REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 10. marts Sag nr. 1. Emne: Sundhedsplan. 1 bilag

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 10. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Sundhedsplan 1 bilag

2 [Emne] [Dato] Sundhedsplan Udkast 2009

3 2

4 Forord af Vibeke Storm Rasmussen...4 Indledning...5 Sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden - et sammenhængende sundhedsvæsen...6 Sundhedstilstanden i Region Hovedstaden...9 Planlægning på hospitals-, psykiatri og akutområdet..10 Hospitalsplanen...10 Psykiatriplan:...11 Akutområdet:...12 Planlægning på praksisområdet...12 Samarbejde med kommunerne...14 Forebyggelse, kronisk sygdom og den ældre medicinske patient...16 Forebyggelsespolitik...17 Plan for kronisk sygdom...18 Den ældre medicinske patient...18 Bruger-, patient- og pårørendepolitik...19 Kvalitetsudvikling...20 Forskning...21 Den fremtidige planlægning på sundhedsområdet

5 Forord af Vibeke Storm Rasmussen 4

6 Indledning Dette er Region Hovedstadens første sundhedsplan. Planen er udformet som en sammenhængende statusredegørelse for planlægningen på sundhedsområdet i den første valgperiode i regionens historie. Det fremgår af Sundhedslovens 206, at Regionsrådet udarbejder en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet. Af lovbemærkningerne fremgår, at planen bl.a. bør indeholde en samlet beskrivelse af regionens sundhedsindsats, sundhedsaftalerne med kommunerne og samarbejdet med praksissektoren. Sundhedsplanen redegør for de planer, strategier og større politiske beslutninger, der er vedtaget i Region Hovedstaden. Disse udgår samlet set regionens sundhedsplanlægning, hvilket er illustreret i nedenstående figur. Kvalitetsstrategi Sundhedsaftaler Hospitalsplan Præhospital + Beredskabsplan Praksisplan for kiropraktik Praksisplan for almen praksis Praksisplan for speciallægepraksis Bruger, patient og pårørendepolitik Psykiatriplan Forskningspolitik Forebyggelsespolitik SUNDHEDSPLAN Sundhedsprofil Ældreplan Strategi for Kronisk sygdom Praksisplan for fysioterapi Handleplan for patientsikkerhed Sundhedsplanen består dels af en beskrivelse af sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden, og hvilke dele det består af (hospitaler, praksissektoren, kommunerne). Det gennemgås, hvordan der i regionen arbejdes for at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen. Desuden består planen af en gennemgang af den væsentligste sundhedsplanlægning, der er vedtaget i Region Hovedstaden. I gennemgangen er der særligt fokus på indsatsen for at skabe mere sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Der gives en kort beskrivelse af de enkelte elementer i sundhedsplanlægningen. 5

7 Planlægningen er naturligvis en dynamisk proces, og de beskrevne planer revideres i forskellig takt. Der er derfor tale om et øjebliksbillede af planlægningen primo Beskrivelsen indeholder ikke en status for gennemførelsen af planerne. Sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden - et sammenhængende sundhedsvæsen Region Hovedstaden har følgende vision på sundhedsområdet: RegionH - trivsel og sundhed for Vi udvikler et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling. Et sammenhængende sundhedsvæsen, der motiverer borgere og medarbejdere til at sikre den bedst opnåelige livskvalitet gennem hele livet. Vi skal være blandt de førende storbyregioner i Europa indenfor forskning og udvikling. Vi har fokus på lighed i sundhed - tryghed og trivsel for alle. Med 12 hospitaler, 16 psykiatriske centre og en praksissektor med ca privat praktiserende behandlere er Region Hovedstaden landets største sundhedsvæsen. Der ligger 29 kommuner i regionen. Regionen har indgået individuelle sundhedsaftaler med kommunerne om blandt andet indlæggelses- og udskrivningsforløb, forebyggelse, genoptræning og hjælpemidler. For at leve op til regionens vision, er det nødvendigt med et stærkt samarbejde mellem hospitalerne, praksissektoren og kommunerne. Almen praksis Hospital Kommune 6

8 Det er også nødvendigt at skabe sammenhæng inden for samme sektor. I forbindelse med regionens hospitalsplan samles en lang række behandlingstilbud på færre enheder. Formålet er at styrke den faglige kvalitet i behandlingen og give et bedre grundlag for forskning og udvikling. Samlingen af funktioner på færre enheder skaber imidlertid en ekstra udfordring i forhold til sammenhængende patientforløb. Derfor skal almindeligt forekommende sygdomme kunne behandles nær borgerne uden unødvendige overflytninger, og hospitalerne skal samarbejde om opgavevaretagelsen og sikre hensigtsmæssige patientforløb. Nedenstående figur illustrerer det samlede sundhedsvæsen og patientens indgang til dette. Samarbejde på tværs af sektorerne og inden for den enkelte sektor med en høj grad af kommunikation til patienter og pårørende er afgørende for, at der kan skabes de sammenhængende patientforløb, som er nødvendige for, at den enkelte patient oplever effektive og trygge behandlingsforløb af høj kvalitet. Sammenhæng er derfor i Region Hovedstaden et gennemgående tema i alle planlægningsindsatser. Det regionale sundhedsvæsen 112 Præhospital indsats Borger Lægevagt Akutmodtagelse Hospitaler og psykiatri Almen praksis: Praktiserende speciallæger og andre praktiserende behandlere Udskrivning Det kommunale sundhedsvæsen -Hjemmepleje -Træning og rehabilitering -Vederlagsfri fysioterapi - Borgerrettet forebyggelse Der er i Region Hovedstaden siden regionens tilblivelse vedtaget en række store og væsentlige planer, politikker og strategier: Hospitalsplan Psykiatriplan Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Praksisplaner for almenlæge-, speciallæge- og kiropraktikområdet samt delplan på fysioterapiområdet Sundhedsaftaler Forebyggelsespolitik Strategi for kronisk sygdom Ældreplan 7

9 Bruger, patient og pårørende politik Kvalitetsstrategi Handleplan for patientsikkerhed Forskningspolitik Sundhedsprofil Der er på alle disse områder sat fokus på målet om at skabe sammenhængende patientforløb, og dette går som en rød tråd igennem alle de udarbejdede planer. Som grundlag for planlægningen har regionsrådet udarbejdet hensigtserklæringer på en række væsentlige områder. Hensigtserklæringerne er resultatet af en politisk proces, hvor regionsrådet før udarbejdelsen af en plan på baggrund af fælles drøftelser har udarbejdet en politisk ramme for planlægningen. Det går på tværs af disse hensigtserklæringer: at der skal sikres høj kvalitet i behandlingen at der inden for alle områder skal arbejdes for at styrke de sammenhængende patientforløb og helhedstænkningen i sundhedsvæsenet at patienterne skal føle sig trygge og opleve kvalitet i deres forløb at der skal sikres optimal ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet at der skal sikres gode vilkår for udvikling, uddannelse og forskning at der skal sikres et godt arbejdsmiljø og arbejdes målrettet med rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale Den enkelte plan har oftest fokus på enten hospitaler, praksissektor eller kommuner, men i alle planer er det et afgørende udgangspunkt, at kun når sektorerne arbejder sammen, og kun når der visiteres rigtigt og koordineres effektivt inden for de enkelte sektorer, er det muligt at skabe høj kvalitet i den service, der ydes til regionens borgere. I sundhedsaftalerne, som er indgået mellem regionen og de 29 kommuner, fastlægges formelle rammer omkring samarbejdet mellem kommunerne, hospitalerne og praksissektoren, og via de etablerede samarbejdsfora skabes et løbende samarbejde. Hospitalsplan, psykiatriplan, plan for præhospital indsats og praksisplanerne skaber rammerne for samarbejde både inden for den enkelte sektor og mellem sektorerne. Ved at skabe konkrete planer for forebyggelse, kronisk sygdom og den ældre medicinske patient, er der samtidig sat fokus på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde inden for områder, hvor der er et særligt behov for koordinering. Regionens kvalitetsstrategi og handlingsplan for patientsikkerhed sikrer, at der arbejdes for en høj og ensartet kvalitet på tværs af sektorer og virksomheder. Regionens forskningspolitik skal sikre sundhedsforskning på et højt internationalt niveau, der kan understøtte udviklingen i sundhedsvæsenet. 8

