INDHOLD. I: INDLEDNING: FAKTA PÅ TV side 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. I: INDLEDNING: FAKTA PÅ TV side 2"

Transkript

1 INDHOLD I: INDLEDNING: FAKTA PÅ TV side 2 II: ANALYSE AF RAPPORTEN D. 26/ OM BANKER 3 Handlingsreferat 3 Anslag 3 Fup eller fakta - kodeforvirring? 4 Signatur 5 Jersild og helterollen 6 Aktantmodellen 7 III: FORTÆLLINGENS MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER 8 TV-SUM dramaturgien 9 Litteratur 11 1

2 I: INDLEDNING: FAKTA PÅ TV Da man i oktober 1951 startede med at lave dansk fjernsyn, havde man et klart pædagogisk- didaktisk sigte. Befolkningen skulle dannes og oplyses. Man sendte finkultur og i et mindre omfang nyheder. Sigtet med nyhederne var bl.a. at borgeren skulle sættes i stand til at deltage i samfundsdebatten. Denne indstilling som vel i en eller anden grad stadig lever, kan man betegne som paternalistisk. I radioloven fra 1992 hedder det bl.a.: Danmarks Radio er en selvstændig offentlig institution, der er forpligtet over for hele befolkningen til at udsende radiofoni- og fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning og kunst. Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Der skal i programudbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed 1. Forudsætningen for at TV kan repræsentere en fælles virkelighed, som kan være grundlag for en demokratisk debat er, at TV rent faktisk kan formidle samfundets problemer. I lang tid brugte man fjernsyn som om TV-kameraet bare var et vindue man så igennem - som når man transmitterede en hel teaterforestilling med kameraet i én indstilling. Sådan er det vel de færreste, der tænker i dag. Danmarks Radios troværdighed og autoritet i nyhedsformidlingen er stadig stor. Man fastholder en opdeling mellem fakta og fiktion. Det vil sige, at kravet til objektivitet og seriøsitet i præsentationen af nyheder stadig er stort. Men nyhedsgenren har udviklet sig med rivende hast. Efterhånden er fakta-programmer begyndt at konkurrere med fiktions- og underholdnings- programmer om seernes opmærksomhed - vel at mærke på fiktionprogrammernes præmisser. Og det har skabt en hybridgenre, en blanding af fakta og fiktion, nemlig faktion. 2 Det er ikke længere nok, at en Ole oplæser med en passende grimasse formidler sagen. Genren refererer stadig til virkeligheden, men man låner fremstillingsformerne fra fiktionen. Det vil groft sagt sige, at man dramatiserer eller genfortæller virkeligheden. Den uudtalte præmis for dette er, at fremstillingsformen ikke indvirker på selve den journalistiske historie. De ekstra effekter er bare med for at gøre det nemmere for seeren at fordøje svære emner. I det følgende analyseres et faktionsprogram med henblik på at kunne diskutere brugen af Fortællingen i faktaformidling. 1 Radiolovens 6 citeret fra Lademanns multimedia leksikon "Danmark, Danmarks radio og tv." 2 For en definition af begrebet se Harms Larsen s. 12ff. 2

3 II: ANALYSE AF "RAPPORTEN" d. 26/ OM BANKER. Handlingsreferat I det følgende vil jeg analysere et faktionsprogram, der blev sendt på DR-TV den 26. marts For at læseren ikke skal koncentrere sig om at finde ud af, hvad programmet handler om, vil jeg indlede med et kort referat. Der bringes i programmet to "afsløringer": Den første drejer sig om bankernes udlånsrenter. I programmet forsøges det at få forskellige banker til at nedsætte renten på "almindelige" danskeres lån. Dette lykkes alene ved en telefonsamtale. Renten blev i fire tilfælde i udsendelsen sat ned med 1-3%. Programmet spørger efterfølgende, hvorfor bankerne ikke automatisk giver kunderne den bedst mulige rente. Bankerne svarer, at de forsøger at tjene penge og tager den rente, markedet kan bære. Programmets tilrettelægger Jens Olaf Jersild afslører også, at bankerne har et vejledende skema de følger, når de skal fastsætte renten. Jo flere af bankens produkter man benytter sig af, desto lavere bliver renten. Den anden afsløring handler om aktiesalg i Den danske Bank. I programmet købes og sælges aktier i Danmarks største bank. Det afsløres, at banken oven i kurtagen tager en højere kurs ved salg og giver en lavere kurs ved køb end fondsbørsen. Det giver banken en ekstra fortjeneste, som kunden ikke gøres opmærksom på. Jersild taler med forskellige eksperter, bl.a. Erik Hoffmeyer, der påpeger, at loven ikke bliver overholdt. Rapporten slutter med helt at handle om Den danske Bank. Til sidst i programmet forsøger Jersild at få en kommentar fra denne bank, som er den eneste af de tre store i Danmark, der ikke har udtalt sig. Dette mislykkes, og programmet slutter med et lidet flatterende billede af Knud Sørensen. En tale han har holdt om god forretningsetik kører over skærmen. I talen fremlægger han tre principper for god bankforretning. De bliver ét for ét modsagt af udtalelser fra programmet. Direktøren for Den danske Bank fremstår som udsendelsens skurk. "Rapporten" starter med et anslag, der består af klip fra selve programmet. Herefter følger programmets signatur, en ca. 20 sek. lang jingle, og så starter det man kunne kalde programmets korpus. I det indledende anslag skal programmet "vise hvad det dur til", det fungerer faktisk som en reklame for selve programmet. Hvis anslaget ikke fænger så zappes der væk, og det spændende i denne sammenhæng er altså, hvad der gøres for at fastholde seeren. Denne udgave af "Rapporten" blev sendt i den gode sendetid kl på DR1 og her er konkurrencen hård fra andre kanaler. Her sendes kvalitets-serier eller film. Det er altså meget ofte fiktions-udsendelser, som "Rapporten" skal konkurrere med. Anslag (Hvert punkt repræsenterer et klip.) A: Jersild kigger direkte på seeren: "Hør om bankernes fiduser og se hvordan pengene kan blive dine." Imens han siger dette, rækker han et seddelbundt op imod seeren. Det er penge, man bare skal række ud efter, ser det ud til. Logo: To symboler mødes på skærmen og danner noget, der ligner et kikkertsigte, som man kender det fra actionfilm. I midten står "Rapporten". Fire-fem hurtige trommeslag. B: En mand med bøger i baggrunden: "Der flyder masser af penge rundt i systemet derude, som forbrugerne ikke ta'r". Logo C: I billedet en lille båndoptager, som afspiller følgende: "Jeg er lidt skuffet over, du ikke fortalte med det samme, jeg kunne få en lavere rente." Billedet skifter til en Unibank-facade, taget med håndholdt kamera, men 3

4 båndoptagelsen fortsætter med en anden stemme: "Næ, det gør jeg aldrig, hvorfor skulle jeg gøre det, det er den købmandsteknik, der er i dag." Dette er egentlig to klip, men lydsiden kæder klippene sammen. Den anden stemme på båndet tilhører en bankrådgiver. Logo D: "En kvinde": "Bare jeg havde vidst det.så havde jeg måske haft en bedre økonomi i dag." Logo E: "En mand": "Jeg synes, det er lusket. Jeg synes, det er noget svineri." Dette anslag varer i alt kun 32 sekunder. Klipningen er meget hurtig. Seeren får nogle brudstykker fra selve programmet og udfordres til at gætte på, hvad det egentlig drejer sig om. Husker seeren Jersilds allerførste direkte henvendelse, er det formentlig nok til at vække nysgerrigheden, og det er selvfølgelig målet. Anslaget udfordrer seerens narrative kompetence. Det er brudstykker fra en fortælling, som nu vil følge. Kan seeren stykke dem sammen og gætte, hvad det drejer sig om? Hvis bare han/hun anstiller en hypotese, så er sandsynligheden for, at vedkommende bliver hængende, for at få den af- eller bekræftet ret stor. Jersild udnytter her, hvad Peter Brooks kalder vores narrative begær. Det er et kollektiv behov hos seere for fortællinger, der er så indgroet, at man næsten kan tale om et kognitivt redskab. 3 Dette narrative begær skal altså få seeren til at hænge på for at få den endelige fortælling. "Fup" eller fakta - Kodeforvirring? Allerede med dette anslag er vi ret fjernt fra den klassiske nyheds- og faktaformidling. Jersild formidler ikke først sin hovedpointe til seeren. I stedet opfordrer han til, at man skal "se hvordan pengene kan blive dine". I en traditionel faktaudsendelse, som f.eks. tv-avisen, ville historiens pointe blive præsenteret først: "Mange kunder er ikke klar over, at man kan forhandle om renten med sin bank" eller noget lignende. Herefter ville historien blive underbygget af interviews og blive stadigt mere uddybet, indtil den ville blive afrundet af studieværten. Denne teknik er direkte overtaget fra den trykte presse. Når aviserne præsenterer deres artikler, er de forsynet med en overskrift, der i ultrakort form refererer artiklens indhold. Herefter følger selve artiklen, der uddyber og går mere og mere i detaljen med historien. Men artiklens hovedpointe er som oftest givet i overskriften. Denne model bruger Tv-Avisen stadig; studieværten starter med overskriften, og herefter følger historien. 4 Men dette program bruger altså ikke nyhedstrekanten som skabelon. Den overordnede forskel til "Rapportens" behandling af sagen er, at der tilbageholdes viden for seeren; altså bruges suspense-teknik. Dette er et klart fiktions- træk. Jersild introducerer et spændingsmoment: En afsløring vil følge. De forskellige personer, man senere møder i anslaget, præsenteres ikke. Seeren antages at vide, hvem Jersild er. Et kendt ansigt fra fakta-afdelingen (A). Men den næste replik kommer fra en person (B), der ikke introduceres. Fra traditionel faktaformidling ved seeren, at en udtalelse fra en mand med bøger i baggrunden som regel er en ekspertudtalelse. Men her tilbageholder Jersild mandens identitet. På samme måde med kvinden (D) som ikke "vidste det" og til sidst med manden, (E) som synes, det er noget lusk og svineri. Det er et brud med fakta-genren. Det er meget 3 Peter Brooks: Reading for the plot. Hans tese går i hovedtræk ud på at det narrative skelet er et nødvendigt kognitivt redskab til at forstå virkeligheden med. Vi opfatter verden i fortællinger. 4 Se Højbjerg s. 55ff. 4

