Sygeplejerskeuddannelsen 2008

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen 2008 Generel studieplan Modul 12 OUH - Odense Universitetshospital Endokrinologisk afdeling M STUDERENDE: KLINISK VEJLEDER:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Præsentation af afdelingen Organisatorisk Sygeplejefagligt Uddannelsesmæssige forhold i afdelingen Udvikling og forskning Præsentation af afsnit Patientgrundlag Mål for sygeplejen Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder Organisering af sygeplejen Afdelingens personale og samarbejdspartnere Et typisk patientforløb i afdeling M En typisk patientsituation i afsnittet Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet Afsnittets læringsmiljø Studierammer i afsnittet Studietilbud Anbefalet litteratur Studieforløb/ -ophold Vagter Litteratur i afsnit/afd Vejledning Klinisk undervisning Studiemetoder i afsnittet Andet relevant uddannelsesmateriale i afsnittet Tillæg - Tidslinjen Tillæg Læringsudbytte / kliniske metoder / litteratur Tillæg - Præsentation af bearbejdning af en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling

3 1. Præsentation af afdelingen Endokrinologisk afdeling M er en dynamisk og spændende afdeling, der danner rammen for: behandling, pleje, uddannelse og forskning inden for alle de endokrinologiske specialer. Vi arbejder i tværfaglige teams bestående af sygeplejersker, læger, diætister, sekretærer, fodterapeut, psykolog og bioanalytikere, som alle indgår i et tæt samarbejde. Afdelingen omfatter sengeafsnittet M1 med 16 stationære senge, 7 senge i Ernæringsenheden på Patienthotellet og Daghospitalet beliggende i M1. Derudover har afdelingen M-ambulatoriet, Osteoporoseklinikken og Diabetesklinikken med ca. 200 konsultationer pr. dag. 1.1 Organisatorisk Afdelingsledelsen består af ledende overlæge Jan Erik Henriksen og Konstitueret oversygeplejerske Anna Sofie Lillevang. Afdelingsledelsen refererer til OUH s direktion og har Judith Mølgaard som kontaktdirektør. Du kan finde mere information om afdeling M og de forskellige udvalg i afdelingen, nyheder og information til medarbejdere på afdelingens hjemmeside: Sygeplejefagligt Sygeplejeledelsen i afdeling M er konstitueret oversygeplejerske Anna Sofie Lillevang, afdelingssygeplejerske i M-ambulatoriet Anette Agerholm og afdelingssygeplejerske på sengeafsnit M1 Birgitte Christensen. Udviklingssygeplejerske er Anne Holm Nyland. Mål for afdeling M: At være en højt specialiseret Endokrinologisk afdeling, som udbyder forskningsbaseret diagnostik, behandling, pleje og undervisning på et internationalt niveau. Optimalt undersøgelses-, pleje- og behandlingsforløb for den enkelte patient i nært samarbejde med primærsektoren, kommunerne og andre sygehuse. 3

4 Undervisning af studerende og deltagelse i postgraduat undervisning inden for afdelingens ekspertområder. Uddannelse af alle personalegrupper i anvendelse af nye teorier, metoder og teknologi vedrørende undersøgelse, behandling og pleje af patienterne. Der satses på uddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse af personale. Den faglige udvikling på højt niveau skal fastholdes via forskning. Al undersøgelse og behandling bør baseres på forskningsresultater og sygeplejen udføres med afsæt i evidensbaseret praksis ud fra en kontinuerlig vurdering af fagets teorier og forskningsresultater. Dette er en forudsætning for fastholdelse og videreudvikling af blandt andet lands- og landsdelsfunktionerne. Der sigtes på løbende kvalitetssikring af alle ydelser. Det drejer sig både om perifere og serviceprægede ydelser samt om undersøgelses-, behandlings- og plejeprocessen. Der skal sikres god og pålidelig patientinformation således, at patienterne kan være medvirkende ved beslutning om undersøgelse, behandling og pleje. Omsorg, information og undervisning prioriteres højt med henblik på støtte, lindring, forebyggelse og sundhedsfremme samt evne til at tage vare på sin sygdom. Afdelingen skal være en god og eftertragtet arbejdsplads med kompetente, engagerede og loyale medarbejdere. Mission Vi har fokus på det hele menneske Vores sygepleje er baseret på den bedste og nyeste viden Vores sygepleje er af højeste, internationale kvalitet Vi har: Viljen til at udøve sygepleje og omsorg Viden til at forstå patienten Færdigheder til at udføre sygepleje Forudsætninger for at kunne sygepleje Sygeplejeledelsen i afdelingen har en vision om: Den udførte sygepleje skal være af høj kvalitet og udøves med afsæt i evidensbaseret praksis båret af professionel omsorg 4

5 Visionen er retningsgivende for strategiske tiltag for udvikling af det sygeplejefaglige felt. 1.3 Uddannelsesmæssige forhold i afdelingen Afdelingen er klinisk uddannelsessted for medicinstuderende, sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, diætiststuderende og lægesekretærelever. For at imødekomme såvel den enkelte sygeplejerskes kompetenceudvikling som det samlede sæt af kompetencer i afdelingen, er forskellige funktions- og kompetenceniveauer beskrevet. Overordnet er kompetenceniveauerne beskrevet med inspiration fra Suzie Kims fire domæner 1, Det Nationale Kompetence regnskab, Agyrus mfl. 2 Desuden tages der afsæt i Kvalifiaktionsspejlet 3. Alle nyansatte sygeplejersker i afdelingen gennemgår Postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje- og behandling et fire moduls kursus, som afvikles over 2 år. Kurset bibringer sygeplejersken såvel faglige som pædagogiske kompetencer i forhold til varetagelsen af afdelingens sygeplejefaglige/tværfaglige opgaver. Nyansatte sygeplejersker i sengeafsnit M1 ansættes i 2 årige uddannelsesstillinger 4. Her indgår postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje- og behandling som en obligatorisk del. Der afholdes evidensbaseret praksis konference en gang om måneden. I M1 om onsdagen og i M ambulatorium om tirsdagen. Kliniske problemstillinger danner afsæt for drøftelse ud fra tænkning og metode i evidensbaseret praksis som på OUH defineres som: Anvendelse af den bedst mulige tilgængelige viden integreret med klinikerens ekspertise og patientens præferencer. Der er udviklet en visuel model kaldet EBP-Pocket. EBP-Pocket er i lommeformat og udleveres af en EBP ressourceperson. 1 Patientdomænet, praksisdomænet, patient-sygeplejerske domænet, omgivelsesdomænet (Kim HS. The Nature of Theoretical Thinking in Nursing. 2 nd ed. New York: Springer Publishing Company, Inc. 2000) ) 2 Der henvises til infonet: 3 Nyland AH, Mose C. Kvalifikationsspejlet. Sygeplejersken 2011; 3: Nyland AH, Mose C. Ansættelse i 2 årige udannelsesstillinger gør en forskel også i patientplejen. Diabetes & Sygepleje, DSR 2012;2:37-9 5

6 Herudover afholdes sygeplejekonferencer en gang månedligt. Indholdet her varierer, men omhandler fx sygeplejefaglige aspekter som undervisning i specielle pleje- og behandlingsopgaver, præsentation af ny forskningslitteratur samt præsentation af afgangsprojekter på efter- og videreuddannelsesniveau. Det kan også dreje sig om temaeftermiddage for eksempel om dokumentation af sygepleje i cosmic Afdelingen har ansat 2 kliniske vejledere med 1/6 diplom til varetagelse af sygeplejerskeuddannelsen. 1.4 Udvikling og forskning Der er i afdelingen ansat udviklingssygeplejerske, kliniske sygeplejespecialister, forskningssygeplejerske(r), Ph.d.-studerende og kvalitetskoordinator. I de enkelte teams og klinikker er der ansat sygeplejefaglige ressource-personer, som skal sikre udvikling og optimale patientforløb. Med henblik på at styrke den kliniske sygepleje arbejder afdelingen med følgende indsatsområder: ansættelse af sygeplejersker i 2 årige uddannelsesstillinger postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje og behandling evidensbaseret sygepleje på baggrund af kliniske problemstillinger, litteraturstudier mv. ressourcepersoner med ansvar for evidensbaseret sygeplejepraksis, deltager i Journal Club EBP-NET 6-7 gange om året beskrevet strategi for forskning og udvikling i klinisk sygepleje i afdeling M ansættelse af kliniske sygeplejespecialister på master og kandidat niveau beskrivelse af den kliniske sygepleje/patientforløb på udvalgte områder der initieres tværfaglige udviklings- forskningsprojekter akkreditering - implementering af Den Danske Kvalitetsmodel indsatsområder for udvikling og forskning i klinisk sygepleje i afdelingen prioriteres en gang årligt Formidling af ovennævnte udviklings- og forskningsaktiviteter sker via posterpræsentationer og mundtlige indlæg på såvel internationale som nationale konferencer, publikationer i internationale og nationale sygeplejetidsskrifter, samt via internet, intranet og interne rapporter. 6

7 I afdeling M udvikles sygeplejen på baggrund af refleksion, empiri og evidensbaseret viden. Dette skal afspejles ved: At vi synliggør og beskriver sygeplejen og har fokus på områder, hvor sygeplejen har sin berettigelse. At vi har et anerkendende læringsmiljø. At vi har ansvar for egen læring. At læring omfatter rationel viden og kropslig/sanselig viden. At vi skaber rum for sygeplejefaglig refleksion og dermed øget praksiskundskab. At vi skaber rum, således at den enkelte medarbejders handlekompetence, teoretiske kompetence og etiske kompetence øges. At vi afholder medarbejderudviklingssamtaler. At vi initierer udviklings-/forskningsprojekter, som udspringer af det kliniske felt. At vi har en strategi for forskning i klinisk sygepleje. At vi har en dynamisk uddannelsespolitik Den kliniske sygepleje styrkes ligeledes ved, at afdelingens sygeplejersker videreuddanner sig på diplom-, master- og kandidatniveau og deltager i relevante kurser og kongresser både internationalt og nationalt. 2. Præsentation af afsnit er opdelt i tre teams, som tværfagligt er tilknyttet afdelingens specialer. Sygeplejeopgaverne relaterer sig til de enkelte teams specialer. Team 1: Thyreoidealidelser, hypertension, osteoporose og diabetiske fodsår. Team 2: Primært komplicerede tilfælde af diabetes Team 3: Hormonlidelser og spiseforstyrrelser. Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har efter 1½ år i et team mulighed for at vælge et af de andre team. Personalet indenfor de enkelte teams får herved mulighed for fordybelse indenfor de enkelte specialer. 7

8 2.1 Patientgrundlag Afsnittet modtager alle patienter med endokrinologiske, metaboliske og ernæringsmæssige sygdomme fra Odense Universitetshospitals optageområde samt specielle endokrinologiske patienter fra Region Syddanmark. Den største gruppe af patienter i afsnittet udgøres af patienter med diabetes mellitus, der ofte bliver indlagt akut med interne medicinske lidelser og dårligt reguleret diabetes. Ca. 70 % af de i alt indlæggelser om året sker akut. Afsnittet har desuden specialfunktion i ernæringsterapi til anoreksipatienter. Patienten vil ofte efter udskrivelsen blive henvist til behandling, justering, undervisning og vejledning af patientens endokrinologiske lidelse i afsnittets eget daghospital eller i M-ambulatoriet Mål for sygeplejen I sengeafsnit M1 arbejder vi ud fra Region Syddanmarks personalemæssige værdigrundlag: Ordentlighed i det vi gør og siger, vækst i fagligheden, rum til fornyelse og begejstring samt ud fra afdeling M s eget værdigrundlag: glæde, fleksibilitet, nærvær, omsorg og engagement. Disse værdier skal lægge til grund for de handlinger og den adfærd, der udvises i afdelingen og skal være kendetegnende for organisationen. Glæde ved at skabe behagelige og tilfredsstillende hændelser, skaber vi glæde. Fleksibilitet fleksibilitet viser vi ved at være omstillingsparate, kunne tilpasse os og være rummelige i forhold til patienter, personale og organisationen. Nærvær ved at være til stede i nuet både fysisk og mentalt, viser vi nærvær. Omsorg vi drager omsorg for vores medmennesker. Det indebærer, at der skabes en tilstand af tillid, tilfredshed, kropslig og åndelig velvære. Den gode pleje og behandling vi yder er kendetegnet ved varme og nærhed. Samarbejdet er præget af empati og gensidig respekt. Engagement viser vi ved at være interesserede, videbegærlige og innovative. Den kliniske sygepleje i afdelingen er målrettet og situationsbestemt og tager udgangspunkt i begreber som omsorg, dialog, empati, fagligt skøn og refleksion. Sygeplejen udøves med udgangspunkt i den enkelte patients behov og ressourcer set ud fra et helhedssyn og patientens autonomi. Dette skal afspejles ved: 8

9 At patienten modtages med åbenhed, venlighed, lydhørhed, således at patienten oplever helhed og kontinuitet i plejeforløbet. At vi tager udgangspunkt i patientens livsstil og opfattelse af egen situation samt erfaring. At plejeforløbet foregår i samarbejde på baggrund af dialog og under hensyntagen til patientens ønsker og ressourcer. At vi arbejder bevidst med begreber som empati, fagligt skøn, kompetence og refleksion. At vi arbejder ud fra tænkning og metode bag evidensbaseret praksis, hvor vi respekterer og accepterer hinandens forskellighed både fagligt og personligt. Vi ønsker en ledelse, der er engageret, lydhør, loyal, omsorgsfuld, udviklingsparat, holder sig ajour, formidler mono- og tværfagligt samarbejde. Sygeplejefaget er et praktisk felt, som er i konstant bevægelse. For at bevare sygeplejen som en selvstændig disciplin, må vi tage højde for dette gennem uddannelse af den enkelte medarbejder og udvikling i den sygepleje, vi yder over for patienterne. Det giver et dynamisk læringsmiljø. Afdeling M har ligesom de øvrige afdelinger på OUH, instrukser på OUH s InfoNet. Som patient dokumentation anvendes Elektronisk Patient Journal (EPJ) Sygeplejefaglige fænomener, opgaver og metoder De sygeplejestuderende vil i deres kliniske periode i afsnittet primært have fokus på plejen af patienter med diabetes mellitus. Fænomener Sygeplejeopgaver og metoder Oplevelse af at kroppen ikke fungerer, Observationer af patientens behov og problemer. som den skal. Kontakt og samtale i samarbejdet med patienten. Kløende, brændende, sviende Identifikation af patientens sygeplejeproblem. fornemmelser i skridt. Fastsætte mål, prioritere valg og udføre Tørst sygeplejefaglige opgaver. Hyppige vandladninger Nærvær og berøring af patienten i forbindelse med Træthed udførelsen af plejen. Oplevelse af ikke at kunne tage vare Evaluering af de udførte handlinger. på eget liv og helbred i relation til Varetagelse af patientsikkerhed, patientrettigheder sygdom, sundhed og velvære. og etik. Angst for injektioner og blodglucose Vejledning og undervisning af patient og måling. pårørende. 9

10 Angst for fremtiden Håb Tillid Forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter f.eks. retinografi/komplikationsscreening og undersøgelse af den diabetiske fod. Relevante samarbejdspartnere for at sikre kvalitet i patientforløbet. Dokumentation af sygeplejen. 2.4 Organisering af sygeplejen I sengeafsnit M1består personalegruppen af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, hvor afdelingssygeplejerske Birgitte Christensen har ansvar for sygeplejen. I hvert team er der minimum tilknyttet en sygeplejerske med flere års erfaring i afdelingens specialer. Mange af de erfarne sygeplejersker har en eller flere efteruddannelser. 2.5 Afdelingens personale og samarbejdspartnere Afdelingen har ca. 125 ansatte fordelt på læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, bioanalytikere, lægesekretærer, sekretærer, fodterapeut, psykolog, kliniske diætister, socialrådgiver og studerende inden for flere faggrupper. I den kliniske praksis er der formaliserede samarbejdsrelationer med Universitetscenter for Sårheling, Pædiatrisk afdeling H, Obstetrisk afdeling D, Øjenafdeling E, Dialyseafdeling Y, Radiologisk Afdeling og Patienthotellet. Interne samarbejdspartnere er afdelingens læger, diætister, sekretærer, bioanalytikere, fodterapeut, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykolog og socialrådgiver. Det tværsektorielle samarbejde bygger på SAMBO. I uddannelsesmæssige sammenhænge samarbejder plejepersonalet med Uddannelsesafdelingen, OUH og University College Lillebælt, Odense afdeling. 10

11 I forsknings- og udviklingsmæssige sammenhænge samarbejder afdelingen med kolleger i Oversygeplejerskerådet, med øvrige udviklingssygeplejersker på OUH og med Enheden for Sygeplejeforskning. 2.6 Et typisk patientforløb i afdeling M Inden hospitalsforløbet: En patient på 30 år indlægges af egen læge i afdeling M s sengeafsnit med symptomer på diabetes mellitus. Han er salgskonsulent og arbejder mange timer i døgnet. Han tilbringer mange timer i bilen samt spiser uregelmæssigt. Han er gift og har 3 mindreårige børn. Familien bor i eget hus, og hustruen arbejder på deltid. Patienten har igennem de sidste måneder tabt 10 kg. i vægt og vejer nu 90 kg. Han har været plaget af kløende og sviende ubehag i skridt og følt sig meget træt. Han har været meget tørstig, og drukket 7-8 liter væske i døgnet samt haft hyppige vandladninger. Ved konsultation hos egen læge konstateres et faste blodglucose på 25 mmol/l, og han indlægges på mistanke om type 1 diabetes mellitus. Han er ved indlæggelsen psykisk urolig og udtrykker bekymring for, hvordan han skal klare sit arbejde og opretholde familiens indtægt, hvis han har diabetes mellitus. Under indlæggelsen på afsnit M1: Patienten bydes velkommen i sengeafsnittet og får identifikationsarmbånd. Han får anvist en seng på en tosengsstue og tildeles en kontaktperson. Lægen optager journal, og der planlægges udredning på baggrund af instruksprogram for nyopdaget diabetes mellitus. Sygeplejersken har indlæggelsessamtale med patienten. Patienten oplæres i blodglukosemåling, og sættes i behandling med insulininjektioner fire gange dagligt. Dette foregår i samarbejde mellem patient, læge og sygeplejerske. Under indlæggelsen observerer sygeplejersken patientens behov og problemer samt virkningen af den medicinske behandling. Sygeplejersken støtter herudover patienten og hans hustru i at mestre den ændrede livssituation relateret til accept af en kronisk lidelse. 11

12 Sygeplejersken underviser og vejleder både patienten og hustruen om kost, motion, medicinsk behandling, måling af blodglucose og injektionsteknik. Inden udskrivelsen kan der være behov for, at der formidles kontakt til socialrådgiver til afklaring af juridiske forhold i relation til hans arbejde og eventuelle forsikringer. Sygeplejersken koordinerer kontakt til M-ambulatoriet eller M1-Daghospital til opfølgning, samtale, undervisning, vejledning og justering samt til diætist og diabetesskole. Der kan eventuelt være behov for hjemmesygeplejerske. Efter hospitalsforløbet: Patienten har en tid i M-ambulatoriet eller M1-Daghospital få dage efter udskrivelsen fra afsnit M1, hvor der som ovennævnt vil være opfølgning med samtale, undervisning, vejledning og justering i forhold til at mestre det at leve med en kronisk lidelse og hans respons på den medicinske behandling. Patienten vil ligeledes få en tid hos en diætist få dage efter udskrivelsen. Patienten og eventuelt hustruen tilbydes et firedages diabetesskoleophold ca. et halvt år efter debut. 2.7 En typisk patientsituation i afsnittet En kvinde på 83 år er indlagt med nyopdaget Diabetes Melitus type 2. Patienten er 162 cm høj, vejer 56 kg. og har et BMI på 21, det vil sige, at patienten er normalvægtig, BT er 130/80, serumkolesterol er forhøjet, og langtids-glucose (HbA1c) er målt til 8,5%. Patienten er ordineret insulin 2 gange dagligt til behandling af hendes diabetes. Patienten bor i eget hjem med sin mand, hvor de klare sig selv uden hjælp fra hjemmeplejen. De klarer selv personlig hygiejne, rengøring, indkøb og madlavning, dog med lidt hjælp fra datteren. Patienten er lidt usikker på, om hun selv kan varetage insulin injektionerne, når hun udskrives. Der vil være mulighed for at få en hjemmesygeplejerske til at komme 2 gange daglig. Anden dag patienten er indlagt, er familien på besøg, og ønsker noget information om type 2 diabetes. Sygeplejersken spørger lidt ind til, hvor meget de allerede ved om diabetes. Det viser sig, at det er meget begrænset, da det indtil videre kun er patienten selv, som er blevet informeret. Sygeplejersken vælger, at vejlede patienten og hendes familie i at leve et liv med diabetes ved hjælp af forskellige pjecer. 12

13 Sygeplejersken starter med at demonstrere det udleverede blodglucoseapparat til de daglige målinger, og informerer om hensigten med blodglucose-målingerne, normalværdier og tidspunkter for, hvornår det er hensigtsmæssigt at måle blodglucose, og skrive resultatet ind i diabetesdagbogen. Sygeplejersken gør også opmærksom på, at andre tiltag kan ændre blodglucose-værdierne væsentligt, såsom motion og kostomlægning. Idet patienten er i behandling med insulin, vejledes patienten og de pårørende ligeledes i hypo- og hyperglucæmi. Sygeplejersken oplyser patienten om, at der inden udskrivelsen vil komme en diætist, som vil gøre det mere gennemskueligt hvilke fødevarer, der er hensigtsmæssige at anvende. Patienten og hendes mand eller anden pårørende tilbydes ligeledes et ophold på Diabetesskolen. Patienten oplyses om, at det muligvis vil blive nødvendigt, at hun bliver fulgt i M-ambulatoriet eller M1-Daghospital indtil hendes blodglucose-værdier er inden for de lægelige fastsatte værdier. Det foregår ambulant, hvor patienten vil snakke med en sygeplejerske, hvor de sammen vil se på de erfaringer, som patienten har gjort sig i forhold til samspillet mellem blodglucose-værdierne, kost, motion og livsstil. Inden sygeplejersken afslutter samtalen opfordres patienten og hendes familie til at læse de udleverede pjecer og eventuelt at skrive spørgsmål ned, som de støder på, så der kan følges op på dette både under indlæggelsen, men også i M-ambulatoriet eller M1-Daghospital. 3. Pædagogisk organisering og tilrettelæggelse i afdelingen/afsnittet Konstitueret oversygeplejerske Anna Sofie Lillevang har ansvar for uddannelse i afdeling M. Afdelingssygeplejerske Birgitte Christensen har ansvar for uddannelse i sengeafsnit M1. Den daglige vejledning, undervisning og bedømmelse af den enkelte sygeplejestuderende varetages af den kliniske vejleder. I et samarbejde med den studerende tilrettelægges uddannelsesforløbet ud fra mål, ønsker og muligheder. Dette indgår i den individuelle studieplan, som danner grundlag for den studerendes kliniske forløb. Afsnittets øvrige sygeplejersker er sammedagsvejleder for den studerende. 13

14 De kliniske vejledere dækker funktioner i såvel sengeafsnittet som i M-ambulatoriet. Afdeling M har tilknyttet uddannelsesansvarlig sygeplejerske fra Uddannelsesafdelingen. 4. Afsnittets læringsmiljø I M1 vil målet være, at den studerende kan varetage specifikke, afgrænsede og beskrevne sygeplejeopgaver under vejledning af klinisk vejleder og/eller sammedagsvejlederen. Der vil være mulighed for at planlægge forløb I M-ambulatoriet. I den individuelle studieplan tages der udgangspunkt i den studerendes læringsforudsætninger, læringsstil og studiemetoder. Den kliniske vejleder vil sammen med den studerende bl.a. aftale, hvornår og hvor ofte der planlægges feedback og refleksion. Den studerende vil indgå som en del af arbejdsfællesskabet, hvor hun/han betragtes som en kollega, men vil dog ikke medregnes i normeringen. Den studerende og den kliniske vejleder udarbejder i samarbejde en arbejdsplan på ca. 30 timer pr. uge, som alle vil være på hverdage. Den studerende vil have medindflydelse på sit uddannelsesforløb i det omfang, det er muligt. Vi stiller os til rådighed for den studerende, og besvarer spørgsmål, støtter, vejleder, informerer og guider i den daglige udførelse af sygeplejen til patienten med en kronisk lidelse. Den kliniske vejleder støtter den studerende i inddragelse af relevant teori i forhold til de aktuelle kliniske problemstillinger, og giver efter aftale evaluering ud fra målene, som er gældende for det kliniske forløb. Den studerende deltager i afsnittets sygepleje- og tværfaglige konferencer. Forventninger til den studerende: Vi betragter den studerende som vores kollega, og vi forventer gensidig tillid og respekt. Den studerende må tage i betragtning, at vi regner med hende/ham, så vi forventer at få besked, hvis hun/han bliver forhindret i at komme på aftalte tider. 14

15 At den studerende viser initiativ og interesse for specialet. At den studerende viser engagement og medansvar for egen læring og uddannelse. At den studerende kontinuerligt opsøger og læser relevant litteratur. At det lærte dokumenteres både skriftligt og mundtligt. At den studerende er bevist om og overholder eget ansvars- og kompetenceområde. Den studerende får det største udbytte af opholdet, hvis hun/han er proaktiv i forhold til sin uddannelse og forholder sig konstruktivt kritisk til den udførte sygepleje. For at deltage i relevante sygeplejehandlinger vil det være en fordel, at den studerende løbende gør personalet opmærksom på sit aktuelle fokus. 5. Studierammer i afsnittet På introduktionsdagen i sengeafsnit M1 vises den studerende rundt i afdelingen og i afsnittet. De fysiske studierammer vil dagligt være afhængigt af, hvilket forløb der er planlagt. I nogle situationer vil det aftales, at den studerende benytter lokaler i afsnittet til fordybelse/studie, og i andre situationer kan det aftales, at den studerende studerer hjemme. Det store patient-flow i sengeafsnit M1 betyder for den studerende, at planlagte aktiviteter ikke altid kan imødekommes, men som udgangspunkt levner den daglige arbejdsgang tid til, at den studerende og klinisk vejleder/sammadagsvejlederen jævnligt og løbende kan følge op på den studerendes forløb. 5.1 Studietilbud Se tillæg tidslinje side 18 og læringsudbytte/kliniske metoder /litteratur side 20 Der kan være mulighed for at komme på studiebesøg i M-ambulatoriet, hvis den studerende og klinisk vejleder mener, at det vil være relevant. Se i øvrigt Uddannelsesafdelingens tilbud til studerende på 15

16 5.2 Anbefalet litteratur Endokrinologisk afdelings instrukser og retningslinjer på InfoNet Hygiejne instruks på InfoNet Sygeplejeprocessen og studiemetoder/uddannelsesafdelingen De sygeplejeetiske retningslinje Lov om patientsikkerhed i sundhedsvæsnet Sundhedsloven Instruksbog-diabetes InfoNet Sygeplejeledelsen, endokrinologisk afdeling M. Postgraduat kursus i endokrinologisk sygepleje og behandling. Rapport, upubliceret materiale, Odense Abildgaard, Ib (2010) Karsygdomme. I Medicinske Sygdomme. Knudsen, Erdal Terje og Birkebæk, Tove Thomsen 13. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (s ) Pedersen, Court (2010) De endokrine kirtler. I Medicinske Sygdomme. Knudsen, Erdal Terje og Birkebæk, Tove Thomsen 13. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck (s ) Hilsted, Jannik m.fl. (2011) Diabetes 2. udgave, 1.oplæg Munksgaard København Tim Holt og Sunhesh Kumar (2010) Diabetes fra A til Z, FADL s forlag 2010 Bente Klarlund Pedersen (2010) Sandheden om sundhed, Få styr på dit kram JP/Politikens Forlagshus Anne-Mette Graubæk (2010) Gyldendals Patientologi, At være patient Bogklubber 1. bogklubudgave, 1. oplag Jens Bydam m.fl (2003) Organisering og ledelse af sygeplejen. 1. udgave Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S Helle Stryhn (2004) Etik og sygepleje 2. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København, Jacob Birkler (2003) Filosofi og sygepleje 1. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København 5.3 Studieforløb/ -ophold er både et uddannelsessted og en arbejdsplads. Den studerende vil indgå i samarbejde med det øvrige personale i sengeafsnit M1, hvor patienten og de pårørende vil være i centrum, og den studerende vil indgå i et forpligtende samarbejde med disse. 16

17 Den studerende tildeles en arbejdsplan på ca. 30 timer om ugen i dagvagter. I det kliniske forløb tages der udgangspunkt i den individuelle studieplan og en vejledende struktureret tidslinje. 5.4 Vagter Der vil kun efter aftale indgå vagter i det kliniske forløb. 5.5 Litteratur i afsnit/afd. Afsnittes litteratur er til inspiration og kan anvendes i afsnittet, men er ikke til udlån. 5.6 Vejledning Den kliniske vejleder og den studerende planlægger den studerendes behov for vejledning, og aftalerne nedskrives i den individuelle studieplan. Hensigten med vejledningen er: At lede den studerende på vej At støtte og udfordre den studerendes udvikling og læring At gøre hende/ham til aktiv deltager i egen læreproces. At støtte hende/ham i refleksion over egen læring. Den studerende vil følges med den kliniske vejleder eller sammedagsvejlederen i den udstrækning, der er mulighed for dette. Herudover følges den studerende med andre sygeplejersker ud fra målrettede emner, som er planlagt mellem klinisk vejleder og den studerende. 5.7 Klinisk undervisning Vejledningen foregår i hverdagen, hvor den studerende er observerende og interagerende i sygeplejen til patienten med en kronisk lidelse. Opfølgning og refleksion sker ud fra hverdagen og ud fra den studerendes valg af mundtlige og skriftlige studiemetoder og læringsredskaber. 17

18 Der kan være tilrettelagt timer sammen med de andre studerende, arrangeret af afdelingen eller af Uddannelsesafdelingen. 6. Studiemetoder i afsnittet I afdeling M forventer vi, at den studerende anvender arbejdsportefolio. Formålet med arbejdsportefolio er: At støtte den studerendes egen læreprocesser og bevidstgørelse herom. At den studerende arbejder systematisk og effektivt, og løbende er i stand til selv at vurdere, hvor langt hun/han er i forhold til målene og dermed synliggøre sin udvikling. Arbejdsportefolien kan indeholde: Materialer fra tidligere moduler i uddannelsen. Den individuelle studieplan. Referat på opfølgende samtaler udarbejdet af den studerende. Den studerendes tanker, handlinger og refleksioner over sin hverdag i afsnittet. Den studerendes studiemetoder og læringsredskaber. Studiemetoder: Den kliniske undervisning tager udgangspunkt i problembaseret læring (PBL) Der er mulighed for at anvende afsnittes IT OUH anvender EPJ, hvor sygeplejen dokumenteres i COSMIC 6.1 Selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling Se tillæg Præsentation af bearbejdning af en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling side Andet relevant uddannelsesmateriale i afsnittet Brug af instrukser og retningslinjer som er tilgængelig på InfoNet. Patientpjecer 18

19 8. Tillæg - Tidslinjen Uge 1 Tema: Udføre velargumenteret professionel praksis og forholde sig til denne Introduktion til modul 12 Individuel studieplan udarbejdes Varetage sygeplejen hos en til flere patienter Pædagogisk og målrettet tilrettelæggelse og udførelse af sygeplejen Selvledelse ved at vise overblik over egne patienter Varetage stuegang til egne patienter Uge 2 Tema: Udføre velargumenteret professionel praksis og forholde sig til denne Målrettet kommunikation Udføre en velargumenteret sygepleje med baggrund i evidensbaseret praksis Dataindsamling, problemløsning, klinisk beslutningstagen Argumentere for og forholde sig til den udførte pleje ud fra analyseredskab såvel mundtligt som skriftligt Uge 3 Tema: Professionelt samarbejde Kvalitetsudvikling Bevidstgørelse om faglighed og indsigt i andres faglighed. Bevidst anvendelse af andre faggruppers funktionsbeskrivelser og kompetencer Samarbejde professionelt med patienter og pårørende Være bevidst om vores forskellige værdier og forudsætninger Uge 4 Tema: Professionelt samarbejde Kvalitetssikring Klinisk beslutningstagen Samarbejde internt monofagligt og tværfagligt Samarbejde tværsektorielt og tværinstitutionelt Gå i dialog med personalet om sygeplejen og fagligheden Øve sig i at fremlægge sygeplejefaglige problemstillinger til møder og afd s sygeplejekonference Uge 5 Tema: Udvikling Kvalitetssikring Sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed Søge, sortere og tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings,- og forskningsbaseret viden med relevans for M1 Bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger i M1 Kvalitetssikring i M1 Bevidstgørelse om interessegrupper og interessekonflikter Anvende kliniske retningslinjer bl.a. fra InfoNet Midtvejsevaluering Metode: Individuel studieplan Metode som beskrevet fra uge 2 til 10. Metode: Anvendelse af individuel studieplan Livssituation / Livshistorier Instrumentel færdighedstræning og opøve håndelag Portefolio som lærings- og dokumentationsredskab, Mindmap, Dagbog, Sygeplejeprocessen, PBL Praksis, udviklings og forskningsbaseret viden herunder brug af standarder/kliniske vejledninger Refleksion, sparring/ supervision Dokumentation mundtlig og skriftligt. Anvendelse af Cosmic Opfølgningssamtaler, delevaluering og løbende planlægning af klinikforløbet Midtvejsevaluering(ca. uge 5) 19

20 8. Tillæg - Tidslinjen Uge 6 Tema: Uge 7 Tema: Uge 8 Tema: Uge 9 Tema: Udvikling Ledelse og organisation Ledelse og organisation Den totale sygeplejefunktion i M1 Aktiv deltagelse i Udvikle et sikkert Følges med afdelings Varetage sygeplejen af indføring af nye tiltag / håndelag i plejen af en sygeplejerske / flere patienter implementering af gruppe patienter ansvarshavende Vise overblik over udviklingsarbejde Selvstændig Varetage kliniske egne patienter Modstand mod demonstrere formidling administrative og Varetage stuegang til forandringer af sygepleje koordinerende egne patienter Fokus på Fagligt overblik over opgaver i M1 (f.eks. Praktisk del af intern sundhedsøkonomi og egne patienter dagsseddel og evt. prøve politik Organisere sygeplejen andre lister) Skriftligt oplæg til intern Fokus på rammer, til egne patienter Lede, prioritere, prøve afleveres vilkår og kontekst Demonstrere koordinere og Deltagelse i aktuelle selvstændig delegere sygeplejen møder og relevant varetagelse af Bevare overblikket undervisning sygeplejen direkte og under stressede fremadrettet og justere situationer sygeplejen Medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb Metode: Anvendelse af individuel studieplan Livssituation / Livshistorier Instrumentel færdighedstræning og opøve håndelag Portefolio som lærings- og dokumentationsredskab, Mindmap, Dagbog, Sygeplejeprocessen, PBL Praksis, udviklings og forskningsbaseret viden herunder brug af standarder/kliniske vejledninger Refleksion, sparring/ supervision Dokumentation mundtlig og skriftligt. Anvendelse af Cosmic Uge 10 Tema: Den totale sygeplejefunktion i M1 Mundtlig intern prøve Varetage sygeplejen af flere patienter Vise overblik over egne patienter Varetage stuegang til egne patienter 20

21 9. Tillæg Læringsudbytte / kliniske metoder / litteratur Efter modul 12 har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet 2. At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger 3. At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver 4. At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelsen af pleje og behandling 5. At lede sygepleje herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje indenfor givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner. 6. At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg 7. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde 8. At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje 9. At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed ECTS POINT på modul 12: Sygepleje (11) Sundhedsinformatik (2) Organisation og ledelse, herunder sundhedsøkonomi (2) 21

22 Modul 12 Læringsudbytte kan evt. opnås på følgende måde: TEMA: AT MEDVIRKE TIL UDVIKLING AF KLINISK PRAKSIS Læringsudbytte Forslag til klinisk metode Forslag til litteratur At søge, sortere, Definition: tilegne sig og Forskningsviden er karakteriseret vurdere praksis-, ved, at den er teoribaseret og udviklings- og generaliseret, søger at forklare forskningsbaseret eller forstå, men ikke viden med nødvendigvis kan vejlede praksis. relevans for professionsområdet Udviklingsviden er karakteriseret ved at den søger at forklare praksis for at kunne intervenere. Den belyser på en gang et særligt fagligt eller tværfagligt domæne og inddrager samtidigt de processer hvori viden opstår og deles. De danske oversættelser af CASPtjeklisterne: (Oversigtsartikel/metaanalyse, randomiseret kontrolleret undersøgelse, kohorte studie, case kontrol studie, kvalitativt studie, undersøgelse af diagnostisk test, sundhedsøkonomisk evaluering) Buus, N m.fl.(2008): Litteratursøgning i praksisbegreber, strategier og modeller. Fagbladet Sygeplejersken InfoNet OUH Praksisviden er karakteriseret ved den er erfaringsbaseret og lokal, men ikke nødvendigvis er overførbar til andre sammenhænge. (Kilde: MVU-rådet. Professionel viden - hvordan kan den anvendes bedre Undervisningsministeriet 2007) Tjeklister til CASP-cheklister Center for kliniske retningslinjer: Videnscenteret OUH Anvendelse af: Bibliotek Afsnittets litteratur(ikke udlån) IT Videncenteret OUH Brug erfaringer fra tidligere både fagligt og personligt Forholde sig til de oplevelser der er i det kliniske studie og anvende sin teoretiske viden Stille spørgsmål til sygeplejen i afsnittet Gå i dialog med det øvrige personale om sygeplejen 22

23 Bidrage med ny viden. Kendskab til fagspecifik litteratur Øve sig i at være på dvs. være den der fremlægger eller kommenterer til møder Være medansvarlig for at sikre effektiv ressourceudnyttelse At inddrage kliniske retningslinjer, udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelsen af pleje og behandling At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde Inddragelse af videnskabsteori Udføre en velargumenteret sygepleje med baggrund i evidensbaseret praksis (Forskningsmæssigt evidensgrundlag, klinikerens ekspertise, patientens synspunkter / meninger, ressourcer / kontekst) Anvende ressourcepersoner i afd. M: Evidens Baseret Praksis (EBP) Forskning Udvikling Specialister indenfor de enkelte specialer Hygiejne Ernæring Kendskab til egen og kollegers faglige ansvars og kompetence område Bevidstgørelse om interessegrupper og interessekonflikter Implementering af udviklingsarbejde Implementering af nye standarter Modstand mod forandring Mål/formål Rammer, vilkår og kontekst Økonomi Sundhedspolitik Jura Patientforeninger Kendskab til MUS (medarbejderudviklingssamtale) Nyland, A.H. (2007): Evidensbaseret sygepleje i praksis. Fagbladet Sygeplejersken 9/2007 DiCenso-Guyatt-Ciliska (2002) Evidence- Based Nursing Hygiejne InfoNet InfoNet OUH Autorisationsloven Lovbekendtgørelse nr. 451 af 22/05/2006 Sundhedsloven Lovbekendtgørelse nr. 95 af 07/02/2008 WHO s kvalitetsbegreb Sundhedsstyrelsen Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. Dansk selskab for kvalitet i sundhedssektoren 23

24 At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Deltage i projekter der vedrører afd. M med interesse for M1 Hvad er deres formål? Hvilken betydning har projektet i praksis for projektdeltagerne? Hvilken rolle og arbejdsopgaver har sygeplejersken i forhold til disse projekter Varetage sygeplejen selvstændigt hos patienten, som deltager i afdelingens projekter Være aktiv deltagende i indføring af nye tiltag sammen med det øvrige personale Deltage i de aktuelle møder og relevant undervisning Anvende kliniske retningslinjer ved procedure (InfoNet) Anvende handlekompetence og udføre en velargumenteret sygepleje med baggrund i evidensbaseret praksis (Forskningsmæssigt evidensgrundlag, klinikerens ekspertise, patientens synspunkter / meninger, ressourcer / kontekst) Videndele ved hjælp af problembaseret læring. Center for kliniske retningslinjer: Kliniske retningslinjer InfoNet Nyland, AH(2007): Evidensbaseret sygepleje i praksis. Fagbladet Sygeplejersken 9/2007 Martinsen, K(2010) Samtalen, skønnet og evidensen Gads Forlag 24

25 TEMA: AT UDFØRE EN VELARGUMENTERET PROFESSIONEL PRAKSIS OG FORHOLDE SIG KRITISK TIL DENNE Læringsudbytte Forslag til klinisk metode At anvende Virginia Hendersons 14 punkter specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til Dataindsamling sygeplejeprofessionen og dataindsamlingsredskab og som Sygeplejeprocessen både som analysere analysemetode empiriske data ud fra forskellige Model for praktisk sygepleje teoretiske perspektiver Pædagogisk tilrettelæggelse af sygeplejefaget Anvendelse af patientsamtaler: Målrettet kommunikation Indlæggelsessamtale Opfølgningssamtale Udskrivelsessamtale Undervisning/vejledning Målrettet kommunikation: Kontakt, kontrakt og afrunding Motiverende samtaler/interview Aktiv lytning Verbal og nonverbal kommunikation Sygepleje: Relation hos patienter med en kronisk lidelse Observationer af samspil med patient og pårørende Opfange patientens signaler Opfange de pårørendes signaler Forslag til litteratur Virginia Henderson (2000) ICN Dansk sygeplejeråd Sygeplejeprocessen og Model for praktisk sygepleje ken/default.asp?intarticleid=15808&men u= Pædagogisk helhedsmodel: Hiim, H og Hippe, E (2002): Undervisningsplanlægning for faglærere Gyldendals Forlag Litteratur fra modul 11 At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger Ud fra dataindsamling anvendes problemløsningsmetoder og klinisk beslutningstagen f.eks. ud fra: Sygepleje Sundhedsinformatik Videnskabsteori Organisation og ledelse Sundhedsøkonomi Kendskabet til patienten Nyland, AH(2007): Evidensbaseret sygepleje i praksis. Fagbladet Sygeplejersken 9/2007 Kliniske retningslinjer InfoNet Sygeplejeprocessen og 25

26 Kendskab til rammer og vilkår Evidens (Forskningsmæssig evidensgrundlag, klinikerens ekspertise, patientens synspunkter / meninger, ressourcer / kontekst OUHs kvalitetspolitik: d=kvalitetsmodel Graubæk, A. M.(2010) At være patient Gads Forlag Anvendelse af sygeplejeprocessen som analyse metode hos den enkelte patient Anvendelse af Cosmic - fraser og skabeloner De sygeplejeetiske retningslinjer DSR d.26. maj TextID=4650 Argumentationsanalyse (Påstand, Belæg Hjemmel) Anvendelse af Audit med fokus på akkreditering og kvalitetssikring Anvendelse af problembaseret læring Akkreditering Anvendelse af kvantitative data f.eks.: Data fra cosmic, målte værdier Instrukser og vejledninger Ind- og udgiftsskema Ernæringsscreening Blodglucose skema Hygiejne audit Anvendelse af kvalitative data: Motiverende samtale Etiske overvejelser Sygeplejeprocessen Faglig sparring og refleksion 26

27 TEMA: AT ORGANISERE OG LEDE SYGEPLEJEN I KOMPLEKSE PATIENTSITUATIONER SAMT AT SKABE SAMMENHÆNG I PATIENTENS FORLØB GENNEM SUNDHEDSVÆSNET I ET SAMARBEJDE MED EGEN OG ANDRE FAGGRUPPER, Læringsudbytte Forslag til klinisk metode At lede sygepleje Udvikle et sikkert håndelag i herunder prioritere, plejen af en gruppe patienter og koordinere og demonstrere selvstændig delegere sygepleje varetagelsen af sygeplejen indenfor givne direkte og fremadrettet rammer og medvirke til at Selvstændig at demonstrere sikre formidling af sygepleje sammenhængend e patientforløb og Selvstændigt lede sygeplejen patientsikkerhed i Dette kan gøres ved: samarbejde på mundtlig rapport, konferencer, tværs af sektorer skriftlig dokumentation og institutioner gennem observationsskemaer og cosmic sygeplejerapport i overflytningssituationer Stuegang Organisere sygeplejen til egne patienter(selvledelse) er en handlekompetence som indebærer, at den studerende er i stand til: at identificere og prioritere patientens behov for sygepleje at planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere sin sygepleje styret af mål, værdier samt vilkår i den konkrete situation at tage initiativ, medansvar, koordinere(samordne) sine aktiviteter med egen og andre faggrupper justere sin sygepleje i forhold til ændringer i afsnittet Forudsætning for at kunne organisere egen sygepleje: Fagligt overblik over egne patienter Bevare overblikket og tage beslutninger under stressede situationer Forslag til litteratur Pedersen BD, Sølvsteen K(2000) Sygeplejefagets ledelsesmæssige dimension. I Red.: Lyngaa J: Sygeplejefag, refleksion og handling Munksgaard, København. Bydam, J m.fl. (2003) Organisering og ledelse af sygeplejen. Nyt Nordisk Forlag Autorisationsloven Lovbekendtgørelse nr. 451 af 22/05/2006 PARIS Laurén T, Nielsen KK(2003) Det gode patientforløb. I Red.: Kamp-Nielsen Sygeplejebogen 2, 1 del. Gads Forlag. Sundhedsloven: Lovbekendtgørelse nr. 95 af 07/02/2008 SAMBO(2009) (Samarbejdsaftaler mellem kommune og region om borger og patientforløb i Region Syddanmark) 27

28 Varetage kliniske, administrative og koordinerende opgaver med lethed og flow i handlinger Anvende med lethed de typiske kommunikationsveje i afsnittet Handle hurtigt(justere) på baggrund af hurtige beslutninger og ændringer i konteksten Koordinere sygepleje med behandlingstiltag og andre ydelser Tage styringen i akutte situationer (ikke nødvendigvis livstruende) Indgå i samarbejde med andre om at fordele og løse fælles opgaver i afsnittet på en smidig måde(opgaver der ligger udover egne patienter) Kommunikere målrettet og indgår tydelige aftaler med andre f.eks. i forbindelse med udskrivelse Udvise engagement med henblik på at forbedre egen sygepleje Tage medansvar for at få afsluttet åbne opgaver i forhold til egne patient/er Medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i et mono- og tværfagligt samarbejde Skaffe sig overblik over patientens forløb gennem sundhedsvæsenet ved at: varetage plejen til patienten samtale med den enkelte patient og dennes pårørende samt beskrive deres oplevelser i relation til patientens sygdom, indlæggelse, pleje, behandling og udskrivelse følge patienten i forbindelse med overflytning til anden afdeling eller undersøgelse 28

29 møde patienten i ambulatoriet efter udskrivelse Lede, koordinere og delegere sygeplejen inden for givne rammer Skal kende vejen, selvledelse, evnen til at organisere sit arbejde (modul 11) Faglig ledelse i sygeplejen: gruppe ledelse, skabe relationer i en gruppe, gruppeudvikling, kvalitetsudvikling At delegere indebærer at arbejde gennem andre. Formålet er at få arbejdet gjort, dels at udvikle medarbejdere. Den studerende skal kunne mestre opgaven evt. via oplæring. Reflektere over organiseringen og gøre noget ved det. Kræver man kender beslutningsvejene Følge afd. spl. / den ansvarshavende sygeplejerske i arbejdet og deltage i de forskellige beslutningsprocesser ud fra faglige overvejelser f.eks. belægning, personalefordeling, overblik over afsnittets kompetence, økonomi Uddelegere sygeplejen ved at kende til patientens behov kende til kollegaers kompetencer kende til samarbejdspartnere kende til ansvarsfordeling kunne reflektere, læse, bruge sygeplejeprocessen kende til de ressourcer der er til rådighed kende til overordnede mål for sygeplejen OUH, M1 Økonomisk bevidsthed i plejen og behandlingen 29

30 At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje. Anvende afdelingens dokumentationsredskaber (f.eks. diverse skemaer, tavler, Cosmic) Anvendelsen af FPAS Bevidsthed om hvad der skal dokumenteres: mundtligt skriftligt Håndtering af fortrolige oplysninger: Tavshedspligten Aktindsigt Plejerapport, sygeplejestatus Underretning Epikrise Klager/utilfredse patienter og pårørende Være bevidst om vigtigheden af indberetning af utilsigtede hændelser for mhp. kvalitetssikring ved at øge patientsikkerheden, og bedre arbejdsmiljøet Retningslinjer for føring og opbevaring af sygeplejejournaler extid=3708 Tavshedspligt 0og%20rettigheder/Patienters%20retsstill ing/tavshedspligt.aspx Rapportering af utilsigtede hændelser InfoNet 30

31 TEMA: AT SAMARBEJDE PROFESSIONELT MED PATIENTER OG PÅRØRENDE Læringsudbytte Forslag til klinisk metode Forslag til litteratur At samarbejde med patienter og Oparbejde samarbejdskompetencer: pårørende med respekt for menneskers Bevidstgørelse om egen faglighed og indsigt i andres faglighed forskellige værdier, opfattelser og Anerkendelse af hinandens faglighed reaktioner i Refleksion af eget forbindelse med menneskesyn sundhed, sygdom Refleksion over egen adfærds og sygepleje som betydning for andre grundlag for samarbejdspartnere, hvor ens udførelse af egen forståelse og professionel selvforståelse sættes i spil omsorg Aktiv lytning, verbalt og nonverbalt Italesætte, tydeliggøre og legitimering af egen faglighed Dialog så der i situationen findes bedst mulige tiltag i forhold til den enkelte patient Deltage i tværfaglige konferencer Samarbejde med forskellige faggrupper i afsnittet om sygepleje og behandling Samarbejde professionelt med patienter og pårørende Skabe sammenhæng i patientens forløb gennem sundhedsvæsnet sammen med egne og andre faggrupper Kommunikere med patienter og pårørende med respekt for forskellige værdier, kultur samt intellektuelle og følelsesmæssige forudsætninger Udføre professionel omsorg til patienter og pårørende med forskellige livsopfattelser samt kulturelle, sociale og familiemæssige forhold Autorisationsloven: Lov nr. 451 af 22/ aspx?id=10269 Lov om sygeplejerske - LBK nr 759 af 14/11/ aspx?id=46867 De sygeplejeetiske retningslinjer DSR d.26. maj TextID=4650 Sundhedsloven: Lovbekendtgørelse nr. 95 af 07/02/2008 SAMBO(2009) (Samarbejdsaftaler mellem kommune og region om borger og patientforløb i Region Syddanmark) 31