INDHOLD. I: INDLEDNING: FAKTA PÅ TV side 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. I: INDLEDNING: FAKTA PÅ TV side 2"

Transkript

1 INDHOLD I: INDLEDNING: FAKTA PÅ TV side 2 II: ANALYSE AF RAPPORTEN D. 26/ OM BANKER 3 Handlingsreferat 3 Anslag 3 Fup eller fakta - kodeforvirring? 4 Signatur 5 Jersild og helterollen 6 Aktantmodellen 7 III: FORTÆLLINGENS MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER 8 TV-SUM dramaturgien 9 Litteratur 11 1

2 I: INDLEDNING: FAKTA PÅ TV Da man i oktober 1951 startede med at lave dansk fjernsyn, havde man et klart pædagogisk- didaktisk sigte. Befolkningen skulle dannes og oplyses. Man sendte finkultur og i et mindre omfang nyheder. Sigtet med nyhederne var bl.a. at borgeren skulle sættes i stand til at deltage i samfundsdebatten. Denne indstilling som vel i en eller anden grad stadig lever, kan man betegne som paternalistisk. I radioloven fra 1992 hedder det bl.a.: Danmarks Radio er en selvstændig offentlig institution, der er forpligtet over for hele befolkningen til at udsende radiofoni- og fjernsynsprogrammer omfattende nyhedsformidling, oplysning, underholdning og kunst. Der skal ved programlægningen lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Der skal i programudbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed 1. Forudsætningen for at TV kan repræsentere en fælles virkelighed, som kan være grundlag for en demokratisk debat er, at TV rent faktisk kan formidle samfundets problemer. I lang tid brugte man fjernsyn som om TV-kameraet bare var et vindue man så igennem - som når man transmitterede en hel teaterforestilling med kameraet i én indstilling. Sådan er det vel de færreste, der tænker i dag. Danmarks Radios troværdighed og autoritet i nyhedsformidlingen er stadig stor. Man fastholder en opdeling mellem fakta og fiktion. Det vil sige, at kravet til objektivitet og seriøsitet i præsentationen af nyheder stadig er stort. Men nyhedsgenren har udviklet sig med rivende hast. Efterhånden er fakta-programmer begyndt at konkurrere med fiktions- og underholdnings- programmer om seernes opmærksomhed - vel at mærke på fiktionprogrammernes præmisser. Og det har skabt en hybridgenre, en blanding af fakta og fiktion, nemlig faktion. 2 Det er ikke længere nok, at en Ole oplæser med en passende grimasse formidler sagen. Genren refererer stadig til virkeligheden, men man låner fremstillingsformerne fra fiktionen. Det vil groft sagt sige, at man dramatiserer eller genfortæller virkeligheden. Den uudtalte præmis for dette er, at fremstillingsformen ikke indvirker på selve den journalistiske historie. De ekstra effekter er bare med for at gøre det nemmere for seeren at fordøje svære emner. I det følgende analyseres et faktionsprogram med henblik på at kunne diskutere brugen af Fortællingen i faktaformidling. 1 Radiolovens 6 citeret fra Lademanns multimedia leksikon "Danmark, Danmarks radio og tv." 2 For en definition af begrebet se Harms Larsen s. 12ff. 2

3 II: ANALYSE AF "RAPPORTEN" d. 26/ OM BANKER. Handlingsreferat I det følgende vil jeg analysere et faktionsprogram, der blev sendt på DR-TV den 26. marts For at læseren ikke skal koncentrere sig om at finde ud af, hvad programmet handler om, vil jeg indlede med et kort referat. Der bringes i programmet to "afsløringer": Den første drejer sig om bankernes udlånsrenter. I programmet forsøges det at få forskellige banker til at nedsætte renten på "almindelige" danskeres lån. Dette lykkes alene ved en telefonsamtale. Renten blev i fire tilfælde i udsendelsen sat ned med 1-3%. Programmet spørger efterfølgende, hvorfor bankerne ikke automatisk giver kunderne den bedst mulige rente. Bankerne svarer, at de forsøger at tjene penge og tager den rente, markedet kan bære. Programmets tilrettelægger Jens Olaf Jersild afslører også, at bankerne har et vejledende skema de følger, når de skal fastsætte renten. Jo flere af bankens produkter man benytter sig af, desto lavere bliver renten. Den anden afsløring handler om aktiesalg i Den danske Bank. I programmet købes og sælges aktier i Danmarks største bank. Det afsløres, at banken oven i kurtagen tager en højere kurs ved salg og giver en lavere kurs ved køb end fondsbørsen. Det giver banken en ekstra fortjeneste, som kunden ikke gøres opmærksom på. Jersild taler med forskellige eksperter, bl.a. Erik Hoffmeyer, der påpeger, at loven ikke bliver overholdt. Rapporten slutter med helt at handle om Den danske Bank. Til sidst i programmet forsøger Jersild at få en kommentar fra denne bank, som er den eneste af de tre store i Danmark, der ikke har udtalt sig. Dette mislykkes, og programmet slutter med et lidet flatterende billede af Knud Sørensen. En tale han har holdt om god forretningsetik kører over skærmen. I talen fremlægger han tre principper for god bankforretning. De bliver ét for ét modsagt af udtalelser fra programmet. Direktøren for Den danske Bank fremstår som udsendelsens skurk. "Rapporten" starter med et anslag, der består af klip fra selve programmet. Herefter følger programmets signatur, en ca. 20 sek. lang jingle, og så starter det man kunne kalde programmets korpus. I det indledende anslag skal programmet "vise hvad det dur til", det fungerer faktisk som en reklame for selve programmet. Hvis anslaget ikke fænger så zappes der væk, og det spændende i denne sammenhæng er altså, hvad der gøres for at fastholde seeren. Denne udgave af "Rapporten" blev sendt i den gode sendetid kl på DR1 og her er konkurrencen hård fra andre kanaler. Her sendes kvalitets-serier eller film. Det er altså meget ofte fiktions-udsendelser, som "Rapporten" skal konkurrere med. Anslag (Hvert punkt repræsenterer et klip.) A: Jersild kigger direkte på seeren: "Hør om bankernes fiduser og se hvordan pengene kan blive dine." Imens han siger dette, rækker han et seddelbundt op imod seeren. Det er penge, man bare skal række ud efter, ser det ud til. Logo: To symboler mødes på skærmen og danner noget, der ligner et kikkertsigte, som man kender det fra actionfilm. I midten står "Rapporten". Fire-fem hurtige trommeslag. B: En mand med bøger i baggrunden: "Der flyder masser af penge rundt i systemet derude, som forbrugerne ikke ta'r". Logo C: I billedet en lille båndoptager, som afspiller følgende: "Jeg er lidt skuffet over, du ikke fortalte med det samme, jeg kunne få en lavere rente." Billedet skifter til en Unibank-facade, taget med håndholdt kamera, men 3

4 båndoptagelsen fortsætter med en anden stemme: "Næ, det gør jeg aldrig, hvorfor skulle jeg gøre det, det er den købmandsteknik, der er i dag." Dette er egentlig to klip, men lydsiden kæder klippene sammen. Den anden stemme på båndet tilhører en bankrådgiver. Logo D: "En kvinde": "Bare jeg havde vidst det.så havde jeg måske haft en bedre økonomi i dag." Logo E: "En mand": "Jeg synes, det er lusket. Jeg synes, det er noget svineri." Dette anslag varer i alt kun 32 sekunder. Klipningen er meget hurtig. Seeren får nogle brudstykker fra selve programmet og udfordres til at gætte på, hvad det egentlig drejer sig om. Husker seeren Jersilds allerførste direkte henvendelse, er det formentlig nok til at vække nysgerrigheden, og det er selvfølgelig målet. Anslaget udfordrer seerens narrative kompetence. Det er brudstykker fra en fortælling, som nu vil følge. Kan seeren stykke dem sammen og gætte, hvad det drejer sig om? Hvis bare han/hun anstiller en hypotese, så er sandsynligheden for, at vedkommende bliver hængende, for at få den af- eller bekræftet ret stor. Jersild udnytter her, hvad Peter Brooks kalder vores narrative begær. Det er et kollektiv behov hos seere for fortællinger, der er så indgroet, at man næsten kan tale om et kognitivt redskab. 3 Dette narrative begær skal altså få seeren til at hænge på for at få den endelige fortælling. "Fup" eller fakta - Kodeforvirring? Allerede med dette anslag er vi ret fjernt fra den klassiske nyheds- og faktaformidling. Jersild formidler ikke først sin hovedpointe til seeren. I stedet opfordrer han til, at man skal "se hvordan pengene kan blive dine". I en traditionel faktaudsendelse, som f.eks. tv-avisen, ville historiens pointe blive præsenteret først: "Mange kunder er ikke klar over, at man kan forhandle om renten med sin bank" eller noget lignende. Herefter ville historien blive underbygget af interviews og blive stadigt mere uddybet, indtil den ville blive afrundet af studieværten. Denne teknik er direkte overtaget fra den trykte presse. Når aviserne præsenterer deres artikler, er de forsynet med en overskrift, der i ultrakort form refererer artiklens indhold. Herefter følger selve artiklen, der uddyber og går mere og mere i detaljen med historien. Men artiklens hovedpointe er som oftest givet i overskriften. Denne model bruger Tv-Avisen stadig; studieværten starter med overskriften, og herefter følger historien. 4 Men dette program bruger altså ikke nyhedstrekanten som skabelon. Den overordnede forskel til "Rapportens" behandling af sagen er, at der tilbageholdes viden for seeren; altså bruges suspense-teknik. Dette er et klart fiktions- træk. Jersild introducerer et spændingsmoment: En afsløring vil følge. De forskellige personer, man senere møder i anslaget, præsenteres ikke. Seeren antages at vide, hvem Jersild er. Et kendt ansigt fra fakta-afdelingen (A). Men den næste replik kommer fra en person (B), der ikke introduceres. Fra traditionel faktaformidling ved seeren, at en udtalelse fra en mand med bøger i baggrunden som regel er en ekspertudtalelse. Men her tilbageholder Jersild mandens identitet. På samme måde med kvinden (D) som ikke "vidste det" og til sidst med manden, (E) som synes, det er noget lusk og svineri. Det er et brud med fakta-genren. Det er meget 3 Peter Brooks: Reading for the plot. Hans tese går i hovedtræk ud på at det narrative skelet er et nødvendigt kognitivt redskab til at forstå virkeligheden med. Vi opfatter verden i fortællinger. 4 Se Højbjerg s. 55ff. 4

5 vigtigt, at vide nøjagtigt hvem der siger hvad, for at seeren kan danne sig et indtryk af kildens troværdighed. Afsnit C med den lille båndoptagelse insinuerer, at der bliver sagt noget kompromitterende. Herefter kommer et klip med Unibank taget med et håndholdt kamera. Danske bank-virksomheder forbindes med "lusk og svineri". Signatur Efter dette anslag på godt et halvt minut kommer den egentlige start på programmet. Det er udsendelsesrækkens signatur med en kendingsmelodi, der indleder alle "Rapporter". Her bliver seeren præsenteret for en dynamisk Jersild i hurtige klip igen med håndholdt kamera. Først ser man ham på vej ned ad trapperne fra en offentlig bygning, formentlig en retssal. Billederne er let grumsede, og der glider et kikkertsigte over skærmen, der forsøger at indfange ham, mens mærkelige digitaltal tikker i bunden af skærmen. Næste klip: Jersild på vej ind i en elevator, og man ser ham køre opad. Der klippes til et bybillede i bevægelse. Kameraet drejes, fra det der må være et togvindue over på Jersild, der altså pludselig sidder i en togkupé og arbejder med en PC. Så forfølges en bil i Københavns(?) gader, hvorefter man ser ham tale med (afhøre?) en mand med ryggen til. Signaturen afsluttes med logo og trommeslag. Signaturen er en lille mini-fortælling om den dynamiske, modige og arbejdsomme reporter på arbejde. Først herefter starter det egentlige program. Hvis man ikke lige vidste, at Jersild arbejder med seriøs journalistik, kunne man fristes til at tro, at man havde tændt for en krimi. Denne signatur ligger påfaldende tæt op ad forskellige kriminalseriers indledning. Især er ligheden med den aktuelle og populære "New York Blues" temmelig påfaldende og næppe helt tilfældig. Det håndholdte kameras billeder fra storbyjunglen, klipningen og kendingsmusikken med dramatiske dominerende trommer er alt sammen elementer, der indgår i nævnte series intro. Også kompositorisk er der klare paralleller til især de amerikanske tv-seriers dramaturgi. Seeren opdager hurtigt, at det mystiske anslag udgøres af klip fra selve programmet. Disse brudstykker gentages altså senere i programmet, og seeren kan nyde genkendelsens glæde. På tilsvarende måde er tv-serierne de senere år begyndt enten at vise klip fra programmet før signaturen eller at vente med kendingsklippet til et godt stykke inde i programmet. Hvordan kan seeren så alligevel forsvare sin formodning - hvis han har en - om, at dette er et fakta- program, der refererer til virkeligheden? Jo, før programmet blev sendt, blev det sagt, at nu følger et fakta-program om bankerne. På den måde giver DR-speakeren det følgende status som fakta og bakker Jersild op med institutionen DRs autoritet på samme måde, som speakeren i TV-avisen giver ordet videre til en reporter. Jersild signalerer med sin person, der som før nævnt er rimeligt kendt fra faktaafdelingen, at det er et fakta-program. Desuden benyttes i programmet nogle greb som er typiske for fakta-genren. Den allerførste direkte øjenkontakt med seeren er et typisk fakta-træk. Flere af de faktuelle oplysninger og pointer skrives på skærmen, som man ser det i TV-avisen. F.eks vises et skilt med "2 UD AF 3", mens Jersild fortæller, at 2 ud af 3 gør som banken siger uden at stille spørgsmål. Det virker ikke umiddelbart indlysende, at det er netop "2 UD AF 3", der skal understreges. Man kan forhandle om renten, fortsætter Jersild, det ved kunderne bare ikke. "FORHANDLE" fylder samtidig hele skærmbilledet. Det fastholder seeren på, at det er et faktaprogram midt i mylderet af fiktionskoder. Oplæseren i TV-avisen kigger direkte ind i kameraet og henvender sig på denne måde direkte til seeren. I TV-serier ser man sjældent aktørerne kigge direkte ind i kameraet. Det kan altså også karakteriseres som et fakta-træk, når Jersild i starten af sit program henvender sig direkte til seeren. Dette gør han også midt inde i programmet. Under et interview 5

6 med BG-banks direktør, hvor kameraet bare filmer de to, mens de taler sammen, afbryder Jersild pludselig interviewet for at henvende sig direkte til seeren. Det virker totalt overrumplende, fordi man ca. 10 minutter inde i programmet næsten helt har glemt, at det er et fakta-program 5. Jersild og helterollen Signaturen sætter fokus på journalisten Jens Olaf Jersild. Det ligger snublende nært, at opfatte ham som hovedpersonen i programmet. Der trækkes på forestillingen om superhelten, der bekæmper de onde og beskytter de svage i samfundet. Først har anslaget om dette afsnits tema sat ugler i mosen. "Bare jeg havde vidst det", siger en kvinde i nød. Så følger signaturen med helten, der opklarer tingene og om ikke genskaber kosmos så ihvert fald forklarer, hvordan tingene hænger sammen. Jersild optræder i programmet altid i et meget præsentabelt sort jakkesæt, som altså bliver en slags uniform, og han betjener sig af forskellige moderne hjælpemidler, man forbinder med James Bond eller Batman. I programmet afspilles optagelser, der er taget med skjult kamera på en PC. Der arbejdes med en bærbar computer i signaturen. Der afspilles en båndoptagelse af en forvrænget telefonstemme. Der tales i telefon fra et tog. Det er ikke fordi der er noget i vejen med at bruge moderne teknologi, men det virker f.eks. påfaldende, at Jersild absolut skal benytte en trådløs tog-telefon til et interview, og at det absolut skal foregå i fuld fart i et tog. Men det bliver mindre kedeligt at se på. Der alluderes til biograffilm som "Batman" og "Mission impossible". Et andet markant træk, som har med fortællerrollen at gøre, er den måde, som seeren får lov at følge arbejdsprocessen på. Det er et forholdsvis nyt fænomen. Ethvert fakta-program er selvfølgeligt blevet researchet og gennemarbejdet, før det bliver udsendt. Men her bliver selve arbejdet udstillet som en del af udsendelsen, og det er med til at gøre programmet til en detektivhistorie. F.eks. ved at kameraet, som var det Jersilds pegefinger, glider ned over fondsbørsens kurser, til det finder den aktie, som Jersild har handlet med. Eller når kameraet glider ned over det hemmelige skema med rentesatser. Eller når seeren overværer, at det mislykkes for Jersild at få et interview. Her er vi vant til replikken: det er ikke lykkedes os at få en kommentar fra... Her er seeren med på en kigger, så han/hun kan forstå, hvor svært det er at være reporter. Samtidig kan seeren identificere sig med journalisten, ja måske endda ærgre sig sammen med ham over at det ikke lykkes at få en kommentar. Jersild bliver aktiv medspiller i stedet for blot passiv iagttager og reporter. Han både skaber og medvirker selv i sin historie. Det er selvfølgelig med til at hive ham selv helt i front 6. Aktantmodellen Hvis man ser lidt nærmere på, hvordan Jersild fremstiller historien, så kan man med lidt god vilje plotte den ind i aktantmodellen 7. Det er ikke fordi programmet absolut skal presses ned i et skema, men det giver et godt overblik over hvilke forenklinger, der er lavet for at fortælle en god historie. Udsendelserne kommer som før nævnt til at handle om Jersild. Han er vores helt. Hans projekt er at finde frem til sandheden om bankerne (forhåbentlig). Det er dette projekt, der i eventyret ville være at vinde prinsessen. Jersild søger sandheden for seeren. Han kommer 5 Dette er selvfølgelig en indviduel oplevelse, som jeg ikke kan underbygge. Jeg kan kun formode at andre vil føle det på samme måde. 6 jvf. Ebbe Preislers indlæg i Information: Journalisten som dramaturg. Selvom det handler om et andet program, er pointen den samme: Journalistens selviscenesættelse slører billedet. 7 Om aktantmodellen se Brooks kap 1. Den er udviklet af de russiske formalister Propp og Todorov over folkeeventyrs narrative struktur. 6

7 tilsyneladende tættest på at få den ved hjælp af de ekspertudtalelser, han får i løbet af udsendelsen, bl.a. af Erik Hoffmeyer. Hans ord får i hvert fald meget høj status i programmet. Jersilds hjælper er en bankkunde, der friskt forsøger at få sat sin udlånsrente ned for at afsløre den slemme bank. Præcis som i eventyrene belønnes dette gå-påmod, og Jersild får underbygget sin mistanke og kommer et skridt nærmere sandheden. Men han bliver stoppet umiddelbart før det endelige mål. Ikke af Knud Sørensen men af en informantionschef fra Den danske Bank, der ikke har nogen kommentar til de ting, som Jersild har fundet frem til. Det er et karakteristisk dramaturgisk træk, at programmet viser denne samtale. Den siger intet om sagen, nemlig at banken fusker med aktiekurserne, men den er et vigtigt moment i fortællingen om Jersilds kamp for sandheden. Programmet gør Knud Sørensen, der slet ikke har udtalt sig, til den store skurk og dermed heltens modstander. I seerens bevidsthed bliver han også ansvarlig for alle de andre bankers fæle rentepolitik. Aktantmodel: En anden aktant-struktur der kommer til at fremstå er offer-bøddel aksen. Programmet slutter ved meget konsekvent at udpege Knud Sørensen til bøddel. Det refererer tilbage til starten af programmet, hvor en stakkels kvinde i nød ærgrer sig ved at sige Bare jeg havde vidst det. Hun er ofret. III: FORTÆLLINGENS MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER Hvis denne bankhistorie var blevet præsenteret på vanlig journalistisk vis, havde den formentlig haft dårlige seertal. Det ville have svært ved at ophidse ret mange. Men Jersilds fortælling følger nogle narrative mønstre, som gør den underholdende. Den virkelige virkelighed er ofte ekstremt kompliceret og vanskelig at forstå - og dermed at formidle. Det er svært at finde objektive billeder, der kan illustrere en historie om bankrenter, - for slet ikke at tale om en teknisk detalje ved aktiehandel. Det er her fortællingen træder ind. De forskellige mere eller mindre abstrakte begreber og mekanismer personificeres, og seeren får derved langt lettere ved at forholde sig til tingene. Ekspertudtalelsen i indledningen om at der flyder en masse penge rundt i systemet derude er et eksempel på en noget uklar illustration af et bestemt forhold. Det er ikke nogen god historie, der er ingen helte og skurke, det er ikke nogens skyld. Der hentydes til de ekstra penge bankerne tjener, fordi kunderne ikke brokker sig. Her kunne Jersild så konkludere, at det var markedskræfternes spil, men i stedet bliver programmets budskab faktisk, at det er Knud Sørensen, der får en masse penge til at flyde rundt i systemet. TV-SUM dramaturgien 8 TV-SUM er en forkortelse for TV Som UdtryksMiddel. Det er en bestemt fortælleteknik, der er blevet undervist i på DR. Det er den, vi har set anvendt i det foregående. Det gådefulde navn dækker over nogle dramaturgiske redskaber, journalisterne skal anvende, når de præsenterer fakta. Det er ikke nye udtryksmidler, der er taget op, men derimod dele fra to genrer, som har udviklet sig over århundreder nemlig skuespillet og den episke fortælling. Den dramatiske fremstilling viser en konflikt. Don t tell it, show it 9 Ligesom i et skuespil er her ikke nogen 8 TV-SUM konceptet bliver gennemgået grundigt i Peter Harms Larsens bog.. 7

8 fortællerinstans, så historien går rent ind hos seeren, der inviteres til at leve med gennem identifikation med en eller flere af personerne. I et faktionsprogram er det typisk et abstrakt sagsforhold som illustreres med en bestemt historie. Derfor fremstår personerne ofte noget stiliserede. Desuden er det de aristoteliske regler, der her følges. Tidens og stedets enhed, en kausal handlingslogik osv. Den episke fortælling har en fortæller. Det betyder, at der er lagt en distance ind til sagsforholdet, der opfordrer mere til seerens refleksion. Fortælleren har friere hænder til at vise forskellige sider af sagsforholdet og er ikke underlagt de samme dramaturgiske vilkår. Fortælleren kan simpelthen eksplicitere sit budskab, så det ikke kan misforstås. TV-SUM har flest elementer fra den dramatiske fremstilling. Det tydeligste træk er den måde, hvorpå virkeligheden presses ned i en eller anden aktant-struktur. Desuden overvejer man, hvordan spændingskurven i programmet skal forløbe med præsentation af problem, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning. 10 Grunden til, at Knud Sørensen bliver hængt ud til sidst, er, at opdagelsen af hans skurkerolle, skal gøre det ud for den store narrative orgasme. Men her brydes efter min opfattelse med kausalitetsprincippet. Knud Sørensen har ikke optrådt før i programmet. Jersild kommenterer handlingen i sit program, så man kunne måske godt kalde ham en fortæller, men som vi har set, medvirker han selv i den, og det er aktantrollen, der dominerer over fortællerrollen. Det betyder, at vi ikke rigtig får den problematiserende, saglige diskussion eller gennemgang af problemet, som Jersild måske har ønsket. Ideen med TV-SUM er at gøre fakta mere spændende og appellere til større grupper med programmer om ellers tunge emner. Det bruger man fortællingen til. Det er fortællingens fascinationskraft, dens identifikationsmuligheder og dens forståelighed, man ønsker at udnytte i en højere sags tjeneste. Her gemmer sig altså en idealistisk men måske også lettere formynderisk opfattelse af journalisternes rolle. Virkeligheden er for svær at forstå for almindelige mennesker, derfor må vi forklare dem det. Desuden ligger faktionsprogrammer også i konkurrence om seere. Disse programmer er ofte dyre at producere, derfor ønsker man selvfølgelig så mange seere som muligt. Her kan journalisten let komme i konflikt mellem ønsket om at fortælle og kravet til objektivitet. Peter Harms Larsen er inde på det i sin bog om TV-SUM:...der kan være en konflikt mellem ønsket om at udnytte den dramaturgiske værktøjskasse og forpligtelsen over for det dokumentariske grundlag. Dramaturgien kræver en klar præmis, dokumentationen fra virkeligheden underbygger måske flere der modsiger hinanden; dramaturgien kræver karakterfunktionerne helt og skurk, den dokumenterede virkelighed udviser måske ikke personer der klart har de træk; dramaturgien kræver koncentration om nogle få personerns handlinger i forhold til den centrale bærende karakter ( den lille ), virkelighedens handlingsforløb og personkonstellationer kan være diffuse og uden oplagte hovedpersoner... dramaturgien kræver et handlingsforløb der kan bygge op mod en klimaks, virkelighedens begivenhedskæde bevæger sig jævnt fremad og vil måske ingen ende tage...og sidst men ikke mindst, det dokumenterede udseende hos virkelighedens personer passer som regel ikke med deres indholdsmæssige karakter: skurken 9 Det er en vending som Jan Foght Mikkelsen bruger. (s.119) 10 Larsen s Jan Foght Mikkelsen kalder det både Hollywooddramaturgi og endnu bedre: Det såkaldte B-filmskoncept! 8

9 ligner en helt og omvendt, og den lille fremtræder måske stærk og fri...det skal helst være en historie med indbyggede dramatiske kvaliteter - den virkelighed man tager udgangspunkt i skal på forhånd have gestaltet sig dramatisk. 11 Den virkelighed man ønsker at genfortælle skal altså helst være dramatisk i forvejen...her ser det ud til at radiolovens krav om saglighed og upartiskhed er trådt lidt i baggrunden. Peter Harms Larsen er selv klar over at fortællingen fortegner billedet. Fortællingen opfattes som en båd, som budskabet puttes ned i, og som modtageren tager budskabet ud af. Men det har vist sig, at fortællingen er let at misforstå. 12 Modtageren formår ofte ikke at slutte fra den konkrete historie til det mere almene forhold. Eller modtageren afkoder fortællingen helt anderledes, end journalisten havde tænkt sig. Derfor opnår journalisterne kun en kortvarig røre i andedammen over problemstillinger, der egentlig fortjener længere tids diskussion og eftertænksomhed. Det gør de, fordi de med deres brug af fortællingen appellerer til følelser og identifikation og den korte hukommelse i stedet for til reflektion og eftertanke hos deres seere. 11 Larsen s Min fremhævning. Peter Harms Larsen bruger betegnelsen den lille om det jeg har kaldt ofret. 12 Se Mikkelsen s. 122ff. 9

10 LITTERATUR Bondebjerg, Ib: Elektroniske fiktioner. TV som fortællende medie København 1993 Brooks, Peter: Reading for the Plot. Design and Intension in Narrative Harvard University 1992 Højbjerg, Lennard: Fortælleteori 1 - Audiovisuel formidling Akademisk Forlag 1996 Larsen, Peter Harms: Faktion som udtryksmiddel Amanda 1995 Mikkelsen, Jan Foght: Fortællingen som faktaformidlingsform Trykt i Sekvens Filmvidenskabelig årbog 1994, s København 1994 Preisler, Ebbe: Journalisten som dramaturg Artikel i Information d. 12. august 1995 Stigel, Jørgen: Følelser som fakta - eller hvad har Dallas med Fak2 ren at gøre? Artikel. Det har ikke været muligt at opspore de bibliografiske data, men artiklen er blevet udleveret i forbindelse med undervisningen. MATERIALE RAPPORTEN sendt d. 26/ kl på DR-TV Lademanns Multimedia Leksikon Lademann

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 23. maj 2005 Reklameafbrydelse i Reportagen sendt på TV Danmark A/S Niels Kjølhede har

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier!

Når journalisten ringer en tjekliste. Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Når journalisten ringer en tjekliste Vejen til journalisternes hjerter går via de gode historier! Kan jeg udtale mig til medierne? Energinet.dk er en offentlig virksomhed som varetager en række vigtige

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for produkter fra Ole Henriksen i Nyhederne sendt på TV 2 Peter W. Rasmussen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

- 1 - DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg. København den 12. november 2004. Radio- og tv-nævnets afgørelse vedr.

- 1 - DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg. København den 12. november 2004. Radio- og tv-nævnets afgørelse vedr. - 1 - RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg København den 12. november 2004 Radio- og tv-nævnets afgørelse vedr. Ørnen sendt på DR Radio- og tv-nævnet besluttede i henhold til 78, stk.

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 3. september 2007

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 3. september 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura København den 3. september 2007 Klage over tv-reklame for Canal Digital sendt på TV 2 Nanna Gersov har ved mail

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over henvisning til Sputnik.dk i en udsendelse på TV 2 NEWS.

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over henvisning til Sputnik.dk i en udsendelse på TV 2 NEWS. TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 2. juli 2012 Sagsnr.: 2011-027308 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening Referat fra Faaborg By s Antenneforening Ordinær generalforsamling Mandag den 20. april 2009 kl. 19:00 På restaurant Klinten i Faaborg Fremmøde: Bestyrelsen: Erik Andersen, Per Smith, Finn Junker og Ib

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg. København den 20. marts 2006. Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg. København den 20. marts 2006. Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg København den 20. marts 2006 Klage over skjult reklame for Visa/Dankort i programmet OBS sendt på DR1 Peter Niels har ved mail af 15. december 2004 indgivet en

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. oktober 2006 Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark Lise Broe har ved mail af 21. august 2006 indgivet

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 4. juli 2006

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 4. juli 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 4. juli 2006 Klage over tv-reklamen Hovedpine for Interflora Danmark A/S udsendt på TV 2 DANMARK A/S Hanne Elgaard har ved

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

BILAG 1 BILAG 2. Undervisningsforløb. Tid Indhold og metode Mål Læringsniveau Lektion 1+2 Ons. d. 16. jan.

BILAG 1 BILAG 2. Undervisningsforløb. Tid Indhold og metode Mål Læringsniveau Lektion 1+2 Ons. d. 16. jan. BILAG 1 BILAG 2 Undervisningsforløb Tid Indhold og metode Mål Lærings 1+2 Ons. d. 16. jan. Læring på 0. og 1. Præsentation og begrundelse af forløb Samtale om betydning af medier i elevernes hverdag på

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 3. september 2012 Sagsnr: 2012-007952 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand. jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 21. oktober 2004

RADIO- OG TV-NÆVNET. TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. København den 21. oktober 2004 TV Danmark V/Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8. 1570 København V. RADIO- OG TV-NÆVNET København den 21. oktober 2004 Reklameafbrydelser og skjult reklame i Forunderlig forandring sendt på TV Danmark

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Danske Spil på DR s tekst-tv DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr.: 2013-013880 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand. jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

30. oktober 2014. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Klage over tv-reklame for Kræftens Bekæmpelse

30. oktober 2014. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Klage over tv-reklame for Kræftens Bekæmpelse 30. oktober 2014 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: TV 2 Jura Klage

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Nu skal vi have avisemne

Nu skal vi have avisemne Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler,

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 31. januar 2012 Sagsnr: 2011-014198 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013.

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen htx Kommunikation/ITA

Læs mere

Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag

Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag Simon Mikkelsen & Phillip Thomsen 1 Indholdsfortegnelse Introduktion: 3 Projekt- og produktmål: 3 Idé udvikling og brainstorm: 3 Afgrænsning: 3 Farver:

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005 Reklameafbrydelser i Drømmekvinden sendt på TV Danmark A/S den 6. januar

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Klage over skjult reklame for Cocio i Go morgen Danmark sendt på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Klage over skjult reklame for Cocio i Go morgen Danmark sendt på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 1. oktober 2012 Sagsnr: 2012-009024 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand. jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

GO morgen Danmark som APP

GO morgen Danmark som APP GO morgen Danmark som APP BESKRIVELSE AF PROGRAMMET Go morgen Danmark er Danmarks største morgenprogram på TV med samlet set op imod 500.000 seere hver morgen hele ugen året rundt (undtaget månederne maj-august,

Læs mere

28. maj 2015. TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro. Att.: Mikael Justesen

28. maj 2015. TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro. Att.: Mikael Justesen 28. maj 2015 TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Mikael Justesen Klage over den fortsatte

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 21. december 2006

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 21. december 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 21. december 2006 Klage over tv-reklamen Susanne for Politiken sendt på TV 2/Danmark Marie Lind Burgdorf

Læs mere

ipad let øvede, modul 10

ipad let øvede, modul 10 12052014AS ipad for let øvede modul 10 Underholdning på ipad TV og Podcasting Der er mange muligheder for underholdning på ipad'en: I dette modul gennemgås, hvordan man kan se TV, høre eller se podcasts

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges DANMARKS MOTOR UNION Medieguide - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges Indholdsfortegnelse Hvad kan denne medieskabelon bruges til?... 2 Hvad kan klubben gøre for at komme

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over for tynde modeller i H&M reklamer sendt på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over for tynde modeller i H&M reklamer sendt på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura RADIO- OG TV-NÆVNET Radio og TV 5. oktober 2011 Sagsnr: 2010-027129 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere