Sydvesten. Personaleblad for Sydvestjysk Sygehus

Transkript

1 Personaleblad for Sydvestjysk Sygehus Sydvesten TEMA: Side 13: Side 16: Bariatrisk kirurgi Tæt hud-mod-hud kontakt Nyt redskab til værktøjskassen for et patientsikkert sygehus Nr. 1 Januar 2011

2 Månedens leder Gearet til en stor størrelse Befolkningsundersøgelser har gennem de seneste årtier vist en epidemisk vækst i forekomsten af fedme globalt og i Danmark. Blandt børn og unge er der således observeret en tredobling over de sidste 30 år. Den konventionelle behandling af fedme består af information, diætvejledning og motion, men det har vist sig, at det for mange er umuligt at opnå et blivende vægttab. Visse bariatriske patienter, som har udviklet eller har øget risiko for at udvikle fedmerelaterede sygdomme, tilbydes derfor i dag kirurgisk behandling. Det kommer vi også til at mærke på SVS: Fra årsskiftet skal vi som følge af specialeplanen tilbyde bariatrisk kirurgi, og vi bliver dermed sammen med OUH Svendborg de steder i regionen, hvor man har fedmekirurgi. Det første år skal vi modtage 250 patienter til gastrisk bypass. Derefter er det planen, at antallet skal stige til 500 patienter om året. Der har været arbejdet yderst ihærdigt på mange fronter for at blive klar til den opgave. Især er der lagt en stor indsats i at få sammensat et godt patientforløb med henvisning og visitation, forundersøgelse, patientskole, præoperativ forundersøgelse, indlæggelse, operation, anæstesi, opvågning, udskrivelse og opfølgning i 24 måneder. Mødet med den bariatriske patient er kendetegnet ved, at der i høj grad er brug for en tværfaglig indsats. Fedme øger risikoen for udvikling af en række sygdomme og gener, herunder diabetes, hjertekarsygdomme, slidgigt, forhøjet blodtryk, galdesten, blodpropper visse cancerformer samt lungeproblemer og søvnforstyrrelse. Tværfagligheden afspejler sig også i det brede team på SVS, der er klar til at tage imod patienten til bariatrisk kirurgi: - Et kirurgisk team med ekspertise inden for gastroenterologisk kirurgi og avanceret laparoskopi. - Medicinsk ekspertise fra Endokrinologisk med speciel interesse for behandling af patienter med sygelig overvægt og fedmerelaterede sygdomme. - Diætist og sygeplejefaglig ekspertise med bred viden om fedmebehandling og de fedmerelaterede sygdomme samt viden om livsstilsændring og læringsprocesser. - Operations- og anæstesiteam bestående af dedikerede sygeplejersker oplært inden for avanceret laparoskopi og specifik fedmekirurg. - Samt alle servicefunktioner og faciliteter omkring patientforløbet med den rette indretning, udstyr og hjælpemidler. De første seks patienter blev opereret i december for at teste patientforløbet af, og fra årsskiftet er vi officielt i gang med opgaven, som man overalt på de berørte afdelinger har taget til sig og løst med entusiasme. Vi kan se, at der er sammensat og organiseret et godt bariatrisk patientforløb, og vi har tillid til, at det vil afspejle sig i patienternes oplevelse af sygehuset, så de føler sig velkomne og ordentlig behandlet i hænderne på et personale, der skaber tryghed gennem faglig kompetence. Sydvesten, personaleblad for Sydvestjysk Sygehus Redaktion: Direktør Peter Fosgrau (ansv.), lokal 2005, peter.fosgrau@svs.regionsyddanmark.dk Journalist Camilla Brandt, (daglig redaktør) lokal 2049, camilla.brandt@svs.regionsyddanmark.dk Fællestillidsmand Linette Finne, lokal 2099, linette.finne@svs.regionsyddanmark.dk Sygepl. Ina Kristensen, lokal 2137, ina.kristensen@svs.regionsyddanmark.dk Suppleant: Fællestillidsrepræsentant Jannie Holst, lokal 2433, jannie.holst@svs.regionsyddanmark.dk Adresse: Sydvesten, Kommunikationsenheden, Laksen, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Oplag: Tryk: Grafisk Trykcenter A/S Sydvesten kan også læses på intranettet: Eftertryk og omtale kun tilladt med kildeangivelse. Forskning og innovation i næste nummer I næste nummer af Sydvesten, der udkommer i begyndelsen af marts, sætter vi fokus på forskning. Forskning og innovation er et af de fire punkter, der er nævnt i Strategi for SVS men hvad vil det sige? Har du forslag til artikler om forskning eller andre gode ideer til, hvad Sydvestens sider skal indeholde, så kontakt Camilla Brandt tlf camilla.brandt@svs.regionsyddanmark.dk. (I uge 3,4 og 5 kontakt Charlotte Banke tlf charlotte.banke@svs.regionsyddanmark.dk). Afhentning af mødeservering Alle former for mødeservering fra køkkenet på SVS Esbjerg skal altid afhentes ved indgangen til service- og opvaskerummet ved køkkenet af hensyn til hygiejnen. Ved alle indgang til produktionskøkkenet hænger en tegning over, hvor du må færdes. Udenfor dette færdselsområde, altså selve produktionsområdet, er der kun adgang for køkkenpersonale i rene uniformer. Er det nødvendigt at gå igennem produktionsområdet, så skal man iklædes overtrækskittel, sko og hat. Vinterforedrag den for plejepersonale på de Medicinske afdelinger på SVS Kl i Auditoriet i Esbjerg. Kim Pedersen, cand. mag i pædagogik, vil tale om REFLEKSION! - Hvordan har man tidligere set læring? - Hvorfor er refleksion blevet et livsvilkår? - Kan man lære uden refleksion hvordan bliver læringen så? - Hvad betyder refleksion i relation til livslang læring? Tilmelding ikke nødvendig, kom alligevel og bliv klogere Der serveres kaffe, te & frugt i pausen

3 TEMA: BARIATRISK KIRURGI Fedmekirurgi Indførelse af bariatrisk kirurgi på SVS Tekst og foto: Camilla Brandt SVS fik fra nytår regionsfunktion i bariatrisk kirurgi. Det vil sige, at vi skal udrede, behandle, operere, pleje og rehabilitere patienter fra hele regionen, der bliver henvist til fedmekirurgisk behandling. For at blive klar til den opgave, blev der i maj 2009 nedsat en projektorganisation, som gik i gang med at planlægningen af, hvordan indførelsen af bariatrisk kirurgi på SVS skulle forløbe. Sygeplejefaglig direktør Birthe Mette Pedersen blev formand for styregruppen, og der har været nedsat tre underarbejdsgrupper vedrørende patientforløb, støttefunktioner samt lokaler/inventar og hjælpemidler. - Det har været en god måde at gøre det på, det har bundet den øverste ledelse sammen med de menige medarbejdere, siger ledende overlæge for kirurgisk afdeling Claus Vinther. Og der har ikke været tid til lange kommandoveje, for man har på forholdsvis kort tid skulle blive klar til den nye opgave. Nye retningslinjer I 2011 skal SVS operere 250 patienter. Til sammenligning opererer SVS 250 cancerpatienter årligt og laver 250 galdeoperationer om året, så fedmeoperationerne er antalsmæssigt en stor opgave. Kort før jul meldte Sundhedsministeriet nye retningslinjer ud for hvem, der kan blive visiteret og henvist til fedmeoperation. De største ændringer er, at man sætter aldersgrænsen op fra 18 til 25 år, og at patienter skal have en følgesygdom. Det er ikke længere nok kun at være svært eller ekstremt overvægtig. Sundhedsministeriet og Danske Regioner regner med, at de nye retningslinjer kan reducere antallet af fedmeoperationer med 40 procent Claus Vinther forventer, at SVS med de nye retningslinjer stadig vil skulle operere 250 patienter om året, men om man vil skulle stige til 500 operationer årligt, som det var planlagt, er på nuværende tidspunkt uvist. Omstillingsparat Det har krævet et stort tværgående samarbejde at blive klar til den nye opgave. Officielt lød startdatoen 1. januar, men i december blev de første seks patienter opereret, så man kunne få afprøvet patientforløbet og få logistikken på plads. Og det gik efter planen. - Det siger noget om sygehuset fleksibilitet og omstillingsparathed. Det er en kompleks opgave, og der har været mange tråde at holde styr på, men alle involverede har ydet en stor indsats, der har sikret den fremdrift, der skulle til for at nå i mål, siger Claus Vinther. Det afgørende har været at holde fokus på tre faktorer, nemlig økonomien, fagligheden og organisationen under hele processen og ikke kun det faglige. - Vi har hele vejen holdt det lavpraktisk og talt tingene ned til noget dagligdags, der har defineret og tydeliggjort opgaverne for de involverede, siger Claus Vinther. Patientoplevet kvalitet Den nye opgave for SVS kræver også nye kompetencer hos personalet. Den bedste vej til at opnå disse fandt man på Privathospitalet Hamlet. Her har de i årevis foretaget gastriske bypass operationer. Derfor sendte SVS overlæge Krzysztof Torzynski på intensivt uddannelsesforløb. Et synligt bevis på det store forarbejde er det patientforløb, der er sammensat og kan findes på Infonet. Det viser, at når patienterne begynder i den ene ende, så ved man, hvad der skal ske de næste to år. Målet for patientforløbet er patientoplevet kvalitet: - Vi har gjort os umage for at samle undersøgelser og udredningsforløb, når patienterne er i huset, så de ikke skal komme flere gange end højst nødvendigt. Det er vigtigt ikke mindst, fordi vi dækker et stort geografisk område, og patienterne derfor kan komme langvejs fra. (forts. næste side) 3

