*** Afsluttende rapport om 12A. - august juni Indhold

Transkript

1 Projektnummer: 9524 Projektets titel: Forsøg med hf-forløb for elever med Aspergers syndrom Institutionen: Herning HF og VUC Projektansvarlig: Rektor Anne Vandsø Madsen / Afdelingsleder Jonna Byskov Afsluttende rapport om A - august 20 - juni 2014 *** Indhold Forord Større opgaver SSO Dansk stil Kulturfagssynopsis Inklusion på valgholdene Forløbet for A Eksamenskarakterer Status quo og fremtidsplaner Udslusning til videre uddannelse

2 Forord Denne afsluttende rapport omhandler A som er den hf-klasse for unge med ASF der startede på Herning hf og vuc i august 20 og sluttede i juni Tidligere er der udarbejdet Statusrapport 1.del der dækker 1. semester, og Statusrapport 2. del der dækker 2. og 3. semester. Samtidigt med at vi i marts 2014 fik besked om at vores forsøgsordning med de særligt tilrettelagte asperger-klasser var blevet gjort permanent, fik vi også oplyst at rapporteringen om forsøgsklasserne især skulle omhandle regnskabsmæssige forhold. Indholdet i denne afsluttende rapport vil, som lovet i 2. delrapport i afsnittet Opfølgende arbejde, kort omtale vores støtte til større opgaver og inklusion på valgholdene. I øvrigt vil rapporten føre redegørelsen op til 4. semester med de afsluttende eksamensresultater i juni 2014 og udslusning til videre uddannelse. Rapporten er anonymiseret, men der er ikke i rapporten redegjort for hf- bekendtgørelsens paragraffer og krav og heller ikke for de vanskeligheder eleverne har som følge af en diagnose inden for ASF. Rapporten kan komme til at virke indforstået da viden om disse ting er en forudsætning for læsningen. I rapporten er anvendt betegnelser som A-linjen, A-klassen, A-lederen, A-lærere, A- lærermøder. I alle tilfælde står A for ASF, altså Autisme Spekter Forstyrrelser, og A viser hen til de personer, indretninger og aktiviteter der knytter sig til den særlige HF-uddannelse for unge med ASF, især Aspergers syndrom. (Tegnsætningen i rapporten er uden startkomma og følger dermed Dansk Sprognævns anbefaling.) 2

3 1. Større opgaver Vores erfaringer fra de tidligere årgange er at de allerfleste A-elever har store vanskeligheder ved at arbejde med naturfagsprojekter, dansk- og historieopgaver, dansk stil, kulturfagssynopsis samt stor skriftlig opgave (SSO). Elevernes vanskeligheder hænger sammen med at der i opgaverne stilles mange krav på én gang. Der er en række underemner som skal behandles, der skal skrive afsnit på flere taksonomiske niveauer, og opgaverne skal skrives i forskellige genrer. Kompleksiteten i naturfaglige projekter og kulturfagssynopsis kommer for mange A-elever til at virke helt uoverskuelig. Eleverne mister fokus, bliver frustrerede og stressede. En stor del af A-elevernes diagnoser drejer sig om nedsatte eksekutivfunktioner. Eleverne har svært ved at komme i gang, holde arbejdsprocessen ved lige og blive færdige. Flere af dem har desuden et meget langsomt arbejdstempo. Disse vanskeligheder bliver naturligvis meget generende ved de store opgaver, og eleverne har brug for solid støtte gennem hele arbejdsprocessen. Dertil kommer at der blandt A-eleverne er en gruppe som har vanskeligheder med at skrive, ofte er der tale om direkte skriveblokeringer. For den gruppe er arbejdet med især dansk stil og SSO en voldsom udfordring. Som omtalt i de foregående rapporter om både årgang 2011 og 20 har vi på A-linjen arbejdet indgående med disse vanskeligheder. Naturfagsprojekterne i 1. hf er elevernes første møde med opgaver der stiller alle udfordringer: stort materiale, en række faglige krav og et tværfagligt perspektiv. Vi bruger mange resurser på at beskrive, vejlede og støtte med ekstra timer som beskrevet i Statusrapport 1. del for 11A og statusrapport 2. del for 11A, side 4-8. I 1 hf afvikles også de to opgaver i hhv. dansk og historie. Vores pædagogik og planlægning er nærmere beskrevet i statusrapport 2. del om 11A, side 9-. A har i det væsentligste arbejdet efter de samme pædagogiske principper og planlægning som 11A. Vi har dog udbygget anvendelsen af varierede skabeloner, haft særlig fokus på elever med et langsomt arbejdstempo og nedsatte eksekutive funktioner, kravene til eleverne har været differentieret efter den enkeltes resurser, og igennem hele forløbet er der ydet omfattende individuel støtte. I 4. semester er der i forbindelse med de større opgaver planlagt ekstra arbejdstid på skolen, og der er formuleret individuelle succeskriterier. I praksis har der har slet ikke været tilstrækkeligt med værkstedstimer til rådighed, og vi har i vidt omfang inddraget elevernes hultimer i skemaet. De to mest belastede elever har jævnligt haft individuelt vejledning i de sene eftermiddagstimer. 3

4 1.1 SSO I A går kun seks af klassens otte elever op til SSO. De to øvrige udskyder opgaven til det 3. år. Efter valg af fag og emne fulgte en lang vejledningsperiode: I efterårssemestret var der fælles værkstedstimer om de formelle forhold, mens den individuelle vejledning med litteratur og læsning først startede i december. Alle elever på nær én havde nok andet at gøre i efteråret og udviste en generel uvilje mod at starte på en opgave i sååå god tid. I januar blev eleverne pålagt individuel vejledning. Skriveperioden på én uge blev planlagt individuelt for eleverne. To af eleverne tog selv ansvar for tilrettelæggelsen, og de havde kun brug for lidt støtte undervejs. De klarede skriveprocessen, gjorde brug af den vejledning som de havde fået, og var færdige til tiden med et flot resultat: 10 og. Eleven som fik, skrev i øvrigt sin opgave i billedkunst B som hun fulgte på hf-enkeltfag på en naboskole (et eksempel på vellykket inklusion!) De fire øvrige elever skulle skrive på skolen minimum seks timer om dagen med mødepligt fra senest kl Ud af disse fire havde to elever brug for en fastsat arbejdsdag og måske et lille skub undervejs. To andre elever havde svært ved at komme i gang, holde processen kørende og holde styr på struktur og krav. Arbejdstiden på skolen var tilrettelagt i to lokaler, ét til dem der havde behov for ro til at arbejde og til at følge egen rytme, samt et andet lokale til de øvrige. Her blev arbejdstiden løbende opdelt i kortere skriveperioder og pauser. Der var lærerdækning (ikke med faglærere, men med en A-lærer der kendte eleverne), fælles frokost med sund mad, og om eftermiddagen gjorde eleverne status for hinanden over dagens resultater samt planlagte morgendagens arbejdsproces og evt. hjemmearbejde. De fire elever som arbejdede på skolen, udtrykte alle undervejs at de oplevede det som en rigtig god arbejdsproces, og at de var meget optaget af deres stof. Efter aflevering af opgaven var de alle fire stolte over at have gennemført processen med SSO, og humøret højt. Deres forventninger til resultatet var også steget. Tre af dem havde aldrig arbejdet så koncentreret før. Resultatet blev at de to elever som kun havde brug for en fastsat arbejdsdag, fik hhv. 02 og 4. De var noget skuffede; eleven som fik 02, indså at han skulle have startet sin forberedelse noget før og have læst mere ; den anden som fik 4, konkluderede at niveauet i SSO var højt. De to elever som havde de mange vanskeligheder med at holde processen kørende og holde styr på struktur og krav, fik hhv. 4 og 00. Eleven som fik 4, var glad og stolt. Eleven som fik 00, gik skuffet hjem og var klar til at melde sig ud af hf. Der fulgte en længere drøftelse mellem eleven og A-lederen om elevens indsats i det valgte fag (matematik B) før opgaveugen, elevens vanskeligheder generelt samt elevens erfaring og selvindsigt gennem selve arbejds- 4

5 processen. Konklusionen blev at eleven nøjedes med at meldte sig fra matematik B, men i øvrigt fortsatte på hf. Han ville lære af sine erfaringer og bruge dem til at afslutte sine fællesfag. Et gennemført forløb i SSO med et 00 giver dog mulighed for at få en fuld hf-eksamen på længere sigt. Klassens samlede resultat i SSO var et snit på 5, Dansk stil Syv elever i A fulgte faget dansk, alle syv gik op til både mdt. og skr. eksamen. Én elev havde merit. Hele klassen fik særlig undervisning i at omsætte opgaveformuleringen i dansk stil til en række af enkelte krav og i at strukturere besvarelsen så den passede med den genre der var krævet. Ud af de syv havde to elever direkte skriveblokeringer, og to havde stærkt nedsatte eksekutive funktioner (svært ved at komme i gang og ved at holde processen i gang). Ud af disse fire elever fik tre individuel undervisning og arbejdede målrettet med varierende udgaver af skabeloner. Alle tre havde succeskriteriet at bestå. Den fjerde ville ikke modtage støtte og mente at han godt kunne skrive når det gjaldt eksamen. For to af de tre elever med særlige vanskeligheder har det været nødvendigt at benytte de sene eftermiddagstimer hvilket har kunnet lade sig gøre da de boede tæt på skolen. Resultatet blev at de fire med skrivevanskeligheder fik hhv. 02, 02, 02 og 4. Eleven som mente at han godt kunne når det gjaldt, fik 02. De tre elever som ikke havde særlige vanskeligheder, fik hhv. 4, 7 og. Meritkarakteren var 7. Der var ingen dumpekarakterer i skr. dansk! Klassens gennemsnit var på Kulturfagssynopsis Syv elever i A fulgte historie, samfundsfag og religion, og alle syv gik til eksamen i kulturfag. Hele klassen fik gennem 2., 3. og 4. semester målrettet undervisning i at arbejde med synopsis. Vejledningen til synopsis fulgte en skabelon for at skabe struktur og give eleverne overblik over de mange krav. Ved hvert undervisningsforløb arbejdede eleverne i grupper med en øvesynopsis, og der har været afsat såvel fagtimer til arbejdet som værkstedstimer med støtte fra faglærere. Tre elever dannede en gruppe der især havde brug for støtte til samarbejdet. I øvrigt arbejdede de godt med stoffet. De fire øvrige elever havde store vanskeligheder med at overskue tekstmaterialet og de flerfaglige og tværfaglige krav til en synopsis. 5

6 To af disse elever var meget velvillige i at arbejde sammen og i at modtage støtte af lærerne. En ville ikke have støtte, men mente at han kunne når det gjaldt. En anden ville gerne modtage støtte, men helst arbejde alene. De to blev sat sammen i et ikke-forpligtende pararbejde hvor lærerne støttede den ene i arbejdsprocessen. I afviklingen af eksamensprojektet var alle arbejdstimer skemalagt for hele klassen, alle elever havde mødepligt, og en del af timerne var lærerdækkede af faglærerne. I løbet af arbejdsprocessen der var præget af en god indsats af alle elever efter deres individuelle resurser, steg også elevernes succeskriterier. Resultatet af kulturfagseksamen blev at de tre elever med vanskeligheder fik 4, eleven der mente at kunne når det gjaldt, fik 7! De tre øvrige elever fik 7, 10 og. Et snit på 6,9. 2. Inklusion på valgholdene Som behandlet i Statusrapport 2. del om A der er ført frem til december 2013, var der mange udfordringer i at inkludere A-eleverne på de ordinære valghold. Denne afsluttende rapport fortsætter redegørelsen fra januar 2014 og frem til eksamen. En elev er helt meldt ud af hf. To elever har klaret sig rigtigt godt inkluderet på valgholdene. Fire elever med nedsatte eksekutive funktioner har haft store vanskeligheder med at fungere på valgholdene, én af dem har opgivet begge sine valgfag. To elever har opgivet valgfag som var for vanskelige at følge. De har udsat flere fag og har gjort deres hf-forløb 3-årigt. Inklusionen på valgholdene er forløbet meget forskelligt hvorfor der følger en individuel status. J Fra august til december i 3. semester meldte J fra i sine valgfag som eleven ellers opfattede som sin force. J fik det stadig dårligere. I begyndelsen af 4. semester meldte eleven sig helt ud. C har klaret sig rigtigt godt inkluderet på valgholdene. 4. semester forløb næsten uden støtte fra A-lærerne. C er fagligt dygtig og henvendte sig selv til valgfagslærerne. C følte sig også accepteret af de øvrige elever på valgholdene. L havde sine valgfag på hf-enkeltfag på en naboskole da fagene ikke blev oprettet hos os. L er fagligt dygtig og ordnede selv tingene med valgfagslærerne. I eksamensperioden med uklarhed omkring datoer klarede L også det selv. Under og efter en længere depressionsperiode var L dog afhængig af støtte fra A-lærerne for at komme tilbage til undervisningen og få læst op. 6

7 T har også i 4. semester været stresset med manglende afleveringer og fraværsperioder til følge. Det gjaldt dog ikke kun i valgfagene. T blev bedre til selv at kontakte valgfagslæreren i matematik, trivedes bedre på det store hold i matematik og talte lidt mere med de andre elever på valgholdene. Selv giver T udtryk for at det var udmærket at gå på valgholdene. M trivedes godt socialt på sine valghold. Fagligt var T dog ikke ret aktiv, havde svært ved at få læst og afleveret. Det gjaldt især i matematik hvor også faget gav vanskeligheder. A havde ikke sociale vanskeligheder på valgholdene. Men A havde stort fravær i fremmøde, fik ikke læst og var konstant bagefter med afleveringer. Igennem hele 4. semester fik A solid støtte af A-lærere til at møde op og faglig støtte til at skrive rapporter i biologi B. A kunne ikke have bestået eksamen i valgfag med skr. afleveringer uden A-lærernes støtte. K kunne godt fungere socialt på valgholdene. Men K havde stort fravær i fremmøde, fik ikke læst og var konstant bagefter med afleveringer. Igennem hele 4. semester fik K solid støtte af A-lærere til at møde op og faglig støtte til skr. opgaver i spansk. K kunne ikke fungere i undervisningen i valgfagene og har indtil videre afsluttet hf uden valgfag. R blev straks i september stærk stresset ved at følge matematik B på et hold med ca. 30 kursister. God støtte fra valgfagslæreren hjalp ikke. R meldte fra i fysik C for at få mere overskud. R fortsatte dog i kemi B med en A-lærer som R kender. I november forværredes R s stress, og R meldte fra matematik og alle tre kulturfag. R udviklede en depression, og der fulgte en lang fraværsperiode. Alle eksamener i juni 2014 afsluttedes med gode karakterer, valgfaget kemi B med. I august 2014 er R startet på matematik B (efter eget ønske med den samme lærer) og på fysik C. R er kommet godt i gang på begge hold og trives med at der kun er hhv. 19 elever på matematikholdet og 16 på fysikholdet. F meldte fra i sit ene valgfag i 3. semester og i det andet i 4. semester. I valgfagene fik F ikke læst, ikke afleveret, var ikke aktiv, men fortabte sig i computeren. F havde behov for massiv lærerstøtte til at komme i gang og holde en arbejdsproces kørende. F havde ingen kontakt til holdkammerater og deltog ikke i gruppearbejde. F har gjort sin hf 3-årigt og forsøger nu igen på valgfagene Der iværksættes nye støtteforanstaltninger, evt. sammen med pædagoger fra F bosted. 3. Resultater og videre uddannelse Dette afsnit indeholder først en redegørelse for antallet af elever i klassen og en angivelse af hvorfor de er gået ud eller har ændret deres hf-forløb. Dernæst følger en kommenteret oversigt over eksamenskarakterer. Endelig er der en kort redegørelse for elevernes fremtidsplaner og udslusning til videre uddannelse. 7

8 3.1 Forløbet for A Forløbet for A kan opsummeres sådan: 1. hf starter med 11 elever: 1 elev stopper i løbet af den første måned pga. angst og social forbi. 10 elever afslutter 1. hf. 2.hf starter med 10 elever: 1 elev stopper den første uge, især pga. vanskeligheder med matematik og naturfag, men også fordi han har svært ved at huske læst stof i de humanistiske fag. 1 elev melder sig løbende fra i valgfagene som hun ellers opfatter som sin force. Hun melder sig helt ud i januar. 3 elever melder fra i ét eller flere valgfag; de gør deres hf til 3-årige forløb, og 2 af dem vælger også at udskyde et fællesfag til det tredje år. I 2.hf går 8 elever til eksamen: 5 elever afslutter en fuld hf-eksamen 2 elever er i gang med det 3. hf år og afslutter i elev afslutter indtil videre sit hf-forløb - uden valgfag 3.2 Eksamenskarakterer Selve eksamensforløbet for A blev gennemført helt som i de øvrige hf-klasser, kun sad A- eleverne i deres eget klasselokale, og alle vagter var lærere som de kendte. I afviklingen af eksamen var der ingen uregelmæssigheder, og ingen censorer havde noget at bemærke. I 1. hf havde ingen af eleverne forlænget tid. I 2. hf havde én elev forlænget tid i skr. dansk. Ingen elever havde særlige hjælpemidler. I eksamen i naturfag og kulturfag var alle tre faglærere tilstede som eksaminatorer. I 2. hf medførte den første eksamensplan en meget ujævn arbejdsbelastning især pga. elevernes valgfag. Skolen valgte at flytte flere eksamener for A-eleverne. Det var en virkelig god investering, og eksamen blev afviklet i rimelig ro hvor eleverne gjorde en stor indsats for at holde stress fra døren. 8

9 Karakterer i 1.hf: Elever Mat skr./mdt. Naturfag Musik Kommentar A 4/ Afslutter idræt C / 10 Afslutter idræt D 00/ Stopper efter 1. hf F 02/4 4 7 Afslutter idræt J 7/7 4 7 K 10/4 4-4 merit i Mediefag C L 7/02 merit 10 Idræt erstattes af billedkunst C M 4/ Afslutter idræt R / 10 Afslutter idræt T / 7 7 Afslutter idræt snit 6,8 5,5 8 Snittet i matematik på 6,8 dækker over spredning i hele karakterfeltet. Tre af eleverne fik, og de ønskede matematik på B-niveau. Én kunne slet ikke forlige sig med faget og fik 00. Snittet i naturfag på 5,5 dækker over en top med tre elever som fik, og en bund med tre elever som fik 00. De tre elever der fik, valgte alle et naturfag på B-niveau som de klarede godt. De tre som fik 00, havde både svært ved naturfag og tværfagligt arbejde. Snittet i musik på 8 er et bemærkelsesværdigt resultat i A. Klassen havde elever med sensibilitet over for lyde, en elev som ikke kunne arbejde sammen med nogen, elever som ikke ville spille, og elever som gik meget op i musik og var aktive. Undervisningen var i løbet af året meget fleksibel og differentieret, og i tiden op mod eksamen fandt eleverne resurser til samspil. Karakterer i 2. hf: Dansk A, mdt. Dansk A, skr. Engelsk B, mdt. Engelsk B, skr. Kulturfag Valgfag Valgfag Valgfag SSO A bio B 7 filo C 4 fysik C 4 eng C 10 bio B psy C filo C 10 bio F K mat L 7 merit 7 merit merit 7 merit 7 10 bill.k B design C psy C bill. M mus B 4/02 skr/mdt mat B 4 eng 9

10 R kemi B T merit merit kemi B / Skr/mdt mat B snit 8,0 5 8,9 8,7 6,9 5,3 02 bio Resultater i engelsk og skr. fremstilling Bedst klarede klassen sig i engelsk med et snit på 8,7 i skriftlig og 8,9 i mundtlig. Adspurgt udtrykker eleverne selv at engelsk klart er det letteste fag på hf. De nævner at de er vant til sproget fra computerspil og nettet i det hele taget, de synes det er meget lettere at skrive på engelsk, hvilket falder mere naturligt for dem. De oplever at det er ligetil at finde ud af kravene i skr. engelsk, og endeligt at emnerne er godt gennemgået før de trækker spørgsmål i mdt. engelsk. I øvrigt er det værd at bemærke at eleverne (som gik til eksamen i 2014), afleverede deres besvarelser i skr. engelsk lang tid før de skulle. Også de elever som har store vanskeligheder med skriftligt arbejde i andre sammenhænge, har klaret sig godt i skr. engelsk med klart højere karakterer end i fx SSO og skr. dansk. SSO Skr. dansk Skr. engelsk A K T Karaktererne i SSO, skr. dansk og kulturfag er nærmere kommenteret i afsnit 1. Større opgaver. Resultater i mdt. dansk Også i mdt. dansk klarede A sig bemærkelsesværdigt godt med et snit på 8. Halvdelen har fået 10 eller, en elev har fået 02, og ingen er dumpet. Det er normalt ikke let for A-elever at analysere tekster hvor det meste står mellem linjerne eller er udtrykt i billedsprog og symboler. Det er i undervisningen af A lykkedes at vægte fagets discipliner så eleverne har fundet fodfæste i arbejdet med litteratur, sprog og medier. Når vi ser på klassens resultater i mdt. engelsk på 8,9 og kulturfag på 6,9, viser det også en klasse som generelt har klaret sig godt i at fremlægge mundtligt. Resultater i valgfagene Der er gennemført 14 valgfag med i alt 16 karakterer (da der både er en skr. og en mdt. karakterer i mat.b). Snittet i valgfagene er 8,9! Det flotte resultat skal dog ses i relation til at 5 valgfag (der skulle have givet 8 karakterer) er opgivet i løbet af 2. hf, primært pga. stress. 10

11 3.3. Status quo og fremtidsplaner Som ved det foregående hold tog vi også i A elevernes ønsker til videre uddannelse op allerede i 1. hf da de skulle bestemme deres valgfag. Vi drøftede deres interesser, evner, muligheder for trivsel i uddannelsessystemet og hensynet til beskæftigelse efter endt uddannelse. A ønskede brændende at komme til militæret, gerne som flymekaniker. C ville læse til pædagog på Via Ikast. F havde ingen planer. K havde ingen planer. L ville arbejde inden for design og tekstil og nævnte planlægning, økonomi og markedsføring. M ville arbejde inden for it og var specielt interesseret i at teste programmer. R ville først være dyrlæge, men efter en hård stress- og depressionsperiode blev det justeret til en laborant-uddannelse tættere på hjemmet. T havde planer i retning af noget naturvidenskabeligt eller noget kreativt, evt. skrivning. Snit Valgfag A 4,5 Afsluttet hf med bio B, fil C, fys C Søger ind til militæret. Vil evt. uddanne sig til (fly)mekaniker C 11,5 Afsluttet hf med bio B, fil C, psy C Vil uddanne sig til pædagog. Er optaget på VIAs pædagoguddannelse F Mangler valgfag, engelsk, SSO Er i gang med samf. B, sp. CB og engelsk B K Mangler alle valgfag Er stoppet indtil videre. Ingen planer endnu. L 9,4 Afsluttet hf med bk B, design C, psy C Vil uddannes i marketing på Handelsskolen. Vil arbejde med design og tekstil M 6,2 Afsluttet hf med mat B, musik B Vil arbejde med test af it. R Afsluttet kemi B. Mangler et valgfag på b-niveau og kulturfagene Er optaget hos Specialisterne. Er i gang med de tre kulturfag, mat B og fysik C (som ekstra valgfag) Vil uddanne sig som laborant T 6,1 Afsluttet hf med mat B og kemi B Har et halvt sabbatår pga. stress. Derefter evt. GSK. NB! En elev fra årgang 11A der udsatte sine valgfag i 4. semester 2013, er nu tilbage på skolen. Efter et sabbatår er han optaget på mat B, kemi B og fysik C med henblik på at blive optaget på ingeniøruddannelsen til sep Udslusning til videre uddannelse Da A-linjen siden den første årgang i 2008 har haft elever som har været meget optaget af og gode til it, har A-lederen deltaget i foredrag med Specialisterne og virksomhedens leder Torkild Sonne. Senere har A-lederen deltaget i møder mellem Søren Dalgaard, formand for Autismeforeningen Midt Vest, repræsentanter for Specialisterne og repræsentanter fra de midt- og 11

12 vestjyske kommuner med henblik på at etablere Specialisterne med udredningsforløb i Herning, nærmere bestemt på Langvadbjerg i Snejbjerg. Denne plan blev en realitet i foråret 2014, og vi meldte fra A-linjen at et par af vore nuværende elever kunne være oplagte emner for udredning. Igennem hele sit hf-forløb ønskede M at komme til at arbejde med it. Han fandt således en fejl hos det amerikanske telefirma AT&T hvilket han blev belønnet for, og det har givet ham tro på at han kan gå den vej. Hans ønske var derfor at få et udredningsforløb hos Specialisterne efter sin hf-eksamen. Forældrene og A-lederen har støttet MC i at få Silkeborg Kommune til at bevilge dette forløb. Det er lykkedes, og det starter d. 15. oktober F er også meget optaget af it, men endnu ikke færdig med sit hf-forløb. Hverken udslusning eller Specialisterne er altså aktuel i år. C har direkte bedt om støtte til at starte på pædagoguddannelsen på VIA Ikast. Han ville gerne have en kontaktperson (mentor) fra den første dag så han kunne få svar på sine spørgsmål. Selv om C har været vores dygtigste elev rent fagligt og har klaret sig rigtigt godt på valgholdene, er vi klar over at han stadigvæk kan blive usikker i fremmede miljøet. Det er helt afgørende for hans trivsel og resultater på længere sigt at han får godt startet på den nye uddannelse. Det vigtigste element er at han får svar på spørgsmål og er tryg. Vi tog derfor kontakt til uddannelseschefen på VIA Ikast først i juni. Vi aftalte at C og jeg skule beskrive hans behov i en mail, hvorefter han ville finde en mentor som kunne tage kontakt med C før studiestart. Vi gjorde som aftalt, fik en klar tilbagemelding, alt har fungeret. C er godt tilpas med ordningen og glæder sig til at starte. A og L har selv klaret at komme videre i uddannelsessystemet. De har kun haft brug for samtaler, ingen direkte udadvendt støtte. R har et år mere på hf, men det er allerede nu aftalt at en A-lærer skal ledsage hende og T til en rundvisning på laborantuddannelsen. Der skal også være et møde med en studievejleder hvor evt. støtteordninger skal drøftes. K har endnu ikke ønsket at få støtte til at komme videre. Afsluttende rapport, august Udarbejdet af A-leder Jonna Byskov