Vedtagne politikker. Rettigheder. Sundhed. Velfærd. Frivillig. Trafik. Bolig 6 politikområder til gavn for seniorerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedtagne politikker. Rettigheder. Sundhed. Velfærd. Frivillig. Trafik. Bolig 6 politikområder til gavn for seniorerne"

Transkript

1 Vedtagne politikker Rettigheder. Sundhed. Velfærd. Frivillig. Trafik. Bolig 6 politikområder til gavn for seniorerne

2

3 Indhold side Rettighedspolitik... 5 Sundhedspolitik... 9 Velfærdsteknologi...13 Frivillighedspolitik...15 Den kollektive trafik Boliger til ældre...19 Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf Redaktion: Faglige Seniorer Design og tryk: Clienti Foto: Clienti/Jan Høst-Aaris, Colourbox og Faglige Seniorer Udgivelse: November 2013 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer 3

4 4 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

5 Rettighedspolitik

6 Som udgangspunkt har alle borgere samme rettigheder. Ytringsfrihed er et eksempel på en generel rettighed. Andre er dog betinget af alder: Undervisning (6 år), seksuel lavalder (15 år), myndighedsalder (18 år), folkepension (65 år og stigende), mens andre igen er betinget af behov (hjemmehjælp, pleje og økonomisk formåen). I det følgende vil Faglige Seniorer beskrive de rettigheder, der især knytter sig til den 3. alder, så den sidste fase af livet kan leves med værdighed. Vi vil også give et bud på, hvilke rettigheder der burde være en selvfølge, men som af politiske eller økonomiske grunde ikke er gennemført og som vil være den politik Faglige Seniorer vil arbejde for. Borgerservice Den borgerlige regering iværksatte en væsentlig ændring i den borgerservice, som blev lovet ved kommunalreformen. De ydelser vi kender som ledighedsydelse, beboerindskudslån, tillæg til førtids- og folkepension og sygedagpenge skal fremover administreres af fem centre placeret rundt om i landet. Formålet er at spare medarbejdere (1500 årsværk) og flere hundrede millioner kroner. Borgerne henvises til selvbetjeningsløsninger med IT, hvilket unægteligt kommer til at betyde, at den service, der skal ydes med færre ressourcer, bliver ringere. Faglige Seniorer vil i de kommende år følge udviklingen og gøre de politisk ansvarlige opmærksomme på, at ikke alle borgere har mulighed for at være brugere af IT-udstyr. Vi vil arbejde for, at disse borgere ikke svigtes, men får den nødvendige personlige betjening. Brug af IT Det offentliges krav om brug af IT ved henvendelser er et problem for de mange seniorer, der ikke har mulighed for at betjene sig af en computer. De vil opleve store problemer for at få deres rettigheder opfyldt. Faglige Seniorer kræver, at kommunerne enten: 1) giver mulighed for vejledning i brugen af computer eller 2) sørger for den nødvendige betjening ved personlig henvendelse. Vejledningen af seniorerne kan f.eks. ske på frivilligcentre eller biblioteker. Det må ikke være en økonomisk belastning for deltagerne. Alle har ret til at blive vejledt, så de kan klare de mest almindelige funktioner i forbindelse med skat, kommune, bank, læge m.m. Overgang fra arbejdsmarked/efterløn til folkepension Når man stopper på arbejdsmarkedet bør der tilbydes oplysning om, hvilke rettigheder man har som pensionist, f.eks. i forbindelse med folkepension, boligtilskud osv. Tilbuddene bør samlet findes på kommunernes hjemmesider og suppleres med tilbud om forebyggende hjemmebesøg (Her kan henvises til vores håndbog Pensionist eller efterløn smodtager). Folkepension Det økonomiske grundlag er for mange pensionisters vedkommende folkepensionen bestående af grundbeløbet måske suppleret af pensionstillægget. Hertil et mindre beløb fra ATP. Sådan vil situationen være i mange år fremover, indtil værdien af arbejdsmarkedspensionerne for alvor slår igennem. Reguleringen af folkepensionen er i mange år ikke fulgt med prisudviklingen. Det betyder, at folkepensionisternes økonomiske situation stadig forringes. Faglige Seniorer kræver, at reguleringen af folkepensionerne følger løn- og prisudviklingen. Bisidder Jo ældre man bliver, jo større risiko er der for, at man bliver svækket. Det være med hensyn til førlighed, almene helbred, hukommelse, syn eller hørelse og derfor oftere har behov for at kontakte de sociale myndigheder, læger m.v. I denne tilstand kan det være svært at forstå, hvad visitator, læge, sagsbehandlere m.v. siger, eller meddeler. En løsning på problemet kan være at tage en bisidder med og derigennem medvirke til, at alle kan få en fair behandling. Forvaltningslovens kapitel 3 8 omtaler denne ret til at tage en bisidder med til et møde med det offentlige. Forebyggende hjemmebesøg ved 75 år Alle, der er fyldt 75 år, har ret til besøg af en medarbejder fra kommunen. Formålet er at vejlede om de muligheder det kommunale system har at tilbyde, give vejledning om kost, mulighederne for at deltage i det lokale foreningsliv, brugen af medicin osv. Faglige Seniorer mener, at det er alt for sent. Vi mener, at kommunen skal tilbyde det første hjemmebesøg ved en indtruffen social begivenhed. Seniormotion Vigtigheden af at dyrke motion livet igennem fremhæves til stadighed. Ikke mindst er det vigtigt for seniorerne at være i god form. Men kontingent til sportsklub/fitnesscenter er ofte så dyre, at folkepensionen ikke rækker til et medlemskab. Folkepensio- 6 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

