DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING SENIORPOLITIK

Transkript

1 DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING p SENIORPOLITIK I denne folder sætter vi fokus på de politiske forhold, der vedrører seniorerne som for eksempel: økonomi, boligforhold, sundhed, frivilligt arbejde og kollektiv trafik. Krav som vi vil arbejde for.

2 p TIL 3F-MEDLEMMER OG SENIORER Inden ud forlader arbejdsmarkeder er der en række ting, du skal forholde dig til. F.eks. skal du finde ud af, hvordan du ønsker at fortsætte dit faglige arbejde. Vi vil fra forbundets side gøre opmærksom på 3F Seniorernes Landsklub, der har en bred vifte af seniorklubber rundt om i landet. For de fleste af os har arbejdet fyldt en stor del af tilværelsen. Hvis du bevarer dit medlemskab af 3F, har du mulighed for at deltage i afdelingens aktiviteter, og der med bevare kontakten. Klubberne har mange spændende aktiviteter, både faglige, politiske og kulturelle, blandt andet udflugter, studiekredse, fester, motion med videre. Oplevelser, der giver indhold i tilværelsen og et rigere liv. Ved at fortsætte dit medlemskab får du også fortsat Fagbladet 3F, ligesom du har mulighed for at trække på afdelingens vejledning, socialrådgiver med mere. 3F har brug for dig og dine erfaringer. Vær aktiv - vær med til at præge fremtiden både i 3F og i lokalsamfundet. Klubberne er meget opmærksomme på at tage imod nye medlemmer, og her kan du møde gamle kolleger og være med til at præge klubbens arbejde. Du kan rette henvendelse til din afdeling, så vil de være behjælpelige med, at sætte dig i kontakt med klubben. Denne pjece er udarbejdet og vedtaget af 3F Seniorernes Landsklub og giver et klart billede af, hvad 3Fs seniorer arbejder for i hverdagen. Du er meget velkommen! 2 Søren Heisel Forbundssekretær

3 RETTIGHEDER Som folkepensionist har man de samme rettigheder som det øvrige samfund. Ud over det, er der nogle særlige rettigheder for pensionister: Folkepensionen er til alle. Du har krav på at få en bisidder med til at hjælpe dig med at forhandle aftaler med det offentlige. Behovsorienterede ydelser som hjemmehjælp og hjemmepleje. Det er et krav, at personale, der kommer i hjemmet, så vidt muligt skal være de samme, da mange skift gør de ældre utrygge. Tilskud til medicin og boligydelser i forhold til den enkeltes økonomiske formåen. Vi går ind for teknologiske hjælpeforanstaltninger, hvis de er til hjælp for den enkelte, og det kan give en bedre hverdag. Det skal dog ikke afløse de behov, der er for de varme hænder. De teknologiske foranstaltninger, samt oplæring i brugen af dem, skal være gratis for den, der har behovet. Alle, der ikke magter eller ikke har adgang til IT og internet, skal have ret til at få al information fra det offentlige i brevform. Den elektroniske udvikling er et stort problem for mange ældre. Mange har end ikke en computer, og mange har problemer med mobiltelefoni. 3

4 p ØKONOMI Pensionen består i dag af folkepensionens grundbeløb og tillæg til folkepensionen. Disse beløb reguleres to år bagud i forhold til prisudviklingen. En del seniorer har betalt til ATP og får herfra udbetalt et månedligt beløb i forhold til det indbetalte. Vores krav er: at reguleringen af pensionen følger prisudviklingen hvert år, så købekraften bibeholdes. at det fulde pensionsbeløb skal udbetales, så satspuljen skal finansieres via finansloven. at alle skal have ret til en gebyrfri konto i et pengeinstitut til modtagelse af pension og andre ydelser, samt til hævelse af kontanter. Har man andre indtægter, vil de efter nærmere regler, blive modregnet i tillægspensionen. BOLIGFORHOLD Hverdagens forhold foregår mest i hjemmet, som derfor er en væsentlig del af seniorlivet. Vores krav er: Egnede boliger til priser de ældre kan betale - behovet er længst muligt i eget hjem. Hvor der er behov for hjemmehjælp, skal indretningen kunne tilpasses på en sådan måde, at seniorerne føler, det fortsat er deres hjem. 4

5 Ældreboliger skal placeres i nær forbindelse med ældrecentre og plejecentre, så de ældre, der kan, kommer på ældrecenteret og besøger dem, der bor på centeret. SUNDHEDSPOLITIK Politikerne vil have store supersygehuse og lukker de mindre sygehuse, som ellers geografisk dækker landet og dermed er tættere på alle. I stedet oprettes der mindre sundhedscentre, hvor læger og sygeplejersker skal vurdere, om der er behov for indlæggelse. Det betyder mangel på tryghed hos de ældre borgere. Ved indlæggelse er der måske langt til lige netop den familie og de venner, man har, som er tæt på én i det daglige. 5

6 p Transportmuligheder for de nærmeste til et supersygehus kan være ekstra besværlig, især hvis man er dårligt gående. Mange steder er skadestuerne nedlagt, så det nu er en lægevagt, der først skal bedømme, hvorvidt en tilskadekommen person skal på sygehus eller ej. Nu er det digitale sundhedsvæsen godt på vej, og det betyder, at lægen og eventuelt ambulancer og sundhedscentre kan klare mange ting over nettet, også med direkte billeder. Det kan muligvis spare ture til sygehusene og måske være et gode for den enkelte, hvis de samtidig får den fornødne hjemmepleje. FRIVILLIGT ARBEJDE Mange, især ældre, giver gerne et par timer til frivilligt arbejde. Det foregår mange steder, hvor det er muligt. Så længe det kun sker på områder, hvor man ikke tager over for ansatte, lønnede arbejdsområder, er det en god idé, både for den, der giver lidt hjælp, og for dem der modtager. Vi ser, at nogle kommuner fyrer personale og forsøger at få frivillige til at tage over - det kan vi ikke godkende! Husk, at hvis frivillige udfører opgaver, hvor det er personaler, der har ansvar, så er det den frivillige, der får ansvaret pålagt, uden at en eventuel forsikring dækker for mulige fejl. 6

7 KOLLEKTIV TRAFIK Meningen er jo, at den kollektive trafik skal køre de steder, hvor der er behov. Det betyder at både erhvervslivet, uddannelsesstederne og handlen, samt borgerne i almindelighed, skal kunne benytte sig af den trafik. For de ældre er det vigtigt, at den kollektive trafik kommer omkring, hvor de ældre bor, samt at det er til en overkommelig pris, de har råd til. Der er mange, der er dårligt gående. Trafikken skal derfor omkring ældrecentre, lægehuse, sundhedscentre, sygehuse og alle steder, hvor de ældre har behov. Mange ældre kan ikke selv køre og har derfor et stort behov, når de skal rundt til læge, besøge andre eller for eksempel deltage i kulturelle tilbud i området. 7

8 p Flekstrafikken er en hjælp, men den er ikke synlig nok, og derfor bruges den for lidt. Rejsekortet skal udformes, så også de ældre kan bruge det på en fornuftig og forståelig måde. Ud over disse seniorpolitiske krav i forhold til økonomi, boligforhold, sundhed, frivilligt arbejde og kollektiv trafik er vi enige i Faglige Seniorers seniorpolitik, som du kan se her: Du kan se, hvordan din egen kommune forholder sig til disse spørgsmål på din kommunes sundhedsportal.