De kommende klasselærerkurser vil have fokus på, hvordan uddannelsesperspektivet kan tænkes ind i skolens praksis som vidensområde og praksisfelt.

Transkript

1 UU INFO April 2011 Indhold Parat til uddannelse side 1 Klar-Parat-Start på Århus Produktionsskole side 3 Fastholdelseskaravanen - særlig indsats side 4 Min Vej til Uddannelse - nyt initiativ i UU side 5 JOBINFO - statistik for 2010 samt interview med vejleder side 6 Forberedelse og efterbehandling af introduktionskurserne side 7 Kort og godt om Intro-kurser i 8. klasse 2011 side 8 Kort og godt om Brobygning i 9. klasse og Ny Brobygning for specialklasser side 10 Kort og godt om Brobygning i 10. klasse side 12 Hold Fast side 14 Personalia side 15 Kort nyt side 16 Uddannelsesvalget 15. marts 2011 Udstilling af sydafrikansk kunsthåndværk Parat til uddannelse Undervisning + vejledning = uddannelsesparathed Af afdelingsleder Marie Thodberg Skole og UU arbejder sammen om, at unge i udskolingen bliver parate til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolen - gennem undervisning og elevplaner, UU - gennem vejledning og elevens uddannelsesplan. Med de nye lovinitiativer om vurdering af uddannelsesparathed og pligt til uddannelse øges forventningerne til de unge. De skal være afklarede om deres valg og vurderes parate til at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse ved udgangen af 9. eller 10. klasse. Udfordringen ligger i at skabe et grundlag for, at vejledningen og undervisningen i grundskolen udgør et sammenhængende hele for de unge og de voksne omkring dem. For de unge hænger skoleliv, fremtidsdrømme og uddannelsesvalg sammen det er kun vi voksne, der har en tendens til at dele tingene op i undervisning vejledning. De kommende klasselærerkurser vil have fokus på, hvordan uddannelsesperspektivet kan tænkes ind i skolens praksis som vidensområde og praksisfelt. Styrkelse af uddannelsesperspektivet i grundskolen UU har til opgave at vejlede eleverne i grupper og enkeltvis i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplan og gennem vejledningsaktiviteter at forberede eleverne og deres forældre på det egentlige valg af ungdomsuddannelse. Vejledningen hviler på den undervisning, eleverne modtager i faget Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA), som er et timeløst fag i folkeskolen. Her arbejder eleverne med kendskab til uddannelsessystemet og viden om arbejdsmarked og erhvervsliv. Det er lovens intention, at eleverne med afsæt i denne undervisning og gennem vejledning bliver i stand til at foretage valg af uddannelse. Det hele kulminerer med den endelige uddannelsesplan, der sammen med elevplanen og i dialog med skolen, udgør grundlaget for, at UU vejlederen kan vurdere, om den unge er uddannelsesparat.

2 Hvordan kan UU og grundskolen gennem undervisningen og med UEA-briller på, byde ind i forhold til den læreproces, det er gøre de unge parate til ungdomsuddannelse? Traditionelt tager vi udgangspunkt i, at det er lige præcis i mødet med UU vejlederen, at eleven bliver afklaret men er det sådan? Vi ved om læreprocesser, at betydende og meningsfulde oplevelser på egen krop er essentielle, og her byder mødet med virkeligheden sig til med fællesskabet i klassen som base for efterfølgende refleksioner. Den egentlige fysiske oplevelse af arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen har den unge mulighed for at få i erhvervspraktikken og på de obligatoriske introduktionskurser og brobygningsbesøg på ungdomsuddannelserne. Her ligger der et potentiale i at udnytte refleksionerne i fællesskabet i klassen, så perspektivet for den enkelte elev udvides. Det er her bekymringerne for at skulle alene i praktik og på brobygningsbesøg kan få luft eller tankerne om valg i forhold til forældrenes krav og forventninger. - Hvordan tør jeg besøge en uddannelse, når de andre i klassen synes, det ikke er så fedt at vælge lige den? - Og hvad hvis man ikke tør tage af sted uden bedsteveninden? - Og hvad hvis man ikke er vant til selv at tage en bus? I fællesskabet får eleverne mulighed for at genkende sig selv i de andres tanker og dermed føle, at bekymringerne måske er fælles. Indgroede forestillinger og fordomme om uddannelser kan blive af eller bekræftet gennem viden om faktiske forhold. Læreren får blik for de unges overvejelser og de barrierer faglige, sociale og personlige - der kan stå i vejen i overgangen til ungdomsuddannelserne. Med dette afsæt får skole og UU en mulig platform for i dialog med ungdomsuddannelserne at skabe de optimale betingelser for at modtage eleverne og skabe rammerne for deres videre uddannelse og dannelse. Nyt indhold og nye vinkler i kurset for klasselærerne på årgang Målet med kurset er at sikre fælles forståelse for uddannelsesparathed, at give indsigt i og viden om hvordan vejledningen og undervisning supplerer hinanden i den enkelte unges uddannelsesplanlægning og vej til at blive uddannelsesparat, at give indsigt i og kendskab til redskaber og metoder i uddannelsesplanlægningen, at tydeliggøre ansvars- og opgavefordelingen i arbejdet med at gøre grundskolens elever uddannelsesparate. Kursusindhold Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Skolens slutmål er at gøre de unge uddannelsesparate, dvs. at de unge har opnået faglige, personlige og sociale kompetencer, der sætter dem i stand til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Kurset fokuserer på Hvad betyder det at være uddannelsesparat? Processen på vej til uddannelsesparathed? Hvordan kan UU og skole samarbejde om uddannelsesparathed? Samspillet grundskole ungdomsuddannelse. Samarbejdet med forældrene. Information om kurserne ( årgang og årgang) sendes senere direkte til skolerne. 2

