I dette forløb arbejder eleverne med synonymer. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

Transkript

1 Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt og sprogligt korrekt. Forløbene skal ikke gennemarbejdes i en bestemt rækkefølge, men kan anvendes efter behov, og når det passer ind i det øvrige arbejde. Øvelserne er interaktive, og eleverne får med det samme respons på besvarelsen, så de ved, hvad de har styr på, og hvad de evt. skal arbejde mere med. Via elevlisten i lærerdelen har læreren adgang til at se elevernes besvarelser og arbejde i de enkelte forløb. NIVEAU Forløbet Synonymer kan anvendes fra 7. klassetrin. FAGLIGE MÅL I dette forløb arbejder eleverne med synonymer. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: hvad synonymer er at de kan variere deres sprog ved hjælp af synonymer og gøre det mere interessant at de kan skabe et præcist billede i læserens hoved ved hjælp af synonymer. I skriveforløbene i iskriv er der opstillet skrivemål for hvert forløb. Et fast skrivemål er, at eleverne skal skabe variation i deres sprog og deres ordforråd, og at de skal vælge præcise ord, der passer så nøjagtigt som muligt til det, de skriver om eller beskriver. Hvordan de kan gøre det, vil de lære om i dette forløb om synonymer. Side 1 / 9

2 SIDE 1 Forløbet indledes med begyndelsen af en dialog mellem en mor og hendes søn. Formålet er at vise, hvordan man ved at anvende synonymer for ordet sagde i den henførende sætning kan opnå en mere varieret og interessant gengivelse af dialogen. Samtidig vil synonymerne også mere præcist vise og fortælle, hvordan dialogen forløber, fordi synonymernes betydningsmæssige nuanceforskelle kan dække situationen bedre, end hvis der blot var anvendt ordet sagde. Dialogen skal altså tjene som et konkret eksempel på, hvad synonymer er, og hvordan de bruges. Eleverne får derefter præsenteret denne forklaring: Side 2 / 9

3 SIDE 2 SIGER SAGDE 01 I den første opgave i forløbet skal eleverne finde og skrive synonymer for ordet siger/sagde. I eksemplet på side 1 har de set nogle eksempler, så opgaven burde være rimelig nem for eleverne. De skal vælge synonymer, der passer så præcist til situationen som muligt. Det betyder, at de skal forestille sig den situation, sætningen udtrykker, og så vælge det ord som passer til det personen siger, og den måde personen siger det på. Det sidste aspekt skal eleverne altid være opmærksom på i deres valg af ord. Der er flere løsninger af opgaven, disse forslag er vist under Vis løsning: - Ved du hvad klokken er? spurgte drengen. - Ja, den er næsten 12, svarede pigen. - Pas på vi ikke vækker morfar, hviskede mor. - D-d-d-et tø-tør jeg ik-ik-ikke, stammede drengen. - Hvis du ikke giver os bolden, får du tæsk, truede drengene. - Nu skal I komme ind, råber læreren, så alle kan høre ham. Træneren samlede spillerne og forklarede, hvad ordet offside betyder. - Jeg har så ondt i maven, klagede pigen. - Hvis du går ud i lyngen, skal du passe på hugormene, advarede forældrene. - Du får en is, hvis jeg må låne din cykel, lokkede min storebror. SIDE 3 SKRIV SÆTNINGER 02 I opgaven skal eleverne skrive synonymer for ordet gå. De kan vælge blandt de viste ord eller selv finde nogle. Ordene skal skrives i den form, der passer i sætningerne. Der er flere løsninger af opgaven, disse forslag er vist under Vis løsning: Side 3 / 9

4 Soldaterne marcherede i takt hen ad landevejen. Det ældre ægtepar spadserede på stierne i Kongens Have. Generalen skridtede fronten af, før delingen drog i krig. Den unge mand daskede af sted med hænderne i lommen og fordybet i egne tanker. Manden slentrede en tur med sin kone i det fine aftenvejr. Den lille dreng stavrede rundt med usikre skridt. Hver aften travede de en lang tur i rask tempo. Lystfiskeren vadede længere ud i vandet i sine store støvler. Damen var så tyk, at hun vraltede af sted på en vrikkende måde i stedet for at gå som normalt. Den gamle mand dryssede rundt i gågaden uden noget egentligt mål. Vi listede på tæerne, så vi ikke kunne høres. Side 4 / 9

5 SIDE 4 LYDE I denne opgave skal eleverne lytte til lyde, identificere dem og vælge det ord, som dækker lyden mest præcist. Fugl Ild Tandlægebor kvidre, pippe, synge futte, knitre, sprutte hyle, skrige, hvine SIDE 5 SKRIV SÆTNINGER 06 Når eleverne har fundet og skrevet det rigtige ord, skal de skrive en sætning med ordet for at vise betydningen af ordet i en sammenhæng. Der er flere løsninger af opgaven, disse forslag er vist under Vis løsning: Fuglen sidder i træet og kvidrer. Ilden knitrer i pejsen, og der er dejligt varmt i stuen. Det værste ved at gå til tandlæge er lyden af tandlægeboret, der skriger. SIDE 6 BETYDNING 07 I opgave 5 skal eleverne undersøge fire ord, hvor tre af ordene er synonyme, men ikke det fjerde. De skal skrive det ord, som ikke er synonymt med de andre. bolig sted hjem domicil forsigtig forkert fejlagtig ukorrekt hjælpe assistere bistå bifalde sted forsigtig bifalde Side 5 / 9

6 konkurrent tilskuer rival modstander le grine fnise rødme omtrent cirka sikkert næsten tilskuer rødme sikkert SIDE 7 FIND 08 I denne opgave skal eleverne også finde synonyme ord, men her er der på hver linje ca. syv ord, og fire af dem er synonyme. Eleverne skal markere de fire synonyme ord. kollega adressat sabotør partner arbejdskammerat makker spejder hotel kro kammer pension klubhus motel salon legehus kvist kulturel begavet intelligent begejstret kulinarisk kompetent dygtig banal vulgær almindelig anstændig ordinær kulturel triviel ordentlig arbejde job konkurrent erhverv profession amatør hospital fritid tale tænke spekulere hvile overveje filosofere skrive notere tie ligegyldig afhængig betydningsløs uvæsentlig irrelevant værdifuld nydelig SIDE 8 GRADUERING 09 I denne opgave skal eleverne vurdere den indbyrdes forskel på synonyme ord og skrive dem i en rækkefølge, der viser den styrke, de enkelte ord udtrykker fra det svageste til det stærkeste. Side 6 / 9

7 slank, tynd, mager, radmager lunken, varm, hed, glødende utryg, ængstelig, bange, rædselsslagen rastløs, urolig, hyperaktiv, ustyrlig trække, vinde, blæse, storme sval, kølig, kold, iskold, tarvelig, ond, rå, grusom pæn, nydelig, smuk, billedskøn vred, sur, arrig, edderspændt hvile, døse, blunde, sove SIDE 9 10 I denne opgave skal eleverne finde og skrive synonymer til ordene god, græde og drille. Disse forslag er vist under Vis løsning: god: græde: drille: rar kærlig elskelig sympatisk klage klynke tudbrøle hulke genere forfølge tyrannisere plage 11 Efter at have skrevet synonymerne skal eleverne opstille dem i en liste efter styrke på samme måde som i opgave 09. sympatisk rar god kærlig elskelig klage klynke græde tudbrøle - hulke Side 7 / 9

8 drille genere plage forfølge tyrannisere SIDE 10 SKRIV DIALOG 12 I forløbets sidste opgave skal eleverne skrive videre på den dialog, der blev vist begyndelsen af på den første side i forløbet. Der er mange måder at fortsætte dialogen på, og den enkelte elev skal selv bestemme, hvordan dialogen skal udvikle sig og slutte. Men eleverne skal bruge synonymer for ordet sagde i den henførende sætning, og de skal være opmærksomme på at vælge ord, der også udtrykker den måde personen udtrykker sig på: Skal synonymet udtrykke, at personen er vred og svarer arrigt, er ked af det og svarer forsagt, er ulykkelig og svarer hulkende osv. Der er flere løsninger af opgaven, dette forslag er vist under Vis løsning: - Jeg hjalp en mand med at aflevere nogle varer, forklarede Viktor. - Du kan da ikke få en iphone for at aflevere nogle varer, insisterede mor. - Det kan du jo se, jeg kan, vrissede Viktor. - Du lyver for mig, hvæsede mor. - Nej, jeg gør ej. Bland dig uden om, skreg Viktor. - Hvis du er blandet ind i noget, ved jeg ikke, hvad jeg vil gøre, mumlede mor. - Jamen, jeg har jo ikke gjort noget forkert, smågræd Viktor. - Du har bare at aflevere den mobil øjeblikkeligt, kommanderede mor. Side 8 / 9

9 Det kan være nødvendigt at minde eleverne om, at det kan tage tid at finde det rigtige ord ord kommer ikke altid af sig selv! Og det er ikke altid, at det er det første ord, man kommer i tanke om, der er det bedste. Den problematik er det værd at tale med eleverne om undervejs i dette forløb og/eller som afsluttende bemærkning. Side 9 / 9