I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

Transkript

1 Udskolingen Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med de såkaldte profilmodeller, som er beregninger på, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Resultaterne af de seneste beregninger på profilmodellen viser, at andelen af en årgang i Danmark, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, fortsat stiger. Andelen er steget for både årgang 2009, 2010 og Stigningen fra årgang 2010 til årgang 2011 er mindre end stigningerne for de to øvrige år. 92% af ungdomsårgang 2011 fra Region Syddanmark og Region Sjælland forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, hvilket svarer til landsresultatet. 93 % af de unge fra årgang 2011 fra både Region Midtjylland og Region Nordjylland forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, hvilket er en smule over gennemsnittet. Omvendt er andelen af de unge fra Region Hovedstaden med 91% en smule under landsresultatet 1. Der foreligger ikke tal på kommuneniveau for 2011, så Frederiksberg Kommune indgår i tallene for Region Hovedstaden. 1. Elevernes uddannelsessøgning på de kommunale skoler (Tabel 1) Tendensen i en årrække fortsætter: Færre søger, færre søger erhvervsuddannelser, og flere søger gymnasiet. Den gruppe, der søger andre aktiviteter rummer elever, der tager på highschool i udlandet forud for gymnasial uddannelse, elever, der ønsker at forbedre deres faglige standpunkter på VUC med henblik på efterfølgende gymnasial uddannelse, foruden elever der har brug for at blive mere afklarede via arbejde, produktionsskole m.m. Udskolingstallene i folkeskolen nedenfor, idet specialklasser/-skoler præsenteres under punkt elever i folkeskolen er blevet udskolet, mod 601 i Tabel 0 viser uddannelsessøgningen på den enkelte folkeskole 96% af udskolingseleverne skal i gang med en ungdomsuddannelse, og hovedparten af de resterende 4% skal på produktionsskole eller på voksenuddannelsescentret med henblik på senere at søge optagelse på en ungdomsuddannelse Bemærkninger til uddannelsessøgningen 6,25% af de elever, der søger, søger en erhvervsrettet, dvs en kombination af og et grundforløb på en erhvervsuddannelse. Det vurderes, at elever, der vælger denne type i højere grad end elever, der vælger en almindelig, efterfølgende vil søge optagelse på en erhvervsuddannelse. Tilsvarende kan det antages, at udbuddet af EUX vil medføre en øget søgning til erhvervsuddannelserne. ( EUX er en erhvervsuddannelse, hvor man har dansk, engelsk, matematik og samfundsfag på gymnasialt niveau). 1 UNI C Statistik&Analyse, 3. december

2 2. Elever i specialklasser og på specialskoler (Tabel 2) 44 elever er blevet udskolet på de kommunale specialklasser og skoler, og 82% skal i gang med en ungdomsuddannelse (, erhvervsuddannelse, EGU, STU, gymnasial uddannelse). De resterende skal i arbejde, på produktionsskole på AVU på Voksenuddannelsescenter m.m. UU-Frederiksberg har høj prioritering af vejledningen inden for specialområdet. Især vejledningsopgaven i specialklasserne i 8. på Tre Falke Skolen er omfattende. Langt de fleste af eleverne har generelle indlæringsvanskeligheder, kombineret med social- eller personemotionelle vanskeligheder samt for nogles vedkommende en diagnose (ADHD, Autisme, Asperger m.fl.). De udfordringer, der nævnes nedenfor under punkt 3, med hensyn til elever med et særligt vejledningsbehov er i vid udstrækning parallelle med udfordringerne på specialområdet. 3. vejledningsbehov i de kommunale skoler (Tabel 6) En særlig vejledningsindsats skal iværksættes på baggrund af en vurdering af den unges forhold og forudsætninger, herunder psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser, utilstrækkelige skolekundskaber, uregelmæssigt fremmøde, misbrug af rusmidler, isolation eller anden adfærd, der udspringer af faglige, personlige og/eller sociale forhold. De frederiksbergske elever med et særligt vejledningsbehov fremstår typisk med en række af personlige/helbredsmæssige udfordringer. Oplevelsen af svigt i opvæksten påvirker elevens selvopfattelse og evne til at gå i positiv relation med andre. Eleven har ofte et øget fravær og vanskeligheder med at følge med i skolen. Ca. 13% af eleverne med et særligt vejledningsbehov har en diagnose (psykisk skrøbelighed, Asperger, Tourette, ADD, epilepsi, rygmarvsbrok, hjernesvulst, fysisk handicap og dysleksi). Andelen af elever med et særligt vejledningsbehov har fundet sit leje på ca. 20% af en årgang, ligeligt fordelt på drenge og piger. Der er væsentlige forskelle skolerne imellem. Skolen på Duevej, Skolen på La Cours Vej, Skolen ved Søerne samt Ny Hollænderskolen har nogenlunde stabile tal. Udfordringerne er øget på Skolen på Bülowsvej, ikke mindst som følge af de sent ankomne elever. Søndermarkskolen, Skolen på Nyelandsvej og Lindevangskolen har langt færre med et særligt vejledningsbehov sammenlignet med sidste år. Fx har man på Lindevangskolen støttet en gruppe nørdede drenge, som således fandt sammen og endte med at søge HTX (teknisk gymnasium). Især Tre Falke Skolen skiller sig ud med en voldsom stigning i antallet af elever med et særligt vejledningsbehov. Der har fx været en stor gruppe danske piger i med personlige/psykiske problemer, hvilket er gået ud over deres fremmøde og faglighed. UU kan ikke udelukke en vis smitteeffekt, hvad angår elevadfærd. 4. Uddannelsesparathed i de kommunale skoler (Tabel 8) Afgangseleverne skal vurderes på deres uddannelsesparathed ud fra deres faglige, personlige og sociale forudsætninger. Uddannelsesparathed knytter an til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Målet er at have så få ikke-uddannelsesparate elever som muligt i forbindelse med udskolingen. 2

3 Antallet af elever, der fastholder at søge en gymnasial uddannelse på trods af manglende uddannelsesparathed, er dalet år for år. Dette gælder især andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Der er dog fortsat en del elever, der fastholder en gymnasial ansøgning, selv om de er vurderet ikke-uddannelsesparate. 14% af de elever, der har søgt optagelse i gymnasiet i år, blev vurderet ikke-uddannelsesparate (mod 9% i 2012). Afprøvningen af uddannelsesparatheden på gymnasierne betød, at 87% ikke blev optaget. Udfordringer i forhold til unge, der gerne vil i gymnasiet UU-vejlederne har stort fokus på at vejlede om erhvervsuddannelserne og de mange karriere- og videreuddannelsesmuligheder, som er kommet til igennem de seneste år. Dette har dog ikke øget søgningen til erhvervsuddannelserne. Som nævnt tidligere vil den erhvervsrettede og EUX sandsynligvis bidrage til en øget søgning. Begge tilbud skal dog have tid til at virke, dvs blive (aner)kendt hos både eleverne og deres forældre. 3

4 Statistik om udskolingen 2013 Tabel 0: Elevernes uddannelsessøgning på den enkelte folkeskole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Andet Erhverv Gymnasial 10% 0% 4

5 Tabel 1: Elevernes uddannelsessøgning folkeskolen Udskolingstal klasse I alt r e r e Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler komb. m. grundforløb EUD Specialskoler for børn I alt Erhvervsuddannelserne Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse EGU erhvervsgrunduddannelse tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov 564 I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd. Gymnasiale uddannelser HF HHX HTX STX incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet Andre aktiviteter I alt andet Total

6 Tabel 2: Elevernes uddannelsessøgning kommunale specialskoler Udskolingstal klasse I alt r e r e Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn I alt Erhvervsuddannelserne 0 Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse 0 EGU erhvervsgrunduddannelse tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd Gymnasiale uddannelser 0 HF HHX HTX STX incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet 0 Andre aktiviteter I alt andet Total

7 Tabel 3: Elevernes uddannelsessøgning på private skoler KJS, Fr.Barfod, Jakob, Johannes, Prins Henrik Udskolingstal klasse I alt r e r e Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn I alt Erhvervsuddannelserne Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse EGU erhvervsgrunduddannelse tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov 564 I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd. 0 Gymnasiale uddannelser HF HHX HTX STX incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet Andre aktiviteter I alt andet Total

8 Tabel 4: Elevernes uddannelsessøgning private specialskoler (Sputnik og Vikasku) Udskolingstal klasse I alt r e r e Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn I alt Erhvervsuddannelserne 0 Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse 0 EGU erhvervsgrunduddannelse tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov 564 I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd Gymnasiale uddannelser 0 HF HHX HTX STX incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet 0 Andre aktiviteter I alt andet Total

9 Tabel 5: Elevernes uddannelsessøgning folkeskolen + private grundskoler Udskolingstal klasse I alt r e r e Efterskoler Folkeskoler Friskoler og private grundskoler Husholdnings- og håndarbejdsskoler Kommunale ungdomsskoler Specialskoler for børn I alt Erhvervsuddannelserne Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik I alt erhvervsuddannelser Individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse EGU erhvervsgrunduddannelse tilrettelagt ungdomsuddannelse Lov 564 I alt individuelt tilrettelagt ungdomsudd. Gymnasiale uddannelser HF HHX HTX STX incl. Pre-IB I alt gymnasiale uddannelser Andet Andre aktiviteter I alt andet Total

10 Tabel 6: vejledningsbehov folkeskoler etnicitet Elever i alt Bülowsvej ,5 25,8 Duevej ,4 15,7 La Cours Vej ,1 14,1 Søndermarken ,5 21,2 Ny Hollændervej ,3 8,1 Nyelandsvej ,8 27,7 Lindevang ,8 24,0 Skolen v. Søerne ,5 15,2 TFS 9. kl. (-specialkl) ,8 4,3 TFS r (-10.A) ,0 28,6 I alt ,5 19,5 Tabel 7: vejledningsbehov kommunale specialklasser/-skoler etnicitet Elever i alt Sk. v. Nordens Pl. (9.+10.) % 10. erhvervskl. (10.A) % 9. specialkl % Christianskolen % Ialt % Tabel 8: Elever i folkeskoler: Uddannelsesparathed etnicitet, som UU-vejledere og folkeskoler erklærede ikkeudd.parate Samtlige ansøgere gym. 1/ Erklæret parat af gymnasiet Erklæret ikke-parat af gymnasiet Bülowsvej Duevej La Cours Vej * Søndermarken Ny Hollændervej Nyelandsvej Lindevang Skolen v. Søerne

11 TFS 9. kl TFS 10. kl I alt *Derudover blev 1 dreng vurderet ikke-uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse. Tabel 9: vejledningsbehov private grundskoler etnicitet Elever i alt Johannesskolen, ,0 3,1 Johannesskolen, ,0 7,7 Kaptajn Johnsen ,0 0,0 Frederik Barfoed ,7 9,1 Jakobskolen ,0 25,0 Prins Henriks Skole ,1 4,3 I alt ,9 5,2 Tabel 10: vejledningsbehov på private specialskoler etnicitet Elever i alt Sputnik % 100% Vikasku % 100% Note: Yderligere 4 elever fra Sputnik er uafklarede. Det samme gælder 1 elev fra Vikasku Tabel 11: Elever på private grundskoler: Uddannelsesparathed etnicitet, som UU-vejledere og grundskoler erklærede ikke-udd.parate Samtlige ansøgere gym 1/ Erklæret parat af gymnasiet Erklæret ikkeparat af gymnasiet Johannesskolen, Johannesskolen, Kaptajn Johnsen Frederik Barfoed Jakobskolen Den Franske Skole ?? Ialt Note: Afklaringen vedr. de to elever på Den Franske Skole sker først tæt på sommerferien. 11