5 vigtigt, at vide nøjagtigt hvem der siger hvad, for at seeren kan danne sig et indtryk af kildens troværdighed. Afsnit C med den lille båndoptagelse insinuerer, at der bliver sagt noget kompromitterende. Herefter kommer et klip med Unibank taget med et håndholdt kamera. Danske bank-virksomheder forbindes med "lusk og svineri". Signatur Efter dette anslag på godt et halvt minut kommer den egentlige start på programmet. Det er udsendelsesrækkens signatur med en kendingsmelodi, der indleder alle "Rapporter". Her bliver seeren præsenteret for en dynamisk Jersild i hurtige klip igen med håndholdt kamera. Først ser man ham på vej ned ad trapperne fra en offentlig bygning, formentlig en retssal. Billederne er let grumsede, og der glider et kikkertsigte over skærmen, der forsøger at indfange ham, mens mærkelige digitaltal tikker i bunden af skærmen. Næste klip: Jersild på vej ind i en elevator, og man ser ham køre opad. Der klippes til et bybillede i bevægelse. Kameraet drejes, fra det der må være et togvindue over på Jersild, der altså pludselig sidder i en togkupé og arbejder med en PC. Så forfølges en bil i Københavns(?) gader, hvorefter man ser ham tale med (afhøre?) en mand med ryggen til. Signaturen afsluttes med logo og trommeslag. Signaturen er en lille mini-fortælling om den dynamiske, modige og arbejdsomme reporter på arbejde. Først herefter starter det egentlige program. Hvis man ikke lige vidste, at Jersild arbejder med seriøs journalistik, kunne man fristes til at tro, at man havde tændt for en krimi. Denne signatur ligger påfaldende tæt op ad forskellige kriminalseriers indledning. Især er ligheden med den aktuelle og populære "New York Blues" temmelig påfaldende og næppe helt tilfældig. Det håndholdte kameras billeder fra storbyjunglen, klipningen og kendingsmusikken med dramatiske dominerende trommer er alt sammen elementer, der indgår i nævnte series intro. Også kompositorisk er der klare paralleller til især de amerikanske tv-seriers dramaturgi. Seeren opdager hurtigt, at det mystiske anslag udgøres af klip fra selve programmet. Disse brudstykker gentages altså senere i programmet, og seeren kan nyde genkendelsens glæde. På tilsvarende måde er tv-serierne de senere år begyndt enten at vise klip fra programmet før signaturen eller at vente med kendingsklippet til et godt stykke inde i programmet. Hvordan kan seeren så alligevel forsvare sin formodning - hvis han har en - om, at dette er et fakta- program, der refererer til virkeligheden? Jo, før programmet blev sendt, blev det sagt, at nu følger et fakta-program om bankerne. På den måde giver DR-speakeren det følgende status som fakta og bakker Jersild op med institutionen DRs autoritet på samme måde, som speakeren i TV-avisen giver ordet videre til en reporter. Jersild signalerer med sin person, der som før nævnt er rimeligt kendt fra faktaafdelingen, at det er et fakta-program. Desuden benyttes i programmet nogle greb som er typiske for fakta-genren. Den allerførste direkte øjenkontakt med seeren er et typisk fakta-træk. Flere af de faktuelle oplysninger og pointer skrives på skærmen, som man ser det i TV-avisen. F.eks vises et skilt med "2 UD AF 3", mens Jersild fortæller, at 2 ud af 3 gør som banken siger uden at stille spørgsmål. Det virker ikke umiddelbart indlysende, at det er netop "2 UD AF 3", der skal understreges. Man kan forhandle om renten, fortsætter Jersild, det ved kunderne bare ikke. "FORHANDLE" fylder samtidig hele skærmbilledet. Det fastholder seeren på, at det er et faktaprogram midt i mylderet af fiktionskoder. Oplæseren i TV-avisen kigger direkte ind i kameraet og henvender sig på denne måde direkte til seeren. I TV-serier ser man sjældent aktørerne kigge direkte ind i kameraet. Det kan altså også karakteriseres som et fakta-træk, når Jersild i starten af sit program henvender sig direkte til seeren. Dette gør han også midt inde i programmet. Under et interview 5

6 med BG-banks direktør, hvor kameraet bare filmer de to, mens de taler sammen, afbryder Jersild pludselig interviewet for at henvende sig direkte til seeren. Det virker totalt overrumplende, fordi man ca. 10 minutter inde i programmet næsten helt har glemt, at det er et fakta-program 5. Jersild og helterollen Signaturen sætter fokus på journalisten Jens Olaf Jersild. Det ligger snublende nært, at opfatte ham som hovedpersonen i programmet. Der trækkes på forestillingen om superhelten, der bekæmper de onde og beskytter de svage i samfundet. Først har anslaget om dette afsnits tema sat ugler i mosen. "Bare jeg havde vidst det", siger en kvinde i nød. Så følger signaturen med helten, der opklarer tingene og om ikke genskaber kosmos så ihvert fald forklarer, hvordan tingene hænger sammen. Jersild optræder i programmet altid i et meget præsentabelt sort jakkesæt, som altså bliver en slags uniform, og han betjener sig af forskellige moderne hjælpemidler, man forbinder med James Bond eller Batman. I programmet afspilles optagelser, der er taget med skjult kamera på en PC. Der arbejdes med en bærbar computer i signaturen. Der afspilles en båndoptagelse af en forvrænget telefonstemme. Der tales i telefon fra et tog. Det er ikke fordi der er noget i vejen med at bruge moderne teknologi, men det virker f.eks. påfaldende, at Jersild absolut skal benytte en trådløs tog-telefon til et interview, og at det absolut skal foregå i fuld fart i et tog. Men det bliver mindre kedeligt at se på. Der alluderes til biograffilm som "Batman" og "Mission impossible". Et andet markant træk, som har med fortællerrollen at gøre, er den måde, som seeren får lov at følge arbejdsprocessen på. Det er et forholdsvis nyt fænomen. Ethvert fakta-program er selvfølgeligt blevet researchet og gennemarbejdet, før det bliver udsendt. Men her bliver selve arbejdet udstillet som en del af udsendelsen, og det er med til at gøre programmet til en detektivhistorie. F.eks. ved at kameraet, som var det Jersilds pegefinger, glider ned over fondsbørsens kurser, til det finder den aktie, som Jersild har handlet med. Eller når kameraet glider ned over det hemmelige skema med rentesatser. Eller når seeren overværer, at det mislykkes for Jersild at få et interview. Her er vi vant til replikken: det er ikke lykkedes os at få en kommentar fra... Her er seeren med på en kigger, så han/hun kan forstå, hvor svært det er at være reporter. Samtidig kan seeren identificere sig med journalisten, ja måske endda ærgre sig sammen med ham over at det ikke lykkes at få en kommentar. Jersild bliver aktiv medspiller i stedet for blot passiv iagttager og reporter. Han både skaber og medvirker selv i sin historie. Det er selvfølgelig med til at hive ham selv helt i front 6. Aktantmodellen Hvis man ser lidt nærmere på, hvordan Jersild fremstiller historien, så kan man med lidt god vilje plotte den ind i aktantmodellen 7. Det er ikke fordi programmet absolut skal presses ned i et skema, men det giver et godt overblik over hvilke forenklinger, der er lavet for at fortælle en god historie. Udsendelserne kommer som før nævnt til at handle om Jersild. Han er vores helt. Hans projekt er at finde frem til sandheden om bankerne (forhåbentlig). Det er dette projekt, der i eventyret ville være at vinde prinsessen. Jersild søger sandheden for seeren. Han kommer 5 Dette er selvfølgelig en indviduel oplevelse, som jeg ikke kan underbygge. Jeg kan kun formode at andre vil føle det på samme måde. 6 jvf. Ebbe Preislers indlæg i Information: Journalisten som dramaturg. Selvom det handler om et andet program, er pointen den samme: Journalistens selviscenesættelse slører billedet. 7 Om aktantmodellen se Brooks kap 1. Den er udviklet af de russiske formalister Propp og Todorov over folkeeventyrs narrative struktur. 6

7 tilsyneladende tættest på at få den ved hjælp af de ekspertudtalelser, han får i løbet af udsendelsen, bl.a. af Erik Hoffmeyer. Hans ord får i hvert fald meget høj status i programmet. Jersilds hjælper er en bankkunde, der friskt forsøger at få sat sin udlånsrente ned for at afsløre den slemme bank. Præcis som i eventyrene belønnes dette gå-påmod, og Jersild får underbygget sin mistanke og kommer et skridt nærmere sandheden. Men han bliver stoppet umiddelbart før det endelige mål. Ikke af Knud Sørensen men af en informantionschef fra Den danske Bank, der ikke har nogen kommentar til de ting, som Jersild har fundet frem til. Det er et karakteristisk dramaturgisk træk, at programmet viser denne samtale. Den siger intet om sagen, nemlig at banken fusker med aktiekurserne, men den er et vigtigt moment i fortællingen om Jersilds kamp for sandheden. Programmet gør Knud Sørensen, der slet ikke har udtalt sig, til den store skurk og dermed heltens modstander. I seerens bevidsthed bliver han også ansvarlig for alle de andre bankers fæle rentepolitik. Aktantmodel: En anden aktant-struktur der kommer til at fremstå er offer-bøddel aksen. Programmet slutter ved meget konsekvent at udpege Knud Sørensen til bøddel. Det refererer tilbage til starten af programmet, hvor en stakkels kvinde i nød ærgrer sig ved at sige Bare jeg havde vidst det. Hun er ofret. III: FORTÆLLINGENS MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Hvis denne bankhistorie var blevet præsenteret på vanlig journalistisk vis, havde den formentlig haft dårlige seertal. Det ville have svært ved at ophidse ret mange. Men Jersilds fortælling følger nogle narrative mønstre, som gør den underholdende. Den virkelige virkelighed er ofte ekstremt kompliceret og vanskelig at forstå - og dermed at formidle. Det er svært at finde objektive billeder, der kan illustrere en historie om bankrenter, - for slet ikke at tale om en teknisk detalje ved aktiehandel. Det er her fortællingen træder ind. De forskellige mere eller mindre abstrakte begreber og mekanismer personificeres, og seeren får derved langt lettere ved at forholde sig til tingene. Ekspertudtalelsen i indledningen om at der flyder en masse penge rundt i systemet derude er et eksempel på en noget uklar illustration af et bestemt forhold. Det er ikke nogen god historie, der er ingen helte og skurke, det er ikke nogens skyld. Der hentydes til de ekstra penge bankerne tjener, fordi kunderne ikke brokker sig. Her kunne Jersild så konkludere, at det var markedskræfternes spil, men i stedet bliver programmets budskab faktisk, at det er Knud Sørensen, der får en masse penge til at flyde rundt i systemet. TV-SUM dramaturgien 8 TV-SUM er en forkortelse for TV Som UdtryksMiddel. Det er en bestemt fortælleteknik, der er blevet undervist i på DR. Det er den, vi har set anvendt i det foregående. Det gådefulde navn dækker over nogle dramaturgiske redskaber, journalisterne skal anvende, når de præsenterer fakta. Det er ikke nye udtryksmidler, der er taget op, men derimod dele fra to genrer, som har udviklet sig over århundreder nemlig skuespillet og den episke fortælling. Den dramatiske fremstilling viser en konflikt. Don t tell it, show it 9 Ligesom i et skuespil er her ikke nogen 8 TV-SUM konceptet bliver gennemgået grundigt i Peter Harms Larsens bog.. 7

8 fortællerinstans, så historien går rent ind hos seeren, der inviteres til at leve med gennem identifikation med en eller flere af personerne. I et faktionsprogram er det typisk et abstrakt sagsforhold som illustreres med en bestemt historie. Derfor fremstår personerne ofte noget stiliserede. Desuden er det de aristoteliske regler, der her følges. Tidens og stedets enhed, en kausal handlingslogik osv. Den episke fortælling har en fortæller. Det betyder, at der er lagt en distance ind til sagsforholdet, der opfordrer mere til seerens refleksion. Fortælleren har friere hænder til at vise forskellige sider af sagsforholdet og er ikke underlagt de samme dramaturgiske vilkår. Fortælleren kan simpelthen eksplicitere sit budskab, så det ikke kan misforstås. TV-SUM har flest elementer fra den dramatiske fremstilling. Det tydeligste træk er den måde, hvorpå virkeligheden presses ned i en eller anden aktant-struktur. Desuden overvejer man, hvordan spændingskurven i programmet skal forløbe med præsentation af problem, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning. 10 Grunden til, at Knud Sørensen bliver hængt ud til sidst, er, at opdagelsen af hans skurkerolle, skal gøre det ud for den store narrative orgasme. Men her brydes efter min opfattelse med kausalitetsprincippet. Knud Sørensen har ikke optrådt før i programmet. Jersild kommenterer handlingen i sit program, så man kunne måske godt kalde ham en fortæller, men som vi har set, medvirker han selv i den, og det er aktantrollen, der dominerer over fortællerrollen. Det betyder, at vi ikke rigtig får den problematiserende, saglige diskussion eller gennemgang af problemet, som Jersild måske har ønsket. Ideen med TV-SUM er at gøre fakta mere spændende og appellere til større grupper med programmer om ellers tunge emner. Det bruger man fortællingen til. Det er fortællingens fascinationskraft, dens identifikationsmuligheder og dens forståelighed, man ønsker at udnytte i en højere sags tjeneste. Her gemmer sig altså en idealistisk men måske også lettere formynderisk opfattelse af journalisternes rolle. Virkeligheden er for svær at forstå for almindelige mennesker, derfor må vi forklare dem det. Desuden ligger faktionsprogrammer også i konkurrence om seere. Disse programmer er ofte dyre at producere, derfor ønsker man selvfølgelig så mange seere som muligt. Her kan journalisten let komme i konflikt mellem ønsket om at fortælle og kravet til objektivitet. Peter Harms Larsen er inde på det i sin bog om TV-SUM:...der kan være en konflikt mellem ønsket om at udnytte den dramaturgiske værktøjskasse og forpligtelsen over for det dokumentariske grundlag. Dramaturgien kræver en klar præmis, dokumentationen fra virkeligheden underbygger måske flere der modsiger hinanden; dramaturgien kræver karakterfunktionerne helt og skurk, den dokumenterede virkelighed udviser måske ikke personer der klart har de træk; dramaturgien kræver koncentration om nogle få personerns handlinger i forhold til den centrale bærende karakter ( den lille ), virkelighedens handlingsforløb og personkonstellationer kan være diffuse og uden oplagte hovedpersoner... dramaturgien kræver et handlingsforløb der kan bygge op mod en klimaks, virkelighedens begivenhedskæde bevæger sig jævnt fremad og vil måske ingen ende tage...og sidst men ikke mindst, det dokumenterede udseende hos virkelighedens personer passer som regel ikke med deres indholdsmæssige karakter: skurken 9 Det er en vending som Jan Foght Mikkelsen bruger. (s.119) 10 Larsen s Jan Foght Mikkelsen kalder det både Hollywooddramaturgi og endnu bedre: Det såkaldte B-filmskoncept! 8

9 ligner en helt og omvendt, og den lille fremtræder måske stærk og fri...det skal helst være en historie med indbyggede dramatiske kvaliteter - den virkelighed man tager udgangspunkt i skal på forhånd have gestaltet sig dramatisk. 11 Den virkelighed man ønsker at genfortælle skal altså helst være dramatisk i forvejen...her ser det ud til at radiolovens krav om saglighed og upartiskhed er trådt lidt i baggrunden. Peter Harms Larsen er selv klar over at fortællingen fortegner billedet. Fortællingen opfattes som en båd, som budskabet puttes ned i, og som modtageren tager budskabet ud af. Men det har vist sig, at fortællingen er let at misforstå. 12 Modtageren formår ofte ikke at slutte fra den konkrete historie til det mere almene forhold. Eller modtageren afkoder fortællingen helt anderledes, end journalisten havde tænkt sig. Derfor opnår journalisterne kun en kortvarig røre i andedammen over problemstillinger, der egentlig fortjener længere tids diskussion og eftertænksomhed. Det gør de, fordi de med deres brug af fortællingen appellerer til følelser og identifikation og den korte hukommelse i stedet for til reflektion og eftertanke hos deres seere. 11 Larsen s Min fremhævning. Peter Harms Larsen bruger betegnelsen den lille om det jeg har kaldt ofret. 12 Se Mikkelsen s. 122ff. 9

10 LITTERATUR Bondebjerg, Ib: Elektroniske fiktioner. TV som fortællende medie København 1993 Brooks, Peter: Reading for the Plot. Design and Intension in Narrative Harvard University 1992 Højbjerg, Lennard: Fortælleteori 1 - Audiovisuel formidling Akademisk Forlag 1996 Larsen, Peter Harms: Faktion som udtryksmiddel Amanda 1995 Mikkelsen, Jan Foght: Fortællingen som faktaformidlingsform Trykt i Sekvens Filmvidenskabelig årbog 1994, s København 1994 Preisler, Ebbe: Journalisten som dramaturg Artikel i Information d. 12. august 1995 Stigel, Jørgen: Følelser som fakta - eller hvad har Dallas med Fak2 ren at gøre? Artikel. Det har ikke været muligt at opspore de bibliografiske data, men artiklen er blevet udleveret i forbindelse med undervisningen. MATERIALE RAPPORTEN sendt d. 26/ kl på DR-TV Lademanns Multimedia Leksikon Lademann

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Overvejelser om hvordan en historie fortælles og i hvilken rækkefølge scenerne falder kaldes også for dramaturgi. Begyndelse, midte og slutning er en

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 27. juni 2013 Sagsnr: 2013-005767 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

4. Berettermodellen:

4. Berettermodellen: 4. Berettermodellen: Buster har i forvejen lavet sin egen Motion Comic: Den Onde Vampyr (D.O.V.), så I kan se hvordan I kan bygge jeres egen Motion Comic op. Ligesom rigtig mange film er D.O.V. bygget

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at svare på spørgsmålet om slutteksten i rulleteksterne på Cirkelinefilmen Cirkeline og verdens mindste superhelt.

Svar: Tak for invitationen til at svare på spørgsmålet om slutteksten i rulleteksterne på Cirkelinefilmen Cirkeline og verdens mindste superhelt. Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd i Folketingets Kulturudvalg den 1. december 2016 om den afsluttende sætning i rulleteksterne til

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 Reklameafbrydelse i Reportagen sendt på TV Danmark A/S Niels Kjølhede har

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Klage over skjult reklame for Facebook i Aftenshowet, vist på DR1

Klage over skjult reklame for Facebook i Aftenshowet, vist på DR1 6. september 2016 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder): Lærerintroduktion 1) Formål med forberedelsen Formålet med de 4 timers forberedelse til workshoppen er at få udviklet et storyboard (elevark 4), som udgangspunkt for udviklingen af elevernes Motion Comic.

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Star Wars Smartboard.notebook. January 22, 2013. 20 og 33 år. Luke Skywalker. Sherlock Holmes. Simba. Bank Aqua forum. jan 6 18:57

Star Wars Smartboard.notebook. January 22, 2013. 20 og 33 år. Luke Skywalker. Sherlock Holmes. Simba. Bank Aqua forum. jan 6 18:57 Luke Skywalker 20 og 33 år Sherlock Holmes Simba 1983 Bank Aqua forum jan 6 18:57 1 Genretræk ved science fiction fortællinger: Foregår ofte i en opdigtet fremtid. Historier der bygger videre på den videnskab

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

25. november 2015. DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

25. november 2015. DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 25. november 2015 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Jan B. Jans Specialkonsulent, cand.jur. jbj@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og Strategi

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

DR Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. København den 12. oktober 2007

DR Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET DR Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for køkkenfirmaet Invita i programmet Hammerslag sendt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Mediefag C Niels-Arne Hansen HTX215 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Apple ipad sendt på DR Update

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Apple ipad sendt på DR Update DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 25. marts 2011 Lill-Jana Vandmose Larsen Specialkonsulent, cand.jur. lvl@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Involveringsstrategier... 5 Målgruppe... 6 Succeskriterier for involvering... 6

Indholdsfortegnelse. Involveringsstrategier... 5 Målgruppe... 6 Succeskriterier for involvering... 6 Indholdsfortegnelse Hvem vil være millionær... 2 Mål med brugerinvolvering... 2 Aktiviteter, funktionaliteter og indhold for involvering... 3 Hvem Vil Være Millionær app... 3 Gribbe... 4 Showtime all the

Læs mere

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier!

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Når journalisten ringer en tjekliste Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Kan jeg udtale mig til medierne? Energinet.dk er en offentlig virksomhed som varetager en række vigtige

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Elev-manual til journalistisk arbejdsform

Elev-manual til journalistisk arbejdsform Elev-manual til journalistisk arbejdsform Når I arbejder som journalister i skolen, skal I igennem fem forskellige faglige område. I skal: Finde en sag Skaffe jer viden Strukturer jeres stof Optage billeder

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Guide til pressekontakt

Guide til pressekontakt Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi RADIO- OG TV-NÆVNET 7. december 2011 Sagsnr: 2010-018591 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen

Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen Start: 17/3 2010 slut: 30/4 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Tidsplan...4 3. Kanylemodel...5 4. Kravspecifikationer...6 4.1. Multimedia film 6-12 år...6 4.2.

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv

Samråd i Folketingets Kulturudvalg om DR s nye public service-kontrakt integration og den kristne kulturarv Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 114 Offentligt TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Dato og klokkeslæt: Sted: Taletid: Forv. antal deltagere: Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 30. september 2005

TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 30. september 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C København den 30. september 2005 Klage over reklameafbrydelser i børneudsendelsen Martin & Ketil sendt på TV 2/Danmark A/S Radio- og tv-nævnet

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Udgiver: Eggersens Forlag Vestermarken 1 5466 Asperup Tlf. 6448 1425 Fax 6448 1925. 5. oplag - år 2000 2. reviderede udgave

Udgiver: Eggersens Forlag Vestermarken 1 5466 Asperup Tlf. 6448 1425 Fax 6448 1925. 5. oplag - år 2000 2. reviderede udgave Udgiver: Eggersens Forlag Vestermarken 1 5466 Asperup Tlf. 6448 1425 Fax 6448 1925 5. oplag - år 2000 2. reviderede udgave Sats og tryk: Mikronik Offset 6971 Spjald Tegninger: Ole Vedby Jørgensen Kerteminde

Læs mere

Hej og tak for sidst.

Hej og tak for sidst. Hej og tak for sidst. Her på de følgende sider får i lige de væsentlige overskrifter fra mit oplæg på Sund By Netværkets temadag om synlighed afholdt den 11. November 2014. Det handlede om, hvordan man

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. oktober 2006 Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark Lise Broe har ved mail af 21. august 2006 indgivet

Læs mere

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag?

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag? Vasily Kandinsky Marie Knudsen: Ja, fordi det han står for, for mig er noget der ligger lidt længere tilbage i tiden. Hvor at hvis man så skal lave noget som er nutidigt nu, i forhold til en reklame og

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq

Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq Handlingsplan for kampagnen om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer Januar 2003 Tulugaq Tusagassiivik Landsstyrets Sekretariat Postboks 1015 3900 Nuuk www.nanoq.gl/tulugaq Indhold 1. Formålet

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C. København den 31. august 2007

DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C. København den 31. august 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET DR Generaldirektøren DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C København den 31. august 2007 Klage over skjult reklame for Post Danmark A/S i programmet OBS sendt på DR1 Formand

Læs mere

DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 23. november 2006

DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 23. november 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 23. november 2006 Klage over skjult reklame i videoen til sangen Vi redder Danmarks ære sendt på DR1 Forbrugerombudsmanden

Læs mere

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely PRESSEMEDDELELSE Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 (Omstilling) jyskebank@jyskebank.dk www.jyskebank.dk Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely DR1 bringer

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR CROSS MEDIA BRUGERINVOLVERING DMJX STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR Gruppe 6 Henrik Jøj Katrine Juel Laura Aagaard Victor Plank Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Alternativ B: Public Service

Alternativ B: Public Service Alternativ B: Public Service Public service er til tider et uklart fænomen. På trods af enigheden om public service-mediernes betydning, er der til tider uenighed om den præcise definition af begrebet.

Læs mere

Åh nej, ikke en journalist!

Åh nej, ikke en journalist! Åh nej, ikke en journalist! Indledning 7 gode råd Til pressehåndtering Vi arbejder i alle dele af Vejdirektoratet med sager, der har stor betydning for borgernes dagligdag. Derfor kan vi alle blive mødt

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere