGIT NAATSORSUEQQISSAARNERMI KISITSISIT 13 Suliakiissutit naammassisallu pillugit naatsorsueqqissaarnermi kisitsisit Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik 2010-mi nuna tamakkerlugu ininik attartortut maalaarutaannik 22-inik tigusaqarpoq. Taakkunannga 150 koruunit sullinneqarnermut akiliutigineqarput. Suliat Aalajangiisartoqatigiinni suliarineqarput tassungaluunniit anngutinnginnerini isumaqatigiissutigineqarlutik. Sinneruttut arfineq marluk allatseqarfimmit itigartitsissutaanngikkunik, unitsinneqanngikkunik maalaaruteqartumit utertinneqarput.

14 14 TILKENDEGIVELSER FRA FORMANDSKABET Tilkendegivelser fra formandskabet TILKENDEGIVELSE Nr. 001/2010 Fra Iserit A/S er der den 15. december 2010 modtaget nedenstående forespørgsel (Bilag A) inden for Boligklagenævnets kompetence. Til brug for besvarelsen har jeg inddelt forespørgslen i afsnit, som jeg har døbt A-E med fremhævede bogstaver i marginen. Den følgende tilkendegivelse er afgivet af mig, uden juridisk forpligtelse for selve Boligklagenævnet. Tilkendegivelsen er i øvrigt givet inden for rammerne af selve forespørgslen (Bilag A), og sprogmæssigt efter en ambition om en umiddelbar forståelse og anvendelse i landets boligselskaber. TILKENDEGIVELSEN Ad afsnit A. Den løbende tilpasning af forretningsgange hos selskabet efter de af Boligklagenævnet afsagte afgørelser kan jeg naturligvis kun bifalde. Jeg anser Boligklagenævnet for at være et klagenævn (ctr. et tvistnævn), hvilket umiddelbart har bl.a. den betydning, at Boligklagenævnet er forpligtet på en vis almindelig rådgivning og vejledning i forhold til de således underliggende boligselskabers virksomhed inden for Boligklagenævnets nærmere kompetence. vis lejerens eget uddannelsesophold. Imidlertid kan bestemmelsen vel ikke frakendes enhver betydning som ret for en husstand til at fremleje under nogle nærmere betingelser eksempelvis ved hjemmeboende børns uddannelsesophold. Således havde også en accept til fremleje pga. et autistisk barns skoleophold udenfor Grønland (selvvalgt, anbefalet eller etableret på anden vis uvedkommende) været en saglig afgørelse henset til forordningens bogstav og den legale ret til at inddrage humanitære hensyn under sine afgørelser. Ad afsnit B. Udgangspunktet for fastlæggelsen af gældende ret er Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger med ændringerne fra 2006 og Det tilhørende bekendtgørelsesmateriale skal efter et juridisk legalitetsprincip være i overensstemmelse med den norm (indhold) som gives gennem denne (trin højere) retskilde forordningen. Af den første del af dette afsnit læser jeg, at selskabet grundlæggende betragter fremlejeforholdet som et privat forhold mellem lejer (fremlejegiver) og fremlejetager. Lejelovgivningen er ikke helt entydig på dette punkt. Lejeforordningen indeholder i 58, stk. 2 en adgang til (uden skelen til tidsbegrænsningen) at fremleje sin bolig, bl.a. på grund af lejerens uddannelse. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår udtrykket uddannelse af enhver art. Hovedsigtet er jo naturlig-

15 SIULITTAASOQARFIMMIT SAQQUMMIUSSAT 15 Siulittaasoqarfimmit saqqummiussat ISUMMANIK ERSERSITSINEQ Nr. 001/2010 Inissiaatileqatigiiffiup Iserit A/S-ip pisinnaatitaaffimmi iluani apeqquteqaataa decembarip 15-ani 2010 tiguarput (Ilanngussaq A). Tamatumunnga akissummi apeqquteqaatit immikkoortiterlugit A-miit E mut sinaagut nalunaaqutserpakka. Isummanik ersersitsineq una Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartunut inatsisilerituussutsikkut piumasaqaatitaqanngitsumik suliarineqarpoq. Oqaatsittaaq atorneqartut nunatsinni inissiaatileqatigi-iffinnit paasiuminarsaanissamut angusaqarusussuseq tunngavigalugu, isummanik ersersitsineq apeqquteqaammi tunngaviusoq naapertorlugu akissuteqarfigineqarpoq (Ilanngussaq A). SAQQUMMIUSSAQ Imm. A-mut tunngatillugu: Ineqarnermi Aalajangiisartoqatigiit aalajangigaat naapertorlugit, inissiaatileqatigiinni ataavartumik suleriaatsinik nalimmassaajuarneq soorunami isumaqatigaara. Uanga Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik aalajangiisarfittut isigaara, Maalaaruteqartarfiullu pisinnaatitaaffiisa iluanni inissiaatileqatigiit ingerlatsineranni nalinginnaasumik siunnersuinissamik ilitsersuinissamillu tamanna pisussaaffiliivoq. Inissianik attartortitsinermi inatsisartut peqqussutaat 58 imm. 2, ilaatigut ilinniagaqarneq pissutigalugu inigisamik atukkiussisinnaanermut periarfissiivoq ( piffissaq killiliussaq apeqqutaatinnagu). Aalajangersakkap suliarinerani ilinniagaq suugaluartorluunniit pineqarpoq. Matumani soorunami pingaarnerutillugu inissiamik attartortoq eqqarsaataavoq. Taamaakkaluaq aalajangersakkap piumasaqaatit aalajangersimasut tunngavigalugit - ass. meeqqat angerlarsimaffimmi najortigisat allami ilinniagaqarnissaanni- inigisamik atukkiussisinnaanermik mattussigunanngilaq. Taamaammat meerarisap autistiusup Kalaallit Nunaata avataani atuarnissaa pissutigalugu( nammineq aalajangigaappat, innersuussutaappat allatulluunniit iliornikkut piviusunngorpat) inissiamik allanut atukkiussinissamut akuerineqarneq inatsimmut naapertuuppoq, inunnillu ikiuiniarneq eqqarsaatigalugu piviusorsiortumik aalajangiinerulluni. Imm. B-mut tunngatillugu: Pisinnaatitaaffimmut maanna atuuttumut aalajangiinermi aallaaviusoq tassaavoq, inissianik attartortitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 2 maajip 12-ani 2005-imeersoq 2006-imi 2008-imilu allannguuteqartinneqartoq. Peqqussutip maleruagassartai inatsisitigut illersorneqarsinnaaneq tunngavigalugu imarisamikkut peqqussummut naapertuuttuussapput. Inissiamik attartortup allanut atukkiussinera attartortup atukkiussisullu akunnerminni namminneq isumaqatigiissutaattut inissiaatileqatigiiffiup tunngaviusumik isumaqarfiginninnera, immikkoortup matuma aallaqqaataani atuarpara. Tamatumunnga tunngatillugu inatsit ersarinngilaq.

16 16 TILKENDEGIVELSER FRA FORMANDSKABET Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 23. april 2008 om udlejning af ejendomme til beboelse er isoleret set meget entydig og klar, og på linje med selskabets opfattelse. Af bekendtgørelsens 54, stk. 2 fremgår fremleje skal ske i et direkte og skriftligt kontraktforhold mellem fremlejer og fremlejetager. Modsat bemærkes, at den trin højere forordning indeholder en bestemmelse i 58, stk. 5, 3. pkt. om, at fremlejer betaler husleje direkte til udlejer. Det forstås i den forbindelse, at dette ligeså vel kan ske til et administrationsselskab. Bestemmelsen kan få selvstændig betydning for fastlæggelsen af opgaver og forpligtelser for et boligselskab (administrationsselskab) i rollen som mellemmand. I det omfang selskabet faktisk kræver huslejen op direkte hos fremlejetager, og dermed i sproglig overensstemmelse med 58, stk. 5, nr. 3, må det dog stemme bedst med god forvaltningsskik om alle påkravsskrivelser m.v. også sendes til lejeren. Dermed får lejeren en mulighed for at gribe ind i en misligholdelse og redde sit lejemål fra ophævelse. En vis pligt til for selskabet at holde øje med fremlejen må endvidere følge allerede af 58, stk. 5. Heri fastslås en betalingsmæssig forudsætning (beløbsgrænse) for selve lejerens (fremlejegivers) ret til at fremleje. Bliver selskabet vidende om, at der mellem lejer og fremlejetager betales et vederlag som overstiger det tilladelige efter 58, stk. 5 foreligger der misligholdelse, som selskabet er forpligtet til at påtale med henblik på lovliggørelse. Jeg er grundlæggende enig i jeres subsumption af en lejers misligholdelse i et fremlejeforhold ved ulovlig fraflytning under reglen i forordningens 73, stk. 2, nr. 2. Det til trods for, at ændringen af lejeforordningen i 2006 i 73 som et nyt stk. 3 indførte et væsentlighedskriterium, herunder for den type af misligholdelse som fulgte af fraflytning i utide, jfr. 73, stk. 2, nr. 2, jfr. 48, stk. 5. Jeg kan dårligt forestille mig en fraflytning i utide (som er forordningens direkte bogstav i 73, stk. 2, nr. 2) gradueret inden for væsentlig eller uvæsentlig. Som bestemmelsens ( 73, stk. 2) eneste eksempel (nr. 2) må denne type misligholdelse være født væsentlig (enten er lejeren fraflyttet i utide eller ej!). Det bemærkes, at Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 12 af 23. april 2008 om udlejning af ejendomme i 54, stk. 2, 2. pkt. indeholder et krav om, at fremlejeaftalen skal indgås på en af Departementet for Bolig og Infrastruktur autoriseret fremlejekontrakt. Ad afsnit C. Forslaget om det tidligere varslingsbrev til lejeren forekommer fornuftigt som et værktøj til at imødegå nogle af de skitserede problemer. Ad afsnit D. Nej, det er min klare opfattelse, at en tilladelse til fremleje på ingen måde kan betragtes som tidsbegrænsende for selve det juridiske lejeforhold mellem udlejer og lejer. Umiddelbart forekommer selskabets bemærkninger under afsnit C egnede til at løse en del af de problemer selskabet oplever ved de ophørte fremlejeforhold, hvor lejeren ikke efterfølgende ønsker at flytte tilbage til sit lejemål.

17 SIULITTAASOQARFIMMIT SAQQUMMIUSSAT 17 Inissianik attartortitsisarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 12 apriilip 23-ani 2008-meersoq immikkut isigalugu paatsuugassaanngilaq inissiaatileqtigiiffiullu isumaanut naapertuulluni. Nalunaarummi 54 imm. 2 naapertorlugu inigisamik attartukkamik atukkiussineq atukkiussisup attartortullu akunnerminni isumaqatigiissusiornerisigut pissaaq. Tamatumunnga akerliusumik maluginiagassamillu- Nalunaarummit qaffasinnerumik inissisimasumi Peqqussummi 58 immikkoortoq 5 normu 3- mi aalajangersagaq naapertorlugu, inigisaminik atukkiussisoq inissiamik attartortitsisumut ingerlatseqatigiiffiusinnaasumut toqqaannartumik akiliuteqartartussaavoq. Aalajangersagaq inissiaatileqatigiiffiup (ingerlatseqatigiiffiup) akunnermiliuttutut suliassanik pisussaaffinnillu aalajangiiniarneranut immikkut sunniuteqarsinnaavoq. Inissiaatileqatigiiffiup 58 imm. 5 nr. 3 naapertorlugu ineqarnermut akiliut atukkinneqartumit toqqaannartumik piniartarpagu, piumasaqaatitut allakkiat tamarmik atukkiussisumut aamma nassiunneqartarpata ingerlatsinermi ileqqorissaarnermik maleruaanerussaaq, taamaasillunilu inissiamik attartortup atukkiussivimmi akiitsoqalerneranut malinnaasinnaanermigut iliuuseqarsinnaassaaq attartornermullu isumaqatigiissunni taamaasilluni annaassinnaassallugu. Atukkiussinermi nakkutilliinermik pisussaaffittut isigisarialik 58 imm. 5 naapertorlugu inissiaatileqatigiiffimmit isumagineqassaaq. Tassani atukkiussisumut akiliutaasussaq pillugu piumasaqaateqarpoq (akiliutaasartup qaafasinnerpaaffissaanik aalajangersagaq). 58-ip immikkoortuani 5-imi piumasaqaat sinnerlugu akiliisitsisoqartarnera paasineqarpat, inatsimmik unioqqutitsinertut nalilerlugu iliuuseqarnissaq inissiaatileqatigiiffiup pisussaaffigaa. Attartortup allamut attartortitsinermi piumasaqaatinik unioqqutitsilluni inigisamik qimatsinera, Inatsisartut peqqussutaanni 73 imm. 2 nr. 2-mi maleruagassaq naapertorlugu, nalinginnaanerusumik tunngaveqarlusi aalajangiinersi tunngaviagut isumaqatigaara. Naak, Inissianik attartortitsisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata 2006-imi allannguutaa 73-ip immikkoortui pingatserlugit pingaaruteqarnissamut piumasaqaat ilanngunneqaraluaq, 73, imm. 2, nr. 2, 48, imm. 5 naapertorlugit, maanaannaq inigisamik qimatsineq unioqqutitsinernut ilaavoq. Inissiaq piffissaanngitsukkut qimanneqarpat (peqqussummi 73 imm. 2, nr. 2-mi pineqartup) pingaaruteqartutut pingaaruteqanngitsutulluunniit nalilerneqarsinnaanera takorlooruminaatsippara. Peqqussummi maleruagassanit taannatuaavoq ( 73, imm. 2) (nr. 2) unioqqutitsinernut allanut naleqqiullugu pinngitsoorani pingaaruteqartuusoq (attartortoq maanaannakkut nutsersimassaaq nutsersimassananiluunniit!). Inissianik attartortitsisarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat Nalunaarutaat nr. 12 apriilip 23- ani 2008-meersoq 54 imm. 2 nr. 2 naapertorlugu inissiamik attartortup allamut atukkiussiniarnermini Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfiup isumaqatigiissusiaata immikkut ittup atorneqarnissaata piumasaqaataanera maluginiagassaraa. Imm. C-mut tunngatillugu: Siusinnerusukkut attartortumik kalerriisalernissaq ajornartorsiutinik taakkartukkanik aniguiniarnermi sakkussaavoq pitsaasoq. Imm. D-mut tunngatillugu: Naamik ersarissumik isummernera naapertorlugu inigisamik atukkiussisinnaaneq attartortitsisup attartortullu akunnerminni inatsisitigut ataqatigiinnerannut piffissamik killilersuisinnaasutut isigineqarsinnaanngilluinnarpoq. Immikkoortoq C-mi inissiaatileqatigiiffimmit oqaatigineqartut ajornartorsiutit ilaasa- inigisamik atukkiussereernerup kingorna inimik attartortup inigisaminut uteqqikkumajunnaarneranut tunngasut- anigorneqarnissaannut iluaqutaasinnaassapput.

18 18 TILKENDEGIVELSER FRA FORMANDSKABET Ad afsnit E. Jeg kan overordnet henvise til kommentaren under afsnit B. Særligt følgende: En vis pligt til for selskabet at holde øje med fremlejen må endvidere følge allerede af 58, stk. 5. Heri fastslås en betalingsmæssig forudsætning (beløbsgrænse) for selve lejerens (fremlejegivers) ret til at fremleje. Bliver selskabet vidende om, at der mellem lejer og fremlejetager betales et vederlag som overstiger det tilladelige efter 58, stk. 5 foreligger der misligholdelse, som selskabet er forpligtet til at påtale med henblik på lovliggørelse. Derudover mener jeg ikke, at selskabet har et ansvar for, at den oplyste fremlejetager er boende i lejemålet hele perioden, henholdsvis at lejemålet ikke bebos af andre. BILAG A.: Til formanden for Boligklagenævnet, Morten Nornild, A. Iserit A/S tilpasser løbende vores forretningsgange ift. de anvisninger vi modtager fra Boligklagenævnet. Vi har nu stået i en situation omkring fremleje, hvor lejer har fremlejet sin lejlighed i 2 år grundet uddannelse i DK, og så søger forlængelse af denne, da deres autistiske søn skal på specielskole i DK. Vi har givet afslag på denne ansøgning, da en specielskole ikke bestemt af Grønland, men forældrenes valg ikke er gyldig grund for fremleje af boligen. Lejerne har accepteret dette, men hertil har vi nogle forretningsgange, som vi for denne sag og generel praksis, ønsker bekræftelse på, at vi gør korrekt efter Boligklagenævnets vurdering; B. God forvaltningsskik Når en fremlejeperiode på f.eks. 2 år er godkendt af Iserit A/S, foretager Iserit A/S pt. ikke en egentlig opfølgning på, at fremlejetager fraflytter lejemålet efter de 2 års udløb, da vi mener dette er en sag mellem lejer og fremlejetager. Vi har blot godkendt, at lejer må fremleje sin bolig for en given periode, og hvem lejer så ønsker flytter ind og ud af lejemålet i perioden er os uvedkommende. Vi har kontakten til vores lejer, og ikke fremlejetager. I vores administrationssystem, står fremlejeperioden skrevet ind, og vi får besked ved periodens ophør, hvorefter fremlejetager slettes i vores system, og lejer står nu som den også fysisk boende lejer i lejemålet. Og her opdager vi så ofte efterfølgende, at lejer IKKE er flyttet tilbage til sit lejemål, ved at vi modtager post retur. Vi undersøger så med det samme, hvem der står registreret i Folkeregistreret til den pågældende adresse, og såfremt lejer ikke står registreret til lejemålet, sender vi en skrivelse om ulovlig fraflytning, hvor lejer får en frist på 14 dage til at bringe forholdet i orden igen, og ellers vil lejemålet blive ophævet jf. Landstingsforordningen nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger 73, stk. 2, nr. 2.

19 SIULITTAASOQARFIMMIT SAQQUMMIUSSAT 19 Imm. E-mut tunngatillugu: Immikkoortoq B-mi oqaatigineqartut innersuutiinnassavakka pingaartumik: Atukkiussinermi nakkutilliinermik pisussaaffittut isigisarialik 58 imm. 5 naapertorlugu inissiaatileqatigiiffimmit isumagineqassaaq. Tassani atukkiussisumut akiliutaasussaq pillugu piumasaqaateqarpoq (akiliutaasartup qaafasinnerpaaffissaanik aalajangersagaq). 58-ip immikkoortuani 5-imi piumasaqaat sinnerlugu akiliisitsisoqartarnera paasineqarpat, inatsimmik unioqqutitsinertut nalilerlugu iliuuseqarnissaq inissiaatileqatigiiffiup pisussaaffigaa. Isumaga naapertorlugu tamatuma saniatigut inimik atukkinneqartup ini piffissaq tamakkerlugu najugarineraa allanilluunniit inigineqarnera inissiaatileqatigiiffiup akisussaaffiginngilaa. ILANNGUSSAQ A: Uunga: Ineqarnermi Maalaarutinik Aalajangiisartoqatigiit siulittaasuat Morten Nornild, A. Iserit A/S ip Ineqarnermi Maalaaruteqartarfiup najoqqutassiai naapertorlugit suleriaatsinik nalimmassaajuarpoq. Ima inissisimasimavugut: Qallunaat Nunaanni ukiuni marlunni atuarneq pissutigalugu inimik attartukkamik allamut attartortitsinermut tunngatillugu- ernertillu autistiskiusoq Qallunaat Nunaanni atuarfimmi immikkut ittumi atuartinneqassammat, attartortitsineq sivitsorniarneqarpoq. Qinnuteqaammut tamatumunnga itigartitsivugut, immikkut atuarfik Kalaallit Nunaannit pinnani angajoqqaalli namminneq qinigaat, inigisap allanut attatortinnissaanut tunngavissatut atorneqarsinnaanngimmat. Attartortut tamanna akueraat, taamaattoq matumani sulianilu takkukkumaartussani suleriaatsit, Ineqarnermi Maalaaruteqartarfiup naliliinera naapertorlugu eqqortumik iliuuseqarfiginerisa uppernarsarneqarnissaat kissaatigaarput. B. Isumaginninnikkut sullissinermi ileqqorissaarneq Inigisamik ass. ukiuni marlunni allamut attartortitsinissaq Iserit A/S-imit akuerineqarpat, pissutsit ullumikkut atuuttut naapertorlugit, attartortup allap ukiut marluk qaangiunneranni inissiamit aninera Iserit A/S-imit nakkutigineqanngilaq, isumarput naapertorlugu tamanna attartortup taassumalu inaanik attartortup akunnerminni isumagisassaraat. Attartortup piffissami aalajangersimasumi inigisaminik allamut atukkiussisinnaanera uagut akuersissutigiinnarparput, piffissalu iluani inimik attartortup kikkut inissiamit iserlutillu aninissaannut kissaataa, uagut akuliuffigissanngilarput. Attavigisarput tassaassaaq inissiamik attartoqqaartuusoq. Ingerlatsinikkut nalunaarsuivitsinni piffissaq allamut attartortitsiviusoq nalunaarneqartarpoq piffissarlu naagaangat attartortoq nalunaarsuivimmit peerneqartarmat, inissiamik attartoqqaartoq inissiami najugaqartutut nalunaarsimalersarpoq. Taamaaligaangat allagarsiassaraluit utertinneqartarnerisigut attartortoq inigisaminut UTERSIMANNGITSOQ paasisarparput. Inuit nalunaarsorsimaffiat naapertorlugu kina inissiami pineqartumi najugaqartuunersoq ingerlaannaq paasiniartarparput, attartortorlu tassani najugaqartutut nalunaarsimanngippat unioqqutitsinikkut inigisamit anisimaneq allakkatigut nalunaarutigisarparput, aaqqiissuteqarnissamullu ullunik 14-inik periarfissiisarpugut, taamaanngippat inissiamik attartornermut isumaqatigiissut inissianik attartortitsisarneq pillugu Inatsiasartut peqqussutaat nr. 2 maajip 12-ani 2005 imeersoq 73, imm. 2, nr. 2 naapertorlugu atorunnaassammat.

20 20 Qaanaaq er Grønlands nordligste by med omkring 600 indbyggere. / Qaanaaq Kalaallit Nunaani illoqarfiit avannarpasinnersaraa 600 missaanni inoqarluni. C. ÆNDRING: Vi mener, at det vil være god forvaltningsskik, hvis vi sender et varslingsbrev til lejer ca. 2 måned før fremlejeperiodens udløb, hvori vi gør opmærksom på, at fremlejeperioden udløber, og at lejer skal flytte tilbage til lejemålet, opsige lejemålet eller evt. søge om forlængelse af fremlejeperioden, hvis dette er en mulighed grundet betingelserne for fremleje fortsat er opfyldt. På den måde får lejer en orientering om forholdene og mulighederne fremadrettet. SPØRGSMÅL: Er Boligklagenævnet enig i denne forretningsgang? D. Fremlejeperiode aflevering af nøgle Når fremlejetager fraflytter lejemålet efter endt fremlejeperiode, afleverer de ofte nøglerne på vores kontor, da lejer oftest bor udenlands. Dette er jo igen for os uvedkommende, da vi ikke afholder fraflytningssyn eller lignende i lejemålet. Når vi så kontakter lejer for at meddele, at nøglerne ligger på vores kontor, oplever vi til tider, at lejer ikke ønsker at flytte tilbage til lejemålet, og i stedet beder os lave en fraflytningsopgørelse. Kan tilladelse til fremleje betragtes som en tidsbegrænset lejeaftale, således at lejemålet automatisk ophører når fremlejeperioden udløber, medmindre fremlejen forlænges eller lejer oplyser at pgl. flytter tilbage til boligen? E. Udlejers ansvar for fremlejeforholdet SPØRGSMÅL: Har Iserit A/S et ansvar for, at den oplyste fremlejetager er boende i lejemålet hele perioden, og at lejemålet ikke bebos af andre end denne? Iserit A/S giver som tidligere nævnt tilladelse til, at lejer må fremleje sit lejemål, men om lejer skifter fremlejetager ud løbende i perioden, blander vi os ikke i. Vi skal blot orienteres, hvis der sker en ny fra- og indflytning i perioden, således vi kan få denne registreret i vores system, ligesom vi naturligvis sikrer os, at huslejens størrelse er i overensstemmelse med bestemmelserne på området. Med venlig hilsen Erik Ravn Direktør

21 21 C. ALLANNGUUT: Piffissap allamut atukkiussiviup naanissaanut qaammatit marluk sioqqullugit piffissap allamut atukkiussinerup naalerneranik inissiamullu uternissaanik-, inigisamilluunniit attartornermut isumaqatigiissutip atorunnaarsinnissaanik imal. piumasaqaatit eqquutsinneqarpata inigisamik allamut atukkiussinerup sivitsorneqarsinnaaneranik, attartortup siumut ilisimatitsissummik allaffiginera, isumarput naapertorlugu isumaginninnikkut sullissinermi ileqqorissaarnerussaaq. Taamaasilluni inissiamik attartortoq pissutsinik- peeriarfissanillu ilisimatinneqassaq. APEQQUT: Ineqarnermi Maalaruteqartarfik tamatumunnga isumaqataava? D. Attartortup allamut attartortitsinerata sivisussusia matuersaammik tunniussineq Ineqartoq nunami allamiikkajuttarmat, allat inaannik attartortut piffissap attartornissamut isumaqatigiissutaasup naanerani inissiamit aninerminni, matuersaatit allaffitsinnut