klasses årsplan. Turen går til Beitostølen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2010-11. 9. klasses årsplan. Turen går til Beitostølen"

Transkript

1 klasses årsplan Turen går til Beitostølen HJ, HL, JØ, KS OG TT Rønbækskolen

2 Samarbejdsaftale for 9. årgang 2009/10 Teamet: Teamet består af JH, HL, JØ, KS og TT Forventninger: Vi har en forventning om, at vi støtter hinanden i svære problemstillinger. Der skal være plads til at komme med sine tanker og ideer, hvorefter teamet er åbne og lyttende overfor disse. Vi forventer fleksibilitet og engagement til dagligt og til teammøderne. Vi forventer et tværfagligt samarbejde på årgangen. Konfliktløsning: Vi vil i teamet søge at skabe et åbent forum, således at alle kan komme af med deres frustrationer, og vi hurtigst muligt kan komme videre med en fornuftig arbejdsproces. Vi vil bestræbe os på, at dette foregår på en anerkendende måde. Udgangspunktet er, at man går efter sagen og ikke efter personen. Mødestruktur: Mandag kl Dagsorden udarbejdes af teamkoordinator senest dagen før, hvorefter den er tilgængelig i årgangens samlemappe. Desuden sendes der en kopi til kontoret. TT tager referat og lægger dem i samlemappen. Teamet skal automatisk have besked, når referatet er i samlemappen. Referenten er ordstyrer ved teammøderne og medbringer en pc til referat. Møderne bliver udelukkende brugt til at tale om drift og udvikling i teamet, samt LP-arbejde. Al anden forberedelse i forbindelse med undervisning foregår i faglige teams. Dog vil der være fælles planlægning i forbindelse med de åbne uger. Som afslutning på et møde sørger vi i fællesskab for punkter til næste møde. Punkter, der efterfølgende dukker op, skal sendes til teamkoordinatoren. Teamkoordinator: Koordinatorens opgave er at holde teamet ajour i forhold til krav og ønsker fra ledelsen. Derudover er det koordinatorens opgave at lave en dagsorden forud for hver teammøde. Udvikling og fokus: Der vil være fokus på at der et godt samspil i de to nye klasser. Elevernes trivsel og Turen til Norge bliver et godt afsæt til dette at opnå dette mål. Logbogen vil i alle fag blive brugt som den primære evaluerings- og reflektionsform; eleverne får et hæfte til noter i den daglige undervisning, og skal på baggrund af lave disse lave en sammenfatning elektroniske logbog på elevintra. IT Vi vil have øget fokus på integreringen af IT i de steder, hvor det er relevant og passende. Det vil være øget brug af elevintra til fællesnoter, aflevering via mail, opgaveløsning via chatrooms etc.

3 Sundhed Der vil på 9. årgang være fokus på den almene sundhed. Begrebet sundhed skal forstås i en bred kontekst som værende fysisk og psykisk velvære. Den anerkendende tilgang vil danne grundlag for kommunikationen på årgangen. Vi vil i den forbindelse tage udgangspunkt i elevernes egne ressourcer, for herigennem at skabe meningsfuldt ejerskab over deres skolegang og fremtid. Portefølje/Logbøger Vi vil i samtlige fag arbejde med den elektroniske logbog på elevintra. Logbogen bruges som portefølje og et personligt evalueringsværktøj. Eleven evaluerer på de af læreren opsatte faglige mål, og på deres egne personlige mål. De faglige mål evalueres efter hvert forløb, og de personlige efter behov. Evaluering: Som et led i skolens IT-satsning vil vi på 9. årgang arbejde målrettet med den elektroniske portefølje. Porteføljen vil blive brugt efter hvert emne/tema, det er her, eleverne har mulighed for at evaluere sig selv i forhold til de fagmål, der sættes op før hvert forløb. Desuden vil porteføljen blive et refleksionsredskab, hvor man noterer, hvad der er sket i undervisningen den forgående uge. Udover den elektroniske portefølje får eleverne også udleveret et lille orange hæfte, denne bruges i den daglige undervisning som et huskeredskab, til den elektroniskeportefølje. Arbejdet på 9. årgang skal lede frem mod at eleverne får tilegnet sig de kompetencer, de skal bruge inden den afsluttende prøve. Studiegrupper: Vi har på årgangen valgt at etablere studiegrupper i klasserne bestående af 4-5 elever. formålet med dette er: at styrke gruppearbejdet, at gøre dem individuelt ansvarlige overfor egen læring, at give og modtage respons. Studiegrupperne er dannet på baggrund af ønsker, men sammensat af lærerne. Grupperne evalueres til efterårsferie, men det forventes, at de fortsætter uforandret. Morgenbånd: Morgenbåndet på 9. årgang bruges til fagliglæsning, film, oplæg eller andre faglige indslag, der har sammenhæng med det emne, der ellers arbejdes med i fagenes timer. De vil dog også blive brugt i andre sammenhænge blandt i planlægningsøjemed, hvor eleverne i højere grad har medindflydelse og til diskussion/orientering af væsentlige problemstillinger, To morgenbånd er afsat til studiegruppetid, hvor eleverne i deres studiegrupper har tid til at løse faglige opgaver, som studiegruppen selv har planlagt fx lektier, begrebsafklaring eller opgaver stillet af lærerne. Planen over fordelingen af morgenbåndet, ændringer kan forekommer i løbet af året. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Samfundsfagligt Sprogligt Studiegruppe arb. Naturfagligt Studiegruppe arb. 2-sprogede elever: Vi har 2 tosprogede elever på årgangen, som vi vil have et særligt fokus på at have med i undervisningen. Hermed skal forstås, at vi løbende vil have en mundtlig evaluering med de enkelte elever.

4 Aktivitetesplan Uge Dato Aktivitet 35 30/8 Forældremøde 37 Lejskole til Norge 41 Åben uge Sundhed Skolernes Motionsdag om fredagen Praktik 42 Efterårsferie 44 Avisen i Undervisningen (landsdækkende aviskonkurrence) Projektopgave Elevplaner udsendes 50 17/12 Sidste skoledag før jul 1 6. og 7./1 Terminsprøver 5-6 Forældresamtaler 7 Vinterferie 9 Ca. 1. marts præcis dato følger Sidste frist for aflevering af ansøgning til ungdomsuddannelse og uddannelsesplan 15 Åben uge Minisamfund 16 Påskeferie 18 Skriftlige prøver starter 21 27/5 Sidste skoledag Mundtlige prøver 25 22/6 Dimission Sociale mål Samarbejde på årgangen: Da alle lærerne på 9. årgang har kendskab til eleverne begge klasser, samarbejder vi ved mange aktiviteter på tværs af årgangen. Dette gælder i de åbne uger, ekskursioner og i planlægningen af den daglige undervisning. Samarbejdet bevirker en stor fleksibilitet blandt lærerne. Lærerne på årgangen holder en tæt daglig kontakt, hvor teamet holder hinanden ajour om undervisningen og elevernes trivsel. Ligeledes afholdes et ugentligt teammøde, hvor alt omkring årgangen drøftes og planlægges.

5 I de to 9. klasser fortsætter følgende sociale mål: Vis hensyn Vær ansvarlig Vær positiv Vi har valgt fælles retningslinier med hensyn til konsekvenser på årgangen. Dette vedrører opførsel generelt, at komme for sent, fravær, glemte bøger, afleveringsfrister, at være uforberedt og misligholdelse af inventar. Disse vil blive udarbejdet og lagt ud på forældreintra, ligeledes vil eleverne blive orienteret mundtligt. Konfliktløsning Arbejdet med konflikter på årgangen vil ske i det omfang, som de opstår. Løsninger ligger som udgangspunkt altid i kommunikationen ud fra den anerkendende tilgang. Der afholdes regelmæssige møder i de enkelte klasser og efter behov på årgangen. Vi har i teamet diskuteret og fundet frem til en fælles indstilling, som vi naturligvis bakker op omkring. Dansk Undervisningen er i år tilrettelagt med 3 dobbeltlektioner og en enkelt lektion, som vil blive brugt til klassens tid. I begge klasser vil der være en ekstra lærer i en dobbeltlektion om ugen. Vi vil bruge denne ekstra ressource til dels at lave holddeling samt at støtte op omkring de elever der har brug for lidt ekstra støtte. Undervisning vil variere mellem klasseundervisning, individuelt arbejde og studiegruppetid. Der vil året igennem være et øget fokus af integrering af IT i din daglige undervisning, blandt andet via intra, sms-noveller, faglig chat etc. Gennem året vil der blive taget diktater, læseprøver og afleveret 6 større skriftlige afleveringer. De skriftlige opgaver vil spænde vidt, så eleven har kendskab til de forskellige genrer, man kan komme ud for til en afgangsprøve. Arbejdet med genrekendskab er også integreret i årsplanen. Eleverne skal gennemføre prøveform B til afgangsprøven, som er en synopseprøve.. Prøveform A vs. prøveform B Prøveform B adskiller sig fra prøveform A væsentligst, ved at forberedelsen foregår i den allersidste del af undervisningstiden. En anden markant forskel er, at eleven trækker et danskfagligt område som udgangspunkt for sin prøve, og derefter vælger han i samråd med læreren sit prøveoplæg. Her forefindes et link til håndbog for synopseprøven : Klassens tid fokuserer på klassens trivsel. Der vil til timerne være en fast struktur, hvor praktiske informationer formidles; yderligere har eleverne været medbestemmende i, at der udføres en runde på klassen, hvor alle fortæller, hvordan de ser deres egen og klassens status pt. Denne metode er baseret på fortællekredsens grundtanke. Fra gang til gang skiftes studiegrupperne til at have arrangeret en social aktivitet af 5-10 minutters varighed; der vil også fra lærersiden blive inddraget cases med passende mellemrum som et led i den sociale træning.

6 Periode Emne Mål Evaluering Romantikken Litteraturhistorisk forløb om perioden ud fra Realiteternes Verden Sæt skrivespor Fokus på de forskellige skriftlige fremstillingsformer Bruge viden om litteraturens forandring i perioden og hvordan det afspejler sig i tekst, billeder etc. Kendskab til væsentlige forfattere, deres hovedværker og deres betydning for perioden Skriftligt fastholde det væsentlige af en tekst Hurtigt og sikkert læse vanskelige ord i forskellige tekster Disponere mit stof, så budskabet i mine tekster kommer igennem Anvende varieret ordforråd og sætningsbygning Forklare forskellige genrers særpræg Kan skrive i forskellige genrer Logbog ud fra opstillede mål /quiz

7 38-40 Billedanalyse Kende til opbygningen af et maleri/reklame/ fotografi, analysen og formidlingen heraf Fremlægge stof på en velegnet måde og med velvalgte hjælpemidler Logbog ud fra opstillede mål 43 Sagprosa Optakt til Avisen i Undervisningen Indsigt i og kan anvende forskellige tekster inden for sagprosaen Strukturere tekster og tilpasse dem formålet Logbog og fremstilling af avis, som stiller op i den landsdækkende konkurrence Sproglig og kulturel indsigt til brug i en globaliseret verden, hvilket har høj relevans i forbindelse med Avisen i Undervisningen Bruge IT kritisk og huske angive kilder 44 Avisen i Undervisningen Eleverne skal kende til opbygningen af en avis. De skal have genrekendskab til nyhedsartikel, læserbreve, kronikker, klumme m.m Intet af Janne Teller (romanlæsning) Tværfagligt med kristendom Trænes i selv at skrive og bruge billeder og layout hensigtsmæssigt Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i tekster og andres udsagn Læse skønlitteratur hurtigt og sikkert Logbog ud fra opstillede mål Fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form

8 47-48 Projektopgave Demonstrere kundskaber og færdigheder, der indgår i opgaven og vise overblik over relevante stofområder Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning Demonstrere kundskaber og færdigheder, der indgår i opgaven og vise overblik over relevante stofområder. Planlægge og gennemføre projektugerne. 49 Projektfremlæggelser Fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten 50 Projektfremlæggelser Logbog ud fra opstillede mål / aflevering af projektopgave 2 3 De gale af Kim Fupz Aakeson (romanlæsning) Sæt skrivespor 2 (Fokus på de forskellige skriftlige fremstillingsformer) Forklare sammenhængen mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation Kunne skabe overblik og fastholde det væsentlige i et større værk Logbog ud fra opstillede mål 5-6 De gale af Kim Fupz Aakeson (romanlæsning) Sæt skrivespor 2 (Fokus på de forskellige skriftlige fremstillingsformer) 8-9 Kortfilm Som at være der selv Date med en Engel af Ronny Andersen (Romanlæsning) Fortolke, vurdere og perspektive ud fra en analyse af andre udtryksformer Forklare sammenhængen mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation Kunne skabe overblik og fastholde det væsentlige i et større værk Logbog ud fra opstillede mål Logbog ud fra opstillede mål

9 13-14 Självklart (fokus på svenske og norske tekster) Kende til forskelle og ligheder mellem norsk og svensk Logbog ud fra opstillede mål Læse svenske og norske tekster 17 Dansk i Dybden med fokus på digte Kende til forskellene mellem Logbog ud fra de forskellige undergenrer af opstillede mål lyrik Ydermere er det vigtigt at eleverne: Læsetræner som en fast del af deres hverdag Matematik Kendskab til lyrikkens sproglige virkemidler Arbejdsbeskrivelse Undervisningen er i år tilrettelagt med to dobbeltlektioner og to enkeltlektioner. i begge klasser vil der være en ekstra lærer i dobbeltlektionerne. Vil vil bruge denne ekstra ressource til dels at lave holddeling samt at støtte op omkring de elever der har brug for en lidt ekstra støtte. Der skal i løbet af året afleveres problemregningsopgaver (tidligere afgangsprøver), og der vil i timerne blive arbejdet med færdighedsregningsprøver. Det forventes at eleverne har deres matematikredskaber med til timerne hver gang, dvs. lommeregner, lineal, vinkelmåler, passer, regelhæfte/computer og selvfølgelig blyant, bøger og hæfter. Som et led i skolens IT-satsning vil vi på 9. årgang arbejde målrettet med den elektroniske logbog. Logbogen vil blive brugt en gang om ugen, det er her, eleverne har mulighed for at evaluere sig selv i forhold til de fagmål, der sættes op før hvert forløb. Desuden vil Logbogen blive et reflektionsredskab, hvor man noterer, hvad der er sket i matematikundervisningen den forgående uge. Udover den elektroniske logbog får eleverne også udleveret et lille orange hæfte, denne bruges i den daglige undervisning som et huskeredskab, til den elektroniskelogbog. Desuden er der muligt at få udleveret et regelhæfte, hvis man ikke ønsker at notere på sin egen bærbare computer. Arbejdet på 9. årgang skal lede frem mod at eleverne får tilegnet sig de kompetencer de skal bruge inden den afsluttende prøve. Prøven har traditionelt foregået uden brug at IT. I dette skoleår, vil det være muligt for de elever der ønsker det, at lave prøven på computer. Kravet er dog at alle afleveringerne i dette skoleår også afleveres elektronisk. Der vil gennem hele året sigtes mod at eleverne tilegner sig kompetencer der sætter dem i stand til at: - Bruger diverse matematiske hjælpemidler - lommeregner, lineal, passer, vinkelmåler IT etc. Og anvende dem hensigtsmæssigt. (hjælpemiddelskompetence) - Kommunikere med de korrekte matematiske begreber. - Bruge de matematiske symboler - Resonere matematisk - Udvikle deres modelleringskompetence - Løse matematiske problemer og forholde sig kritisk til dem

10 Emne Undervisningsfokus/ form Mål Evaluering Geometri (Rumfang og Perspektivtegning ) Brøkregning Målestok Arbejdet med geometri tager udgangspunkt i virkelighedens objekter og fænomener, i geometriske former og egenskaber samt i den viden og kunnen, eleverne tidligere har opbygget. Der være mange repræsentationer i spil, og problemløsning vil være en central del af arbejdet. Der vil i dette forløb sigtes, at eleverne opnår rutine, der gør dem i stand til at benytte de korrekte brøkregningsregler. Arbejdet med målestoksforhold vil tage udgangspunkt i landkort samt konstruktion af diverse plantegninger. I forbindelse med at der opnås sikkerhed indenfor emnet vil vi arbejde med de ekstreme målestoksforhold indenfor astronomien. der vi i dette emne arbejdes tværfagligt med naturfagene. Eleverne tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at: - Finde rumfanget af forskellige figurere - Benytte de rigtigt formler og opnå fortrolighed med formelsamlingen - kunne tegne forskellige figurer i perspektiv - fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger - kende og anvende målingsbegrebet Eleverne tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at: - vurdere de løsninger de kommer frem til - bruge relevante regneregler Eleverne tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at: - Kende og anvende målestoksforhold - Anvende Pythagoras Der evalueres gennem elevernes logbøger. Forløbet starter og slutter med en test. - Der sigtes mod en en gennemsnitlig forbedring på 60 % for de elever der har under 50 % af opgavebesvarelsen korrekt. - for de elever der her over 50 % korrekt i den første test sigtes der mod en forbedring på 20 %. Der evalueres gennem elevernes logbøger. Økonomi (matematik i anvendelse) Undervisningen forankres i begyndelsen med hverdagens problemstillinge. I takt med, at eleverne gradvis møder mere komplicerede problemstillinger, øges kravene til en mere bevidst brug af de matematiske kompetencer i arbejdet med problemstillingerne. Eleverne tilegner si Der evalueres gennem kompetencer der gør dem i elevernes logbøger. stand til at: - forstå rentesbegrebet - omregner valutakurser - forstå grundprincipperne i aktiehandel - læse og forstå en lønseddel - forstå generelle træk ved træk ved samfundsøkonomien nationalt og globalt. - udgifter ved at optage lån - forstå en lejekontrakt

11 Emne Undervisningsfokus/ form Mål Evaluering Bevisførelse ligninger, uligheder, ligninger med to ubekendte og andengradslignin ger Eleverne kommer til at arbejde med enkelte beviser og geometriske argumenter. Der vil indenfor dette emne blive arbejdet meget med logbogen. I forbindelse med at eleverne tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at sætte ord på matematikken. Der vil i dette forløb sigtes, at eleverne opnår rutine, der gør dem i stand til at benytte de korrekte regler til løsninger af ligninger og uligheder. både grafisk og matematisk. Eleverne tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at: - Gengive algebraiske sammenhænge i geometrisker repræsentationer Eleverne tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at: - anvende korrekte regler - løse forskellige problemstillinger matematisk - anvende funktioner til at beskrive sammenhænge. Der evalueres gennem elevernes logbøger. Forløbet starter og slutter med en test. - Der sigtes mod en en gennemsnitlig forbedring på 60 % for de elever der har under 50 % af opgavebesvarelsen korrekt. - for de elever der her over 50 % korrekt i den første test sigtes der mod en forbedring på 20 %. Naturfag Der vil blive arbejdet tværfagligt indenfor naturfagene med forskellige udgangspunkter indenfor emnerne: Biologi og økosystemer hænger sammen med syre, salte og baser i fysik/kemi og emnet jordbund i geografi. Disse emner vil vil starte med i dette skoleår med. krop og sundhed i biologi vil komme til at hænge sammen med radioaktivitet i fysik/kemi Læs nærmere om hvordan de forskellige fag byder ind i de forskellige emner Fysik/Kemi Mål: Undervisningen i fysik/kemi skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Hvert af de enkelte forløb i løbet af skoleåret, er målsat med udgangspunkt i Fælles Mål (se nedenstående skema). Undervisningens tilrettelæggelse: Der vil være en vekslen mellem tavleundervisning og forsøg enten parvis eller i grupper. Det er vigtigt for os, at eleverne oparbejder en fortrolighed med at benytte de kemiske og fysiske arbejdsredskaber. Derfor prioriterer vi det praktiske arbejde højt. Der lægges i det praktiske arbejde vægt på, at eleverne kender og overholder de sikkerhedsmæssige forskrifter, som forsøgene kræver.

12 Eleverne arbejder i faste studiegrupper som i Fysik/kemi bliver til to forsøgsgrupper. hver studiegruppe afleverer en forsøgsbeskrivelse af alle forsøg der gennemføres gennem året. forsøgsvejledningerne afleveres i en samemappe på elevintra. I slutningen af skoleåret skal til en individuel prøve i Fysik/Kemi derfor prioriteres det højt at alle eleverne er i stand til at udføre alle årets forsøg. Der vil ydermere blive arbejdet tværfagligt i relevante sammenhænge. (samfundsfag, matematik, geografi og biologi) Brugen af IT i undervisningen prioriteres højt. Derfor skal alle forsøgsvejledniger laves ved brug af computer. I selve vejledningerne vil det være vigtigt, at der er brugt billeder til at illustrere forsøgene, samt at indholdet er organiseret på en pæn og ordentlig måde. Evaluering: Der vil efter hvert forløb være rapportskrivning, samt mundtlig evaluering af forløbet. Rapporterne vil sammen med en række begrebsark komme til at indgå i elevernes individuelle elevmapper. Eleverne vil også i løbet af året undergå forskellige tests i nogle af de gennemarbejdede emner. Endelig vil der i slutningen af skoleåret blive øvet i hvordan prøvesituationen ved folkeskolens afgangsprøve vil være. Emne Mål Evaluering Syrer, baser og salt. Jordens salte (Fælles med biologi og geografi) Eleverne tilegner sig kompetencer Skriftlig test efter forløbet. der gør dem i stand til at: - Beskrive hovedtræk af nitrogenets Kritik på forsøgsvejledninger. kredsløb i naturen - Problemer der knytter sig til menneskets anvendelse af naturen. - Kende nitrogens kredsløb i naturen - sætte sig ind i, hvordan menneskelig aktivitet påvirker miljøet - Beskrive forudsætninger for plantevækst på det mikroskopiske plan Radioaktivitet (Fælles med biologi) Eleverne tilegner sig kompetencer Skriftlig test efter forløbet. der gør dem i stand til at: - Kende til de biologiske virkninger Kritik på forsøgsvejledninger. af ioniserendestråling - Beskrive/vise farer og kendetegen ved forskellige radioaktive partikler

13 Emne Mål Evaluering Vekselstrøm, induktion og elektromagnetisme Eleverne tilegner sig kompetencer der gør dem i stand til at: - Beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning Skriftlig test efter forløbet. Kritik på forsøgsvejledninger. Atmosfæren omkring os. - Beskrive energiomsætninger i Skriftlig test efter forløbet. blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i Kritik på forsøgsvejledninger. energikvalitet - Forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet. - Kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning Geografi I geografi i 9. klasse er faget skemalagt til 1 time om ugen. Formålet med undervisningen i Geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af: De naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande Samfundenes/landenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår. Evalueringen vil foregå løbende ved samtaler om lektier, test og vurdering af deres opgaver. desuden evalueres der udfra de opsatte mål i den elektroniske logbog.

14 Emne Danmarks kultur- og naturlandskab: Emner Kortlære Bebyggelsestyper Landvinding Landbrug (fælles med bio og f/k) Jordbund (fælles med bio og f/k) Mål - Anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forstå- else af de forskellige måder, mennesker bor på rundt i verden - Vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) - Kende til dannelse af overfladevand og dets betydning for rent drikkevand i andre dele af verden - Forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse af naturgrundlag - Kende de forskellige bytyper - Kende til begrebet landvinding i forbindelse med det danske kulturlandskab - Kende forskellige dyrkningsmetoder i det danske landbrug - Kende til eksporten af de danske landbrugsvarer - Kende til de krav der stilles i forbindelse med økologisk landbrug Industri Emner Industri I Danmark Placering af industri Eksempler fra USA og Rusland I- og ulande Emner Ulighed Udvikling Levevilkår Bæredygtig udvikling Storbyer Befolkningsudvikling Urbanisering Slum Det internationale samfund Emner FN, EU, NATO m.m - Anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden og miljømæssige konsekvenser - Vurdere anvendelser af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med biologi og fysik/kemi) - Kende de forskellige industrityper der befinder sig i Danmark - Forstå sammenhængen mellem urbanisering og befolkningsudvikling og deres konsekvenser i både i- og ulande - Beskrive forskellige befolkningsudviklinger ved overgang fra en samfundsform til en anden, herunder årsager til og konsekvenser af en vigende, stagnerende og voksende befolkning - Bruge begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI). til forståelse af generelle levevilkår. - Kende til konsekvenser af fattigdom i verdenen. - Kende til betydning og omfanget af ulandshjælpen - Vurdere internationale sammenslutningers betydning for Verdenssamfundet - Forholde sig til globalisering og konsekvenser heraf - Kende de forskellige internationale organisationer og deres arbejdsområder Sidst på året vil vi lave en opsamling på diverse emner fra de sidste to års undervisning, herunder bl.a. Vejr og klima, pladetektonik og landskabsdannelse.

15 Kristendom Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Gennem mødet med de forskellige former for spørgsmål og svar om livet, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng, men vil samtidig sammenligne og drage paralleller til andre store verdensreligioner. Evaluering: Efter hvert forløb vil skal eleverne evaluere ud fra de opsatte mål i deres elektroniske logbog, ydermere vil der blive inddraget prøveoplæg, så de bliver klædt på en eventuel afgangsprøve. Mål: I henhold til faghæftet skal eleverne på 8. og 9. årgang stifte kendskab til følgende CKF er: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser De 4 vinkler vil forsøge at blive integreret i emnerne året igennem. Vi vil gennem året arbejde ud fra bogen Liv og religion 9 og andet materiale, hvor vi vil beskæftige os med følgende emner:

16 Periode Emne Mål Evaluering Introduktion Urimelig Retfærdighed Retfærdighed Fristelse Lidelse Udtrykke viden om centrale Logbog og fortællinger fra Det Gamle prøveoplæg og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv Forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål Reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål Vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen Diskutere og forholde sig til grundlæggende tilværelsesspørgsmål og trosvalg på et fagligt grundlag Diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag Intet af Janne Teller. (Tværfagligt med dansk) Arbejde med en roman set fra forskellige vinkler Logbog

17 2-9 Hvad vil det sige at tro? (et dybdegående arbejde i tro og religion, hvor de store verdensreligioner sammenlignes) Reflektere over Logbog og grundlæggende prøveoplæg tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikkekristne religioner og livsopfattelser Udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv Forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål Give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. Gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, Forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen Forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv.

18 10-14 Moral og Etik (Et case arbejde ud fra dilemmaer) Logbog og Reflektere over prøveoplæg grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen før og nu samt ikkekristne religioner og livsopfattelser Vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikkekristne religioner og livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen Udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen i kristendommen, samt i ikkekristne religioner og livsopfattelser Filosofi Få eleverne til at reflektere over livets spørgsmål og give dem nye vinkler at beskue det på Engelsk Logbog og prøveoplæg Formålet for engelsk i 9. klasse er en stadig forbedring af kommunikationsevnen. Der stilles øgede forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af sproget, både mundtligt og skriftligt. Derfor arbejder vi i år meget mere systematisk med de centrale punkter inden for grammatikken. Herigennem lærer de også forskel på tale- og skriftsprog. De skal aflevere et vist antal skriftlige opgaver i form af af traditionelle stile, grammatiske opgaver, referat af bog eller novelle m.m. Desuden skal de optrænes i opslag i ordbøger, kunne søge informationer på nettet. I det mundtlige arbejder vi med lyttefærdighed, fx bånd, film, diskussionsoplæg. Vi opøver den mundtlige sprogfærdighed gennem diskussioner, fremlæggelser, referater. Undervisningen foregår næsten udelukkende på engelsk, og målet er at få eleverne til at diskutere med hinanden på engelsk Målet er også at få dem til at tale med en vis fluency med en tydelig engelsk udtale. Udvalget af tekster, emner og aktiviteter skal være varieret og stort. De skal både læse skønlitterære tekster og sagtekster. Det er et krav, at eleverne skal have kendskab til kultur- og samfundsforhold i andre engelsktalende lande end England. Desuden skal de kunne drage sammenligninger mellem fremmed og egen kultur. Endelig skal de være i stand til at anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel, fx i mødet med udlændinge, på rejse o.a. Undervisningen veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde, studiegruppearbejde, elevfremlæggelser.

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Mål for undervisningen i 9.kl

Mål for undervisningen i 9.kl Mål for undervisningen i 9.kl Lovgivningen for en skole som Tommerup Efterskole siger, at ud over, at man skal stå mål med undervisningen i folkeskolen, skal man også nærmere definere målene for undervisningen,

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL Kære forældre i 8.B Hermed følger årsplan for faget dansk Årsplanen er tilrettelagt ud fra Folkeskolens formål og Undervisningsministeriets Fælles Mål Dansk. I vil kunne læse trinmålene for 8. klassetrin

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles 1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse. Hold:27 Tysk Lærer:Jonas Callesen Undervisningsmål Læringsmål 9/10 klasse Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering Uge 31-36 -At blive bevidste om ligheder mellem tysk og andre

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015

INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015 INDHOLDSPLAN FOR SKOLENS FAG 2014-2015 1 BIOLOGI Skolen følger de af ministeriet fastsatte fælles mål for faget biologi. Undervisningens indhold er valgt i henhold til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg

Årsplan for dansk i 6./7. Klasse 2009/2010 Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Tema Aktivitet Skriftligt 6. klasse Skriftligt 7.klasse Øvrige oplysninger 33 Velkommen i skole Skoledage onsdag - fredag 34 Grammatik og korte noveller Vi skal finde gode bøger på biblioteket til

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion.

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. Fag: Tysk Hold:14 Lærer: Malene Clante 31-36 Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

ÅRSPLAN 2014/2015 TYSK 10.klasse UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-40

ÅRSPLAN 2014/2015 TYSK 10.klasse UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-40 UGE EMNE MÅL MATERIALER 34-40 uge 36 liniefagsuge uge 38 studietur Deutschland - Anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i tysktalende lande. - Vise forståelse

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 9 klasse De humanistiske fag:dansk, Engelsk, Tysk, Historie, Kristendom, Samfundsfag Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen.

Tavleundervisning og samarbejde 2 og 2. Eleverne arbejder selvstændigt med opgaver. Løbende opsamling ved tavlen. Fag: Matematik Hold: 21 Lærer: ASH 33-34 35-36 lære at læse og forstå en lønseddel samt vide hvordan deres skat bliver beregnet. Se i øvrigt fælles mål Arbejde med regnehieraki og regneregler. 36-38 Elevere

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/2013

Årsplan 9. årgang 2012/2013 Årsplan 9. årgang 2012/2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 AKTIVITETSKALENDER... 4 SOCIALE OG FAGLIGE MÅL FOR 9. ÅRGANG... 5 SKOLE- HJEMSAMARBEJDE... 6 DANSK... 8 MATEMATIK... 11 ENGELSK... 12 TYSK...

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

Årsplan for 9. Klasse Skoleåret 2013/2014

Årsplan for 9. Klasse Skoleåret 2013/2014 Årsplan for 9. Klasse Skoleåret 2013/2014 Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 -man Skolestart kl. 16-18 34 Tirsdag Gennemgang af årsplan Guldalder og romantik A. Oehlenschläger:

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Emne Tema Materialer

Emne Tema Materialer 32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget:

Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor faget: 9 klasse De naturfaglige fag: Matematik, Geografi, Biologi, Fysik/Kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Årsplan 7. klasse Engelsk - 2010/11 Ugenr.

Årsplan 7. klasse Engelsk - 2010/11 Ugenr. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Hvad skal der ske Ingen engelsk i uge 32, da onsdag er Opstartsdag for hele skolen. Uge 33

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere