Vedtagne politikker. Rettigheder. Sundhed. Velfærd. Frivillig. Trafik. Bolig 6 politikområder til gavn for seniorerne

Transkript

1 Vedtagne politikker Rettigheder. Sundhed. Velfærd. Frivillig. Trafik. Bolig 6 politikområder til gavn for seniorerne

2

3 Indhold side Rettighedspolitik... 5 Sundhedspolitik... 9 Velfærdsteknologi...13 Frivillighedspolitik...15 Den kollektive trafik Boliger til ældre...19 Islands Brygge 32D 2300 København S Tlf info@fagligsenior.dk Redaktion: Faglige Seniorer Design og tryk: Clienti Foto: Clienti/Jan Høst-Aaris, Colourbox og Faglige Seniorer Udgivelse: November 2013 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer 3

4 4 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

5 Rettighedspolitik

6 Som udgangspunkt har alle borgere samme rettigheder. Ytringsfrihed er et eksempel på en generel rettighed. Andre er dog betinget af alder: Undervisning (6 år), seksuel lavalder (15 år), myndighedsalder (18 år), folkepension (65 år og stigende), mens andre igen er betinget af behov (hjemmehjælp, pleje og økonomisk formåen). I det følgende vil Faglige Seniorer beskrive de rettigheder, der især knytter sig til den 3. alder, så den sidste fase af livet kan leves med værdighed. Vi vil også give et bud på, hvilke rettigheder der burde være en selvfølge, men som af politiske eller økonomiske grunde ikke er gennemført og som vil være den politik Faglige Seniorer vil arbejde for. Borgerservice Den borgerlige regering iværksatte en væsentlig ændring i den borgerservice, som blev lovet ved kommunalreformen. De ydelser vi kender som ledighedsydelse, beboerindskudslån, tillæg til førtids- og folkepension og sygedagpenge skal fremover administreres af fem centre placeret rundt om i landet. Formålet er at spare medarbejdere (1500 årsværk) og flere hundrede millioner kroner. Borgerne henvises til selvbetjeningsløsninger med IT, hvilket unægteligt kommer til at betyde, at den service, der skal ydes med færre ressourcer, bliver ringere. Faglige Seniorer vil i de kommende år følge udviklingen og gøre de politisk ansvarlige opmærksomme på, at ikke alle borgere har mulighed for at være brugere af IT-udstyr. Vi vil arbejde for, at disse borgere ikke svigtes, men får den nødvendige personlige betjening. Brug af IT Det offentliges krav om brug af IT ved henvendelser er et problem for de mange seniorer, der ikke har mulighed for at betjene sig af en computer. De vil opleve store problemer for at få deres rettigheder opfyldt. Faglige Seniorer kræver, at kommunerne enten: 1) giver mulighed for vejledning i brugen af computer eller 2) sørger for den nødvendige betjening ved personlig henvendelse. Vejledningen af seniorerne kan f.eks. ske på frivilligcentre eller biblioteker. Det må ikke være en økonomisk belastning for deltagerne. Alle har ret til at blive vejledt, så de kan klare de mest almindelige funktioner i forbindelse med skat, kommune, bank, læge m.m. Overgang fra arbejdsmarked/efterløn til folkepension Når man stopper på arbejdsmarkedet bør der tilbydes oplysning om, hvilke rettigheder man har som pensionist, f.eks. i forbindelse med folkepension, boligtilskud osv. Tilbuddene bør samlet findes på kommunernes hjemmesider og suppleres med tilbud om forebyggende hjemmebesøg (Her kan henvises til vores håndbog Pensionist eller efterløn smodtager). Folkepension Det økonomiske grundlag er for mange pensionisters vedkommende folkepensionen bestående af grundbeløbet måske suppleret af pensionstillægget. Hertil et mindre beløb fra ATP. Sådan vil situationen være i mange år fremover, indtil værdien af arbejdsmarkedspensionerne for alvor slår igennem. Reguleringen af folkepensionen er i mange år ikke fulgt med prisudviklingen. Det betyder, at folkepensionisternes økonomiske situation stadig forringes. Faglige Seniorer kræver, at reguleringen af folkepensionerne følger løn- og prisudviklingen. Bisidder Jo ældre man bliver, jo større risiko er der for, at man bliver svækket. Det være med hensyn til førlighed, almene helbred, hukommelse, syn eller hørelse og derfor oftere har behov for at kontakte de sociale myndigheder, læger m.v. I denne tilstand kan det være svært at forstå, hvad visitator, læge, sagsbehandlere m.v. siger, eller meddeler. En løsning på problemet kan være at tage en bisidder med og derigennem medvirke til, at alle kan få en fair behandling. Forvaltningslovens kapitel 3 8 omtaler denne ret til at tage en bisidder med til et møde med det offentlige. Forebyggende hjemmebesøg ved 75 år Alle, der er fyldt 75 år, har ret til besøg af en medarbejder fra kommunen. Formålet er at vejlede om de muligheder det kommunale system har at tilbyde, give vejledning om kost, mulighederne for at deltage i det lokale foreningsliv, brugen af medicin osv. Faglige Seniorer mener, at det er alt for sent. Vi mener, at kommunen skal tilbyde det første hjemmebesøg ved en indtruffen social begivenhed. Seniormotion Vigtigheden af at dyrke motion livet igennem fremhæves til stadighed. Ikke mindst er det vigtigt for seniorerne at være i god form. Men kontingent til sportsklub/fitnesscenter er ofte så dyre, at folkepensionen ikke rækker til et medlemskab. Folkepensio- 6 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