4 TEMA: BARIATRISK KIRURGI Og med et kig til gastroenterologisk og ortopædkirurgisk afdeling, der har succes med patientskoler, strikkede man også en patientskole sammen til de bariatriske patienter. Her møder de diætist, sygeplejersker, kirurg og endokrinolog, der er involveret i deres behandling, en tidligere opereret samt andre patienter, der ligesom dem selv står overfor operationen. Det giver dem mulighed for at oprette et netværk, de kan udveksle erfaringer med og hente støtte hos efter operationen. Oplæring Den nye opgave for SVS kræver også nye kompetencer hos personalet. Den bedste vej til at opnå disse fandt man på Privathospitalet Hamlet. Her har de i årevis foretaget gastriske bypass operationer. Derfor sendte SVS overlæge Krzysztof Torzynski på intensivt uddannelsesforløb, hvor han blev oplært af professor, dr. med Peter Funch-Jensen, der har været med til at starte overvægtkirurgi op i Danmark og anses for en af de førende på området. Krzysztof Torzynski gennemgik en hardcore oplæring i seks uger, hvor han var med til over 100 operationer. Ud over Krzysztof Torzynski ansættes yderligere en overlæge, som skal oplæres i bariatrisk kirurgi inden Fast track De gastriske bypass operationer er et eksempel på fast track operationer. Patienterne skal ikke være her længere end højst nødvendigt. De kommer ind den ene dag, opereres og sendes hjem næste formiddag. - Det er farligt at ligge på sygehuset. Det øger risikoen for infektioner. Og da patienterne er unge, raske mennesker er det bedre for dem at være derhjemme, hvor de kan holde sig i gang med dagligdagsaktiviteter, siger Claus Vinther. Det stiller dog store krav til sygehuset. - Det kræver, at vi er åbne for at de kan komme ind, hvis de har behov. Vi har så at sige patienterne i behandling i deres eget hjem, så vores telefon skal altid være åben for deres henvendelser. For selvom de allerfleste operationer går helt efter bogen, så vil der opstå komplikationer hos nogle. Hvor stort omfanget af disse bliver og hvor mange ressourcer, det vil kræve, kender vi af gode grunde endnu ikke, men statistisk vil vi få 2,5 patienter om året, der vil blive alvorligt syge. Plastikkirurgi Når patienter, der har fået foretaget gastrisk bypass, taber sig, vil nogle af dem opleve, at de får brug for kirurgisk hjælp til at få fjernet overskydende hud. Et skøn siger omkring 15 % af patienterne. Ekspertisen til at klare de opgaver har SVS allerede hos plastikkirurgerne i Grindsted, men om det bliver deres opgave må afvente beslutninger fra højere sted: - Der mangler en overordnet strategi for, om vi i sundhedsvæsenet skal hjælpe dem. Vi kan og vil gerne, for vores plastiskkirurger er rigtig dygtige, men vi afventer nogle kliniske retningslinjer for, hvem der skal tilbydes hjælp, forklarer Claus Vinther. DRG- afregningen skal der også kigges på. Fremtiden Ud over plastikkirurgien, så kan de gastriske bypass-operationer med tiden føre mere med sig. Via disse operationer opbygger SVS en stor sundhedsfaglig kompetence vedrørende bariatriske patienter. Efterhånden som kirurgerne og anæstesien får rutinen vil det åbne nye muligheder: - Vi lærer meget om at håndtere den patientgruppe og overvægtige patienter får også sprængt blindtarm, kræft osv., lige som alle andre, så vi vil kunne udnytte den viden, vi har opnået gennem dette, til at påtage os opgaver, vi ikke før kunne, mener Claus Vin - ther. Hvorfor kaldes det bariatriske patienter? Ord som svær fedme, kraftig overvægt og meget tunge patienter vækker ofte negative associationer. I angelsaksisk sprogbrug er ordene bariatrics og bariatric benyttet siden Baros betyder på græsk tyngde og kendes fra ordet barometer. Navneordet bariatri og tillægsordet bariatrisk er indført i dansk sprogbrug i 2005 som en mere præcis, neutral og professionel betegnelse. Den kan rumme de mange fysiske, psykiske, sociale og praktiske facetter, der er relateret til de bariatriske patienter/personer. Patientforløbet trin for trin Formålet med at beskrive patientforløbet deltaljeret er at synliggøre rækken af kontakter mellem patient og SVS samt sikre kontakternes indhold, så personalet til enhver tid er opdateret med hensyn til undersøgelse, behandling og pleje m.v. i relation til bariatrisk kirurgi og hvem der er ansvarlig for de enkelte elementer. Henvisning og visitation Hvem: Endokrinologisk læge samt evt. diætist Hvad: Visitation og evt. henvisning til individuel samtale med diætist med henblik på at opnå anbefalede vægttab. Forundersøgelse Hvem: Endokrinologisk læge og sygeplejerske Hvad: Forundersøgelse, blodprøvepakke, breathtest, vægtkontrol mm. Multidisciplinær konference Hvem: Endokrinolog, anæstesiolog og kirurg. Sekretær fra bariatrisk ambulatorium. Hvad: Journal gennemgås i henhold til inklusion- og eksklusionskriterier. Inkluderede patienter indkaldes til kirurgisk forundersøgelse, patientskole mm. Præoperativ undersøgelse Hvem: Kirurgisk speciallæge, sygeplejerske og anæstesiolog Hvad: Præoperativ information og samtykke samt ambulant klargøring til operation og undersøgelser samt fasteregler før anæstesi Præoperativ samtale med diætist Hvem: Diætist Hvad: Individuel information om postoperativ kostregime Patientskole 4 timer onsdag hver 14. dag Hvem: endokrinologisk og kirurgisk læge, sygeplejersker samt diætist Hvad: Information, undervisning og møde med patient, der er opereret. Udlevering af recepter på medicin og proteindrik. Indlæggelse sengeafdelingen Hvem: Sygeplejerske Hvad: Modtagelse af patient på afd., klargøring til operation, væsketal, tromboseprofylakse Modtagelse operation Hvem: Portør og operationssygeplejerske Hvad: Fremstilling til operation, forflytning/lejring mm. 4

5 TEMA: BARIATRISK KIRURGI Udredning forud for operationen Endokrinologisk afdeling holder snor i patienterne både før og efter den gastriske bypass. Tekst: Camilla Brandt Giver det mening at lade unge, raske mennesker gennemgå en operation, hvor der kan opstå komplikationer og i værste fald dødsfald? Ja, det gør det faktisk i visse tilfælde. For selvom patienter, der henvises til bariatrisk kirurgi ikke er syge nu, så siger utallige undersøgelser, at fedme øger risikoen for en lang række sygdomme. På patientskolen oplæres patienterne blandt meget andet også i, hvordan de tager Innohep injektion subcutant dagen før operationen. Her er det Birgitte Nielsen fra Endokrinologisk der instruerer. Operationen Hvem: Kirurgisk speciallæge Hvad: Gastrisk bypass Anæstesi Hvem: Anæstesiolog Hvad: Vurdering forud for invasiv behandling i anæstesi Opvågning Hvem: Sygeplejerske og portør Hvad: Patienten monitoreres og observeres efter gældende instrukser Postoperativ Hvem: Sygeplejerske og endokrinologisk læge Hvad: modtagelse af patient i afdeling fra opvågning. Kost og væske på op-dagen, hyppig mobilisering, smertebehandling mv. Dagen efter operation Hvem: Sygeplejerske Hvad: Kontrol af værdier, mobilisering, vejledning i væske, kost og medicin hjemme. Udskrivelse forventes kl. ca. 11. Opfølgning: Løbende telefontid 1. mdr. efterkontrol og diætsamtale 6. mdr. endokrinologs vurdering af blodprøver samt diætistsamtale 12. mdr. kontrol ved endokrinologisk sygeplejersker 24. mdr. kontrol. Afsluttende samtale. Stillingtagen til behov for plastikkirurgisk intervention Vil du se hele patientforløbet, kan det findes på Info-nettet. Søg på dokument ID eller titlen Patientforløb for patienter Bariatrisk Kirurgi. Nye kriterier En gastrisk vægttabsoperation er den mest ekstreme løsning på fedme, og tages kun i brug efter konventionelle vægttabsmetoder har slået fejl. 1. januar kom der nye retningslinjer fra Sundhedsministeriet for visitation og henvisning til fedmekirurgi: Aldersgrænsen sættes op fra 18 til 25 år. Patienten skal have et BMI over 35 og have mindst én sværere fedmerelaterede sygdom som type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, slidgigt, søvnapnø. Andre behandlingsmulighederne for følgesygdommene skal desuden være udtømt inden fedmeoperation kan komme på tale. Ved ekstrem overvægt kan patienter med BMI over 50 uden følgesygdomme i særlige tilfælde indstilles til operation, men et BMI over 40 er ikke længere, som det var før årsskiftet, tilstrækkelig grundlag for operation. Men selvom man opfylder ovenstående kriterier kan der være kontraindikationer, der spænder ben for en operation. Det kan være pga. psykologisk lidelse, svær depression eller personlighedsforstyrrelse, er alkohol- eller stofmisbruger, spiseforstyrrelse eller brok i mave/spiserør. Der er ingen øvre aldersgrænse, men ved vurdering af patienter over 60 år bør der udvises meget stor forsigtighed på grund af påvist øget operative komplikationer. Forudsætningerne for en eventuel fedmeoperation er desuden, at patienten vurderes at være i stand til at følge anvisninger vedrørende livsstilsændringer efter operationen, og at patienten har gennemgået et længerevarende medicinsk behandlingsprogram. Dyre kilo at smide Endokrinologisk afdeling spiller en hovedrolle i de bariatriske patienters forløb både før og efter operationen. - Der er lavet masser af undersøgelser, der viser, at følger man personer, der er på diæt, så vil de fem år efter være tilbage eller over deres startvægt. Selv med både streng diæt og ændret levevis, så er det svært at holde et vægttab, siger overlæge Claus Juhl fra Endokrinologisk afdeling. Et andet alternativ, der har været en del omtale af, er medicinsk behandling af overvægt, det som medierne har døbt slankepiller. De havner som regel i medierne søgelys to gange: Første gang, når de (forts. næste side) 5

6 TEMA: BARIATRISK KIRURGI Overlæge Claus Juhl fra Endokrinologisk Afdeling informerer på patientskolen om konsekvenserne af fedmeoperationen. Body Mass Index som pillen Alli bliver udråbt til at kunne løse verdens fedmeproblemer. Næste gang, når der bliver skrevet om alvorlige, uventede bivirkninger eller dødsfald som eksempelvis pillen Reductil. Man har lavet forsøg der viser, at patienter, der tog Xenical, der også er et middel mod overvægt efter 4 år havde tabt sig 4 kilo. Sammenlignet med kontrolgruppen ryger vægttabet endda ned på 2,8 kilo. Sat i forhold til prisen, så ender det med, at man giver mere end kroner pr. kilo, man taber sig. En gastrisk bypass, som 98 % af de bariatriske patienter i Danmark får, er ikke en genvej til en modeltynd krop. - Man kan forvente et stort vægttab. Patienterne taber typisk cirka % af deres overvægt, men man kan ikke forvente at blive normalvægtig, siger overlæge Claus Juhl. Før operationen kommer patienten til at tale med læge, sygeplejerske og diætist, og der gives en orientering om operationstilbuddet, herunder virkning, virkningsmekanisme og bivirkninger samt risici. Herudover de diætetiske forholdsregler. Ved den medicinske forundersøgelse vurderes bl.a. dispositioner til overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme og psykiatrisk sygdom, overvægtens udvikling og tidligere vægttabsforsøg, spisemønster, sult- og mæthedsfornemmelse, patientens egen angivelse af årsag til overvægt, følgesygdomme, tidligere abdominalkirurgi, motionsvaner, medicinforbrug og evt. misbrug samt en undersøgelse med fokus på vægt, højde, BMI, talje og hofte mål, kropsbygning. Efter en samlet vurdering kan patienten herefter indstilles til operation. For at mindske den operative risiko, og da den operative behandling ofte medfører en række kostændringer, skal der præsteres et vægttab på mindst 8 % af kropsvægten indenfor 3-6 mdr. forud for operationen. Før operationen påpeges det overfor patienten, at succes af operation på længere sigt i væsentlig grad også afhænger af livsstilsændringer. Patienten orienteres endvidere om den livslange kontrol efter operationen og behovet for supplerende behandling efter visse operationstyper. Sukkersygen forsvinder hos 8 ud af 10 De kosmetiske konsekvenser af operationen er vigtige for patienterne. - Men endnu vigtigere er følgesygdommene og operationens effekt på dem. Hos 80 procent af patienter med diabetes forsvinder diabetes og de sidste 20 % oplever en forbedring, siger Claus Juhl. Derudover har operationen effekt på: - reduktion i tarm og brystkræft - blodpropper i hjerte - blodprop i hjerne (apopleksi) - slidgigt - kolesterol - lungefunktion - barnløshed - søvnapnø - åreforkalkning i benene Livet efter operationen Når patienterne har været gennem operationen hos kirurgerne vender de tilbage til endokrinologerne, som tager sig af opfølgning og vejledning til patienterne om, hvordan de skal leve. For der er ting, de skal være opmærksomme på resten af livet efter en gastrisk bypass. Operationen fører ofte til jernmangel, hvilket betyder mangel på røde blodlegemer (anæmi) som kan medføre træthed, hovedpine, hjertebanken, åndenød. Desuden kan de komme til at mangle calcium og D-vitamin, som indtages via en almindelig vitaminpille samt B12 vitamin, der vil kunne klares med en injektion hos egen læge hver måned eller med tabletter. - Vi ved desværre fra undersøgelser at 1-2 år efter operationen, så glemmer man sin medicin, men det er vigtigt at de husker det, understreger Claus Juhl. Body Mass Index (BMI), der udregnes som vægten i kilo divideret med højden i meter i anden potens, er et af de mest tilgængelige og afprøvede mål for ernæringstilstanden. Andre mulige mål er hudfoldtykkelse, taljemål eller talje-hofte-ratio, der bl.a. kan være værdifulde mål, når risikoen for hjertekar-sygdomme skal vurderes. Fedtets placering på kroppen har også betydning for, hvor farlig overvægten er. Fedt på mave, i bughule og på brystkassen er farligere, end hvis det sidder på lår eller bagdel. BMI definitioner er: Undervægt under 18,5 Normal vægt 18,5-24,9 Overvægt 25,0-29,9 Svær overvægt 30,0-39,9 Ekstrem overvægt over 40,0 6