3 KPS - Klar Parat Start på Århus Produktionsskole Af afdelingsleder Poul Bøg og konsulent Christian Bang Kristensen Klar Parat Start (KPS) er et tilbud til tosprogede elever i alderen år uden 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik. Hverdagen for de unge er stærkt struktureret og består af værkstedsundervisning, almen undervisning i dansk, samfundsfag og matematik samt en stor portion vejledning. I løbet af perioden på et år er eleverne i praktik i 2-8. uger. Tydelighed og klare krav er grundvilkår for de unge i KPS. De unge skal møde hver dag, og de skal møde til tiden! De unge skal deltage aktivt i både værkstedsundervisning og almen undervisning! De unge skal ud i praktik! De unge skal være indstillet på familie- og netværkssamarbejde! En arbejdsuge i KPS er på 32,5 timer. I øjeblikket er der 20 unge i forløbet. Hver år i maj måned visiteres elever til den kommende et-års periode. Vi opnår succes gennem tæt samarbejde. Det er KPS vejleder Turgay Citirikkaya og almenlærerne Marie Tang og Benni Hessellund helt enige om. Og samarbejdet om de unge foregår både internt på Århus Produktionsskole med faglærerne på værkstederne, ledelsen på Århus Produktionsskole og eksternt med kommunale medarbejdere og UU vejledere - og ikke mindst med de unges familie/netværk. Vi er meget tydelige og direkte i vores krav til de unge og forældrene, siger Turgay, og det er de meget glade for. Det mærker vi, når vi i august tager rundt og besøger alle de nye unge og deres familie, inden kurset begynder, fortsætter Turgay. I familiebesøgene i august deltager almenlærerne Marie Tang og Benni Hessellund også. Fra venstre: Turgay Citirikkaya, Marie Tang og Benni Hessellund Eleverne har 8 timers almenundervisning om ugen. Timerne ligger om formiddagen, hvor elevernes motivation for undervisning er størst. Marie Tang underviser i dansk, og Benni Hesselager underviser i matematik. De fortæller om undervisningen, at den foregår på 3 niveaudelte hold, hvor inddelingen sker på baggrund af en sprogtest. I holdinddelingen tages der dog også hensyn til kammeratskabsforhold på værkstedsholdene. Undervisningen i dansk og matematik er i høj grad struktureret og individualiseret. Den tilpasses den enkelte elev både med hensyn til variation i metoder og til at skabe sammenhæng med indholdet i værkstedsundervisningen. Det er vigtigt, at de unge oplever, at de kan bruge det (undervisningen) til noget, siger Benni Hessellund, mange kommer med meget dårlige erfaringer fra grundskolen. Men de unge kommer også med ressourcer, og vi skal hjælpe dem til find ind til ressourcerne, fortsætter han. Om vejledningen på KPS siger Turgay Citirikkaya: Vi følger de unge hele tiden og har samtaler med dem om, hvor de er, hvilke udfordringer de har, og hvad de tænker om fremtiden. Gennem forløbet på KPS støtter vejleder og lærere de unge i deres forsøg på at blive afklaret om fremtidig uddannelse. Efter KPS begynder de unge typisk på erhvervs grunduddannelse (EGU) eller erhvervsuddannelse (EUD). Nogle fortsætter på VUC eller på højskole eller får evt. et arbejde. Vi kan være stolte af KPS, siger Turgay Citrikkaya. Vi har nu siden starten på Århus Produktionsskole for 14 år siden fundet en form, hvor samarbejdet om de unge og indholdet i undervisningen er blevet en succes. 3

4 Fastholdelseskaravanen Af koordinator Anders Skov UU Aarhus-Samsø har indgået en aftale med Fastholdelseskaravanen 1 om at lave en særlig indsats for minoritetsunge. Aftalen løber i perioden fra 1. feb til 1. marts 2012, og UU Aarhus-Samsø har sammen med Fastholdelseskaravanen valgt at fokusere på tre forskellige indsatser. De er valgt efter, at UU Aarhus-Samsø og Fastholdelseskaravanen havde inviteret forskellige samarbejdspartnere fra ungdomsuddannelserne og grundskoler i Aarhus til to inspirationsmøder. De tre indsatser er: Introduktionskurser og brobygning for minoritetsforældre Intensive vejledningsforløb Hjemmebesøg hos minoritetsforældre Vi er i øjeblikket ved at planlægge og lave aftaler omkring indsatsen vedr. introduktionskurser og brobygning for minoritetsforældre. Målet er at give forældre en større indsigt i de forskellige erhvervsuddannelser, inden deres børn efter sommerferien skal vælge henholdsvis hvilke introduktionskurser, de skal deltage i og hvilke frivillige brobygningskurser, de vil deltage i. Målet er at fremme og kvalificere dialogen mellem elev og forældre i forhold til uddannelse. Vi har valgt at fokusere på forældre i nuværende 7. og 8. klasse på Søndervangskolen og Tovshøjskolen. Her er det meningen, at forældrene og eleverne inviteres til en introduktionsaften, hvor UU vil lave gennemgang af uddannelsessystemet og vise forskellige værktøjer til at finde information om de forskellige uddannelser. Herefter er det meningen, at forældre og elever i løbet af to dage kommer rundt på forskellige erhvervsuddannelser for at få en større indsigt i dem. Det er meningen, at indholdet på forældrekurserne skal være en blanding af information om uddannelsen og en mere aktiv afprøvning. Besøgene på erhvervsuddannelserne forsøges placeret, så de ligger umiddelbart før eleverne skal vælge hvilke introduktionskurser / brobygningsforløb, de skal / vil deltage i. Ligesom indsatsen vedr. introduktionskurser og brobygning for minoritetsforældre er beskrevet, vil vi i UU Aarhus- Samsø i nærmeste fremtid forsøge at beskrive og planlægge indholdet i de to andre indsatser. Inden projektet slutter i marts 2012, vil vi udarbejde en evaluering, hvor håbet er, at vi kan fortsætte med hele eller dele af de tre indsatser eller i hvert fald bruge nogle af erfaringerne til en bedre vejledningsindsats for minoritetsunge. 1 Fastholdelseskaravanen er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet samt en selvstændig del af Brug for alle unge. Projektet er økonomisk støttet af Den Europæiske Socialfond 4

5 Mærk verden i Min Vej til Uddannelse - et intensivt vejledningsforløb for årige Af Janne Nørager Hansen I vejledningen af de unge kan vi ikke fortælle dem alt, men vi kan arbejde på at give dem mulighed for at mærke forskellige verdener og gøre sig egne erfaringer. UU Aarhus vil gerne give unge flere muligheder for at mærke livet og miljøet på uddannelsessteder, virksomheder, i foreninger og andre fritidssammenhænge. Altså skabe øjenåbnende aktiviteter, der kan udvide de unges valgrum og samtidig give de unge en bedre fornemmelse af, hvad det vil sige at være deltager på bestemte uddannelser, i bestemte erhverv og i forskellige fritidssammenhænge. Derfor opretter UU Aarhus i foråret 2011 et intensivt vejledningsforløb for årige. Forløbet indledes med en kursusdel og følges op af en praktikdel. Under praktikdelen kan den unge deltage i virksomhedspraktik i et af Aarhus Kommunes virksomhedscentre eller i uddannelsespraktik (brobygning) på en erhvervsuddannelse. De unge oplever ofte et forventningspres i forhold til at skulle beslutte sig. Praktikdelen skal give mulighed for at snuse til uddannelser og virksomheder/erhverv uden at opleve nederlag ved at vælge noget andet. Det tilstræbes derfor at kunne iværksætte nye praktikker løbende. Afklaringen af de unge er dobbelt. Afklaringen handler om at finde ud af, hvilke uddannelser, den unge kunne tænke sig i et samspil med øget erkendelse af egne kompetencer (herunder evt. behov for opkvalificering). Et eksempel på en dag i Min Vej til Uddannelse. En dag i kursusdelen begynder med en drøftelse af de seneste nyheder, som holdet henter fra dagens avis (morgenavis, radioavis eller tv-avis). Deltagerne får gang i kroppen med en fællesskabende aktivitet. Herefter sættes ord på oplevelserne fra gårsdagens besøg på en ungdomsuddannelse, hvor hver især har haft forskellige fokuspunkter. Dagens tema er fritids- og foreningsliv i Aarhus. De unge går på jagt for at blive klogere på de mange fritidstilbud, som findes i lokalområdet fx frivilligt arbejde, mødesteder, ungdomsskoletilbud mv. En ung FDF er kommer og fortæller om spejderlivet. Der vil parallelt med dagens aktiviteter være individuelle vejledningssamtaler, hvor den unge støttes i at formulere ønsker og mål for sin kommende praktik i fx Bilka. Som afslutning på dagen forbereder vi morgendagens virksomhedsbesøg på et mejeri. Vejledningen i Min Vej til Uddannelse er rettet mod også at tænke i netværk og på tværs af livskontekster. Det vil sige, vejledningsforløbet indebærer mere end samtaler om fremtiden. Både den unges eksisterende netværk såvel som nye netværk søges aktiveret. De gode relationer skal dyrkes, hvad enten det er til arbejdsgiver, lærer, træner, familiemedlemmer, mv. Således vil forløbet tilstræbe at være understøttende og brobyggende til nye såvel som kendte netværk i den unges liv. Netværkstænkningen harmonerer med visionerne om et ungdoms-, vejlednings- og uddannelseshus i Aarhus. Et Ungehus kunne netop øge tilgængeligheden og overgangen til nye aktiviteter og netværk, som kan fremme den unges positive udvikling. Ligeledes ville en vejledningsenhed i huset gøre uddannelsesvejledning til en naturlig og integreret del af et ungemiljø. Vi arbejder på at få muliggjort brobygningsforløb på erhvervsuddannelserne i forbindelse med forløbets praktikdel. På nuværende tidspunkt tilbyder Social- og Sundhedsskolen i Århus og Kalø Økologisk Landbrugsskole brobygningsforløb for årige. Erhvervsuddannelsernes økonomi er afhængig af antal brobygningselever. For at sikre holdstørrelsen bliver brobygningsforløbene et tilbud, også andre UU centre kan benytte sig af. Forløbet Min Vej til Uddannelse udbydes af UU Aarhus i løbet af foråret Målgruppen er uafklarede unge, som ikke er i uddannelse eller uddannelsesrettet aktivitet, og som er på vej til at miste uddannelsesperspektivet. Forløbet vil så vidt muligt udvikle sig i dialog med deltagernes behov og de tendenser, som viser sig i løbet af skoleåret. I september kan forløbet særligt målrettes unge, som alligevel ikke kom i gang med den uddannelse, de havde tilmeldt sig. 5

6 Jobinfo statistik for 2010 Af afdelingsleder Poul Bøg og konsulent Christian Bang Kristensen Antal henvendelser til UU i Jobinfo 2010 Antal besøg UU/Jobinfo. Kilde: Ungevejledernes registreringer Vejledning og målgrupevurdering. I pct. Antal målgruppevurderinger. Henvendelser hvor vejledning indgår. I pct. Januar , ,0 Februar , ,0 Marts , ,7 April , ,2 Maj ,0 9 57,0 Juni , ,4 Juli , ,0 August , ,4 September , ,9 Oktober , ,7 November , ,5 December , ,9 Henvendelser i alt UU vejledning i Jobinfo Hver dag i Jobinfos åbningstid er der to UU vejledere på arbejde. En fast stab på 9 UU vejledere deler opgaverne mellem sig i løbet af en arbejdsuge. Vejlederne taler i gennemsnit dagligt med 14 unge (jf. statistikken for 2010). Når unge under 25 år uden gennemført ungdomsuddannelse henvender sig i Jobinfo, bliver de henvist til at tale med en UU vejleder først. At så et uddannelsesfrø Det er UU vejleder Marianne Nielsen, som giver den poetiske definition på UU vejledernes vigtigste opgave i Jobinfo. Marianne fortæller, at der kommer rigtigt mange unge, der er blevet ledige og mangler et forsørgelsesgrundlag og samtidig har en del andre problemer at slås med. Når unge uden ungdomsuddannelse kommer til UU vejlederen, vil samtalen begynde med en afdækning af, hvad der skal til for, at den unge kan komme i gang med en ungdomsuddannelse. Der kan fx være, at den unge skal have faglig opkvalificering på nogle områder eller skal have afhjulpet nogle sociale problemer, før der realistisk kan være tale om at søge ind på en ungdomsuddannelse. Vi laver en uddannelsesplan med de unge, og det giver rigtig god mening for dem, siger Marianne. En af mulighederne, som UU vejlederne kan bruge til at hjælpe unge med at blive klar til uddannelse, er Ungeprojektet i Projekthuset på Fredens Torv. Her kan unge årige gennem fx praktik, daghøjskoleophold og personlig vejledning hjælpes frem til at kunne påbegynde en uddannelse. Om arbejdet som UU vejleder i Jobinfo siger Marianne: Det er spændende at møde de unge sådan helt blank. De har jo hver sin historie, og så er det vigtigt at få den historie frem. Mange har haft nogle udfordringer i deres liv: Det kan være misbrugsproblemer, nogle er blevet forældre tidligt, andre har vanskeligt ved at fastholde et arbejde eller blive fastholdt i en uddannelse. Engang imellem har man de samtaler, hvor en ung rejser sig fra bordet og siger: Tak skal du have. Det her skal jeg simpelthen hjem og kigge nærmere på. Så er det fedt at være vejleder i Jobinfo. 6

7 Forberedelse og efterbehandling af introduktionskurserne Af koordinator Anders Skov For at eleverne i 8. klasse kan få et så stort udbytte som muligt af introduktionskurserne, er der vigtigt med en ordentlig forberedelse og efterbehandling. For at bistå skolerne i dette arbejde, har UU Aarhus-Samsø udarbejdet et materiale, som ligger på hjemmesiden Vi har forsøgt at gøre materialet overskueligt og let tilgængeligt, og det har tre hovedafsnit. Når eleven skal vælge introduktionskurser Når eleven skal forberede sig til de enkelte introduktionskurser Når eleverne skal efterbehandle introduktionskurserne på klassen Når eleverne skal vælge introduktionskurser, er der bl.a. en beskrivelse af formål og indhold på de enkelte introduktionskurser, så eleverne kan danne sig et indtryk af de forskellige introduktionskurser. Der er desuden en film med tilhørende opgaver til hver af de 12 indgange på erhvervsuddannelserne samt en film med opgaver til hver af de 4 gymnasiale uddannelser. Alle film har en varighed af ca. 3 min og indeholder et lille portræt af en ung, som er i gang med den pågældende uddannelse. Når eleverne har valgt hvilke introduktionskurser, de skal deltage i, er der nogle forberedelsesopgaver, som eleverne kan arbejde med. Her skal de bl.a. undersøge institutionernes hjemmeside i forhold til hvilke uddannelser, der findes på uddannelsesinstitutionen, og hvilke krav og forventninger der er til en kommende studerende på uddannelsen. De skal også undersøge forskellige praktiske forhold, fx hvordan de skal transportere sig til institutionen. Endelig er der forskellige opgaveforslag, som kan bruges på klassen, når eleverne skal efterbehandle og evaluere introduktionskurserne. Opgaverne er udformet, så der er stor mulighed for, at eleverne kan høre om andre elevers erfaringer fra andre uddannelser. UU Aarhus-Samsø har lavet en lille folder, som kort orienterer om materialet. Folderen er sendt til alle klasselærere i 8. klasse, og vi har efterfølgende spurgt alle folke- og privatskoler i Aarhus, hvor meget materialet er blevet brugt. 28 skoler med tilsammen klasser har svaret tilbage, og i nedenstående tabel kan det ses i hvor stort et omfang, materialet er blevet brugt. Da vi mener, at elevernes udbytte af introduktionskurserne bliver større, hvis kurserne for- og efterbehandles i skolen, håber vi selvfølgelig, at de skoler, som ikke har brugt materialet, på anden vis har arbejdet med introduktionskurserne i skolen. 7

8 Kort og godt om Intro-kurser i 8. klasse 2011 Af brobygningskoordinator Ruth Jensen Intro-kurserne 2011 er i fuld gang i øjeblikket. Alle elever i 8. klasse på alle folkeskoler og på private skoler med kontrakt med UU Aarhus-Samsø skal deltage i to introduktionsbesøg på ungdomsuddannelserne i foråret 2011 som led i deres orientering om uddannelse og erhverv. Eleverne skal deltage i et todagesbesøg og et tredagesbesøg. Besøgene afvikles i ugerne 8-18 og ligger normalt i den samme uge. Alle grundskoler har ønsket eller fået tildelt en primær uge, hvor så mange af deres elever som muligt kommer ud på introbesøg. Eleverne vælger som regel selv hvilke ungdomsuddannelser, de vil besøge. Ønskerne opfyldes i det omfang, der er plads på ungdomsuddannelserne på de ønskede hold; men det kan være svært på nogle hold med motiveret ansøgning eller med kvoter. Hvis ikke der er plads, kommer eleven enten på den ønskede uddannelse i en anden uge eller må vælge en anden uddannelse i skolens primære uge. Skolerne må derfor påregne, at ikke alle elever kan komme af sted i den primære uge, hvis de skal have opfyldt deres uddannelsesønsker. De nedenstående tabeller bygger på tilmeldingstallene, som de så ud 17. januar Nedenstående tabel 1 viser hvor mange elever, der skal på introbesøg, ikke alene fra vores eget område, men også fra vores nabokommuner, hvor vi har et godt og udstrakt samarbejde med deres UU-centre. Vi modtager i alt 3835 elever på introkurser på ungdomsuddannelserne i UU Århus-Samsøs område, en lille nedgang i forhold til sidste år. De skal ud på tilsammen 7669 besøg. Da der er 3036 elever i 8. klasse i Aarhus Kommune (lidt færre end sidste år), betyder det, at vore egne elever udgør 79 % af samtlige deltagende elever, mens vi modtager 799 elever (også lille nedgang) svarende til 21 % fra andre kommuner. Procentfordelingen er uændret fra sidste år. Tabel 1. Antal besøg og antal elever fra Aarhus og omegn I alt antal Introbesøg på ungdomsuddannelser i Aarhus 7669 Antal elever på Intro i 8. kl. (2 besøg hver) 3835 Antal 8. kl. elever i Aarhus Kommune 3036 Andel af Aarhus elever af samlet antal % Andel af elever udefra af samlet antal % Tal opgjort pr Elevernes tilmeldinger til besøg på ungdomsuddannelserne fordeler sig, som det ses af nedenstående Tabel 2 og Tabel 3. Tabel 2 viser antal tilmeldinger til erhvervsuddannelserne. Den viser både det samlede antal til de forskellige typer erhvervsuddannelser og fordelingen på to- og tre-dages besøg. Erhvervsuddannelserne tegner sig samlet for 40 % af alle besøg, hvilket er en større andel end den andel, der i øjeblikket vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Det er samme andel som sidste år. Der er en lille overvægt af tre-dagesbesøg på de tekniske eud (incl. Jordbrug og Teko), mens der er en overvægt af to-dagesbesøg på både sosu og merkantil eud (hg). 8

9 Tabel 2. Antal Intro-besøg på EUD Erhvervsuddannelserne 2-dagesbesøg 3-dagesbesøg I alt EUD Aarhus tekniske Skole, Jordbrugets Udd. Center og Teko Århus SOSU Århus Merkantil EUD (HG) Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i alt 3067 Tal opgjort pr Tabel 3 viser antal tilmeldinger til de gymnasiale uddannelser. Den viser både det samlede antal til de forskellige typer gymnasiale uddannelser og fordelingen på to- og tre-dages besøg. De gymnasiale uddannelser tegner sig samlet for ca. 60 % af alle besøg, hvilket er under den andel, der i øjeblikket vælger en gymnasial uddannelse efter 9. og 10. klasse. Det er samme andel som sidste år. STX adskiller sig fra de andre uddannelser ved at have en markant større andel af tre-dagesbesøg (61 %) end to-dages. Toårigt HF adskiller sig ved at have en markant højere andel af to-dagesbesøg (92 %) end de andre uddannelser. HHX med 58 % og HTX med 54 % har ligeledes flest todagesbesøg, men ikke så markant forskel. Om disse forskelle er udtryk for bestemte tendenser eller prioriteringer, kan vi ikke konkludere på baggrund af tallene alene. Det kan skyldes tilfældigheder, plads på holdene eller det faktum, at der kun er de to obligatoriske muligheder enten to-dagesbesøg eller tre-dagesbesøg. Tallene ligner meget tallene fra sidste år. Tabel 3. Antal Intro-besøg på de Gymnasiale uddannelser 2-dagesbesøg 3-dagesbesøg I alt HF i alt HHX i alt HTX i alt STX i alt Gymnasiale uddannelser i alt 4602 Tal opgjort pr Som det ses af Tabel 4, så modtager Aarhus ikke kun elever udefra, vi sender også et antal elever på introkurser i nabokommunerne. I år ser det ud til at vi sender 158 elever på introkursus i Odder (STX), Skanderborg (STX) og Syddjurs kommuner (Dyr, planter, natur). Tabel 4. Antal elever fra UU Aarhus-Samsø på intro i andre UU-områder Uddannelse 2-dagesbesøg 3-dagesbesøg I alt STX Odder Gymnasium fra Aarhus STX Skanderborg Gymnasium fra Aarhus Kalø Økologiske Landbrugsskole fra Aarhus 5 I alt 158 Tal opgjort pr Eleverne i 8. klasse evaluerer introkurserne efter forløbet. Denne evaluering foregår elektronisk på UU Aarhus- Samsøs hjemmeside og vil være tilendebragt efter uge 19. Koordinering og administration af de mange intro-besøg er således en stor udfordring, som kræver et godt og udstrakt samarbejde at få alt til at falde på plads, da der skal tages hensyn både til elevernes ønsker, skolernes ønsker om ugeplacering og ungdomsuddannelsernes kapacitet og ønsker om en fornuftig fordeling af kurserne i forhold til deres egne forløb og elever. UU Aarhus-Samsø har til opgave at administrere og koordinere tilmeldinger og introkurser, og vi takker for den store velvilje og imødekommenhed, vi altid møder hos samarbejdsparterne, når de uundgåelige problemer skal løses store som små. 9

