Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole

Transkript

1 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen. Bruge Internettet (bl.a. læse hjemmesider). Bruge en søgetjeneste (Google og interne og eksterne materialesamlinger). Kende til ophavsret på internettet. Tænde og logge på skolens netværk/intranet. Gemme og hente filer på det lokale netværk. Skrive i Word, gemme et Word-dokument og finde dokumentet igen. Bruge skrivestøtte (CD-ORD). Bruge billedbehandling. Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende (Fælles Mål for Historie). I løbet af skoleåret vil vi primært arbejde ud fra grundbogen af Carsten Overskov: Ind i historien - 4. klasse, Alinea. Arbejdet med grundbogen vil hovedsageligt foregå ved at lytte til de lydbilleder som systemet indeholder, dvs. oplæsning med illustrerende lyde, mens klassen følger med i bogen. Hvert temas lydbillede varer mellem 25 og 30 minutter. Herefter snakkes der om det hørte. Side 1 af 10

2 Følgende supplerende materialer og emner inddrages også i undervisningen: Tidslinje som bliver udvidet undervejs og fortsættes hele året og følgende år. Elevernes egne stamtræer tre generationer tilbage i tiden (til tema 1) Vores bedsteforældres tid (til tema 3) Sådan styres Danmark/demokrati (til tema 4) Fra hede til hovedstad (børn i historien ) (til tema 5) Kongerækken og mennesket bag kongen (til tema 6) Christian IV -(bog fra serien De små fagbøger) (til tema 7) En gade gennem tiderne (billedbog)- arkitektur, udvikling (til tema 7) Skrøner fra middelalderen (til tema 8) Trinmål for faget Historie efter 4. klassetrin: Historie i fortid og nutid Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. gengive begivenheder fra Danmarks historie ved at inddrage sagn og historiske personligheder 2. fortælle om karakteristiske spor og begivenheder fra lokalområdet 3. gøre rede for begivenheder, der knytter sig til Danmarks og Nordens grænser 4. fortælle om familie, slægt og fællesskaber 5. give eksempler på livet på landet og livet i byer i fællesskaber og samfund Side 2 af 10

3 6. kende til hverdag i andre kulturer, herunder nordiske kulturer 7. give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament 8. fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom. Tid og rum Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. deltage i arbejdet med at etablere en tidsfrise og placere sig selv og egen familie på denne 2. kende forskel på og anvende begreberne fortid, nutid og fremtid 3. anvende begreberne generation og levealder og relatere dem til egen livsverden 4. berette om episoder, der har betydning for den nærmeste families historie, og beskrive samfundsforholdene samt anvende en tidsfrise til at vise samtidighed mellem begivenheder i Danmark og i andre dele af verden. Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 1. gengive fremstillinger af historiske begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform 2. stille spørgsmål, der kan uddybe forståelsen af historiske beretninger 3. udpege synlige spor fra fortiden 4. udtrykke egne holdninger til historiske begivenheder og deltage i samtale herom 5. gengive historiske fortællinger 6. skabe fortællinger om hverdagsmennesker ud fra viden om fortidens begivenheder og samfund 7. fremstille modeller og efterligninger af genstande, som kan illustrere fortidens levevis. Side 3 af 10

4 Evaluering: Alle emner afsluttes med en evaluering f. eks. en mundtlig fremlæggelse, plancher, quiz, drama, genfortælling, tegninger, tipskuponer. Tidsfrisen bruges løbende til at fastholde og visualisere elevernes nye viden i praksis. Hvert forløb vil begynde med en brainstorm og en bevidstgørelse af hvad projektet vil indeholde, og hvert forløb vil blive afsluttet af et fast indslag En kort opsummering af hvad eleverne selv synes, de har lært af arbejdet med emnet. Eleverne skal nedskrive stikord til både brainstorm og opsummering i deres mapper for at fastholde og bevidstgøre egen læring. Arbejdsformer og aktiviteter: Aktiviteter: lærerens fortælling og oplæsning elevernes meddigtning samtale dramatisering sange opgaveløsning værkstedsarbejde projektarbejde Arbejdsformer: Klasseundervisning, individuelt arbejde, makkerarbejde, gruppearbejde. Side 4 af 10

5 Aktivitetsplan: Periode Emne Mål Materialer og plan Evaluering Uge Intro og præsentation af tidsfrise Tema 1: Befolkningstal og børnedødelighed Elevernes stamtræ anvende begreberne generation og levealder og relatere dem til egen livsverden kende forskel på og anvende begreberne fortid, nutid og fremtid deltage i arbejdet med at etablere en tidsfrise og placere sig selv og egen familie på denne fortælle om familie, slægt og fællesskaber Kapitel 1 læses/høres, og vi snakker Eleverne udfylder stamtræ hjemme og vi arbejder med det 2 gange fremlægger sidste gang. Hvor stammer vi fra - hvor er vi født - har vi flyttet os i fht. vores forældre og bedsteforældre? Hvad er en slægt? Hvad betyder slægten i dag? Hvad betød den i gamle dage? Navne - hvor stammer vores navne fra - hvordan opstod navne tidligere - hvad hedder vi i dag? Besøg Diskussion s lav statistik mv. Stamtræerne (A3) hænges op i klassen. Kopier i A4 sættes i elevernes mapper, kan tages frem senere. Vi sætter os selv (klassefoto) og vores slægt på tidsfrisen. Side 5 af 10