7 TEMA: BARIATRISK KIRURGI Kort om det praktiske På operationsbordet Mavesækken på skrump - Der er dannet et fælles bariatrisk ambulatorium, hvor både de kirurgiske og endokrinologiske (inklusiv diætist) ambulante undersøgelser finder sted. I skrivende stund er det bariatriske center endnu ikke navngivet. - Der er etableret en bariatrisk sengegruppe på kirurgisk sengeafdeling 252 med otte senge til rådighed. Den kapacitet kan rumme 500 operationer årligt samt eventuelle komplikationer. På sengeafdelingen er der desuden iværksat en ombygning og indretning med etablering af ekstra stort nyt toilet, nemme adgangsveje mellem sengestuerne og lofter i de sengestuer, der skal bruges til patienter med komplikationer. Ombygning vil være på plads cirka to måneder ind i Den bariatriske kirurgi udføres på den højteknologiske stue på den centrale operationsgang, som også bruges til operation af cancerpatienter. Når vi næste år efter planen skal skrue op fra 250 patienter årligt til det dobbelte er det nødvendigt at indrette endnu en bariatrisk operationsstue. - SVS har allerede noget udstyr (hjælpemidler, behandlingsredskaber og inventar), som kan bruges ved håndtering af bariatriske patienter. Derudover har arbejdsgrupper kortlagt behovet for indkøb af udstyr og inventar. - Med hensyn til hospitalssenge kan den nuværende standardseng på SVS (Scanbed 910) løfte op til 200 kg patientvægt og kan rumme og være fuldt funktionsduelig med en 85 cm bred madras. Det vil dække behovet hos langt de fleste patienter, som skal opereres. Patienter med yderligere behov håndteres ved leje af specialseng. - SVS anskaffer desuden en Heavybed 400, der kan klare op til 400 kilo patientvægt. Sengens opbygning betyder at den udvendige bredde kan justeres fra 100 cm til 130 cm. Det betyder at sengen kan komme gennem de normale dørbredder, ind i elevatorer og flyttes mellem de forskellige afdelinger. Den justerbare bredde betyder bedre arbejdsforhold for plejepersonalet, med minimal række-/arbejdsafstand omkring sengen. Sengen kan også bruges til øvrige bariatriske patienter. Når patienterne vender tilbage fra laparoskopisk gastrisk bypass, er det med en reduceret mavesæk, der har plads til ml. Den form for bariatrisk kirurgi som SVS udfører kaldes laparoskopisk gastrisk bypass og udføres med kikkert (laparoskop). Ved en gastrisk bypass operation lukker kirurgen en stor del af mavesækken af, og der laves en ny, mindre øvre mavelomme med en volumen på ca ml. Derefter deles tyndtarmen nedenfor tolvfingertarmen. Den nedre del af tyndtarmen sys op til den lille mavelomme, så den tømmes direkte ned i tyndtarmen. Den øvre del af tyndtarmen påsys siden af tyndtarmen ca cm nedenfor den lille ny mavesæk. Resten af mavesækken lader man blive, da den stadig spiller en rolle i forbindelse med optagelse af næring. Når føden skal ud gennem tarmsystemet, ledes den udenom (bypass) den store mavesæk og den øverste del af tyndtarmen. Maden løber fra "minimaven" direkte ned i tyndtarmen og forenes først 100 cm nede med galdesyren og bugspytkirtlens enzymer. Det gør, at kroppen optager mindre energi. Operationen udføres gennem fem små huller og varer en lille times tid. Derefter køres de på opvågningen, hvor de allerede efter to timer skal mobiliseres. Efterfølgende skal den bariatriske patient tilstræbes mobiliseret en gang i timen frem til midnat på operationsdagen. Effekter Overvægten er kommet på grund af for stort kalorieindtag, men efter operationen er det ikke længere muligt at fortsætte samme livsstil. En gastrisk bypass virker på tre måder: 1. Begrænser fødeindtagelsen. Da mavesækken formindskes således, at den kun kan indeholde små mængder, vil det medføre, at patienterne fremover kun kan indtage små måltider. Indtages store måltider, medfører dette ubehag og opkastninger. 2. Begrænser fødevalget. Visse fødeemner tåles dårligt, f.eks. sukker og fedt. Indtages disse fødeemner, medfører det ubehag, mavesmerter og svimmelhed. 3. Begrænser optagelsen af føde. Da størsteparten af mavesækken og den øverste del af tyndtarmen forbikøres (bypasses), vil det reducere optagelsen af sukker og fedtstoffer og dermed reducere kalorieoptagelsen. Komplikationer Omkring 10 % af patienterne oplever komplikationer ved gastrisk bypass. Hos de fleste - 7% - er det fredelige komplikationer, mens de sidste 3% er alvorlige. Omkring 0,3% af patienterne vil få varige handicap som eksempelvis stomi. Typiske komplikationer er: - utæthed ved sammensyningen (lækage) 1-3 % - forsnævring ved sammensyningen (stenose) 10 % - mavesår ved sammensyningen - udvidelse af lille mavesæk - malabsorption - dumping - tarmslyng - brok (behandlingskrævende %) Den mest alvorlige komplikation er, hvis der opstår utæthed, der ikke bliver opdaget. Det kan i værste fald medføre døden. Risikoen for en dødelig komplikation er 0,35 %. Dumping En af de mest almindelige postoperative komplikationer, der kan forekomme, er dumping. Dette forekommer, nar patienter indtaget mad med høje sukkerniveauer og derefter oplever en række symptomer forbundet med deres krops manglende evne til at bearbejde sukkeret, som den før har gjort. Dette resulterer i svingninger i mavevæsker eller blodsukker med tilsvarende fysisk ubehag. Reducering af mavens størrelse vha sammensnævring af en Y-formet sektion af tyndtarmen, der fører maden udenom tolvfingertarmen.) 7

8 TEMA: BARIATRISK KIRURGI Overskuddet forsvandt i overvægten En hverdag med job, mand og tre børn stiller store krav, men med en BMI på 41 er det mere end svært at finde det fysiske og psykiske overskud til at give det, man gerne vil. Derfor sagde Helene Toft Simonsen ja tak til en gastrisk bypass. Tekst: Camilla Brandt Foto: Ove Detlevsen Hvorfor pokker fik du ikke den operation noget før? Ovenstående bemærkning er sagt af Helene Toft Simonsens mand. Han har været vidne til den store forvandling, som Helene har gennemgået, siden hun fik en gastrisk bypass i januar Det er nemlig en helt anden hustru, han har fået. Jeg er ikke så sur mere og min lunte er ikke så kort overfor familien, forklarer Helene Toft Simonsen. Helene arbejder som bioanalytiker på Klinisk Biokemisk Afdeling 232. Et krævende job som sammen med en familie med tre børn, hvoraf én er handicappet og dermed stiller ekstra store krav til mors formåen, var udfordringerne i hverdagen mere end Helene kunne matche. Hun lå dengang med et BMI på Et BMI på over 40 betragtes som meget svær fedme. Helbredet havde endnu ikke taget skade bortset fra lidt småskavanker som ondt i fødderne. - Det var ikke en drøm om en Pamela Anderson-krop, der fik mig til at overveje operationen. Men jeg kunne ikke levere det, jeg gerne ville. Jeg manglede både fysisk og psykisk overskud til at gøre det, jeg gerne ville både i forhold til familien og arbejdet. Især overfor min handicappede søn, så vidste jeg, at jo større han bliver, jo mere vil han kræve af mig, og det ville jeg slet ikke kunne leve op til, forklarer Helene Toft Simonsen. Indvejningen I januar 2009 begyndte Helene at tale med sin egen læge om vægttab. Hans bud på hjælp var medicinsk behandling i form af Reductil. Først i juni 2009 blev hun henvist til undersøgelse med henblik på operation. Første skridt på vejen blev en snak med diætisten om, hvordan hun skulle tabe de 8 % af sin vægt, der var påkrævet forud for operationen. - Jeg spiser ikke mere slik og kager end de fleste andre. De mange kilo kom af for meget mad og for god mad. Bøffer og lignende. Men der gik diætisten ind og gav mig nogle gode værktøjer i form af opskrifter og varer, der kunne erstatte dem, jeg plejede at vælge, forklarer Helene. Værktøjerne virkede, og i januar 2010 oprandt dagen for operationen. Vægten var da reduceret med næsten 20 kilo. - Jeg var meget afklaret og det eneste, jeg var nervøs for var, om indvejningen var ok, eller de ville afvise mig. Jeg havde på forhånd gjort op med mig selv, hvad det værste var, der kunne ske og hvad jeg skulle give afkald på. Så jeg var indstillet på et nyt liv og havde forberedt mig også på de praktiske ting med at købe pulversuppe og grød, forklarer Helene. Operationen forløb fint. Eneste minus var smerter på grund af luft i skulderen, som hun fik morfin for. Ellers kom hun på benene igen efter en time og godt et døgn senere var hun på kursus i Ribe. Proteinjagt - Det var ikke en drøm om en Pamela Anderson-krop, der fik mig til at overveje operationen. Men jeg kunne ikke levere det, jeg gerne ville. Jeg manglede både fysisk og psykisk overskud til at gøre det, jeg gerne ville både i forhold til familien og arbejdet, fortæller bioanalytiker Helene Toft Simonsen, der fik en gastrisk bypass for et år siden. Operationen gik hurtigt og blev vel overstået. Kroppen var således ændret i løbet af én enkelt dag. Med indstillingen i hovedet tog det noget længere tid. - Den første uge står den udelukkende på flydende kost, og der kan man godt hige efter det, man plejer at spise. Men man lærer, at spiser man for hurtigt eller for meget, så får det ubehagelige konsekvenser, siger Helene. Det er ikke bare mængden, men også typen af kost, man skal finde sig til rette med. - Man er nødt til at prøve sig frem. Hvad kan kroppen tåle og hvad kan den ikke. Jeg har f. eks. fundet ud af, at jeg ikke kan tåle juice. Det svier, så det må jeg holde jeg mig fra, forklarer Helene. Den flydende kost er for længst lagt på hende og hun spiser i dag normal kost. Eller næsten: - Det gælder om at få protein nok, så jeg er helt tiden på proteinjagt og kan godt finde på at tage tre stykker pålæg på rugbrødet, siger Helene, der spiser små måltider hver anden time. - Nu har hovedet også lært det: At kroppen bliver dårlig, hvis man ikke respekterer dens signaler. Det sker, at jeg falder i en sjælden gang, og det er ligesom, hvis man tog antabus. Der er pay-back med det samme 8

