Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe

Transkript

1 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Årbog

2

3 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Protektor Hendes Majestæt Dronning Margrethe

4 Forstanderinde Edy Kjærsgaard Forstander, pastor Lars Eyermann Bestyrelsesformand, Professor, lic. merc. Steen Hildebrandt Årbog Udgivet af: Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Bernstorffsvej Hellerup Telefon Telefax Redaktion: Forstander Lars Eyermann (ansvarshavende) Forstanderinde Edy Kjærsgaard Sekretær Marianne Zehngraff Forside: Kastaniehuset ovenfra Bagside: Lindeallé Denne beretning om Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens virksomhed i fås gratis efter anmodning. Ligeledes vort blad: Hilsen fra Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Sats og tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge

5 Indholdsfortegnelse 5 Digt Tre ting af Henriette Munksbøl 6 Målsætning og ledelse i folkekirken af forstander Lars Eyermann 8 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen af forstanderinde Edy Kjærsgaard 24 Folkekirken og behovet for ledelse og kvalitetssikring af Steen Hildebrandt 32 Folkekirken? Folkets kirke? Statens kirke?-kristi kirke? af Arne O. Andersen 41 Nekrologer af Lars Eyermann 46 Annonce for Refugium Smidstrup Strand og Rekreation

6 Praktiske oplysninger 47 Sankt Lukas Diakonifællesskab 49 Optagelse i Fællesskabet 51 Vedtægter 55 Diakonissehusets bestyrelse 55 Fællesrådet 55 Diakonissehuset 56 Sankt Lukas Hospice og Sankt Lukas Hjemmehospice 56 Sankt Lukas Ældreomsorg 56 Sankt Lukas Mødestedet 56 Sankt Lukas Rådgivningstjeneste 57 Refugium Smidstrup Strand 57 Integreret Daginstitution Lundegård 58 Bofællesskabet Rosenly 58 Bostedet Kastaniehuset 59 Støtte til Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen 60 En vifte af tilbud

7 Tre ting: At finde ro under et træ i en have: at se blomsterne komme og gå, mens verden raser, og ministre indsættes og afsættes at følge æbletræets frugter i deres forvandling og mærke sensommerens vemodige farvelkys på munden at vide at når alt er sagt, holder bare tre ting verden oppe - troen håbet og kærligheden. Henriette Munksbøl

8 Målsætning og ledelse i folkekirken Af forstander Lars Eyermann Velkommen til årbogen Med årbog giver Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen et indtryk af livet og arbejdet i det forløbne år. I nærværende indledning åbnes for denne årbogs temaartikler om ledelse i folkekirken. I årsberetningen fortæller forstanderinde Edy Kjærsgaard om årets gang og om store- og små begivenheder i I den forbindelse er det værd at bemærke, at den påtænkte udvidelse af Sankt Lukas Hospice og Hjemmehospice endnu ikke er blevet til virkelighed. Allerede i december 2006 forelå den politiske beslutning om en udvidelse som ønsket og ansøgt af Stiftelsen. Gennemførelsen af strukturreformen pr. 1. januar 2007 med nedlæggelse af amterne og etablering af de nye regioner har imidlertid medført, at den ny Region Hovedstaden i det forgangne år ikke har haft tid og kræfter til at aftale en overenskomst med Sankt Lukas Stiftelsen om etablering og drift af den besluttede udvidelse. Det forventes til gengæld at ske, så den nye- og stærkt udvidede hospicevirksomhed kan påbegyndes i Også for visiteringen af nye brugere til Stiftelsens bosteder for pigerog for mødre og børn med etnisk minoritetsbaggrund har strukturreformen periodevis medført vanskeligheder. I den følgende del af årbogen sætter Stiftelsens formand, professor Steen Hildebrandt fokus på det aktuelle spørgsmål om ledelse og målsætning i folkekirken. Stiftelsens næstformand, tidligere kirkeminister Arne O. Andersen beskriver i sin artikel folkekirken under statens styrelse og forvaltning og nævner udfordringer og muligheder for den fremtidige udvikling. I årbogens sidste del bringes nekrologer og afsnit med oplysninger af praktisk art. Folkekirkens ledelse en varm kartoffel I de seneste år har folkekirkens ordning og udfordringerne af denne været fremme i den offentlige debat i en række forskellige sammen-