tunniukkiartorajuttarpaat. Uagut tamatumunnga akuliuttussaanngilagut inissiap qimanneqarnerani takuniaanermik assigisaannilluunniit isumagisassaqannginnatta. Matuersaatit tigumminerarlugit attartortut attavigigutsigik ilaatiut inissiamut uteqqikkusunnginnertik oqaatigisarpaat, nuunnissamullu atatillugu naatsorsuusioqqusisarlutik. Piffissami aalajangersimasumi attartornertut isigalugu, allanut atukkiussinermut piffissaq naappat- piffissarlu allamut atukkiussivik sivitsorneqanngippat allamulluunniit atukkiussisoq uternissaminik nalunaanngippat- Inissiamik allamut atukkiussinissamik akuersissut taamaatittussanngortinneqarsinnaava? E. Inissiamik attartortitsisup allamut attartortitsinermi pissutsinut akisussaaffeqarnera APEEQQUT: Inissiamik attartortup piffissami aalajangersimasumi attartornissamik isumaqatigiissuteqarfigisaata, piffissaq isumaqatigiissutaasoq tamakkerlugu inissiami najugaqarnera allanillu najugaqarfigineqannginnera Iserit A/S-ip akisussaaffigaa? Siuliani eqqaaneqareersutut Iserit A/S ip inigisamik allanut atukkiussinissaq akuersissutigisarpaa, pifissallu allanut attartortitsiviusup iluani attartortut taarseraassinnaanerat akuliuffigineq ajorpaa. Piffissap pineqartup iluani anisoqarpat nutaamillu isertoqarpat, nalunaarsornissaat ineqarnermullu akiliutip maleruagassanut naapertuunneranik qulakkeerinissaq pillugit ilisimatinneqaannassaagut. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Erik Ravn Pisortaq

22 22 NÆVNETS AFGØRELSER FRA 2010 Nævnets afgørelser fra april Overtrædelse af husordensreglerne SAGSFREMSTILLING Lejeren klagede april 2009 bilag 3 - over skrivelse fra udlejer, april 2009 Bilag 2. I klagen fra naboen bilag 1, er udateret men er registreret hos udlejer den april 2009, anfører naboen, at lejeren gentagne gange har klaget over naboens daglige adfærd. Naboen anfører bla, Vores underbo har været efter os på lang tid, det mindste lyd han hører fra huset, klager han over Som konsekvens af den af naboen indsendte klage, tilskrev udlejer lejeren med en indskærpelse af ordensreglerne. AFGØRELSE Jf. 84, stk. 1, nr. 5, fandt Boligklagenævnet, at nævnet havde kompetence til at træffe afgørelse i sagen, som angår lejerens brug af det lejede, særligt overholdelse af husordensreglerne. Administrationsselskabet udlejer skrivelse af april 2009 forstås som en almindelig og generel påmindelse til lejeren om eksisterende husordensregler, udenfor Lejeforordningens rammer. Lejeren returneres sit gebyr for indgivelse af klage til Boligklagenævnet. Anbringender Lejer: Gør indsigelse mod skrivelsen. Lejeren begrunder sin indsigelse med, at han ikke har larmet eller været til gene for naboen. Udlejer: Fastholder skrivelsen af april 2009 med den begrundelse, at den orienterende skrivelse er baseret på en skriftlig klage fra overboen og, at selskabet er forpligtet til, på udlejeres vegne, at reagere på skriftlige henvendelser vedrørende andre lejere i de ejendomme selskabet administrerer.