9 TEMA: BARIATRISK KIRURGI med hurtig puls, svimmelhed, mavesmerter, hvis man går over stregen. Hun vælger dog altid glasset er halv fuld tilgangen: - Jeg har fået operationen for at kunne leve et normalt liv. Ikke for at jeg skal leve i et fængsel af skånekost. Så det gælder om ikke at fokusere på begrænsninger, men finde de alternativer, der virker for mig. Støtten er alfa og omega Under hele forløbet har det været til stor gavn for Helene at tale med andre i samme situation. - Jeg har haft enorm stor gavn af min støttegruppe. De har været helt uundværlige. Både inden vægttabet og efter. Der er andre i samme situation, som man kan udveksle erfaringer med. Det er alfa og omega, at man har nogen at støtte sig til, hvis det skal lykkes, siger Helene. Hendes familie har også bakket op. Selvom det i dag er blevet mindre tabu at tale om, at man får en gastrisk bypass, så tyder noget på, at der er et stykke vej endnu. - Jeg har tabt mig rigtig meget siden operationen. Og alligevel så undlader de fleste at spørge og det er lidt underligt, synes jeg. Det er jo tydeligt for enhver, at jeg har forandret mig enormt meget, men det er som om, at ingen tør kommentere det. Længere lunte Helenes BMI er i dag på 27. Det er stadig overvægtigt, men ikke langt fra 25 og dermed kategorien af normalvægtige. Om hun er i den ene eller anden kategori, er dog ikke det vigtigste for Helene. Det er effekten af operationen. Med en ny stilling i afdelingen og oveni en post som arbejdsmiljørepræsentant, så mærker hun, at der er langt mere strøm på batterierne i dag, bedre overblik og overskud til flere aktiviteter. - Men vigtigt af alt, så er der nu overskud til familien og lunten overfor børnene er blevet meget længere, siger Helene. Fysisk er kiloene raslet af siden operationen og kroppen har forandret sig. - Maven lyder ind imellem som et dårligt kloaksystem og der er da dele af kroppen, der hænger men det gjorde de også før, griner Helene og fortsætter, mere eftertænksomt: - Det har været det værd. Børnene ved, at jeg kan være der, når de har brug for det. Bare det at kunne sætte sig på en gynge. Eller høre min datter sige: Mor, nu kan jeg jo nå rundt om dig! Vægtens yoyoture blev stoppet Fra en BMI på 44 til 29. Lars gennemgik for et år siden en gastrisk bypass og hjælper nu patienter på SVS med deres mange spørgsmål, når de er til patientskole. Tekst og foto: Camilla Brandt En ting er at høre fra læger og sygeplejersker fortælle om en gastrisk bypass. De ved meget, men én ting, kan de ikke fortælle som andet end andenhåndsviden: Nemlig hvordan kroppen reagerer, når mavesækken reduceres til en brøkdel af dens tidligere format. Når man står foran operationen vil man gerne høre fra én, der selv har været gennem turen. Det har 38-årige Lars. Han har derfor valgt at stille sig til rådighed for patientskolen på SVS, for som han siger, så manglede han selv en, der havde været gennem turen, som han kunne rette sine spørgsmål til, da han selv skulle under kniven. Slut med yo-yo Lars, der arbejder som chauffør, blev opereret på Mølholm i januar Forud var der gået måneder, hvor Lars, der også havde fået konstateret diabetes, havde knoklet for at reducere sin vægt fra 150 kilo, så han kunne blive klar til operationen. Det lykkedes ham forud for operationen at smide 21 kilo. - Der var flere på det tidspunkt, der spurgte, om jeg ikke havde lyst til at droppe operationen. Jeg kunne jo godt tabe mig uden at komme under kniven, forklarer Lars. Han var dog opsat på operationen: - Den anden situation har jeg prøvet så mange gange før. Jeg ved, det er en yo-yo. Jeg tabte også 20 kilo op til mit bryllup, men tog 35 kilo på igen bagefter. Så jeg vidste, at kiloene ville komme på igen, hvis jeg ikke blev opereret. Den 29. november da han første gang kom til Mølholm vejede han 129,7 kilo. - Mange tror, at man forinden skal tabe sig for at vise, at man er motiveret og har viljen men der er en langt mere praktisk årsag det er nødvendigt for at kirurgen kan komme til. Allerede inden Lars opereres, mærker han den første positive effekt at sin kamp mod kiloene. Sukkersygen er væk pga. hans allerede store vægttab. Hurtigt på benene På operationsdagen møder han op kl. 8. Klokken 9.45 ligger han på operationslejet. Klokken er han på stuen igen. - Og klokken 13 var jeg ude på gangen, smiler Lars. Han havde fået at vide, at det gjaldt om at komme hurtigt på benene. - Jeg tænkte, at det kunne da aldrig komme til at passe de rykker jo hele maven fra hinanden og sætter den sammen på ny. Så jeg var nervøs, men det gik uden problemer. Søndag klokken 10 gik turen hjemad, hvor Lars kunne se frem til sit første lækre måltid i hjemmet: Bouillion. Hovedet halter efter Den første tid med de nye kostregler er ikke nem. Der skal ikke meget til, før maven protesterer enten over konsistensen eller mængden, man forsøger at indtage. - Det tager lang tid at kode hovedet om. Hovedet vil gerne spise mere men man kan være sikker på, at der kommer op igen, hvis man ikke lytter til, hvad kroppen siger. Den nye mavesæk kan kun rumme bitte - små portioner. Cirka tre spiseskefulde. Derfor kan det være svært at få den næring, man har brug for. Til det fandt Lars hjælp på madlog.dk, som er en online kalorietæller. Efter de første par uger kan man begynde at spise mere almindelig kost. Slet ikke i samme mængder som før, men alt behøver ikke længere være omdannet til en blød mos, før det ryger indenbords. I dag spiser Lars hver 3. time, og portionerne har fået en størrelse en mand kan leve af, f.eks. et helt stykke rugbrød til frokost. Der skal dog stadig afsættes god tid til et måltid. - Før kunne jeg spise aftensmad på 10 minutter. Efter operationen tager det meget længere tid. Tager man sig ikke den tid, så kommer maden op igen. Det er bestemt ikke behageligt, men det smager ikke grimt på samme måde, som man er vant til med opkast, for man har ikke så meget mavesyre. Operation kun et redskab Operationen har bogstavelig talt givet Lars et lettere liv, men indtagelsen af mad skal altid ske med omtanke. - Fedt og sukker indtager jeg kun i meget, meget små mængder. Ellers får jeg kulderystelser og svedeture. Så man kan mærke, hvis kroppen arbejder på højtryk. Den gi r én (fortsættes næste side) 9

10 TEMA: BARIATRISK KIRURGI et rap over fingerne, hvis man ikke holder sig på måtten, siger Lars. Han er helt afklaret med, at det nu er op til ham selv, om operationen skal forblive en succes. - Man skal huske, at operationen kun er et redskab. Man kan sagtens ødelægge det igen, hvis man ikke tilpasser sit indtag efter den nye situation, siger han. Tag dig sammen Han har bestemt ikke fortrudt, fortæller han de kommende patienter på patientskolen: - Jeg er taknemmelig. Uden operationen havde jeg aldrig tabt 50 kilo. Så var jeg kun blevet større og større. Alting er bare meget nemmere, når man er 50 kilo lettere! Jeg kan løbe med ungerne. Tage i svømmehallen. Står her foran jer uden at være våd af sved. Synes det er sjovt at gå ud og købe tøj. Og da vægten for første gang i mange, Da kampvægten nåede 150 kilo og diabetesen gjorde sit indtog, besluttede Lars sammen med sin læge, at det var på tide at få stoppet yo-yokurene og få kirurgens hjælp til at bekæmpe overvægten. mange år nåede under 100 kilo - helt præcist 99,9 kilo råbte jeg: Heidi kom og se! Heidi er Lars kone, der har bakket ham op hele vejen, men han har mødt skepsis. - Jeg er fået kommentarer, der går på, om det ikke bare er den nemme udvej. Kunne jeg ikke bare tage mig sammen og tabe mig. Eller bemærkninger om, at det går galt bare se på Merete fra Livet er fedt. Dyrt? Konsekvenserne af operationen skal Lars leve med livet ud. Fremtiden vil blive ved med at byde på behandling i form af kalk og jern tabletter samt indsprøjtninger med B12 hver 3. måned, da en følge af operationen er, at man ikke optager næringsindholdet så godt som tidligere. - Men hellere det end forhøjet blodtryk, diabetes og hvad der ellers følger med af sygdomme på grund af overvægt, siger Lars. Den del er også et argument, skeptikere skal tænke over, mener Lars: - Nogle siger, hvorfor skal det offentlige bruge penge på det. Men det er jo også dyrt, hvis jeg bliver ved med at have sukkersyge og andre sygdomme som følge af overvægten. Diætbehandling Stopmæt efter tre skefulde Tekst og foto: Camilla Brandt Prøv lige at skrue tiden tilbage til i går, da du spiste aftensmad. Kunne du forestille dig at stoppe efter kun to-tre skefulde? De fleste af os ville have mere end svært ved det, men det er hverdagen, der møder patienten de første uger efter en gastrisk bypass. Den drastiske omlægning af kosten er helt central i forløbet med patienterne, der skal have en gastrisk bypass. Før operationen skal de reducere deres vægt med otte procent. Dels for at vise, at de er i stand til at omlægge deres kostvaner, dels for at mindske mængden af fedt i maven, som kan gøre det vanskeligt for kirurgen at komme til. Nye vaner og redskaber Efter operationen begynder et nyt liv for patienterne, hvor de skal lære at leve med kun at have plads til ca. 1 dl mad eller væske i maven. De skal også lære at lytte til kroppen og stoppe med at spise når de er mætte. I begyndelsen skal patienterne spise eller drikke cirka én gang i timen. Det trappes efterhånden ned til 6-8 små måltider om dagen. Desuden skal de vænne sig til at et måltid ikke skylles ned med drikkelse. Drikkevarer skal indtages indtil 15 min. før måltidet eller 30 min. efter måltidet, og patienterne skal livslangt tage vitamin- og mineraltilskud. Opgaven med at forklare patienterne hvad diætbehandlingen består af ligger blandt andet i hænderne på diætist Jytte Kristensen. Formålet med diætbehandlingen er at sikre, at patienten har viden om og redskaber til at leve med de konsekvenser operationen har med hensyn til kosten. Patienterne skal have tilstrækkelig forståelse for madens betydning til at opnå vægttab. De skal gøres bevidste om uhensigtsmæssige kostvaner og hvordan de kan ændre dem. Bl.a. via relevant fødevarekendskab og redskaber til hensigtsmæssige indkøb samt ideer til nye smags- og variationsmuligheder for maden. Kost uden kanter Konkret præsenteres patienterne for en plan, hvor kosten efter operationen trappes op via tre kostperioder: Først flydende kost, derefter blød/moset kost og til sidst kost med normal konsistens. - De første en- to uger er det utrolig vigtigt at passe på. De må ikke indtage nogen skarp kost. Den skal være helt uden klumper og kanter, der kan belaste sammensyningerne i den nye mave, forklarer Jytte Kristensen. Protein, protein, protein Kravet om flydende kost i små mængder kan gøre det vanskeligt at få nok næring. Derfor skal patienter de første uger drikke proteindrik. - Det er helt centralt, at man får protein nok. Ellers bliver man hurtigt træt og risikerer at få problemer pga. fejlernæring på sigt, siger Jytte Kristensen. Patienterne skal derfor også vænne sig til en fordeling på tallerkenen, der ser anderledes ud. Hvor man ellers hører, at vi skal fylde halvdelen af tallerkenen med grønt, så skal patienterne lige efter operationen op på en halv tallerken protein. Dog en meget mindre tallerken. - Især i begyndelsen kan det være meget svært at få nok. Patienterne bliver mæt næsten inden, at de er gået i gang med at spise, siger Jytte Kristensen. Tyg, tyg, tyg Når de første uger efter operationen er 10

11 TEMA: BARIATRISK KIRURGI Dumping Nogle patienter, der er opereret med gastrisk bypass, oplever fænomenet dumping. Det er ikke farligt, men meget ubehageligt. Dumping skyldes, at man har spist for sødt eller for fedt. Efter operationen passerer maden hurtigt ned i tyndtarmen, og spiser eller drikker man noget med meget sukker i, kan man få et højt glukoseindhold i den øverste del af tyndtarmen, og det giver dumping. Jyttes råd til patienterne, at de skal finde alternativer: - Find på nogle aktiviteter i stedet for at spise. Gå en tur med hunden, ring til veninden, sæt jer ved computeren, vand blomsterne eller hvad I kan finde på. Nogle vil også kunne have glæde af at gå til en psykolog og få arbejdet med deres forhold til mad. Symptomerne er, at man føler sig træt, får hjertebanken og koldsved, føler utilpashed i maven i form af luftsmerter eller får tynd afføring. Man forebygger dumping ved: - ikke at drikke samtidig med, at man spiser - ikke at spise eller drikke søde og fede produkter - at spise små portioner dl ad gangen - at spise langsomt Vitaminer, mineraler og jern Efter operationen er optagelsen af næringsstoffer nedsat og patienten spiser mindre mad end tidligere. De anbefales derfor dagligt at tage: - 1 stk. multivitaminvitamin- og mineraltablet, - 1 stk Jern-C, - 2 stk. Kalk med D-vitamin - 1 stk. B-12 vitamin (kan evt gives som injektion hos patientens egen læge hver 3 måned) Patienterne skal drikke proteindrik de første uger efter en gastrisk bypass, så på patientskolen har diætist Jytte Kristensen smagsprøver med. overstået kan patienterne begynde at indtage blød/moset mad og omkring den femte uge kan de begynde at spise almindelig sund mad. Det betyder dog ikke, at de bare skal spise som før. - Det er vigtigt også fremad at stoppe, når man er mæt. Ellers kan maven udvide sig igen, siger Jytte Kristensen. Når kostens konsistens bliver mere fast er der fødevarer, som kan give problemer, men det er meget individuelt hvilke. Typisk opstår smerter, opkast og ubehag på grund af for hurtig indtagelse af måltiderne, eller hvis maden ikke er tygget godt nok. - Maden skal spises langsomt. Store mundfulde, der ikke er tygget ordentlig, kan sætte sig fast i passagen mellem den nye mave og tarmen. Så tyg, tyg, tyg gerne gange, siger Jytte Kristensen. Den første måned er særlig svær for patienterne pga. mange restriktioner og farvel til gamle kostvaner. Ikke spise med følelserne En ting er den rette mængde og type mad på de rigtige tidspunkter. Noget andet er det, der skal ske i hovedet hos patienterne: - Man skal lære at lytte til, hvordan man har det og ikke spise med følelserne. Er du mæt, så stop, siger Jytte Kristensen. Det lyder nemt - og så alligevel ikke. For de fleste af os kender nok situationer, hvor vi spiser uden egentlig at være sultne. Vi keder os måske, er kede af det, rastløse, stressede, vrede eller bare i godt selskab. Her lyder 11

12 Det er en ledelsesopgave at skabe bedre kvalitet Intern Survey (kliniske afd.) SVS skal akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) i november Forberedelserne har allerede stået på længe, men der er et stykke vej endnu. Adm. lægefaglig direktør Bjarne Normark, hvordan bliver vi klar til akkrediteringen? Det første, der skal blive klar, er alle de tværgående dokumenter. De er langt henad vejen forudsætningen for at komme videre med implementeringen af standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel ude i afdelingerne. Det, vi bliver målt på til akkrediteringen, er, om vi efterlever DDKM i praksis, og det kan vi først gøre, når vores dokumenter er på plads de skal understøtte selve implementeringen. Så hvis de tværgående dokumenter ikke kommer på plads, risikerer dele af den resterende proces at gå i stå. Hvor kritisk er det? Det kan få meget alvorlige følger for SVS, hvis vi ikke bliver akkrediteret til november. Et sygehus, der ikke er akkrediteret, er ikke særlig attraktivt som arbejdsplads. De fleste vil helst spille på det bedste hold. Så vi kan få svært ved at tiltrække kvalificeret personale. Det kan også være at Sundhedsstyrelsen vil se anderledes på os, næste gang der skal laves specialeplan. Så hvordan vil I sikre, at vi når i mål og bliver akkrediteret? Resten af processen frem mod akkrediteringen fra nu af skal være rimelig stramt styret af ledelseskredsen det vil sige, os i direktionen og afdelingsledelseskredsen. Der skal foreligge planer for, hvad der mangler i den enkelte afdeling, hvem der skal gøre hvad, og hvornår det forventes at være på plads. SVS og DDKM Møde om DDKM for afdelingsledelsen 12., 18. og 19. nov. 1. dec Intern Survey (stabe + dir.) 17. og 25. jan. Selvevaluering Uge 3 Intern Survey (alle) Juni 2011 Akkreditering/Ekstern Survey Nov Din leder besvarer gerne spørgsmål til tidslinien Okt Opgaverne frem mod akkrediteringen De tværgående dokumenter skrives færdige. Ved tværgående dokumenter forstås de overordnede retningslinier, der hører til standarderne i DDKM, og som gælder på tværs af alle afdelinger. Selvevaluering. Overblik over hvor den enkelte afdeling er henne, og hvilke dokumenter der mangler at blive skrevet. Herefter laves en plan for implementeringen hvad der skal gøres, og hvem der skal gøre det. Udarbejdelse af lokale dokumenter i afdelingerne. Hvor det er nødvendigt at konkretisere de tværgående dokumenter, udarbejdes der lokale instrukser eller retningslinjer. Intern survey. Generalprøven på akkrediteringen. Implementeringsfase, hvor afdelingens dokumenter tages i anvendelse, og hvor der etableres rutiner for hvordan det dokumenteres, at DDKM s standarder rent faktisk anvendes i afdelingen, samt for hvordan der følges op. Og det er afdelingsledelsens ansvar at få det til at ske. Nogle afdelinger er stort set færdige med det arbejde, mens andre ikke er nået så langt. Men nu er det altså hele sygehuset, der skal akkrediteres vi bliver set på som én samlet enhed. Vi kan ikke blive akkrediteret afdelingsvis. Derfor er det et fælles ansvar at vi når i mål. Vi skal hjælpe hinanden med det. Det er selvfølgelig vores ansvar som direktion at processen holdes i gang. Vi vil fortsat holde afdelingsledelserne op på hvor langt vi samlet set er nået, og i hvor høj grad vi nærmer os målet. Det hjælper Kvalitetsafdelingen os med. Men når det er sagt, er det helt klart afdelingsledelsernes ansvar at drive processen lokalt. Det er kun afdelingsledelsen, der kan forholde sig til hvilke handlinger der skal til for at skabe en bedre kvalitet i egen afdeling. Afdelingsledelsen og kvalitetskoordinatorerne på Operation og Anæstesi sagde i december tak for arbejdsindsatsen med Den Danske Kvalitetsmodel til afdelingens øvrige medarbejdere. Survey en som er en slags generalprøve på akkrediteringen gik godt, og instrukserne er på plads i Infonet. Men der gør de jo ingen gavn, hvis ingen kender og bruger dem, så det er næste store opgave. Fra årsskiftet vil medarbejderne hver uge få tre nye instrukser fra DDKM, som de skal træne på. Ledende oversygeplejerske Arne Brehm Høj er godt tilfreds med, hvor langt afdelingen er nået i processen. Han mener, at det skyldes flere ting: Dels en meget systematisk tilgang og et grundigt forarbejde, dels at man på afdelingen i forvejen er vant til at arbejde med instrukser samt den brede involvering der har været, hvor omkring 30 % af afdelingens medarbejdere har arbejdet direkte med instrukserne til DDKM via arbejdsgrupper. 12

13 Tæt hud-mod-hud kontakt Hud-mod-hud-kontakt knytter bånd mellem mennesker. Ikke mindst mellem mor, far og deres præmature barn på Mor/Barn Centeret. Tekst: Camilla Brandt Foto: Ove Detlevsen Berøring er utroligt vigtig for en vækst og udvikling hos en nyfødt. Det ved man godt på Mor/Barn Centeret, der er en sammenlægning af neonatalafdelingen og barselsafdelingen. Her har personalet mulighed for at tilbyde mødre, der har født for tidligt, pladser, hvor kuvøsen står lige ved siden af moderens seng. Det giver langt større potentiale for den vigtige hud-mod-hud kontakt, hvor barnet fortsætter sit liv tæt på moderen efter fødslen nu bare på den anden side af hendes mave. - Det betyder, at mor og barn hurtigere får et normalt barselsforløb, fortæller Britta Buhl afdelingssygeplejerske Mor/Barn Centeret. Målet for sygeplejen på afdelingen er at støtte barnet og dets forældre ved overgangen til livet udenfor livmoderen, at støtte tilknytningen mellem forældre og barn, og at styrke forældrene i deres nye roller. Tre trin Centeret råder over 29 pladser i alt, heraf seks intensivovervågningspladser, fire overvågningspladser og resten barselstuer. For familien med det syge præmature barn betyder det, at de begynder deres familieliv på en af intensivovervågningspladserne. Her er der hele tiden personale til at assistere, men det sker stadig med respekt for at mors favn er det bedste og primære sted for barnet at være. Når barn og mor har brug for knap så intensiv pleje og behandling rykker de videre til trin 2. Det er stuer, hvor der stadig er overvågning, så personalet hurtigt kan være på pletten, hvis det er nødvendigt. Her er der også plads til, at faderen kan sove. Sidste og tredje trin på familiens vej hjem er, når mor og barn placeres på en barselsplads, hvor der ikke er overvågning. Familien i centrum Lene Jessen hjælper Anna Højrup med at få lagt tvillingerne til rette. Og umiddelbart ligner de to drenge ikke nogen, der kunne forestille sig noget bedre sted at være end lige der på mors bryst. Formålet med at etablere et Mor/Barn Center har været at sætte patienten i centrum og ikke adskille mor og barn. - Afdelingen rummer nu både obstetriske patienter og det syge og det raske præmature og mature barn. Personalet flytter nu efter patienten patienten skal ikke flytte efter os, siger specialeansvarlig sygeplejerske Lene Jessen, der oplever, at det betyder meget for familierne, at de ikke skal adskilles. Specialeansvarlig sygeplejerske Karina Jensen supplerer: - Forældrene oplever det i højere grad som deres børn, hvor det før kunne opleves som systemets eller sygehusets børn. Barnet Tidligere var det god kutyme at pakke det lille for tidligt fødte barn ind i bunker af tøj, så det ikke kom til at fryse. I dag er det modsat. Barnet skal pakkes ud og tilbringe mest mulig tid på brystet af mor. Det fortsætter livet tæt på moderen, hvor det har mulighed for at kompensere for den tabte tid i livmoderen. Den tætte hud-mod-hud kontakt har mange fordele for både det præmature og mature barn: - mere stabil temperatur og blodsukker - øget immunforsvar - øger paratheden til at sutte - øget sandsynlighed for at barnet dier spontant - mindre gråd - hud-mod-hud forkorter/afbryder timerne i kuvøsen - barnet får en roligere adfærd - hurtigere psykologisk heling - forbedrer barnets kognitive udvikling - barnets følelsesregister etableres tidligt. Bliver det ikke stimuleret og rørt ved, kan det medføre skader for livet. Styrker forældrene rolle Muligheden for at være mere og tættere sammen med barnet giver de nybagte forældre en bedre mulighed for at være netop det: Forældre. - Vores opgave er at klæde dem på så godt som muligt, så de kan være forældre fra dag ét, siger afdelingssygeplejerske Britta Buhl. Livet på stuerne kører derfor mere efter familiens dagsorden end afdelingens. - Før var det hele mere skemalagt for de for tidligt fødte børn. Hvornår det var tid til at spise osv. Sådan er det ikke længere. Det betyder, at vores opgaver tager mere tid, fordi plejen er lagt mere individuelt an, siger sygeplejerske Lene Jessen. Men den individuelle tilpasning er givet godt ud, selvom det kan tage længere tid: - Resultatet er, at forældrene bliver mere og hurtigere selvhjulpne, når vi er der meget til at vejlede i starten. Det gør dem i stand til at komme hurtigere hjem, fortsætter Karina Jensen. Bedre til at læse barnet For forældrene betyder hud-mod-hud kontakten: - En bedre adaptering til moderrollen - En forenkling og en styrkelse af kommunikationen mellem mor og barn (fortsættes side 22) 13

14 - Jo tættere kontakt, jo bedre bliver forældrene til at læse barnet. Præmature viser meget små tegn, der kan være svære at tolke. - En hurtigere psykologisk heling efter præmatur fødsel - En styrkelse af forældrekompetencen - En tidligere og mere nær involvering af faderen Især faderens mulighed for at deltage vækker glæde hos de nybagte forældre. - Vi kan se, at faderen kommer langt hurtigere på banen. Før vidste de næsten ikke, hvad de skulle gribe og gøre med, men nu får de mulighed for at tage del i plejen og handle i forhold til barnet, hvilket opfylder et behov både hos dem selv og barnet, siger Lene Jessen. Tættere samarbejde Mor/Barn Centeret varetager to specialer, både obstetrik (tiden efter fødslen for mor og barn) samt neonatologi (for tidligt fødte børn og syge nyfødte børn op til en måned gamle). To kompetencegrupper har således skulle finde fælles fodslaw. - Personalet bruger hinanden meget på kryds og tværs. Det tættere samarbejde gør, at man ind i mellem får et andet syn på tingene. Vi brugte også hinanden før, men nu er det langt mere, siger Karina Jensen. Det brede spektrum af opgaver kræver fleksibilitet, siger afdelingssygeplejerske Britta Buhl: - Men jo bedre vi kender hinanden, jo bedre samarbejde. Det, der er hovedformålet med afdelingen er, at udnytte kompetencerne fra de to specialer til at få skabt helhed i forløbet for den enkelte familie ligegyldigt om de har et sygt eller raskt barn og om moderen er syg eller rask. Det giver også mulighed for at arbejde både sundhedsfremmende og forebyggende, og det er attraktivt, siger Britta Buhl, og tilføjer, at det er nemt at tiltrække nyt personale til Mor-Barn Centeret. Mere plads, tak Nu er juletiden ganske vist overstået, men Mor/Barn Centeret har stadig et brændende ønske: Den nye fødeplan lægger op til, at hele familien er sammen under indlæggelsen. Det vil sige, at der også skal være plads til faderen. Det kan vi ikke opfylde under de nuværende rammer. Det er derfor påkrævet, at vi får flere sengestuer. Duften af mor 926 gram og 995 gram. Det var vægten på Markus og Daniel, da de kom til verden den 9. oktober. Da vi møder Markus og Daniels mor, Anna Højrup, før jul er familien klar til at komme hjem. - Men det var også først for godt en uge siden, at jeg begyndte at føle mig klar til det. Der havde jeg bare lyst til at tage en under hver arm og tage dem med hjem, griner hun. De første måneder af Markus og Daniels liv har der ikke altid været noget at grine af. Tvillingerne blev født i 28. uge på OUH på grund af svangerskabsforgiftning, og familien tilbragte de første to og en halv uge i Odense. Så kom de til SVS, hvor de tilbragte en uge, inden Daniel blev meget syg og familien igen måtte sætte kurs mod OUH, hvor Daniel kom i respirator på grund af en lungebetændelse. Efter endnu uge gik turen så igen tilbage til Esbjerg, hvor familien er indlagt på Mor/Barn Centeret. Et sted, Anna har været glad for at være, fordi det har givet gode mulighed for at være sammen som en familie og alligevel få den støtte fra personalet, hun havde behov fra. - Børnene var fem dage gamle, før jeg selv skiftede dem, fordi jeg selv var syg lige efter fødslen. Og i starten turde jeg næsten ikke røre ved dem uden at få lov, men lidt efter lidt overtager man selv flere og flere ting. Nu er det faktisk rart at se, at personalet trækker sig lidt væk, smiler Anna. Mmmm duften af mor får Markus og Daniel til at falde til ro. Far ikke bare på besøg Børnenes far kommer og er hos familien alt det, han kan efter arbejde. Også om natten, hvor der er plads til ham på en drømmeseng. - Det giver ham meget bedre mulighed for at være sammen med dem og føle, at det også er hans børn og ikke bare nogen, han er på besøg hos, siger Anna Højrup. Efter 10 uger indlagt, så er hun klar til at komme hjem: - Og skal man pege på noget godt ved forløbet, så er det, at man kender sine børn så utrolig godt nu. 14

15 GRUS i maskineriet MUS ene er næsten udryddet. Nu hælder Teknisk afdeling til GRUS, når det gælder udviklingssamtaler. Tekst: Camilla Brandt Foto: Ove Detlevsen Grus i maskineriet er normalt ikke noget positivt, men når det gælder Teknisk afdeling, så er GRUS i maskineriet faktisk ikke så ringe endda, for at sige det på jysk. Det fortæller rørlægger og tillidsmand Orla Abildgren, der har været med til at erstatte de individuelle MUS-samtaler med GRUS i teknisk afdelings maskingruppe. GRUS står for Gruppeudviklingssamtaler og betyder - som navnet mere end antyder - at man som medarbejder ikke sidder og får en one-on-one samtale med chefen, men man tager det gruppevis. Skeptiske Der er økonomi ind over, for ledelsen sparer penge ved at tage alle medarbejderne på én gang, men hvis det både er billigere og bedre, så ville det jo være dumt at lade være. Og det lader det til. - Vi var lidt skeptiske, da vi først hørte om det, for MUS-samtalerne kørte jo meget godt, forklarer Orla Abildgren, der er tillidsmand for Dansk Metal. Men de sagde ja til at prøve. Ledelsen af Teknisk Afdeling spillede ud med et oplæg til GRUS-samtalernes form og indhold, som Orla sammen med Thomas Dall, der er tillidsrepræsentant for Dansk Elforbund, tyggede på og rettede til. Orla og Thomas betingede sig også, at hvis nogle medarbejdere hellere ville fortsætte med MUS, så skulle de have muligheden, samt at der efterfølgende skulle være en evaluering af GRUS. Få løsninger på bordet med det samme GRUS begynder med en indledende samtale for medarbejderne alene, hvor de bl.a. gør status og finder fælles fodslaw, før de mødes med ledelsen til den egentlige GRUS-samtale. Til at støtte processen bruges skemaer som indeholder spørgsmål om: opgavernes vigtighed, prioritering, samarbejde i gruppen, rollefordeling, samarbejde med andre afdelinger osv. Dagsordenen adskiller sig altså ikke afgørende fra en MUS. Der skal stadig være fokus på det fremadrettede. Da langt størstedelen af al det, der tales Det var med lidt nølende skepsis, at rørlægger og tillidsmand Orla Abildgren sagde ja til at skifte de individuelle medarbejderudviklingssamtaler ud med gruppe-samtaler, men fordelene viste sig at overskygge ulemperne. om på udviklingssamtaler er fælles for alle, er det naturligt, at f.eks. mål, krav og forventninger til en gruppe drøftes med alle samtidigt. - Det giver en større forståelse for, hvad de andre laver. Du kommer med din egen opfattelse af tingene, de andre har måske en anden opfattelse, men ved at sidde sammen får vi mulighed for at få diskuteret nuancerne, siger Orla. Hvis en GRUS skal give det optimale udbytte at arbejde videre med, så skal den snak, der ellers kun kører i krogene frem på bordet. - Det kræver at alle åbner op. Det er vigtigt at få de ting, vi er utilfredse med frem, så vi sammen kan få en bedre hverdag. Samtidig tror jeg, det giver et større engagement og øger motivationen, når man ved, at det her er noget, man skal løse i fællesskab med sine kolleger, fortsætter Orla. En gruppesamtale giver leder og medarbejdere lejlighed for at reflektere over den måde, de sammen løser opgaverne på, og ved at se på kravene i fremtiden, finder man frem til, hvilke kompetencer gruppen og den enkelte skal udvikle for at realisere visionen. Men hvad med den enkeltes udviklingsmuligheder? - Det er der også plads og tid til. Her er fordelen ved GRUS, at man i gruppen med det samme kan få talt om, hvordan planlægningen kan hænge sammen, hvis én eksempelvis ønsker at tage på kursus fem dage hver måned, det næste halve år. Det kan også være et ønske om en seniorordning, hvor man med det samme får talt om, hvordan det vil påvirke resten af afdelingen. Der er også mulighed for at tale økonomi under GRUS, hvilket vi ikke kan til en MUS-samtale, forklarer Orla. Skal have bedre opfølgning GRUS en munder ud i aftaler om, hvad der skal arbejdes med den kommende periode. Det gøres ved at opstille en plan for, hvad der skal gennemføres, af hvem, hvornår og hvem der er ansvarlig. Der følges op på denne udviklingsplan på de almindelige møder f.eks. personalemøder. - Der kan vi se, at det er en af de ting, vi skal blive bedre til fremover. Vi har ikke været gode nok til at holde hinanden fast på de ting, vi aftalte, siger Orla. Maskingruppen er med sine 11 medarbejdere en gruppe, der er til at overskue at samle til en GRUS. Men GRUS kan bruges i andre sammenhænge. For at det er et relevant alternativ til individuelle MUS samtaler kræves, at medarbejderne skal samarbejde for at løse opgaven, og at gruppen har samme mål og samme leder. - Det er ikke sikkert, at man skal gøre nøjagtig, som vi gør. Men der er mange andre muligheder for at bruge GRUS også selvom man er en større afdeling. Det kan være GRUS i team eller indenfor faggrupper, foreslår Orla Abildgren. 15

16 Global Trigger Tool Et nyt redskab til værktøjskassen for et patientsikkert sygehus SVS er blandt de første hospitaler i Danmark, der anvender Global Trigger Tool til måling af skader og komplikationer. Tekst og foto: Camilla Brandt Global Trigger Tool (GTT) er en valideret metode til systematisk journalgennemgang, som måler på antallet af skader i en organisatorisk enhed over tid. Og hvad skal vi så med det, spørger du måske. Det spørgsmål blev de patientsikkerhedsansvarlige meget klogere på, da de indtog stolene i auditoriet til en temadag om Patientsikkerhed på SVS. Den sorte boks Grundlæggende gælder det om, at der overalt i sundhedsvæsenet er behov for at kunne monitorere og måle effekten af de interventioner, der iværksættes for at forebygge skader på patienterne. - Rapporteringssystemet DPDS, som anvendes til rapportering af fejl og utilsigtede hændelser, giver ikke fuldstændige data, da der er usikkerhed omkring andelen af hændelser, der rapporteres, forklarer specialkonsulent Anne Z. Kudsk fra Center for Kvalitet. Det er her, GTT kommer på banen. Formålet med at indføre GTT på SVS er, ved en retroperspektiv analyse af et antal journaler, at identificere patientskader. - Ved hjælp af dette redskab leder man systematisk efter triggere, som kan indikere en afvigelse fra det normale behandlingsforløb, siger Anne Z. Kudsk. Populært sagt, kan man sige, at journalerne fungerer som et flys sorte boks, der registrerer hændelsesforløbet. Advarselssignal En "trigger" skal ses som et advarselssignal, som indikerer, at der kan være sket en patientskade, og giver anledning til nærmere efterforskning. GTT indeholder en liste over 55 triggere (eksempelvis en kraftigt forhøjet INR, der kan være et tegn på overdosering med blodfortyndende medicin, eller fald i blodglukose som tegn på insulinoverdosering). Triggere anvendes alene til målrettet at lede efter dokumentation af evt. skade og er således ikke i sig selv et udtryk for hændelser eller risikofaktorer. "Skadesbegrebet" omfatter enhver utilsigtet patientskade, der sker i forbindelse med både generel og mere specifik behandling. - GTT er et måleinstrument, der kan give et indtryk af antal og omfang af skader, men er ikke i sig selv en intervention, der forbedrer patientsikkerheden, pointerer Anne Z. Kudsk. Viser om indsats har effekt Det nye ved GTT frem for andre anvendte analyse- og auditmetoder er, at GTT kan måle frekvensen af patientskader over tid. Der genereres faktuelle måleværdier, som ved målinger over tid viser en trend. Det skaber mulighed for at vurdere, hvorvidt en given indsats på patientsikkerhedsområdet har haft en effekt på udviklingen af antal skader. Man kan eksempelvis forestille sig værktøjet brugt i FAM og dermed måle, om vi rent faktisk opnår det, vi tror/håber ved at indføre en fælles akutmodtagelse. Anvendelse af GTT kan også danne grundlag for de beslutninger og prioriteringer, der skal foretages i forhold til standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel under kvalitets - og risikostyring. Hvilke typer skader finder man? GTT har haft sin premiere på SVS, og udbyttet var lærerigt. - Det vi finder er eksempelvis tryksår, infektioner, allergiske reaktioner hvor allergien var kendt, forsinket iværksættelse af behandling, hjertestop, hvor tegnene på krise blev overset, forklarer Ragnhild Kallestrup fra Kvalitetsafdelingen på SVS. - Der er langt flere E-skader, dvs. lette skader, men vi finder også skader i den helt anden ende, fortsætter hun. Materiale Der skal gennemgås i alt 20 journaler om måneden. Journalerne udtrækkes tilfældigt. Journalerne skal være mindst 30 dage gamle og komplette inkl. følgende: - Udskrivningsdiagnoser - Epikriser - Medicinordinationer - Laboratorieresultater - Operationsbeskrivelser - Lægefaglige optegnelser - Sygeplejefaglige optegnelser - Derudover skal patienten være over 18 år gammel. Det er reviewerne, der gennemgår journaler og de bruger ca. 20 minutter pr. journal til selve gennemgangen. Supervisor deltager i en efterfølgende gennemgang og diskus- Triggerne er delt i seks kategorier: 1) Generel behandling. 2) Medicinering. Eks. 3) Kirurgisk behandling 4) Intensiv behandling 5) Perinatale triggere 6) Triggere akutmodtagelse I fly er den sorte boks i virkeligheden orange. På SVS er den sorte boks en rød kuffert. Det er den Ragnhild Kallestrup og det øvrige Global Trigger Team bruger, når de indsamler dokumentation om de patienter, der indgår i deres arbejde med at måle omfanget af skader og komplikationer på SVS. 16

17 sion af kommentarer, uenigheder og tvivlsspørgsmål. Et sådan kan eksempelvis være, hvornår der er tale om en fejl, forklarer overlæge Troels Kodal, der har fungeret som supervisor på de første gennemgange af journaler på SVS: - Udfordringen kan være at se, om der er tale om en skade. Har man en patient indlagt, der er uafvendelig døende og patienten har lungeemboli, så afstår man måske fra behandling, men der er jo ikke fejl eller skade. Billedtekst: Specialkonsulent Anne Z. Kudsk fra Center for Kvalitet understregede overfor brugere på SVS, at Global Trigger Tool ikke i sig selv er en intervention, der forbedrer patientsikkerheden. Det er et redskab eller et måleinstrument. Typiske spørgsmål til Global Trigger Tool Er det nødvendigt at lære en ny metode, når vi har et velfungerende rapporteringssystem? Det er velkendt, at rapporteringssystemerne ikke omfatter samtlige utilsigtede hændelser og skader. Mange af de rapporterede hændelser (ca. 90 pct. i amerikanske rapporteringssystemer) er rapporteringer af fejl, der aldrig når at skade patienten. Med GTT fokuseres der på skader, der har konsekvenser for patienten. Systematikken i metoden betyder, at antallet af skader, man får kendskab til, ikke er afhængigt af ferieperioder, travlhed eller skadens karakter, som man ved påvirker hyppigheden af rapportering. Kan GTT fortælle mig, hvor jeg skal styrke patientsikkerheden? Dem, der gennemgår journaler efter GTTmetoden, fortæller, at de får god indsigt i organisationen ved at sidde med et tilfældigt udtræk af journaler. Men der er stadig tale om små tal, og det gør det svært at gå i detaljer med fx skadestyper. GTT er først og fremmest et måleinstrument. Hvis du vil vide, hvor der er sikkerhedsproblemer i din organisation, er GTT kun en kilde af mange mulige. Andre kan være kulturundersøgelser, patientsikkerhedsrunder eller personalets rapporteringer. Hvordan afgrænser jeg en indlæggelse? Det kommer an på, hvilket niveau du bruger metoden på: - Gennemgår du journaler på hospitalsniveau, varer en indlæggelse fra patienten ankommer til hospitalet til patienten forlader hospitalet eller dør. - Gennemgår du på afdelingsniveau, kan du vælge at afgrænse indlæggelsen til den tid, patienten opholder sig i afdelingen (dvs. ekskl. skadestue/modtagelse) evt. inkl. ophold i intensiv-/operations-/opvågningsafdeling, hvis det er under ansvar af stamafdelingens læger. - Det vigtige er, at inklusions og eksklusionskriterierne ligger fast fra starten, så reviewprocessen bliver så ens som muligt over tid. Hvor mange skader kan man registrere pr. patient? Hvis der under et indlæggelsesforløb findes flere uafhængige skader fx en urinvejsinfektion og et tilfælde af medicinbivirkninger registreres flere skader (evt. med hver deres sværhedskategori) for den pågældende indlæggelse. Hvis der til gengæld er tale om to positive triggere som følge af samme skade, fx lav respirationsfrekvens (trigger G2) og indgift af antiemetika (trigger M10) som følge af morfinoverdosering, registreres kun en skade. Hvis opkastninger kan være en følge af bivirkninger fra to forskellige præparater registreres kun en skade, da man ikke kan vide, hvorfra skaden stammer. Kan jeg bruge resultaterne fra anvendelsen af GTT til at sammenligne min organisation med andre? Som udgangspunkt ikke. GTT er et redskab til at følge en organisation over tid, og selv inden for organisationen kræves det, at man sikrer reliabiliteten gennem fælles oplæring og udveksling af erfaringer mellem reviewere for at gøre resultaterne sammenlignelige. Ønsker man at sammenligne to enheder, skal man nøje overveje, hvilken type af sammenligning, man ønsker at lave, og om de to afdelinger meningsfuldt kan sammenlignes (fx hvad angår patientpopulation og typer af behandlinger og indgreb). Det kræver desuden nøje planlægning af målingerne for at sikre validiteten og reliabiliteten. Kan vi ikke spare tid ved at undvære en reviewer, så der kun er én, eller lade reviewerne afgøre det alene uden hjælp fra lægen? Erfaringen viser, at man ikke kan undvære den ene reviewer. De to reviewere skal sikre stabilitet i reviewerfunktionen, herunder et miljø til afklaring af tvivlsspørgsmål. Reviewerne har desuden behov for at kunne spørge lægen om hjælp ved uklarheder. Derfor er det vigtigt, at der indgår en supervisor. Jeg har hørt, at nogle angriber GTT for ikke at være reproducerbart. Hvad skal jeg sige til dem? Man finder kun ca. 85 pct. af alle skader ved 20-minutters gennemgang med GTTmetoden. De skader, man ikke finder, er hovedsageligt skader i kategori E, dvs. lette skader. Men hermed er metoden også langt mere sensitiv end fx rapportering, og metodens systematik gør det muligt at anvende den til registrering over tid. Kan vi slette triggere, der ikke er relevante? Man skal være varsom med at fjerne triggere, hvis det kan gøre det sværere at finde skader. Eksempel: Triggeren K9 handler om øgning i troponin T (TnT). TnT kan have forskellige grænseværdier i forskellige organisationer. I stedet for at springe den over, vil det være bedre at finde det relevante niveau, der kan indikere skade hos jeres patienter. Kilde: Center for Kvalitet 17

18 Nyt netværk skaber læring på tværs Klogere på patientsikkerhed Patientklager, utilsigtede hændelser og LUP-resultater indeholder en bunke informationer, vi kan blive klogere af. Og det er netop hvad et nyt netværk vil arbejde for, for at skabe mest mulig sikkerhed for patienten. Et nyt netværk har set dagens lys på SVS. Netværket er for patientsikkerhedsansvarlige, kvalitetskoordinatorer, ledelser og andre sundhedsprofessionelle, der vil være med til at forbedre patientsikkerheden. Formålet med netværket er at få skabt læring på tværs af afdelinger og faggrupper og på baggrund af flere kilder som indrapporterede utilsigtede hændelser, patientklage- og patientforsikringssager, LUP- resultater m.m. Netværket etablerer mindre analyse- og læringsgrupper, som arbejder med udvalgte emner. Resultatet af gruppernes arbejde fremlægges efterfølgende på de fælles netværksmøder, hvor hele netværket er samlet. Det kan være i form af oplæg eller anbefalinger, som ledelser og/eller Kvalitetsrådet kan arbejde videre med. - Det må gerne være forslag til helt kon - krete handlinger. Eksempelvis forslag, der skal videre til Teknisk Afdeling. Det kan også være ideer, som afdelingsledelserne skal se på. Men det skal deltagerne ikke tænke på. Vi sørger for, at deres forslag havner hos de rigtige personer, forklarer Jarl Bjørn Knappe. Netværket ledes af kvalitetschef Dorte Rørmann og kvalitetskonsulenterne Jarl Bjørn Knappe og Ragnhild Kallestrup, der har ansvaret for at samle netværkets arbejde op og bringe det videre i de relevante fora. Kvalitetsafdelingen tilrettelægger en række møder årligt af en times varighed. Møderne erstatter det arbejde, som Spredningsgruppen tidligere har udført. Det arbejde har fungeret godt, men i takt med, at der bliver indrapporteret flere utilsigtede hændelser og man gerne vil inddrage flere kilder, så var det oplagt at forsøge med et nyt netværk. Ideen er at lade flere deltage i vurderinger og læring af de samlede hændelser på SVS, fortsat på fortrolig vis. Netværket har afholdt møde i oktober og november, og der er nedsat to læringsgrupper: en, der arbejder med manglende patientidentifikation en, der arbejder med manglende koordinering og kommunikation ved overgange Har du lyst til at være med, så kontakt Jarl Bjørn Knappe , Jarl.Bjørn.Knappe@svs.regionsyddanmark.dk Ragnhild Kallestrup , Ragnhild.Kallestrup@svs.regionsyddanmark.dk På intranettet under Kvalitet og Ledelse vil du løbende kunne følge med hvilke grupper, der bliver etableret i Læringsnetværket. Mødeplanen for 2011 Onsdag den 12. januar Torsdag den 10. februar Mandag den 21. marts Tirsdag den 12. april Tirsdag den 17. maj Onsdag den 21. september Tirsdag den 18. oktober Onsdag den 16. november Onsdag den 14. december Elektronisk journalsystem fra 5. januar Farvel og tak: Papirjournalerne ryger ud Lægesekretær Marian Andreasen er en af Journalarkivets flittige medarbejdere, der ved hjælp af scanneren skal være med til at udrydde papirjournalen. Tekst: Camilla Brandt Foto: Ove Detlevsen Det nye år betyder helt nye tider i Journalarkivet. Fra 5. januar er det slut med at bladre i papirjournalerne. Fra den dag går journalarkivet over til at scanne alle journaler ind. Konkret betyder det, at når en afdeling rekvirerer en journal, så scanner personalet i arkivet den ind, og afdelingen kan derefter hente den på computeren via det web-baserede OnBase arkivsystem. Det samme gælder, når papirjournaler den kommende tid returnerer til arkivet fra afdelingerne. Så ryger de gennem scanneren og derefter i makulatoren, oplyser Mona Hansen, ledelsessupporter i FAM og tidl. ledende lægesekretær i AMC. På den måde er det de aktive journaler, der først scannes ind. Det elektroniske arkivsystem har mange fordele. - Ud fra patientens cpr-nr. vil man få alle oplysninger fra journalen frem på computeren. - Der er ingen ventetid. Journalen er ved nærmeste pc. - Flere har adgang til journalen på samme tid. - Det frigør plads både på kontorerne i afdelingerne og i arkivet. - Der er online adgang til hele regionens journaler. - Det kan integreres med Cosmic med tiden. - Journalen forefindes i orden efter journalreglerne. Indscanningsprocessen vil tage en rum tid, men efterhånden som de elektroniske journaler afløser papirudgaverne, vil det løse de pladsproblemer, arkivet har, samt de leveringsproblemer, der indimellem opstår, når journalerne ikke kan lokaliseres. SVS har fået 2,5 mio. kr. til at gennemføre scanningerne. En investering, der hurtigt kan lønne sig i betragtning af den tid og de personaleressourcer vi hidtil har brugt på at håndtere journalerne. Samtidig forhøjes servicen for brugerne og sparer dem - og dermed også patienterne - for ventetid. Når Cosmic er klar på SVS vil OnBase kunne integreres med det, og dermed vil der være digital adgang til alle patientjournalerne. 18

19 Fødselsdagsreception for Bjarne Normark Tekst og foto: Camilla Brandt Bøllebob, bedstefar, handyman, markant leder og en direktør, der kæmper for sit sygehus og sit personale. Der blev sagt mange sjove, kloge og drillende ord, da sygehusets direktør Bjarne Normark Andersen fyldte 60 år d. 12. november og fejrede dagen med reception for indbudte gæster i kantinen. Her er lidt udpluk fra dagen i ord og billeder: En mand med mange facetter og kvaliteter, dejlig ligefrem og med et godt humør, men også en mand, der kan blive vred, når han møder uprofessionalitet, illoyalitet og når vi ikke flytter os nok på økonomi og kvalitet. Det var nogle af de ord kollega i direktionen, sygeplejefaglig direktør Birthe Mette Pedersen gav Bjarne med på vejen. Munter og hurtig i replikken er du. Ofte skarp, men du accepterer argumentets kraft, og jeg opfatter dig som lyttende, når man har noget på hjertet. Er du synlig som direktør? Hvis man opfatter synlighed som en direktør, der render rundt på de enkelte afdelinger og på management-sprog spørger, hvad du kan tage med derfra så er svaret nej. Men det vil jeg også gerne betakke mig for. Synligheden ligger i, at man aldrig er i tvivl om, hvad du mener og at det faktisk er muligt at få dig i tale, hvis man har noget på hjertet og det behøver ikke altid være rent fagligt, ved jeg, lød det bl.a. fra ledende overlæge Torben Knudsen som repræsentant for de medicinske specialer. Ledende overlæge Jørgen Gram talte som formand for Overlægerådet og roste Bjarne for et positivt samarbejde ikke altid uproblematisk, men altid i en god atmosfære: - Vi sætter pris på din faglighed i ledelsen. Det ville være bekymrende, hvis den kun bestod af DJØF ere. Dog er det lidt bekymrende, at det er en anæstesilæge, vi har i spidsen. For de har en høj selvopfattelse, der placerer dem lige under Vorherre, drillede Jørgen Gram. - Det aftvinger respekt, at du ikke er gået ind i den cirkulation, der tilsyneladende er mellem direktørerne i Region Syddanmark. Det kan der være to årsager til... jeg håber, der er fordi, du kan lide at være på SVS. Henrik Villadsen, der tiltrådte som direktør på OUH 1. januar fra en stilling som sygehusdirektør på Sygehus Sønderjylland, har siddet til mange møder sammen med Bjarne Normark. Og han har luret, hvad der sker, når Bjarne træder i karakter så ryger brillerne af og han indtager samme positur som på billedet her. Villadsen roste Bjarne for at kæmpe for sygehuset og kaldte ham både markant og på forkant med udviklingen. Lidt drillerier var der også plads til. For Villadsen kender til fødselarens interesse for at synge i kor og mente, at korvennerne nok ville vælge Bob, bob, Bølle Bob, Bølle Bob Bob, hvis de skulle vælge en sang om Bjarne. Ligeledes mente direktørkollegaen, at det var på tide, Bjarne fik lært to ting: 1) At besvare en mail det er ikke så svært. 2) Klokken så du ikke ringer allerede klokken 7. Direktionssekretær Dorthe Ebsen, der til daglig holder styr på Bjarne Normarks kalender og gøremål, holdt styr på de mange gaver, gæsterne bragte med. Køkkenet havde sørget for en lækker buffet, som fristede sådan en fredag eftermiddag. 19

20 Radio Medical: Panamabesøg hos søfartslægerne Tekst og foto: Camilla Brandt Med skulderne trukket godt op om ørerne og hænderne dybt i lommen arriverede seks gæster fra Panama en grå og trist morgen på SVS. Med en temperatur på omkring 25 grader hjemme og en dansk morgen med frost, der bider i ørerne, så er der ikke noget at sige til, at de første bemærkninger fra de seks gæster fra Panama lød Puh hvor er her koldt, da de besøgte SVS. De varme smil kom dog hurtigt frem, da de først kom indenfor. Når man tænker Panama er den første ting, der dukker op i manges hoved Panamakanalen, der forbinder de to store oceaner Stillehavet og Atlanterhavet. Panamakanalen spiller da også en stor rolle, når Dr. Daniel Abrego Echeverria, specialist i arbejdsmedicin og Dr. Rimsky Sucre fortæller om, hvad udvekslingen af erfaringer med SVS skal bruges til. Deres besøg var led i et flerdages besøg i Danmark med fokus på maritim medicin og sikkerhed. Dagen før havde de besøgt Center for det Maritime Sundhedsvæsen på Fanø, hvor søofficerer og navigatører lærer sygdomsbehandling. Derfor var det også oplagt, at SVS s værter Søren Kristensen, Maria Hamming og Jørgen Riis Jepsen fortalte om og viste Radio Medical og Arbejdsmedicinsk Afdeling frem. Fra tunfiskere til containerskibe Dr. Rimsky Sucre var især interesseret i at høre om Radio Medicals metoder. Han har drevet en privat klinik siden 1973 og har selv stor erfaring med lægefaglig assistance til søfolk. Det begyndte da amerikanerne i 1977 overlod Panamakanalen til Panama. Indtil da have amerikanerne også varetaget størstedelen af den medicinske assistance til det maritime erhverv. Shippingagenterne skulle finde en erstatning og kontaktede Dr. Rimsky Sucre: - I begyndelsen måtte vi improvisere. Jeg blev udstyret med en beeper, og stod nærmest til rådighed hele døgnet, når der var brug for rådgivning enten vis radio eller telefon. Fra den første henvendelse er opgaverne vokset for Dr. Rimsky Sucre og hans klinik i takt med at trafikken i Panamakanalen øgedes. Rådgivning er stadig i centrum, og dertil klarer klinikken en bred vifte af opgaver indenfor både lægeundersøgelser og hospitalsindlæggelser af besætning og passagerer fra både fiskeskibe, containerskibe og krydstogtskibe. Dertil kommer opgaver med at fremstille, inspicere og certificere medicinsk udstyr om bord på skibene, fortæller Dr. Rimsky Sucre. Spørgsmål om business Den danske model med samlingen af ekspertisen med forskning på Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed, undervisning på Center for det Maritime Sundhedsvæsen og den døgnbemandede Radio Medical er værd at lade sig inspirere af. - Vi høster de erfaringer, man har gjort andre steder i verden. Det er ikke nemt at overføre de danske forhold til Panama, men vi kan lade os inspirere, finde de gode argumenter, som vi kan bruge når vi kommer hjem og skal forsøge at gennemføre ændringer. Med udvidelsen af Panamakanalen vil behovet kun vokse. Men det er et spørgsmål om penge om der er business i det, forklarer Dr. Daniel Abrego Echeverria. Efter besøg på SVS drog gæsterne fra Panama videre til Falck Nutec. Bagerst Dr. Daniel Abrego Echeverria, i midten Marie Hamming, der er en af de syv læger fra SVS, som søfolk kontakter på Radio Medical, og forrest Dr. Rimsky Sucre B., hvis klinik behandler henvendelser fra søfarende i Panama. 20