REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. 2 REFERAT

Transkript

1 1 REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. 2 REFERAT Den 12. maj 2006 Tidspunkt : Tirsdag den 2. maj 2006, kl Sted : Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K., mødelokale 2 Tilstede : Mette Carstad, Hans Chr. Kirketerp-Møller, Ole Bjørn Petersen, Karin Niemann Christensen (til kl ), Hanne Højgaard Sørensen, Mette Willaing Jensen, Anette Persson, Michael Larsen (fra kl ), Axel Bendtsen (fra kl ), Jakob Vedel (fra kl ) Fraværende/Afbud : Pernille Hertzberg, Birgit Brøndum, Britta Dau gaard, Janne Christensen,, Mette Seiding, Sekretær/referent : Ulrik Linvald DAGSORDEN: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Politisk beretning 3. AC-kontingentsituation 4. Godkendelse af årsregnskab Godkendelse af udvalgskonstituering 6. Velfærdsreformen - temadrøftelse 7. ARKITEKTFORBUNDETs uddannelsespolitik 8. Eventuelt

2 2 1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN. Dagsordenen godkendtes. 2. POLITISK BERETNING MEDDELELSER FRA FORMAND Den 26. april havde der været generalforsamling i pensionskassen. Investeringerne var gået godt i Privatansattes vej ind i pensionskassen var lidt af en succeshistorie, for siden privatansatte arkitekter kom med i pensionskassen, er næsten alle arkitekter nu dækket af en pensionsordning. Foreløbig på et lavt niveau, men på vej op. Den 4-5. april havde der været AC beskæftigelsesseminar Vejle. De tidligere regionale beskæftigelsesråd (14 amter) er nu ændret til 4 regionale råd og 98 kommunale. AC er repræsenteret i alle de regionale og i ca. 25 kommuner. Seminaret var et forsøg på samling af tropperne der er som en sæk lopper, glade, ivrige, initiativrige men ikke nødvendigvis alle på AC sporet der i virkeligheden går på at have få og centrale centre for akademikerbeskæftigelsen. Arkitektforbundet repræsenterer AC i Århus kommune, Gladsaxe kommune og Holstebro kommune. Samt som suppleant i Århus region. Den 30. marts havde formanden spist frokost med Staffan, ny rektor AAA i forbindelse med et arrangement på skolen i Århus. Han havde i forbindelse hermed tilkendegivet positiv interesse for samarbejde med Arkitektforbundet. Det er muligt, han tillægger det kunstneriske element i uddannelserne en smule mere vægt end den tidligere rektor, så det bliver spændende at se om han ønsker at ændre på skolens profil. Den 28. marts havde der været afskedsreception for den snart mangeårige formand i Teknisk Landsforbund, Ole Skals. Han har trukket sig pga. intern enighed om TL s fremtid, herunder især nedlæggelse af mange små afdelinger. Den 7. marts havde der været arbejdsretssag mod AA anlagt af henholdsvis Konstruktørforeningen ved FTF, TL ved LO og os ved AC. Som formentlig bekendt tabte organisationerne sagen, der var en konsekvens af opsplitningen af Arkitektorganisationerne. Gennem AA s vedtægtsændring ville alle AA tegnestuer således pludselig være uden overenskomst.

3 3 Igennem hele forløbet forsøgte vi at få AA og til dels også PAR til at medvirke i en forhandlingsmæssig løsning. Det var faktisk, hvad der havde ligget som en fælles forståelse og forudsætning under alle de politiske drøftelser omkring adskillelsesprocessen. Sekretariatet måtte imidlertid opgive at få en konstruktiv dialog i gang på administrativt niveau, og opfølgende meddelte AA s formand da også kategorisk, at man ikke ville medvirke hertil. I foråret 2003 fik Konstruktørforeningen nok, og truede AA med retssag. Teknisk Landsforbund kom efter kort tid med og i efteråret 2003 gik Arkitektforbundet også med. Vi har aldrig haft stor tiltro til at vi vandt men ønskede en præcis afklaring. Og desuden fandt vi det ikke specielt etisk, at en gruppe arkitekter pga. organisatoriske omlægninger pludselig blev efterladt uden overenskomstmæssig dækning. Sekretariatet er efter dommen i fuld gang med i samarbejde med TL og KF at planlægge en kampagne for at få overenskomstdækket vore medlemmer ude på AA-tegnestuerne. Danske Ark er tilsvarende i gang med at forsøge at få tegnestuerne til at melde sig ind i Danske Ark., hvad der jo på enhver måde er fornuftigt for alle parter MEDDELELSER FRA ØVRIGE I BESTYRELSEN Næstformand Hans Chr. Kirketerp Møller orienterede supplerende formandens beretning om AC-beskæftigelsesseminaret i Vejle og de forskellige perspektiver, problemer og muligheder, der må forventes i forbindelse med det kommende arbejde på området. Endvidere orienterede han om valget til AAK s repræsentantskab, hvor der denne gang havde været fredsvalg. Som repræsentanter var således valgt Pernille Hertzberg, Jakob Vedel og ham selv, der jo i forvejen sad som næstformand i AAK s bestyrelse. Som suppleanter var valgt Britta Daugaard, Rie Ollendorff og Anna Pålsson MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Direktør Ulrik linvald orienterede kort om flg.: - det nye telefonanlæg var nu installeret, fungerede fint og det nye tlf.nummer rundsendt til diverse samarbejdspartnere m.fl. Takket være en god indsats fra de implicerede og et grundigt forarbejde var det gået stort set smertefrit. - I forbindelse med de HK-ansatte i Forbundet, der p.t. bestod af 2 fastansatte og 2 på try-and-hire-basis via et vikarbureau, forestod forhandlinger om fornyelse eller udtræden af den efterhånden helt utidssvarende overenskomst med HK, der stammede helt tilbage fra 1992 samt om en fortolkningstvist omkring lønreguleringsbestemmelsen i den hidtidige overenskomst. Umiddelbart virkede HK ikke specielt fremkommelige og realistiske. - Som afløser for dir.sekr. Anne Scheffel søgtes p.t. gennem bureau efter en hårdt tiltrængt afløser. Flere kandidater var på trapperne.

4 4 - Sekretariatet arbejde i øjeblikket intensivt med udarbejdelsen af en markedsføringsplan, herunder en plan for møder på skolerne. I forbindelse hermed var etableret gode samarbejdsrelationer til studievejlederne. - Ligeledes arbejdedes intensivt med et relativt omfattende oplæg og idékatalog til drøftelse af Forbundets udviklingsmuligheder fremover i relation til en ny Vision 2011 og i den forbindelse gennemførtes et større analyse- og prognosearbejde både omkring forbundets medlemmer, beskæftigelse og konkurrentsituation på arbejdsmarkedet. 3. AC-KONTINGENTSITUATIONEN. Der hersker i skrivende stund væsentlig uenighed i AC om den fremtidige kontingentnøgle, dvs. principperne for hvordan den enkelte organisations kontingent til AC fremover skal beregnes. Situationen er indtil videre uafklaret. Men der er alvorlig risiko for, at de helt store organisationer vil benytte deres stemmevægt til at gennemtrumfe et forslag, der i praksis vil betyde, at navnlig de helt små men også de mellemstore organisationers ACkontingent vil stige voldsomt i de kommende år, mens de store organisationers kontingent omvendt vil være uændret eller relativt faldende. Såvel størrelsen af de pågældende kontingentstigninger som dét politiske forhold, at de store organisationer dermed vil have gennemtvunget en i forhold til trækket på AC s ressourcer helt urimelig fordeling af kontingentbyrden, vil i påkommende tilfælde være uacceptabelt for en lang række AC-organisationer. De mellemstore, mindre og helt små organisationer har efter fællesmøde i ARKITEKTFORBUNDET den 18. ds. derfor nedsat en arbejdsgruppe, som skal vurdere de foreliggende muligheder og nødvendige foranstaltninger for at imødegå situationen. Formanden og direktøren vil på mødet orientere nærmere om den aktuelle status på forhandlingerne og eventuelt fremkomme med konkrete indstillinger i relation hertil. Indstilling: Til Repræsentantskabets drøftelse og eventuelle beslutninger. Formanden orienterede om den aktuelle status på drøftelserne omkring kontingentnøglen i AC og om de stedfundne møder i AC s forretningsudvalg såvel som mødet i Arkitekternes Hus for 17 af AC s 22 medlemsorganisationer. Som sagerne aktuelt står, har der ikke været mulighed for at ændret holdningen hos de store organisationer og dermed flertallet i AC s forretningsudvalg. Det tegner derfor til, at AC s bestyrelse vil tiltræde et forslag om en ny kontingentnøgle, hvor især de helt små men også de mellemstore organisationer må imødese meget betydelige kontingentforhøjelser, mens de store organisationers kontingent omvendt vil bevares uændret eller endda reduceres en smule.