23 AALAJANGIISARTOQATIGIIT 2010-MI AALAJANGIGAAT 23 Aalajangiisartoqatigiit 2010-mi aalajangigaat 27. april Malittarisassanik unioqqutitsineq SULIAMIK SAQQUMMIUSSINEQ Attartortoq april 2009 naammagittaalliorpoq ilanngussaq 3 - Inissiaatileqatigiiffimit, april 2009-imi allakkiaq pillugu Ilanngussaq 2. Sanilimit naammagittaalliuummi ilanngussaq 1, ullulerneqarsimanngitsumi kisianni Inissiaatileqatigiiffimmit 28. april 2009-imi nalunaarsorneqarsimasumi, sanilerisap oqaatigaa attartortoq arlaleriarluni sanilerisap ulluinnarni pissusilersortarnera naammagittaalliuutigisarsimagaa. Sanilerisap ilaatigut oqaatigaa, Atilerisatta piffissami sivitsortumi malersorpaatigut, illumi ineqarfigisami nipit tusaasani annikitsuinnaat naammagittaalliutigisarlugit Sanilerisap naammagittaalliutigisaata tiguneqartup malitsigisaanik inissiaatileqatigiiffiup attartortoq allaffigaa torersaarnissamut malerugassanik erseqqissaatitaqartunik. Oqaaseqaatit Attartortoq: Allakkiamut akerliliivoq. attartortoq akerliliinini tunngaveqartinnerarpaa, nipiliorsimannginnerminik imaluunniit sanilerisaminut akornusersuisannginnerminik. Attartortitsisoq: april 2009-imi allakkiaq aalajangiusimavaa tunngavilersuutigalugu, allakkiaq ilisimatitsissutaasoq qulerisamit naammagittaalliutaammat allakkiamik tunngaveqartoq aamma ingerlatseqatigiiffik pisussaammat, illuutini ingerlatseqatigiiffiup aqutaani ineqartunit allanit allakkatigut saaffiginnissutinut, attartortitsisoq sinnerlugu qisuariaateqassalluni. AALAJANGIINEQ 84, imm. 1, nr. 5 naapertorlugu, Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfik isumaqarpoq maalaaruteqartarfik suliami aalajangiisinnaanermut piginnaatitaasoq, attartortup attartortitamik atuineranut tunngatillugu pingaartumik torersaarnissamut maleruagassanik eqqortitsinissamik. Aqutsisutut ingerlatseqatigiiffiup Inissiaatileqatigiiffiup april 2009-imi allakkiaa paasineqassaaq allakkatut nalinnginnaasutut aamma torersaarnissamik maleruagassat atuuttut pillugit attartortumut nalinginnaasumik eqqaasitsissutitut, Ineqarneq pillugu peqqussummi sinaakkusiussat avataanni. Ineqarneq pillugu maalaaruteqartarfimmut maalaaruteqarnermut atatillugu suliakkiinermut akiliummik attartortoq utertitsiffigineqassaaq. Nalinginnaasumik amerlanerussuteqarnikkut aalajangiineqassaaq. Taasisut amerlaqatigiippata siulittaasup taasinera aalajangiisuussaaq.

24 24 NÆVNETS AFGØRELSER FRA 2010 Begrundelse Boligklagenævnet gennemgik sagen ved Nævnsmøde den 27. april Nævnet fandt, at udlejer skrivelse af april 2009 hverken efter sin ordlyd eller sagens fakta var et kvalificeret påbud, jfr. Lejeforordningens 73, stk. 5 jfr. 73, stk. 2. nr. 4) frem mod en ophævelse af lejerens lejemål, idet der til ophævelse af lejemål er knyttet et sædvanligt juridisk væsentlighedskriterium, som ikke konkret genfindes i dette sagsforløb. I henseende til en juridisk kvalifikation som advarende, ift. Lejeforordningens 67, må skrivelsen betragtes som ikke tilstrækkeligt klart formuleret, hvorefter brevet fra udlejer af april 2009 i sin helhed må anses for at være af generel påmindende karakter til lejeren om overholdelse af husordensreglerne. 27. april Overtrædelse af husordensreglerne SAGSFREMSTILLING Lejeren klagede oktober 2009 over ophævelse af sit lejemål dateret september 2009 fra boligadministrationsselskabet udlejer. Lejeren fik første skrivelse fra administrationsselskabet, en advarsel, dateret juni Advarslen var baseret på en skriftlig klage fra et af ejendommens øvrige lejemål over støjende adfærd i en weekend. September 2009 afsendte administrationsselskabet endvidere et påbud om overholdelse af husordensreglerne, på baggrund af støjklager fra en weekend i september, idet administrationsselskabet skriver: Udlejer har på ny den modtaget en skriftlig klage over generende og støjende adfærd fra dit lejemål i form af høj musik. Støjen fandt sted den kl. 22,24 igesom udlejer har på ny den modtaget støjrapport fra vagten, hvoraf det fremgår, at der den er rapporteret høj musik. Påbuddet fra administrationsselskabet er udelukkende bilagt en vagten uro-rapport fra den 24. september (kl ), som angiver høj musik med et støjniveau af meget støj, som konstateret på stedet. Den 29. september 2009, dagen efter afsendelsen af påbuddet, ophæver administrationsselskabet lejemålet med henvisning til modtagelse af en ny støjklage over lejeren, idet administrationsselskabet nu skriver: Udlejer har den modtaget en ny skriftlig klage over generende og støjende adfærd fra din lejlighed, der fandt sted den kl , ligesom udlejer har den modtaget en ny støjrapport fra vagten gående ud på, at der den kl er registreret støj fra dit lejemål i form af høj musik.