6 Uge Tema 2: Havet og de genoplivede realiteter Vikingerne anvende en tidsfrise til at vise samtidighed mellem begivenheder i Danmark og i andre dele af verden. gengive fremstillinger af historiske begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform. Kapitel 2 læses/høres, og vi snakker Hvordan ser vi på vikingerne i dag? Stemmer det overens med virkeligheden? (myter) Webquest om vikingerne fra arbejder med denne i 2 3 uger, supplerende opgaver til de hurtige elever. Vikingetiden sættes på tidsfrisen med tegninger af fx vikinger, vikingeskibe osv. Fremlæggelse sidste gang. Side 6 af 10

7 Uge Tema 3: Rejsetid, mødesteder og kommunikation Vores bedsteforældres tid (ca ) udpege synlige spor fra fortiden. fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv, som det manifesterer sig i sundhed og sygdom, fattigdom og rigdom. Kapitel 3 læses/høres og vi snakker om det læste. 100 års barndom, DVD, udvalgte klip, Få kontakt til bedste-/ oldeforældre, som kan komme og fortælle? Eller bed dem om at skrive breve om deres barndom, som vi kan læse op i klassen. Hver elev laver en collage i A4, med familiebilleder og lidt tekst (årstal osv). Billederne kan evt. scannes ind og printes ud. Collagen gemmes (evt i kopi) i mappen sammen med stamtræet. stille spørgsmål, der kan uddybe forståelsen af historiske beretninger. fortælle om familie, slægt og fællesskaber. anvende begreberne generation og levealder og relatere dem til egen livsverden. Emner kunne være: arbejdsforhold, boligforhold, ernæringsforhold, hygiejneforhold, skolegang, lege, legetøj, fritid, søskende, forhold til familien, jul, hvilken mad spiste de osv. Saml billeder fra gamle dage og lav en stor collage med billederne. Collagen kan evt. laves i billedkunst? Forældre, bedste- og oldeforældres ca. fødselsår sættes på tidsfrisen. Side 7 af 10

8 Uge Tema 4: Vold og magt, skat og stat Demokrati til 4. klasse give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament gengive begivenheder fra Danmarks historie ved at inddrage sagn og historiske personligheder Kapitel 4 læses/høres, og vi snakker Sådan styres Danmark (demokrati) Hvem bestemmer når noget skal besluttes? Hvordan kommer man frem til enighed? I klassen i familien på gaden i kommunen i landet i verden? Forfatningsformer: Håndfæstning, enevælde, grundlov. De forskellige forfatningsformer indtegnes på tidsfrisen, evt. med korte forklaringer. Dramatisering hvordan besluttes noget under de forskellige forfatningsformer. Uge 1-6 Tema 5: De havde det muntert i gamle dage Om fester og årets gang før og nu. Tro og overtro gengive fremstillinger af historiske begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform berette om episoder, der har betydning for den nærmeste families historie, og beskrive samfundsforholdene Kapitel 5 læses/høres, og vi snakker Oplæsning af Familiens Højtider i gamle dage. Fra hede til hovedstad (børn i historien 1800) Overtro året rundt (Iørn Piø) Tidsfrisen udfyldes med ny viden om periode og udvikling Evt. lidt om hekse Side 8 af 10

9 Uge Tema 6: Den skrøbelige kongemagt og dens vartegn Kongerækken; mennesket bag kongen gengive begivenheder fra Danmarks historie ved at inddrage sagn og historiske personligheder stille spørgsmål, der kan uddybe forståelsen af historiske beretninger gøre rede for begivenheder, der knytter sig til Danmarks og Nordens grænser Kapitel 6 læses/høres, og vi snakker Eleverne vælger /tildeles to og to en regent, som de ønsker at vide mere om. De skal finde viden om denne konge, hans regeringstid, hvad han er kendt for, levevilkår, børn osv. Viden søges på nettet og i opslagsbøger for børn. Plancher som hænges på gangen. Hver gruppe placerer deres regent på tidsfrisen med navn og årstal. Hver gruppe laver en planche, hvor de præsenterer deres regent med billeder og lidt tekst. Der vil være korte fremlæggelser på klassen. Side 9 af 10

10 Uge Tema 7: Militær og penge, mennesker og ressourcer Christian IV (historiekanon) + udflugt til Dall Hede (historisk værksted jernalder og vikingetid) gengive begivenheder fra Danmarks historie ved at inddrage sagn og historiske personligheder anvende en tidsfrise til at vise samtidighed mellem begivenheder i Danmark og i andre dele af verden. Kapitel 7 læses/høres, og vi snakker Christian IV De små fagbøger Opgaver til bogen En gade gennem tiderne (billedbog) kronologisk gennemgang af et bybillede. Brug også som repetition af årets læring. Christian IV sættes på tidsfrisen, evt. et par tegninger af hans slotte osv. Opgaver til bogen udpege synlige spor fra fortiden Uge Tema 8: Undergangen, der viste sig at være en ny start Skrøner fra middelalderen gengive fremstillinger af historiske begivenheder med egne ord, i tegning og i dramaform gengive begivenheder fra Danmarks historie ved at inddrage sagn og historiske personligheder Kapitel 8 læses/høres, og vi snakker Et par skrøner læses højt, og vi snakker om hvad en skrøne er - I grupper tildeles eleverne en skrøne fra bogen, som de arbejder med, og fremviser fra klassen som drama, eller som aktiv oplæsning med lydeffekter. Dramatisering af skrøner Kan evt. fremvises til f. eks. morgensamling? Årsplanen er vejledende og kan ændres efter behov. Side 10 af 10