7 nister må have ret til at dyrke motion til en rimelig pris, f.eks. i de kommunale haller, når disse ikke er optaget af andre aldersgrupper. Sund kost Særligt i den 3. alder er betydningen af sund kost vigtig. Mange ældre spiser meget lidt. Derfor er det særlig vigtigt, at sammensætningen af kosten er rigtig. Kommunerne må stille diætist-vejledning til rådighed for seniorerne, således at et godt helbred kan bevares. Særligt behov for hjælp har den ægtefælle, som er blevet alene og som aldrig tidligere har lavet mad. Her må der indsættes ekstra ressourcer. Hjemmehjælp/Pleje En rettighed, der er behovsstyret, er hjemmehjælpen, så seniorerne kan føre et værdigt liv længst muligt i eget hjem. Hjælpen tildeles efter visitation, men store besparelser i kommunerne har ført til en så stram styring, at det er gået ud over livskvaliteten. Af hygiejniske hensyn er det et krav fra Faglige Seniorer, at bad/toilet og køkken rengøres mindst en gang ugentligt. Øvrig rengøring som minimum hver 14. dag. Er man ikke længere i stand til at klare sig selv med hensyn til hygiejne, påklædning og spisning, har man ret til personlig pleje afpasset efter behov. Også her er det vigtigt af hensyn til værdigheden, at plejen er tilstrækkelig. Kommende seniorer vil ikke nøjes med et ugentligt bad. Plejebolig Når man ikke længere er i stand til at klare sig i egen bolig, har man ret til en plejebolig. For at værdigheden i livets sidste fase kan bevares, er det vigtigt, at der er en tilstrækkelig normering. Desværre har der i de senere år også på dette område været besparelser, som har betydet forringelser i pleje og omsorg (Se øvrigt boligpolitikken). Medicingennemgang Faglige Seniorer går ind for, at alle der bruger fem eller flere slags medicin, har ret til en årlig gennemgang af medicinforbruget. Mange ældre har svært ved at styre forbruget af medicin, hvilket kan medføre en forværring af sundhedstilstanden. Det vil ligeledes være muligt at konstatere, om medicinen anvendes efter hensigten og at kassere medicin, hvor udløbsdatoen er overskredet. Medicintilskud Hidtil har folkepensionister kunnet få gratis smertestillende medicin. I forbindelse med finansloven 2013, har regeringen ændret det således, at tilskuddet er afhængigt af den enkeltes økonomiske forhold. Faglige Seniorer mener, at det skal følges op af en ansvarlig kontrol af, om den enkelte får den medicin, der er behov for, og at det aldrig må være økonomien, der begrænser dette. Boligydelse Mange pensionister vil have ret til boligydelse. Ydelsen søges hos Udbetaling Danmark. Høreapparat/briller Mens det er en rettighed at få et høreapparat gratis, gør det samme sig ikke gældende for briller. Det er der ingen logik i. Et par briller kan let kan koste kr., hvilket er en stor post på budgettet for seniorer, der kun har en folkepension. Faglige Seniorer vil arbejde for, at der indføres offentligt tilskud til briller, til de ældre borgere, som kun har deres folkepension. Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer 7

8 Tandpleje Det er en vigtig del af livskvaliteten, at kunne bevare sine egne tænder livet igennem. Imidlertid kan dette blive en bekostelig affære, hvor en folkepension ikke slår til. Manglende tandpleje/eftersyn kan resultere i dårlige tænder og efterfølgende ændret kostsammensætning, som så igen kan få betydning for ens helbred. Faglige Seniorer vil arbejde for, at ældre borgere, der kun har folkepensionen, har ret til gratis tandbehandling. Dette vil kunne ske på de kommunale tandklinikker, der alligevel er ledige, når eleverne har forladt skolen. Undervisning Livslang læring er et fastslået begreb. Denne rettighed må for seniorer betyde, at økonomien ikke må være en hindring for at deltage i undervisningen på VUC eller aftenskole. Deltagelse vil foruden opnåelse af viden betyde deltagelse i det sociale liv og dermed en bedre livskvalitet samt forebyggelse af ensomhed. Offentlig trafik Mange seniorer er henvist til udelukkende at bruge den offentlige trafik. Denne har gennem de senere år været udsat for store besparelser. Især yderområderne er det gået hårdt ud over. Samtidig er taksterne steget langt mere end folkepensionen. Det betyder, at færre folkepensionister benytter den kollektive trafik = færre afgange. Faglige Seniorer kræver en ordentlig udbygget offentlig trafik suppleret med telebusser i de tyndt bebyggede områder, og til en pris som folkepensionister kan betale. Det må være en rettighed, at man også som folkepensionist har råd til at bruge den offentlige trafik i forbindelse med indkøb, lægebesøg, deltagelse i klubaktiviteter, biblioteksbesøg osv. (Se også vores politik for kollektiv trafik). Aldersdiskrimination Tidligere har der i foreninger været begrænsninger for at deltage i bestyrelsesarbejde typisk 70 år. En EU-afgørelse har imidlertid sat en stopper for det. Flere foreninger har derfor ændret deres vedtægter i overensstemmelse hermed. Det er Faglige Seniorers opfattelse, at der er tale om en ekstra skat på grund af alder, når der kræves egenbetaling for lægeattest i forbindelse med fornyelse af kørekortet på grund af alder. Samtidig er lægebesøget afhængigt af den frie prissætning hos den enkelte læge. Faglige Seniorers mange rettighedskrav Når Faglige Seniorer har så mange krav til rettigheder, er det fordi vi ønsker et værdigt liv for folkepensionisterne. I tilgift er vi overbeviste om, at det ved en massiv forebyggende indsats foruden et tiltrængt kvalitetsløft på sigt vil kunne medføre væsentlige besparelser. (Rigtig mange af områderne i rettighedspolitikkerne er suppleret med detaljerede politikker for de enkelte områder). Tekniske hjælpemidler De seneste år har været præget af besparelser på hjemmehjælpsområdet. For at afhjælpe disse besparelser er flere kommuner gået i gang med at afprøve tekniske hjælpemidler som f.eks. robotstøvsugere. Faglige Seniorer er ikke modstandere af, at den nye teknologi anvendes i ældreplejen. Efterhånden som kommunerne indfører flere og flere elektroniske hjælpemidler, skal der opstilles rammer for vedligeholdelse og økonomisk grundlag for disse investeringer (Se også vores politik for brug af velfærdsteknologi). 8 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

9 Sundhedspolitik

10 Faglige Seniorer ønsker, at sundhedsvæsenet arbejder på at forebygge sygdomme og skærper indsatsen for at mindske sundhedsrisici. Vi går ind for et solidarisk samfund, hvor alle borgere har lige ret. Faglige Seniorer vil væk fra udviklingen af privatiseringen i sundhedsvæsenet. Sygehuspolitik Faglige Seniorer har forståelse for udviklingen af store sygehusmiljøer, hvor teknologi og lægeekspertise er samlet, så den enkelte borger kan få den bedst mulige behandling. Lokale skadestuer akutberedskab Det er vigtigt med et udbygget lokalt skadestuesystem, så borgere der bliver ramt at akut sygdom, hurtigt kan få lægefaglig assistance. Det er almindeligt kendt, at hurtig behandling gør forskellen mellem overlevelse, eller bevarelse af førligheden m.m. Akutberedskabet skal udbygges med akutambulancer og helikoptere i de områder, hvor der er langt til et hospital. Privathospitaler Privatklinikker Faglige Seniorer tager afstand fra en privatiseringsmodel, hvor de økonomisk velfunderede får muligheder, som forrykker ved modellen der sikrer, at alle danskere har lige adgang til samme behandling. Når vi har privathospitaler og klinikker, må der være lige muligheder for at kunne benytte dem, når der er plads og behov. Sundhedscentre Sundhedscentre er et mangfoldigt begreb i Faglige Seniorer. Et sundhedscenter skal i fremtiden ikke kun være et lægehus. Det skal også være et sted, hvor der er mulighed for genoptræning, almindelig kropsvedligehold, kostvejledning, træningsmuligheder, rådgivning og ikke mindst mulighed for samvær med andre. Centret skal ikke alene være for ældre, men gerne være et sted, hvor generationer mødes. Sundhedscentrenes opgaver skal også være forebyggende og indeholde rehabilitering, sundhedsfremme og genoptræning, som derved kan indgå i den samlede prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer. Hjælpesystemer transport Udviklingen af hjælpesystemer går stærkt. Vi skal sikre, at alle borgere i samfundet får mulighed for at gøre brug af det nye eller får hjælp til at bruge det. Offentlige transporttilbud til og fra et hospital, skal også omfatte pårørende, hvis afstanden umuliggør besøg til sygdomsramte. Sundhed og forebyggelse Faglige Seniorer mener, at et velfungerende sundhedsvæsen bygger på omsorg for mennesker, der har eller kan få brug for hjælp. Derfor skal det gode sundhedsvæsen også omfatte rådgivning og forebyggelse af sygdomme. Faglige Seniorer ønsker, at alle ældre skal have de bedste vilkår både socialt, kulturelt og økonomisk. Det er det, vi kalder god livskvalitet. Det forudsætter imidlertid, at den enkelte ældre har et socialt netværk som kan opmuntre, støtte og hjælpe, ikke bare fysisk, men i høj grad også mentalt. Fordi man IKKE er syg, er man ikke nødvendigvis sund. Miljø arbejdsmiljø De ydre forhold har stor betydning for vores sundhed. Udstødning fra biler, fabrikker, kraftværker og kvaliteten af vores drikkevand er faktorer, der influerer på vores sundhed. Giftige stoffer i materialer kan medføre alvorlig sygdom og nedsat livskvalitet, ligesom renheden af vores fødevarer også har stor betydning for vores sundhed. Mange ældre har nedslidning og andre skader fra deres aktive arbejdsliv. Arbejdsmiljøet er noget af det, vi skal være på vagt overfor. Faglige Seniorer støtter alle initiativer, der kan forbedre arbejdsmiljøet. Ældremotion genoptræning Ældremotion skal være et tilbud til alle ældre, både af hensyn til trivsel og sundhed. Sunde og raske ældre vil altid betyde store besparelser på sundhedsbudgettet. Ældre borgere skal efter eventuel genoptræning kunne fortsætte med gratis vedligeholdelsestræning, så opnåede færdigheder kan bevares. Der vil samtidig blive skabt nogle netværk, der giver mulighed for sociale kontakter og indbyrdes støtte. Rådgivning Faglige Seniorer mener, at der især er behov for rådgivning om sygdomme som diabetes, knogleskørhed, hjerte/karsygdomme, gigtsygdomme og demens. Det er også vigtigt med rådgivning om kostvaner, diæt og andre forebyggende sundhedsmæssige foranstaltninger som f.eks. motion. 10 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

11 Det digitale sundhedssystem Digital kommunikation er et krav fra det offentlige. Derfor må vi også kræve, at hele sundhedsområdet kan tale samme digitale sprog. Det er ikke rimeligt, at vi hver gang vi skal til en ny undersøgelse eller ny behandling, skal oplyse hvad vi kan huske om hvilke sygdomme vi har haft, hvilke vaccinationer vi har fået, hvilken medicin og i hvor store mængder, vi har fået den og hvad vi kan tåle. Sygesikringskortet bør være sundhedsområdets adgang til vores private oplysninger. (Der henvises i øvrigt til politik for velfærdsteknologi). Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer 11

12 12 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

13 Velfærdsteknologi

14 Generelt er Faglige Seniorer positiv overfor inddragelse af de teknologiske hjælpemidler i alle områder, hvor disse kan lette hverdagen, skabe en bedre selvhjulpenhed og en nemmere hverdag for den enkelte. Vi vil altid i vores vurdering af et hjælpemiddel have fokus på den enkelte borger og de behov denne har. Borgere, som ikke kan overskue et sådant nyt hjælpemiddel eller ligefrem er ængstelige ved at bruge det, skal altid have en udførlig instruktion med fokus på de etiske aspekter. (Eksempel: En dement borger, der er bange for en robotstøvsuger, skal selvfølgelig ikke tilbydes dette hjælpemiddel.) Den kommende teknologiske udvikling vil kunne lette mange borgere og samtidig give dem et bedre selvværd og en større personlig frihed. IT som hjælpemiddel Det vil være en god udvikling, at borgere, der har været part i den elektroniske udvikling på deres arbejdsplads, kan kommunikere offentlige og private ydelser digitalt. Som eksempel kan nævnes: Rehabiliteringsforløb for kronikere, hvor borgere kan få afklaret spørgsmål, supervision på øvelser eller forslag til nye tiltag Medicinkontrol og påmindelser Genoptræning og rehabiliteringstræning med i struktør Dialog med kommune, hospital, læge, pårørende Sundhedsmålinger f.eks. kan den enkelte selv indrapportere data fra egne målinger af f.eks. blodsukker, blodtryk og lungekapacitet Også bank og butiksområdet har en stor IT-platform, der vil ændre måden vi handler eller ordner vores bankforretninger på. Velfærdsteknologi Det vil være et område, hvor der kommer en massiv udvikling i de næste år. En række af de ideer, der i dag afprøves, vil udvikles og blive brugbare. Nogle vil kun kunne anvendes i institutioner og andre områder, hvor der er plejepersonale og store rum. Andre vil allerede nu, kunne hjælpe den enkelte borger i hverdagen. Men de nu kendte hjælpemidler er dyre og mange kræver særlig installationer, f.eks. el toilettet. Det er Faglige Seniorers politiske synspunkt, at disse omkostninger er en del af den offentlige service. Generelt skal teknologianvendelsen have tre formål: 1. Et bedre overblik i kontakten til de offentlige myndigheder 2. En større selvhjulpenhed (værdighed) for den enkelte 3. Fysisk aflastning af den enkelte og af sundhedspersonalet. Respekt for privatlivet Et vigtig og ufravigeligt princip for brug af velfærdsteknologierne er, at det er den enkelte borger, der selv sætter grænsen for, hvor meget kontrol omsorgen kan udøve over et menneskes liv. Velfærdsteknologierne skal ikke blive en undskyldning for, at der ikke er menneskelig kontakt i forhold til den enkelte borger. Den sparede tid skal bl.a. anvendes til bedre omsorg for de svageste borgere. Faglige Seniorer går derfor ind for overvågningshjælpemidler, hvis der er fare for, at den enkelte kan miste orienteringen f.eks. ved demens. De ældre har selv en stemme Den enkelte ældre og de frivillige ældreorganisationer skal medvirke til, at den teknologiske udvikling bliver en del af en demokratisk proces, hvor borgerne ikke bliver kørt over af en udvikling, de ikke har haft indflydelse på. Faglige Seniorer vil medvirke og inddrages i debatten om de velfærdsteknologiske løsninger. Udviklingen Faglige Seniorer er opmærksom på, at vi kun er i opstarten af en ny udvikling på velfærdsteknologiområdet. Enkelte teknologier er funktionsdygtige, men de fleste er prototyper, der endnu ikke kan inddrages i plejeområderne eller i hjemmehjælpen for nuværende. Debatten om robotstøvsugeren er et godt eksempel på, hvordan debatten om velfærdsteknologierne kan løbe af sporet. Udviklingen af robotstøvsugeren er ikke nået længere end til en lidt avanceret fejemaskine, der stiller store krav til rummet, hvor den skal fungere. Der er ikke tvivl om, at udviklingen af dette hjælpemiddel vil fortsætte indenfor de nærmeste år. I perioden indtil der opnås en reel funktionalitet, skal der skabes en debat om brugen af hjælpemidlet, bl.a. om følgende: Hvem skal betale for de nye hjælpemidler? Skal de private hjem ombygges til teknologierne eller skal teknologierne tilpasses til hjemmene? Er velfærdsteknologierne til for at give borgerne en bedre tilværelse eller er det for at sikre kommunerne besparelser på plejeområdet? 14 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

15 Frivillighedspolitik

16 Frivilligt arbejde er en del af kittet, der binder et samfund sammen. Faglige Seniorer vil arbejde for, at frivilligt arbejde kan indgå som en del af det moderne velfærdssamfund, uden at det skal medføre stor bureaukratisk kontrol og uden, at det skal konkurrere med professionelt arbejde. Frivilligt arbejde kan og må aldrig erstatte den professionelle hjælp. Det er og skal altid være et samfunds ansvar at sikre grundlaget for de borgere, der har behov for hjælp og støtte. Frivilligt arbejde er et supplement, som giver øget livsglæde og et bedre kontaktnet for den, der sidder i en udsat situation. Faglige Seniorers fokus vil være på den ældre del af befolkningen. Det betyder dog ikke, at andre udsatte grupper ikke kan være relevante målgrupper. Når vi bruger udsagnet frivilligt arbejde, er ordet frivillig en klar betingelse for, at dette kan være en del af vores organisations virke. Det betyder, at den enkelte person, der yder indsatsen, selv sætter grænserne for det frivillige arbejdes omfang og planlægning, samt at kommunen ikke kan kræve modydelser for enkelte personers eller frivillige organisationers medvirken. Frivilligt arbejde skal være omfattet af et regelsystem spilleregler til afgrænsning af grænseområder over til ordinært arbejde. Det skal være regler, der sikrer den enkelte i forhold til skader eller ansvarspådragende konsekvenser. Kommunerne afsætter bevillinger til frivilligt arbejde efter 18 og 79 efter lov om social service. Kommunerne får statstilskud til at dække tilskud til det frivillige arbejde efter 18, men ikke alle kommuner anvender bevillingen til formålet. Det skal sikres, at der i kommunernes selvbestemmelse indgår, at disse midler skal bruges til formålet. Tilskud efter 79 er målrettet aktiviteter for pensionist- og efterlønsklubber/foreninger. Vi skal derfor igennem ældreråd, frivillighedsråd og kontakt med politikere, søge indflydelse på retningslinjerne for tilskud til frivilligt arbejde. Der henvises i øvrigt til pjecen: Vi siger ja til frivilligt arbejde men nej til at agere billig arbejdskraft. Her er der opstillet en række regler der er udarbejdet i samarbejde med en række frivillige organisationer samt fagforbundene FOA og HK. Frivillighedsprincippet er et kardinalpunkt for Faglige Seniorers virke. Kontrollen af det frivillige arbejde skal være minimal, så den enkelte skal selv sætte betingelserne for sit frivillige arbejde. Der skal arbejdes for, at vores medlemmer indgår i frivillighedsrådet, når og hvis det oprettes i de enkelte kommuner. Frivillige skal have mulighed for at udvikle interesse for det frivillige arbejde gennem opkvalificeringstilbud. 16 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

17 Kollektiv traf ik

18 Den kollektive trafik skal kunne bruges af alle Den kollektive trafik skal være veludbygget, velfungerende og til priser, som en folkepensionist kan betale. Det skaber bedre velfærd for alle. Den kollektive trafik er specielt vigtig for de ældre borgere, der ikke har andre muligheder, når de skal købe ind, eller deltage i aktiviteter af enhver art. Nedskæringerne i den kollektive trafik er kortsigtede og er med til at isolere ældre borgere. Det skal ses i sammenhæng med, at: Priser, der er til at betale Kørselstilbuddene skal være til priser som pensionister, der kun har folkepension og evt. ATP, kan betale. Ellers er tilbuddene ikke reelle. Den kollektive trafik skal også være et led i, at folkepensionister kan færdes nemt og trygt. Elektronisk billetsystem Køb af billetter via det fremtidige elektroniske system skal være så enkel og ukompliceret, så det er let at betjene sig af. Antallet af ældre borgere stiger markant fremover At mange ældre ønsker at forblive længst muligt i eget hjem Afstanden til læge, tandlæge, øjenlæge m.m. bliver længere Centralisering af sygehus, apotek, rådhus, bibliotek m.m. bevirker, at behovet for en effektiv kollektiv trafik er stigende Lysten til fortsat at være en aktiv deltager i samfundet er stigende. Nutidens folkepensionister accepterer ikke at sidde hjemme Opfordringer til ældre borgere om fortsat at være aktive deltagere i samfundet øges i takt med, at der ønskes flere deltagere i det frivillige arbejde. En velfungerende kollektiv trafik er ensbetydende med regelmæssige afgange på brugbare tidspunkter og en veludbygget geografisk dækning. Suppleret af en tilstrækkelig flextrafikordning. Bevægelseshandicappede skal have mulighed for at blive transporteret fra deres bopæl til bestemmelsesstedet dør til dør gennem en individuel taxaordning. Forskellen på by og land betyder, at tætheden i afgange vil være forskellig. Også i landområderne skal der være en rimelig tæthed, så tilbuddet er reelt. 18 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

19 Boliger for ældre

20 Ret til indflydelse De ældres boligsituation er vigtig. De boligsociale værdier vil være fundamentale krav, som seniorerne stiller til fremtidens boligformer, hvor nærhed, netværk, tryghed og indflydelse skal være nøgleord. De ældre skal have ret til indflydelse på, hvilken boligform de vil have og hvor de gerne vil bo. Det er afgørende for ældre borgere, at de stadig får trygge rammer i deres hverdag. De skal ikke flytte væk fra deres kendte omgivelser, bare fordi de bliver ældre. Det er derfor nødvendigt, at alle kommuner har et tilstrækkeligt antal botilbud med tilknyttede muligheder for pleje og omsorg. Grundlaget for en ændret kommunal plejeboligpolitik må efter Faglige Seniorers opfattelse derfor være: At planlæggerne accepterer, at ældre mennesker er lige så forskellige som de øvrige borgere i samfundet At mennesker i takt med alderen får en række handicaps, som ikke bør føre til, at de skal placeres i hospitalslignende miljøer. Tværtimod. De der ønsker det, skal kunne blive i deres eget hjem med passende hjælp og hjælpemidler At samfundet må tilbyde boligformer for ældre, der ønsker at flytte ind i boligkomplekser, som er indrettet på en sådan måde, at beboerne kan blive i deres lejligheder, næsten uanset hvilket plejebehov, der opstår At sådanne boliger placeres i områder, hvor der vil blive behov for de faciliteter, der knyttes til et boligkompleks. Blandt andet: Sundhedshus, kondirum, lægehus, restaurant eller cafeteria, forsamlingslokaler, bibliotek og biograf, svømmehal, indkøbscenter, børnehave og skole. Derved vil borgerne generelt opfatte boligerne som et plus for området og på en uformel måde føle sig som en del af dette levende miljø. Man kan f.eks. forestille sig, at ældreboligerne indgår i et kulturhuslignende projekt At der inddrages ældrespecialister i tilrettelæggelsen af boligerne. Hermed tænkes ikke kun på arkitekter, men også psykologer og samfundsdebattører med særlig interesse på dette felt - og på ældreråd og ældreorganisationer At der gives de ældre borgere mulighed for at flytte ind i boligerne på et tidspunkt, hvor de ikke er så svage og plejekrævende, at det er vanskeligt for dem at blive en del af det levende miljø, men at de er i stand til at få opbygget et personligt netværk. Sådanne ældrecentre kan være en del af et kommunalt beboerhus, hvor der med tilknytning til centret kan blive skabt et rigt og varieret liv, så de ældre dér får muligheder for at deltage i bydelens liv på en rimelig måde. Det er uforståeligt, at det i dag er sådan, at alle arrangementer som ældre kan deltage i placeres i dagtimerne. Det er med til at isolere de ældre i forhold til bydelens kulturelle liv generelt. Det er formentlig ikke meningen, men det er virkningen. Hvis kommunerne ikke prøver noget nyt, vil de i løbet af kort tid stå i samme situation som i dag, hvor de boliger der tilbydes ældre borgere er forældede og uhensigtsmæssige. Vi tror på, at man kan bygge større og bedre boliger, hvis man ændre finansieringen til lån med 60- eller 90- årige løbetid, og at formuende pensionister kan investere i egne boliger ejer eller andelsboliger - i et blandet byggeri. Integration Faglige Seniorer mener, at der skal skabes boligområder, hvor generationer og borgere med forskellige etniske baggrunde samles. Det kan give en bedre livskvalitet for alle, at borgerne kan gøre brug af hinandens værdier og kvaliteter. Den nuværende ghettodannelse i visse beboelser skal stoppes, så der kommer en bred alsidig sammensætning af beboere i de almene boligområder. Længst mulig i egen bolig Der tages ikke altid tilstrækkeligt hensyn til den enkeltes ønsker og muligheder for at kunne få en god og tryg boligsituation. Den gruppe, der ønsker at blive boende længst muligt i eget hjem, skal have mulighed for det, med den offentlige støtte der kan ydes. Desuden bør der i eksisterende boligområder kræves, at der sker renoveringer, så boligerne bliver egnet til ældre beboere, blandt andet ved etablering af elevatorer. Findes der ikke egnede elevatorer i en ejendom bør ældre beboere og lejere med handicap, have bytteret til lejligheder i stueetagen, uden væsentlige omkostninger i forbindelse med bytning. Ved gennemførsel af boligbyggeri bør det lovgivningsmæssigt sikres, at boligerne er fremtidssikrede til ældre handicappede borgere. 20 Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer

21 Bofællesskaber Antallet af seniorbofællesskaber er steget kraftigt. Mange ældre anser denne boform for ønskværdig, fordi den giver en høj grad af socialt liv og tryghed. Der er mange ældre som efterspørger disse boliger. Der er lange ventelister til mange af de bestående bofællesskaber. Vi opfordrer kommunerne til at være mere behjælpelige med etablering af bofællesskaber i almene, andels- og ejerboliger og til at overlade anvisningen af ledige boliger til bofællesskabet selv. Ældreboliger Der er mange ældre som af forskellige grunde ønsker - og har behov for - at flytte til en ældreegnet bolig. Det kan være på grund af deres nuværende boligs størrelse, beliggenhed, økonomi, indretning, et svækket helbred eller andet. Faglige Seniorer mener derfor, at kommunerne efter samråd med det lokale ældreråd, skal fortsætte udbygningen af ældreegnede boliger i takt med behovet. Boligerne skal have en størrelse og indretning, der er tilpasset ældres behov. ombygges disse snarest til mere menneskeværdige og tidssvarende boliger. Den gode plejebolig skal understøtte tryghed, trivsel og god pleje og skal være god at leve og arbejde i. Det er Faglige Seniorers opfattelse, at en plejebolig bør være på mindst to rum, således at beboeren kan have både en stue og et soveværelse. Til en plejebolig hører også et køkken - mindst et skabskøkken eller kogeniche. Det er desuden en god idé, om der i forbindelse med plejecentre også findes almindelige ældreboliger. Det kan betyde, at ældre borgere som er flyttet ind i en ældrebolig uden behov for egentlig pleje, senere hvis de skulle få behov for massiv pleje, kan blive boende i stedet for at flytte til en plejebolig. Faglige Seniorer mener, at huslejen for en plejebolig alene skal udregnes og betales for de kvadratmeter der ikke er arbejdsplads for personalet. Økonomi i boligen Vi henstiller til kommunerne at sikre, at beboerne i en plejebolig har et rimeligt beløb i overskud til lommepenge og andre personlige udgifter, når boligudgift og serviceydelser er betalt. Vi mener, at placeringen skal tilgodese nærhed til kollektive trafikmidler, idet mange ældre må opgive eget transportmiddel. Desuden skal der i nærområdet være mulighed for dagligvarehandel. Det skal også være nemt at kunne deltage i aktivitetstilbud og andet socialt liv, ligesom adgangen til borgerservice skal være let. Plejeboliger Mange ældre får af såvel fysiske som psykiske årsager behov for permanent massiv støtte og pleje. Faglige Seniorer mener, at kommunernes hjemmepleje skal være så fleksibel, at der kan gives nødvendig massiv støtte og pleje i den plejekrævendes egen bolig, uanset hvor boligen er, hvis pågældende selv ønsker at blive boende i den nuværende bolig. Men der skal samtidig være egentlige plejeboliger i centre i alle områder til de ældre, der ønsker at flytte til en sådan. Vi henstiller til kommunerne, at hvor der stadig findes gamle plejehjem med små, uegnede boliger, Kongres 2013 Vedtagne politikker Faglige Seniorer 21