Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Transkript

1 Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA- uddannelserne til bedre at forstå de personlige kompetencer. Vejledningen fungerer som en slags oversættelse af de personlige kompetencer, sådan som de er formuleret i uddannelsesordningen af 20/ Vejledningen er derfor formuleret i et mere konkret og lettere forståeligt sprog. Til hver kompetence er der et eksempel fra både skole og praktik. Vejledningen er også tænkt som inspiration og er samtidig et pædagogisk redskab til undervisere og vejledere. Vejledningen kan anvendes didaktisk frit i undervisning og vejledning. 1. Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. Initiativ Tage beslutning om noget og sætte i gang. Du skal deltage i PBL-arbejdet. Være igangsættende i gruppearbejde. Sætte en handling i gang i forhold til dine observationer hos borgeren f.eks. hvis borgeren er Selvstændighed Lære at udføre et arbejde på egen hånd. dehydreret. At du løser dine hjemmearbejdsopgaver i trin 5 under et PBL. Tage en beslutning og selv iværksætte en aktivitet hos

2 Ansvarlighed Empati borgeren. Forpligtelse over for sig selv og andre. At du møder til tiden, både når du er på skolen og i praktikforløb. At du er velforberedt dvs. handler i forhold til aftaler. F.eks. aftaler om hjemmearbejdsopgaver i et PBL forløb, eller arbejdsopgaver du har sagt ja til at skulle løse hos borgeren. Evnen til at leve sig ind i og forstå andres situation. At give plads til andres meninger og at have fornemmelse for andre. I praktikken at kunne sætte dig ind i borgerens og kollegaers situation. Etisk måde Handlemåder der er rigtige og gode. I du i gruppearbejde ikke nedgør og bagtaler andre, men taler direkte til studiekammerater på en god og ansvarlig måde. Ikke snakker hen over en borger, som ligger i sengen, men ser borgeren og har en god kontakt. Respektfuld måde Udvise anerkendelse for andre. I gruppearbejde skal du respektere andre, som ikke læser, skriver og tænker ligesom dig. At du respekterer borgerens indretning af hjemmet, stå op tider, måden at gøre rent på osv. Mellemmenneskelig relation Kontakt med andre mennesker. Den måde du er på har indflydelse på andre mennesker og samværet med dem. I klassen og i forhold til borgeren og dine kollegaer skal du forsøge ikke at afbryde, og du skal forsøge at lytte aktivt. Du skal være bevidst om din måde at indgå i forhold til andre mennesker på. At du f.eks. bidrager positivt i din måde at være på hos borgeren og i personalegruppen i forhold til de opgaver, som du skal medvirke til at løse.

3 2. Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde. Yde omsorg for sig selv og andre. Nærværende måde Professionel måde At du passer på dig selv. At du passer på dine kolleger og borgerne. At du er opmærksom og tilstede i situationen. At du yder omsorg ud fra faglige overvejelser. At du anvender din viden, dine færdigheder og dine holdninger. At du ikke tager arbejdet med hjem. At du kan sige fra i forhold til opgaver, du ikke magter, f.eks. for mange siders læsestof i gruppearbejde under et PBL-forløb eller komplekse plejeopgaver hos borgeren. At du kan få øje på borgerens behov og handle på det. At du anvender hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Du kan give udtryk for dine meninger og holdninger i klassen/pbl-gruppen/personalegruppen. At du kan håndtere en borger, som er ked af det, selvom tiden er knap. At du kan sige fra, bede om hjælp og hjælpe andre. At du bruger det du ved, dine erfaringer samt dine holdninger i klassen/gruppearbejdet. At du sørger for ikke at være privat, når du yder omsorg hos borgeren, men at du i stedet er personlig og faglig. 3. Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis. Forståelse af kommunikationens betydning Det der bliver sagt verbalt og nonverbalt mellem mennesker. At du lytter aktivt, når dine holdkammerater taler i klassen/gruppearbejdet. At du er bevidst om, hvad du gør og siger hos en borger første gang du kommer der.

4 At du er bevidst om, hvad du kommunikerer ud til borgere, kolleger og studiekammerater både kropsligt og sprogligt Professionel praksis Faglig dygtighed i arbejdet. Den måde du kommunikerer på når: - du drager omsorg for borgerne ud fra dine faglige og personlige kompetencer. - du er sammen med dine studiekammerater/ kollegaer.

5 4. Evnen til ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning. Fysiske ressourcer. Kropslige styrker/muligheder Når du forflytter en borger, som ikke selv kan forflytte sig. At du i samarbejde med andre løser opgaven så borgeren, du og dine kolleger ikke får skader. At du er bevidst om din egen krops styrker og begrænsninger og kan sige til og fra. Det gør sig f.eks. gældende i gruppearbejde, hvor du i løbet af dagens arbejde har behov for pauser eller frisk luft. Psykiske ressourcer Mentale styrker/muligheder Du skal ind til en borger med demens, som slår. Er du klar til den opgave? Bevidsthed om hvad du tænker og føler samt, hvordan du vil handle i situationen. Det kunne også gøre sig gældende i et gruppesamarbejde. Sociale og kulturelle ressourcer Indgår aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning. Evnen til at etablere kontakt og omgås andre mennesker, som har forskellige vaner og værdier, anden tro, anden levevis. At du samarbejder med dine elevkammerater og kollegaer om en opgave. Hvordan bliver du en del af gruppen på dit arbejde? Hvad gør du selv for at blive en del af gruppen? Hvordan er din tilgang til en ældre og til en yngre borger? Hvordan er kulturen på din arbejdsplads? Er der glæde, humor, ironi, hygger man sig, kommer man til tiden? Når du samarbejder med en kollega om at forflytte en borger, eller diskuterer dagens opgaver i afsnittet med kolleger.

6 5. Indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer. Læreprocesser Egne lærings- og motivationsmæssige styrker. Udviklingspotentialer. Et forløb, hvor du arbejder med at tilegne dig ny viden. Motivation: din indre lyst til at foretage dig noget. Muligheder/forudsætninger, som er medfødt eller tillært. Ved du hvordan du lærer bedst, når du er på skole og når du er i praktik? Kender du din egen læringsstil? Har du viden om, hvordan andre læringsstile kan være med til, at du udvikler dig? Hvad er det, der motiverer dig til at tage denne uddannelse? Hvad er det, der giver dig lyst til / glæde ved at være her? Hvordan styrker du din motivation? Ved du, hvad du skal/kan blive bedre til? Ved du, hvad dine stærke og svage sider er? 6. Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser. Nysgerrighed Lyst til og behov for at undersøge og skaffe ny viden. Viser at du har interesse for faget ved at spørge og selv være opsøgende. At du undrer dig og stiller spørgsmål i undervisningen Kreativitet Lyststyret evne til at skabe samt nytænkning og handling. i klassen samt til din vejleder i praktikken. Finder på andre løsninger end de helt almindelige. At du i praktikken ser ud over dagligdagens rutiner. Pleje og aktiviteter hos borgeren kan udføres på

7 forskellige måder. At du fremlægger på anden måde i trin 7 end du plejer. Åbenhed Modtagelig for. Er du åben overfor andre måder at gøre tingene på? Er du modtagelig for at dine elevkammerater vil løse en gruppeopgave på en anden måde end dig? Er du åben overfor undervisernes/praktikvejlederens vejledning af dig? Er du modtagelig for, at borgeren ønsker at få udført plejen på en anden måde end du foretrækker? Kontinuerligt Vedvarende, uafbrudt og sammenhængende. Viser du, at du gerne vil lære nyt og til stadighed ønsker at lære nyt, så du bliver ved at udvikle dig? F.eks. at underviseren/praktikvejlederen ikke skal undervise dig i alt, men at du selv skal opsøge læring. Er du indstillet på at aflære? F.eks. plejeopgaver du har udført tidligere i din praksis, og som du nu kan se er en mindre god måde at gøre det på. Forandringsprocesser At ændre og lave om Man bliver udsat for forandringer hele tiden f.eks. nye grupper, nye lærere, nye borgere, ny vejleder osv. Er du villig og klar til at indgå i disse forandringer at være en del af dem. For at kunne arbejde med kompetence 6 kræver det en positiv grundindstilling og et positivt livssyn, at se udfordringer frem for begrænsninger.

8 7. Evnen til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed Håndtere og agere Optræde, tage sin plads og handle. Du kan rumme en borger, der er ked af det, og handle professionelt. Du kan tage din plads i gruppen og indtage forskellige roller med forskellige krav. F.eks. at være ordstyrer, skriver eller referent. Social og kulturel mangfoldighed Samspillet mellem mennesker, der har forskellige vaner og værdier, anden tro og anden levevis. Kan du rumme, at ikke alle tænker/handler som dig? Giver du plads til andres holdninger? Det kan være i et gruppesamarbejde, på arbejdspladsen med kollegerne eller ude hos borgeren. 8. Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt evne til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer. Færdigheder i at være aktivt søgende. Evne til at handle selvstændigt og selv tage ansvar. Deltager du aktivt i gruppearbejde, og er du også i praktikken opsøgende med hensyn til ny viden? Kritisk Tage stilling og undre sig. Kan du på en konstruktiv måde sætte spørgsmålstegn ved det andre gør/siger i klassen eller det du læser i fagbøgerne? Kan du give udtryk for dine egne holdninger i praktikken? Stiller du undrende spørgsmål til din praktikvejleder? Handle hensigtsmæssigt i Handle praktisk, fornuftigt og passende. Kan du handle hvis en borger falder om eller pludselig er meget vred og skælder dig ud?

9 uforudsete situationer Hvad gør du, hvis en af dine holdkammerater bliver væk under gruppearbejdet eller er syg? 9. Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces. Evne til at anvende At være i stand til at vurdere et evaluering arbejde eller en proces. At du kan reflektere over den pleje, du har udført hos en borger, og efterfølgende være i stand til at få øje på om noget skal gøres anderledes fremover, eller om alt var i orden. Hvordan var din indsats i et gruppesamarbejde? Vil du agere anderledes i det næste gruppearbejde? Selvevaluering At vurdere/evaluere din egen person. At du kan reflektere over dine handlinger, og hvordan du virker overfor andre mennesker. F.eks. borgeren, kolleger, elevkammerater og underviserne. At du kan bruge evalueringsskydeskiven. Egen lærings- og udviklingsproces Forløb, hvor der sker læring og udvikling. At du er åben for at lære nyt og udvikle dig personligt og efterfølgende skabe forandring. At du er klar over, at det er helt normalt, og at det tager tid at lære at støtte en døende borger eller at lære f.eks. naturfag.