10 Kort og godt om Brobygning i 9. klasse og Ny Brobygning for specialklasser Af brobygningskoordinator Ruth Jensen 9. klasse brobygning Elever i 9. klasse har haft mulighed for at deltage i et brobygningsbesøg af en uges varighed på ungdomsuddannelserne i efteråret 2010 som led i deres orientering om uddannelse og erhverv. Brobygning i 9. klasse er frivillig og målrettet elever, som er uafklarede med hensyn til hvilken uddannelse, de skal vælge efter 9. klasse. Eleverne vælger som udgangspunkt selv hvilken ungdomsuddannelse, de vil besøge. Ønskerne opfyldes i det omfang, der er plads på ungdomsuddannelserne på de ønskede hold. Hvis ikke der er plads, placeres eleven enten på den ønskede uddannelse i en anden uge eller må vælge en anden uddannelse. Skolerne må derfor regne med, at nogle elever ikke kan komme af sted i den primære uge, hvis de skal have opfyldt deres uddannelsesønske. Herunder vises et par tabeller med hovedtal over, hvordan tilmeldingerne fordelte sig på uddannelser og uger. Tabellerne kommenteres kort. Tabel 1 viser hvor mange elever, der deltog i brobygning i 9. klasse, ikke alene fra vores eget område, men også fra vores nabokommuner, hvor vi har et godt og omfattende samarbejde med UU-centrene. Tabel kl. Antal besøg og antal elever fra Aarhus og omegn 9. klasse antal tilmeldte Antal i alt Antal UU Aarhus Antal Andre UU % af Aarhus årgangen Uddannelse Fra Aarhus til andre UU i alt I alt brobygning 9. klasse i Aarhus Andel af 9. kl. bro i Aarhus fra Aarhus i % 86% 24% Andel af 9. kl. bro i Aarhus fra andre kommuner i % 14% Antal elever i 9. klasse i Aarhus i alt % Ungdomsuddannelserne i UU Aarhus-Samsøs område modtog i alt 810 elever i brobygning fra 9. klasse. De var ude på det samme antal besøg 810. Der er 698 elever tilmeldt brobygning fra 9. klasse i Aarhus Kommune, hvilket betyder, at vore egne elever udgør 86 % af samtlige deltagende elever, mens vi modtager 112 elever svarende til 14 % fra andre kommuner. Der var 2956 elever i 9. klasse i Aarhus Kommune pr. 5. september Af dem deltog 698 i brobygning i 9. klasse, svarende til 24 % af årgangen. Vi sender kun 11 elever i alt i brobygning i andre kommuner i 9. klasse, svarende til 1,5 % af de elever fra Aarhus, der deltager i 9. klasse brobygning. Elevernes tilmeldinger til besøg på ungdomsuddannelserne fordeler sig, som det fremgår af nedenstående Tabel 2. Som det ses, er der flest tilmeldinger til de gymnasiale uddannelser (58 %) og en del færre til erhvervsuddannelserne (42 %). Dette kan hænge sammen med, at der er en højere overgangsfrekvens fra 9. klasse til de gymnasiale uddannelser end til erhvervsuddannelserne, hvorfor flere af eleverne i 9. klasse har behov for at blive afklaret omkring deres gymnasiale valg. 10

11 Tabel 2. Antal tilmeldinger fordelt på uddannelsesområder 9. klasse antal tilmeldte fordelt på uddannelsesområder og på uu-områder Uddannelse Antal i alt Antal fra UU Aarhus Antal fra Andre UU STX, Aarhus i alt HF HHX i alt HTX i alt Gymnasiale uddannelser i alt Tekn. EUD incl. TEKO,i alt Dyr, Planter Sundhed, pæd. i alt Merk EUD i alt Erhvervsuddannelser i alt I dette skoleår har der været et stort antal ændringer af brobygningsønsker i 9. klasse, flytninger og afmeldinger efter sommerferien, dvs. lang tid efter deadline for tilmelding, som lå inden sommerferien. Vi tager konsekvensen af dette og prøver fra næste skoleår at flytte 9. klasse brobygningen til uge 43 og 44, så eleverne kan vente med at blive tilmeldt, til de går i 9. klasse, da vi skønner at de mange ændringer hænger sammen med den meget tidlige tilmeldingsfrist, som lå i slutningen af 8. klasse. Forsøg med Ny Brobygning for elever i specialklasser i skoleåret I sommeren 2010 blev det besluttet at udbyde nogle brobygningshold i skoleåret specielt for elever fra specialklasser. Disse hold udbydes på erhvervsuddannelserne i Aarhus i uger, som ikke har lovbefalet brobygning eller introduktionskurser. Der blev efter vurdering af interesse og efter ønske fra specialvejlederne udbudt følgende 16 forløb: Uddannelse Uge Interesse og oprettelse Bil, fly og andre transportmidler 3, 19 3 fyldte hold Bygge og anlæg 49, 50, 19 1 oprettes i uge 19 og 2 aflyste Krop og stil 50, 6 2 hold gennemført Mad til mennesker 1, 2, 3, 4 4 hold gennemført (2 små og 2 store) Produktion og udvikling 50 1 fuldt hold gennemført Bygnings- og brugerservice 19 1 hold gennemføres. Stor interesse i forhold til kapacitet Dyr, planter, natur 49 2 store hold gennemført Social- og sundhedsuddannelser 49, 6 1 lille hold gennemført. Ikke så stor interesse Der er aftalt meget faste rammer for deltagelse på disse hold, da alle elever skal have lærer med fra egen skole, som hjælper med det pædagogiske og sociale på forløbet, så eleverne kan fungere og få et godt udbytte af oplevelsen. Ungdomsuddannelserne får ligeledes en beskrivelse af eleverne, så de er forberedt på, hvilke typer vanskeligheder eleverne på holdet har. De foreløbige tilbagemeldinger hat været meget positive, både fra ungdomsuddannelserne og fra de deltagende lærere og elever. Forsøget ventes at blive gentaget i næste skoleår i ugerne 50, 51, 2-6 og UU Aarhus-Samsø, som har til opgave at koordinere tilmeldingerne og brobygningskurserne, takker endnu engang for samarbejdet omkring både de etablerede og de nye brobygningsinitiativer. Uden det tætte og imødekommende samarbejde kunne den store opgave omkring brobygning og introduktionskurser med ca besøg på ungdomsuddannelserne i Aarhus i løbet af et skoleår ikke løses på samme smidige og konstruktive måde. 11

12 Kort og godt om Brobygning i 10. klasse Af brobygningskoordinator Ruth Jensen Alle elever i 10. klasse har deltaget i to brobygningsbesøg på ungdomsuddannelserne i efteråret 2010 som led i deres orientering om uddannelse og erhverv. Brobygning i 10. klasse blev i 2010 ændret fra to hele uger til en uge i alt, stadig med to besøg. Alle elever deltog derfor i et to-dages besøg og et tre-dages besøg, som var placeret i ugerne Alle 10. klasse skoler i Aarhus havde to primære uger, hvor så mange af deres elever som muligt skulle i brobygning. Eleverne vælger som udgangspunkt selv hvilke ungdomsuddannelser, de vil besøge. Ønskerne opfyldes i det omfang, der er plads på ungdomsuddannelserne på de ønskede hold. Hvis ikke der er plads, placeres eleven enten på den ønskede uddannelse i en anden uge eller må vælge en anden uddannelse i de primære uger. Skolerne må derfor regne med, at et mindre antal elever ikke kan komme af sted i de primære uger, hvis de skal have opfyldt deres uddannelsesønsker. I det følgende ser vi tilbage på kurserne og viser nogle tabeller med hovedtal over, hvordan tilmeldingerne fordelte sig på uddannelser og uger. Tabellerne kommenteres kort. Tabel 1 viser hvor mange elever, der deltog i brobygning i 10. klasse, ikke alene fra vores eget område, men også fra vores nabokommuner, hvor vi har et godt og omfattende samarbejde med deres UU-centre. Vi modtog i alt 1804 elever i brobygning i 10. klasse på ungdomsuddannelserne i UU Aarhus-Samsøs område. De var ude på tilsammen 3607 besøg. Da der er 1128 elever tilmeldt brobygning fra 10. klasse i Aarhus Kommune, betyder det, at vore egne elever udgør 63 % af samtlige deltagende elever, mens vi modtager 676 elever svarende til 37 % fra andre kommuner. Der er en svag stigning af egne elever fra året før, hvor tallene var henholdsvis 60 % og 40 %. Tabel kl. Antal besøg og antal elever fra Aarhus og omegn I alt antal brobygningsbesøg på ungdomsuddannelser i Aarhus 3607 Antal elever på Brobygning i 10. kl. (de har 2 besøg hver) 1804 Antal 10. kl. elever i Aarhus Kommune tilmeldt brobygning 1128 Andel af Aarhus elever af samlet antal % Andel af elever udefra af samlet antal % Tal opgjort pr Elevernes tilmeldinger til besøg på ungdomsuddannelserne fordeler sig, som det ses af nedenstående Tabel 2 og Tabel 3. Som det ses, er der flest tilmeldinger til erhvervsuddannelserne og lidt færre til de gymnasiale uddannelser. Tabel 2 viser antal tilmeldinger til erhvervsuddannelserne. Den viser det samlede antal besøg på de forskellige typer erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelserne tegner sig samlet for ca. 54 % af alle besøg. Det er en lille fremgang i forhold til sidste år. Der er fremgang på de tekniske erhvervsuddannelser, men en ret stor tilbagegang på de merkantile erhvervsuddannelser Tabel 2. Antal 10. kl. brobygningsbesøg på EUD Erhvervsuddannelserne EUD Aarhus Tech, Jordbrugets Udd. Center og Teko Aarhus 1524 SOSU Aarhus og Klinikassistentuddannelsen 288 Merkantil EUD (HG) Århus Købmandsskole 123 Erhvervsuddannelser i alt 1935 Tal opgjort pr I alt

13 Tabel 3 viser antal tilmeldinger til de gymnasiale uddannelser. Den viser det samlede antal til de forskellige typer gymnasiale uddannelser. De gymnasiale uddannelser tegner sig samlet for ca. 46 % af alle besøg. Det er en lille tilbagegang procentvis i forhold til sidste år, selv om det talmæssigt er en fremgang. Stigningen er størst på HF og STX og mindst med næsten status quo på HHX og HTX. Tabel 3. Antal 10. kl. brobygningsbesøg på de Gymnasiale uddannelser I alt HF i alt 325 HHX i alt 477 HTX i alt 354 STX i alt 516 Gymnasiale uddannelser i alt 1672 Tal opgjort pr Som det fremgik af Tabel 1, så modtager Aarhus en stor procentdel af brobygningseleverne udefra, men som det ses af Tabel 4, sender vi kun ganske få elever på 10. klasse brobygning i nabokommunerne. I dette skoleår ser det ud til, at vi kun havde 9 elever på 10. klasse brobygning i Odder og Skanderborg Kommune og ingen Syddjurs Kommune. Tabel 4. Antal elever fra UU Aarhus-Samsø på intro i andre UU-områder Uddannelse I alt STX Odder Gymnasium fra Aarhus 3 STX, HF, HHX, HG Skanderborg fra Aarhus 6 I alt 9 Tal opgjort pr Det er en stor udfordring at få alt til at falde på plads til alles tilfredshed. Det kræver et godt samarbejde mellem alle de involverede, da der skal tages hensyn både til elevernes ønsker, skolernes ønsker om uger og ungdomsuddannelsernes kapacitet og ønsker om en fornuftig fordeling af kurserne i forhold til deres egne forløb og elever. Det viser sig i år, at opgaven med at imødekomme elevernes individuelle ønsker og 10. klasseskolernes ønsker om at få eleverne ud i de to primære uger er lykkedes særdeles godt, idet 98 % af alle besøg ligger i de primære uger, og kun 2 % i sekundære uger. Det er en fremgang fra 97 % i primære uger sidste år. 2 % (=45 elever) var i brobygning i sekundære uger enten efter eget ønske, pga. overbooking på enkelte hold, fordi små hold skulle sammenlægges eller fordi de havde ønsket et tredje brobygningsbesøg. Det må samlet set siges at være et særdeles flot resultat, hvor vejledning og logistik endnu engang er gået op i en højere enhed. Tabel kl. Aarhus-elever: Fordeling på primære og sekundære uger Uger Antal besøg angivet i tal Antal besøg angivet i % Primære uger samlet % Sekundære uger samlet 45 2% I alt % 10. klasse brobygning Der er planer om at ændre ugeplaceringen lidt for 10. klasse brobygning fra skoleåret , så den placeres i ugerne Det sker for at skabe plads til 9. klasse brobygning i ugerne 43-44, så eleverne kan tilmeldes brobygning, efter de er startet på 9. klasse og ikke allerede inden sommerferien i 8. klasse. Introduktionskurserne i 8. klasse vil uændret ligge i ugerne UU Aarhus-Samsø, som har til opgave at koordinere tilmeldingerne og brobygningskurserne, takker for samarbejdet og den store imødekommenhed og velvilje, vi altid møder fra samarbejdsparterne, når små og store problemer skal løses. 13

14 Vi holder stadig Fast Af konsulent Ruth Jensen Kort Status på Hold Fast lige nu.. Hold Fast projektet skal med EU-støtte forebygge frafald fra ungdomsuddannelserne i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og sikre, at afbrud bliver til "omvalg og fortsat uddannelse" og ikke afbrud til ingenting. Fælles konference 29. april 2011 Nogle af Aktiviteterne fra det første år er afsluttet eller er ved at blive afsluttet ude på ungdomsuddannelserne. For at få det bedst mulige udbytte af de indvundne erfaringer fra projekterne, afholdes en fælles konference den 29. april 2011, hvor alle Aktiviteter og partnere får lejlighed til at formidle og dele deres erfaringer med hverandre. Alle partnere deltager med mindst 2 personer i konferencen. Uddannelser, lærere og vejledere får herved et bedre kendskab til hinandens verdener og bliver derved i stand til at hjælpe de unge på en mere erfaringsbaseret måde, hvilket er i tråd med intentionerne i Unge-Pakkerne mht. uddannelsesplaner, uddannelsesparathed og fastholdelse, samt 2015 målene om 95 % af en ungdomsårgang med gennemført ungdomsuddannelse. Vi holder også fast til næste år Projekt HOLD FAST fortsætter i næste skoleår og en del af Aktiviteterne er toårige. Det vil sige, de gentages evt. med justeringer baseret på erfaringerne fra det første år. Der bliver ligeledes plads til ny Aktiviteter, som kan søges inden 1. maj Den lokale styregruppe for Konsortium Østjylland fordeler midlerne i maj måned. Følg stadig med her Hold Fast har en omfattende hjemmeside med mange livlige og spændende Projekt-glimt fra både Region Syd og Region Midt, og hvor alle praktiske oplysninger og dokumenter findes og kan downloades. Link: 14

15 Personalia Afsked Anders Rodenberg Nielsen stoppede efter 37 års virke sin karriere i Aarhus Kommune den 30. november Gennem hele arbejdslivet havde Anders fokus på at hjælpe børn og unge, der havde behov for ekstra omsorg og støtte. Først som specialklasselærer på Brobjergskolen. Senere som specialklasselærer og kurator med udgangspunkt i Katrinebjergskolen og PPR. Siden 2004 har Anders været ansat som specialvejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ved afskedsreceptionen blev Anders hyldet for sin store indsats gennem årene, og kolleger gav eksempler på hans hurtige temperament, høje arbejdstempo og aktive facon. Anders slipper dog ikke arbejdet helt, da han efter pensionering fortsætter med et deltidsjob på Skanderborg - Hørning Produktionsskole. I 2010 har UU haft stor glæde af fire projektansatte medarbejdere: Martin Kaack Andersen, Marie Lassen, Fenja Damgaard og Janne Nørager Hansen. Det har ikke været muligt at forlænge ansættelserne, men projekterne lever videre til gavn for de unge i Aarhus. Stor tak for indsatsen. Helle Nielsen, som varetog STU sagsbehandling, stoppede den 31. december 2010 som barselsvikar. Nye medarbejdere Den 1. marts blev STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) knyttet nærmere til UU, idet koordinator Klaus Bertelsen og sekretær Margrethe Grønbæk Klindt flyttede ind i UU s kontorer. Den 15. marts startede Lene Kehlet og Dorthe Andersen i UU. Lene kommer fra Døgncentret og Dorthe kommer fra Miniinstitutionerne i Aarhus. De skal løse opgaver i projektet Min vej til uddannelse. I perioden 1. januar til udgangen af maj måned er Jonas Pedersen ansat i et AC løntilskudsjob. Maria Holst Holmvard er praktikant i UU frem til den 31. maj. 15

16 Kort nyt Sådan valgte de unge i Aarhus Kommune uddannelse den 15. marts 2011 Opgørelsen omfatter 3374 elever fra 9. klasse og 1595 elever fra 10. klasse Til sammenligning er tallene for valget i 2010 nævnt i parentes Uddannelsesvalg 9. klasse pct. 10. klasse pct. 10. klasse eller anden skoleform 52,59 (50,53) 1,13 (1,30) Tekniske erhvervsuddannelser 2,03 (2,69) 8,52 (9,77) Merkantile erhvervsuddannelser 0,98 (1,49) 5,02 (6,98) Social - og sundhedsuddannelser 0,42 (1,21) 4,83 (4,76) EGU og STU 0,21 (0,28) 1,13 (0,17) STX (inkl. IB) 30,65 (29,14) 45,33 (40,22) HHX 5,55 (5,42) 12,85 (14,29) HTX 2,68 (3,86) 5,39 (6,01) HF 0,03 (0,03) 6,65 (8,45) Andet 4,86 (5,35) 9,15 (8,05) Sum 100,00 100,00 Den samlede rapport over uddannelsesvalget kan ses på I april måned udstilles sydafrikansk kunsthåndværk - Shangaan broderier og billedtæpper fra Limpopo i UU s lokaler. Værkerne på udstillingen er syet af unge Shangaan mødre, der er tilknyttet et anerkendt og socialt understøttende kulturprojekt i Limpopo. Kvinderne får stoffet og garnerne udleveret gratis, hvorefter de vandrer hjem til små fattige landsbyer. Her broderer de, når dagliglivet giver dem mulighed for det, og når arbejdet er færdigt, begiver de sig af sted til systuen på udleveringsstedet. Her vurderes den håndværksmæssige kvalitet, og så udbetales der løn. Ofte de eneste penge kvinderne har mulighed for at tjene. Værkerne sælges ved henvendelse til Louise Margré. Tlf.: Se også Næste UU INFO udkommer juni