7 nister må have ret til at dyrke motion til en rimelig pris, f.eks. i de kommunale haller, når disse ikke er optaget af andre aldersgrupper. Sund kost Særligt i den 3. alder er betydningen af sund kost vigtig. Mange ældre spiser meget lidt. Derfor er det særlig vigtigt, at sammensætningen af kosten er rigtig. Kommunerne må stille diætist-vejledning til rådighed for seniorerne, således at et godt helbred kan bevares. Særligt behov for hjælp har den ægtefælle, som er blevet alene og som aldrig tidligere har lavet mad. Her må der indsættes ekstra ressourcer. Hjemmehjælp/Pleje En rettighed, der er behovsstyret, er hjemmehjælpen, så seniorerne kan føre et værdigt liv længst muligt i eget hjem. Hjælpen tildeles efter visitation, men store besparelser i kommunerne har ført til en så stram styring, at det er gået ud over livskvaliteten. Af hygiejniske hensyn er det et krav fra Faglige Seniorer, at bad/toilet og køkken rengøres mindst en gang ugentligt. Øvrig rengøring som minimum hver 14. dag. Er man ikke længere i stand til at klare sig selv med hensyn til hygiejne, påklædning og spisning, har man ret til personlig pleje afpasset efter behov. Også her er det vigtigt af hensyn til værdigheden, at plejen er tilstrækkelig. Kommende seniorer vil ikke nøjes med et ugentligt bad. Plejebolig Når man ikke længere er i stand til at klare sig i egen bolig, har man ret til en plejebolig. For at værdigheden i livets sidste fase kan bevares, er det vigtigt, at der er en tilstrækkelig normering. Desværre har der i de senere år også på dette område været besparelser, som har betydet forringelser i pleje og omsorg (Se øvrigt boligpolitikken). Medicingennemgang Faglige Seniorer går ind for, at alle der bruger fem eller flere slags medicin, har ret til en årlig gennemgang af medicinforbruget. Mange ældre har svært ved at styre forbruget af medicin, hvilket kan medføre en forværring af sundhedstilstanden. Det vil ligeledes være muligt at konstatere, om medicinen anvendes efter hensigten og at kassere medicin, hvor udløbsdatoen er overskredet. Medicintilskud Hidtil har folkepensionister kunnet få gratis smertestillende medicin. I forbindelse med finansloven 2013, har regeringen ændret det således, at tilskuddet er afhængigt af den enkeltes økonomiske forhold. Faglige Seniorer mener, at det skal følges op af en ansvarlig kontrol af, om den enkelte får den medicin, der er behov for, og at det aldrig må være økonomien, der begrænser dette. Boligydelse Mange pensionister vil have ret til boligydelse. Ydelsen søges hos Udbetaling Danmark. Høreapparat/briller Mens det er en rettighed at få et høreapparat gratis, gør det samme sig ikke gældende for briller. Det er der ingen logik i. Et par briller kan let kan koste kr., hvilket er en stor post på budgettet for seniorer, der kun har en folkepension. Faglige Seniorer vil arbejde for, at der indføres offentligt tilskud til briller, til de ældre borgere, som kun har deres folkepension. Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer 7

8 Tandpleje Det er en vigtig del af livskvaliteten, at kunne bevare sine egne tænder livet igennem. Imidlertid kan dette blive en bekostelig affære, hvor en folkepension ikke slår til. Manglende tandpleje/eftersyn kan resultere i dårlige tænder og efterfølgende ændret kostsammensætning, som så igen kan få betydning for ens helbred. Faglige Seniorer vil arbejde for, at ældre borgere, der kun har folkepensionen, har ret til gratis tandbehandling. Dette vil kunne ske på de kommunale tandklinikker, der alligevel er ledige, når eleverne har forladt skolen. Undervisning Livslang læring er et fastslået begreb. Denne rettighed må for seniorer betyde, at økonomien ikke må være en hindring for at deltage i undervisningen på VUC eller aftenskole. Deltagelse vil foruden opnåelse af viden betyde deltagelse i det sociale liv og dermed en bedre livskvalitet samt forebyggelse af ensomhed. Offentlig trafik Mange seniorer er henvist til udelukkende at bruge den offentlige trafik. Denne har gennem de senere år været udsat for store besparelser. Især yderområderne er det gået hårdt ud over. Samtidig er taksterne steget langt mere end folkepensionen. Det betyder, at færre folkepensionister benytter den kollektive trafik = færre afgange. Faglige Seniorer kræver en ordentlig udbygget offentlig trafik suppleret med telebusser i de tyndt bebyggede områder, og til en pris som folkepensionister kan betale. Det må være en rettighed, at man også som folkepensionist har råd til at bruge den offentlige trafik i forbindelse med indkøb, lægebesøg, deltagelse i klubaktiviteter, biblioteksbesøg osv. (Se også vores politik for kollektiv trafik). Aldersdiskrimination Tidligere har der i foreninger været begrænsninger for at deltage i bestyrelsesarbejde typisk 70 år. En EU-afgørelse har imidlertid sat en stopper for det. Flere foreninger har derfor ændret deres vedtægter i overensstemmelse hermed. Det er Faglige Seniorers opfattelse, at der er tale om en ekstra skat på grund af alder, når der kræves egenbetaling for lægeattest i forbindelse med fornyelse af kørekortet på grund af alder. Samtidig er lægebesøget afhængigt af den frie prissætning hos den enkelte læge. Faglige Seniorers mange rettighedskrav Når Faglige Seniorer har så mange krav til rettigheder, er det fordi vi ønsker et værdigt liv for folkepensionisterne. I tilgift er vi overbeviste om, at det ved en massiv forebyggende indsats foruden et tiltrængt kvalitetsløft på sigt vil kunne medføre væsentlige besparelser. (Rigtig mange af områderne i rettighedspolitikkerne er suppleret med detaljerede politikker for de enkelte områder). Tekniske hjælpemidler De seneste år har været præget af besparelser på hjemmehjælpsområdet. For at afhjælpe disse besparelser er flere kommuner gået i gang med at afprøve tekniske hjælpemidler som f.eks. robotstøvsugere. Faglige Seniorer er ikke modstandere af, at den nye teknologi anvendes i ældreplejen. Efterhånden som kommunerne indfører flere og flere elektroniske hjælpemidler, skal der opstilles rammer for vedligeholdelse og økonomisk grundlag for disse investeringer (Se også vores politik for brug af velfærdsteknologi). 8 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

9 Sundhedspolitik

10 Faglige Seniorer ønsker, at sundhedsvæsenet arbejder på at forebygge sygdomme og skærper indsatsen for at mindske sundhedsrisici. Vi går ind for et solidarisk samfund, hvor alle borgere har lige ret. Faglige Seniorer vil væk fra udviklingen af privatiseringen i sundhedsvæsenet. Sygehuspolitik Faglige Seniorer har forståelse for udviklingen af store sygehusmiljøer, hvor teknologi og lægeekspertise er samlet, så den enkelte borger kan få den bedst mulige behandling. Lokale skadestuer akutberedskab Det er vigtigt med et udbygget lokalt skadestuesystem, så borgere der bliver ramt at akut sygdom, hurtigt kan få lægefaglig assistance. Det er almindeligt kendt, at hurtig behandling gør forskellen mellem overlevelse, eller bevarelse af førligheden m.m. Akutberedskabet skal udbygges med akutambulancer og helikoptere i de områder, hvor der er langt til et hospital. Privathospitaler Privatklinikker Faglige Seniorer tager afstand fra en privatiseringsmodel, hvor de økonomisk velfunderede får muligheder, som forrykker ved modellen der sikrer, at alle danskere har lige adgang til samme behandling. Når vi har privathospitaler og klinikker, må der være lige muligheder for at kunne benytte dem, når der er plads og behov. Sundhedscentre Sundhedscentre er et mangfoldigt begreb i Faglige Seniorer. Et sundhedscenter skal i fremtiden ikke kun være et lægehus. Det skal også være et sted, hvor der er mulighed for genoptræning, almindelig kropsvedligehold, kostvejledning, træningsmuligheder, rådgivning og ikke mindst mulighed for samvær med andre. Centret skal ikke alene være for ældre, men gerne være et sted, hvor generationer mødes. Sundhedscentrenes opgaver skal også være forebyggende og indeholde rehabilitering, sundhedsfremme og genoptræning, som derved kan indgå i den samlede prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer. Hjælpesystemer transport Udviklingen af hjælpesystemer går stærkt. Vi skal sikre, at alle borgere i samfundet får mulighed for at gøre brug af det nye eller får hjælp til at bruge det. Offentlige transporttilbud til og fra et hospital, skal også omfatte pårørende, hvis afstanden umuliggør besøg til sygdomsramte. Sundhed og forebyggelse Faglige Seniorer mener, at et velfungerende sundhedsvæsen bygger på omsorg for mennesker, der har eller kan få brug for hjælp. Derfor skal det gode sundhedsvæsen også omfatte rådgivning og forebyggelse af sygdomme. Faglige Seniorer ønsker, at alle ældre skal have de bedste vilkår både socialt, kulturelt og økonomisk. Det er det, vi kalder god livskvalitet. Det forudsætter imidlertid, at den enkelte ældre har et socialt netværk som kan opmuntre, støtte og hjælpe, ikke bare fysisk, men i høj grad også mentalt. Fordi man IKKE er syg, er man ikke nødvendigvis sund. Miljø arbejdsmiljø De ydre forhold har stor betydning for vores sundhed. Udstødning fra biler, fabrikker, kraftværker og kvaliteten af vores drikkevand er faktorer, der influerer på vores sundhed. Giftige stoffer i materialer kan medføre alvorlig sygdom og nedsat livskvalitet, ligesom renheden af vores fødevarer også har stor betydning for vores sundhed. Mange ældre har nedslidning og andre skader fra deres aktive arbejdsliv. Arbejdsmiljøet er noget af det, vi skal være på vagt overfor. Faglige Seniorer støtter alle initiativer, der kan forbedre arbejdsmiljøet. Ældremotion genoptræning Ældremotion skal være et tilbud til alle ældre, både af hensyn til trivsel og sundhed. Sunde og raske ældre vil altid betyde store besparelser på sundhedsbudgettet. Ældre borgere skal efter eventuel genoptræning kunne fortsætte med gratis vedligeholdelsestræning, så opnåede færdigheder kan bevares. Der vil samtidig blive skabt nogle netværk, der giver mulighed for sociale kontakter og indbyrdes støtte. Rådgivning Faglige Seniorer mener, at der især er behov for rådgivning om sygdomme som diabetes, knogleskørhed, hjerte/karsygdomme, gigtsygdomme og demens. Det er også vigtigt med rådgivning om kostvaner, diæt og andre forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger som f.eks. motion. 10 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

11 Det digitale sundhedssystem Digital kommunikation er et krav fra det offentlige. Derfor må vi også kræve, at hele sundhedsområdet kan tale samme digitale sprog. Det er ikke rimeligt, at vi hver gang vi skal til en ny undersøgelse eller ny behandling, skal oplyse hvad vi kan huske om hvilke sygdomme vi har haft, hvilke vaccinationer vi har fået, hvilken medicin og i hvor store mængder, vi har fået den og hvad vi kan tåle. Sygesikringskortet bør være sundhedsområdets adgang til vores private oplysninger. (Der henvises i øvrigt til politik for velfærdsteknologi). Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer 11

12 12 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

13 Velfærdsteknologi

14 Generelt er Faglige Seniorer positiv overfor inddragelse af de teknologiske hjælpemidler i alle områder, hvor disse kan lette hverdagen, skabe en bedre selvhjulpenhed og en nemmere hverdag for den enkelte. Vi vil altid i vores vurdering af et hjælpemiddel have fokus på den enkelte borger og de behov denne har. Borgere, som ikke kan overskue et sådant nyt hjælpemiddel eller ligefrem er ængstelige ved at bruge det, skal altid have en udførlig instruktion med fokus på de etiske aspekter. (Eksempel: En dement borger, der er bange for en robotstøvsuger, skal selvfølgelig ikke tilbydes dette hjælpemiddel.) Den kommende teknologiske udvikling vil kunne lette mange borgere og samtidig give dem et bedre selvværd og en større personlig frihed. IT som hjælpemiddel Det vil være en god udvikling, at borgere, der har været part i den elektroniske udvikling på deres arbejdsplads, kan kommunikere offentlige og private ydelser digitalt. Som eksempel kan nævnes: Rehabiliteringsforløb for kronikere, hvor borgere kan få afklaret spørgsmål, supervision på øvelser eller forslag til nye tiltag Medicinkontrol og påmindelser Genoptræning og rehabiliteringstræning med i struktør Dialog med kommune, hospital, læge, pårørende Sundhedsmålinger f.eks. kan den enkelte selv indrapportere data fra egne målinger af f.eks. blodsukker, blodtryk og lungekapacitet Også bank og butiksområdet har en stor IT-platform, der vil ændre måden vi handler eller ordner vores bankforretninger på. Velfærdsteknologi Det vil være et område, hvor der kommer en massiv udvikling i de næste år. En række af de ideer, der i dag afprøves, vil udvikles og blive brugbare. Nogle vil kun kunne anvendes i institutioner og andre områder, hvor der er plejepersonale og store rum. Andre vil allerede nu, kunne hjælpe den enkelte borger i hverdagen. Men de nu kendte hjælpemidler er dyre og mange kræver særlig installationer, f.eks. el toilettet. Det er Faglige Seniorers politiske synspunkt, at disse omkostninger er en del af den offentlige service. Generelt skal teknologianvendelsen have tre formål: 1. Et bedre overblik i kontakten til de offentlige myndigheder 2. En større selvhjulpenhed (værdighed) for den enkelte 3. Fysisk aflastning af den enkelte og af sundhedspersonalet. Respekt for privatlivet Et vigtig og ufravigeligt princip for brug af velfærdsteknologierne er, at det er den enkelte borger, der selv sætter grænsen for, hvor meget kontrol omsorgen kan udøve over et menneskes liv. Velfærdsteknologierne skal ikke blive en undskyldning for, at der ikke er menneskelig kontakt i forhold til den enkelte borger. Den sparede tid skal bl.a. anvendes til bedre omsorg for de svageste borgere. Faglige Seniorer går derfor ind for overvågningshjælpemidler, hvis der er fare for, at den enkelte kan miste orienteringen f.eks. ved demens. De ældre har selv en stemme Den enkelte ældre og de frivillige ældreorganisationer skal medvirke til, at den teknologiske udvikling bliver en del af en demokratisk proces, hvor borgerne ikke bliver kørt over af en udvikling, de ikke har haft indflydelse på. Faglige Seniorer vil medvirke og inddrages i debatten om de velfærdsteknologiske løsninger. Udviklingen Faglige Seniorer er opmærksom på, at vi kun er i opstarten af en ny udvikling på velfærdsteknologiområdet. Enkelte teknologier er funktionsdygtige, men de fleste er prototyper, der endnu ikke kan inddrages i plejeområderne eller i hjemmehjælpen for nuværende. Debatten om robotstøvsugeren er et godt eksempel på, hvordan debatten om velfærdsteknologierne kan løbe af sporet. Udviklingen af robotstøvsugeren er ikke nået længere end til en lidt avanceret fejemaskine, der stiller store krav til rummet, hvor den skal fungere. Der er ikke tvivl om, at udviklingen af dette hjælpemiddel vil fortsætte indenfor de nærmeste år. I perioden indtil der opnås en reel funktionalitet, skal der skabes en debat om brugen af hjælpemidlet, bl.a. om følgende: Hvem skal betale for de nye hjælpemidler? Skal de private hjem ombygges til teknologierne eller skal teknologierne tilpasses til hjemmene? Er velfærdsteknologierne til for at give borgerne en bedre tilværelse eller er det for at sikre kommunerne besparelser på plejeområdet? 14 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

15 Frivillighedspolitik

16 Frivilligt arbejde er en del af kittet, der binder et samfund sammen. Faglige Seniorer vil arbejde for, at frivilligt arbejde kan indgå som en del af det moderne velfærdssamfund, uden at det skal medføre stor bureaukratisk kontrol og uden, at det skal konkurrere med professionelt arbejde. Frivilligt arbejde kan og må aldrig erstatte den professionelle hjælp. Det er og skal altid være et samfunds ansvar at sikre grundlaget for de borgere, der har behov for hjælp og støtte. Frivilligt arbejde er et supplement, som giver øget livsglæde og et bedre kontaktnet for den, der sidder i en udsat situation. Faglige Seniorers fokus vil være på den ældre del af befolkningen. Det betyder dog ikke, at andre udsatte grupper ikke kan være relevante målgrupper. Når vi bruger udsagnet frivilligt arbejde, er ordet frivillig en klar betingelse for, at dette kan være en del af vores organisations virke. Det betyder, at den enkelte person, der yder indsatsen, selv sætter grænserne for det frivillige arbejdes omfang og planlægning, samt at kommunen ikke kan kræve modydelser for enkelte personers eller frivillige organisationers medvirken. Frivilligt arbejde skal være omfattet af et regelsystem spilleregler til afgrænsning af grænseområder over til ordinært arbejde. Det skal være regler, der sikrer den enkelte i forhold til skader eller ansvarspådragende konsekvenser. Kommunerne afsætter bevillinger til frivilligt arbejde efter 18 og 79 efter lov om social service. Kommunerne får statstilskud til at dække tilskud til det frivillige arbejde efter 18, men ikke alle kommuner anvender bevillingen til formålet. Det skal sikres, at der i kommunernes selvbestemmelse indgår, at disse midler skal bruges til formålet. Tilskud efter 79 er målrettet aktiviteter for pensionist- og efterlønsklubber/foreninger. Vi skal derfor igennem ældreråd, frivillighedsråd og kontakt med politikere, søge indflydelse på retningslinjerne for tilskud til frivilligt arbejde. Der henvises i øvrigt til pjecen: Vi siger ja til frivilligt arbejde men nej til at agere billig arbejdskraft. Her er der opstillet en række regler der er udarbejdet i samarbejde med en række frivillige organisationer samt fagforbundene FOA og HK. Frivillighedsprincippet er et kardinalpunkt for Faglige Seniorers virke. Kontrollen af det frivillige arbejde skal være minimal, så den enkelte skal selv sætte betingelserne for sit frivillige arbejde. Der skal arbejdes for, at vores medlemmer indgår i frivillighedsrådet, når og hvis det oprettes i de enkelte kommuner. Frivillige skal have mulighed for at udvikle interesse for det frivillige arbejde gennem opkvalificeringstilbud. 16 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

17 Kollektiv traf ik

18 Den kollektive trafik skal kunne bruges af alle Den kollektive trafik skal være veludbygget, velfungerende og til priser, som en folkepensionist kan betale. Det skaber bedre velfærd for alle. Den kollektive trafik er specielt vigtig for de ældre borgere, der ikke har andre muligheder, når de skal købe ind, eller deltage i aktiviteter af enhver art. Nedskæringerne i den kollektive trafik er kortsigtede og er med til at isolere ældre borgere. Det skal ses i sammenhæng med, at: Priser, der er til at betale Kørselstilbuddene skal være til priser som pensionister, der kun har folkepension og evt. ATP, kan betale. Ellers er tilbuddene ikke reelle. Den kollektive trafik skal også være et led i, at folkepensionister kan færdes nemt og trygt. Elektronisk billetsystem Køb af billetter via det fremtidige elektroniske system skal være så enkel og ukompliceret, så det er let at betjene sig af. Antallet af ældre borgere stiger markant fremover At mange ældre ønsker at forblive længst muligt i eget hjem Afstanden til læge, tandlæge, øjenlæge m.m. bliver længere Centralisering af sygehus, apotek, rådhus, bibliotek m.m. bevirker, at behovet for en effektiv kollektiv trafik er stigende Lysten til fortsat at være en aktiv deltager i samfundet er stigende. Nutidens folkepensionister accepterer ikke at sidde hjemme Opfordringer til ældre borgere om fortsat at være aktive deltagere i samfundet øges i takt med, at der ønskes flere deltagere i det frivillige arbejde. En velfungerende kollektiv trafik er ensbetydende med regelmæssige afgange på brugbare tidspunkter og en veludbygget geografisk dækning. Suppleret af en tilstrækkelig flextrafikordning. Bevægelseshandicappede skal have mulighed for at blive transporteret fra deres bopæl til bestemmelsesstedet dør til dør gennem en individuel taxaordning. Forskellen på by og land betyder, at tætheden i afgange vil være forskellig. Også i landområderne skal der være en rimelig tæthed, så tilbuddet er reelt. 18 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

19 Boliger for ældre

20 Ret til indflydelse De ældres boligsituation er vigtig. De boligsociale værdier vil være fundamentale krav, som seniorerne stiller til fremtidens boligformer, hvor nærhed, netværk, tryghed og indflydelse skal være nøgleord. De ældre skal have ret til indflydelse på, hvilken boligform de vil have og hvor de gerne vil bo. Det er afgørende for ældre borgere, at de stadig får trygge rammer i deres hverdag. De skal ikke flytte væk fra deres kendte omgivelser, bare fordi de bliver ældre. Det er derfor nødvendigt, at alle kommuner har et tilstrækkeligt antal botilbud med tilknyttede muligheder for pleje og omsorg. Grundlaget for en ændret kommunal plejeboligpolitik må efter Faglige Seniorers opfattelse derfor være: At planlæggerne accepterer, at ældre mennesker er lige så forskellige som de øvrige borgere i samfundet At mennesker i takt med alderen får en række handicaps, som ikke bør føre til, at de skal placeres i hospitalslignende miljøer. Tværtimod. De der ønsker det, skal kunne blive i deres eget hjem med passende hjælp og hjælpemidler At samfundet må tilbyde boligformer for ældre, der ønsker at flytte ind i boligkomplekser, som er indrettet på en sådan måde, at beboerne kan blive i deres lejligheder, næsten uanset hvilket plejebehov, der opstår At sådanne boliger placeres i områder, hvor der vil blive behov for de faciliteter, der knyttes til et boligkompleks. Blandt andet: Sundhedshus, kondirum, lægehus, restaurant eller cafeteria, forsamlingslokaler, bibliotek og biograf, svømmehal, indkøbscenter, børnehave og skole. Derved vil borgerne generelt opfatte boligerne som et plus for området og på en uformel måde føle sig som en del af dette levende miljø. Man kan f.eks. forestille sig, at ældreboligerne indgår i et kulturhuslignende projekt At der inddrages ældrespecialister i tilrettelæggelsen af boligerne. Hermed tænkes ikke kun på arkitekter, men også psykologer og samfundsdebattører med særlig interesse på dette felt - og på ældreråd og ældreorganisationer At der gives de ældre borgere mulighed for at flytte ind i boligerne på et tidspunkt, hvor de ikke er så svage og plejekrævende, at det er vanskeligt for dem at blive en del af det levende miljø, men at de er i stand til at få opbygget et personligt netværk. Sådanne ældrecentre kan være en del af et kommunalt beboerhus, hvor der med tilknytning til centret kan blive skabt et rigt og varieret liv, så de ældre dér får muligheder for at deltage i bydelens liv på en rimelig måde. Det er uforståeligt, at det i dag er sådan, at alle arrangementer som ældre kan deltage i placeres i dagtimerne. Det er med til at isolere de ældre i forhold til bydelens kulturelle liv generelt. Det er formentlig ikke meningen, men det er virkningen. Hvis kommunerne ikke prøver noget nyt, vil de i løbet af kort tid stå i samme situation som i dag, hvor de boliger der tilbydes ældre borgere er forældede og uhensigtsmæssige. Vi tror på, at man kan bygge større og bedre boliger, hvis man ændre finansieringen til lån med 60- eller 90- årige løbetid, og at formuende pensionister kan investere i egne boliger ejer eller andelsboliger - i et blandet byggeri. Integration Faglige Seniorer mener, at der skal skabes boligområder, hvor generationer og borgere med forskellige etniske baggrunde samles. Det kan give en bedre livskvalitet for alle, at borgerne kan gøre brug af hinandens værdier og kvaliteter. Den nuværende ghettodannelse i visse beboelser skal stoppes, så der kommer en bred alsidig sammensætning af beboere i de almene boligområder. Længst mulig i egen bolig Der tages ikke altid tilstrækkeligt hensyn til den enkeltes ønsker og muligheder for at kunne få en god og tryg boligsituation. Den gruppe, der ønsker at blive boende længst muligt i eget hjem, skal have mulighed for det, med den offentlige støtte der kan ydes. Desuden bør der i eksisterende boligområder kræves, at der sker renoveringer, så boligerne bliver egnet til ældre beboere, blandt andet ved etablering af elevatorer. Findes der ikke egnede elevatorer i en ejendom bør ældre beboere og lejere med handicap, have bytteret til lejligheder i stueetagen, uden væsentlige omkostninger i forbindelse med bytning. Ved gennemførsel af boligbyggeri bør det lovgivningsmæssigt sikres, at boligerne er fremtidssikrede til ældre handicappede borgere. 20 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

21 Bofællesskaber Antallet af seniorbofællesskaber er steget kraftigt. Mange ældre anser denne boform for ønskværdig, fordi den giver en høj grad af socialt liv og tryghed. Der er mange ældre som efterspørger disse boliger. Der er lange ventelister til mange af de bestående bofællesskaber. Vi opfordrer kommunerne til at være mere behjælpelige med etablering af bofællesskaber i almene, andels- og ejerboliger og til at overlade anvisningen af ledige boliger til bofællesskabet selv. Ældreboliger Der er mange ældre som af forskellige grunde ønsker - og har behov for - at flytte til en ældreegnet bolig. Det kan være på grund af deres nuværende boligs størrelse, beliggenhed, økonomi, indretning, et svækket helbred eller andet. Faglige Seniorer mener derfor, at kommunerne efter samråd med det lokale ældreråd, skal fortsætte udbygningen af ældreegnede boliger i takt med behovet. Boligerne skal have en størrelse og indretning, der er tilpasset ældres behov. ombygges disse snarest til mere menneskeværdige og tidssvarende boliger. Den gode plejebolig skal understøtte tryghed, trivsel og god pleje og skal være god at leve og arbejde i. Det er Faglige Seniorers opfattelse, at en plejebolig bør være på mindst to rum, således at beboeren kan have både en stue og et soveværelse. Til en plejebolig hører også et køkken - mindst et skabskøkken eller kogeniche. Det er desuden en god idé, om der i forbindelse med plejecentre også findes almindelige ældreboliger. Det kan betyde, at ældre borgere som er flyttet ind i en ældrebolig uden behov for egentlig pleje, senere hvis de skulle få behov for massiv pleje, kan blive boende i stedet for at flytte til en plejebolig. Faglige Seniorer mener, at huslejen for en plejebolig alene skal udregnes og betales for de kvadratmeter der ikke er arbejdsplads for personalet. Økonomi i boligen Vi henstiller til kommunerne at sikre, at beboerne i en plejebolig har et rimeligt beløb i overskud til lommepenge og andre personlige udgifter, når boligudgift og serviceydelser er betalt. Vi mener, at placeringen skal tilgodese nærhed til kollektive trafikmidler, idet mange ældre må opgive eget transportmiddel. Desuden skal der i nærområdet være mulighed for dagligvarehandel. Det skal også være nemt at kunne deltage i aktivitetstilbud og andet socialt liv, ligesom adgangen til borgerservice skal være let. Plejeboliger Mange ældre får af såvel fysiske som psykiske årsager behov for permanent massiv støtte og pleje. Faglige Seniorer mener, at kommunernes hjemmepleje skal være så fleksibel, at der kan gives nødvendig massiv støtte og pleje i den plejekrævendes egen bolig, uanset hvor boligen er, hvis pågældende selv ønsker at blive boende i den nuværende bolig. Men der skal samtidig være egentlige plejeboliger i centre i alle områder til de ældre, der ønsker at flytte til en sådan. Vi henstiller til kommunerne, at hvor der stadig findes gamle plejehjem med små, uegnede boliger, Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer 21

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje

Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje Opsamling på kommentarer fra borgere på temamøde den 27. januar 2015 vedr. fremtidens ældrepleje 1. Genoptræning Et af de områder, der optog publikum ved debatmødet var genoptræning og behovet for at investere

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hvad er et hjælpemiddel? Hvem vil betale? Identitet Livskvalitet Kontrol Trivsel Tryghed Værdighed

Læs mere

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune Pleje & Sundhed Myndighed Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune 2 Indholdsfortegnelse BOLIGTYPER... 4 GENERELLE OPLYSNINGER... 4 NÅR EN ANSØGNING MODTAGES... 4 VENTETID... 5 PLEJEBOLIGGARANTI... 5

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Odense kommunes seniorlivspolitik

Odense kommunes seniorlivspolitik Odense kommunes seniorlivspolitik Indholdsfortegnelse Forord 04-05 Indledning 06-07 Visioner og temaer 08-09 Mennesket - det aktive seniorliv 10-13 Pleje og omsorg 14-17 Byrum og boliger 18-19 Mødet med

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Teknologiens muligheder og begrænsninger

Teknologiens muligheder og begrænsninger Teknologiens muligheder og begrænsninger Min indgang til mit eget liv, 25. oktober 2013 Inger Kirk Jordansen,, Velfærdsteknologi i botilbud Uafhængighed Livskvalitet Kontrol over eget liv Selvhjulpenhed

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER VISITATION TIL PLEJEBOLIGER 2015 Kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger Lov grundlag Hvilket behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til at modtage ydelsen Plejeboliger

Læs mere

Socialpædagogisk Vejledning

Socialpædagogisk Vejledning Til sagsbehandler og andre interessenter Socialpædagogisk Vejledning Støtte og vejledning i og uden for eget hjem 85 (Indeholder oversigt over ydelser) DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 2 Støtte

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Et godt kandidathold er sat og SF i Region Nordjylland er klar til valg

Et godt kandidathold er sat og SF i Region Nordjylland er klar til valg Et godt kandidathold er sat og SF i Region Nordjylland er klar til valg SF i Nordjylland har i indeværende periode taget medansvar for løsning af alle opgaver i regionen. Den psykiatriske skadestue er

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016.

Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Regeringen vil forbedre ældreplejen yderligere og prioritere ældre med særlige behov. Nye tiltag fra 2016. Større indsats mod demens Flere faste læger på plejehjem og bosteder Styrket indsats mod ensomhed

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Pleje- og ældre/handicapboliger Hedensted Kommune har plejeboliger på plejecentre spredt rundt i kommunen, og boliger der er specielt indrettet til ældre

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen Velfærdsteknologi Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014 Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Velfærdsteknologi? #1 Vi tager afsæt i borgerens behov, med fokus på øget selvhjulpenhed og livskvalitet.

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan nås ved...

Læs mere

132 Evaluering af orienteringsmøderne om folkepension den 10. november 2011

132 Evaluering af orienteringsmøderne om folkepension den 10. november 2011 Dagsorden til mødet i Seniorrådet den 22. november 2011 kl. 09:00 i Teglgården, Kirkevej 9, Als Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 124 Godkendelse af dagsorden 125 Godkendelse af referat fra seneste møde

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K

FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD. Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K FUNKTIONÆRERNES OG TJENESTEMÆNDENES FÆLLESRÅD Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Fax 33 36 88 80 Email: ftf@ftf.dk www.ftf.dk FTF OG VELFÆRDSSAMFUNDET FTF og velfærdssamfundet

Læs mere

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder?

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Oplæg til debat v. Annette Johannesen, Specialerg.t. gerontologi og MSc in OT: Den 7. September 2012 i Brøndby Kommune. Tendenser

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service

Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Socialpædagogisk vejledning Dagtilbud for voksne udviklingshæmmede Serviceydelser i henhold til 85 i Lov om social service Lov om social service, 85, Kapitel 16, Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30

REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 REFERAT FOR SUNDHEDSUDVALGETS SUNDHEDSUDVALGET TORSDAG DEN 18. JANUAR 2007 KL. 15:30 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af formand og næstformand for Sundhedsuvalget 2 Åben - Meddelelser til udvalgets

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014 VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014 Distrikt 4 består af tre store plejecentre i Skive by, i alt 158 plejeboliger. Møllestien ligger midt i byen med udsigt over ådalen, der er 34 almene boliger. Boligerne

Læs mere

Borgerstyret Personlig Assistance

Borgerstyret Personlig Assistance Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag Lov om Social Service, 1, 96 Vejledning nr. 9 af 15-2-2011 Udmålingsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 647 af 26. juni 2012 Visitation Målgruppe

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

Til borgeren. Praktisk bistand

Til borgeren. Praktisk bistand Til borgeren Praktisk bistand Sundhed og Omsorg December 2013 1 Praktisk bistand m.v. Hjemmehjælpen lægger vægt på at den hjælp, vi giver, skaber tryghed og trivsel. Dette gør vi ved at give dig hjælp

Læs mere

Indsatskatalog. Social omsorg Hedensted Kommune

Indsatskatalog. Social omsorg Hedensted Kommune Indsatskatalog Social omsorg Hedensted Kommune Indhold Formål... 3 Indsatser - kort beskrivelse.... 4 Dit hjem personalets arbejdsplads... 9 Hvem leverer indsatsen... 10 Klagemuligheder...11 Ordliste...

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden

Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Velkommen på Plejecenter Bregnbjerglunden Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk 1 Der tages forbehold for ændringer. Oplysningerne er opdateret på vores hjemmeside www.plejecentre.haderslev.dk

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kvalitetsstandard for bestilling af og sætte varer på plads. Ærinder til bank og posthus. Hjælp med vasketøj ved tøjvask af ekstern leverandør.

Kvalitetsstandard for bestilling af og sætte varer på plads. Ærinder til bank og posthus. Hjælp med vasketøj ved tøjvask af ekstern leverandør. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for bestilling af og sætte varer på plads. Ærinder til bank og posthus. Hjælp med vasketøj ved tøjvask af ekstern leverandør. 2015 Indledning I Fredensborg

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Enlige og gifte pensionisters. Økonomiske forhold. ved flytning til anvist plejebolig

Enlige og gifte pensionisters. Økonomiske forhold. ved flytning til anvist plejebolig Enlige og gifte pensionisters Økonomiske forhold ved flytning til anvist plejebolig November 2013 DLCHE 1 NOTAT Resumé og oversigt over de 5 beregningseksempler: Eksempel 1: Økonomiske forhold for en enlig

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Overordnet formål med indsatsen: indgår i 85/83 i Serviceloven.Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og som derfor

Læs mere