FISKESTOP OG KVOTENEDSÆTTELSER

Transkript

1 BUSINESS CONSULT INTERNATIONAL Business Consult International Langballevænget 112 DK-832 Maarslet Denmark m ail: info@bcinternational.dk pho ne: CVR: December 215 FISKESTOP OG KVOTENEDSÆTTELSER konsekvenser for berørte fiskere og havne Resumé Rapporten har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser af den politiske beslutning om fra 216 at gennemføre en reduktion i torskekvotens årsmængde på 2 % og indføre et totalt forbud mod fiskeri i perioden 15. februar til 31. marts for Vestlige Østersø, område 22. Analysen omfatter erhvervsfiskeri fra havnene Bagenkop og Spodsbjerg på Langeland, Faaborg og Kerteminde på Fyn samt Marstal og Søby på Ærø. Herved er 2/3 af fiskeriaktiviteten (tabel 1 side 6) i den egentlige del af Østersøen i område 22 omfattet. Der er ingen grund til at formode, at rapportens konklusioner ikke også skulle være gældende for den resterende del af område 22 og den øvrige del af Østersøen (område 24). Fiskeriet Havnene har gennemgået et dramatisk fald i mængden af landinger gennem de seneste 2 år (fig. 1 side 8), hvilket betyder, at fiskeritrykket er reduceret tilsvarende. De individuelle områder med angivelse af fiskearter vises under beskrivelsen af områderne (Faaborg-Ærø figur 3 side 11; Langeland figur 6 side 15; Kerteminde figur 9 side 19). Først og fremmest er industrifiskeriet efter sild og brisling helt forsvundet. Det betyder, at fiskerne og havnenes øvrige beskæftigede nu er helt afhængige af de indtægter, der kommer fra fiskeri efter de fortsat mængdemæssigt betydende arter: torsk og billige fladfisk (rødspætte, skrubbe og ising). Hvad angår disse arter er landingerne af torsk i forhold til tidligere allerede kraftigt reduceret i Faaborg området (figur 4 side 12), svingende og på et meget lavt niveau omkring Langeland (figur 7 side 16) og faldende til et meget lavt niveau i Kerteminde (figur 1 side 2). Det forholder sig mere positivt med de billige fladfisk, hvor områderne Faaborg-Ærø og Langeland udviser en stabil, delvis stigende tendens, medens der i Kerteminde ses en faldende tendens. Landingsmængderne for torsk og billige fladfisk er nogenlunde lige store dog med variationer havnene imellem. Da torsken er væsentlig dyrere 1 end gruppen billige fladfisk, betyder det, at et succesfuldt torskefiskeri er altafgørende for fiskernes og havnenes økonomi og dermed deres fortsatte eksistens. 1 Afregningspriser udviser store årstids og årstals variationer. Rapportens beregninger er baseret på kilopriser for torsk på kr. 11, og rødspætte/skrubbe/ising på kr. 6,5, priser som er realistiske til den konservative side.

2 2 Overordnet set landes mere end 7 % af årsmængden af torsk i månederne januar, februar og marts (figur 2 side 1). Under forudsætning af, at den fangstmængde der mistes ved en lukkeperiode fra 15. februar til 31. marts ikke kan opfiskes i den resterende del af året, vil det betyde en reduktion på 39 % 2 af årsmængden. Dertil kommer, at der ved et forbud heller ikke kan fiskes efter fladfisk. Dette vil selvsagt få vidtrækkende konsekvenser for økonomien for fiskere og andre, der i de berørte kystfiskersamfund helt eller delvist har deres udkomme fra fiskeriaktiviteter. Konsekvensen ville kunne afbødes, såfremt reduktionen i fangstmængde i denne periode kunne opfiskes i årets andre måneder, således at den reelle reduktion af fangstmængden kun vil svare til den kvotemæssige reduktion for torsk for Vestlige Østersø, område 22 på 2 %, som er fastlagt for 216. Men først og fremmest skal torsken fanges i dens højsæson, hvor fangsten bjærges ved brug af færrest mulige omkostninger. Dernæst indgår det i den vanlige fiskerytme, at fartøjerne i den øvrige del af året er beskæftiget med fiskeri efter andre arter, specielt højværdifisk som jomfruhummer, tunge, pighvar og kulso, hvor disse har sæson, for at der samlet set kan optjenes en årsindtægt. Fiskernes økonomiske udfordring Et forbud mod at fiske i den 6-ugers periode hvor der traditionelt hentes 39 % af årsmængden af torsk samt væsentlige mængder fladfisk vil få uoverskuelige konsekvenser for den enkelte fisker. Det overordnede billede viser en mistet fangstværdi på kr. 1,7 mio. for havnene i Faaborg-området, kr. 3,9 mio. for havnene i Langelandsområdet og kr. 1,9 mio. for Kerteminde. For den enkelte fisker et tab på flere hundrede tusinde kroner, naturligvis med store variationer fiskerne imellem. Selv en aflysning af lukkeperioden, men fastholdelse af en 2 % reduktion af årsmængden af torsk vil få konsekvenser for den enkelte fisker, men dog i betragtelig mindre omfang. Den samlede mistede fangstværdi vil så reduceres til kr.,6 mio. for havnene i Faaborg-området, kr. 1,8 mio. for havnene i Langelandsområdet og kr.,7 mio. for Kerteminde, bl.a. fordi fiskeriet efter fladfisk kan opretholdes uændret. Meget symptomatisk for kystfiskeriet, som er det fiskeri, der helt eller primært drives fra alle havnene, er de seneste års udviklingen præget af en reduktion i antallet af aktive fartøjer og dermed fiskere. Erhvervets ringe indtjeningsforhold animerer ikke nye yngre fiskere til at tage over, når nuværende stopper på grund af alder. Desuden ses en tendens til, at også yngre, arbejdsmarkedsduelige fiskere finder anden beskæftigelse uden for fiskerierhvervet. Disse forhenværende fuldtidsfiskere fortsætter ofte med et bierhvervsfiskeri, når muligheden byder sig. Havnenes økonomiske udfordring Betaling for anvendelse af havn og servicefaciliteter som is fra isværk, anvendelse af kølerumsfaciliteter til opbevaring af fangsten, benyttelse af transportmateriel (truck) etc. betales med en procentdel af landingernes værdi eller et fast beløb pr. kg landet fisk. En reduktionen i en havns landinger resulterer derfor i et mistet indtægtsgrundlag for havn og fiskeriforening til opretholdelse af de nævnte faciliteter. Med det for flere havne tidligere omtalte totale ophør af industrifiskeriet og den mængdemæssige nedgang i de øvrige fiskerier, skal disse faciliteter nu finansieres af indtægter fra landingsværdien af de tilbageværende mængder af torsk og fladfisk (rødspætte, ising og skrubbe). Her er torsken en altafgørende fiskeart først og fremmest fordi den har en højere kilopris, men også i flere områder repræsenterer den største mængde. Netop vanskeligheden ved opretholdelse af disse fælles faciliteter har for mange havne nået et kritisk punkt. I dag er der typisk kun økonomi til dækning af driftsomkostningerne. Der opspares derfor ikke beløb til dækning af større reparationer eller nye investeringer. 2 Beregnet som ½ februar + marts i forhold til helåret.

