The Danish Society for A Living Sea. EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247}

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "The Danish Society for A Living Sea. EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247}"

Transkript

1 EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247} Indsendt af Landsforeningen Levende Hav Hemmedvej 59. Hemmed. DK-8585 Glesborg Danmark Indledning Indledningsvis mener vi at denne sag fortjener stor opmærksomhed og i særlig grad den danske fiskeripolitik disse år og derfor takker vi EU kommissionen for denne offentlige høring. Det er vores klare indtryk, at omsættelige rettigheder og kvoter, og ikke mindst konsekvenserne, er ukendte for nær sagt alle danske som ikke beskæftiger sig med fiskeri i det daglige. Det er ikke tilfredsstillende i et demokrati, at en snæver kreds af erhvervsinteresser og som i Danmark, et meget snævert politisk flertal privatiserer store samfundsværdier uden foregående offentlig debat. Ligesom det i erhvervet er meget utilfredsstillende, som det foregik i Danmark i 2005/2006, at en meget snæver inderkreds under Danmarks Fiskeriforening som organiserer ca. 35 % af de danske fiskere, de facto i tæt samarbejde med ministeriet og dets direktorater, gennemførte den privatisering af kvoter og rettigheder i dansk fiskeri, som dette høringssvar beskæftiger sig med. Om denne sag så er et rent internt dansk fiskeripolitisk affære må indtil videre være et åbent spørgsmål. Men vi mener i Levende Hav, at en høringsrunde som denne bør arbejde med konkrete problemstillinger som her de danske. For erhvervsfiskeri er efter vores mening, meget mere end blot principper i forvaltningen. Altså at man kan være imod eller for af en masse teoretiske grunde. Til sagen: Overdrageligheder, dvs. omsættelige rettigheder og kvoter er gennemført i dansk fiskeri i 2003 for de pelagiske arter og senest i 2005 med en fiskeripolitisk aftale mellem regeringen og dets støtteparti i Folketinget for det demersale fiskeri. Denne vedtagelse stemte alle andre partier i Folketinget imod, dvs. at omsættelige kvoter dele Folketinget i to næsten lige store fiskeripolitiske blokke. Denne splittelse er ikke kun begrundet i den traditionelle politiske opdeling mellem højre og venstre, højre som går ind for det liberale individualistiske og venstre som er imod. Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, som havde regeringsmagten i Danmark fra er ikke principielt imod omsættelige kvoter, men de to partier mener ganske enkelt ikke, at en kapitalisering af kvoter og rettigheder er den bedste løsning på problemerne i dansk fiskeri under den fælles EU fiskeripolitik. Det samme mente den danske regering og dets støtteparti Dansk Folkeparti også helt frem til Men så ændrede det sig, samtidig med at Danmark fik en ny fiskeriminister. Den sag vender vi tilbage til i dette høringssvar. Fakta i dag: I noget nær hele det dansk fiskeri kan ejerne af fartøjerne nu handle, dvs. sælge, købe og belåne alle de rettigheder og kvoter som det enkelte fartøj har fået overdraget til ejendom af staten i en periode på minimum otte år. 1

2 Inden aftalen fra 2005 var der som nævnt et 5 års forsøg med IOK i det pelagiske fiskeri, dette forsøg blev også udvidet til nu at løbe i otte år, dvs. frem til Dette høringssvar skal ikke opfattes som en kritik af den danske fiskeripolitik i dag. At vi er endog meget kritiske har vi aldrig lagt skjul på, den kritik er offentlig på foreningens hjemmeside men den kritik bunder i objektive fiskerifaglige, biologiske, økologiske og økonomiske begrundelser, begrundelser som følger herefter. Men inden denne understregning: Det står ligeså klart for os som andre, at hvert enkelt land under EU s fælles fiskeripolitik, suverænt i dag selv tager beslutninger om hvorledes og hvordan man ønsker at forvalte rettigheder og kvoter. Men det står ligeså klart for os, at EU s fælles fiskeripolitik, som skal sikre en biologisk bæredygtig udnyttelse af de fælles fiskebestande, og herunder også den økologiske bæredygtighed, allerede er kommet og kommer ud i flere store problemer, når og hvis, enkelte lande, som nu Danmark, gennemfører så omfangsrige forvaltningsregimer, som tilfældet er med de omsættelige kvoter og rettigheder. Og derfor er det også meget vigtigt, som EU kommissionen her lægger op til at få belyst og diskuteret de enkelte landes forvaltningsregimer. Derfor ønsker vi med dette høringssvar at yde vores bidrag til at få belyst fiskeriforvaltningerne i EU og det gøres ved dette høringssvar, som belyser det der foregår pt. i dansk fiskeri, med baggrund i den fiskeripolitiske aftale fra efteråret En aftale som trådte i kraft ved årsskiftet 2006/2007. Historien: Før oktober 2005 blev det demersale fiskeri forvaltet vha. rationer alt efter fartøjets længde, rationer der som regel gjaldt for en måned af gangen. Kom kvoterne under pres kunne rationerne sættes til uge eller 2 ugers varighed. Inden 2005 var der allerede handel med rettigheder også i det demersale fiskeri, men denne handel forgik uden den offentlige indsigt. Der blev handlet med tonnage, historiske rettigheder til farvande og arter, havdage kw med mere. Med aftalen af 2005 kaldet Ny Regulering (NR) er alle handler nu ved at blive offentlige, dvs. de er over tid planlagt til at blive offentlige. Det er også nødvendigt da handlerne skal kunne belånes dermed også kunne afskrives og beskattes. Så det er ikke forkert når regeringen siger, at før NR var meget af fiskeriet, dvs. kapacitet og rettigheder allerede kapitaliseret. Men det er forkert at påstå, som regeringen gør i dag, at NR nu giver alle fiskere lige vilkår og at fiskeriet også bliver mere bæredygtigt, målt på såvel økonomi som biologi og økologi. Det er forkert og intet tyder på, at fiskeriet i Danmark over tid bliver mere bæredygtigt målt på dets økonomi, biologi og økologi tværtimod. Det er heller ikke forkert når regeringen understreger, at rationsfiskeriet gav store og voksende problemer med bl.a. udsmid, dvs. det kvotebestemte udsmid. Men det er ligeså forkert af regering ikke at ville se på udsmidets natur. 2

3 Udsmidet knytter sig til et helt igennem forkert fiskeri. Når man ex. vil fange jomfruhummer i trawl så følger der også et ganske betydeligt udsmid. Det gør det så afgjort også i rejefiskeriet, selv om de ansvarlige påstår noget andet, at de bruger riste, exit windows, Bacoma og meget andet. I virkelighedens verden fungerer de selektive redskaber kun så længe de ikke konflikter med det fiskeri som bedrives. En effektiv selektering koster fisk (penge), påstande om det modsatte kalder vi ved dets rette navn: løgn. Et udmærket eksempel på den sandhed er netop Bacoma vinduerne i Østersøen. De blev sat til 120 mm og det var effektivt. Men det var også så effektivt, at fiskerne fik presset sig igennem med en nedsættelse til 110 mm. Og i dag landes der små torsk som aldrig tidligere i Østersøen. I 1996 udgjorde størrelse 5 torsk ca. 40 % af de samlede danske landinger i 2006 udgjorde de ca. 60 %, med en signifikant afvigelse i 2002 hvor maskerne var 120 mm og landingerne ca. de 40 %. Derefter blev de med rådsforordning nr. 1754/2003 af 22. september 2003 sat til 110 mm og derfra steg landingerne af størrelse 5 torsk til de ca. 60 %. Det er således dokumenteret at selektive trawl kun er selektive i den udstrækning fiskerne kan (læs: vil) bruge dem. Og derfor er selektive trawl og vod ikke løsningen på udsmid af store og små fisk det er alene måden der fiskes på, og dette har den danske regering ikke ønsket at gøre noget ved. De faktiske forhold i dansk fiskeri 2006/2007: Med NR er rettigheder og kvoter blevet koncentreret på betydeligt færre og større fartøjer. Før 2006 var der ca fartøjer som omsatte for mere end DDK/år. Og ca mindre fartøjer som omsatte for mindre end DDK/år. Og ca. 500 registrerede, men ikke-aktive fartøj. Vi har endnu ikke noget klart billede af hvordan det ser ud i dag. Men der er bred enighed om at fiskeriet bliver koncentreret på færre, men større fartøjer. Der er dog et klart billede af fordelingen af fiskeriet mellem øst og vest. Fiskeriet i de indre danske farvande, herunder Kattegat og Østersøen ændrer sig radikalt med dette nye system. Fiskeriet på Bornholm er gået meget tilbage og det ender med, at 2/3 af øens fiskere forlader fiskeriet i kølvandet på Ny Regulering. De bornholmske fiskere og mange af deres kollegaer i de indre danske farvande har solgt deres fartøjer, kvoter og rettigheder til de større trawlere og selskaber på den jyske vestkyst. Fiskeriet fra Fyn er nu næsten forsvundet. Hvordan det ser ud i Kattegat havnene er derimod mere uklart, men der er ingen tvivl om at der også er og bliver færre fartøjer. Hvor mange fartøjer der bliver tilbage når NR er slået helt igennem, kan det pt. kun gisnes om, men analyser, prognoser og snakken i fiskeriet, mand og mand i mellem og i den offentlige fiskeripolitiske debat, peger i retningen af en halvering af de danske fartøjer der omsætter for mere end DDK. For fartøjer under den grænse er der kun rygter, da denne gruppe af fiskere er blevet glemt i interessen for det rigtige erhvervsfiskeri. De historiske rettigheder: Kvoter og rettigheder blev overdraget til fartøjerne med baggrund i de enkelte fartøjers historiske rettigheder. Til grund for overdragelsen har man lagt fartøjernes fiskeri i årene 2003, 2004 og 2005 og seneste har man også inddraget 2006 for visse kvoters vedkommende. 3

4 Denne form har givet store problemer som bl.a. er forsøgt løst med et system kaldet atypiske fartøjer. Dvs. fartøjer som af flere forskellige grunde har haft problemer med at præsentere et retvisende historisk fiskeri. Problemer som fartøjsskifte, sygdom, uheld med mere. Da fristen for at søge atypiskhed udløb i 2006, havde mere end 800 fartøjer ud af den samlede flåde på de ca fartøjer (de mindre fartøjer er ikke med i NR) ansøgt om at blive behandlet som atypisk. Denne store søgning dokumenterer de store vanskeligheder der ligger indbygget i en overdragelighed, byggende på de historiske rettigheder. Det viste sig også, at det atypiske system slet ikke kunne leve op til de forventninger som fiskerne fik sammen med introduktionen til NR i slutningen af Et andet og lagt større problem blev retssikkerheden og dermed det retfærdige i den historiske model. Fakta er, at dansk fiskeri før NR havde fået udviklet et stort mål af systemer som alle i større el. mindre grad, falder under begreberne ulovligt fiskeri. Systemer som ex. ulovligt stor motorkraft i trawlerne som fisker i de indre farvande og rødspættekassen på den jyske vestkyst. Disse ulovligheder, som omfatter flere hundrede effektive trawlere i dansk fiskeri, blev der ikke taget højde for, af politiske grunde som vi kun kan gisne om i dag. En grund som vi har hørt flere gange er den at, problemet er for stort, og nu derfor uløseligt, en anden hvorfor skal Danmark gå enegang i den sag, når alle andre EU landes fiskere snyder med motor registreringerne. En tredje og efter vores mening den vigtigste er det faktum, at mange af ulovlighederne i dansk fiskeri er velkendte i den danske fiskeriforvaltning. Her har man set gennem fingrene med ulovlighederne i mange år og mange af de ledende embedsmænd, som har ansvaret for fiskeriet i dag, har siddet med dette ansvar mange år, dvs. også under skiftende regeringer. Et andet omfattende ulovligt system var omskrivninger af fisk fra andre farvande, omskrivninger af arter og omskrivninger til fiktive kvotejoller. Alle disse ulovligheder blev der kun taget høje for på papiret, i og med at ulovlighederne skulle opdages og der skulle være faldet en dom, førend de ulovlige fangster blev fratrukket fartøjets tildelinger af rettigheder og kvoter. Disse for alle i fiskeriet, helt indlysende ulovligheder skabte afmagt i de dele af fiskeriet som havde fisket efter reglerne. Og mange fiskere har simpelthen opgivet deres fiskeri og solgt deres fartøjer og kvoter til højestbydende. For fiskerne er det en verden til forskel på at snyde i et system, hvor alle kan snyde efter behov, evner og modet til at gøre det. Snyder man under et rationsfiskeri, så snyder man først i anden række sin egne kollegaer. I første række snyder man blot et EU kvote system som alle er enige om, ikke har noget med virkeligheden at gøre, men som er et politisk system, hvor de lande som har størst indflydelse, i dansk fiskeri er det ikke dansk fiskeri, men det spanske, får det de vil have på bekostning af andre landes fiskerier. Under sådan et system må man godt snyde, være kreativ osv. Et parti i Folketinget har endog rost de danske fiskeres snyd under den fælles EU fiskeripolitik. Fiskerne er meget lidt politisk aktive, men Dansk Folkeparti nyder bred støtte i dansk fiskeri. Det gør partiet ikke længere, efter at de har støttet regeringen i NR. For med NR snyder man ikke systemet i første række, men derimod sine kollegaer. Hvis man har fisket ulovligt med en motor der er tre gange større end tilladt, så har man også fanget flere fisk. Og med NR får man nu ejerskabet over de ulovlige fisk. 4

5 Dette ses meget tydeligt i de priser fartøjerne handles til i dag. Blot et ex. fra dagens Fiskeri Tidende: 16,02 meter hæktrawler fra 1963 sælges med alle danske fiskerirettigheder. Pris 7,2 mio. DDK. Fartøjet kan også erhvervs uden de danske fiskerirettigheder kw, BT etc. for DDK. Meget konkret får danske fiskere syn for sagen i disse år under NR. Der er rigtig mange penge på spil. Ovenstående fartøj kan uden rettigheder, købes for mindre en 10 % af fartøjets samlede værdi. Så det må stå klart for alle, at de fiskere som har fisket efter reglerne føler sig magtesløse under et system som virkelig belønner de fiskere der har haft is i maven til det ulovlige fiskeri. Det samme er tilfældet med de grå fisk omskrivninger af arter, mellem fartøjer og farvande. Og det er noget helt andet og meget mere alvorligt og omsiggribende og dets konsekvenser i de enkelte havne er splittelse og uro. Vi forudse en voksende polarisering i dansk fiskeri og dermed større problemer med at få samling om arbejdet og nye initiativer i de enkelte havne. Ligesom vi forudser en yderligere opsplitning i fiskeriets organisationer. Hvor meget af ovenstående, som kan henføres under EU fiskeriforvaltnings problemer må afklares. Men omskrivninger af arter og mellem farvande samt de ulovligt store motorer, sætter alt andet lige den fælles europæiske forvaltning af fiskeressourcerne under et pres, som kvoteforvaltningen kun meget vanskeligt kan rette op på. Kystfiskeriet: NR har i sig en kystfiskerordning. Dvs. en ordning hvortil fartøjer som mener de er kystfiskere kan melde sig til. Men det er indtil videre en ordning uden reelt indhold, også selv om ca. 300 fartøjer nu har forhånds tilmeldt sig denne ordning. Kystfiskerne (i dansk fiskeri er det fartøjer op til 17 meter) var blevet lovet 10 % flere torsk og tunger, af den mængde som hørte segmentet til, så kunne denne lille kompensation ikke rette op på ret meget. Dertil kan lægges, at fordi kvoterne på torsk og tunger er efterspurgte og derfor også relativt kostbare (torsk i Nordsøen, Skagerrak) handles for 300 DDK/kg) har et meget stort antal af de mindre fartøjer valgt at sælge dvs. forlade fiskeriet. Og det giver meget store problemer for de mindre havne og landingspladser som mister en for dem ret så værdifuld erhvervsaktivitet. Kystfisker segmentet omfatter også kategorierne mindre aktive fartøjer dvs. erhvervsfartøjer og fiskere som har en omsætning på mindre end DDK/år, og kategorien bierhvervsfisker, gruppen af fiskere hvis hovedindtægt stammer fra andre erhverv end fiskeri. Disse grupper har også haft store problemer med at blive tilpasset den nye forvaltning i og med at deres kvoter ikke er kapitaliseret og da de ligesom de øvrige erhvervsfiskere har, måtte afgive ganske betydelige mængder af deres historiske rettigheder, for at få den nye forvaltning til at hænge sammen. Modsat erhvervsfiskeriet som hvis de fik for få kvoter kunne sælge deres fartøjer til en nogenlunde pris, måtte ovenstående grupper klare sig selv. Udsmid: Det kvotebestemte udsmid voksede i takt med at kvoterne blev sat ned. Og en af intentionerne med NR i dansk fiskeri, var at få stoppet dette udsmid. Et udsmid som ofte hang sammen med de økonomiske spilleregler der knytter sig til de enkelte arter og ikke mindst størrelsen på de fisk man ønsker at lande. 5

6 Det er indlysende, at får et fartøj reduceret dets fangstmuligheder og har samme fartøj den nødvendige kapacitet til at fange flere fisk end det har kvoter til, da vokser incitamentet til at sortere i fangsterne. I Danmark er der et udsmidsforbud for de fisk der kan landes lovligt, dvs. inden for de gældende kvoter. Men vi røber ikke for meget ved at konkludere, at det udsmidsforbud ikke er det papir værd det er skrevet på. Udsmidet vokser i takt med lave kvoter. Og med NR vokser det endnu mere. Det er et faktum som de ansvarlige ikke vil vedgå sig. Men når fiskerne i dag skal betale ca. 17 DDK for at lande et kg. torsk, så er det uomtvisteligt, at der sorteres i fangsterne. Det ses også meget tydeligt i landingsmønsteret, hvor fraværet af de små sorteringer er åbenbare. Der landes så at sige ikke længere små torsk og de små sorteringer af sild og makrel har været borte fra markedet i flere år. Kapitaliseringen af rettigheder og kvoter giver et voksende økonomisk bestemt udsmid, at påstå noget andet er ikke sandt. Det biologisk bæredygtige fiskeri: De ansvarlige for det nye system i Danmark påstår igen og igen at systemet giver et mere bæredygtigt fiskeri. Intet kan være mere forkert. Fiskeriet bliver ikke mere bæredygtig af at blive koncentreret på færre og større trawl og vodfartøjer. Det er en omstilling fra det mere passive fiskeri med garn, kroge, bundgarn, ruser etc. til trawl og vod, det er det modsatte af bæredygtighed målt på fiskeriindsatsen. Samtidig bliver det også mere sårbart idet omstillingsparatheden falder med koncentrationen. Det økonomisk bæredygtige fiskeri: De ansvarlige for det nye system i Danmark påstår, at fiskeriet bliver mere rentabelt. Det er ikke rigtigt. Nu skal de tilbageblevne fiskere forrente fisken i havet allerede inden den er kommet på dækket. Og det er mia. DDK vi taler om, blot i dansk fiskeri. Det viser sig også nu, at de erhvervs- og puljeselskaber som er blevet oprettede til at opkøbe kvoter har voksende problemer med at få udlejet de kvoter til en pris som fiskerne vil (læs: kan) betale. Og det problem vil forstærkes det kommende år. En af årsagerne til dette paradoks, at man nu har handlet kvoter til så høje priser at økonomien ikke længere hænger sammen, er det faktum, at det NR i Danmark kom til fiskerne som en tyv om natten dvs. meget hurtigt og meget overraskende. Indtil den politiske beslutning blev taget, var der ikke mange uden for inderkredsen, som kunne tro på at dette system blev indført. Og de havde også meget at have denne tro i. Indtil starten af 2005 var der i fiskeriet og i Folketinget en klar forståelse af, at individuelle kvoter der også kunne omsættes, ikke var løsningen på dansk fiskeris problemer. Og når sagen i årenes løb var på den fiskeripolitiske dagsorden, havde fiskerne hver gang med et overvældende flertal afvist dette system. Men i efteråret blev systemet en realitet. Ikke fordi regeringen og Dansk Folkeparti, som står bag forliget, havde dybe ønsker eller for den sags skyld forudsætningerne for at vurdere den langsigtede værdi, eller mangel på samme i dette system. Men ene og alene fordi fiskeriet fattes kapital. Det faktum står i dag krystalklart for alle i og omkring dansk fiskeri. 6

7 Statens Fiskeribank var ude i store problemer med alt for store udlån uden dækning. Med kvoterne og rettigheder i lasten, blev fartøjerne med denne beslutning mindst dobbelt så meget værd. Og det var den drivende årsag til, at FKA Fartøjskvoteandele som kunne omsættes, blev politisk vedtaget i efteråret I dag ved vi, at så vigtig en reform i fiskeriet burde havde haft meget mere tid og ikke mindst offentlig debat og også undervisning af fiskere, revisorer og banker og alle andre som blev taget på sengen og som derfor har gennemført handler som alle må ryste på hovedet af. Det danske systems logik: Dette høringssvar hæfter sig også ved enkelte postulater i oplægget fra EU kommissionen. Bl.a. følgende: Trods det at den fælles fiskeripolitiks grundlæggende mekanismer for fordeling af fiskerirettigheder blandt medlemsstaterne har vist sig at være effektive og holdbare. Denne konklusion holder efter vores mening ikke ude i virkelighedens fiskeri og det er de forhold dette høringssvar. Vi mener grundlæggende, at kvoter er et redskab til at fordele fisk mellem lande med baggrund i TAC erne, det være sig inden for som uden for EU og mellem EU og e. lande. Kvoter egner sig efter vores mening ikke til at fordele fisk mellem fartøjer og det er der flere grunde til. Første grund: Gør man det har man også accepteret de fartøjer og det fiskeri som landet har opbygget, og det fiskeri er som bekendt i konflikt med de ressourcer der til rådighed. Og man har accepteret den i kvoterne indbyggede logik - at de over tid privatiseres og kapitaliseres. I den ideelle verden kan kvoter selvfølgelig også fungere mellem fartøjer også uden at omsættelighed. Men i den ideelle verden har EU og hvert land tilpasset sine flåder og sit fiskeri til de muligheder der er. Og det er meget langtfra tilfældet i og uden for EU. I Levende Hav mener vi grundlæggende, at fiskeriet skal reguleres på det vi ved og det vi har mulighed for at styre. Vi ved ikke hvor mange fisk der er i havet og vi ved ikke hvor de er og hvornår de er der. Og endnu værre, ved vi ikke hvor mange fisk der bliver fanget. Vi ved faktisk kun en eneste ting med nogenlunde sikkerhed i EU, og det er hvor mange fisk der bliver landet lovligt. Og det er alt for lidt i en kompliceret fiskeriforvaltning som den vi har i EU. Fiskeriet skal og bør forvaltes i fiskeriet og ikke i havet. Spørgsmålet er ikke hvor meget vi fisker, men hvordan vi fisker? Indretter vi fiskeriet efter hvor meget det belaster kvoter og miljø, da vil vi kun skulle fordele TAC erne mellem lande. Dertil skal vi bruge ligeså meget energi og viden og sikkert mere til, i forvaltningen af selve fiskeriet. Vi skal fremme de gode fiskeriformer på bekostning af de dårlige osv. Og hvis ikke det kan ske nationalt, hvad det helt åbenbart ikke kan i EU, bør det snarest muligt gøres i EU s fælles fiskeripolitik. Dvs. at EU fratager de enkelte landes deres rettigheder til selv at forvalte de kvoter de hvert år stilles til rådighed under TAC erne. Det er selvfølgelig ikke en udvikling som ligger ligefor, men Levende Hav kan ikke aflevere et høringssvar i overensstemmelse med det vi ved og det vi tror på, uden at få understreget det ovenstående. Også fordi vi ikke kan tro på et bæredygtigt fiskeri i EU under det system som forvalter fiskeriet i dag. 7

8 Logikken i systemet som vi kender det i dag og som det nået til her i 2007, står krystalklart for os. Kvotepolitikken vil med en naturlovs nødvendighed føre til en kapitalisering af kvoter og rettigheder. Og denne logik fører med en naturlovs nødvendighed til handel med kvoter på tværs af EU landene og hvad gør man så? Det vil betyde et helt andet fiskerimønster i EU. Dette er i gang ex. fisker en del danske kuttere på tyske licenser i dag og det samme er tilfældet i andre lande. Om så handlen med kvoter og rettigheder på tværs af landene kan styrke EU s fiskeriforvaltning er helt op til de politisk ansvarlige. Hvis man ex. kræver at et fartøj råder over alle de nødvendige kvoter der skal til for at fiske i et blandingsfiskeri som det i Nordsøen, så kunne det måske blive bedre. Hvis en bomtrawler i dybden fik analyseret sit behov for kvoter, så kunne man tvinge dets ejere til at købe de nødvendige kvoter. Og det samme for alle andre fartøjstyper. En sådan udvikling er også sandsynlig i EU. Men dens konsekvenser, uden den nødvendige følge lovgivning til sikring af de enkelte landes mere traditionelle fiskerier samt kystfiskeriet, vil være en katastrofe, på nær sagt alle områder, uden for det område vi kalder den europæiske fiskeindustri. Fiskeri er efter Levende Havs mening meget, mere end blot en aktivitet til at få fisk op af vand på en for biologien og økonomien bedste og målt på indsatsen, mest profitable måde. Fiskeri er meget mere og omfattende. At den biologiske og økologiske bæredygtighed skal være i top, er ikke til diskussion her, men det er så afgjort hele spørgsmålet om hvilket fiskeri vil vi have i EU? Skal fiskeriet virkelig tjene og skabe værdier i EU s udkantsområder, i de mange havne etc.? Eller er det blot og alene smukke hensigtserklæringer som EU s og nationale fiskeriansvarlige skriver det hvert år? Vil vi ex. have få store fartøjer som kan fange de fisk der er til rådighed, eller vil også have et varieret fiskeri fra mange fartøjer og derfor mange havne og landingspladser rundt i de europæiske lande? I Levende Hav er vi ikke i tvivl. Vi mener at EU, landene, havet og dets ressourcer er bedst tjent med en fiskeripolitik som bygger på et varieret fiskeri. Og derfor har vi nu i mange år advokeret for, at det danske fiskeri opdeles i to regimer, et havgående og et mere kystnært fiskeri. Det har vi gjort i erkendelsen af, at man helt enkelt ikke kan forvalte en jolle med en omsætning på under DDK i en kvoteforvaltning som også indeholder moderne fartøjer til mere end 100 mio. DDK. 8

9 Opsamling: LANDSFORENINGEN LEVENDE HAV Individuelle omsættelige rettigheder og kvoter kan om nødvendigt indføres i det havgående fiskeri, men ikke i det mere traditionelle og kystnære fiskeri. Om kystfiskeriet skal defineres som i EU, hvor det er fartøjer under 12 meter, eller som i DK hvor det er 17 meter, må diskuteres. Vi mener at 17 meter er for bredt, men vi mener også at 12 meter er for smalt. Derfor opererer vi med et begreb som knytter sig til det faktiske fiskeri. Og her bruger vi ikke fartøjets længde, men derimod fartøjets fiskerimønster; det skal ex. lande fangsterne hver dag (inden for 24 timer), det bør være frivilligt om en fartøjsejer ønsker at høre til det havgående el. kystfiskeriet (offshore inshore) I dansk fiskeri medfører de individuelle omsættelige rettigheder og kvoter ikke et mere bæredygtigt fiskeri, målt på udsmid, biologi, økologi og økonomi. Om det samme er tilfældet i andre lande, også uden for EU, ex. Island, findes der efter vores mening ikke noget klart svar på. Vi mener heller ikke at man kan sammenligne Islands fiskeri med EU s. Islands nationale økonomi er dybt afhængig af fiskeressourcerne og mindre af selve fiskeriet. Vi mener at individuelle omsættelige rettigheder og kvoter i de enkelte EU lande vil føre til handel og eller udleje med og af kvoter på tværs af EU landene. Om det er en uheldig udvikling, i den situation EU s fiskeri befinder sig i dag og de kommende år, er mere usikkert. Vi kan godt forestille os en sådan udvikling og med den rette fiskeripolitik også at sådan en udvikling kan være positiv. Men uanset den fremtidige udvikling med individuelle omsættelige rettigheder og kvoter i de enkelte lande og EU som sådan, så skal og bør erhvervsfiskeriet opdeles i to adskilte forvaltninger. For i det brede kystfiskeri må eventuelle individuelle omsættelige rettigheder og kvoter ikke kunne handles til det havgående og mere kapitaltunge fiskeri. For flere oplysninger kan man kontakte Kurt Bertelsen Christensen Fiskeripolitisk rådgiver i Levende Hav mobil

10 10

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag

Læs mere

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 26. oktober 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE- Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 14. december 2011

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Marine Ingredients Denmark: Danske Fiskeauktioner: Pelagisk

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Kompensation for tab vedrørende laks større end 72 cm

Kompensation for tab vedrørende laks større end 72 cm Kompensation for tab vedrørende laks større end 72 cm Foreløbig vejledning - 5. oktober 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Kompensation for tab

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Lovtidende A 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. 15. december 2010.

Lovtidende A 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. 15. december 2010. Lovtidende A 2010 15. december 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år I medfør af 10, stk. 1 og 2, 10 d -10 j, 22, 30, 34-36, 37, stk. 1, 38,

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation: DSA: Foreningen af Fiskeauktioner og

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. september 2015 Sagsnummer: 2015-7673 Dato: 28. september 2015 Klik her for

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

Greenpeace høringssvar om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020

Greenpeace høringssvar om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020 København den 8. november 2013 Greenpeace høringssvar om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020 Nærværende høringssvar beskæftiger sig med kapitel 6 i bekendtgørelsen: Særlig ordning for

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Referat fra. Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. november 2014

Referat fra. Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. november 2014 Den 19. januar 2015 J.nr.: 14-7131-000006 Ref. CFF/bpa Referat fra Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. november 2014 Deltagere: Danmarks Fiskeriforening PO: DSA: Danish Marine Ingredients: Danmarks Pelagiske

Læs mere

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40 Fax. +45 75 45 19 28 NaturErhvervstyrelsen att. Lisbeth Nielsen Center for fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V H. C. Andersens Boulevard 37

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Danske Mejeriers Mælkeudvalg

Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danske Mejeriers Mælkeudvalg Danish Milk Board Beretning for kvoteåret 2007-08 1 Indholdsfortegnelse Indledning.... 3 Strukturudvikling i Danmark... 4 Regional strukturudvikling... 7 Bedriftsstruktur...

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 17. januar 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 17. januar 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00025 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 17. januar 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere: Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som

Læs mere

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Udvikling af et naturskånsomt fiskeri på Lolland-Falster Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Gennem de sidste 3 år har Fiskerikajen og garnfiskerne på Langø haft et

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 21. februar 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 21. februar 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00192 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 21. februar 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 291 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen.

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. Auktionshallen En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. I dag bruges Auktionshallen som lager for forskellige virksomheder på havnen. Den

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Møde mellem Danmarks Fiskeriforening PO & Folketingets Miljø og Fødevareudvalg

Møde mellem Danmarks Fiskeriforening PO & Folketingets Miljø og Fødevareudvalg Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 166 Offentligt Møde mellem Danmarks Fiskeriforening PO & Folketingets Miljø og Fødevareudvalg 9. december 2015 Dagsorden 1. Præsentation af Danmarks

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0001 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0001 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0001 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2015 COM(2015) 1 final 2015/0001 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE BEGRUNDELSE Fiskerfartøjer, der fører Venezuelas

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Jura for spejdere. Skrevet af Annemette Hommel og Dorthe Sølling, De grønne pigespejdere, Præstø Gruppe

Jura for spejdere. Skrevet af Annemette Hommel og Dorthe Sølling, De grønne pigespejdere, Præstø Gruppe Jura for spejdere De relevante bestemmelser i folkeoplysningsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven på almindeligt dansk, samt nogle gode råd særligt med fokus på tilskud efter folkeoplysningsloven.

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 Fiskeriudvalget 2004 5. maj 2003 PE 325.172/37-54 ÆNDRINGSFORSLAG 37-54 Udkast til betænkning (PE 325.172) Seán Ó Neachtain Forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vidt angår visse

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Juelsgårdvej 27, Ferring Strand Lemvig. telf mobil

Juelsgårdvej 27, Ferring Strand Lemvig.  telf mobil Juelsgårdvej 27, Ferring Strand. 7620 Lemvig. www.levendehav.dk telf. 9789 5455. mobil 2048 7421 Til de fiskeripolitiske interesser Her følger en analyse af det fiskeripolitiske forlig som regeringen indgik

Læs mere

Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer

Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer Instruks om Fiskeridirektoratets kontrol af forbrugeroplysninger til brug ved salg af visse fisk og fiskerivarer Instruksen indeholder oplysninger om: Mærkning (afsnit 1) Fødevarestyrelsens vejledning

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 18. maj 2016 Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16 vedr. forhandlingsoplæg på forslag om

Læs mere

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen:

NaturErhvervstyrelsen: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 12-7121-000001 Ref: MAAN/LISNIE 19. november 2012 Referat

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeripolitisk Kontor Sagsnr.: 13103/321660 Den 11. januar 2012 FVM 002 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Systematisk piratfiskeri i Kattegat

Systematisk piratfiskeri i Kattegat Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Systematisk piratfiskeri i Kattegat Greenpeace afslører omfattende piratfiskeri i beskyttet område. Siden marts har

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Teknisk lovgivning for Østersøen

Teknisk lovgivning for Østersøen Teknisk lovgivning for Østersøen Indledning Siden 1. januar 2006 er forvaltningen af fiskeriet i Østersøen blevet klart forenklet. Efter en bred høring med de berørte aktører vedtog Rådet i november 2005

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

FISKESTOP OG KVOTENEDSÆTTELSER

FISKESTOP OG KVOTENEDSÆTTELSER BUSINESS CONSULT INTERNATIONAL Business Consult International Langballevænget 112 DK-832 Maarslet Denmark www.bcinternational.dk m ail: info@bcinternational.dk pho ne: +45 23 882 881 CVR: 12 75 33 6 December

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006

Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 Bekendtgørelse om indplacering af fartøjer og tildeling af fangstrettigheder med henblik på ny regulering af nogle fiskerier fra 2007 samt visse vilkår for ordningen

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr.

Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr. Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr. Budgettale for Det Konservative Folkeparti den 15. september 2010 Af Økonomi- og budgetordfører Lars Havelund En ny økonomisk virkelighed side 2 Førtidspension

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne. SÆNKELOFT Erhvervsråd: DA-reformer vil sende 50.000 ud i fattigdom Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mia Fanefjord Pedersen Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: DA vil få 85.000 flere i arbejde ved at

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 1.0 af 18. december 2015 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Det gælder dansk landbrugs fremtid

Det gælder dansk landbrugs fremtid Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0134 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.3.2016 SWD(2016) 56 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument

Læs mere

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende

Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Om at gå til mundtlig eksamen en manual for studerende Hans Hüttel 14. juni 2005 Folk ytrer tit en meget forståelig utryghed ved det at gå til mundtlig eksamen. Eksamen er en unormal situation og som eksaminand

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder

TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2016 (OR. en) 10088/16 PECHE 212 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 15. juni 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 377 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 31. maj 2007 KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den

Læs mere

Situationsbeskrivelse af den danske fiskeri-, akvakultur- og fiskeindustrisektor

Situationsbeskrivelse af den danske fiskeri-, akvakultur- og fiskeindustrisektor Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 17, 2015 Situationsbeskrivelse af den danske fiskeri-, akvakultur- og fiskeindustrisektor Nielsen, Rasmus; Thøgersen, Thomas Talund; Andersen, Jesper Levring; Dalskov,

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Structure and economy of the Danish coastal fleet Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi IFRO Udredning 2013/1 Instiut

Læs mere

Opdage styrken ved Bézier maskering

Opdage styrken ved Bézier maskering Opdage styrken ved Bézier maskering Gary Rebholz Tilbage i februar 2007 rate af denne kolonne, jeg talte om at skabe maskering spor i Vegas Pro software. Jeg vil gerne bruge denne måneds kolonne til en

Læs mere

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen - UgebrevetA4.dk 14-01-2016 22:00:42 LØNPRES Direktør: Indslusningsløn vil trække tæppet væk under transportbranchen Af Mathias Svane

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

Grønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere