Københavns kommune, Socialforvaltningen. Fagligt etikgrundlag. CenterCampo

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns kommune, Socialforvaltningen. Fagligt etikgrundlag. CenterCampo"

Transkript

1 Københavns kommune, Socialforvaltningen Fagligt etikgrundlag CenterCampo CenterCampo

2 Fagligt etikgrundlag i CenterCampo Opbygning af det faglige etikgrundlag Det faglige etikgrundlag skal ruste medarbejderne i CenterCampo til at arbejde med etisk refleksion som redskab i dagligdagen. Derfor er det faglige etikgrundlag bygget op på den måde, at det først forklares, hvorfor vi arbejder med etik i CenterCampo. På baggrund af temadage, konferencen om etik og faglighed og etiknetværkets drøftelser er der udarbejdet en række etiske retningslinjer med hensigtserklæringer om, hvordan medarbejderne i CenterCampo skal indgå i relationer med beboerne. Derefter beskriver vi, hvordan vi implementerer den etiske metode i praksis i CenterCampo. Afslutningsvis beskrives den etiske metode, det teoretiske grundlag og de fire etiske principper. De 3 bilag beskriver helt konkrete metoder til etisk refleksion i en medarbejdergruppe. Indhold Fagligt etikgrundlag i CenterCampo... 1 Opbygning af det faglige etikgrundlag... 2 Hvorfor et fagligt etikgrundlag?... 3 Det faglige etikgrundlag:... 3 De fire etiske principper... 3 Etiske retningslinjer... 4 Etiske retningslinjer hægtet op på de fire etiske principper:... 4 Medarbejdernes grænser og beboernes behov... 5 Etisk refleksion, sundhed og beboernes behov... 6 Hvordan sætter vi etisk refleksion på landkortet i CenterCampo?... 7 Paradokser og dilemmaer i det pædagogiske arbejde... 7 Den etiske metode... 8 Hvad er den etiske metode?... 8 De etiske teorier... 8 De fire etiske principper... 8 Bilag 1: skema til principøvelse Bilag 2: Eksempel på etisk refleksion med de fire etiske principper Bilag 3: Sådan kan medarbejdergruppen arbejde med den etiske metode i praksis Stjerneøvelsen Navigationsøvelse Principspotting øvelse

3 Hvorfor et fagligt etikgrundlag? Formålet med det faglige etikgrundlag er at give medarbejderne i CenterCampo redskaberne til at kunne arbejde med etisk refleksion i deres daglige arbejde med beboerne. Den etiske refleksion skal sikre kvaliteten af det pædagogiske arbejde til gavn for beboerne. Det faglige etikgrundlag: Anerkender, at medarbejdernes ansvarstagen i relationen til beboerne skaber paradokser og dilemmaer i deres arbejdsliv, som det er en central del af deres arbejdsopgave at løse. Definerer etiske retningslinjer, der er handlingsanvisende i hverdagen. Giver medarbejderne konkrete metoder og et fælles sprog, der kan bruges som værktøjer til den etiske refleksion. Gennem etisk refleksion og dialog over de fire principper i skemaet nedenfor, kan medarbejderne kontinuerligt reflektere over og være i dialog om de dilemmaer og den kompleksitet, de møder i deres daglige praksis. På den måde kvalificeres den pædagogiske tilgang til beboerne, hvilket understøtter beboerens udvikling og livskvalitet. De fire etiske principper Respekt for selvbestemmelse Handler om det enkelte menneskes mulighed for og evne til at udtrykke egne ønsker og mål. Hensyn til integritet Handler om, at alle mennesker har en urørlighedszone, der ikke må krænkes. Agtelse for værdighed Handler om at anerkende mennesket som uerstatteligt og uendeligt værdifuldt. Omsorg for det sårbare Handler om, at vi er gensidigt ansvarlige for at tage vare på det sårbare. Det faglige etikgrundlag er CenterCampos måde at gøre Københavns Kommunes værdigrundlag om respekt, ligeværdighed, dialog og tillid til praksis. 3

4 Etiske retningslinjer De etiske retningslinjer beskriver en række hensigtserklæringer om, hvordan medarbejderne i CenterCampo skal indgå i relationer med beboerne. Retningslinjerne konkretiserer, hvordan den etiske metode i praksis kan bruges til at skabe øget refleksion i arbejdet med beboerne. 1 De etiske retningslinjer er konkret handlingsanvisende for det pædagogiske omkring de fire etiske principper. Etiske retningslinjer hægtet op på de fire etiske principper: Selvbestemmelse 1. Vi arbejder på, at beboeren tager mest mulig ansvar i eget liv, samtidig med at vi i respekt for beboerens kompetencer og behov for omsorg motiverer og vejleder beboeren i at se andre muligheder, i ydmyg anerkendelse af at vi ikke fuldt ud kan kende disse kompetencer. Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende: a. Informere beboerne om deres rettigheder. b. Tale med beboerne om deres ansvar i eget liv. Ikke for at dømme dem, men så de muligvis kan lære af deres handlinger. c. Tage udgangspunkt i beboernes drømme og imødekomme dem gennem realistiske delmål. d. Støtte beboeren i at mestre deres eget liv uden at fratage dem livets udfordringer. e. Tage hensyn til beboerens selvbestemmelse, når vi yder omsorg for beboerne. f. Være bevidst om vore egne, tilbuddets og samfundets normer og værdier, og at vi formidler dem til beboerne på en måde, der gør beboeren bekendt med disse normer og værdier uden at det bliver påtvunget beboeren at handle derefter. Integritet 2. Vi arbejder i beboerens eget hjem med respekt for deres grænser, men er samtidig åbne for at gå i dialog med beboeren om betydningen af disse grænser. Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende: a. Anerkende beboerens holdninger uden nødvendigvis at acceptere deres handlinger. b. Være optaget af at forstå beboerens livsverden, familie, kultur og livshistorie og samtidig være nysgerrige på de livsmønstre, der kan forekomme uhensigtsmæssige for beboerens gode liv. c. Være undersøgende på, hvad der giver livet mening, og hvad beboeren er stolt af. d. Være rådgivende ud fra, hvad den enkelte har behov for. e. Fungere som stødpude og oversættere mellem beboeren og omverdenen (f.eks. lokalsamfund eller pårørende), så omverdenen ikke uden videre overskrider beboerens grænser. f. Understøtte beboernes inklusion i omverdenen, så de bliver en del af den verden, der omgiver dem. g. Sørge for, at inddragelse af pårørende sker under samtykke fra beboerne. 1 De etiske retningslinjer er skabt på baggrund af temadagene i efteråret 2012, konferencen om etik og faglighed samt drøftelserne i etiknetværket og CenterMED. 4

5 Værdighed 3. Vi er nysgerrige på beboerens værdier, og forsøger i vores arbejde at tage udgangspunkt i disse. Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende: a. Vi tilstræber ligeværdighed, men vi er ikke ligestillede i relationen, og derfor bør vi være bevidste om ikke at misbruge den magt vi har i relationen. b. Med udgangspunkt i at alle er lige værdige, har alle ret til at være forskellige. c. Møde beboeren fordomsfrit. d. Være undersøgende på, hvad der skal til for at understøtte en interesse, som den enkelte har. e. Undersøge sandheder om beboere, som udtrykkes af os selv eller vores kollegaer. Omsorg 4. Vi arbejder på at skabe trygge rammer for beboeren, samtidig med at vi skaber rum til at beboeren kan udvikle sig og afprøve nye sider af sig selv. Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende: a. Være opmærksom og aktivt lyttende på beboerens kropssprog og dagsform. b. I den udstrækning beboeren ønsker det og det er muligt indenfor rammerne, skal man give omsorg til beboeren, eller sørge for at de får den omsorg andetsteds. c. Understøtte beboerne til at forstå eller rumme andre beboers ytringer og handlinger. d. For nogle beboeres vedkommende skal vi ikke for enhver pris forhindre, at beboere kommer i konflikter, bliver frustrerede eller oplever nederlag, da disse oplevelser er en del af livet. Dog kan nogle beboere ikke umiddelbart lære af konflikter, frustrationer og nederlag, og har derfor behov for særlig skærmning. e. I helt særlige tilfælde kan hensynet til omsorgspligten vægte højere end selvbestemmelsen, og her skal vi være særligt opmærksomme på, hvordan vi løser dette etiske dilemma. f. Tænker holistisk, så vi giver tid til refleksionen ved hjælp af de 4 etiske principper frem for at tage hurtige beslutninger. Medarbejdernes grænser og beboernes behov Arbejdet med beboerne forudsætter, at medarbejderne i CenterCampo er etiske kamæleoner, der er i stand til at tilpasse sig beboerens behov. Nogle beboere har behov for tydelige rammer og struktur, andre har behov for en høj grad af selvbestemmelse. Når medarbejderne arbejder med at imødekomme beboernes behov, kan de stå i situationer, der på den ene eller anden måde er grænseoverskridende. Beboernes adfærd kan også i sig selv være grænseoverskridende på grund af deres handicap og lignende. I CenterCampo har vi respekt for medarbejderne grænser, samtidig med at vi er bevidste om, at de grænser kan og vil blive overskredet på grund af arbejdets karakter. Af den grund er det vigtigt, at medarbejderne er bevidste om deres egne grænser, også i de tilfælde, hvor arbejdets karakter nødvendiggør, at de overskrides. Det er her særligt vigtigt at debriefe de grænseoverskridende episoder med kolleger og ledere 2, samt at melde særligt grænseoverskridende episoder som arbejdsskader. Den etiske metode kan også bruges som kollegial supervisionsmetode. 2 Se også CenterCampos retningslinjer for forebyggelse og håndtering af vold, trusler, mobning og chikane. 5

6 Etisk refleksion, sundhed og beboernes behov De etiske retningslinjer skal bidrage til at medarbejderne kan finde en balance mellem de gældende retningslinjer vejledninger og instrukser, og individets rettigheder til at være herre i eget liv. Som medarbejder skal man kende og følge de gældende retningslinjer, vejledninger og instrukser, der gælder for sundhedsområdet. Samtidig skal man respektere beboernes ønsker for det gode liv. Derfor skal man i arbejdet med det hele menneske arbejde med en balance, hvor man respekterer beboerens selvbestemmelse, samtidig med at man i det pædagogiske arbejde kontinuerligt og vedholdende med at rådgive og motivere til et godt og sundt liv for beboeren. I dette arbejde skal man tage udgangspunkt i beboerens motivation og værdier samt princippet om de små skridt. 3 Succeskriteriet er således ikke nødvendigvis en slank beboer, men en beboer, der har ejerskab for de beslutninger i hans liv, der på lang sigt kan føre til et sundere liv. 3 De små skridt er en sundhedsfremmende metode beskrevet af Per Brændgaard Mikkelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, hvor der sættes fokus på de små skridt på vejen mod en sundere livsstil. Et eksempel kan være, at en beboer i stedet for at drikke fem colaer på en dag kan nøjes med at drikke tre cola light. 6

7 Hvordan sætter vi etisk refleksion på landkortet i CenterCampo? Det er vores mål, at etisk refleksion og de etiske retningslinjer bliver en naturlig del af den faglige værktøjskasse, man som medarbejder i CenterCampo har til rådighed, når man står i en dilemmasituation. I 2012 har alle tilbud i CenterCampo lært den etiske metode og drøftet, hvordan den skal bruges hos dem, på to temadage faciliteret af Etikos, v. Mette Madsen. De to temadage skaber sammen med konferencen om etik og faglighed d. 7. december 2012 det fælles fundament, der bliver til dette faglige etikgrundlag. Dette etikgrundlag formuleres i foråret 2013, og alle medarbejdere bliver inddraget i denne proces via opfølgningsmøder v. Mette Madsen i foråret I 2013 nedsættes desuden et etisk netværk, hvor der sidder repræsentanter fra alle tilbud i CenterCampo. Deres opgave er at være etiske ambassadører lokalt og drøfte etiske dilemmaer med hinanden. De modtager 4 dages etikambassadøruddannelse i efteråret Etiknetværket er et netværk, der kontinuerligt vil arbejde på tværs af CenterCampo. Etikambassadørerne skal sammen med afdelingslederne holde ilden i gang under den etiske refleksion. Dels ved at den etiske refleksion over dilemmaer bliver et naturligt værktøj at tage frem, når man drøfter beboernes liv på personalemøderne, dels ved at understøtte, at man bruger den etiske refleksion, hver gang man står i en dilemmasituation i hverdagen. De etiske ambassadører er ansvarlige for at introducere nye medarbejdere til den etiske metode. Afdelingslederne kan under MUS-samtaler og lignende spørge ind til, hvordan medarbejderne anvender de etiske principper i dilemmasituationer. Beboere og pårørende skal involveres i den etiske refleksion i CenterCampo. Det kan eksempelvis gøres med en temaaften for pårørende sammen med det etiske netværk. Etisk refleksion kan afspejles i den daglige dokumentation, eksempelvis ved at man i den daglige dokumentation, forandringskompasset og de pædagogiske planer skriver, hvilke(t) princip(per) man har valgt at vægte i arbejdet med beboerne. Derudover kan den etiske metode bruges til i baggrundsbeskrivelser og den øvrige dokumentation at sætte ord på beboernes værdier og integritet. Paradokser og dilemmaer i det pædagogiske arbejde Det er en grundforudsætning for det pædagogiske arbejde i CenterCampo, at man som medarbejder står i paradoksale situationer, hvor det ikke er muligt at handle rigtigt. Men handle skal man, fordi det pædagogiske arbejdsliv består af en lang række øjeblikke sammen med beboerne, hvor der er handlingspligt. Når man er nødt til at handle, selvom der ikke findes entydigt rigtige valg at træffe, ender det med, at man står i et dilemma. Man handler, og det har konsekvenser - man står med mange menneskers hjerte i sin hånd - både beboernes og kollegernes. Når man handler vælger man til - og fra. Den etiske refleksion gør det tydeligere, at alle valg har fravalg. Det øger kompleksiteten. Man kan ikke altid rumme den kompleksitet. Men den etiske refleksion skal også gøre det tydeligere, hvornår man skal være særligt opmærksom, og hvornår man i højere grad kan læne sig op ad strukturer, dagligdag og vaner. 7

8 Den etiske metode Hvad er den etiske metode? Den etiske metode er en konkret måde at finde handlemuligheder, når man står i et etisk dilemma. Man bliver som medarbejder bevidst om, at man ofte har flere handlemuligheder, end man umiddelbart tror. Den etiske metode er med til at vise, at de forskellige handlemuligheder tilgodeser forskellige hensyn, man tager til beboeren. Med den etiske metode bliver det tydeligt at eksempelvis hensyntagen til en beboers sårbarhed ofte går ud over beboerens selvbestemmelse. Den etiske metode kan bruges af medarbejdergrupper (f.eks. beboerteams og personalemøder) til at kortlægge handlemuligheder i en dilemmasituation. Selve metoden tager udgangspunkt i tre etiske teorier; nærhedsetik, pligtetik og konsekvensetik, forklaret nedenfor. Den etiske analyse af handlemuligheder bruger de fire etiske principper; respekt for selvbestemmelse, respekt for integritet, respekt for sårbarhed og respekt for værdighed. Både de etiske teorier og de etiske principper er en del af den samlede refleksionsramme, der kvalificerer beslutninger og handlinger, samt til analyse og vurdering af etiske dilemmaer og udfordringer. Se bilag 1, 2 og 3, hvor der er konkrete redskaber og beskrivelser af den etiske metode. De etiske teorier De tre teorier opsummerer tre forskellige etiske standpunkter, man kan have som menneske. Når man taler om at en handling eller adfærd er etisk forsvarlig eller ej, taler man ofte ud fra en af tre etiske teorier. Med den viden i hånden kan analysere sine egne og kollegers holdninger og handlinger i forbindelse med etiske dilemmaer. Nærhedsetik I nærhedsetikken er det den andens behov, der påkalder en handling hos os. En påkaldelse, som vi reagerer på med udgangspunkt i vores egne følelser og empati. Vi handler for at imødekomme behovet hos den anden. Man tager ofte udgangspunkt i intuition, mavefornemmelse og følelser - "Jeg føler". Pligtetik I pligtetikken er det handlingen i sig selv, der kvalificerer, om man handler etisk rigtigt. Man bruger alene sin fornuft til at vurdere om den handling man skal gennemføre, kan gøres til en almengyldig lov. Pligtetikken hæver sig over det subjektive og inddrager love, regler og aftaler i vurderingen. Handlingen skal fornuftsmæssigt, objektivt og uafhængigt af situationen kunne forsvares "Jeg skal". Konsekvensetik I konsekvensetikken handler man rigtigt, hvis man tager udgangspunkt i handlingens konsekvenser. Her bruger man igen sin fornuft, men formålet er at skabe størst mulig nytte og gavn for flest mennesker "Jeg handler frit i forhold til flertallets interesse". De fire etiske principper De fire etiske principper handler om de hensyn man tager i relationen til andre mennesker. Man handler forskelligt, alt efter om man tager hensyn til en beboers selvbestemmelse eller sårbarhed. Se eksempel i 8

9 bilag 2. Som medarbejder i CenterCampo, med ansvar for beboere, er det særligt vigtigt at være bevidst om, at man vælger til og vælger fra, når man arbejder med beboerne. De fire etiske principper og den etiske metode kan være med til at brede paletten af holdninger, handlemuligheder, tilvalg og fravalg ud, så man som medarbejdergruppe kan træffe informerede beslutninger. Respekt for selvbestemmelse Handler om det enkelte menneskes mulighed for og evne til at udtrykke egne ønsker og mål. Hensyn til integritet Handler om, at alle mennesker har en urørlighedszone, der ikke må krænkes. Agtelse for værdighed Handler om at anerkende mennesket som uerstatteligt og uendeligt værdifuldt. Omsorg for det sårbare Handler om, at vi er gensidigt ansvarlige for at tage vare på det sårbare Læs mere om, hvordan de fire etiske principper kan bruges i praksis i bilag 1, 2 og 3. 9

10 Bilag 1: skema til principøvelse Selvbestemmelse Integritet Værdighed Omsorg for sårbarhed Beboeren Medarbejderen Andre beboere 10

11 Pårørende 11

12 Bilag 2: Eksempel på etisk refleksion med de fire etiske principper Nedenfor er et eksempel på, hvordan den etiske refleksion kan skabe et godt grundlag til at finde en mulig handling på dilemmaet. I denne case udfoldes de mange aspekter og handlemuligheder, der gør sig gældende i casen. Efter refleksionen har vi defineret en handlingsanvisning til løsning af den konkrete case. Refleksionen er inddelt i tre interessenter; Knud, de andre beboere og medarbejdere. Case: En beboer Knud - der bor på et bosted, har en stor passion for at handle. Knud lægger ofte mærke til, hvad andre folk giver udtryk for, at de gerne vil have. Observerer han en beboer, der ønsker sig en DVD med far til fire, køber Knud 5 af disse DVD er og tilbyder en DVD til den beboer, der ytrede ønske om dette. Dilemmaet i dette er, at de beboere, der får tilbudt forskellige genstande af Knud ikke altid er klar over om det er en gave eller en handel. I andre tilfælde har beboerne svært ved at sige nej til Knuds tilbud og i nogle tilfælde har beboerne ikke råd til at betale for produkterne. I dette konkrete dilemma har en beboer - Finn - købt/fået en DVD, som han ikke kan betale. Knud har sat en seddel på Finns dør, hvor der står betal eller dø. Finn kan ikke betale, og personalet er bange for, at Knud kan blive voldelig, hvis de ikke mægler i konflikten. 1. Knud - refleksioner over Knuds dilemmasituation Selvbestemmelse: Knud har ret til at købe de DVD er, som han har lyst til. Han har egentligt også ret til at sælge produkterne til de beboere på bostedet, der har lyst til at købe dem. Der kan være nogle begrænsninger i Knuds rettigheder, hvis han opsøger de andre beboere i deres private hjem og forsøger at presse dem til at købe hans produkter. Knud har således ret til at sælge og købe, så længe han ikke opsøger de andre beboere i deres private hjem og pådutter dem produkterne. Integritet: Knud har en psykisk lidelse, som han får medicin for. Knud har som barn været meget omsorgssvigtet og han har svært ved at vise empati for andres behov. Samtidig er Knud meget bevidst om sine egne behov. Knud er meget bevidst om sine egne grænser, og kan reagere meget voldsomt, hvis de bliver overskredet. Knud kan godt lære af sine erfaringer, hvis han oplever, at der er konsekvenser af hans handlinger. Således har en politianmeldelse på grund af vold haft indflydelse på Knuds temperament. Værdighed: Det er en vigtig værdi for Knud at være en handelsmand. Knud har en fantastisk evne til at se andres materielle behov og forsøge at imødekomme dem. Knud kører to regnskaber, en for flasker og en for sin handel, og han kan godt bruge flaskeregnskabet til oplevelser. Knud oplever således ikke kun glæde ved at handle, men også ved at samle midler, så han kan komme på rejser eller andet. Sårbarhed: Knud er sårbar, når hans temperament får ham ud i situationer, som han ikke kan styre. Han er for eksempel blevet politianmeldt på grund af vold mod en medarbejder, og ligeledes blevet fyret på sit arbejde. Konklusion: hvad er godt for Knud? Det er vigtigt for Knud, at han får lov at bruge sin evne til at handle. Samtidig er det vigtigt, at ikke ender i situationer, hvor han bliver udadreagerende. 2. Finn 12

13 Selvbestemmelse: Finn er ikke umyndiggjort og har ret til at købe de produkter af Knud, som han har lyst til. Samtidig har Finn svært ved at sige nej, og skal nogle gange have hjælp til at finde ud af, hvad han gerne vil købe. Integritet: Finn kan kognitivt have svært ved at lære af sine handlinger. Samtidig er Finn meget bevidst om sine egne grænser og kan nemt føle sig forurettet og snydt. Finn var i det pågældende tilfælde ikke klar over, om DVD en fra Knud var en gave eller en handel. Værdighed: Det er en vigtig værdi for Finn, at han selv kan bestemme over sine midler, men også at han føler sig tryg i det fællesskab som han bor i. Sårbarhed: Finn er sårbar, når han føler sig snydt. Finn er sårbar, når han bliver truet af de andre beboere. Konklusion: hvad er godt Finn? Det er vigtigt for Finn, at han selv kan bestemme om han vil købe noget fra Knud eller ej. Han vil profitere af i højere grad at få en bevidsthed om, hvornår der er indgået en handel. Ligeledes har Finn brug for at lære at sige fra overfor Knud, hvis der er noget, han ikke er sikker på, at han vil have. Finn har således brug for hjælp til at forstå, hvornår noget er en handel og hvordan man kan sige fra. 3. Medarbejdere: Selvbestemmelse: Personalet må ikke begrænse, hverken Knud i at sælge eller Finn i at købe, men de har mulighed for at lave nogle retningslinjer for, hvordan der må købes og sælges på bostedet. Integritet: Medarbejderne har fagligt til opgave at overveje, hvordan Knud og Finn kan udvikle sig til at mestre disse handelssituationer. Værdighed: Medarbejderne skal passe på med at få en rolle som politimænd i forhold til de fastsatte regler eller en inkassorolle i forhold til at indbringe penge for Knud. Sårbarhed: Medarbejderne kan komme i en sårbar situation, når de mægler mellem Knud og de beboere, der føler sig presset af Knud. Ligeledes kræver det en særlig tydelighed fra medarbejderne at arbejde relationelt med Knud, og på den anden siden en tilgang, der tager hensyn til Finns sårbarhed i samme mæglingssituation. Konklusion: hvad skal medarbejderne gøre? Medarbejderne skal arbejde på ikke at blive mellemmænd i Knuds handler. De skal samtidig sørge for ikke at fratage beboerne mulighed for at lære af nederlag og succeser, når de handler med hinanden. Endelig skal de undgå at blive politimænd for de retningslinjer, der bliver besluttet omkring handelsforholdene. 4. Handlingsanvisning ud fra refleksion: Knud skal fortsat have lov til at opretholde sin handlevirksomhed på bostedet. Samtidig skal der for at beskytte de andre beboere laves retningslinjer for, hvordan der må handles på bostedet. For at medarbejderne ikke bliver politimænd for disse retningslinjer er det vigtigt, at det er beboerne selv, der bestemmer disse retningslinjer. Det er en pædagogisk opgave for medarbejderne at facilitere beboernes dialog omkring retningslinjerne på en måde (eksempelvis med tegninger eller fiktive cases), der tager hensyn til beboernes kognitive kompetencer. I forhold til de Knud og Finn er det pædagogisk muligt at arbejde med, hvordan Finn og Knud kan lære at mestre disse handelssituationer selv i fremtiden. 13

14 Bilag 3: Sådan kan medarbejdergruppen arbejde med den etiske metode i praksis Her beskrives 3 øvelser. Stjerneøvelsen, navigationsøvelsen og principspottingøvelsen. Det er metoder til at lave etisk refleksion i personalegruppen i praksis. Selvom etik er noget, som alle mennesker reflekterer over i deres liv og i deres relationer med andre mennesker, så er det sjældent, at man kan overskue situationen i sin helhed. Det er her, at den etiske metode er et effektivt redskab til at sætte dilemmaerne i system, således at de kan anskues i deres flere dimensioner. Den etiske metode er dog ikke en nem metode, og den kræver træning og øvelse, for at den kan blive en naturlig del af den enkeltes etiske refleksion. Nedenfor er tre forskellige øvelser beskrevet, som kan bruges til at træne den etiske metode i praksis. Øvelserne kan bruges på forskellige cases og i forskellige situationer til at sætte den etiske metode i spil på en måde, der øger refleksionen og sætter mange handlemuligheder i spil. Stjerneøvelsen Stjerneøvelsen er god, når alle principperne skal i spil, og bruger samtidig kroppen og det fysiske rum. Den kan give nye ideer og handlemuligheder i forhold til et bestemt dilemma. Øvelsen fungerer bedst med egne dilemmaer og kan være rigtig god, når man gerne vil have inspiration angående et konkret dilemma fra sine kollegaer. Metoden åbner op for refleksion, uden at en handling bliver dømt som rigtig eller forkert, samtidig med at øvelsen sætter mange tanker i gang. Beskrivelse af stjerneøvelsen Først laver man en stjerne med 4 rum. I hvert af stjernens 4 rum lægger man et etisk princip. I midten ligger det fælles dilemma, som alle er optaget af, og som alle sammen skal reflektere over. De fire etiske principper: Respekt for selvbestemmelse Handler om det enkelte menneskes mulighed for og evne til at udtrykke egne ønsker og mål. Agtelse for værdighed Handler om at anerkende mennesket som uerstatteligt og uendeligt værdifuldt. Dilemma Hensyn til integritet Handler om, at alle mennesker har en urørlighedszone, der ikke må krænkes. Omsorg for det sårbare liv Handler om, at vi er gensidigt ansvarlige for at tage vare på det sårbare Aktørerne stiller sig i ét af de 4 rum, som indeholder et specifikt princip. Der kan stå mellem 2 og fem deltagere ved hvert princip og diskutere dilemmaet med udgangspunkt i det princip, som de står i. For eksempel, hvis man har stillet sig i integritetsprincippet, undersøger man sammen med de andre i det princip, hvorledes integritetsprincippet er i spil i netop dette dilemma. Derudover er man opmærksom på, hvilke handlemuligheder, der gør sig gældende, hvis man håndterer dilemmaet ud fra netop dette princip. Målet er at nå rundt til alle 4 principper og dermed få undersøgt og reflekteret over dilemmaet ud fra alle 4 principper for til sidst at stille spørgsmålet om, hvilken læring turen rundt til de 4 principper har ført med sig. Og hvad man er blevet opmærksom på undervejs. 14

15 Efterfølgende kan man diskutere i plenum, hvilket princip man især følte var på spil i dilemmaet, og hvilket princip man ville lægge mest vægt på ved en beslutning. Formålet med stjerneøvelsen Formålet er at styrke den etiske refleksion og bevidsthed og herunder få kvalificeret håndteringen af de daglige etiske dilemmaer. Samtidig giver man mulighed for at få forskellige vinkler på dilemmaet og styrker dermed den undersøgende, reflekterende og undrende tilgang til den etiske faglighed. Man øver sig samtidig i at få et fagligt metaperspektiv på dilemmaer, således at man hæver sig op over vi-plejertilgangen. Derudover kan øvelsen gøre medarbejderne opmærksomme på, at man er optaget af forskellige aspekter i et dilemma uden, at nogen nødvendigvis har ret. Effekt af stjerneøvelsen Effekten af øvelsen er, at vi sikrer og styrker den faglige kvalitet i arbejdet, idet øvelsen hjælper med at udvikle en reflekterende tilgang til arbejdet og dermed til de etiske dilemmaer. Endvidere er effekten, at man oplever, at der kan være flere måder at håndtere et dilemma på, som alle kan være lige etisk forsvarlige. Navigationsøvelse Øvelsen kan bruges til at blive bevidst om eget fokus, samt hvilke principper medarbejderne vægter højest. Man kan opleve på en arbejdsplads med tværfagligt personale, at nogle faggrupper har større præference for et bestemt princip frem for et andet. Beskrivelse af navigationsøvelsen De 4 principper er placeret i hvert sit hjørne af rummet. Hvert princip har en planche med nøgleord, der beskriver indholdet i det pågældende princip. Deltagerne fordeler sig i 4 grupper hver gruppe stiller sig ved et princip. Grupperne får ca. 10 minutter ved hvert princip og drøfter med hinanden: Hvordan kalder dette princip på os i det daglige arbejde? Hvordan oplever vi, at vi bliver udfordret af dette princip? Hvordan tager vi vare på princippet? Derefter går grupperne videre til det næste princip og drøfter her på tilsvarende måde, hvilke udfordringer dette princip byder på osv. Målet med navigationsøvelsen Målet er at blive i stand til at navigere i etikkens farvand og at blive bevidst om, hvilken rolle etikken og de etiske principper spiller i hverdagen. Derudover hjælper øvelsen til at skabe en fortrolighed omkring anvendelsen af de etiske principper som et fælles sprog i forhold til at tale om etiske dilemmaer. Øvelsen skal sikre den fælles refleksion over principperne og brugen af principperne i hverdagen. Derudover er målet med øvelsen, at der bliver rum til at stille de kritiske spørgsmål omkring de etiske dilemmaer, som medarbejderne møder i deres dagligdag. Effekt af navigationsøvelsen Effekten er, at man får skærpet den etiske bevidsthed og kvalificeret den kollegiale dialog omkring de daglige etiske dilemmaer. Man øger kendskabet til ens kolleger, idet øvelsens formål er at dele erfaringer, tvivl og refleksioner. På den måde er øvelsen med til at udvikle og styrke de kollegiale relationer. 15

16 Principspotting øvelse Denne øvelse er god, hvis man gerne vil øve sig i at blive opmærksom på de fire principper i dagligdagen. Man kan bruge et dilemma, som man selv har oplevet. Øvelsen force er, at den giver struktur til den enkeltes fortællinger og refleksioner uden, at man med det samme når til beslutningsprocessen. Det er således vigtigt, at man som interviewer ikke kommer med løsninger før fokuspersonen er helt færdig med sin fortælling. Beskrivelse af principspottingøvelsen Aktører: 3 deltagere. Roller: En er fokusperson, en er lytter og den tredje er observatør. Fokuspersonen fortæller om et dilemma, som han/hun har oplevet, og det er lytterens opgave at stille åbne, nysgerrige spørgsmål for at få indsigt i dilemmaets helhed. Intervieweren må ikke komme med løsningsforslag, men alene åbne casen op gennem sine spørgsmål. Observatørens opgave er at spotte de principper, der er på spil i casen og spotte, hvilke handlemuligheder der er mulige i forhold til principperne. Formål med principspottingøvelsen Formålet er at styrke evnen til at spotte principperne, der er i spil i en case samt at kvalificere den kollegiale feedback. Derudover er formålet at styrke kendskabet til kollegaernes potentiale og håndtering af de etiske dilemmaer, som er vigtigt i forhold til de fælles arbejdsopgaver. Effekt af principspottingøvelsen Effekten er, at de kollegiale relationer styrkes og udvikles, idet vi aktivt, nysgerrigt og åbent forholder os til hinandens dilemmaer og dermed får en mere kontaktfyldt og nærværende relation. 16

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Den fri Hestehaveskole

Den fri Hestehaveskole Den fri Hestehaveskole Anerkendende refleksion - ET GODT PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I MANGE SAMMENHÆNGE Pædagogiske grundantagelser ü Trivsel og selvværd er forudsætninger for læring. ü Det er vigtigt at gå med

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument for Arbejdsmiljø og trivsel. Anvendelsesområde Anvendes til at sikre: - Fysisk arbejdsmiljø - Psykiske arbejdsmiljø - Sociale arbejdsmiljø Målgruppe Alle tværprofessionelle

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.

Læs mere

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

KOLLEGIALT SAMARBEJDE DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

METODE 1 RUNDEN RUNDT

METODE 1 RUNDEN RUNDT METODE RUNDEN RUNDT På et teammøde/personalemøde fortæller alle om følgende: En relation, jeg er lykkedes med i den forgangne uge/måned En opgave, der var svær Noget jeg ville ønske, at vi som arbejdsplads

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

PRAKTIK- STUDERENDE. Afdeling: HASSELVEJ 3B. Handicap Løgumgård

PRAKTIK- STUDERENDE. Afdeling: HASSELVEJ 3B. Handicap Løgumgård PRAKTIK- STUDERENDE Afdeling: HASSELVEJ 3B Handicap Løgumgård Introduktion: Velkommen til Handicap Løgumgård, Hasselvej 3B, 6240 Løgumkloster. Hasselvej 3B er en del af tilbuddet Løgumgård. På afdelingen

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE

REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted

Læs mere

Personalepolitisk grundlag

Personalepolitisk grundlag Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Kvaliteter hos den synligt lærende elev Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Det brændende spørgsmål

Det brændende spørgsmål Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Vejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Vejledning om samtykke og tavshedspligt 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Indhold 1. Samtykke... 3 1.1 Hvad er et samtykke og hvornår bruges det?... 3 1.2 Når borgeren ikke kan give et

Læs mere

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier

Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Hovedudvalget i Region Syddanmark Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -

! #$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( - "#$%& ) #$%&,. / " # $ "$0 1 1 $" 2 3/ "$ 4 / 5 / 6 / 1 2 3 X X $ %", 6 b) Sætte sig ind i den enkeltes beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig

Læs mere

PÆDAGOGIK OG DOKUMENTATION LIVSKVALITET,ETIK OG DILEMMAER

PÆDAGOGIK OG DOKUMENTATION LIVSKVALITET,ETIK OG DILEMMAER PÆDAGOGIK OG DOKUMENTATION LIVSKVALITET,ETIK OG DILEMMAER Torsdag d. 30 april 2015 DAGENS FORMÅL Et fokus på dokumentation og tilrettelæggelse af jeres pædagogisk arbejde Med afsæt i jeres erfaringer fra

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Bocenter Sydvest Virksomhedsplan 2015-2016. Version 20150603

Bocenter Sydvest Virksomhedsplan 2015-2016. Version 20150603 Bocenter Sydvest Virksomhedsplan 2015-2016 Version 20150603 1 Om Bocenter Sydvest INDLEDNING Bocenter Sydvest dækker en bred vifte af botilbud til borgere med udviklingshæmning og med betydeligt og varigt

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

15-10-2012. Socialforvaltningen CenterCampo. Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer:

15-10-2012. Socialforvaltningen CenterCampo. Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer: Socialforvaltningen CenterCampo Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer: Alle forandringer påvirker det handlerum /mulighedsrum, vi som ledere agerer i. Der genereres

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Kendetegn ved den gode APV-proces

Kendetegn ved den gode APV-proces Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Det stilles som krav, at den studerende/praktikvejlederen bruger DREJEBOGEN og kommer med en tilbagemelding, via praktikgruppemøderne.

Det stilles som krav, at den studerende/praktikvejlederen bruger DREJEBOGEN og kommer med en tilbagemelding, via praktikgruppemøderne. Drejebog for studerende og praktikvejledere FORORD: Formålet med denne DREJEBOG i forbindelse med praktikforløbet for den studerende er at få klarlagt, hvilke opgaver som ligger i at have en studerende

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning. Godskrivning af begge praktikker i uddannelsen til Pædagogisk Assistent Baggrunden PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. pædagogisk

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2010 Adresse. Postnr. og By. Tlf.nr. Mail-adr. Hjemmeside. Praktikansvarlig. Praktikstedets målgruppe. Proaktiv Entreprenørvej

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Tryghed er basis for barnets udvikling og læring. I vuggestuen skal der være trygge og omsorgsfulde rammer således, at børnene får gode muligheder for at udvikle sig

Læs mere

Service deklaration Lindegården 2010 1

Service deklaration Lindegården 2010 1 Service deklaration Lindegården 2010 1 Værdigrundlag...3 Målgrupperne...4 Formål og målsætning...4 Visitation...4 Fysiske rammer...5 Personale...5 Pædagogik...6 Bruger og pårørende råd...6 Ledsagerordning...7

Læs mere

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere