Københavns kommune, Socialforvaltningen. Fagligt etikgrundlag. CenterCampo
|
|
- Margrethe Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Københavns kommune, Socialforvaltningen Fagligt etikgrundlag CenterCampo CenterCampo
2 Fagligt etikgrundlag i CenterCampo Opbygning af det faglige etikgrundlag Det faglige etikgrundlag skal ruste medarbejderne i CenterCampo til at arbejde med etisk refleksion som redskab i dagligdagen. Derfor er det faglige etikgrundlag bygget op på den måde, at det først forklares, hvorfor vi arbejder med etik i CenterCampo. På baggrund af temadage, konferencen om etik og faglighed og etiknetværkets drøftelser er der udarbejdet en række etiske retningslinjer med hensigtserklæringer om, hvordan medarbejderne i CenterCampo skal indgå i relationer med beboerne. Derefter beskriver vi, hvordan vi implementerer den etiske metode i praksis i CenterCampo. Afslutningsvis beskrives den etiske metode, det teoretiske grundlag og de fire etiske principper. De 3 bilag beskriver helt konkrete metoder til etisk refleksion i en medarbejdergruppe. Indhold Fagligt etikgrundlag i CenterCampo... 1 Opbygning af det faglige etikgrundlag... 2 Hvorfor et fagligt etikgrundlag?... 3 Det faglige etikgrundlag:... 3 De fire etiske principper... 3 Etiske retningslinjer... 4 Etiske retningslinjer hægtet op på de fire etiske principper:... 4 Medarbejdernes grænser og beboernes behov... 5 Etisk refleksion, sundhed og beboernes behov... 6 Hvordan sætter vi etisk refleksion på landkortet i CenterCampo?... 7 Paradokser og dilemmaer i det pædagogiske arbejde... 7 Den etiske metode... 8 Hvad er den etiske metode?... 8 De etiske teorier... 8 De fire etiske principper... 8 Bilag 1: skema til principøvelse Bilag 2: Eksempel på etisk refleksion med de fire etiske principper Bilag 3: Sådan kan medarbejdergruppen arbejde med den etiske metode i praksis Stjerneøvelsen Navigationsøvelse Principspotting øvelse
3 Hvorfor et fagligt etikgrundlag? Formålet med det faglige etikgrundlag er at give medarbejderne i CenterCampo redskaberne til at kunne arbejde med etisk refleksion i deres daglige arbejde med beboerne. Den etiske refleksion skal sikre kvaliteten af det pædagogiske arbejde til gavn for beboerne. Det faglige etikgrundlag: Anerkender, at medarbejdernes ansvarstagen i relationen til beboerne skaber paradokser og dilemmaer i deres arbejdsliv, som det er en central del af deres arbejdsopgave at løse. Definerer etiske retningslinjer, der er handlingsanvisende i hverdagen. Giver medarbejderne konkrete metoder og et fælles sprog, der kan bruges som værktøjer til den etiske refleksion. Gennem etisk refleksion og dialog over de fire principper i skemaet nedenfor, kan medarbejderne kontinuerligt reflektere over og være i dialog om de dilemmaer og den kompleksitet, de møder i deres daglige praksis. På den måde kvalificeres den pædagogiske tilgang til beboerne, hvilket understøtter beboerens udvikling og livskvalitet. De fire etiske principper Respekt for selvbestemmelse Handler om det enkelte menneskes mulighed for og evne til at udtrykke egne ønsker og mål. Hensyn til integritet Handler om, at alle mennesker har en urørlighedszone, der ikke må krænkes. Agtelse for værdighed Handler om at anerkende mennesket som uerstatteligt og uendeligt værdifuldt. Omsorg for det sårbare Handler om, at vi er gensidigt ansvarlige for at tage vare på det sårbare. Det faglige etikgrundlag er CenterCampos måde at gøre Københavns Kommunes værdigrundlag om respekt, ligeværdighed, dialog og tillid til praksis. 3
4 Etiske retningslinjer De etiske retningslinjer beskriver en række hensigtserklæringer om, hvordan medarbejderne i CenterCampo skal indgå i relationer med beboerne. Retningslinjerne konkretiserer, hvordan den etiske metode i praksis kan bruges til at skabe øget refleksion i arbejdet med beboerne. 1 De etiske retningslinjer er konkret handlingsanvisende for det pædagogiske omkring de fire etiske principper. Etiske retningslinjer hægtet op på de fire etiske principper: Selvbestemmelse 1. Vi arbejder på, at beboeren tager mest mulig ansvar i eget liv, samtidig med at vi i respekt for beboerens kompetencer og behov for omsorg motiverer og vejleder beboeren i at se andre muligheder, i ydmyg anerkendelse af at vi ikke fuldt ud kan kende disse kompetencer. Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende: a. Informere beboerne om deres rettigheder. b. Tale med beboerne om deres ansvar i eget liv. Ikke for at dømme dem, men så de muligvis kan lære af deres handlinger. c. Tage udgangspunkt i beboernes drømme og imødekomme dem gennem realistiske delmål. d. Støtte beboeren i at mestre deres eget liv uden at fratage dem livets udfordringer. e. Tage hensyn til beboerens selvbestemmelse, når vi yder omsorg for beboerne. f. Være bevidst om vore egne, tilbuddets og samfundets normer og værdier, og at vi formidler dem til beboerne på en måde, der gør beboeren bekendt med disse normer og værdier uden at det bliver påtvunget beboeren at handle derefter. Integritet 2. Vi arbejder i beboerens eget hjem med respekt for deres grænser, men er samtidig åbne for at gå i dialog med beboeren om betydningen af disse grænser. Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende: a. Anerkende beboerens holdninger uden nødvendigvis at acceptere deres handlinger. b. Være optaget af at forstå beboerens livsverden, familie, kultur og livshistorie og samtidig være nysgerrige på de livsmønstre, der kan forekomme uhensigtsmæssige for beboerens gode liv. c. Være undersøgende på, hvad der giver livet mening, og hvad beboeren er stolt af. d. Være rådgivende ud fra, hvad den enkelte har behov for. e. Fungere som stødpude og oversættere mellem beboeren og omverdenen (f.eks. lokalsamfund eller pårørende), så omverdenen ikke uden videre overskrider beboerens grænser. f. Understøtte beboernes inklusion i omverdenen, så de bliver en del af den verden, der omgiver dem. g. Sørge for, at inddragelse af pårørende sker under samtykke fra beboerne. 1 De etiske retningslinjer er skabt på baggrund af temadagene i efteråret 2012, konferencen om etik og faglighed samt drøftelserne i etiknetværket og CenterMED. 4
5 Værdighed 3. Vi er nysgerrige på beboerens værdier, og forsøger i vores arbejde at tage udgangspunkt i disse. Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende: a. Vi tilstræber ligeværdighed, men vi er ikke ligestillede i relationen, og derfor bør vi være bevidste om ikke at misbruge den magt vi har i relationen. b. Med udgangspunkt i at alle er lige værdige, har alle ret til at være forskellige. c. Møde beboeren fordomsfrit. d. Være undersøgende på, hvad der skal til for at understøtte en interesse, som den enkelte har. e. Undersøge sandheder om beboere, som udtrykkes af os selv eller vores kollegaer. Omsorg 4. Vi arbejder på at skabe trygge rammer for beboeren, samtidig med at vi skaber rum til at beboeren kan udvikle sig og afprøve nye sider af sig selv. Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende: a. Være opmærksom og aktivt lyttende på beboerens kropssprog og dagsform. b. I den udstrækning beboeren ønsker det og det er muligt indenfor rammerne, skal man give omsorg til beboeren, eller sørge for at de får den omsorg andetsteds. c. Understøtte beboerne til at forstå eller rumme andre beboers ytringer og handlinger. d. For nogle beboeres vedkommende skal vi ikke for enhver pris forhindre, at beboere kommer i konflikter, bliver frustrerede eller oplever nederlag, da disse oplevelser er en del af livet. Dog kan nogle beboere ikke umiddelbart lære af konflikter, frustrationer og nederlag, og har derfor behov for særlig skærmning. e. I helt særlige tilfælde kan hensynet til omsorgspligten vægte højere end selvbestemmelsen, og her skal vi være særligt opmærksomme på, hvordan vi løser dette etiske dilemma. f. Tænker holistisk, så vi giver tid til refleksionen ved hjælp af de 4 etiske principper frem for at tage hurtige beslutninger. Medarbejdernes grænser og beboernes behov Arbejdet med beboerne forudsætter, at medarbejderne i CenterCampo er etiske kamæleoner, der er i stand til at tilpasse sig beboerens behov. Nogle beboere har behov for tydelige rammer og struktur, andre har behov for en høj grad af selvbestemmelse. Når medarbejderne arbejder med at imødekomme beboernes behov, kan de stå i situationer, der på den ene eller anden måde er grænseoverskridende. Beboernes adfærd kan også i sig selv være grænseoverskridende på grund af deres handicap og lignende. I CenterCampo har vi respekt for medarbejderne grænser, samtidig med at vi er bevidste om, at de grænser kan og vil blive overskredet på grund af arbejdets karakter. Af den grund er det vigtigt, at medarbejderne er bevidste om deres egne grænser, også i de tilfælde, hvor arbejdets karakter nødvendiggør, at de overskrides. Det er her særligt vigtigt at debriefe de grænseoverskridende episoder med kolleger og ledere 2, samt at melde særligt grænseoverskridende episoder som arbejdsskader. Den etiske metode kan også bruges som kollegial supervisionsmetode. 2 Se også CenterCampos retningslinjer for forebyggelse og håndtering af vold, trusler, mobning og chikane. 5
6 Etisk refleksion, sundhed og beboernes behov De etiske retningslinjer skal bidrage til at medarbejderne kan finde en balance mellem de gældende retningslinjer vejledninger og instrukser, og individets rettigheder til at være herre i eget liv. Som medarbejder skal man kende og følge de gældende retningslinjer, vejledninger og instrukser, der gælder for sundhedsområdet. Samtidig skal man respektere beboernes ønsker for det gode liv. Derfor skal man i arbejdet med det hele menneske arbejde med en balance, hvor man respekterer beboerens selvbestemmelse, samtidig med at man i det pædagogiske arbejde kontinuerligt og vedholdende med at rådgive og motivere til et godt og sundt liv for beboeren. I dette arbejde skal man tage udgangspunkt i beboerens motivation og værdier samt princippet om de små skridt. 3 Succeskriteriet er således ikke nødvendigvis en slank beboer, men en beboer, der har ejerskab for de beslutninger i hans liv, der på lang sigt kan føre til et sundere liv. 3 De små skridt er en sundhedsfremmende metode beskrevet af Per Brændgaard Mikkelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, hvor der sættes fokus på de små skridt på vejen mod en sundere livsstil. Et eksempel kan være, at en beboer i stedet for at drikke fem colaer på en dag kan nøjes med at drikke tre cola light. 6
7 Hvordan sætter vi etisk refleksion på landkortet i CenterCampo? Det er vores mål, at etisk refleksion og de etiske retningslinjer bliver en naturlig del af den faglige værktøjskasse, man som medarbejder i CenterCampo har til rådighed, når man står i en dilemmasituation. I 2012 har alle tilbud i CenterCampo lært den etiske metode og drøftet, hvordan den skal bruges hos dem, på to temadage faciliteret af Etikos, v. Mette Madsen. De to temadage skaber sammen med konferencen om etik og faglighed d. 7. december 2012 det fælles fundament, der bliver til dette faglige etikgrundlag. Dette etikgrundlag formuleres i foråret 2013, og alle medarbejdere bliver inddraget i denne proces via opfølgningsmøder v. Mette Madsen i foråret I 2013 nedsættes desuden et etisk netværk, hvor der sidder repræsentanter fra alle tilbud i CenterCampo. Deres opgave er at være etiske ambassadører lokalt og drøfte etiske dilemmaer med hinanden. De modtager 4 dages etikambassadøruddannelse i efteråret Etiknetværket er et netværk, der kontinuerligt vil arbejde på tværs af CenterCampo. Etikambassadørerne skal sammen med afdelingslederne holde ilden i gang under den etiske refleksion. Dels ved at den etiske refleksion over dilemmaer bliver et naturligt værktøj at tage frem, når man drøfter beboernes liv på personalemøderne, dels ved at understøtte, at man bruger den etiske refleksion, hver gang man står i en dilemmasituation i hverdagen. De etiske ambassadører er ansvarlige for at introducere nye medarbejdere til den etiske metode. Afdelingslederne kan under MUS-samtaler og lignende spørge ind til, hvordan medarbejderne anvender de etiske principper i dilemmasituationer. Beboere og pårørende skal involveres i den etiske refleksion i CenterCampo. Det kan eksempelvis gøres med en temaaften for pårørende sammen med det etiske netværk. Etisk refleksion kan afspejles i den daglige dokumentation, eksempelvis ved at man i den daglige dokumentation, forandringskompasset og de pædagogiske planer skriver, hvilke(t) princip(per) man har valgt at vægte i arbejdet med beboerne. Derudover kan den etiske metode bruges til i baggrundsbeskrivelser og den øvrige dokumentation at sætte ord på beboernes værdier og integritet. Paradokser og dilemmaer i det pædagogiske arbejde Det er en grundforudsætning for det pædagogiske arbejde i CenterCampo, at man som medarbejder står i paradoksale situationer, hvor det ikke er muligt at handle rigtigt. Men handle skal man, fordi det pædagogiske arbejdsliv består af en lang række øjeblikke sammen med beboerne, hvor der er handlingspligt. Når man er nødt til at handle, selvom der ikke findes entydigt rigtige valg at træffe, ender det med, at man står i et dilemma. Man handler, og det har konsekvenser - man står med mange menneskers hjerte i sin hånd - både beboernes og kollegernes. Når man handler vælger man til - og fra. Den etiske refleksion gør det tydeligere, at alle valg har fravalg. Det øger kompleksiteten. Man kan ikke altid rumme den kompleksitet. Men den etiske refleksion skal også gøre det tydeligere, hvornår man skal være særligt opmærksom, og hvornår man i højere grad kan læne sig op ad strukturer, dagligdag og vaner. 7
8 Den etiske metode Hvad er den etiske metode? Den etiske metode er en konkret måde at finde handlemuligheder, når man står i et etisk dilemma. Man bliver som medarbejder bevidst om, at man ofte har flere handlemuligheder, end man umiddelbart tror. Den etiske metode er med til at vise, at de forskellige handlemuligheder tilgodeser forskellige hensyn, man tager til beboeren. Med den etiske metode bliver det tydeligt at eksempelvis hensyntagen til en beboers sårbarhed ofte går ud over beboerens selvbestemmelse. Den etiske metode kan bruges af medarbejdergrupper (f.eks. beboerteams og personalemøder) til at kortlægge handlemuligheder i en dilemmasituation. Selve metoden tager udgangspunkt i tre etiske teorier; nærhedsetik, pligtetik og konsekvensetik, forklaret nedenfor. Den etiske analyse af handlemuligheder bruger de fire etiske principper; respekt for selvbestemmelse, respekt for integritet, respekt for sårbarhed og respekt for værdighed. Både de etiske teorier og de etiske principper er en del af den samlede refleksionsramme, der kvalificerer beslutninger og handlinger, samt til analyse og vurdering af etiske dilemmaer og udfordringer. Se bilag 1, 2 og 3, hvor der er konkrete redskaber og beskrivelser af den etiske metode. De etiske teorier De tre teorier opsummerer tre forskellige etiske standpunkter, man kan have som menneske. Når man taler om at en handling eller adfærd er etisk forsvarlig eller ej, taler man ofte ud fra en af tre etiske teorier. Med den viden i hånden kan analysere sine egne og kollegers holdninger og handlinger i forbindelse med etiske dilemmaer. Nærhedsetik I nærhedsetikken er det den andens behov, der påkalder en handling hos os. En påkaldelse, som vi reagerer på med udgangspunkt i vores egne følelser og empati. Vi handler for at imødekomme behovet hos den anden. Man tager ofte udgangspunkt i intuition, mavefornemmelse og følelser - "Jeg føler". Pligtetik I pligtetikken er det handlingen i sig selv, der kvalificerer, om man handler etisk rigtigt. Man bruger alene sin fornuft til at vurdere om den handling man skal gennemføre, kan gøres til en almengyldig lov. Pligtetikken hæver sig over det subjektive og inddrager love, regler og aftaler i vurderingen. Handlingen skal fornuftsmæssigt, objektivt og uafhængigt af situationen kunne forsvares "Jeg skal". Konsekvensetik I konsekvensetikken handler man rigtigt, hvis man tager udgangspunkt i handlingens konsekvenser. Her bruger man igen sin fornuft, men formålet er at skabe størst mulig nytte og gavn for flest mennesker "Jeg handler frit i forhold til flertallets interesse". De fire etiske principper De fire etiske principper handler om de hensyn man tager i relationen til andre mennesker. Man handler forskelligt, alt efter om man tager hensyn til en beboers selvbestemmelse eller sårbarhed. Se eksempel i 8
9 bilag 2. Som medarbejder i CenterCampo, med ansvar for beboere, er det særligt vigtigt at være bevidst om, at man vælger til og vælger fra, når man arbejder med beboerne. De fire etiske principper og den etiske metode kan være med til at brede paletten af holdninger, handlemuligheder, tilvalg og fravalg ud, så man som medarbejdergruppe kan træffe informerede beslutninger. Respekt for selvbestemmelse Handler om det enkelte menneskes mulighed for og evne til at udtrykke egne ønsker og mål. Hensyn til integritet Handler om, at alle mennesker har en urørlighedszone, der ikke må krænkes. Agtelse for værdighed Handler om at anerkende mennesket som uerstatteligt og uendeligt værdifuldt. Omsorg for det sårbare Handler om, at vi er gensidigt ansvarlige for at tage vare på det sårbare Læs mere om, hvordan de fire etiske principper kan bruges i praksis i bilag 1, 2 og 3. 9
10 Bilag 1: skema til principøvelse Selvbestemmelse Integritet Værdighed Omsorg for sårbarhed Beboeren Medarbejderen Andre beboere 10
11 Pårørende 11
12 Bilag 2: Eksempel på etisk refleksion med de fire etiske principper Nedenfor er et eksempel på, hvordan den etiske refleksion kan skabe et godt grundlag til at finde en mulig handling på dilemmaet. I denne case udfoldes de mange aspekter og handlemuligheder, der gør sig gældende i casen. Efter refleksionen har vi defineret en handlingsanvisning til løsning af den konkrete case. Refleksionen er inddelt i tre interessenter; Knud, de andre beboere og medarbejdere. Case: En beboer Knud - der bor på et bosted, har en stor passion for at handle. Knud lægger ofte mærke til, hvad andre folk giver udtryk for, at de gerne vil have. Observerer han en beboer, der ønsker sig en DVD med far til fire, køber Knud 5 af disse DVD er og tilbyder en DVD til den beboer, der ytrede ønske om dette. Dilemmaet i dette er, at de beboere, der får tilbudt forskellige genstande af Knud ikke altid er klar over om det er en gave eller en handel. I andre tilfælde har beboerne svært ved at sige nej til Knuds tilbud og i nogle tilfælde har beboerne ikke råd til at betale for produkterne. I dette konkrete dilemma har en beboer - Finn - købt/fået en DVD, som han ikke kan betale. Knud har sat en seddel på Finns dør, hvor der står betal eller dø. Finn kan ikke betale, og personalet er bange for, at Knud kan blive voldelig, hvis de ikke mægler i konflikten. 1. Knud - refleksioner over Knuds dilemmasituation Selvbestemmelse: Knud har ret til at købe de DVD er, som han har lyst til. Han har egentligt også ret til at sælge produkterne til de beboere på bostedet, der har lyst til at købe dem. Der kan være nogle begrænsninger i Knuds rettigheder, hvis han opsøger de andre beboere i deres private hjem og forsøger at presse dem til at købe hans produkter. Knud har således ret til at sælge og købe, så længe han ikke opsøger de andre beboere i deres private hjem og pådutter dem produkterne. Integritet: Knud har en psykisk lidelse, som han får medicin for. Knud har som barn været meget omsorgssvigtet og han har svært ved at vise empati for andres behov. Samtidig er Knud meget bevidst om sine egne behov. Knud er meget bevidst om sine egne grænser, og kan reagere meget voldsomt, hvis de bliver overskredet. Knud kan godt lære af sine erfaringer, hvis han oplever, at der er konsekvenser af hans handlinger. Således har en politianmeldelse på grund af vold haft indflydelse på Knuds temperament. Værdighed: Det er en vigtig værdi for Knud at være en handelsmand. Knud har en fantastisk evne til at se andres materielle behov og forsøge at imødekomme dem. Knud kører to regnskaber, en for flasker og en for sin handel, og han kan godt bruge flaskeregnskabet til oplevelser. Knud oplever således ikke kun glæde ved at handle, men også ved at samle midler, så han kan komme på rejser eller andet. Sårbarhed: Knud er sårbar, når hans temperament får ham ud i situationer, som han ikke kan styre. Han er for eksempel blevet politianmeldt på grund af vold mod en medarbejder, og ligeledes blevet fyret på sit arbejde. Konklusion: hvad er godt for Knud? Det er vigtigt for Knud, at han får lov at bruge sin evne til at handle. Samtidig er det vigtigt, at ikke ender i situationer, hvor han bliver udadreagerende. 2. Finn 12
13 Selvbestemmelse: Finn er ikke umyndiggjort og har ret til at købe de produkter af Knud, som han har lyst til. Samtidig har Finn svært ved at sige nej, og skal nogle gange have hjælp til at finde ud af, hvad han gerne vil købe. Integritet: Finn kan kognitivt have svært ved at lære af sine handlinger. Samtidig er Finn meget bevidst om sine egne grænser og kan nemt føle sig forurettet og snydt. Finn var i det pågældende tilfælde ikke klar over, om DVD en fra Knud var en gave eller en handel. Værdighed: Det er en vigtig værdi for Finn, at han selv kan bestemme over sine midler, men også at han føler sig tryg i det fællesskab som han bor i. Sårbarhed: Finn er sårbar, når han føler sig snydt. Finn er sårbar, når han bliver truet af de andre beboere. Konklusion: hvad er godt Finn? Det er vigtigt for Finn, at han selv kan bestemme om han vil købe noget fra Knud eller ej. Han vil profitere af i højere grad at få en bevidsthed om, hvornår der er indgået en handel. Ligeledes har Finn brug for at lære at sige fra overfor Knud, hvis der er noget, han ikke er sikker på, at han vil have. Finn har således brug for hjælp til at forstå, hvornår noget er en handel og hvordan man kan sige fra. 3. Medarbejdere: Selvbestemmelse: Personalet må ikke begrænse, hverken Knud i at sælge eller Finn i at købe, men de har mulighed for at lave nogle retningslinjer for, hvordan der må købes og sælges på bostedet. Integritet: Medarbejderne har fagligt til opgave at overveje, hvordan Knud og Finn kan udvikle sig til at mestre disse handelssituationer. Værdighed: Medarbejderne skal passe på med at få en rolle som politimænd i forhold til de fastsatte regler eller en inkassorolle i forhold til at indbringe penge for Knud. Sårbarhed: Medarbejderne kan komme i en sårbar situation, når de mægler mellem Knud og de beboere, der føler sig presset af Knud. Ligeledes kræver det en særlig tydelighed fra medarbejderne at arbejde relationelt med Knud, og på den anden siden en tilgang, der tager hensyn til Finns sårbarhed i samme mæglingssituation. Konklusion: hvad skal medarbejderne gøre? Medarbejderne skal arbejde på ikke at blive mellemmænd i Knuds handler. De skal samtidig sørge for ikke at fratage beboerne mulighed for at lære af nederlag og succeser, når de handler med hinanden. Endelig skal de undgå at blive politimænd for de retningslinjer, der bliver besluttet omkring handelsforholdene. 4. Handlingsanvisning ud fra refleksion: Knud skal fortsat have lov til at opretholde sin handlevirksomhed på bostedet. Samtidig skal der for at beskytte de andre beboere laves retningslinjer for, hvordan der må handles på bostedet. For at medarbejderne ikke bliver politimænd for disse retningslinjer er det vigtigt, at det er beboerne selv, der bestemmer disse retningslinjer. Det er en pædagogisk opgave for medarbejderne at facilitere beboernes dialog omkring retningslinjerne på en måde (eksempelvis med tegninger eller fiktive cases), der tager hensyn til beboernes kognitive kompetencer. I forhold til de Knud og Finn er det pædagogisk muligt at arbejde med, hvordan Finn og Knud kan lære at mestre disse handelssituationer selv i fremtiden. 13
14 Bilag 3: Sådan kan medarbejdergruppen arbejde med den etiske metode i praksis Her beskrives 3 øvelser. Stjerneøvelsen, navigationsøvelsen og principspottingøvelsen. Det er metoder til at lave etisk refleksion i personalegruppen i praksis. Selvom etik er noget, som alle mennesker reflekterer over i deres liv og i deres relationer med andre mennesker, så er det sjældent, at man kan overskue situationen i sin helhed. Det er her, at den etiske metode er et effektivt redskab til at sætte dilemmaerne i system, således at de kan anskues i deres flere dimensioner. Den etiske metode er dog ikke en nem metode, og den kræver træning og øvelse, for at den kan blive en naturlig del af den enkeltes etiske refleksion. Nedenfor er tre forskellige øvelser beskrevet, som kan bruges til at træne den etiske metode i praksis. Øvelserne kan bruges på forskellige cases og i forskellige situationer til at sætte den etiske metode i spil på en måde, der øger refleksionen og sætter mange handlemuligheder i spil. Stjerneøvelsen Stjerneøvelsen er god, når alle principperne skal i spil, og bruger samtidig kroppen og det fysiske rum. Den kan give nye ideer og handlemuligheder i forhold til et bestemt dilemma. Øvelsen fungerer bedst med egne dilemmaer og kan være rigtig god, når man gerne vil have inspiration angående et konkret dilemma fra sine kollegaer. Metoden åbner op for refleksion, uden at en handling bliver dømt som rigtig eller forkert, samtidig med at øvelsen sætter mange tanker i gang. Beskrivelse af stjerneøvelsen Først laver man en stjerne med 4 rum. I hvert af stjernens 4 rum lægger man et etisk princip. I midten ligger det fælles dilemma, som alle er optaget af, og som alle sammen skal reflektere over. De fire etiske principper: Respekt for selvbestemmelse Handler om det enkelte menneskes mulighed for og evne til at udtrykke egne ønsker og mål. Agtelse for værdighed Handler om at anerkende mennesket som uerstatteligt og uendeligt værdifuldt. Dilemma Hensyn til integritet Handler om, at alle mennesker har en urørlighedszone, der ikke må krænkes. Omsorg for det sårbare liv Handler om, at vi er gensidigt ansvarlige for at tage vare på det sårbare Aktørerne stiller sig i ét af de 4 rum, som indeholder et specifikt princip. Der kan stå mellem 2 og fem deltagere ved hvert princip og diskutere dilemmaet med udgangspunkt i det princip, som de står i. For eksempel, hvis man har stillet sig i integritetsprincippet, undersøger man sammen med de andre i det princip, hvorledes integritetsprincippet er i spil i netop dette dilemma. Derudover er man opmærksom på, hvilke handlemuligheder, der gør sig gældende, hvis man håndterer dilemmaet ud fra netop dette princip. Målet er at nå rundt til alle 4 principper og dermed få undersøgt og reflekteret over dilemmaet ud fra alle 4 principper for til sidst at stille spørgsmålet om, hvilken læring turen rundt til de 4 principper har ført med sig. Og hvad man er blevet opmærksom på undervejs. 14
15 Efterfølgende kan man diskutere i plenum, hvilket princip man især følte var på spil i dilemmaet, og hvilket princip man ville lægge mest vægt på ved en beslutning. Formålet med stjerneøvelsen Formålet er at styrke den etiske refleksion og bevidsthed og herunder få kvalificeret håndteringen af de daglige etiske dilemmaer. Samtidig giver man mulighed for at få forskellige vinkler på dilemmaet og styrker dermed den undersøgende, reflekterende og undrende tilgang til den etiske faglighed. Man øver sig samtidig i at få et fagligt metaperspektiv på dilemmaer, således at man hæver sig op over vi-plejertilgangen. Derudover kan øvelsen gøre medarbejderne opmærksomme på, at man er optaget af forskellige aspekter i et dilemma uden, at nogen nødvendigvis har ret. Effekt af stjerneøvelsen Effekten af øvelsen er, at vi sikrer og styrker den faglige kvalitet i arbejdet, idet øvelsen hjælper med at udvikle en reflekterende tilgang til arbejdet og dermed til de etiske dilemmaer. Endvidere er effekten, at man oplever, at der kan være flere måder at håndtere et dilemma på, som alle kan være lige etisk forsvarlige. Navigationsøvelse Øvelsen kan bruges til at blive bevidst om eget fokus, samt hvilke principper medarbejderne vægter højest. Man kan opleve på en arbejdsplads med tværfagligt personale, at nogle faggrupper har større præference for et bestemt princip frem for et andet. Beskrivelse af navigationsøvelsen De 4 principper er placeret i hvert sit hjørne af rummet. Hvert princip har en planche med nøgleord, der beskriver indholdet i det pågældende princip. Deltagerne fordeler sig i 4 grupper hver gruppe stiller sig ved et princip. Grupperne får ca. 10 minutter ved hvert princip og drøfter med hinanden: Hvordan kalder dette princip på os i det daglige arbejde? Hvordan oplever vi, at vi bliver udfordret af dette princip? Hvordan tager vi vare på princippet? Derefter går grupperne videre til det næste princip og drøfter her på tilsvarende måde, hvilke udfordringer dette princip byder på osv. Målet med navigationsøvelsen Målet er at blive i stand til at navigere i etikkens farvand og at blive bevidst om, hvilken rolle etikken og de etiske principper spiller i hverdagen. Derudover hjælper øvelsen til at skabe en fortrolighed omkring anvendelsen af de etiske principper som et fælles sprog i forhold til at tale om etiske dilemmaer. Øvelsen skal sikre den fælles refleksion over principperne og brugen af principperne i hverdagen. Derudover er målet med øvelsen, at der bliver rum til at stille de kritiske spørgsmål omkring de etiske dilemmaer, som medarbejderne møder i deres dagligdag. Effekt af navigationsøvelsen Effekten er, at man får skærpet den etiske bevidsthed og kvalificeret den kollegiale dialog omkring de daglige etiske dilemmaer. Man øger kendskabet til ens kolleger, idet øvelsens formål er at dele erfaringer, tvivl og refleksioner. På den måde er øvelsen med til at udvikle og styrke de kollegiale relationer. 15
16 Principspotting øvelse Denne øvelse er god, hvis man gerne vil øve sig i at blive opmærksom på de fire principper i dagligdagen. Man kan bruge et dilemma, som man selv har oplevet. Øvelsen force er, at den giver struktur til den enkeltes fortællinger og refleksioner uden, at man med det samme når til beslutningsprocessen. Det er således vigtigt, at man som interviewer ikke kommer med løsninger før fokuspersonen er helt færdig med sin fortælling. Beskrivelse af principspottingøvelsen Aktører: 3 deltagere. Roller: En er fokusperson, en er lytter og den tredje er observatør. Fokuspersonen fortæller om et dilemma, som han/hun har oplevet, og det er lytterens opgave at stille åbne, nysgerrige spørgsmål for at få indsigt i dilemmaets helhed. Intervieweren må ikke komme med løsningsforslag, men alene åbne casen op gennem sine spørgsmål. Observatørens opgave er at spotte de principper, der er på spil i casen og spotte, hvilke handlemuligheder der er mulige i forhold til principperne. Formål med principspottingøvelsen Formålet er at styrke evnen til at spotte principperne, der er i spil i en case samt at kvalificere den kollegiale feedback. Derudover er formålet at styrke kendskabet til kollegaernes potentiale og håndtering af de etiske dilemmaer, som er vigtigt i forhold til de fælles arbejdsopgaver. Effekt af principspottingøvelsen Effekten er, at de kollegiale relationer styrkes og udvikles, idet vi aktivt, nysgerrigt og åbent forholder os til hinandens dilemmaer og dermed får en mere kontaktfyldt og nærværende relation. 16
ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv
ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...
Læs mereFORMÅL MED PROCESSEN
FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion
Læs mereDen fri Hestehaveskole
Den fri Hestehaveskole Anerkendende refleksion - ET GODT PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I MANGE SAMMENHÆNGE Pædagogiske grundantagelser ü Trivsel og selvværd er forudsætninger for læring. ü Det er vigtigt at gå med
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereGodskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereKOLLEGIALT SAMARBEJDE
DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk
Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument for Arbejdsmiljø og trivsel. Anvendelsesområde Anvendes til at sikre: - Fysisk arbejdsmiljø - Psykiske arbejdsmiljø - Sociale arbejdsmiljø Målgruppe Alle tværprofessionelle
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereMETODE 1 RUNDEN RUNDT
METODE RUNDEN RUNDT På et teammøde/personalemøde fortæller alle om følgende: En relation, jeg er lykkedes med i den forgangne uge/måned En opgave, der var svær Noget jeg ville ønske, at vi som arbejdsplads
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereREGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE
REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereTrivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede
Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge
Læs merePRAKTIK- STUDERENDE. Afdeling: HASSELVEJ 3B. Handicap Løgumgård
PRAKTIK- STUDERENDE Afdeling: HASSELVEJ 3B Handicap Løgumgård Introduktion: Velkommen til Handicap Løgumgård, Hasselvej 3B, 6240 Løgumkloster. Hasselvej 3B er en del af tilbuddet Løgumgård. På afdelingen
Læs mereVærdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg
Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereLæringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb
Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereModel for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads
Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereNY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING
NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs merePersonalepolitisk grundlag
Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs merewww.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011
www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3 Beboerrepræsentanter...3
Læs merePædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011
Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereRebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013
Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereVejledning om samtykke og tavshedspligt. 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune
Vejledning om samtykke og tavshedspligt 01-12-2014 Socialforvaltningen, Københavns Kommune Indhold 1. Samtykke... 3 1.1 Hvad er et samtykke og hvornår bruges det?... 3 1.2 Når borgeren ikke kan give et
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020
gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik 2015-2020 Sammenhæng på børne- og ungeområdet Forord Indledning I Gladsaxe Kommune mener vi, at alle børn og unge er værdifulde individer
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs merePsykiatri og Handicap
Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Bregnerødvej 55-57 28. maj 2008 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Bregnerødvej 55 Bregnerødvej 55 3460
Læs mereVÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER
BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereEtisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER
Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereHåndbog i Praktikuddannelsen
Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereDet brændende spørgsmål
Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende
Læs mereTeknologihistorie. Historien bag FIA-metoden
Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mere! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -
"#$%& ) #$%&,. / " # $ "$0 1 1 $" 2 3/ "$ 4 / 5 / 6 / 1 2 3 X X $ %", 6 b) Sætte sig ind i den enkeltes beboers livssituation ved at læse og reflektere over gældende handleplan, psykiatriske udredninger
Læs mereSPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereNår medarbejdere udsættes for chikane eller injurier
Vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Hovedudvalget i Region Syddanmark Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller
Læs mereBocenter Sydvest Virksomhedsplan 2015-2016. Version 20150603
Bocenter Sydvest Virksomhedsplan 2015-2016 Version 20150603 1 Om Bocenter Sydvest INDLEDNING Bocenter Sydvest dækker en bred vifte af botilbud til borgere med udviklingshæmning og med betydeligt og varigt
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mere