Referat af Trygs generalforsamling 25. marts 2015

Transkript

1 Referat af Trygs generalforsamling 25. marts 2015 Bestyrelsesformandens beretning Bestyrelsesformand, Jørgen Huno Rasmussen Kære aktionærer og øvrige gæster, velkommen til Trygs generalforsamling. For de aktionærer og andre interessenter, der ikke har mulighed for at deltage i dag, så vil der blive udarbejdet et fyldestgørende referat fra generalforsamlingen og det vil blive tilgængeligt på Trygs hjemmeside på både dansk og engelsk. Efter generalforsamlingen byder vi på kaffe, te og kage. I henhold til vedtægternes 15, udpeger bestyrelsen en dirigent og bestyrelsen har som i de foregående år valgt advokat Klaus Søgaard, som vil føre os igennem dagsordenen. Dirigent Klaus Søgaard Tak og min første opgave er af formel karakter, sikre at mødet er lovligt indvarslet og kan vedtage det, der er på dagsordenen. Jeg kan glæde kredsen med, at jeg har tjekket det på forhånd, så jeg vil nå frem til den konklusion om et øjeblik, men jeg vil godt fremhæve nogle af de punkter, der fremgår af love og vedtægter, som skal være overholdt. Det fremgår, at mødet skal holdes i Region Hovedstaden. Det er jo klart opfyldt. Det skal ske inden udgangen af april. Det er jo også klart opfyldt. Man skal indkalde med 3-5 ugers varsel. Det fremgår af loven, at man skal det. Efter vedtægterne skal man indkalde via hjemmesiden plus ved en selskabsmeddelelse, det der i gamle dage hed en fondsbørsmeddelelse og så skal man indkalde de, der er skrevet op på en særlig liste, nemlig de, der specifikt har bedt om at blive notificeret separat. Og her har indkaldelsen fundet sted den 25. februar og det ligger inden for det interval, som loven kræver. Derudover har man som en service ud over det, der kræves, indrykket notitser i aviserne dagen efter, den 26. februar, så det er min opfattelse, at mødet er lovligt indvarslet og beslutningsdygtigt. For så vidt angår vedtagelserne i dag ja så er der nogle vedtægtsændringer nede under punkt 6 og der er nogle af dem, som kræver to tredjedels flertal såvel af stemmerne som af den repræsenterede kapital, men det kan vi vende tilbage til, når vi kommer til det punkt. Om deltagelse kan jeg sige, at der er 375, der har løst adgangskort, deraf 257 aktionærer. For ca. 5 minutter siden fik jeg oplyst, at der var 177 kommet til stede her, heraf 126 aktionærer. Derudover er det jo muligt at stemme på forhånd. Man kan enten give en fuldmagt til bestyrelsen eller til tredjemand. Man kan krydse af i det, der hedder en menufuldmagt, som man har stemt ja, nej, ved ikke på de enkelte punkter eller man kan indsende det i en brevstemme og der gælder forskellige frister for, 1

2 hvornår de skal være inde. Der er 58, der har givet fuldmagt til bestyrelsen. Der er 421, der har indsendt de andre, hvor man specifikt har forholdt sig til de enkelte punkter. Alt i alt er der ca. 69 % af den samlede kapital, der er repræsenteret i dag enten ved fuldmagt eller ved at være til stede. Som de tidligere år, så vil de første punkter blive forelagt samlet og det vil de blive af bestyrelsens formand Jørgen Huno Rasmussen og derefter direktør Morten Hübbe. Det er punkterne 1 til 5 og når forelæggelsen har fundet sted, så bliver det muligt at stille spørgsmål og komme med kommentarer og så tager vi de enkelte punkter og får dem enten vedtaget eller får en debat eller afstemning om dem. Jeg har noteret mig et par, der ønsker indlæg bagefter. De, der i øvrigt måtte ønske at komme med indlæg, er meget velkomne til at bevæge sig ned på første række hernede foran, hvor der stadigvæk er mange tomme sæder, men jeg giver ordet til bestyrelsens formand. Værsgo Bestyrelsesformand, Jørgen Huno Rasmussen 2014 var endnu et godt år for Tryg. Et år med mange kunderettede initiativer og gode økonomiske resultater. Det økonomiske resultat var meget tilfredsstillende med en forrentning af egenkapitalen på 23,0 % og et resultat af forsikringsforretningen på mio. DKK. Resultatet blev især opnået gennem Trygs effektiviseringsprogram, som forbedrede Trygs konkurrencemæssige position. Samtidig med gennemførelsen af det interne effektiviseringsprogram, fortsatte udviklingen af nye produkter, hvor prisen i højere grad afspejler risikoen. Der er i 2014 udviklet yderligere 12 nye prisdifferentierede produkter, og siden 2013 er der i alt lanceret 24 nye prisdifferentierede produkter. Markedssituationen i Danmark og Norge var stabil i det meste af I Danmark var der en lidt stigende optimisme hos forbrugerne gennem året. Mod slutningen af året blev den økonomiske situation i Norge væsentligt forværret som følge af et markant fald i olieprisen, hvilket medførte et fald i værdien af den norske krone. Denne udvikling reducerer forventningerne til den økonomiske vækst og beskæftigelsen med risiko for recession i Norge i Vi har i begyndelsen af 2015 set et væsentligt pres mod den danske krone, og forsvaret af den danske krone har bevirket en helt usædvanlig situation med negative renter. Den direkte effekt af valutauroen er begrænset for Tryg men det meget lave renteniveau vil 2

3 selvfølgelig påvirke investeringsafkastet og vores combined ratio. Situation samlet ændrer ikke vores økonomiske mål. Omfanget af vejrskader var betydeligt lavere i 2014 end i 2013, hvilket især skyldtes, at vi var forskånet for storme. Omvendt var omfanget af storskader på et højere niveau end i Samlet påvirkede disse forhold resultatet lidt mindre i 2014 end året før. Til gengæld har stormene så truffet os her i starten af Resultatet af forsikringsforretningen blev forbedret som sagt til mio. DKK mod mio. DKK i Den væsentligste forklaring på det forbedrede resultat var, som også sagt, det gennemførte effektiviseringsprogram. Herudover var det tekniske resultat også påvirket af en ekstraordinær indtægt på 135 mio. DKK, som var sammensat af en ændring af den norske pensionsordning og omkostninger i forbindelse med overgangen til ny it-driftsleverandør. Investeringsresultatet udgjorde 360 mio. DKK i 2014, hvilket var lavere end i 2013, men dog et højt niveau i betragtning af det meget lave renteniveau. Resultatet efter skat udgjorde mio. DKK, og combined ratio 84,2. Bruttopræmieindtægten udgjorde 18,7 mia. DKK, hvilket svarede til en reduktion på 1,1 % i lokal valuta. Dette var trods alt positivt i forhold til 2013, hvor der var en reduktion i præmieindtægten på 2,7 %. Udviklingen afspejler det stærke fokus, som Tryg har haft på kunderne i 2014 og det kan også henføres til de nye produkter, som sælger godt og som bedre afspejler kundens risikoprofil, hvilket øger kundeloyaliteten. Det var særligt tilfredsstillende, at udviklingen i præmieindtægten i lokal valuta for Trygs privatkunder var uændret mod en reduktion på 2,2 % i Bestyrelsen har i 2014 haft stort fokus på at forstærke initiativerne mod kunderne, og det kommer også til udtryk i målsætningerne frem mod Det vil jeg komme tilbage til lidt senere. Trygs finansielle mål frem mod 2015 er at opnå en egenkapitalforrentning på 20 %, en combined ratio på 90, eller derunder, og en omkostningsprocent under 15. Med en forrentning af egenkapitalen på 23,0 % i 2014 og en combined ratio på 84,2 har Tryg således allerede leveret på de aftalte mål. Omkostningsprocenten udgjorde 14,6 for 2014, og korrigeret for de nævnte ekstraordinære engangseffekter vedrørende den norske pensionsordning og skift af it-driftsleverandør udgjorde omkostningsprocenten 15,3. Tryg er 3

4 således rigtig godt på vej til at indfri målsætningen om en omkostningsprocent under 15 i Tryg ønsker at levere et stabilt og stigende udbytte til aktionærerne på % af årets resultat og herudover at have et solidt kapitalgrundlag, som skaber sikkerhed for kunderne. Kapitalgrundlaget vil blive tilpasset gennem ekstraordinære aktietilbagekøb, så det ikke bliver for stort. På baggrund af resultatet for 2014 foreslår bestyrelsen, at der udbetales et udbytte på 29 DKK pr. aktie svarende, til mio. DKK, hvilket udgør 68 % af årets resultat. Fra 1. halvår 2015 vil Tryg for første gang udbetale halvårligt udbytte, der forventes at udgøre 40 % af halvårsresultatet. Med baggrund i den solide kapitalsituation samt forventningerne til den fremtidige indtjening, kommunikerede Tryg i forbindelse med kapitalmarkedsdagen den 5. november, at der iværksættes et nyt ekstraordinært aktietilbagekøb på 1 mia. DKK fra 2. januar Det vil blive effektueret i løbet af hele Med Trygs udbyttepolitik opnår aktionærerne et pænt og stabilt højt afkast, der ligger i niveauet 6 %, og omkring 7 % når vi inkluderer det udbytte, der udbetales i forbindelse med halvårsresultatet til juli. Med hensyn til kapital har Tryg under reglerne for Individuel Solvens et solidt kapitalgrundlag med en overdækning på 3,4 mia. DKK, svarende til 51 %. Tryg er i øvrigt godt forberedt til de nye Solvens II-regler, som vil blive indført fra 1. januar Trygs overordnede mål er uændrede for at opnå en egenkapitalforrentning på 20 % efter skat, en combined ratio på 90 eller derunder og en omkostningsprocent under 15. Da Tryg jo er meget tæt på at have opfyldt målsætningerne frem mod 2015, fremlagde vi på vores kapitalmarkedsdag 5. november 2014 både nye finansielle og kundemål frem mod Netop annonceringen af kundemål understreger Trygs kundefokus. Tryg ønsker frem mod 2017, at kundernes anbefalingsgrad, den såkaldte Net Promotor Score (NPS), skal fordobles, at fastholdelsesprocenten skal forbedres med 1 procentpoint, og at andelen af kunder med 3 4

5 eller flere produkter skal forøges med 5 procentpoint. Det gælder for Privat i Danmark og i Norge. Morten Hübbe vil i sin gennemgang komme nærmere ind på disse kunderelaterede mål. Desuden vil den helt aktuelle og positive beslutning fra TryghedsGruppens repræsentantskabsmøde i sidste uge omkring kundebonus understøtte Trygs arbejde med kundeloyalitet, idet der, forudsat myndighedernes godkendelse, kan blive tale om en årlig bonus i størrelsesordenen 5-8 % af foregående års præmie. Og det er til forsikringstagere i Danmark. De finansielle mål er blevet yderligere ambitiøse med en egenkapitalforrentning på eller over 21 %, en combined ratio på eller under 87 og en omkostningsprocent på eller under 14. Trygs strategiske initiativer for 2015 er i stort omfang en videreførelse af initiativerne for Det understreger, at Tryg har fokus på de rigtige områder og indsatser, og det har allerede, og vil også fortsat, skabe et endnu stærkere Tryg til glæde for både kunder, medarbejdere og aktionærer. Som man kan se, havde Tryg-aktien en flot udvikling i 2014 og steg med 36,5 % inkl. udbytte. Der var generelt en pæn stigning efter offentliggørelse af resultaterne, da Tryg i alle kvartaler overgik markedets forventninger. Aktien udviste også en markant stigning i forbindelse med præsentationen af nye målsætninger på kapitalmarkedsdagen den 5. november Tryg-aktien har også haft en god udvikling i starten af Det skal formentlig ses i sammenhæng med det meget lave renteniveau, der gør Tryg-aktien, med dens stærke udbytteprofil, attraktiv for aktiemarkedet. Det er bestyrelsens målsætning, at Tryg-aktien skal være en attraktiv investering for både danske og udenlandske investorer samt for såvel private som professionelle. Det er forudsætningen for, at vi altid kan tiltrække kapital efter behov til selskabets fortsatte udvikling. Trygs aktie er en stabil og langsigtet investering, der skal give et godt afkast med en lav risiko. Ser man på aktionærfordelingen og den geografiske fordeling af aktier i fri omsætning, understøtter sammensætningen målet om en god fordeling mellem de forskellige aktionærgrupper. Vi værdsætter naturligvis den opbakning og tillid til selskabet, vi fortsat har blandt både de danske og de mange udenlandske aktionærer. 5

6 Jeg vil nu give ordet til koncernchef Morten Hübbe for en yderligere uddybning. Tak til Morten Hübbe for gennemgangen af Trygs væsentligste aktiviteter i I bestyrelsen værdsætter vi den stærke ledelse og vores tusindvis af dedikerede og professionelle medarbejdere, som skaber Trygs resultater. Jeg vil nu gå videre til de øvrige punkter i bestyrelsens beretning og næste punkt er pkt. 4 på dagsordenen, nemlig anvendelse af overskuddet. Bestyrelsen vedtog i 2012 en udbyttepolitik, der sigter mod at udlodde et nominelt stabilt stigende udbytte på et niveau svarende til mellem 60 % og 90 % af årets resultat efter skat. Eventuel overskydende kapital kan udloddes som ekstraordinært udbytte i form af aktietilbagekøb. Bestyrelsen foreslår i overensstemmelse hermed, at der for 2014 udloddes 29 DKK pr. aktie, svarende til mio. DKK, som kontant udbytte til aktionærerne. Dette svarer til 68 % af koncernens resultat. Til sammenligning blev der udbetalt 27 DKK pr. aktie sidste år, baseret på 2013-resultatet. Bestyrelsen iværksatte i 2014 et ekstraordinært tilbagekøbsprogram til en værdi af 1 mia. DKK. Aktietilbagekøbet sker under hensyntagen til at fastholde en solid kapitalposition. På baggrund af den forventede indtjening og den kapitalmæssige position besluttede bestyrelsen i december at iværksætte et tilsvarende ekstraordinært aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. DKK fra 2. januar og frem til udgangen af Jeg vil nu gennemgå bestyrelsens honorar. Bestyrelsens medlemmer aflønnes med et fast årligt basishonorar. Hertil kommer et særligt honorar for formandsposten, næstformandsposten og for medlemmer af revisionsudvalget, risikoudvalget og aflønningsudvalget. For 2015 foreslår bestyrelsen fastholdelse af samtlige bestyrelseshonorarer som uændrede. For at sikre løbende tilpasninger af bestyrelsens honorarer til markedet må det forventes, at der vil blive indstillet til regulering af honoreringen næste år. 6

7 Bestyrelsesmedlemmerne deltager ikke i nogen fratrædelsesordninger, aktieoptions- eller bonusprogrammer. På planchen ser man udviklingen i bestyrelseshonoraret gennem de sidste seks år. Bestyrelsens revisionsudvalg bestod i 2014 af Torben Nielsen som formand og derudover Lene Skole, Mari Thjømøe og Jesper Hjulmand. Revisionsudvalget beskæftiger sig med revisionsforhold, herunder intern revision, intern kontrolprocedure, årsregnskabet samt overvågning af den uafhængige revision. Bestyrelsens risikoudvalg bestod i 2014 også af Torben Nielsen som formand og Lene Skole, Jesper Hjulmand, Mari Thjømøe og Tina Snejbjerg. Risikoudvalget beskæftiger sig med risikoforhold, herunder overvågning af risikostyringssystemer og implementeringen af Solvency II i Tryg. Bestyrelsens aflønningsudvalg bestod i 2014 af Paul Bergqvist, Anya Eskildsen, Vigdis Fossehagen og mig selv som formand. Udvalget beskæftiger sig hovedsageligt med aflønningspolitik og retningslinjer for incitamentsaflønning til direktion og koncernledelse. Bestyrelsens nomineringsudvalg bestod i 2014 af formandskabet, Torben Nielsen og mig selv som formand. Udvalget beskæftiger sig med at sikre den rette sammensætning og størrelse af direktionen og bestyrelsen. Bestyrelsen fastlægger direktionens aflønning efter indstilling fra aflønningsudvalget. Som hidtil er det vores politik at være åbne om direktionens gager. Ifølge Trygs lønpolitik er direktionens aflønning primært baseret på en fast løn. Det eneste variable element er de såkaldte matching shares, der kan tildeles for op til 10 % af den faste grundløn plus pension. Matching shares er en ordning, hvor koncerndirektørerne kan købe et antal aktier umiddelbart efter offentliggørelse af årsregnskabet. Aktierne købes af direktøren for egne midler og til markedskurs. Direktøren kan købe aktier for det af bestyrelsen tildelte beløb, maksimalt 10 % af basislønnen plus pension. Efter fire år tildeler Tryg vederlagsfrit det samme antal aktier, 7

8 som direktøren selv har købt. Ordningen indebærer således, at den enkelte direktør selv skal tage en risiko for at få andel i godet. Formålet med matching shares-programmet er at sikre et passende forhold mellem ledelsens aflønning, de påregnelige risici og værdiskabelsen for Trygs aktionærer på både kort og langt sigt. Tryg ønsker i den sammenhæng at tiltrække og fastholde direktører ved at give en konkurrencedygtig og markedstilpasset fast løn, som giver den rette og tilstrækkelige motivation for direktøren til at yde sit bedste med henblik på at nå selskabets opstillede mål. Det variable lønelement udgør derfor kun en begrænset del af den samlede aflønning, men det styrker yderligere sammenfald mellem direktionens og aktionærernes interesser. Den faste løn, med pension og værdien af matching shares, kan ses på planchen her. Reguleringen af direktionslønningerne for 2015 er baseret på selskabets overordnede resultat samt en præstationsvurdering af den enkelte direktør set i forhold til de fastsatte kriterier, som er: resultatopnåelse og præstation, potentiale, samarbejde og helhedssyn. Herudover er der taget hensyn til, at lønnen skal være konkurrencedygtig og markedstilpasset set i forhold til blandt andet forskellig løninflation i det danske og norske marked. Der er i 2014 ikke udbetalt nogen form for bonus til direktionen. Hermed har jeg afsluttet min beretning og gennemgang af regnskabet for 2014 med overskudsdisponering samt den foreslåede aflønning og honorarstruktur for Tak. Dirigent Klaus Søgaard Og det var i princippet gennemgang og forelæggelsen af de første fem punkter på dagsorden og der er nu selvfølgelig lejlighed til at stille spørgsmål og komme med kommentarer til det hele og jeg har på forhånd fået at Jonas Bhatti fra ATP og dernæst Niels Aage Larsen fra Dansk Aktionærforening ønsker ordet. Værsgo Jonas Bhatti. Derefter vil formanden eller direktøren få ordet til at kommentere og så får alle andre naturligvis mulighed og dem, der ønsker det, er meget velkomne til at sætte sig ned på første række allerede nu. Værsgo. Jonas Bhatti, ATP Tak for det. Tak for ordet. Mit navn er Jonas Bhatti. Jeg er porteføljemanager hos ATP. Jeg vil starte med at takke formanden og direktøren for beretningen og gennemgangen af 8

9 årsregnskabet blev endnu et godt år for Tryg. Man har opnået en imponerende combined ratio og egenkapitalforrentning, som mange ikke havde troet var mulig, hvis vi går få år tilbage. Det giver jo Tryg et meget stærkt udgangspunkt for de kommende år. I november måned holdt Tryg en kapitalmarkedsdag. Jeg vil gerne rose denne kapitalmarkedsdag, som var sjældent vellykket. Tryg fortalte om sin ambitiøse målsætninger for den kommende strategiperiode, men formåede samtidig at forklare, hvordan man vil nå disse målsætninger. Der var således ikke tale om løsrevne målsætninger, men meget konkret gennemgang, hvor man bl.a. fortalte, hvordan man ville arbejde med at øge kundetilfredsheden. For få dage siden besluttede Trygs største aktionær Tryghedsgruppen at give en vis andel af sin årlige udlodning fra Tryg tilbage til kunderne. Vi ser positivt på denne beslutning. Det leder mig frem til følgende spørgsmål. For 2016 vil der blive udbetalt kundebonusser fra Tryghedsgruppen til Trygs danske kunder. Hvordan vil Tryg bruge denne åbenlyse fordel i forhold til kunderne? Hvilken betydning tror man, at det vil have for markedsandel og combined ratio i de kommende år? Hvordan vil vi markedsføre denne kundebonus i forhold til de danske kunder? Jeg vil gerne takke Trygs ledelse og medarbejdere for det flotte arbejde i Held og lykke med Tak for opmærksomheden. Dirigent Klaus Søgaard Ja, og det næste indlæg Niels Aage Larsen fra Dansk Aktionærforening. Niels Aage Larsen, Dansk Aktionærforening Ja, goddag mit navn er Niels Aage Larsen. Jeg kommer fra Dansk Aktionærforening, som arbejder for almindelige aktionærers interesser. Først vil også jeg sige tak til formanden og direktøren for en god beretning og tak for en god og udførlig årsrapport. Jeg ville dog gerne have haft en trykt papirudgave af årsrapporten, så det var nemmere at bladre frem og tilbage mellem noter og tekst, men nu ser jeg, at der er kommet en årsprofil, som på dansk fremstiller regnskab og virksomhed i en kort og læsevenlig udgave. Der skal også her lyde et stort tillykke med det fine resultat. De finansielle mål for 2017 er jo allerede nået, hvad angår egenkapitalforrentningen efter skat og combined ratio, mens omkostningsprocenten er ganske tæt på at nå 2017-målet, som allerede er beskrevet. Det højere udbytte for 2014, aktietilbagekøb og aktiesplit samt planer om for fremtiden at udbetale udbytte to gange om året, det er alle aktionærvenlige tiltag. Tak for det. Skulle man have en vis bekymring, så skulle det være, at aktietilbagekøb bør begrænses, idet midlerne i første række bør anvendes til udbygning og styrkelse af kerneforretningen. Hvis I ser på de geografiske områder, så er forretningen i Sverige stadig den sværeste indtjeningsmæssigt med et anstrengt Q4 især i 9

10 svensk skadeforsikring. Men mit spørgsmål er, er forretningen på vej op også på dette område? Og kommer der eventuelt kommer det nye samarbejde med Danske Bank, som man har etableret, kommer det til at hjælpe med større markedsandele i Sverige? Til sidst, så vil jeg sige, at det glædeligt for os aktionærer at opleve Tryg-aktiens næsten uafbrudte stigning gennem hele året og skulle der stadig være enkelte medlemmer af bestyrelsen, som ikke ejer aktier i Tryg, så må det være frygteligt ærgerligt at skulle undvære den ekstra gevinst, som aktierne i den velkørende forsikringsvirksomhed tilbyder. Jeg håber, at Tryg må fortsætte den fremgangsrige kurs og ønsker at sige tak til ledelse og medarbejdere for den fine indsats, der er leveret. God vind fremover og tak for ordet. Bestyrelsesformand, Jørgen Huno Rasmussen Tak til Jonas Bhatti fra ATP og til Niels Aage Larsen fra Dansk Aktionærforening for de meget pæne og venlige ord. Som sagt værdsætter vi i bestyrelsen og ledelsen den opbakning vi får fra aktionærerne til vores planer. Med hensyn til mere konkret, hvordan Tryg kan nyttiggøre hovedaktionærens nylige beslutning om en bonus. Det vil jeg overlade til direktøren at svare på og det samme gælder Jens Aage Larsens spørgsmål omkring de geografiske forskelle og mulighederne i Sverige, men jeg vil dog gerne med det samme berolige med hensyn til aktietilbagekøbet, idet vi i overvejelserne om aktietilbagekøb i bestyrelsen altid lægger stor vægt på, at vi til stadighed har de midler, der er nødvendige for en tilfredsstillende udvikling af selskaber og vi sikrer altid, at vi har en tilfredsstillende soliditet og det er også tilfældet i dag. Koncernchef Morten Hübbe Ja, tak til Jonas Bhatti og Niels Aage Larsen for de konstruktive kommentarer både roserne og spørgsmålene. Til Jonas vil jeg sige, jamen vi forventer bestemt, at den medlemsbonus, der er vedtaget hos Tryghedsgruppen, skal bruges konstruktivt. Vi forventer jo på sigt, at det både kan øge vores salg og vores kundefastholdelse i Danmark og dermed også forbedre vores omkostningsprocent. Det store spørgsmål er jo, hvor meget og hvor hurtigt og det eneste fortilfælde vi har, det er jo da Gjensidige gjorde det samme i Norge. Da så man, at det tog faktisk flere år, før der kom en positiv effekt, men da den så kom, fik den vendt deres negative markedsandelsudvikling i Norge til noget positivt og vores mål må være, at vi i Danmark formår at opnå de positive effekter hurtigere end det lykkedes for Gjensidige og det tror jeg bl.a. kræver, at vi både i Tryg og i Tryghedsgruppen er væsentligt mere offensive med at markedsføre de fordele, det giver for kunden at få mellem 5 og 8 % af præmien tilbage igen, så det er en opgave, vi glæder os til. I forhold til Niels Aage Larsens spørgsmål om Sverige, jamen så er det jo rigtigt, at vi har en nr. 1 markedsposition i Danmark og en nr. 3 10

11 markedsposition i Norge. I Sverige har vi kun godt 3 % markedsandel, hvilket selvfølgelig er for lidt. Vi har, hvis du lægger mærke til det, to af de opkøb, vi har foretaget i 2014, rammer den svenske portefølje, både Securator som er elektronikforsikring og Optimal som er dyreforsikring. Vi ser for os, at vi vil foretage yderligere opkøb på det svenske marked. Samtidig har vi jo erstattet et samarbejde med Nordea i Sverige, hvor vi solgte rigtig mange forsikringer, men også tabte ganske mange penge desværre på de kunder har vi erstattet et samarbejde med Danske Bank, som går rigtig godt, men Danske Bank er jo en markant mindre aktør på det svenske marked end Nordea og derfor kommer det ikke til at kunne træde i stedet for alene. Jeg synes, det positive er, at vores combined ratio i Sverige var tidligere helt oppe på 120 og da det var værst tabte vi 200 millioner om året i Sverige. Nu tjener vi godt 100 millioner om året i stedet for. Og faktisk er vores eget organiske salg øget så meget, så vi i dag sælger mere uden Nordea end vi før gjorde med Nordea, men vi ser for os, at vi fortsat skal se efter opkøb på det svenske marked og fortsat skal arbejde med organisk vækst på det svenske marked, fordi vi er så små som det er nu. Dirigent Klaus Søgaard Og det næste indlæg er fra Erik J. M. Pedersen. Er der andre, der ønsker at markere bagefter? Værsgo Jørgen Pedersen, aktionær Ja, som sagt jeg er Jørgen Pedersen. Jeg repræsenterer kun mig selv. Jeg vil først sige tak for et fantastisk flot årsresultat og jeg vil også sige, at jeg både som aktionær og som kunde i Tryg har været tilfreds, hver gang vi har haft en skadesbehandling, så det, jeg fremfører nu, det er en undtagelse. Det er nemlig utilfredshed. Det drejer sig om rejseforsikringer og disses betingelser. Jeg har selv en rejseforsikring og der står en paragraf i. Den siger, at for personer over 80 år skal man søge en forhåndsgodkendelse før rejsen påbegyndes, ja faktisk før den bestilles. Jeg har forespurgt Tryg, om det betyder, at hvis jeg en dag tager en tur over til Malmö, der går tog hver 20. minut, at så skulle jeg søge forhåndsgodkendelse og svaret var ja. Hvor tit forbereder man en rejse til Malmö med toget, så man kan søge forhåndsgodkendelse? Det samme, hvis jeg besøger familien i Jylland og vi finder på at tage en tur ned til Flensborg på vejen hjem i bilen. Det skulle også forhåndsgodkendes. Da jeg påpegede, at jeg syntes, det var noget restriktivt, så fik jeg at vide, at sådan er reglerne. Og mit ønske nu, det er at få et tilsagn fra ledelsen om, at man vil tjekke på disse regler, for jeg synes ærlig talt ikke, at de er tidssvarende. Jeg vil tillade mig at komme med et par dråber jura i det her. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev i 1992 gældende ret i 11

12 Danmark. Der står i artikel 14 et forbud mod forskelsbehandling. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder blev juridisk bindende med Lissabon-traktaten og gælder for medlemsstaterne, når de implementerer EU-lovgivning. I Artikel 21 er der et direkte forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Der er jo så mulighed for, at juraen på et eller andet tidspunkt kan komme ind og regulere det her. Jeg synes, det ville klæde Tryg i bedste stil med alt det, vi har hørt om den gode kundebetjening, at Tryg selv fandt ud af at lande på disse regler, for jeg finder det urimeligt, at man har en forsikring men man har ikke nogen garanti for, at det dækker det, man har forsikret sig imod, fordi man jo først har gyldigheden efter en forhåndsgodkendelse. Jeg afventer et svar fra ledelsen, tak. Koncernchef Morten Hübbe Tak til Erik Pedersen for indlægget og for spørgsmålet. Det glæder mig jo, at du er godt tilfreds både som aktionær og som kunde og jeg synes, du rejser et godt spørgsmål. Vores rejseforsikring er jo et relativt nyt produkt og man kan sige, heldigvis har vi set generelt, at vores salg af rejseforsikringer, vores tilfredshed med rejseforsikringer er faktisk øget, efter at vi er kommet med vores nye produkt. Men jeg synes, du peger jo på et rigtig godt spørgsmål. Jeg tror, at vi alle sammen godt kan se, hvis man skal søge forhåndsgodkendelse, inden man tager til Malmö eller Flensborg med familien, så virker det voldsomt restriktivt. Så jeg vil gerne give dig det tilsagn, som du beder om, i forhold til at undersøge vores regler. Bør vi justere dem? Hvad er det, vores konkurrenter gør? Og hvordan finder vi en fornuftig sammenhæng på det her punkt? Og jeg tror, at vi alle sammen godt kan se, at der er meget stor forskel på, om man skal 6 måneder på jordomsejling verden rundt eller om man skal en smuttur til Malmö eller Flensborg. Så et rigtigt punkt, du fremhæver. Det vil jeg gerne love, at vi undersøger grundigt. Tak for dit input. Dirigent Klaus Søgaard Andre indlæg? Kommentarer? Det er ikke tilfældet. Det var jo så i princippet forelæggelsen af de første 5 punkter. Jeg summerer dem lige kort op. Det første er bestyrelsens beretning. Det er ikke noget, man stemmer om. Når der ikke er flere, der ønsker at debattere beretningen, så er den taget til efterretning og det er den jo så nu. Punkt 2, som også er gennemgået, det er fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, altså selve regnskaber, hvor jeg forstår, der heller ikke er flere kommentarer, og hvis der ikke er nogen, der protesterer, så vil jeg betragte det som en accept og sige, at årsrapporten for 2014 er godkendt. Punkt 3 meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion. Decharge betyder, at man ikke vil sagsøge ledelsen for de ting, man kan se af det regnskab, som man lige har godkendt, hvorimod de ting, de har skjult, kan man 12

13 stadigvæk sagsøge dem for, når man finder dem. Bemærkninger til det? Ellers vil jeg også betragte det som meddelt. Næste punkt er 4, beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab og der er det jo heldigvis beslutning om disponering af overskuddet og hvor forslaget er, at der udbetales et udbytte på 29 kroner, oven i købet stillet i udsigt, at man vil begynde med ekstraordinære udbytter senere. Det kan generalforsamlingen beslutte at nedsætte, men ikke at forhøje. Er der nogen, der ønsker at nedsætte det? Ellers vil jeg betragte det som godkendt. Det sidste punkt af dem, der er forelagt, det er punkt 5, fastsættelse af bestyrelseshonorarer for 2015 og de er jo blevet detaljeret gennemgået og forslaget er, at de fastsættes uændret for Spørgsmål? Kommentarer? Her skal man være hurtig for jeg betragter tavshed som en accept. Så det er godkendt. Det bringer os til dagsordenens punkt 6, som indeholder en hel række underforslag, hvoraf de fleste af dem er tekniske og uden så forfærdelig stor betydning. Det første er a., hvor bestyrelsen foreslår, at man ændrer i vedtægterne aktiernes stykstørrelse til det mindste man kan få det registreret med, nemlig DKK 0,01 eller multipla heraf. Det betyder rent faktisk, at hvis man ønsker fra bestyrelsens side at ændre stykstørrelsen på børsen, altså den størrelse de handles i, så kan man gøre det ved en bestyrelsesbeslutning. Det påvirker jo ikke aktionærerne, for hvis man ændrer stykstørrelsen fra eksempelvis DKK 25 til DKK 5, så vil den aktionær, der før havde 1 aktie på DKK 25 fremad have 5 aktier à DKK 5, men der er et ønske om at have en bestemt handelsstørrelse og en bestemt værdi på børsen og derfor er der flere selskaber, der vælger at nedsætte stykstørrelsen i vedtægterne, så man har denne her mulighed. Det er en vedtægtsændring. Er der spørgsmål, kommentarer til det? Så vil jeg betragte det som godkendt med mere end to tredjedels flertal, som det skal, og bestyrelsen har jo tilkendegivet, at de forventer at udnytte den ret til at ændre størrelsen fra DKK 25 til DKK 5. Næste punkt er punkt b eller litra b. Bestyrelsens forslag om nedsættelse af aktiekapitalen og man kan se tallene bag mig. Det er jo som det blev gennemgået, så har der været et tilbagekøbsprogram af aktier og det er sket med henblik på at nedsætte aktiekapitalen med de aktier, som man har opkøbt og det er det, man vil gennemføre her. Det er der også en række selskaber, der gør som en del af udbyttepolitikken kan man sige. Er der spørgsmål, kommentarer til det. Ellers vil jeg også betragte det som godkendt og det er også med to tredjedeles flertal godt og vel. Det skal der nemlig til. Det varer altså 4 uger, før det bliver registreret på grund af nogle formelle regler. Næste punkt, litra c. Bestyrelsen forslag om ændring af vedtægternes 8 og 9. Det er reduktion af eksisterende bemyndigelser. Selskabets bestyrelse har fra generalforsamlingen 13

14 fået en bemyndigelse til at kunne udvide aktiekapitalen. Der er to bemyndigelser. En, der er generel og en, der går på medarbejderaktier og det er bestyrelsens hensigt at den første skal være på 10 % og den anden skal være på 1 %. Og i og med at vi lige har besluttet at nedsætte aktiekapitalen, så bør tallene i bemyndigelserne reduceres tilsvarende og det er det, der bliver foreslået, samtidig med at de så foreslås forlænget til de 5 år, som loven giver mulighed for. Spørgsmål, kommentarer? Ellers er det også godkendt med mere end to tredjedeles flertal.. Punkt d eller litra d, bestyrelsens forslag om bemyndigelse til opkøb af egne aktier. Det er et standardforslag. Langt de fleste danske børsnoterede selskaber beder generalforsamlingen om at bemyndige bestyrelsen til at kunne tilbagekøbe egne aktier inden for standardiserede rammer. Typisk er det inden for 10 %. Det er til en pris på børskursen +/- 10 % og så er der et holding limit, som det hedder på nydansk, på 10 %. Det kan betyde, at hvis man nu havde 2 % i forvejen, når man så får en bemyndigelse på 10 %, så kan man ikke få 12 i alt. Det må aldrig være mere end 10 % og det er jo den bemyndigelse, der er grundlaget for et aktietilbagekøbsprogram. Spørgsmål? Det er der ikke. Så er den meddelt og det kræver kun simpelt flertal. Det næste punkt er litra e, det er Bestyrelsens forslag om, at det officielle regnskab, der fremadrettet skal indleveres til Erhvervsstyrelsen, skal aflægges på engelsk i stedet for på dansk. Og her giver jeg ordet til formanden. Værsgo. Bestyrelsesformand, Jørgen Huno Rasmussen Bestyrelsen foreslår, at årsrapporten fra regnskabsåret 2015 alene udarbejdes og aflægges på engelsk. Baggrunden for bestyrelsens forslag er en lovændring af Årsregnskabsloven og selskabsloven, der trådte i kraft 1. januar 2014 og som muliggør denne forenkling, som også sker i andre større, danske selskaber. I tillæg til årsrapporten har vi lanceret en årsprofil på dansk, norsk og engelsk, som I alle gerne skulle have fået udleveret. I årsprofilen har vi målrettet vores kommunikation til vores privataktionærer, kunder og andre interessenter. Profilen indeholder blandt andet årets resultat, vores finansielle mål og kundemål, kundehistorier samt beskrivelser af vores forretningsområder. Denne løsning har vi drøftet med Dansk Aktionærforening, der fandt det positivt for de danske aktionærer. Det er hensigten, at Tryg også næste år vil udsende en årsprofil på dansk. 14

15 Men for at kunne aflægge årsrapport alene på engelsk, skal generalforsamlingen beslutte det, og beslutningen skal optages i selskabets vedtægter. Bestyrelsen foreslår derfor, at der indsættes et nyt punkt 25 i selskabets vedtægter, som muliggør denne. Dirigent Klaus Søgaard Er der spørgsmål eller kommentarer på det her punkt? Årsrapporten, der er godkendt i år, er jo på dansk og ligger på selskabets hjemmeside. Og profilen skulle være udleveret til alle ved indgangen. Hvis der ikke er flere spørgsmål eller kommentarer, så vil jeg betragte det som godkendt. Det var litra e. Næste punkt det er litra f. Det er ren teknik. Bestyrelsens forslag om ændring af regler for brug af fuldmagter til generalforsamlingen. Det er som følge af en lovændring i Selskabsloven, så en begrænsning, der var på fuldmagter er bortfaldet. Tidligere kunne fuldmagter til bestyrelsen kun gives for indtil 12 måneder. Det var meget upraktisk i relation til specielt udlændiges afstemninger eller deltagelse i afstemninger i henhold til fuldmagter, så det blev fjernet i loven og derfor ønskes det også fjernet i vedtægterne. Spørgsmål? Ellers betragter jeg det som godkendt med mere end to tredjedeles flertal. Næste punkt er også teknik g Bestyrelsens forslag om ændring af bestemmelsen om revision. Man foreslår ikke, at man ikke skal bruge revision fremadrettet, men ordet rapport ændres til regnskab, så det er regnskabet, der revideres, ikke rapporten. Det er noget uklarhed, der har været i loven, så det er blot for at bringe vedtægterne i overensstemmelse med loven. Det er der formentlig ingen bemærkninger til, så det betragter jeg også som godkendt. Det bringer os til h. Bestyrelsens forslag om godkendelse af ny lønpolitik og retningslinjer for incitamentsaflønning og her giver jeg igen ordet til formanden værsgo. Bestyrelsesformand, Jørgen Huno Rasmussen Bestyrelsen har foretaget den årlige gennemgang af lønpolitikken og indstiller på den baggrund til følgende ændringer: 15

16 Den første ændring indebærer, at rammen for variabel løn forøges fra det nuværende maksimale niveau på 10 % til 12,5 % af den faste grundløn inklusive pension. Dette er ligeledes loftet efter Lov om finansiel virksomhed for brug af optionsordninger og lignende instrumenter. Ændringen, der giver os øget mulighed for fleksibilitet og differentiering i tildelingen af variabel løn til koncernledelsen og de såkaldte risk takers. Den anden ændring er blot tilpasninger af lønpolitikken på en række punkter som følge af ændringer i Lov om finansiel virksomhed og Lønbekendtgørelsen. Det præciseres, at deltagelsen i matching shares-programmet, og med hvilket beløb, beror på en af bestyrelsen nærmere foretagen resultat- og præstationsvurdering af det forgangne års indsats. I tråd med denne tilpasning slettes den indledningsvise definition på variabel løn, da den dels ikke kan anses for påkrævet, dels bliver for summarisk i forhold til den nugældende udvidede definition af variabel løn i Lov om finansiel virksomhed. Der slettes også et afsnit, det næstsidste umiddelbart før punkt 2c, om, at der ikke er knyttet performancekriterier til matching shares-programmet, da afsnittet kan virke misvisende i forhold til den resultatvurdering, der reelt finder sted for at deltage i programmet, og de betingelser der er angivet for tildeling af matching shares. Endvidere er der, som nævnt på planchen, indsat yderligere bestemmelser om tabsforvoldende adfærd og såkaldt claw-back -klausul som følge af ændringerne i Lov om finansiel virksomhed. Endelig er der foretaget nogle få ordensmæssige forenklinger i lønpolitikken. Dirigent Klaus Søgaard Er der spørgsmål til lønpolitikken. Det er der ikke. Så betragter jeg den som godkendt af generalforsamlingen. Det bringer os til punkt 7, der er valg af medlemmer til bestyrelsen. Og der er det jo sådan, at bestyrelsen i Tryg er sammensat i overensstemmelse med vedtægternes 19. Der er i alt 12 medlemmer af bestyrelsen. 4 medlemmer, der vælges blandt medlemmerne af TryghedsGruppens bestyrelse, herunder formanden, og så er der 4 16

17 medlemmer, der vælges blandt kandidater, der ikke har nogen relation til TryghedsGruppen og så er der medarbejderrepræsentanterne. Medarbejderrepræsentanterne er naturligvis ikke på valg her på generalforsamlingen i dag. Jeg giver ordet til formanden til først at oplyse nærmere om den første gruppe. Bestyrelsesformand, Jørgen Huno Rasmussen Som dirigenten redegjorde for, er bestyrelsen sammensat sådan, at fire medlemmer vælges blandt medlemmer af TryghedsGruppen smbas bestyrelse, mens fire medlemmer vælges blandt uafhængige kandidater, som ikke samtidig er medlem af repræsentantskab, bestyrelse eller direktion i TryghedsGruppen smba, har et erhvervsmæssigt forhold til TryghedsGruppen smba eller har familiemæssige relationer til nogen af de nævnte personer. Disse otte bestyrelsesmedlemmer er på valg ved hver ordinær generalforsamling. Bestyrelsen lægger i opstillingen af bestyrelseskandidater vægt på at sikre en bred vifte af kompetencer inden for: ledelsesmæssig erfaring og økonomisk indsigt, kendskab til forsikringsforhold, indsigt i regnskabsforhold, finansiel viden og erfaring, opkøbserfaring, markedsindsigt og international erfaring, ligesom der ved kandidaternes udvælgelse tilstræbes en passende mangfoldighed i relation til køn, alder med videre. Og jeg kan jo i parentes bemærke, at Tryg er det eneste såkaldte C20-selskab i Danmark, hvor situationen er den, at når vi tager de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer med, så er mænd det underrepræsenterede køn. På Trygs hjemmeside tryg.com er de enkelte bestyrelsesmedlemmers CVer tilgængelige. De første fire kandidater er repræsentanter og bestyrelsesmedlemmer i TryghedsGruppen smba. Alle fire kandidater er på genvalg. Jeg vil bede kandidaterne rejse sig, når jeg præsenterer dem: Anya Eskildsen Anya Eskildsen er administrerende direktør for Niels Brock. Anya Eskildsen er medlem af bestyrelserne i TryghedsGruppen, California International 17

18 Business University og Lær for Livet. Anya Eskildsen er medlem af aflønningsudvalget i Tryg A/S. Anya Eskildsen har været medlem af Trygs bestyrelse siden Jesper Hjulmand Jesper Hjulmand er administrerende direktør i SEAS-NVE. Jesper Hjulmand er blandt andet formand for Danske Energi- og forsyningsselskabers Arbejdsgiverforening (DEA), Energi Danmark A/S, næstformand for TryghedsGruppen smba og bestyrelsesmedlem i Dansk Industris hovedbestyrelse. Jesper Hjulmand er medlem af revisionsudvalget og risikoudvalget i Tryg A/S. Jesper Hjulmand har været medlem af Trygs bestyrelse siden Ida Sofie Jensen Ida Sofie Jensen er koncernchef for Lif (Lægemiddelindustrien) og administrerende direktør for datterselskabet Dansk Lægemiddel Information. Ida Sofie Jensen er medlem i bestyrelserne Plougmann & Vingtoft A/S og Hans Knudsen Instituttet samt næstformand i TryghedsGruppen smba. Ida Sofie Jensen indtrådte i bestyrelsen i Jeg selv, Jørgen Huno Rasmussen, tidligere koncernchef i FLSmidth & Co. A/S er bestyrelsesformand for TryghedsGruppen smba, Lundbeckfonden og LundbeckFond Invest A/S, næstformand i Terma A/S samt bestyrelsesmedlem i Rambøll Holding A/S, Bladt Industries A/S, Haldor Topsøe A/S, Otto Mønsted A/S og Thomas B. Thriges Fond. Jeg er formand for aflønningsudvalget samt nomineringsudvalget i Tryg A/S og har været medlem af Trygs bestyrelse siden

19 Dirigent Klaus Søgaard Det var den første gruppe på de fire, som skal vælges blandt TryghedsGruppens medlemmer, bestyrelsesmedlemmer. Er der spørgsmål, kommentarer eller i teorien andre forslag? Selv om antallet af potentielle kandidater er begrænset inden for den gruppe. Hvis det ikke er tilfældet, så vil jeg sige, der er fredsvalg og sige tillykke med valget. Den anden gruppe, de fire kandidater, som skal vælges uden for TryghedsGruppen og uden relationer til TryghedsGruppen ja der foreslår bestyrelsen genvalg af Torben Nielsen, Lene Skole, Mari Tjømøe. Paul Bergquist, derimod kan ikke genvælges, idet der er en begrænsning i vedtægterne, hvorefter man ikke kan sidde der i mere end 9 år og der foreslår bestyrelsen i stedet nyvalg af Carl-Viggo Östlund og jeg giver ordet til bestyrelsens formand. Bestyrelsesformand, Jørgen Huno Rasmussen Bestyrelsen foreslår valg af følgende fire bestyrelseskandidater, der alle er uafhængige af majoritetsaktionæren TryghedsGruppen smba. Jeg vil igen bede kandidaterne rejse sig, når jeg præsenterer dem. Den første kandidat er: Torben Nielsen Torben Nielsen er tidligere nationalbankdirektør. Torben Nielsen, der er dansk statsborger, er blandt andet bestyrelsesformand Eik bank p/f og Investeringsforeningen Sparinvest og senest for Sydbank A/S, medlem af bestyrelserne i Sampension KP Livsforsikring A/S og Dansk Landbrugs Realkredit. Torben Nielsen er ligeledes formand for revisionsudvalget og risikoudvalget samt medlem af nomineringsudvalget i Tryg A/S. Torben Nielsen har været medlem af Trygs bestyrelse og bestyrelsesnæstformand siden Lene Skole Lene Skole er desværre blevet forhindret i at nå frem men er administrerende direktør i Lundbeckfonden. Lene Skole, der er dansk statsborger, er bestyrelsesnæstformand i Dong Energy A/S, medlem af bestyrelsen for ALK samt medlem af revisionsudvalget og risikoudvalget i Tryg A/S. 19

20 Lene Skole har været medlem af Trygs bestyrelse siden Mari Thjømøe Mari Thjømøe, der er norsk statsborger, er bestyrelsesformand for Onshore Petroleum Company AS og bestyrelsesmedlem i blandt andet Sevan Marine og Argentum Fondsinvesteringer AS samt medlem af revisionsudvalget og risikoudvalget i Tryg A/S. Mari Thjømøe er tidligere finansdirektør i Norwegian Property samt koncerndirektør og finansdirektør i KLP Forsikring. Mari Thjømøe har været medlem af Trygs bestyrelse siden Carl-Viggo Östlund Bestyrelsen foreslår nyvalg af Carl-Viggo Östlund, der er svensk statsborger og bestyrelsesformand for PAUSE Scholarship Foundation og SFM Stockholm. Carl-Viggo Östlund har sit eget rådgivningsfirma og er tidligere CEO i SBAB Bank, Nordnet Bank og forsikringsselskabet SalusAnsvar. Carl-Viggo Östlund har stor erfaring inden for finans og forsikring som mangeårig leder af et forsikringsselskab, hvilket vi har lagt stor vægt på. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til på bestyrelsens vegne at takke Paul Bergqvist varmt for sit mangeårige, værdifulde arbejde i bestyrelsen i de seneste ni år, og i aflønningsudvalget siden Dirigent Klaus Søgaard Også her er der naturligvis mulighed for at stille spørgsmål, komme med kommentarer eller stille andre kandidater. Der er ingen, der ønsker ordet, så vil jeg sige, hjertelig tillykke med nyvalg og genvalg. Den sidste gruppe er jo gruppen af medarbejderrepræsentanter og der giver jeg ordet til formanden til at præsentere, hvem medarbejderrepræsentanterne er. Værsgo. 20