3 3 Ved det indtægtsgrundlag der forventes at gå tabt, såfremt der indføres en lukkeperiode 15. februar til 31. marts, vil der opstå et negativt driftsbudget for havnene i Faaborg området. Såfremt de tidligere tilførte mængder ophører i en 6 ugers periode i højsæsonen forventes det desuden at ville føre til ophør af den transportforretning, der transporterer fisken til Hvide Sande, samt lukke den kombinerede fiskesalgs- og isværksforening med det resultat, at erhvervsfiskeriet endegyldigt vil ophøre i området. I Bagenkop vil et stop for fiskeri i perioden 15. februar til 31. marts betyde en direkte reduktion i betalingerne til drift af den kommunalt ejede havn på kr. 8.. Endnu mere problematisk er nedgangen i indtægt for virksomheden, der driver isværk og kølerum samt transporterer fisken til Hvide Sande auktionen på kr Det må formodes, at virksomheden vil opkræve beløbet af fiskerne gennem et forøget bidrag i den øvrige del af året. Altså en omkostning for fiskerne ud over det indtægtstab de i forvejen er stillet i udsigt som følge af fiskestoppet. Alternativt kan en lukning af isværk og kølerum i sommerhalvårets lavaktivitetsperiode komme på tale med de konsekvenser, det måtte have for fiskeriet. Ligeledes kunne en lukning af isværk komme på tale under det 6-uger lange fiskestop, hvilket vil have uheldige konsekvenser for de mindre fartøjer under 8 meter, såfremt fiskeri med disse tillades, som det var tilfældet under det tidligere aprilstop. Det lille fiskersamfund i Spodsbjerg, der allerede må siges af have nået (eller overskredet!) den kritiske masse for eksistensgrundlaget, og hvor der allerede afregnes et forhøjet beløb for de faste udgifter til is og kølerum, skal faldende landingsmængder modsvares af et forøget afregningsbeløb pr. kg landet fisk samtidig med, at fiskernes indtægter vil falde med de faldende landingsmængder. Desuden vurderes det, at en lukkeperiode vil stoppe initiativet med direkte salg fra butik på havnen som en konsekvens af, at der ikke kan garanteres kontinuerlige leveringer til kunderne. I Kerteminde er økonomien belastet af et isværk, der nu opererer med overkapacitet på grund af tidligere tiders noget større fiskeri. De stærkt reducerede landingsmængder har betydet et underskud gennem de seneste år i Kerteminde Isværk i størrelsen kr eller mere. Ved bortfald af fiskernes køb af is på grund af fiskestop i perioden vil det årlige underskud vokse til mere end kr. 7.. Som medkautionist belastes fiskeriforeningen i alvorlig grad af disse årlige underskud. Såfremt lukkeperioden bliver en realitet overvejes desuden for at spare strømomkostningen, at nedlukke kølerum og opstille en kølecontainer, der bedre matcher den mindre landingsmængde i denne periode. Konsekvenser af de økonomiske udfordringer De gennem mange års ugunstige betingelser for at udøve fiskeri fra de mindre og mellemstore havne i Østersøområdet, specielt område 22, har resulteret i en udvikling, der ofte betegnes som afvikling af kystfiskeriet. Det betyder, at den samlede fiskeriaktivitet er faldende, fiskernes gennemsnitsalder er stigende, og det er vanskeligt at erstatte personer, der går på pension med yngre kræfter. Fiskekvoter overgår bl.a. derfor til fartøjer, der ikke bringer fangsten ind til de lokale havne. Med reducerede fangstmængder falder havneområdernes indtægtsgrundlag. På et tidspunkt er der ikke længere økonomisk basis for at holde isværk, kølerumsfaciliteter og transportlinje fra havnen kørende, hvilket betyder en endegyldig lukning af erhvervsfiskeriet fra havnen. Afviklingen af fiskeriet har for mange af havnene nået det punkt, hvor blot en yderligere mindre nedgang i fiskeriaktiviteterne vil føre til et sådant endegyldigt ophør af havnens erhvervsfiskeri. Konsekvenser ved stop for fiskeri fra 15. februar til 31. marts. Indtægtsnedgangen for den enkelte fisker er af en så betragtelig størrelse, at det nødvendigvis vil give alvorlige overvejelser om muligheder for alternativt arbejde for at tjene en årsindtægt. Overvejelser, der vurderes at blive realiseret for de fiskere, der har mulighed for at få beskæftigelse i andre erhverv. Problemfyldt rentabilitet for de for fiskeriet nødvendige servicefaciliteter og den almindelige økonomiske situation i havneområderne vurderes at føre til endegyldigt stop for erhvervsfiskeri i Ærø-Faaborg området og fra havnen i Spodsbjerg, medens en stærkt accelereret afvikling af fiskeriaktiviteterne vil

4 4 finde sted i Kerteminde og Bagenkop, hvor isværker med overkapacitet vil lukke og blive erstattet af mindre ismaskiner, der kan opfylde behovet efter områdets fiskerimæssige kapacitetstilpasning. Afviklings-trenden for fiskeriet i disse tilbageværende fiskerihavne vil fortsætte. Konsekvenser ved reduktion i årsmængden for torsk med 2 %. Indtægtsnedgangen for den enkelte fisker er betydelig, og det kan ikke udelukkes at enkelte endegyldigt opgiver fiskeriet af denne årsag. Men en stor passion for erhvervet vil få det altovervejende antal erhvervsfiskere til at fortsætte. Havne og serviceudbydere vil kæmpe med en tilpasning, der sikrer, at der fortsat er de nødvendige betingelser og forhold for et fortsat erhvervsfiskeri. Der vil dog ske en mærkbar økonomisk nedgang, som yderligere vil skubbe til den igangværende afvikling af erhvervsfiskeriet. Det vil så være de kommende års fiskeripolitik, der vil afgøre, om der fortsat vil være et erhvervsfiskeri til stede. Fiskernes mobilitet Fiskere i de berørte havne hører primært til i den mindre fartøjskategori, de såkaldte kystfiskere. Dansk fiskeripolitik har været medvirkende til denne udvikling, idet forbud mod at anvende motorstørrelser over 3 HK (221 kw) i område 22 har betinget brugen af mindre fartøjer. Ved begrænsninger i udøvelsen af dette fiskeri gennem nedsættelse af kvoten eller indførelse af længere perioder med fiskestop, opstår der udfordringer for disse fartøjer. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis overhovedet muligt, specielt i vinterperioden med anvendelse af fartøjerne, at sejle til andre farvande, dels fordi fartøjerne er for ustabile til mere åbne farvande, dels fordi fartøjerne ikke er udrustet til overnattende mandskab, og vanskeligt kan blive det på grund af fartøjernes ringe størrelse. Idet fiskeripolitikken desuden med indførelsen af personlige fiskerettigheder (kvoter) har gjort det nødvendigt at eje (eller leje) kvoter for at kunne fiske, har dette betydet, at fiskerne kun har fiskerirettigheder (kvoter) i eget farvand. De kvoter som fiskerne skal leje, hvis der skal fiskes i andre farvande, er en begrænset ressource bestemt af udbud og efterspørgsel. Lejeprisen er afhængig af fiskens salgsværdi fratrukket den omkostning, der er ved at udøve fiskeriet. Omkostningen pr kg. fisk er større for de mindre fartøjer end de større fartøjer i fiskerflåden, som der konkurreres med om at leje fisk i andre farvande. Da en fiskeripolitik med kvotenedsættelser og periodevis lukning af farvande skaber en øget efterspørgsel efter leje af fiskerirettigheder i andre, tilgængelige farvande, vil lejeprisen stige til det niveau, som de større fartøjer er villige til at betale, fordi det er rentabelt at udføre fiskeriet, men som for kystfiskerfartøjerne ikke kan give rentabilitet. Derfor, selv hvis kystfiskerfartøjerne kunne anvendes til et fiskeri i andre farvande, ville de ikke kunne skabe en tilfredsstillende rentabilitet ved dette fiskeri. Og slet ikke en indtægt, der modsvarer det tab, der opstår, når der ikke kan fiskes i eget farvand med egne kvoter. Og selv hvis nogle af fiskerne kunne afbøde en indtægtsnedgang ved i en lukkeperiode delvist at flytte fiskeriet til andre farvande, vil det ikke have nogen indflydelse på nedgangen i en lokal havns landinger og dermed indtægtsgrundlag for at opretholde havn og servicefaciliteter.

5 5 Opdrag EU ministerrådet har ultimo oktober 215 fastlagt regler for fiskeriet for 216. For dansk fiskeri betyder det bl.a., at der i området Vestlige Østersø område 22 indføres en reduktion af årsmængden af torsk på 2 %. Derudover indføres et totalstop for fiskeri i området i perioden 15. februar til 31. marts. Endelig ophæves det stop for fiskeri, der hidtil har været gældende for april (aprilstoppet). Herværende undersøgelse har til formål at belyse den økonomiske konsekvens for berørte fiskere og havne i Vestlige Østersø af de nye restriktioner for 216. Bælternes Fiskeriforening har bestilt undersøgelsen. Geografisk afgrænsning og datagrundlag Rapporten er blevet til på baggrund af det offentligt tilgængelige datamateriale for dansk fiskeri (naturerhverv.dk), velvillig assistance med fremskaffelse af yderligere datagrundlag fra afdelingen Data- og risikoanalyser hos NaturErhvervstyrelsen, samt interviews og drøftelser med fiskere fra de berørte områder. Biologiske vurderinger af fiskebestanden med henblik på beskyttelse af biogydemassen og ønsket om at optimere havets ressourcer (fiskeri efter MSY (maximum sustainable yield) princippet) udgør det vurderingsgrundlag, som ligger til grund for de årlige politiske justeringer af den mængde fisk, der må opfiskes. Værktøjer som kvotejusteringer og periodiske forbud mod fiskeri er de redskaber, der benyttes til den deraf afledede regulering af fiskeriet. Herværende studie har ikke omfattet en stillingtagen til validiteten af de biologiske vurderinger, der ligger til grund for den udmeldte kvotereduktion og det periodiske fiskeristop for 216, men alene beskæftiget sig med disse restriktioners økonomiske konsekvenser for havne, fiskere og anden havneaktivitet i almindelighed i de udvalgte, berørte områder. Diskussion Indledning EU ministerrådet har ultimo oktober fastlagt fiskeriets aftale for 216, herunder at kvoterne for torsk i Vestlige Østersø (områderne 22-24) reduceres med 2 %, samt at det totalstop for fiskeri, der hidtil har været gældende for april måned udvides til at være gældende i en 6 ugers periode, og periodemæssigt ændres til perioden 15. februar til 31. marts. Herværende rapport belyser konsekvenserne af såvel kvotereduktionen, den udvidede lukkeperiode samt lukkeperiodens fremrykning for fiskeriet i Vestlige Østersø, område 22. Vestlige Østersø Vestlige Østersø område 22 dækker store dele af de indre danske farvande fra det sydlige Kattegat ved linjen Ebeltoft til Odden, gennem bælterne til det egentlige Østersø-område (figur A). Tabel 1 viser landinger af torskefisk og fladfisk (mængde i tons i 214) for de havne, der i område 22 er beliggende i det egentlige Østersø-område.

6 6 Figur A: Farvandet Vestlige Østersø område 22 De seks havne, Faaborg, Marstal, Søby, Bagenkop, Spodsbjerg og Kerteminde modtager 2/3 af landingerne af den samlede mængde torskefisk og fladfisk. Da disse havne således repræsenterer en væsentlig del af områdets landinger, er herværende undersøgelse begrænset til disse 6 havne. Tabel 1. Landinger (tons) af torskefisk og fladfisk i 214 i danske Østerøhavne Kommune Havn Landinger 214 (MT) torskefisk + fladfisk Haderslev Årøsund 42 Sønderborg Sønderborg 72 Mommark 68 Fåborg-Midtfyn Fåborg 236 Ærø Marstal 144 Søby 4 Langeland Bagenkop Spodsbjerg 415 Kerteminde Kerteminde 381 Svendborg Lundeborg 61 Nyborg Nyborg 156 Slagelse Omø 14 Agersø 15 Korsør 148 Lolland Rødby 54 Kramnitze 84 Langø (4,5%) (67%) 217 (5,4%) 924 (23%)

7 7 Fiskerne Dansk fiskeri er domineret af et fiskeri med større stabile fartøjer. Disse har erhvervet fiskerirettigheder (kvoter) i forskellige farvande og er udrustet så besætningen kan opholde sig om bord i dagevis. Derfor kan disse fartøjer udøve et fleksibelt fiskeri, hvor der fiskes i en kortere eller længere periode i ét farvand for derefter at påbegynde fiskeri i et andet farvand eller efter andre arter, såfremt kvoten er opfisket, eller der lægges fiskeripolitiske begrænsninger som f.eks. lukkeperioder på fiskeriet. De fiskere, der er hjemhørende i havnene i Vestlige Østersø, område 22, udmærker sig ved at anvende mindre fartøjer og hører således til det såkaldte kystfiskeri. Et fiskeri, der er kendetegnet ved at være med korte fangstrejser (dagsfiskeri). Der er oftest tale om én-mandsbetjente fartøjer, der hverken er stabile nok til at kunne fiske på mere åbent hav eller udrustet således, at mandskab kan tage ophold på fartøjet over flere dage. Den fiskeripolitik, der har været gældende for område 22 har været en medvirkende årsag til, at flåden består af disse mindre fartøjer. Således har det været et direkte politisk ønske at begrænse fartøjernes påvirkning af naturen, hvilket er sket gennem et forbud mod at anvende motorstørrelser over 3 HK (221 kw). Derfor har områdets fiskere tilpasset sig fiskeriet gennem investering i sådanne mindre fartøjer, der er velegnede til under de givne betingelser at udøve dette lokale, kystnære fiskeri. Idet fiskepolitikken desuden med indførelsen af personlige fiskerettigheder (kvoter) har gjort det nødvendigt at opkøbe (eller leje) kvoter, hvis der skal fiskes i et givet farvand, har dette betydet, at fiskere, der har baseret fiskeriet på dette lokale kystnære fiskeri, kun har fiskerirettigheder (kvoter) i dette farvand. Det har så den konsekvens, at fiskerne er blevet begrænset i udøvelsen af erhvervet. Det er ikke muligt med anvendelse af disse fartøjer, at sejle til andre farvande dels fordi fartøjerne er for ustabile til mere åbne farvande, dels fordi fartøjerne ikke er udrustet til overnattende mandskab, og vanskeligt kan blive det på grund af fartøjernes ringe størrelse. Selv såfremt det fartøjs- og grejmæssigt ville være muligt at foretage et fiskeri i andre farvande, har fiskerne ikke rettigheder til dette, og ville i så fald være nødsaget til at leje disse rettigheder. Lejeprisen er stærkt svingende og på et givet tidspunkt et udtryk for udbud og efterspørgslen. Dette handler i vid udstrækning dels om den indtægt, der kan opnås gennem salg af fangsten, dels om den omkostning, der er ved at udøve fiskeriet. Salgsprisen er ens uanset fartøjsstørrelse, men adskillige tidligere studier har påvist, at omkostningen ved at opfiske en given mængde fisk er væsentlig højere for de mindre kystfiskerfartøjer end for de større fartøjer. Det betyder, at den kystfisker, der skal leje alle sine fiskerirettigheder ikke kan få den samme rentabilitet ved sit fiskeri som de større fartøjer. Den førte fiskeripolitik med kvotenedsættelser og periodevis lukning af farvande skaber en øget efterspørgsel efter leje af fiskerirettigheder i andre, tilgængelige farvande. Idet kvoterettighederne er en begrænset ressource, vil lejeprisen derfor stige til et niveau, som de større fartøjer er villige til at betale, fordi det er rentabelt at udføre fiskeriet, men som for kystfiskerfartøjerne ikke kan give rentabilitet. Derfor, selv hvis kystfiskerfartøjerne kunne anvendes til et fiskeri i andre farvande, ville de ikke kunne skabe en tilfredsstillende rentabilitet ved dette fiskeri. Og slet ikke en indtægt, der modsvarer det tab, der opstår, når der ikke kan fiskes i nærområdet. Havnene De 6 havne som undersøgelsen omfatter er af stor forskellighed i størrelse. Ikke desto mindre ses mange fællestræk, specielt i den fiskerimæssige udvikling. Fig. 1, der viser udviklingen i havnenes samlede landingsmængde taler sit tydelige sprog. Den dramatiske nedgang i landingsmængde er tillige et udtryk for, at fiskeritrykket, og dermed fiskeriets belastning på miljø og biogydemasse er tilsvarende reduceret.

8 8 Fig. 1 Landinger af fisk i undersøgelsens havne over en 2 års periode. Landingsmængde (kg.) pr år Kerteminde Bagenkop Faaborg Søby Marstal Spodsbjerg 215 er estimeret ved sammenlægning af 215 landinger for jan.-okt. og 214 landinger nov.-dec. Meget symptomatisk for kystfiskeriet, som er det fiskeri, der helt eller primært drives fra alle havnene, er de seneste års udviklingen præget af en reduktion i antallet af aktive fartøjer og dermed fiskere. Erhvervets ringe indtjeningsforhold animerer ikke nye yngre fiskere til at tage over, når nuværende stopper på grund af alder. Desuden ses en tendens til, at også yngre, arbejdsmarkedsduelige fiskere finder anden beskæftigelse, fordi fiskerierhvervet ikke kan give et tilstrækkeligt afkast til at brødføde fiskeren og hans familie, og slet ikke et afkast, der kan måles med anden faglært beskæftigelse. Disse forhenværende fuldtidsfiskere fortsætter ofte med et bierhvervsfiskeri, når muligheden byder sig. Selv om det derfor ikke umiddelbart viser sig som en reduktion af antal fiskere, så betyder det en reduktionen i havnens landinger og derved et mistet indtægtsgrundlag for havn og fiskeriforening til opretholdelse af de fornødne faciliteter som isværk, kølerum, transportmateriel mv. Netop vanskeligheden ved opretholdelse af disse fælles faciliteter har for mange havne nået et kritisk punkt. Fiskerne indbetaler typisk en procentdel af fangstværdien af den landede fisk eller et fast ørebeløb pr kg. landet fisk til den kasse, der skal finansiere de fælles faciliteter. Betalingen er blevet så økonomisk belastende for den enkelte fiskers økonomi, at den holdes lavest mulig. Det betyder, at der kun er penge til dækning af de nødvendige driftsomkostninger. Der opspares ikke til dækning af større reparationer eller nye investeringer. Derfor er mange af de mindre havne nu helt afhængige af tilskud fra danske og EU fiskerifondsmidler ved nye investeringer eller andre moderniseringsopgaver. Selv hvis nogle af fiskerne kunne reducere en indtægtsnedgang ved i en lukkeperiode at flytte fiskeriet til andre farvande, vil det ikke ændre nedgangen i en lokal havns landinger og dermed indtægtsgrundlaget for at opretholde havnens servicefaciliteter. Færre aktive fiskere, løbende årlige kvotereduktioner og andre restriktioner, såsom lukkeperioder resulterer i en tilsvarende reduktion i indbetalingen til den fælles kasse, og som det ses under den individuelle beskrivelse af de 6 havne, er det vurderingen, at de seneste politiske udmeldinger med nye reduktioner for 216 reelt vil betyde stop for fællesfaciliteter, og dermed stop for et fortsat erhvervsfiskeri fra nogle havne.

9 9 Konsekvenser af den førte reguleringspolitik Kvoteregulering Kvote-reguleringssystemet (fiskernes råderet over egne omsættelige kvoter, FKA) blev indført i 26 som et hensigtsmæssigt værktøj til sikring af en glidende udfasning af en overkapacitet i fiskerflåden i forhold til de tilstedeværende fiskeressourcer. Fiskeriaktiviteten er gradvist blevet justeret, dvs. nedsat gennem årlige ændringer af årsmængder til de erhvervede kvoter. Fiskere, der som en konsekvens af dette ikke længere kan drive et rentabelt fiskeri, har mulighed for at forlade erhvervet ved at sælge deres FKA rettigheder til andre fiskere. Disse tilbageværende fiskere kan tilsvarende gennem opkøb af FKArettighederne sikre sig en tilstrækkelig fangstmængde på trods af de gentagne årlige årsmængdereduktioner på kvoteandelen. Overordnet set har dette system fungeret efter hensigten og ligner derfor en succes. For den enkelte fisker betyder de gentagne årlige årsmængdenedskrivninger dog, at der skal investeres i kvoteandele blot for at opretholde retten til samme fangstmængde som året før. Altså en investering, der ikke giver et forøget afkast. Økonomien ved kystfiskeriet giver ikke mulighed for at kunne foretage disse opkøb for egne midler. Derfor skal kvoteopkøbene bankfinansieres, hvilket er blevet stadig vanskeligere for ikke at sige umuligt ved en investering, der som nævnt ikke giver mulighed for forøget afkast. Derfor er kvoterne systematisk blevet opkøbt af større, mere kapitalstærke fiskere, der ikke er hjemhørende i det lokalsamfund, som kvoterne traditionelt tilhører med undtagelse af de få steder, hvor fiskersamfundene har haft økonomisk pondus og har været forudseende nok til at oprette kvotelaug eller andre foranstaltninger til sikring af, at kvoterne ved salg forblev i lokalområdet. Resultatet er en udvikling, hvor fiskeriaktiviteten fra de mindre havne falder mere end kvoterestriktionerne egentlig skulle give anledning til. Dette scenarie betegnes typisk som afvikling af fiskeriet for den pågældende havn eller det pågældende område. Specielt for industrifiskeriet efter brisling og sild har denne udvikling været dramatisk for Østersøområdet. Traditionelt har de større trawlfartøjer haft såvel et industrifiskeri som et konsumfiskeri. Da årsmængderne for industrifisken brisling er blevet nedskåret drastisk, med det resultat at fiskeriet har nået det punkt, hvor det ikke længere er rentabelt, og derfor ganske i overensstemmelse med intentionen med kvotesystemet, er blevet frasolgt. Også her er salget sket til fartøjer, der ikke benytter havnene til landing og ikke anvender havnenes faciliteter. Da industrifiskeriet har været meget vigtig for havnene på grund af de store mængder, med tilsvarende behov specielt for is, hører industrifiskeriets ophør til blandt de væsentligste årsager til mange fiskeres og havnes nuværende økonomisk trængte situation. Lukkeperiode Der har allerede gennem en årrække være lukkeperiode for fiskeri efter torsk i Vestlige Østersø, det såkaldte aprilstop. Men som det fremgår af navnet, har dette stop været af kortere varighed (4 uger) og perioden har ligget uden for primær-sæsonen for torskefangst, der ophører ca. med udgangen af marts. Desuden har fiskerne til en vis grad kunnet afbøde konsekvenserne af aprilstoppet ved i denne periode at foretage industrifiskeri. Men afhændelse af kvoterne som omtalt andetsteds giver ikke længere mulighed for dette. Fiskernes oplevelser af dette periodiske fiskestop har i det hele taget været yderst negative. I tilgift til de umiddelbare konsekvenser som indtægtsnedgang for de berørte fiskere og øvrige beskæftigede ved fiskeriet, har stoppet også været medvirkende til lukning af den lokale forarbejdnings- og salgsvirksomhed, som blev til på initiativ af fiskeskippere i Bagenkop. For hvordan kan man drive et en gros og privat-

10 1 salg, hvis kunderne pludselig i en periode på en måned eller mere ikke kan få leveringer, og medarbejderne ikke kan aflønnes? Konsekvenser Økonomisk tilbagegang for erhvervsaktiviteten i et lokalområde vil altid være en udfordring. For havne med en størrelse, hvor der fortsat er økonomisk robusthed til at sikre de for fiskeriet nødvendige servicefaciliteter, såsom tilgængelighed til is, transport- og kølerumsfaciliteter, afhentning af fangsten mv. er dette dog ikke et eksistentielt problem. Men når den kritiske masse nås, dvs. at der ikke længere er økonomisk grundlag, driftsmæssigt såvel som investeringsmæssigt for at opretholde de nødvendige servicefaciliteter, så vil den uundgåelige konsekvens blive et totalt ophør med erhvervsfiskeri fra havnen. Nedenfor gives en situationsbeskrivelse fra de enkelte havne eller områder i undersøgelsen. Heraf fremgår det, at de politisk besluttede restriktioner med yderligere kvotenedsættelse på den for området indtægtsmæssigt mest betydende fiskeart, torsk, samt til totalforbud mod fiskeri i en 6 ugers periode midt i den korte primær-sæson for torskefiskeri med overvejende stor sandsynlighed vil føre til det resultat, at den kritiske masse, dvs. den mindste fiskerimæssige aktivitet for opretholdelse af servicefaciliteter og derved selve erhvervsfiskeriet ikke længere vil være til stede for nogle af havnene. Totalforbud for fiskeri efter torsk i perioden 15. februar til 31. marts. Den månedlige landingsstatistik for torsk for det seneste helår, 214 ses i figur 2. Heraf ses, at 869. kg eller 72 %, altså langt den overvejende mængde af årets fangster, landes i månederne januar, februar og marts. Et totalt forbud mod fiskeri efter torsk i halvdelen af denne periode, 15. februar til 31. marts vil således forventelig betyde en reduktion på 468. kg eller 39 % af årsmængden 3. Dette vil selvsagt få vidtrækkende konsekvenser for økonomien for fiskere og andre, der i de berørte kystfiskersamfund helt eller delvist har deres udkomme fra fiskeriaktiviteter. Figur 2. Månedlige landinger af torsk (kg) i 214 for udvalgte havne Torsk - månedlige landinger (kg) 214 Søby Spodsbjerg Marstal Kerteminde Fåborg Bagenkop Det kan argumenteres at den manglende fangstmængde kan opfiskes i den resterende del af året, således at den reelle reduktion af fangstmængden kun vil svare til den samtidige kvotemæssige reduktion i torskekvoten for Vestlige Østersø, område 22 på 2 %, som fastlagt for 216. Men dels er et totalt-stop i 3 Beregnet som ½ februar + marts i forhold til helåret.

11 11 en periode på 6 uger et voldsomt indgreb i fiskerytmen, dels er det ikke muligt at indhente det tabte for fiskerne i almindelighed og lokalsamfundene i særdeleshed, som det fremgår af beskrivelsen af de forventelige konsekvenser for de havne, der er omtalt i det følgende, hverken ved at flytte fiskeriet til andre områder i den berørte lukkeperiode eller ved at fiske mere intensivt i den resterende periode. Området ved Ærø og Faaborg Området ved Ærø og det sydvestlige Fyn med de 3 havne Faaborg, Marstal og Søby er sammenhængende med fælles afsætningsforening i Faaborg, hvorfor dette område beskrives samlet. Figur 3. Udviklingen i landingsmængde for samtlige arter de seneste 2 år Faaborg-Ærø området - landingsmængde (kg) pr. år torsk rød/sk/is brisling/sild hvilling andet 215 er estimeret ved sammenlægning af 215 landinger for jan.-okt. og 214 landinger nov.-dec. Den fiskerimæssige udvikling De seneste 2 års udvikling viser et markant fald i landingerne i de tre havne (Figur 3 4 og 4). Industrifiskeriet (brisling og sild) helt er forsvundet. Dels har dette fiskeri traditionelt suppleret fiskernes årsindtægt uden for den traditionelle sæson for konsumfiskeriet efter torsk og fladfisk, dels har det været en væsentlig indtægtskilde, hvad angår forsyninger fra isværk samt almindelig assistance fra servicevirksomheder og håndværkere. Tilbage står, at havnenes drift nu udelukkende skal finansieres af landinger af torsk og de billige fladfisk, rødspætte, skrubbe og ising. Dette er udfordret af, at landingerne af den dyrere torsk i 215 allerede er på et historisk lavt niveau. Konsekvensen af en yderligere reduktion gennem kvotereduktioner og/eller lukkeperioder vil være ganske alvorlige, hvilket fremgår i den efterfølgende beskrivelse. Landinger I bilag 1 ses en landingsstatistik fra seneste helår, 214 for hver af de 3 havne. Sammenlægges disse er resultatet (figur 5), at for Faaborg, Søby og Marstal er den altdominerende sæson den 12 ugers periode, der udgøres af årets første kvartal. Her landes ikke mindre end 6 % af årets fangstværdi. Torsk samt de billige fladfisk (rødspætte, skrubbe og ising) udgør de betydende fiskearter. Alene torsk fanget i denne periode udgør 39 % af hele årets samlede fangstværdi for landingerne i havnene. Det burde være indlysende, at et 6 ugers stop for fiskeri af torsk svarende til halvdelen af højsæsonens havdage giver særdeles store udfordringer for områdets fiskerimæssige situation. 4 Tabelsøjlen rød/sk/is omfatter de billige fladfiskearter: rødspætte, skrubbe og ising.

12 12 Figur 4: Udviklingen i landingsmængde pr art de seneste 2 år Faaborg-Ærø området - landingsmængde (kg) pr. år torsk rød/sk/is hvilling brisling/sild andet Fiskere 215 er estimeret ved sammenlægning af 215 landinger for jan.-okt. og 214 landinger nov.-dec. Nedenstående omfatter udelukkende fartøjer med FKA rettigheder. Hvad angår MAF fiskere har det ikke været muligt at få adgang til data på det nødvendige detailniveau, hvorfor disse ikke er medtaget i analysen. MAF fiskeriet efter torsk i området udgør under 15 % af det totale torskefiskeri, hvorfor konsekvensen af denne udeladelse for det overordnede billede ikke er større end usikkerheden i årsvariationer fra denne 214 beregning, og derfor ikke af væsentlig betydning for det overordnede billede. Da antallet af MAF fiskere imidlertid er betydeligt, anslået højere end antallet af FKA fartøjer, betyder det dog, at en indførelse af ændret lukkeperiode får indflydelse på økonomien hos et langt større antal fiskere end nedenfor nævnt. Figur 5 Landinger i Faaborg, Søby og Marstal 214 (kr.) Faaborg-Ærø området - landinger 214 (kr.) Torsk Rød/sk/is Tunge Hvarre Andet

13 13 Der er de seneste år sket en nedgang i antal aktive erhvervsfiskere grundet ophør forårsaget af manglende rentabilitet ved fiskerierhvervet. Området omfatter nu 7 betydende aktive erhvervsfiskere samt flere mindre aktive fiskere. Fiskeriaktiviteten for disse 7 ser ud som følger: 5 af fartøjerne fisker jomfruhummer uden for området. For de 4 fartøjers vedkommende er dette hovedindtægtskilden, om end det lokale fiskeri efter torsk og fladfisk i sæsonen december marts er væsentligt for sikring af den samlede årsindtægt, bl.a. fordi det er væsentligt billigere at udøve fiskeriet, og en forudsætning for at være hjemhørende i området. Ét fartøj fisker primært lokalt efter torsk og fladfisk med sæson december marts, dog med et supplerende, mindre fiskeri i Nordsøen uden for denne sæsonperiode. Ét fartøj fisker udelukkende lokalt efter torskefisk og fladfisk. Fartøjerne er med stor variation i størrelse, idet 2 fartøjer ligger i længdekategorien 1 12 meter, 2 ligger i længdekategorien meter, 1 fartøj ligger i længdekategorien meter, medens 2 fartøjer er lidt over 17 meter og dermed falder uden for kategorien kystfiskerfartøjer. De 5 mindre aktive fiskere med FKA rettigheder har alle mindre fartøjer, 2 under 8 meter, 2 i længdekategorien 8 1 meter og en enkelt lige over 1 meter. Under forudsætning af, at den fangstmængde der mistes ved en lukkeperiode fra 15. februar til 31. marts ikke kan opfiskes i den resterende del af året, er konsekvensen af en lukkeperiode på 6 uger i højsæsonen for de omtalte fartøjer beregnet til et samlet årligt tab i landingsværdi på kr. 1.7., hvor det fartøj med den største fiskeriaktivitet alene mister kr Uden en lukkeperiode men med fastholdelse af en 2 % reduktion af årsmængden af torsk vil de få konsekvenser for den enkelte fisker, men dog i betragtelig mindre omfang. Den samlede mistede fangstværdi vil så reduceres til kr. 6. for havnene i Faaborg-området, bl.a. fordi fiskeriet efter fladfisk kan opretholdes uændret. På trods af, at fire af fartøjerne henter den væsentligste indtægt ved fiskeri efter jomfruhummer uden for området, vurderes det, at alle fartøjerne er økonomisk afhængige af den indtægt, der opnås fra det lokale fiskeri efter torsk og fladfisk. Havnenes økonomi Med de seneste års reduktion i landingsmængden og derved værdien vurderes det, at området har nået den mindste kritiske masse, dvs. den minimumsgrænse, der er nødvendig for opretholdelse af områdets fiskeriaktivitet mht. drift af isværk, kølelager, truck mv. samt afhentning af fangsten. Dette illustreres af følgende: Al fangst tilgår Faaborg Fiskesalg og Isværk ApS, der dels sørger for viderelevering til Hvide Sande, dels forarbejder en del af fisken til levering en gros i lokalområdet. Fiskerne fra Faaborg erlægger 1 % og fiskerne fra Ærø 6 % af salgsværdien til driften af Faaborg Fiskesalg. Faaborg Fiskesalg har de seneste 4 år ligget stabilt med et årligt bruttoresultat omkring kr. 1, mio., men med et utilfredsstillende faldende årsresultat, der i 214 var på kr. 13. og dermed tæt på. Såfremt den indførte lukkeperiode gennemføres og såfremt den slår fuldt igennem, vil det resultere i en reduktion i fiskernes indbetaling på i størrelsesordenen kr. 1., hvilket vil reducere bruttoresultatet tilsvarende og dermed give et negativt årsresultat. Dertil kommer, at et stop vil betyde, at forretningen vil få en mistet omsætning kr. 9. fra en gros salget, og uden mulighed for at betjene sine kunder i

14 14 lukkeperioden grundet mangel af råvare. Alt i alt en situation, der vurderes at gøre forretningen lukningstruet. Dermed stopper også leverance af is til fiskerne i Faaborg samt muligheden for køleopbevaring af fangsten, hvilket reelt lukker fiskeriet fra Havnen. Muligheden for og den økonomiske konsekvens af evt. at videreføre isproduktionen og kølelagerfaciliteterne efter en lukning af forarbejdningsvirksomheden og engros salget er ikke vurderet. Selv hvis den forventelige reduktion på 2 % af torskemængden gennemføres uden lukkeperiode, vil der som afledt heraf opstå et negativt årsresultat i forretningen med omkostningsreduktioner til følge, først og fremmest ved personalereduktioner. Forud for afsendelse af fangst fra Søby til Faaborg, samles denne hos Søby Fællessalg, der modtager 9,5 % af salgsværdien til dækning af fællesomkostninger, såsom isværk, truckdrift forsikring, pladsleje, lønninger mv. Foreningens omkostningsmæssige break-even er ca. kr. 3., hvilket altså er den minimumindtægt foreningen skal have for at kunne klare driften. Indtægten kommer udelukkende fra fiskernes indbetaling fra landingsværdien. Det seneste regnskab viser en indtægt på kr. 33. med et overskud på kr. 3.. Selv med dette overskud, er der næppe mulighed for tilstrækkelige henlæggelser til fremtidige investeringer. Men såfremt den indførte lukkeperiode gennemføres, vil det alene for den faldende torskeleverance, såfremt den slår fuldt igennem, resultere i en reduktion i indbetalingerne på kr Hertil kommer et minus på yderligere kr. 3. fra tabet ved færre landinger af rødspætte, skrubbe og ising, såfremt dette også rammes af lukkeperioden. Selv hvis den forventelige reduktion på 2 % af torskemængden gennemføres uden lukkeperiode, vil der forventes et negativt årsresultat i foreningen, hvilket er ensbetydende med, at drift af fællesfaciliteterne, herunder is-leverancer, kølelager samt truckdrift ikke kan påregnes opretholdt. I Marstal er der blot én betydende erhvervsfisker tilbage. Han er afhængig af afhentning af leverancer fra øens vognmand, der transporterer alt fisk fra øen til Faaborg, og derfra videre til Hvide Sande. Ca. 4 % af denne vognmandsforretnings indtægt hentes i sæsonen december marts. Det vurderes, at denne forretning ikke kan opretholdes, såfremt der indføres en 6 ugers lukkeperiode lige i højsæsonen. En 6 ugers lukkeperiode vil desuden have væsentlig indflydelse på andre lokale handlendes indtægtsforhold, såsom olie til fartøjerne, alm. reparation og vedligeholdelse af fartøjerne, kolonialforsyninger mv. uden at dette har været genstand for en nærmere analyse. Det konkluderes, at såfremt der indføres et 6-ugers fiskestop som udmeldt, kan et aktivt erhvervsfiskeri, der har adgang til is til sikring af fiskens kvalitet, til kølelager for opbevaring og for regelmæssig afhentning af fangsten ikke forventes opretholdt i området. En kvotereduktion på 2 % vil give store udfordringer bl.a. fordi den vil gøre omkostningerne til servicefaciliteter og afhentning pr. kg. landet fisk større. Da rentabiliteten derved forringes vurderes det, at dette vil bidrage til den afvikling af områdets erhvervsfiskeri, der allerede har pågået gennem de seneste år, og som på sigt vil lukke erhvervsfiskeriet endegyldigt. Området ved Langeland De to havne beliggende på Langeland, Bagenkop og Spodsbjerg har ikke tradition for fællesskab med bl.a. samarbejde og servicefaciliteter eller transport og afsætning af fangster. Af beliggenhedsmæssige grunde behandles dette område dog samlet.

15 15 Den fiskerimæssige udvikling De seneste 2 års udvikling viser et markant fald i landingerne i de to havne (Figur 6 5 og 7). Industrifiskeriet (brisling og sild) er næsten helt forsvundet. Dels har dette fiskeri traditionelt suppleret fiskernes årsindtægt uden for den traditionelle sæson for konsumfiskeriet efter torsk og fladfisk, dels har det været en væsentlig indtægtskilde, hvad angår forsyninger fra isværk samt almindelig assistance fra servicevirksomheder og håndværkere. Figur 6: Udviklingen i landingsmængde for samtlige arter de seneste 2 år Langeland-området - landingsmængde (kg) pr. år torsk rød/is/sk kulso/sten sild/bris andet 215 er estimeret ved sammenlægning af 215 landinger for jan.-okt. og 214 landinger nov.-dec. Tilbage står, at havnenes drift nu udelukkende skal finansieres af landinger af torsk og de billige fladfisk, rødspætte, ising og skrubbe. Landinger af torsk i 215 viser en stigning i forhold til fem år tidligere. En udmeldt 2 % kvotereduktion samt en 6-ugers lukkeperiode kan dog ændre drastisk på dette forhold, hvilket fremgår i den efterfølgende beskrivelse. Landinger I bilag 1 ses en landingsstatistik fra seneste helår, 214 for hver af de 2 havne. Sammenlægges disse fremkommer det resultat (figur 8), at for Bagenkop og Spodsbjerg er der højsæson i den 12 ugers periode, der udgøres af årets første kvartal. Her landes ikke mindre end 43 % af årets fangstværdi. Torsk samt de billige fladfisk (rødspætte, skrubbe og ising) udgør de betydende fiskearter. Alene torsk fanget i denne periode udgør 33 % af hele årets fangstværdi. Det burde være indlysende, at et 6 ugers stop for fiskeri af torsk svarende til halvdelen af højsæson perioden giver særdeles store udfordringer for områdets fiskerimæssige situation. 5 Tabelsøjlen rød/sk/is omfatter de billige fladfiskearter: rødspætte, skrubbe og ising.

16 16 Figur 7: Udviklingen i landingsmængde pr art de seneste 2 år Langeland-området - landingsmængde (kg) pr. år torsk rød/is/sk kulso/sten sild/bris andet Fiskere 215 er estimeret ved sammenlægning af 215 landinger for jan.-okt. og 214 landinger nov.-dec. Nedenstående omfatter udelukkende fartøjer med FKA rettigheder. Hvad angår MAF fiskere har det ikke været muligt at få adgang til data på det nødvendige detailniveau, hvorfor disse ikke er medtaget i analysen. MAF fiskeriet efter torsk i området udgør under 15 % af det totale torskefiskeri, hvorfor konsekvensen af denne udeladelse for det overordnede billede ikke er større end usikkerheden i årsvariationer fra denne 214 beregning, og derfor ikke af væsentlig betydning for det overordnede billede. Da antallet af MAF fiskere imidlertid er betydeligt, anslået højere end antallet af FKA fartøjer, betyder det dog, at en indførelse af ændret lukkeperiode får indflydelse på økonomien hos et langt større antal fiskere end nedenfor nævnt. Der er de seneste år sket en nedgang i antal aktive erhvervsfiskere grundet ophør forårsaget af manglende rentabilitet ved fiskerierhvervet. Bagenkop omfatter nu 8 betydende aktive erhvervsfiskere samt flere mindre aktive fiskere. Fiskeriaktiviteten for disse 8 ser ud som følger: 3 af fartøjerne fisker væsentlige mængder jomfruhummer og/eller andet uden for lokalområdet, hvilket for disse er en væsentlig indtægtskilde, om end det lokale fiskeri efter torsk og fladfisk i sæsonen december marts er væsentlig for sikring af den samlede årsindtægt, bl.a. fordi det er væsentligt billigere at udøve fiskeriet, og en forudsætning for at være hjemhørende i området. 5 fartøjer fisker primært eller udelukkende lokalt efter torskefisk og fladfisk, og er derfor totalt afhængig af dette fiskeri. Fartøjerne er med stor variation i størrelse, idet 1 fartøj ligger i længdekategorien 8 1 meter 2 fartøjer ligger i længdekategorien 1 12 meter, 2 ligger i længdekategorien meter, 1 fartøj ligger i længdekategorien meter, medens 2 fartøjer er lidt over 17 meter og falder dermed uden for kategorien kystfiskerfartøjer.

17 17 Figur 8. Samlet værdi (kr.) af landinger i Bagenkop og Spodsbjerg Langeland-området - landingsværdi 214 (kr.) torsk rød/sk/is tunge hvarre kulso/stenb andet 4 mindre aktive fiskere med FKA rettigheder har alle mindre fartøjer, 1 under 8 meter, 1 i længdekategorien 8-1 meter og 2 i længdekategorien 1 12 meter. Under forudsætning af at den fangstmængde, der mistes ved en lukkeperiode fra 15. februar til 31. marts, ikke kan opfiskes i den resterende del af året, er konsekvensen af en lukkeperiode på 6 uger i højsæsonen for de omtalte fartøjer beregnet til et samlet årligt tab i landingsværdi på kr. 3.4., hvor det fartøj med den største fiskeriaktivitet alene mister kr Uden en lukkeperiode men med fastholdelse af en 2 % reduktion af årsmængden af torsk vil det fortsat få konsekvenser for den enkelte fisker, men dog i betragtelig mindre omfang. Den samlede mistede fangstværdi vil så reduceres til kr i Bagenkop, bl.a. fordi fiskeriet efter fladfisk kan opretholdes uændret. Alle fartøjerne vurderes at være økonomisk afhængige af den indtægt, der opnås fra dette lokale fiskeri. Spodsbjerg omfatter nu 4 betydende aktive erhvervsfiskere. Fiskeriaktiviteten for disse 4 ser ud som følger: 1 fartøj har et mindre fiskeri i Nordsøen, men fisker primært i lokalområdet. 3 fartøjer fisker udelukkende eller næsten udelukkende lokalt efter torskefisk og fladfisk, og er derfor totalt afhængig af dette fiskeri. Fartøjerne er med stor variation i størrelse, idet 1 fartøj ligger i længdekategorien 1 12 meter, 2 ligger i længdekategorien meter, medens 1 fartøj ligger i længdekategorien meter. Under forudsætning af at den fangstmængde, der mistes ved en lukkeperiode fra 15. februar til 31. marts, ikke kan opfiskes i den resterende del af året, er konsekvensen af en lukkeperiode på 6 uger i højsæsonen for de omtalte fartøjer beregnet til et samlet årligt tab i landingsværdi på godt kr. 5., hvor det fartøj med den største fiskeriaktivitet alene mister kr. 3.. Uden en lukkeperiode men med fastholdelse af en 2 % reduktion af årsmængden af torsk vil det fortsat få konsekvenser for den enkelte fisker, men dog i noget mindre omfang. Den samlede mistede fangstværdi vil så reduceres til kr. 4. i Spodsbjerg, bl.a. fordi fiskeriet efter fladfisk kan opretholdes uændret.

18 18 Alle fartøjerne vurderes at være økonomisk afhængige af den indtægt, der opnås fra dette lokale fiskeri. Af fiskersamfundets yngste fiskere er én i 215 overgået til andet erhverv og yderligere én anden har sat fartøjet til salg. Derudover er endnu ét fartøj til salg, da fiskeriet ikke kan give et overskudsgivende udbytte. Dette viser med al tydelighed, at der er behov for initiativer der kan forbedre indtjeningen og øvrige vilkår, hvilket yderligere reduktioner i kvoter og fiskestop i gode fiskeperioder ikke kan siges at tilhøre! Havnenes økonomi Bagenkop Driften af isværk, kølerumsfaciliteter og intern såvel som ekstern transport (kørsel til Hvide Sande auktion og til andre aftagere) varetages af firmaet O. V. Jørgensen. Betalingen for denne service sker i form af et fradrag på 2 % på auktionsprisen. Økonomien i denne forretning kendes ikke, men det vurderes, at isværket, hvad angår driften i lavsæsonen (6 måneders perioden april september) er direkte underskudsgivende i forhold til den betaling, der ydes fra landingsværdien i samme periode. Betalingen i højsæsonen december marts er således medvirkende til at sikre årets økonomi. Her vil et bortfald af landinger i en lukkeperiode fra 15. februar til 31. marts resultere i en reducering af betalingerne med kr Det vil sandsynligvis afstedkomme et krav om en højere procentbetaling fra fiskerne eller en direkte lukning af isværket i sommerhalvårets lavsæson. Fiskerne, der i forvejen rammes af en reduktion på kr. 3.4 mio. i landingsværdi, ville i så fald også skulle betale de yderligere kr. 64. ud af landingsværdien af fangsten den resterende del af året. Alternativet ville være helt at lukke isværket i sommerperioden, et scenarie der reelt ville lukke erhvervsfiskeriet i den periode, hvilket vil give helt uoverskuelige konsekvenser for hele erhvervsfiskeriet i Bagenkop. Erhvervsfiskerne betaler 2,5 % af landingsværdien for benyttelse af havnen, der er kommunalt ejet. Dette beløb anvendes til den almindelige drift og vedligeholdelse af kajanlæg, havneområdet, bedding mv. Her vil et bortfald af landinger i en lukkeperiode fra 15. februar til 31. marts resultere i en reducering af betalingerne med kr. 8.. Set i forhold til den løbende nedgang i de fiskerimæssige aktiviteter gennem de seneste 2 år med deraf faldende indtægter til havnen, vil det være en yderligere udhuling af grundlaget for at opretholde havnen, uden at det dog vurderes som afgørende for havnens eksistens. Spodsbjerg Driftsomkostningerne til nødvendige servicefaciliteter såsom ismaskine, kølerum og truck ligger på kr. 1.. Fiskerne bidrager med,35 kr. pr kg landet fisk til dækning af disse driftsomkostninger. Fiskernes betalinger ligger således væsentlig over tilsvarende omkostninger i større havne (eksempel: Kerteminde-fiskere betaler Kr.,15 pr kg landet fisk). Det er nødvendigt for havnen, at der ikke sker yderligere nedgang i landingsmængden, idet dette vil underminere muligheden for drift af servicefaciliteterne. Nedgang i landingsmængden vil være en realitet, hvis de fartøjer, der pt. er til salg ikke fortsat vil fiske fra havnen, eller hvis der kommer yderligere restriktioner for fiskeriets udøvelse i form af kvotereduktioner eller lukkeperioder. En lukkeperiode fra midten af februar til ultimo marts vil resultere i et reduceret bidrag på ca. kr. 2. eller 2 %. Der vil derfor med indførelse af en lukkeperiode opstå et væsentligt underskud på driftskontoen. Der sker ikke henlæggelser til større reparationer eller nye investeringer. Havnen har de seneste år været helt afhængig af større FiskeriLAG tilskud til etablering af bygninger, ny ismaskine, kølerum og truck. Havnens landinger køres på auktion i Hvide Sande, hvilket resulterer i en omkostning på 25 % af landingsværdien. En omkostning, der direkte bæres af fiskerne. Dertil skal lægges, at nedgangen i havnens tilførsler har betydet, at en afhentning af fisk, der tidligere skete 3 gange ugentligt nu er reduceret til

19 19 kun to afhentninger ugentligt. En sådan ekstra dags forsinkelse reducerer auktionsprisen og betyder alt andet lige en dårligere kvalitet af den fisk, der sluttelig købes af forbrugeren. Havnens største fisker har fra 215 med hustruen etableret lokalt fiskesalg på havnen for delvist at imødegå omkostningen ved transport af fisken til auktionen og desuden opnå et større dækningsbidrag for den landede fisk. Forretningen er fortsat under opbygning af et kundeunderlag. Denne aktivitet er afhængig af regelmæssige tilførsler og blev etableret under tiltro til, at aprilstoppet ville ophøre. Under seneste aprilstop fik forretningen leverancer fra enkelte fartøjer under 8 meter, som ikke var omfattet af stoppet. Men mængder fra disse fartøjer et ikke tilstrækkelige til opretholdelse af forretningsaktiviteten, hvorfor et forlænget stop som det udmeldte formentlig vil lukke denne forretning. Kerteminde Den fiskerimæssige udvikling Specielt de seneste 1 års udvikling viser et markant fald i havnens landinger (Figur 9 6 og 1). Industrifiskeriet (brisling og sild) er stort set ophørt. Dels har dette fiskeri traditionelt suppleret fiskernes årsindtægt uden for den traditionelle sæson for konsumfiskeriet efter torsk og fladfisk samt jomfruhummer, dels har det været en væsentlig indtægtskilde, hvad angår forsyninger fra isværk samt almindelig assistance fra service-virksomheder og håndværkere. Tilbage står, at havnens drift nu primært skal finansieres af landinger af torsk og de billige fladfisk, rødspætte, ising og skrubbe. Dette er udfordret af, at landingerne af den dyrere torsk i 215 allerede er på et historisk lavt niveau. Konsekvensen af en yderligere reduktion gennem kvotereduktioner eller lukkeperioder vil være ganske alvorlige, hvilket fremgår i den efterfølgende beskrivelse. Figur 9. Udviklingen i landingsmængde for samtlige arter de seneste 2 år Kerteminde - landingsmængde (kg) pr. år torsk rød/is/sk kulso/stenb ål sild/bris andet 215 er estimeret ved sammenlægning af 215 landinger for jan.-okt. og 214 landinger nov.-dec. 6 Tabelsøjlen rød/sk/is omfatter de billige fladfiskearter: rødspætte, skrubbe og ising.

20 2 Landinger I Fig. 11 ses en landingsstatistik fra seneste helår, 214 for havnen. I Kerteminde er den altdominerende sæson den 16 ugers periode, der udgøres af månederne december marts. Her landes ikke mindre end 73 % af årets fangstværdi. Torsk samt de billige fladfisk (rødspætte, skrubbe og ising) udgør de betydende fiskearter. Alene torsk fanget i denne periode udgør 4 % af hele årets samlede fangstværdi. Det burde være indlysende, at et 6 ugers stop for fiskeri af torsk svarende til omkring en tredjedel af denne højsæson periode giver særdeles store udfordringer for områdets fiskerimæssige situation. Figur 1. Udviklingen i landingsmængde pr art de seneste 2 år Kerteminde - landingsmængde (kg) pr. år torsk rød/is/sk kulso/stenb ål sild/bris andet er estimeret ved sammenlægning af 215 landinger for jan.-okt. og 214 landinger nov.-dec. Fig. 11 Fangstværdi (kr.) af landinger i Kerteminde Kerteminde landinger 214 (kr.) Torsk Rød/sk/is Tunge Hvarre Sten/kulso Alm. Reje Ål Andet Fiskere Der er de seneste år sket en nedgang i antal aktive erhvervsfiskere grundet ophør forårsaget af manglende rentabilitet ved fiskerierhvervet. Området omfatter nu 8 betydende aktive erhvervsfiskere samt flere mindre aktive fiskere.