9 hænge. F.eks. er folkekirkens manglende evne til at træffe upopulære beslutninger om nedlæggelse af overflødige kirker i København blevet åbenbar. Eller et lærespørgsmål som i sagen om Tårbæk-præstens manglende tro har vist sig uløselig og bliver klaret ved at skifte biskoppen og ikke præsten ud. Bag den tilsyneladende handlingslammelse i disse og en række andre sager af personalemæssig- og administrativ art gemmer sig spørgsmålet om ledelse i folkekirken. Tilsyneladende har kirkens ledere ikke de nødvendige redskaber til at lede og løse problemer. I den forstand er biskopper (og provster) sat på en uriaspost. De forventes at kunne lede og sætte mål, men de har ikke de nødvendige redskaber til dette og kan heller ikke at træffe beslutninger i konfliktsituationer. I sognene er det menighedsrådene, der har ledelsesansvar for de ansatte funktionærer, men de har oftest ikke erfaring, tid eller kræfter til at løfte denne opgave tilfredsstillende. På denne baggrund er det interessant, hvad en arbejdsgruppe under Kirkeministeriet foreslår i sin betænkning i august 2007 (nærmere om dette i Steen Hildebrandts artikel): Et afklaret målsætningsgrundlag er et værdifuldt ledelsesredskab for både menighedsråd og medarbejdere i sognet og for dem, der skal prioritere ressourceforbrug i provstiet. På denne baggrund hedder det bl.a.: Udvalget skal derfor anbefale, at menighedsrådene én gang i løbet af valgperioden formulerer visioner, mål og konkrete prioriteringer. Her er der virkelig noget at begynde med i sognene, hvad angår ledelse og målsætning. Det overordnede mål er forkyndelsen af evangeliet om Jesus Kristus. Med et arbejde som det foreslåede vil det i sognene være muligt at opstille beskrivelser af det eksisterende arbejde på hovedområderne: Gudstjeneste, oplæring, diakoni og mission. Det vil endvidere være muligt at lave handlingsplaner for disse arbejdsfelter, der siden kan evalueres, så en vurdering og drøftelse af arbejdsindsatsen i det enkelte sogn bliver mulig på et realistisk grundlag. At spørgsmålet om ledelse udgør en udfordring, som det bliver nødvendigt at tage seriøst op i folkekirken nationalt og lokalt, er åbenbart, som det også fremgår af Steen Hildebrandts artikel. At det er en temmelig vanskelig opgave at løse med den gældende ordning for folkekirken fremgår tillige af Arne O. Andersens artikel. 7

10 Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen Af forstander Edy Kjærsgaard Året 2007 markerede Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens 75-årige tilstedeværelse på adressen her i Hellerup. Siden Diakonissehusets oprettelse den 8. maj 1900 var rammerne blevet for snævre til det ekspanderende diakonissehus. Hospitalet var blevet udvidet, nye arbejdsgrene som t.eks. et børnehjem og et stigende antal søstre krævede mere plads. En flytning fra de sædvanlige lokaler i Nørre Allé 11 på Nørrebro i København forestod. Mange- og vanskelige spørgsmål og overvejelser havde stået på i en årrække. En byggegrund på hjørnet af Trianglen og Øster Alle var inde i billedet, men i 1918 blev beslutningen om køb af en gård, Lundegård med Diakonissehuset på Nørre allé. 10 tønder land i Hellerup effektueret. Gården var beliggende et godt stykke uden for selve København, i kønne-, stille- og landlige omgivelser! Fjorten lange år fra indkøb af ejendom til flytning kom dog til at gå med yderligere overvejelser og ikke mindst initiativer til indsamling af midler til et nybyggeri. I foråret 1932 var det nye hospital og diakonissehus færdigt til at blive taget i brug. Det blev for søstrene nogle særdeles travle uger i Nørre Allé, hvor arbejdet skulle passes, samtidig med at det nye skulle gøres parat, før den første patient kunne modtages i det tidlige forår. 8

11 Lundegård. Efterfølgende på husets årsdag den 8. maj fulgte den officielle indvielse af kirken med hele det store bygningskompleks her på Bernstorffsvej. Det ny diakonissehus på Bernstoffsvej. Meget er sket i de forgangne 75 år. Således er her ikke længere hospital eller sygeplejeskole, kun få søstre er aktive i arbejdet, og nye medlemmer til Diakonifællesskabet er kun kommet i meget begrænset antal. Nye døre har dog åbnet sig, når gamle er blevet lukket. Nye tilbud er kommet til, og antallet af ansatte medarbejdere øget i takt med nye opgaver og færre søstre. Under det hele lever fortsat husets kristne værdigrundlag i uforandret form, og det er også i nutiden nødvendigt at tale om diakonale opgaver. Der er i dagens Danmark og i vor globale verden fortsat behov for omsorg. Både når der er tale om naturskabte- og menneskeskabte katastrofer. Rigtig mange mennesker rammes og har brug for hjælp fra andre. Vi

12 kan ikke undgå at se, at det ikke er nok at læne sig op ad samfundet. Det store fællesskab, velfærdsstaten var oprindeligt tænkt som rammen om ét fællesskab, hvor man følte fælles ansvar for hinanden. Man var medborger i samfundet og løftede i flok. Sådan er det ikke længere. Den økonomiske udvikling med øget levestandard og øget forbrug har nedtonet det fælles borgeransvar, og gabet mellem forskellige befolkningsgrupper er blevet stadig større. Vor forbrugermentalitet medvirker til, at vi taler om samfundshjælpen, som noget, vi alle har rettighed og krav til. Billedligt talt tager vi varer ned af hylderne på samme måde som i supermarkedet. Og vi betaler jo skat, så problemet med at hjælpe mennesket i nød er jo allerede løst! Vi kan med god samvittighed læne os tilbage og dermed forskyde vort personlige ansvar for medmennesket over på samfundet. Og måske tænker vi endda; han har jo selv været ude om det. Ingen er selv ude om det. Ingen vælger t.eks. at få alkoholiserede forældre, blive uhelbredeligt syg, være hjemløs, måtte flygte, være i krig. Det er livet og livets omstændigheder, som er afgørende for det enkelte menneskes livssituation. Og omstændighederne er vi alle en del af. Lars Busk Sørensen siger i sin salme, Menneske, din egen magt : Du skal bringe verden fred, dagligt brød og kærlighed. Livets Gud har dine hænder, derfor er det dig, han sender, når din næste lider nød. Det er altså os, du og jeg, der er Guds redskab, når næsten lider nød. At hjælpe næsten er et livsvilkår. Det er her, diakonien kommer ind. Akkurat som den har gjort det gennem alle årene i Sankt Lukas Stiftelsens virke. Opgaverne har ændret karakter. Søstrene er som dem der bærer arbejdet blevet færre. Uanset dette har det gennemgående fællestræk dog været præget af at være de svages hjælper og talerør. Fælles for styring af de mange- og forskelligartede opgaver og udfordringer har i alle årene været værdibaseret ledelse med afsæt i det kristne livs- og menneskesyn. Det betyder ikke, at styringsformerne har været 10

13 statiske. Den ledelsesmæssige styring har på naturlig vis afspejlet den pågældende periodes spørgsmål og udfordringer i driften. Sagt på anden måde, så handler det om, også i dag, at navigere og styre imellem ikke alene det nære samfunds regler, men også den globale verdens regler, love, forordninger, moral m.v. og vore egne visioner og kristne etik. Det handler om på trods af at fastholde driften af opgaverne på det diakonale grundlag samtidig med at skabe grobund og balance i forhold til tidssvarende udvikling og nødvendige forandringer. For os, der virker i huset i dag, er der god grund til både at sige tak til vore forgængere, som har lagt sporene og også at ønske til lykke til alle med de mange års virke her og herudfra. Jubilæumssøstre i 2007 I forbindelse med en dejlig årsfest indledt af en festlig højmesse i vor kirke kunne vi fejre ikke mindre end seks jubilæumssøstre med i alt 390 års tro tjeneste bag sig. Vi fejrede således søster Marie Larsens 75 års jubilæum, Jubilæunssøstre

14 søster Karen Jensens 70 års tjeneste samt søster Marie Møllers, søster Johanne Pedersens og søster Ruth Pedersens 65 års jubilæer. Benjamin blandt jubilarerne var søster Kirsten Guttmann med kun 50 års tjeneste. Antallet af jubilæumsår fortæller om langvarig trofasthed i Guds tjeneste og bringer mange minder om forandring fra landlige omgivelser til et storbymiljø, fra cykler til flere- og flere biler, teknikkens fremskridt, nyt apparatur i sygeplejen, afvikling af kendte kerneopgaver, begejstring og bekymring forbundet med nye- og ukendte opgaver, fra fælles soverum til egne boliger, nye bygninger på grunden o.s.v. Udfordringerne har været mange, nogle uønskede, andre planlagte; alle har de krævet sit og kaldt på en særlig indsats fra søstrene. I Efeserbrevet kap. 4, vers 1-2, lyder det: Jeg formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed, mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed. Tak til jubilæumssøstrene for både ydmyghed, mildhed, tålmodighed og kærlighed gennem de mange, mange år. Og hjertelig til lykke med lang og samvittighedsfuld tjeneste. Diakonifællesskabet Glæde og sorg vandrer tilsammen. I Sankt Lukas Diakonifællesskab har vi også i det forgangne år måtte tage afsked med flere af vore søstre. Søster Marie Holsted Nielsen døde i januar, herefter fulgte i de følgende måneder maj, oktober og november søster Ingrid Vestergaard, søster Elsebeth Bohn Christiansen og Søster Elna Krogh Nielsen. Det har fyldt os med sorg at miste vore trofaste søstre, som gennem mange, mange år har båret med på opgaverne i aktiv gerning og forbøn. Vi tænker tilbage på deres virke og vort fællesskab med taknemlighed. Vore tanker går også til søstrenes familier, som nu har mistet et kært familiemedlem. Med udgangen af 2007 tæller Diakonifællesskabet i alt 37 medlemmer, hvoraf 3 bor Diakonissehusets museum åbens ved årsfesten

15 udenfor huset. Året har ikke bragt nye medlemmer til fællesskabet. Et medlem i indlevelsesperioden har besluttet sig for ikke at blive en fast del af fællesskabet og er derfor udtrådt. Glædeligt var det i februar at fejre søster Camilla Poulsens 100 års fødselsdag i Diakonissehusets spisestue. Familien var i stort tal kommet fra nær og fjern for at markere den særlige fødselsdag. Gentofte Kommunes borgmester Hans Toft deltog i et festligt kaffebord, som talte flere gæster end søster Camillas leveår. Der blev holdt fine taler, sunget salmer og delt minder. Snakken gik livligt, og samværet blev til stor glæde for både hovedpersonen og de mange gæster. En Interieur fra museet af gæsterne omkring bordet var søster Marie Larsen, som senere i februar kunne fejre sin 105 års dag. Fødselsdagskaffen med lagkage blev denne gang nydt i Lindelys dejlige spisestue, og igen havde vi den glæde at have både søster Maries familie og borgmester Hans Toft blandt os. Mange gode stunder har præget det nu svundne år. En fælles sommerferie er tilbragt på Refugium Smidstrup Strand, der har været jubilæumsdage med festligt indhold og en busudflugt er det også blevet til. Herudover har vi bl.a. markeret kirkens mission både i forbindelse med gudstjenesten og et efterfølgende samvær med ekstern foredragsholder Hellig tre Kongers Søndag. I februar fulgte markeringen af Diakoniens Dag, ligeledes med indbudt foredragsholder og mange gæster til et givende eftermiddagsarrangement. Traditionen tro mindedes vi under en aftengudstjeneste vore afdøde. Helt særligt blev afdøde patienter på Sankt Lukas Hospice mindet under højtideligheden, og der var efterfølgende lejlighed til at mødes Hospitalet på Nørre Allé med medarbejdere fra hospice i 13

16 Kirke Våbenhus. Sidst på året fulgte en dejlig julekoncert i vor kirke med lægekoret Con Fusione, som glædede rigtig mange fremmødte med både kor- og solosang. Efterfølgende gik snakken omkring kaffebordene i vore dagligstuer. Kirkesalen i Diakonissehuset på Nørre Allé Fra Basar til Julestue En af mange års tilbagevendende begivenheder fandt i ny skikkelse sted den første lørdag i december. Jeg tænker naturligvis på vor faste tradition med at indbyde både gamle venner af huset og nye til glædeligt samvær med mulighed for at gøre en god handel, måske endda købe en julegave eller to i en af boderne. Et trekvart århundredes virke med naturlige ændringer undervejs på adressen her i Hellerup skabte som i andre sammenhænge behov for at se på Basaren og forudsætningerne for dens afholdelse. Husets egne medvirkende er både blevet langt færre og ældre. Også Basarkredsens flittige medlemmer er indskrænket i antal, og mange har færre kræfter til opgaven. Tiden var derfor inde til at se på arrangementet og tilpasse dette til virkeligheden. Under drøftelserne i Diakonifællesskabets Fællesråd stod det hele tiden klart, at der ikke ville blive tale om at lukke for begivenheden, blot at skabe harmoni mellem arrangementets størrelse og de forhåndenværende kræfter. Det var ligeledes klart, at målet var at give rammer for samvær, udbrede kendskabet til Stiftelsen og give mulighed for i mindre omfang at gøre en god handel. For yderligere at tilpasse blev ansvaret for den nye begivenhed, Julestuen, lagt i Fællesrådet, og det blev besluttet, at arrangementet skulle give mulighed for også at inddrage frivillige medhjælpere fra Stiftelsens kreds af frivillige, som bidrager i flere af vore afdelinger i det daglige. Det er naturligvis altid svært af sige farvel til en langvarig tradition og spændende, om det vil lykkes at skabe en ny. En hyggelig og velbesøgt første lørdag i december 2007 blev startskuddet. Selve arrangementet var gennem lang tid forberedt af Diakonifællesskabet sammen med en 14

17 kreds af frivillige, som både har været aktive i fremstilling af produkter og salg af samme. Bodernes antal var mindre, cafeen beliggende midt blandt boderne gav mulighed for samvær omkring en kop kaffe eller et stykke brød, og i kirken kunne benene finde hvile, samtidig med at der kunne lyttes til orientering om vore opgaver. Selve dagen blev indledt med en andagt i en helt fyldt kirke, som også senere på dagen var ramme om korsang. Herlige minikonfirmander fra Helleruplund Kirke glædede os således med både kendte- og mere ukendte julesange. Tak til børn og korledelse. Julestuen strakte sig over 4 timer, mange mennesker kom forbi, og meget hurtigt blev bl.a. Fiskedammen en succes for både børn og voksne. Flere boder kunne ved lukningen melde udsolgt, og konstant var der snakkende gæster ved cafeens borde. I alt indkom der til Stiftelsens opgaver kr Tak til de mange gæster, som kom forbi og tak til alle hjælpere, som hver især har bidraget til, at vi kan se tilbage på en vellykket Julestue. En særlig tak skal lyde til vor tidligere Basarkomité og Basarkreds, som gennem mange år flittigt har bidraget både med forberedelser og afholdelse af den velkendte Basar. Det har været dejligt også at mærke opbakningen til det nye arrangement. Hjertelig tak til hver og en i komité og kreds for de mange års indsats. Og velkommen til alle til næste års Julestue. Travlhed i julestuens fiskedam 15

18 Nyt om navne I et hus af vor størrelse vil der naturligt være en række bevægelser gennem året, og nye ansigter kommer til. Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsens bestyrelse har således udpeget og budt velkommen til et nyt medlem i bestyrelsen, MF Charlotte Dyhrmose, som gennem sine mange års politiske virke kan bidrage med væsentlige vinkler på spørgsmål, som optager bestyrelsen. I vor integrerede daginstitution, Lundegård, har vi i august 2007 ansat ny stedfortræder, Irene Borello Jensen. Irene Borello Jensen vil i det daglige være at finde i vuggestuen og vil derudover indgå i det overordnede ledelsesarbejde. Serviceafdelingen er nu på plads med ledelse og tilsynsassistent. Som stedfortræder for servicelederen og daglige leder af bygningsområdet er ansat maskinmester Svend Erik Sørensen. Svend Erik Sørensen blev budt velkommen i maj måned og har tidligere i en årrække fungeret som pedel på en af Københavns skoler. Sidst på året kunne vi færdiggøre ansættelsen af en ny tilsynsassistent for rengøringsområdet. Valget faldt på Hans Lauge Nielsen, som har lang erfaring med rengøring, senest gennem syv år som leder af rengøringen i Praktiserende lægers Laboratorium. Hjertelig velkommen også til Hans Lauge Nielsen. Stiftelsens hospicevirksomhed bød 1. maj 2007 velkommen til hospiceleder Thomas Feveille, som er ansat i en tidsbegrænset stilling, foreløbig i 3 år. Thomas Feveille, som er uddannet cand. Charlotte Dyremose Irene Borello Jensen Svend Erik Sørensen Thomas Feveile 16

19 scient.adm. kommer fra en stilling som sekretariatsleder i Tandplejerforeningen. Forud er indhøstet erfaringer primært i sygehusområdet. En måned efter sin tiltræden i hospiceområdet kunne Thomas Feveille og vi byde Nina Rose Holm velkommen som overlæge. Nina Rose Holm kommer fra en stilling på Herlev Hospital som 1. reservelæge. Nina Rose Holm Slutteligt skal det nævnes, at vort ledelsessekretariat, som sammen med vor velkendte bogholderi-, regnskabs- og lønfunktion, udgør de to stabsfunktioner, som er knyttet til Stiftelsens ledelse. I ledelsessekretariatet finder vi sekretær Marianne Zehngraff og IT-medarbejder Kasem Ahmad. som begge blev budt velkomne ultimo Marianne Zehngraff Et år med Strukturreformen I sidste års Årbog var en af overskrifterne Årets begivenhed efterfulgt af et spørgsmålstegn. Spørgsmålstegnet som et udtryk for at reformen, som blev en realitet 1. januar 2007, naturligt rejste flere spørgsmål om fremtiden, også for os, end den besvarede. En situation vi alle vel godt kan forstå i en afgrænset periode. Det ville være dejligt, om den foreliggende Årbog kunne give svarene, men sådan er det ikke gået, og det begynder at knibe med tålmodigheden. Året har været præget af ventetid og atter ventetid på, at vore nye samarbejdspartnere i det offentlige regi har fundet deres ben og ikke mindst opgaver. Det har været ganske vanskeligt 17

20 for ikke at sige nærmest umuligt at etablere det nødvendige samarbejde på flere fronter. Således er Sankt Lukas Hospice og Hjemmehospice fortsat ikke udvidet på trods af politiske beslutninger truffet helt tilbage i Københavns Amts tid og på trods af direkte opfordring i september 2006 og efterfølgende beslutning fra den kommende Region Hovedstaden om at udvide det stationære hospice med ikke blot 50% men 100 %, d.v.s. fra de nuværende 12 pladser til 24 pladser samt vort hjemmehospice med i alt 50 %. Svært har det også været at måtte afvise relevante patienter, som gennem politiske udmeldinger i årets start om udvidelse af kapaciteten har fået forventninger om større chancer for en hospiceplads. I sidste års Årbog skrev vi, at vi håbede på i foråret 2007 at kunne være parat med et udvidelsesprojekt til gavn for patienterne i hospiceområdet. Først så sent som i årets sidste måned blev det muligt at indlede det nødvendige- og forudgående samarbejde med Region Hovedstaden om vilkårene for udvidelserne. Drøftelser, som fra Stiftelsens side bl.a. indeholder aspekter, som skal medvirke til fastholdelse af selve hospicetanken og til fastholdelse af drift af det private hospicetilbud som både et supplement og et reelt alternativ for borgeren til hospitalstilbuddet. For vore to tilbud til henholdsvis unge pige samt kvinder med børn af anden etnisk baggrund end dansk har 2007 også på mange måder været et tungt år. Kastaniehuset med de unge piger har skiftet tilsynsmyndighed og måtte her afvente, at den nye myndighed fik tid til opgaven. Det har bl.a. betydet, at der endnu ikke er kommet en afklaring på en nødvendig takstforøgelse begrundet i de indskrevne pigers behandlingsbehov. Hertil kommer, at sammenlagte kommuner har skulle forholde sig til både nye sager og tilbuddene til behandlingskrævende børn og unge og derfor har været tilbageholdende med visitering af også de unge piger, som ville kunne få et relevant behandlingstilbud i Kastaniehuset. Flere kommuner er sideløbende i overvejelser om etablering af egne, kommunale tilbud, hvilket på sigt kan betyde manglende belægning i nuværende tilbud. I Rosenly, som huser kvinderne med børn, har året bestemt ikke været let. Dels er Rosenly stadig et nyt tilbud, dels er der omkring Rosenlys målgruppe en hel del ændret lovgivning samtidig med etableringen af 18

21 nye kommunale strukturer og arbejdsgange. Herudover er grundlaget for dannelse af en selvejende institution Rosenly forsvundet, idet Gentofte Kommune mod forventning ikke kan føre tilsyn med tilbuddet, hvilket atter har medført, at Egmont Fonden har trukket sit tilsagn om økonomisk støtte tilbage for det sidste projektår. Integrationsministeriet har ligeledes overvejet den samlede situation omkring tilbuddet, men umiddelbart før årsskiftet fik vi dog den meget glædelige meddelelse, at ministeriet ville støtte op om en nyorganisering af tilbuddet under visse forudsætninger. Samtidig kunne vi fortælle Integrationsministeriet og andre samarbejdspartnere, at alle pladser i tilbuddet nu var belagt. Nyorganiseringen forventes gennemført i løbet af 2008 og vil formentlig betyde, at Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen overtager det fulde ansvar for Rosenly. Lidt om andre arbejdsgrene Mødestedet, et fristed hver dag i året for mennesker, som gerne vil være sammen med andre eller måske være i ro i eget selskab, drøfte en god bog, strikke, brodere, sætte sig ind i computerens verden, nyde en kop kaffe eller et måltid mad, har tid og plads til nye gæster. Også grupper, som t. eks. den netop tilkomne gruppe af irakiske medborgere, der en gang om ugen mødes, snakker og ved hjælp af et dansk ægtepar holder det danske sprog ved lige samtidig med interessen for det samfund, de nu er en del af. Hjertelig velkommen til gruppen. Alle er hjertelig velkomne i Mødestedet, som i 2008 flytter i nye lokaler blot på den anden side af Sankt Lukas Vej. En ny aktivitet kommer til i de nye lokaler, idet der åbnes op for, at Stiftelsens medarbejdere i samvær med Mødestedets gæster kan nyde frokosten, hvad enten det er egen madpakke eller lidt spiseligt fra køkkenet, der ønskes. Muligheden for at købe et måltid mad vil også blive tilbudt Stiftelsens erhvervslejere. I det forgangne år har vi haft både den glæde at genåbne vor Uddannelsesafdeling samt den sorg at måtte erkende, at aktiviteten måtte lukke igen. På trods af fine, aktuelle tilbud om kurser og temadage var det ikke muligt at opnå tilstrækkeligt med deltagere til gennemførelse af tilbuddene. En tendens som desværre har vist sig i det hele taget i det diakonale landskab, hvor samtlige uddannelsessteder har mærket vigende tilgang med stor bekymring og overvejelser om ændringer til følge. 19

22 På Refugium Smidstrup Strand har der året igennem været god interesse for at benytte de velegnede- og smukt beliggende bygninger til kurser og konferencer. Såvel kirkelige organisationer som private- og offentlige instanser lejer sig ind i Gudstjeneste i dagligstuen på Lindely refugiet for der at afholde egen aktivitet i Stiftelsens kirkelige miljø. Også fine- og velbesøgte sommergudstjenester med efterfølgende kirkekaffe er hen over sommeren blevet afholdt for oplandets ferierende gæster i vor kirke knyttet til refugiet. Vort ældrehjem, Lindely har året igennem haft en hel del rekreationsgæster og aflastningsbeboere, som på bedste vis og til gensidig glæde er gledet ind i det daglige miljø sammen med Lindelys faste beboere, søstre såvel som private borgere. Få faste beboere er også kommet til, men vi må i forhold til denne mulighed stadig bruge mange kræfter på at opnå offentlig anerkendelse og dermed betaling fra den pågældende borgers hjemkommune. En glædelig nyhed har det været i forhold til rekreationsophold at modtage meddelelse om, at Sygesikringen Danmark nu efter de gældende regler yder tilskud til betaling af et ophold på Lindely. Byggeri på Marken Mange har med stor interesse fulgt Sankt Lukas Stiftelsens flerårige bestræbelser på et boligbyggeri på den store grund beliggende på Sankt Lukas Vej. Året 2007 blev da også året, hvor Gentofte Kommune udmøntede en ny lokalplan til støtte for et byggeprojekt. Tegninger til 38 kvalitetsboliger af varierende størrelse, punkthuse med stueetage 20

23 og 1. sal omkransende et grønt område, som åbner op over mod de gamle bygninger, er udarbejdet og ligger klar. Der er ligeledes indhentet tilbud på opførelse af boligerne. Desværre afspejler de afgivne tilbud byggebranchens senere års prisstigninger i en sådan grad, at Stiftelsens bestyrelse i enighed har besluttet at sætte projektet på standby et par år. Huslejerne ville simpelthen blive alt for høje i forhold til den målgruppe, vi gerne vil tilbyde en lejebolig. Forhåbentlig vil fremtidens boligmarked udvikle sig, så byggeriet kan realiseres, og huslejerne er til at betale. Vi følger nøje udviklingen. Stiftelsens økonomi Som det vil være mange læsere bekendt er det hvert år en forudsætning for husets økonomi, at det årlige budget for driften af de mange diakonale aktiviteter tilføres støtte udefra i en størrelsesorden på flere millioner kroner. Kun en del af Stiftelsens indtægtsgrundlag er kendt ved årets start, hvor budgettet lægges. Udviklingen og de ukendte faktorer følges derfor nøje gennem året, hvor især årets sidste måneder er afgørende for resultatet og dermed grundlaget for løsning af vore diakonale opgaver. Ved udgangen af 2007 var det muligt at se tegningen af et regnskabsresultat bedre end budgettets forventede bundlinie, hvilket dog stadigvæk betyder et underskud på ca. 1 million kr. Medvirkende til det gode resultat er bl.a. pengegaver fra private givere, som vi er stor tak skyldig. I sammenhæng med pengegaver er det værd at bemærke, at reglerne for skattefradrag ændres med virkning fra 1. januar Det er fortsat muligt at bidrage enten via ydelser (gavebreve) løbende i mindst 10 år eller gaver for et enkelt år. Ønsker man at give en gave for et enkelt år vil alle beløb på minimum kr. 500 være fradragsberettiget. Det maksimale fradrag for 2008 andrager kr En forudsætning for at benytte fradragsreglen er, at den fradragsberettigede, velgørende organisation indberetter gavebeløbet til SKAT. Dette forudsætter, at giver til organisationen oplyser sit Cpr.nr. Er der tale om en gavebrevsordning, d.v.s. en løbende ydelse i mindst 10 år vil hele beløbet være fradragsberettiget. Dog gælder også her, at organisationen årligt skal indberette beløbet til SKAT og derfor skal kende givers Cpr.nr. Nærmere om gaver og fradragsret til velgørende foreninger findes i pjece udgivet af SKAT: Gaver til velgørende foreninger, som bl.a. kan ses på 21