5 5 Der er derfor indkaldt til nyt møde i Arkitekternes Hus for de 17 små og mellemstore AC-organisationer her i dag til aften, hvor man skal vurdere mulighederne for videre tiltag. I den forbindelse er fælles udmeldelse af AC, dannelse af kontingentklubber såvel som egentligt brud med AC og efterfølgende dannelse af ny hovedorganisation i spil. Derfor handler det samtidig om, hvad der kan sikres opbakning fra alles side til, og det er derfor nødvendigt, at der fra Repræsentantskabet også hos os meddeles mandat til brug ved eventuel videre handling. Repræsentantskabet drøftede situationen, idet man naturligvis dybt beklagede de store organisationers adfærd i dette forhold, og konklusionen blev herefter, at der meddeltes mandat til at indgå i de nødvendige tiltag, som en majoritet af de 17 små og mellemstore organisationer tilsluttede sig, herunder eventuel udmeldelse af AC og optagelse i ny akademikersammenslutning. 4. GODKENDELSE AF ÅRSREGNSKAB Vedlagt følger årsregnskabet for ARKITEKTFORBUNDET 2005, kommentarer til samme samt revisionsprotokol. Trods årets mange nye tiltag og investeringer m.v., udviser resultatet et tilfredsstillende overskud på kr Næstformanden vil i øvrigt kort gennemgå årsregnskabet på mødet. Indstilling: Bestyrelsen indstiller årsregnskabet til Repræsentantskabets godkendelse.. Næstformanden, Hans Chr. Kirketerp-Møller gennemgik det udsendte årsregnskab og besvarede sammen med regnskabschef Kurt Rasmussen og direktør Ulrik Linvald herefter fremkomne spørgsmål. Afslutningsvis oplystes, at regnskabet jf. vedtægterne vil blive offentliggjort efter samme principper som forrige år. Repræsentantskabet godkendte herefter med tilfredshed såvel årsregnskab som den tilhørende revisionsprotokol. 5. GODKENDELSE AF UDVALGSKONSTITUERING. Med henvisning til beslutningen på Repræsentantskabsmødet i januar er udvalgene nu konstituerede. Der vedlægges oversigt.

6 6 Indstilling: Bestyrelsen indstiller, at den foreliggende udvalgskonstituering tiltrædes af Repræsentantskabet. I forbindelse med den udsendte oversigt oplystes, at Jette Birkeskov Mogensen også er medlem af EAU, ligesom Hans Chr. Kirketerp-Møller nævnte, at han desuden havde givet et navn på yderligere et medlem til FHO til sekretariatets videre foranstaltning. Med de anførte bemærkninger tiltrådte Repræsentantskabet den foreliggende udvalgskonstituering. 6. VELFÆRDSREFORMEN TEMADRØFTELSE. Afdelingschef Niels Lykke fra AC vil som oplæg til en temadrøftelse i Repræsentantskabet give et kort rids af indhold, konsekvenser og den aktuelle status omkring regeringens oplæg til velfærdsreform med særlig henblik på akademikergruppens interesser. Afdelingschef Niels Lykke fra AC indledte temadrøftelsen med en generel gennemgang af baggrunden for og indholdet af regeringens oplæg til velfærdsreform. I forbindelse hermed kom han også ind på de forslag og perspektiver i oplægget, som havde særlig relevans for akademikergrupperne, ligesom han anstillede forskellige vurderinger af, hvad de kommende forhandlinger på Christiansborg kan munde ud i af konkrete lovforslag. Repræsentantskabet havde opfølgende en længere og meget livlig debat af de forskellige aspekter af velfærdsreformen og i forbindelse hermed pegedes ikke mindst på vigtigheden af at AC m.fl. målrettet arbejdede for at sikre rimeligt afbalancerede løsninger på de områder, hvor akademikergrupperne havde særlige interesser. 7. ARKITEKTFORBUNDETS UDDANNELSESPOLITIK.

7 7 På baggrund af drøftelserne på forrige Repræsentantskabsmøde af EAU-udvalgets oplæg til en uddannelsespolitik, har EAU opfølgende justeret oplægget i henhold til de fremkomne bemærkninger ligesom oplægget herefter har været forelagt bestyrelsen. Næstformanden vil kort gennemgå oplægget. Indstilling: Bestyrelsen indstiller det foreliggende oplæg til Repræsentantskabets godkendelse. Hans Chr. Kirketerp-Møller orienterede kort om det videre arbejde med uddannelsespolitikken i EAU efter Repræsentantskabets første drøftelse heraf. Repræsentantskabet drøftede herefter oplægget, og der blev i forbindelse hermed bl.a. peget på, at det dels er vigtigt, at uddannelsespolitikken dels suppleres med politikker for de øvrige uddannelsesområder, som ARKITEKTFORBUNDET har interesser indenfor, herunder designskolerne, Ålborg-uddannelsen og den nye uddannelse på KVL. Dels at uddannelsespolitikken hurtigt fulgtes op af handlingsplaner, der kunne danne baggrund for aktive tiltag omkring problemerne omkring manglende yngre byplanlæggere og byggesagsbehandlere, nedskæringerne i skolernes specialer som f.eks. restaurering såvel som spørgsmålet omkring stillingsstruktur og arkitektuddannelsernes fremtidige placering i kulturministerielt regi. 8. EVENTUELT. Under punktet drøftedes to emner: 1. Planlægnings- og byggesagsområdet: Fra flere sider blev peget på, at situationen omkring rekruttering af nye planlæggere og byggesagsbehandlere i forbindelse med et generelt generationsskifte på området er ved at udvikle sig til et meget alvorligt problem for arkitektfaget. Det kommer ikke overraskende. Situationen var forudset i PLS-analysen i Men der er ikke sket noget mærkbart hverken på uddannelsessiden eller i den generelle holdning blandt fagets udøvere, og det betyder, at der ikke blot aktuelt mangler kvalificerede ansøgere, når stillingerne ude i kommunerne opslås det vil blive et stadig større problem i de kommende år. Det kan betyde, at selvom området i høj grad har behov for arkitektfaglig ekspertise, kan vi meget let risikere, at det vil overgå til andre faggrupper. Udover, at kommunerne generelt bør motiveres til at gøre en langt større indsats end aktuelt for at sælge sig selv som gode og fagligt udfordrende arbejdspladser, var det Repræsentantskabets holdning, at også ARKITEKTFORBUNDET må styrke indsatsen og stille konkrete krav ikke mindst til skolerne, men også direkte til ministeriet. Endelig pegedes også på spørgsmålet om udviklingen indenfor universitetsområdet og konsekvenserne i forhold til skolerne såvel som fremtidige sammenlægningsmuligheder.

8 8 2. Ledighedssituationen: Faglig sekretær Ib Sander Hansen orienterede kort om den aktuelle ledighedssituation indenfor faget og de forskellige aspekter og fortolkningsmuligheder mht. ledighedstallene. Repræsentantskabet diskuterede herefter det tilsyneladende paradoksale i, at der på den ene side er mangel på arkitekter navnlig på planlæggerområdet men i stigende grad også på tegnestuerne samtidig med, at 400 arkitekter er ledige, og det aftaltes på den baggrund, at sekretariatet skal analysere situationen nærmere, så årsager og forklaringer kan afdækkes. Ulrik Linvald/Mette Carstad