10 Sundhedstilstanden i Region Hovedstaden En vigtig forudsætning for at kunne målrette sundhedsplanlægningen er en grundlæggende viden om borgernes sundhed og sygelighed. Region Hovedstaden har derfor udarbejdet en regional sundhedsprofil, som dækker samtlige 29 kommuner i regionen. Sundhedsprofilen bidrager med detaljeret viden om borgernes sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd, og formålet er at danne et fælles vidensgrundlag for arbejdet i sundhedsvæsnet, samt for sundhedsplanlægning i såvel regionalt som kommunalt regi. Sundhedsprofilen giver således mulighed for befolkningsbaseret planlægning på sundhedsområdet. Den første samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden blev præsenteret i september Det har givet anledning til stor opmærksomhed, ikke mindst i regionens kommuner. Lanceringen af sundhedsprofilen er fulgt op af præsentation af lokale resultater samt vejledning i forebyggelsesstrategier i de enkelte kommuner. Sundhedsprofilens indhold Sundhedsprofilen er bygget op omkring en årsagsmodel til udvikling af kronisk sygdom. Modellen indeholder følgende temaer: Demografi og sociale forhold med særlig fokus på social ulighed, levevilkår (boligforhold, arbejdsmiljø), sundhedsadfærd (rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost), generelt helbred (f.eks. selvvurderet helbred, stress), biologiske mål (vægt, blodtryk, kolesterol) samt kronisk sygdom. Et overordnet tema vedrører forskellige aspekter af forebyggelse og sundhedsfremme. Sundhedsprofilen illustrerer den geografiske variation i Region Hovedstaden. De forskellige temaer er opgjort for hver af de 29 kommuner og i en vis udstrækning for de forskellige planlægnings- og optageområder for hospitalerne i regionen. Det gør det muligt at lave sammenligninger på tværs af regionen. Sundhedsprofilen afdækker, at der er social ulighed i sundhed i regionen. Der ses blandt andet på, hvordan de forskellige temaer, eksempelvis sundhedsadfærd varierer på tværs af køn, aldersgrupper, indkomst- og uddannelsesniveau. På denne måde bliver det muligt at identificere grupper af borgere, som eksempelvis har en højere forekomst af kronisk sygdom, og som derfor aktuelt vil have et større behov for sundhedsydelser. Resultater fra sundhedsprofilen viser, at langt de fleste kroniske sygdomme forekommer hyppigst blandt borgere med kort uddannelse. En anden mulighed er at identificere grupper af borgere med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Disse borgere har en øget risiko for udvikling af kronisk sygdom og dermed et fremtidigt øget behov for sundhedsydelser. Denne viden er afgørende ved tilrettelæggelse af forebyggelses strategier. Resultater fra sundhedsprofilen viser, at der er et stort forebyggelsespotentiale blandt Region Hovedstadens borgere, idet der er en høj andel af borgerne, 9

11 der ryger, har et risikabelt alkoholforbrug, er fysisk inaktive eller er overvægtige. Der er samtidig en markant social ulighed i sundhedsadfærd. Social ulighed i sundhed er en opgave, der ikke kan løses af regionen alene. Her er behov for et stærkt samarbejde på tværs af sundhedsvæsnet mellem praksis, kommuner og hospitaler. Planlægning på hospitals-, psykiatri og akutområdet Der er i regionen vedtaget en hospitalsplan, en psykiatriplan og præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden, som udgør det samlede plangrundlag for hospitalsområdet og det præhospitale område. Hospitalerne er til for patienterne, hvilket er udgangspunktet for regionens planlægning. Hospitalerne skal være fremtidssikrede, med afdelinger der er store nok til at sikre høj kvalitet, stærke faglige miljøer og en effektiv drift. Men inden for disse rammer, skal der også være fokus på nærhed og lokal forankring af behandlingstilbud og samarbejdsrelationer. Hospitalsplanen Regionens hospitalsplan inddeler regionens hospitaler i fire planlægningsområder Nord, Midt, Byen og Syd. Hvert planlægningsområde har et områdehospital og et eller to nærhospitaler. Rigshospitalet har en særstatus som landets førende specialhospital. Bornholms Hospital har ligeledes en særstatus grundet de særlige geografiske forhold. Hospitalet varetager de mest almindelige behandlinger og er organisatorisk knyttet til Rigshospitalet. Områdehospitalerne skal dække behandlingen for planlægningsområdet på hovedfunktionsniveau samt udvalgte specialfunktioner. Områdehospitalerne varetager fælles kirurgisk og medicinsk akutmodtagelse og fødsler for hvert planlægningsområde (dog er Rigshospitalet fødested i planlægningsområde Byen). Med det formål at styrke den faglige kvalitet i behandlingen og give et bedre grundlag for forskning og udvikling samler hospitalsplanen en lang række behandlingstilbud på færre enheder. Det medfører at en række specialer, især kirurgiske, kun findes på områdehospitalerne, og at en række specialfunktioner som udgangspunkt kun skal være på ét af regionens hospitaler. En stor del af den højt specialiserede behandling vil blive varetaget på Rigshospitalet, men også andre hospitaler i regionen vil varetage højt specialiseret behandling inden for udvalgte specialer. Nærhed er væsentlig for den medicinske patient og i særlig grad for den kroniske patient og den ældre patient. I hvert planlægningsområde er der derfor et eller to nærhospitaler, der sammen med områdehospitalet, der også har nærhospitalsfunktion, skal sikre den nødvendige nærhed i behandlingen på det medicinske område og gode samarbejdsrelationer lokalt til kommunerne. Nærhospitalerne kan modtage akutte medicinske patienter fra optageområdet, men de vil især varetage planlagte og ambulante udredninger og behandlinger. 10

12 Opdelingen i område- og nærhospitaler og samlingen af specialerne på færre hospitaler sker for at øge kvaliteten i behandlingen. Samlingen skaber samtidig udfordringer i arbejdet med at sikre sammenhængende patientforløb. Der arbejdes derfor med flere indsatser for at sikre denne sammenhæng. Dels udarbejdes klare retningslinjer for, hvilket hospital den enkelte patient skal indlægges på, givet patientens sygdom. Dels sikres et velfungerende samarbejde primært mellem område- og nærhospitalerne i planlægningsområderne, men også på tværs af områderne. Der tages desuden initiativer til at sikre sammenhængende forløb inden for det enkelte hospital, specielt når patienter flyttes mellem afdelinger. Der lægges ganske særlig vægt på et godt samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praksissektoren. Dette sker især gennem de såkaldte samordningsudvalg, der er etableret omkring hvert af regionens hospitaler. Et væsentligt redskab for samordningsudvalgene er de i regionen udarbejde forløbsprogrammer, der beskrives senere i planen. Psykiatriplan: Psykiatriplanen danner rammerne om udviklingen af en psykiatri med høj faglig kvalitet, sammenhæng og god service. Region Hovedstadens Psykiatri er organiseret som ét hospital med 13 voksenpsykiatriske centre og tre børneog ungdomspsykiatriske centre med forskellig geografisk placering i regionen. Det er et bærende princip i Region Hovedstadens Psykiatri, at patienterne skal behandles så tæt på deres bopæl som muligt, men at der samtidig skal ske en specialisering. Den væsentligste del af den psykiatriske behandling sker derfor i psykiatriens hovedfunktion. Hovedfunktionen retter sig mod patienter med de hyppigst forekommende sygdomme, og rummer psykiatriske skadestuer, distriktspsykiatri, opsøgende team, ambulatorier, sengeafsnit, dagtilbud, tilsyn og konsulentbistand. Det er desuden et væsentligt princip i Region Hovedstadens Psykiatri, at borgere med samme behov skal have de samme tilbud. Distriktspsykiatrien i regionen er derfor blevet samlet og styrket i flere af optageområderne, ligesom der er etableret flere opsøgende/udgående teams. Det er ligeledes fokus på en styrkelse af retspsykiatrien og etablering af et intensivt ungdomspsykiatrisk afsnit. Som supplement til hovedfunktionerne har Region Hovedstadens Psykiatri en række specialfunktioner, der er under fortsat udbygning. Specialfunktionerne varetager behandling af lidelser, der er sjældent forekommende eller mere komplekse, og medvirker således til, at udvikle området. Som led i den fortsatte specialisering vil der desuden blive etableret en række kompetencecentre, der blandt andet har til opgave at udvikle (nye) behandlingsmetoder, forske og videreformidle ny viden. Psykiatrien er kendetegnet ved mange samarbejdsflader til flere forskellige sektorer. Med henblik på at den enkelte oplever en helhedsorienteret og sammenhængende indsats er det væsentligt, at der sikres et tæt samarbejde 11

13 med praksissektoren, kommunerne, socialpsykiatrien og det somatiske sundhedsvæsen. Akutområdet: Akutområdet er omfattet af hospitalsplanen. Det akutte patientforløb og det præhospitale område er derefter yderligere samlet beskrevet i Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden som blev vedtaget af Regionsrådet i februar Planen understøtter hospitalsplanen og skaber forudsætningerne for en mere effektiv præhospitalsindsats og sammenhængende patientforløb. Der skal skabes sammenhæng i det akutte patientforløb fra akut sygdom/tilskadekomst til endelig behandling. Med planen etableres en fælles regional vagtcentral, hvor en række funktioner samles organisatorisk og fysisk for at sikre en bedre koordination og en mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Den regionale vagtcentral skal koordinere ambulancekørsel, sygetransport og regionens akutlægebiler. En række andre akutte funktioner overvejes integreret med regionens vagtcentral fx sundhedsfaglige 112-opkald, telefoniske lægevagtshenvendelser, Giftlinjen og regionens samlede operative sundhedsberedskab (AMK- akut medicinsk koordinationscenter). Den præhospitale indsats med ambulance og akutlæge styrkes med nye ambulancekontrakter i Styrkelse af den præhospitale indsats med ambulancer, paramedicinerambulancer og akutlægebiler vil give øget sundhedsfaglig kvalitet og akutmodtagelsen/skadestuen vil dermed rykke ud til patienten og påbegynde avanceret behandling på stedet. Planlægning på praksisområdet I 2008 er der for praksissektoren udarbejdet planer for områderne almen praksis, speciallægepraksis og kiropraktik samt en delplan for fysioterapi. En plan for psykologhjælp er undervejs til politisk godkendelse ultimo 2. kvartal For speciallægepraksisplanens vedkommende er der udarbejdet specialespecifikke delplaner til sikring af den bedst mulige samordning mellem specialerne og som bidrag til vurderingen af den samlede ambulante speciallægekapacitet inden for de enkelte specialer. Praksisplanerne danner hver for sig grundlag for de beslutninger om praksisforhold og kapacitet, som de enkelte samarbejdsudvalg på praksisområdet løbende træffer beslutning om. Samtidig har praksisplanerne fokus på udvikling og kvalitet i praksissektoren og på udviklingen af samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen. Praksisplanerne forholder sig primært til temaerne: tværfaglig og tværsektoriel koordinering og sammenhæng, herunder it og elektronisk kommunikation. 12

14 kvalitetsudvikling inden for praksis, herunder forskning og efteruddannelse. den fremtidige udvikling i kapaciteten. tilgængelighed i praksis. rekruttering og fastholdelse i praksissektoren. Tværfaglig og tværsektoriel koordinering og sammenhæng, herunder it og elektronisk kommunikation. Praksissektoren spiller en væsentlig i rolle i skabelsen af et sammenhængende patientforløb. Den alment praktiserende læge henviser til det specialiserede sundhedsvæsen og har derfor muligheden for at sikre kontinuitet i den samlede behandling af patienten. Praksisplanerne specificerer, hvordan den fornødne koordinering og samordning af betjeningen af borgerne sikres. I bestræbelsen herpå er det afgørende, at sektorerne sikkert og rettidigt kan kommunikere med nødvendig og tilstrækkelig information. Det er derfor et overordnet mål i alle praksisplaner at sikre udvikling i anvendelsen af it og elektronisk kommunikation. Kvalitetsudvikling inden for praksisområdet, herunder forskning og efteruddannelse. Den faglige kvalitet og service i praksissektoren skal være på højeste niveau. På praksissektorens områder arbejdes med kvalitetsudvikling i overensstemmelse med rammerne af Den Danske Kvalitetsmodel. Der lægges vægt på etablering af stærke faglige miljøer og på faglige efteruddannelsesaktiviteter. Det er en grundlæggende antagelse i praksisplanerne, at større praksisenheder er et middel til at udvikle og sikre praksis bæredygtighed. Der bør ifølge praksisplanerne arbejdes med den interne organisering af praksis og den nuværende anvendelse af praksispersonale i almen praksis eksempelvis sygeplejersker, laboranter og administratorer bør kortlægges i planperioden. Dette arbejde kan medvirke til at løse lægemangelsproblemet og styrke arbejdet med udviklingen af kvaliteten i praksis. Den fremtidige udvikling i kapaciteten. Praksisplanerne belyser en række forhold, der omhandler kapaciteten i praksissektoren. På denne baggrund anbefaler planerne, at der foretages en vurdering af, hvorvidt kapaciteten fremtidigt skal justeres. Planerne skal under hensyntagen til ønsket om en ligelig betjening af borgerne tilstræbe en jævn geografisk fordeling af kapaciteten i regionen. På fysioterapiområdet foreligger en ny situation, idet kommunerne har overtaget myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Derfor udarbejdes en samlet plan for fysioterapien, i samarbejde med kommunerne, der sikrer et reelt valg mellem praksissektorens og kommunens tilbud inden for vederlagsfri fysioterapi. Tilgængelighed i praksis. Tilgængeligheden i praksis er afgørende i forhold til at yde en god service til patienten. Det drejer sig både om 13

15 fysisk tilgængelighed i form af praksislokaler med handicapegnede forhold. telefonisk og elektronisk tilgængelighed. Mangel på egnede praksislokaler er et problem på alle områder inden for praksissektoren, men er særligt presserende i speciallægepraksis og i almen praksis. I planperioden anbefales det, at der samarbejdes med kommunerne om løsningsmodeller, så regionens praksis honorerer nutidige og fremtidige krav til moderne lægepraksis. Der skal desuden arbejdes aktivt på at iværksætte løsninger på utilstrækkelig telefonisk tilgængelighed hos alment praktiserende læger. Rekruttering og fastholdelse i praksissektoren. I almen praksis og speciallægepraksis er der voksende problemer med lægemangel. Praksisplanerne for almen lægeområdet og speciallægeområdet fokuserer derfor på, at der skal arbejdes målrettet med rekruttering og fastholdelse. Problemet med rekruttering og fastholdelse er tydeligst i områder med en høj andel af sårbare patientgrupper. Utilstrækkelig lægedækning i disse områder kan medvirke til en negativ spiral, hvor allerede indtrådt lægemangel kan føre til yderligere arbejdsbelastning. I disse områder bør der sættes særligt ind med løsninger, der tilpasses konkrete problemer og muligheder i området. Samarbejde med kommunerne Det er fastlagt i Sundhedsloven, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet. Sundhedsaftalerne skal understøtte intentionerne i strukturreformen om større kommunal inddragelse i løsningen af sundhedsopgaverne og behovet for at optimere de tværgående patientforløb. Opbygning og struktur Sundhedsaftalen mellem regionen og de 29 kommuner består af en fælles grundaftale samt et kommunespecifikt tillæg, der supplerer grundaftalen med eventuelle lokale aftaler og udviklingsprojekter. Sundhedsaftalen er bygget op omkring seks obligatoriske indsatsområder: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Indlæggelsesforløb Træningsområdet Hjælpemiddelområdet Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsen for mennesker med sindslidelser Sundhedsaftalen er dynamiske redskaber, der løbende videreudvikles. De første sundhedsaftaler blev indgået i december 2006 og er siden blev revide- 14

16 ret pr. 1. oktober Udviklingen af næste generation af sundhedsaftaler er påbegyndt. Disse skal træde i kraft 1. januar Sundhedsaftalens overordnede formål er, at sikre sammenhæng mellem hospital, kommune og almen praksis. Det vil sige, at der skal sikres koordination af overgangene mellem hospital, kommune og praksissektoren, således at den enkelte borger oplever et sammenhængende forløb med høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Der er fastlagt en politisk og administrativ samarbejdsstruktur mellem hospitaler, praksissektor og kommunerne, der skal understøtte at sundhedsaftalen bliver det ønskede dynamiske koordinations- og kvalitetsudviklingsværktøj. Denne samarbejdsstruktur er illustreret i nedenstående figur. Organisationsdiagram - sundhedsaftaler Sundhedskoordinationsudvalget Den administrative styregruppe Arbejdsgruppevedr. genoptræning Arbejdsgruppe vedr. hjælpemidler Udviklingsforum for patientrettetforebyggelse Arbejdsgruppe vedr. hjerneskade Følgegruppe om generering afdata om økonomi og aktivitet Udviklingsguppe om it og informationsudveksling Samordningsudvalg Somatiske Samordningsudvalg: Amager Hospital Bispebjerg Hospital Bornholm Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Glostrup Hospital Herlev Hospital Nordsjællandske Hospitaler Københavns Kommune Psykiatriens samordningsudvalg Lokale samordningsudvalg mellem det enkelte psykiatriske center og kommuner-ne i centrenes optageområder Som det fremgår af figuren, er der i øjeblikket nedsat 6 arbejdsgrupper. Udmøntningen af de konkrete produkter, som arbejdsgrupperne udarbejder, sker i de lokale samordningsudvalg, hvor både hospital, kommune og almen praksis er repræsenteret. Parterne i samordningsudvalget har et åbent og tæt samarbejde, hvor koordinering, implementering af sundhedsaftalernes anbefalinger, opfølgning på iværksatte initiativer og informationsudveksling er i fokus. Principper og indhold Sundhedsaftalen har som forudsætning, at kommunerne og praksissektoren skal kunne løse alle de opgaver, der ikke kræver hospitalets specialiserede behandling og pleje, døgnovervågning med henblik på varetagelse af behandling eller brug af kompliceret apparatur. Kommunernes overtagelse af genoptræningsforløb efter hospitalsindlæggelse er eksempel på en opgave som er flyttet fra hospitalsregi til kommunerne i forbindelse med strukturreformen. Der er, i forbindelse med kommunernes 15

17 overtagelse af opgaven, blevet udarbejdet en række faglige kriterier, som er med til at præcisere arbejdsdelingen mellem region og kommune det såkaldte snitfladekatalog. Forebyggelse er et andet eksempel på et område, hvor fordelingen af ansvaret mellem region og kommunerne er ændret. I sundhedsaftalen aftales den overordnede sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Med kommunernes tættere involvering og medfinansiering af sundhedsydelser, er der i kommunerne behov for viden om aktivitet og økonomi. I sundhedsaftalen er der fastlagt monitorering af en række konkrete områder, der sikrer kommunerne mulighed for at følge aktivitetsudviklingen på sundhedsområdet. Der er mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger aftalt konkrete retningslinjer for udskrivnings- og indlæggelsesforløb. Parterne har blandt andet defineret ansvarsområder, samt aftalt hvilke oplysninger der skal deles, for at sikre en hurtig og effektiv overlevering mellem parterne. Korrekte overgange er en forudsætning for sammenhængende forløb for patienten. Hospitaler, kommuner og praksis skal kunne udveksle informationer nemt og hurtigt. Parterne er derfor enige om, at al kommunikation skal ske efter fælles elektroniske standarder samt organisatoriske aftalte retningslinjer. Arbejdet for en sammenhængende hjælpemiddelindsats har ført til udviklingen af et casekatalog, der angiver eksempler på ansvarsfordelingen mellem regionen og kommunerne i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler. På psykiatriområdet er den sammenhængende indsats udmøntet via samarbejdsaftaler. Disse skal sikre, at borgere med sindslidelser oplever sammenhæng, kontinuitet og medinddragelse i en helhedsorienteret indsats. Aftalerne er indgået mellem region, kommuner og almen praksis. Samarbejdsaftalerne er udarbejdet i overensstemmelse med Psykiatriplanen. Forebyggelse, kronisk sygdom og den ældre medicinske patient Der er gennemført flere planlægningsindsatser i Region Hovedstaden, med det formål at sikre forebyggelse og sammenhæng i patientforløbende for specielt kronisk syge og svage patienter. Dette fokus er særligt tydeligt i regionens forebyggelsespolitik, i Strategi for kronisk sygdom og Plan for den ældre medicinske patient. Der er desuden vedtaget en bruger-, patient- og pårørende politik, der har til formål at højne kvaliteten af regionens ydelser ved at sætte ekstra fokus og fælles retning på samarbejdet med brugere, patienter og pårørende. 16

18 Forebyggelsespolitik Det fremgår af Region Hovedstadens forebyggelsespolitik, at forebyggelse skal indtænkes i den samlede daglige indsats i regionens sundhedsvæsen inden for somatikken, i psykiatrien, i praksissektoren og på handicapområdet. Forebyggelse skal altid ses som en del af det samlede gode forløb. I Sundhedsloven skelnes mellem patientrettet og borgerrettet forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse er rettet mod den raske del af befolkningen med det formål at mindske risikoen for, at sygdom opstår, mens patientrettet forebyggelse skal forebygge, at sygdom udvikler sig yderligere og søge at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Sundhedsloven fastslår, at kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, mens ansvaret for den patientrettede forebyggelse deles mellem regioner og kommuner. Dette delte ansvar understreger nødvendigheden af et velfungerende samarbejde mellem de involverede parter, både for at sikre ensartethed i forebyggelsestilbuddene samt sammenhæng og kvalitet i den samlede vifte af forebyggelsestilbud til regionens borgere. Opgavefordeling på forebyggelsesområdet Borgerrettet Patientrettet Kommunalt ansvar Regionalt ansvar Sundhedsaftalerne indeholder aftaler vedrørende forebyggelse. I Region Hovedstaden fokuserer aftalerne om forebyggelse først og fremmest på fælles udvikling af forløbsprogrammer for kronisk sygdom med særligt fokus på integrationen af den patientrettede forebyggelse i velstrukturerede patientforløb. Dernæst fokuserer Sundhedsaftalerne på at udvikle modeller for arbejdsdelingen mellem kommuner og region i forhold til kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-risikofaktorerne). Sundhedsprofilen skal hjælpe med at sætte fokus på, hvor der er behov for en styrket forebyggelsesindsats. Med baggrund i sundhedsprofilen skal der tilrettelægges en koordineret indsats mellem hospitalerne, psykiatrien, kommunerne og praktiserende læger. Der skal arbejdes på at opnå yderligere evidens i arbejdet med forebyggelse. I forebyggelsesarbejdet skal den enkeltes mulighed for at leve med og håndtere sin sygdom understøttes af sundhedsvæsenet gennem systematiske patientuddannelses- og rehabiliteringstilbud. Organiseringen af disse tilbud skal bl.a. sikres gennem forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet forløbsprogrammer inden for sygdomsområderne diabetes 2, KOL, hjerte-kar-sygdom og demens. 17

19 Plan for kronisk sygdom I Region Hovedstaden skal tilrettelæggelsen af indsatsen til mennesker med en kronisk sygdom, som anbefalet i Sundhedsstyrelsens rapport om kronisk sygdom fra 2005, ske på baggrund af principperne i Model for kronisk sygdom. Model for kronisk sygdom tilsiger, at organiseringen af indsatsen over for kronisk sygdom tager udgangspunkt i tværsektorielle og tværfaglige forløbsprogrammer. Omdrejningspunktet i Model for kronisk sygdom er forløbstankegangen. Mennesker med en kronisk sygdom er kendetegnet ved at have en kontinuerlig kontakt til mange dele af sundhedsvæsenet. Kontakten til sundhedsvæsenet vil løbe over mange år og ofte hele livet. Den fælles udvikling af forløbsprogrammer skal medvirke til at sikre et frugtbart samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger til gavn for patienterne. Samarbejdet skal tage afsæt i klare aftaler om arbejdsdeling. Formålet med forløbsprogrammer for kronisk sygdom er at sikre en høj kvalitet af indsatsen i hele forløbet på en sådan måde, at ressourcerne i sundhedsvæsenet anvendes mest hensigtsmæssigt. Fokus i forløbsprogrammerne er på en systematisk og proaktiv indsats, der forebygger progression af sygdom, akutte episoder og komplikationer, og som har indbygget en løbende monitorering af kvaliteten af forløbet. De sygdomsspecifikke forløbsprogrammer skal primært fokusere på de faglige indsatser og organisatoriske forudsætninger, der har relevans for samordningen og arbejdsdeling på tværs af sektorgrænser. Samtidig er det af central betydning, at alle involverede aktører kan se, hvorledes egne funktioner er indplaceret i forløb. Den ældre medicinske patient Planen for den ældre medicinske patient beskæftiger sig overordnet med at forbedre kvaliteten i den samlede indsats over for den ældre borger i hele behandlingsforløbet. Planen retter sig især mod den mindre gruppe af ældre patienter, som har flere samtidige sygdomme, nedsat funktionsevne og behov for hjælp i hjemmet. Denne gruppe af patienter har over et længere behandlingsforløb brug for kontakter til flere dele af sundhedsvæsenet, og det er derfor afgørende, at de forskellige dele af sundhedsvæsenet fungerer gnidningsfrit og koordineret. Der skal skabes sammenhæng og kontinuitet i hele forløbet gennem tidlig opsporing, tidlig indsats i hjemmet gennem udgående hospitalsfunktioner, koordineret indlæggelsesforløb, forberedelse af udskrivningen under indlæggelsen, koordineret indsats og støtte til borgeren i forbindelse med udskrivningen og umiddelbart i tiden derefter. Indsatsen før en indlæggelse omfatter, at hospitalerne skal stille sin ekspertise til rådighed i samarbejde med kommunerne, således at flest mulige situationer kan klares uden indlæggelse, Hospitalerne skal således opruste opgaver 18

20 som udgående akutfunktion, udgående geriatriske teams og udgående sygdomsspecifikke funktioner. Under indlæggelsen vil der blive lagt øget vægt på, at den ældre forberedes til udskrivelsen i strukturerede samtaler, således at den ældre kan føle sig tryg i udskrivningssituationen. Samarbejdet mellem hospital, kommune og praktiserende læge efter udskrivelsen er afgørende for et vellykket efterforløb og for at undgå genindlæggelser. De ældre medicinske patienter har meget forskellige behov i forbindelse med selve udskrivelsen og tiden herefter. Det er vigtigt, at opfølgningen tilpasses disse forskellige behov. Mange patienter klarer sig selv uden yderligere opfølgning fra sundhedsvæsenets side ud over den, som borgeren selv efterspørger. Som en tryghedsskabende indsats vil der blive iværksat pilotafprøvning af en ordning, hvor der følges op på indlæggelsen ved at ringe hjem til alle udskrevne patienter. En mindre gruppe patienter har behov for, at der hurtigt sikres en tryg forbindelse til praktiserende læge og hjemmepleje for at sikre den optimale opfølgning i efterforløbet. Over for denne gruppe af patienter, vil der blive iværksat opfølgende hjemmebesøg af hjemmesygeplejen og patientens praktiserende læge i fællesskab. Endelig har en lille gruppe meget svage patienter brug for en betydelig støtte for at sikre en tryg og sikker overgang fra hospitalet til hjemmet. Til denne gruppe patienter vil der blive iværksat ordninger, hvor personale fra hospitalet følger patienten hjem til eget hjem. Bruger-, patient- og pårørendepolitik Regionens bruger-, patient- og pårørendepolitik har som mål at være med til at højne kvaliteten af regionens ydelser ved at sætte ekstra fokus og fælles retning på samarbejdet med brugere, patienter og pårørende. Samarbejdet har stor betydning for den enkeltes forløb og for udvikling i regionens sundhedsvæsen Politikken sætter fokus på fire bærende værdier i relationen mellem regionen og brugere, patienter og pårørende: Vi tager hensyn til, hvem du er Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb Det beskrives i politikken, hvad der forstås ved disse værdier og hvad regionen og regionens ansatte vil gøre for at omsætte værdierne i det daglige arbejde. 19

21 Politikken dækker sundheds-, psykiatri- og socialområdet. Centralt i regionen nedsættes dialogfora på disse tre områder. Målet er struktureret dialog mellem bruger, patienter og pårørendes foreninger og regionens politiske og administrative ledelse. Kvalitetsudvikling Det er målet, at Regionens virksomheder er blandt de bedste og kan måle sig internationalt. Kvalitetsarbejdet skal understøtte dette ud fra fælles kvalitetsmål, som går på tværs af det somatiske og psykiatriske område. Kvalitetsarbejdet skal understøtte, at patient- og brugerforløbet bliver sammenhængende og af høj faglig kvalitet. Brugerne skal opleve en professionel indsats, og borgerne skal have tillid til sundhedsvæsenet. Kvalitetsarbejdet tager udgangspunkt i at sikre en ensartet høj kvalitet i sundhedstilbuddene til regionens borgere, på tværs af sektorer og virksomheder. Region Hovedstadens kvalitetsstrategi for indeholder på sundhedsområdet følgende overordnede indsatsområder: Forløbsstyring og tværsektoriel udvikling Forberedelse til akkreditering og opnåelse af akkrediteringsstatus Styrket patientsikkerhed Styrket dokumentation og udvikling af den sygdomsspecifikke kvalitet Øget fokus på den patient- og brugeroplevede kvalitet Der er etableret en kvalitetsorganisation i regionen med henblik på at skabe maksimal sammenhæng i kvalitetsudviklingsaktiviteterne i regionen. Centralt i kvalitetsorganisationen er det regionale kvalitetsråd, der fastlægger indsatsområder, koordinerer tværgående aktiviteter og overvåger kvaliteten af regionens sundhedsydelser. Der er under kvalitetsrådet etableret en række rådgivende organer i form af tværgående komiteer og sundhedsfaglige råd. Kvalitetsorganisationen afspejles i virksomhederne, som alle har et lokalt kvalitetsråd og lokale komiteer for lægemidler, hygiejne mm. På praksisområdet er der i henhold til landsoverenskomskten nedsat et kvalitets og efteruddannelsesudvalg for almen praksis. Udvalget fordeler de midler, der efter overenskomsten afsættes til kvalitetsudvikling og efteruddannelse. Under udvalget er etableret et Center for Kvalitetsudvikling og Efteruddannelse i Almen Praksis. Her koordineres arbejdet med kvalitetsudvikling og efteruddannelse på tværs i regionen. Centeret yder blandt andet rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af projekter og ansøgninger til udvalget gennemgår en faglig vurdering. Forberedelse til akkreditering og opnåelse af akkrediteringsstatus. Akkreditering er en proces, hvor et akkrediteringsorgan vurderer om en sundhedsorganisation opfylder et sæt af standarder udviklet til at forbedre kvaliteten. Opnåelse af akkreditering er ikke i sig selv et mål, men et middel til at 20

22 opnå målsætninger om hensigtsmæssige patientforløb, øget kvalitet og relevant ensartet opgaveudførelse. Alle regionens hospitaler og psykiatrien skal gennemgå akkreditering ved såvel Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) som Joint Commission International (JCI). 6 af regionens hospitaler er i 2008 akkrediteret ved JCI, og de øvrige hospitaler har gennemgået en forberedende prøveakkreditering. Samtidig har Region Hovedstaden bidraget til udformningen af Den Danske Kvalitetsmodel. Gennem fælles vejledninger og instrukser tilvejebringes et ensartet niveau for kvaliteten af sundhedsydelserne på en lang række områder på alle regionens hospitaler, hvilket er med til at sikre akkreditering efter begge koncepter. Styrket patientsikkerhed. Arbejdet med patientsikkerhed er forankret i Handlingsplan for Patientsikkerhed Patientsikkerhedsorganisationen har tre niveauer - en regional Enhed for Patientsikkerhed, et korps af risikomanagere på virksomhedsniveau samt patientsikkerhedskoordinatorer på afdelingsniveau. Det tværgående risikomanagernetværk sikrer faglig sparring og videndeling mellem virksomhederne. Handlingsplanen har særlig fokus på inddragelse af patienter og pårørende i analyser af utilsigtede hændelser, udbredelse af patientsikkerhedsrunder i hele regionen og øget brug af forebyggende analyser som for eksempel fejlkildeanalyser, der beskriver risikoområder i organisationen. En ændring af Sundhedsloven vil i 2010 udvide rapporteringen af utilsigtede hændelser til praksissektoren og kommunerne. Integration og koordination af arbejdet med patientsikkerhed på tværs af sektorerne vil derfor være en væsentlig opgave i fremtiden. Styrket dokumentation og udvikling af den sygdomsspecifikke kvalitet. Den kliniske kvalitet overvåges og udvikles gennem deltagelse i regionale og nationale kliniske kvalitetsdatabaser. Her sikres en kontinuerlig monitorering og feed-back på en række sygdomsområder, og der tilvejebringes et datagrundlag for de enkelte virksomheder til analyse og planlægning af indsatsområder. Netværk for klinisk kvalitet sikrer videndeling og forum for drøftelse af tværgående temaer mellem hospitalerne. Øget fokus på den patient- og brugeroplevede kvalitet. Region Hovedstaden får belyst den patientoplevede kvalitet gennem forskellige landsdækkende og regionale undersøgelser. De enkelte hospitaler og afdelinger bruger resultaterne af undersøgelserne til at udvælge indsatsområder, hvor der er mulighed for forbedring af kvaliteten. Forskning Sundhedsforskning på et højt, internationalt niveau prioriteres højt på den politiske dagsorden i Region Hovedstaden. Regionen vil gennem en stærk forskningskultur understøtte udviklingen af sundhedsvæsenet, og dermed skabe fundamentet for udvikling, innovation og opfindelser i regionens virksomheder, praksissektoren, uddannelses-institutioner, vidensmiljøer, kom- 21

23 muner og erhvervsliv. Med de høje ambitioner vil Region Hovedstaden således også sikre et udviklende og motiverende arbejdsmiljø for forskere og andet sundhedspersonale i sundhedsvæsenet. I regionens politik for sundhedsforskning påvises det, at Region Hovedstadens sundhedsvæsen har et godt forskningsmæssigt fundament, især i en sammenligning med resten af Danmark. Hovedstadsregionen er landets førende region inden for sundhedsområdet med hensyn til omfang af forskning, forskerstillinger og publikationer. Regionen har særlige vidensmiljøer og kompetencecentre bl.a. på Rigshospitalet. Hertil kommer en række universiteter og forskningsenheder på sundhedsområdet, samt en stribe forskerparker, innovationsmiljøer og teknologioverførselsenheder. Regionen står således for over halvdelen af landets indberettede opfindelser og patenter. Øresundsregionen er placeret som den 3. bedste region i Europa inden for biomedicinsk forskning, har 32 hospitaler, hvoraf 11 er universitetshospitaler, og har en stærk infrastruktur inden for sundhedsvæsenet. Der er dog også en del udfordringer, inden visionen om forskning i verdensklasse kan opfyldes. Det fremgår således af forskningspolitikken at: Forskningsmidler skal synliggøres, og der skal indhentes flere eksterne midler. Der arbejdes målrettet med ansøgning om forskningsmidler, blandt andet i EU. Der skal sikres en proces, hvor den kliniske forskning får højeste prioritet, og hvor elite, kvalitet og relevans er i højsædet. Det skal gøres mere attraktivt for alle professioner at få en forskerkarriere ved at oprette flere forskerstillinger, mere fleksible kliniske uddannelsesforløb og optimale rammer for tværfaglige og tværsektorielle karrieremuligheder. Der skal skabes bedre forskningsmiljøer ved at sikre opbakning fra ledelsen, gode forskningsfaciliteter samt forskningsledelse på de enkelte afdelinger/enheder. Der skal sikres større synergi mellem forskningsområder og primært patientbehandlingen, men også erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og resten af samfundet. Indsatsen skal ses i sammenhæng med den øvrige planlægning på sundhedsområdet samt den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden, hvor visionen er at skabe en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst, også på sundhedsområdet. Den fremtidige planlægning på sundhedsområdet Denne første sundhedsplan for Region Hovedstaden er udarbejdet i slutningen af regionens første valgperiode. Region Hovedstaden har med sundhedsplanen gjort status for de planer, strategier og politikker der er udarbejdet på sundhedsområdet i regionen fra

24 To andre planer på sundhedsområdet står foran udarbejdelse i Region Hovedstaden. Der er tale om henholdsvis en kræftplan og en fødeplan. Kræftbehandlingen er et centralt fokusområde i regionens hospitalsplanlægning. Udviklingen siden regionsdannelsen har været fokuseret på forbedring af kræftbehandlingen gennem sikring af udvidet kapacitet i det samlede kræftforløb (udredning, medicinsk og kirurgisk behandling, stråleterapi og palliation), på implementering af pakkeforløb og på samling af funktioner inden for især kræftkirurgien. Med hospitalsplanen blev der i maj 2007 givet en plan for fordelingen af en række opgaver på kræftområdet om følge af hospitalsplanen. Heri indgik bl.a. en samling af den kræftkirurgiske behandling på færre afdelinger, hvilket skal sikre den faglige kvalitet og efterlevelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I oktober 2007 indgik regeringen og Danske Regioner aftale om Akut handling og klar besked til kræftpatienter. I forlængelse heraf er der i 2008 udarbejdet nationale forløbsbeskrivelser for alle kræftformer. Region Hovedstaden har siden 1. januar 2008 arbejdet målrettet med at implementere alle forløbsbeskrivelserne for kræft i regionen. Idet implementeringen af pakkeforløb for kræft ville berøre en lang række af de elementer, som skulle indgå i en regional kræftplan, og idet det vurderes at der var behov for at klart ledelsesmæssigt fokus på implementeringen heraf, har det været vurderingen at udarbejdelse af en samlet kræftplan for regionen skulle afvente, at regionen var relativt langt i dette implementeringsarbejde. Arbejdet med en regional kræftplan forventes på den baggrund påbegyndt i løbet af 2009 med henblik på forelæggelse i løbet af Der skal desuden udarbejdes en regional fødeplan der skal afløse de eksisterende fødeplaner for de gamle enheder i regionen. De gamle enheders fødeplaner fungerer fortsat, indtil en ny fælles plan for regionen er udarbejdet og politisk vedtaget. Formålet med fødeplanen er, at den skal beskrive tilbud til de gravide, fødende og barslende kvinder og samarbejdet mellem de forskellige fagpersoner og den enkelte kvinde/familie samt koordinering af tilbuddene. En revideret udgave af Sundhedsstyrelsens retningslinier og redegørelse for sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselperiode (Anbefalinger for svangreomsorgen, 1998) blev i juni 2007 sendt i høring. Den reviderede udgave er (pr. december 2008) endnu ikke offentliggjort, men træder i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen. Når de reviderede anbefalinger for svangreomsorg offentliggøres vil Region Hovedstaden iværksætte arbejdet med at udarbejde en fødeplan. Disse planer vil blive tænkt i tæt sammenhæng med den øvrige planlægning for at understøtte at patienterne får sammenhængende forløb af høj kvalitet. 23

25 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 10. marts 2009 Sag nr. 2 Emne: Plan for den ældre medicinske patient 4 bilag

26 Den ældre medicinske patient Region Hovedstaden Plan for Den ældre medicinske patient 26. februar 2009 Slettet: HØRINGSUDKAST Slettet: 9 Slettet: oktober Slettet: 8 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

27 Den ældre medicinske patient Slettet: [Overskrift]... [1] 2

28 [Overskrift] Side 2: [1] Slettet :12:00 [Tekst] anrada [Mellemrubrik]

29 INDHOLD Indledning 3 1. Visioner 4 2. Patienten i fokus 6 3. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen 4. Et sundhedsvæsen på forkant og som følger op En effektiv hospitalsindsats Demens Medicin Fysiske rammer Psykiatri Elektronisk kommunikation Udmøntning af tværsektorielt samarbejde organisering og metoder 39 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 De politiske hensigtserklæringer Forbedring af forholdene i de medicinske afdelinger Styregruppen vedr. Den ældre medicinske patient

30 Indledning I forlængelse af udarbejdelsen af hospitals- og psykiatriplanerne har Regionsrådet ønsket at sætte særligt fokus på det medicinske område ved at få udarbejdet en Plan for den ældre medicinske patient, der sætter særligt fokus på denne særligt sårbare gruppe af borgere i deres møde med sundhedsvæsenet. Det er ønsket, at behandlingskvaliteten skal være i top og, specielt for denne gruppe af borgere, varetages så tæt på borgerne som muligt. Det er af særlig betydning, at antallet af ældre over 65 år er støt stigende fra ca i 2000 til forventeligt ca i Morgendagens ældre vil formentlig være mindre nedslidte og mere selvhjulpne end tidligere. Selv om langt de fleste ældre således klarer sig selv uden væsentligt behov for sundhedsydelser langt op i årene, vil de fleste få brug for hjælp i de sidste leveår. Et stigende antal af patienterne lider også af kroniske sygdomme. Disse patienter har særlige behov og har brug for, at både den praktiserende læge, kommunen og hospitalet/psykiatrien indgår i et tæt samarbejde for at skabe sammenhængende patientforløb. Planens fokus, de ældre medicinske patienter, er som regel kendetegnet ved følgende karakteristika: Ældre > 65 år Flere samtidige sygdomme Nedsat funktionsevne Behov for hjælp i hjemmet Svage sociale netværk Planen for Den ældre medicinske patient har især fokus på forholdene for denne mindre, men behandlingskrævende gruppe ældre mindre sat i forhold til hele gruppen af ældre over +65 år. Dog vil de forbedringer, som er sigtet med denne plan, komme alle andre patientgrupper til gavn. I perioden oktober 2007 til april 2008 har der været gennemført en række borgermøder i hele regionen under temaet Ældre og Sundhed. På møderne har der været en bred repræsentation af ældreråd og ældre i regionen, og der har været mulighed for at bidrage med synspunkter og ønsker til planen for den ældre medicinske patient ud fra et brugersynspunkt. Parallelt med borgermøderne har tre politiske underudvalg under Regionsrådet drøftet forskellige problemstillinger vedrørende behandlingsforløbet for ældre, og en arbejdsgruppe i regi af RegionH MED-udvalget har, på baggrund af input fra de medicinske afdelinger, udarbejdet forslag til forbedringer på de medicinske afdelinger. Forslagene fra borgermøderne, de politiske underudvalg og arbejdsgruppen vedr. forbedringer på de medicinske afdelinger er indgået i arbejdet med udarbejdelsen af Plan for Den ældre medicinske patient. Slettet: løbet af det vinteren 2007/08 På det administrative plan har en styregruppe bistået regionen med udarbejdelsen af planen. Styregruppen har bestået af repræsentanter for kom-

31 munerne, de alment praktiserende læger, de relevante sundhedsfaglige specialer og hospitalerne. Som grundlag for arbejdet med planen har der været gennemført en kortlægning af de aktiviteter, som allerede er gennemført, og som foregår på regionens hospitaler. Kortlægningen viste, at der er overordentlig mange aktiviteter i gang. En række af planens anbefalinger baserer sig på erfaringerne fra disse projekter, og en vigtig del af arbejdet med at implementere planens anbefalinger vil bestå i at understøtte, at de gode erfaringer kan udbredes og anvendes i hele regionen. Udmøntningen af Planen for den ældre medicinske patient har en tæt sammenhæng med regionens arbejde med kronisk syge. Behandlingen af kronisk syge patienter er kendetegnet ved en løbende og tæt kontakt til sundhedsvæsnet på tværs af sektorerne. Fordelingen af opgaverne i patientforløbet mellem de forskellige behandlingsinstanser baseres på en opdeling af patienterne i 3 grupper efter behandlingsbehov. Formålet med denne opdeling er at indgå klare aftaler mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger om, hvem der har ansvaret for hvilke patienter, og hvad indholdet i den sundhedsfaglige indsats er for hver af de 3 patientgrupper. (stratificeringsmodellen). Planen for den ældre medicinske patient indeholder dels anbefalinger, som umiddelbart kan gennemføres primært på regionens hospitaler og i psykiatrien, og dels forslag som kræver yderligere konkretisering, før de kan gennemføres. Desuden vil der være behov for at gennemregne de økonomiske konsekvenser af en række af forslagene, samt tage stilling til finansiering før forslagene kan gennemføres. Endelig vil gennemførelsen af en række forslag bero på, at der indgås konkrete aftaler med henholdsvis kommuner og praktiserende læger om rammer og vilkår for at gennemføre forslagene. Slettet: forslag Slettet: detaljering, Nogle forslag vil således kunne iværksættes allerede på kort sigt, mens det for andres vedkommende vil være hensigtsmæssigt at indarbejde dem i den næste generation af sundhedsaftaler. Region Hovedstaden anerkender, at gennemførelsen af planen og opnåelsen af resultater og forbedringer på området kun kan foregå i et samarbejde mellem kommunerne, de praktiserende læger, hospitalerne og Regionen. Region Hovedstaden ønsker med denne plan at beskrive en række forudsætninger for Regionens deltagelse i dette samarbejde.

32 1. Visioner Region Hovedstaden trivsel og sundhed for alle Vi udvikler et førende sundhedsvæsen med høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling. Et sammenhængende sundhedsvæsen, der motiverer borgere og medarbejdere til at sikre den bedst opnåelige livskvalitet gennem hele livet. Vi skal være blandt de førende storbyregioner i Europa indenfor forskning og udvikling. Vi har fokus på lighed i sundhed tryghed og trivsel for alle. Region Hovedstadens sundhedsvision Visionerne for Region Hovedstadens indsats over for den ældre patient, i perioden , er: Den enkeltes situation og forudsætninger Borgeren skal opleve, at behandlingen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes situation og forudsætninger. Der kan være forskel på ældres behov og på deres oplevelse af, hvornår de har brug for hjælp og behandling. Derfor skal der altid tages udgangspunkt i den enkeltes situation og lyttes til den enkeltes behov. Tryghed Borgeren skal føle sig tryg i sin kontakt med sundhedsvæsenet. Sammenhæng og kontinuitet Borgeren skal opleve, at der er sammenhæng og kontinuitet i hele behandlingsforløbet. Borgeren skal derfor opleve, at viden om det konkrete behandlingsforløb er udvekslet på tværs af faggrupper og sektorgrænser, således at der handles på det samme oplyste grundlag. Slettet: n Slettet: ge Slettet: deres Forebyggelse og tidlig indsats Forebyggelse og tidlig indsats skal være en naturlig del af det gode behandlingsforløb. Indsatsen over for de ældre skal være kendetegnet ved, at den relevante hjælp tilbydes borgeren, så snart der kan konstateres et behov/en funktionsændring. Den forebyggende indsats skal ses som en del af det samlede gode forløb omfattende tidlig opsporing, undersøgelse, behandling, pleje, genoptræning, rehabilitering og palliation. Fælles forståelse af vilkår og opgaver Region Hovedstaden vil arbejde for, at samarbejdet i sundhedsvæsenet skal baseres på en fælles forståelse af vilkår og opgaver i alle sundhedsvæsenets dele og på alle medarbejderniveauer.

33 Anvendelse af nyeste viden Regionens sundhedsvæsen skal levere den nyeste og mest effektive behandling til sine borgere. Ny viden og erfaringer skal formidles og anvendes systematisk i alle dele af sundhedsvæsenet. Både den viden som produceres i regionen men også andre steder, herunder internationalt. Effektiv kommunikation Kommunikationen mellem parterne skal fungere smidigt og effektivt, således at den enkelte behandler kan være fuldt oplyst om patientens forløb og situation.

34 2. Patienten i fokus Der er meget stor forskel på ældres behov og også på deres oplevelse af, hvornår de har brug for hjælp og behandling. Alle har krav på at blive mødt med respekt og værdighed. De allerfleste ønsker at klare sig selv, så længe de overhovedet kan. Det kræver imidlertid udvikling af en lang række funktioner som understøtter overgangene mellem hospital og hjem. Således er information, kommunikation og videndeling på tværs af sektorer helt afgørende for et optimalt samlet forløb. Ældre er hyppigere brugere af hospitalernes mange behandlingstilbud end andre. Ældreplanen skal derfor beskrive medinddragelse af både patienter, pårørende og ældreråd. Mange patienter, ikke mindst patienterne med kronisk sygdom, kan have glæde af patientuddannelsestilbud, så evner til egenomsorg og egen kontrol udvikles. Fra De politiske hensigtserklæringer om ældreplan for Region Hovedstaden. Fakta om patienter over 65 år indlagt på en medicinsk eller geriatrisk afdeling i Region Hovedstaden 85 % af de ældre medicinske patienter oplevede i høj grad eller i nogen grad, at både lægerne og plejepersonalet lyttede til deres beskrivelse af egen sygdom 89 % oplevede, at hospitalsafdelingen var godt eller virkeligt godt informeret om deres situation ved indlæggelsen 83 % var trygge eller meget trygge ved at skulle hjem fra hospitalet 74 % følte sig passende inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om deres behandling og pleje 77 % havde en afsluttende samtale med en læge eller en fra plejepersonalet, inden udskrivelse fra hospitalet Fra den Tværregionale Undersøgelse af Patientoplevelser 2007 Region Hovedstaden lægger stor vægt på at sikre en god kommunikation og information. Som regionen har formuleret det i Hospitalsplanen, er information og kommunikation en væsentlig og integreret del af sundhedsvæsenets opgaver. Velfungerende information og kommunikation er en forudsætning for, at hospitalerne i Region Hovedstaden kan løse deres opgaver på kvalificeret og effektiv vis. En god kommunikation bliver endnu vigtigere, når flere sektorer indgår i samarbejdet. Slettet: de andre

35 Regionens dialog med borgerne viser, at det især er to faktorer, der betyder noget for deres oplevelse af tryghed: 1) at personalet lytter og forstår deres situation, og 2) at andre end patienten selv sørger for at relevante informationer om borgeren følger med borgeren til og fra hospitalet i forbindelse med en indlæggelse - især betyder det noget, at egen praktiserende læge inddrages. Det er Region Hovedstadens mål med ældreplanen, at regionens borgere oplever kontakten med regionens hospitaler og sundhedsvæsenet generelt som både trygt og sammenhængende. Ikke mindst betyder det noget for regionen, at borgeren i mødet med sundhedsvæsenet får motivation og hjælp til selv at arbejde for at bevare eller få en høj livskvalitet efter udskrivningen fra hospitalet. Det er således af afgørende betydning, at den ældre mobiliseres under indlæggelsen. Det er et formål at sætte yderligere fokus på de initiativer, der skaber tryghed og oplevelsen af sammenhæng i patientforløbet for især ældre patienter og brugere i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden er allerede godt i gang. I juni 2008 vedtog regionens politikere en Bruger-, patient- og pårørendepolitik, der netop sætter fokus på at skabe trivsel og tryghed hos borgeren via samarbejde mellem sundhedsvæsenet og regionens borgere ved en række fokusområder, hvoraf de 3 ud af 4 fokusområder direkte sætter patienten i fokus: Patienter skal holdes informeret om og inddrages i eget sygdomsforløb (Ældre) patienter er forskellige og har forskellige behov, hvorfor det er hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i den enkeltes situation og forudsætninger Patienterne (og pårørende) har indsigt i/viden om eget patientforløb, og denne indsigt skal inddrages i hospitalernes løbende udvikling og forbedring

36 Mål Borgeren skal opleve kontakten med sundhedsvæsenet som trygt og sammenhængende ved at Borgeren bliver aktivt inddraget og orienteret om sit eget indlæggelsesforløb Sundhedsvæsenet skal inddrage borgerens (og de pårørendes) ressourcer i patientforløbet. Inddragelsen skal altid tage udgangspunkt i den ældres ressourcer, ønsker og situation Anvendelsen af borgernes erfaringer med sundhedsvæsenet skal struktureres Indsatser Kommunikation mellem patienten og sundhedsvæsenet God kommunikation og information er afgørende for et godt patientforløb. At patient, sundhedspersonale og eventuelle pårørende har en god kommunikation og forstår hinanden har stor indflydelse på patientens oplevelse, forberedelse, behandling, pleje, genoptræning og efterforløb. Det er dog samlet set af størst betydning, at patienten oplever sig forstået, for at kommunikationen er vellykket. Det er vigtigt, at information, såvel som kommunikation tager udgangspunkt i den enkeltes situation og forudsætninger. Den skriftlige information skal være klar og entydig set fra et patient-/brugerperspektiv. Det er det sundhedsfaglige personales ansvar, at såvel den skriftlige information som den mundtlige kommunikation ikke kun er givet, men også er forstået efter hensigten. Svækkede ældre og borgere med anden etnisk baggrund end dansk vil have et særligt kommunikations- og informationsbehov. Under borgermøderne i foråret 2008 fremsatte borgerne ønske om, at egen læge er mere synlig som koordinator af videndeling under og efter udskrivning både vedrørende modtagelse af information fra hospitalet og som koordinator af opfølgningen med kommunen. Anbefalinger: Inden ambulant behandling eller planlagt indlæggelse: Hospitalet fremsender skriftlig information om, hvad der skal ske. Der skal være mulighed for at ringe til en navngiven person på den afdeling, patienten skal indlægges på. Under indlæggelsen på hospitalet: Patienten skal medinddrages, og det sundhedsfaglige personale skal sætte tid af til systematisk tilrettelagte samtaler i form af henholdsvis en behandlingsplanlægningssamtale og en opfølgende udskrivelsessamtale. Formålet er at give den information Slettet: evt. pårørende og Slettet: B

37 og de råd, der er nødvendige for, at patienten aktivt kan tage beslutninger og tage medansvar for aktuel og fremtidig sundhedsfaglig indsats. Den praktiserende læge er patientens naturlige kontaktperson vedrørende information om det samlede behandlingsforløb. Der skal skabes forudsætninger for, at den praktiserende læge kan fungere som tovholder for derigennem at sikre, at patientens helbred løbende vurderes, og at behandlingen justeres i forhold til sygdommens udvikling, samt at behandlingen er koordineret på tværs af sektorerne. Generelt skal samtaler med patienten ske i gensidig respekt og fokusere på patientens ressourcer og dennes situation med et særligt fokus på, om samtalen har givet patienten tilstrækkelig information og det nødvendige grundlag for at træffe beslutninger om egen behandling og fremadrettede sundhedsrelaterede forhold. Indholdet (resumé/ overskrifter/ konklusioner) af samtaler med patienten skal fremgå af epikrisen. Region Hovedstaden ønsker at inddrage patienternes ressourcer, viden og erfaringer i såvel den daglige behandling, som i det fremadrettede kvalitetsudviklingsarbejde: o På hospitalerne skal der etableres brugerråd, som drøfter opfølgning på forslag fra patienter og pårørende. o Et redskab til at afdække relevante indsatsområder er den årlige Lands- og regionale undersøgelse af patienters oplevelser (LUP). Undersøgelsen skal hver gang følges op af handlingsplaner på både regionalt og hospitalsniveau. Slettet: tilbagevendende Udskrivelsessamtalen skal inkludere patientens udskrivelsesparathed samtale om tryghed ved udskrivelse til eget hjem Alle patienter skal i forbindelse med udskrivelsen fra hospitalet have en samtale med en sundhedsfaglig person (sygeplejerske og/eller læge), hvor patienten orienteres om status og det videre forløb. Udskrivelsessamtalen skal ligeledes fokusere på, om patienten føler sig tryg ved udskrivelse til eget hjem. Samtalen skal fokusere på afdækning af forhold, der kan bidrage til, at patientens oplevelse af utryghed mindskes. Regionen vil arbejde målrettet for, at Tryghed efter udskrivelse til eget hjem også bliver en fast del af Følge hjem-samtalen, der sker i samarbejde mellem hospital og kommune læs om Følge hjem-samtalen i kapitel 4, Et sundhedsvæsen på forkant. Anbefalinger: I udskrivelsessamtalen på hospitalet skal temaet tryghed i forbindelse med udskrivelse til eget hjem tages op, og der skal tages initiativ til at modvirke utryghed. Udskrivelsessamtalens konklusioner skal indeholdes i epikrisen.

38 Patientuddannelser Den ældre medicinske patient skal styrkes i evnen til at leve med en langvarig sygdom. Derfor skal principperne om egenomsorg i strategien for kronisk sygdom udbredes til også at omfatte den ældre medicinske patient. Det betyder, at den enkeltes mulighed for at leve med og håndtere sin sygdom skal understøttes af sundhedsvæsenet gennem systematiske patientuddannelses- og rehabiliteringstilbud, samt telemedicinske ordninger. Det er ønskeligt, at patientuddannelser også tilbydes til pårørende, såfremt patienten finder det ønskværdigt eller ikke selv er i stand til at deltage aktivt. Der skelnes mellem generel og sygdomsspecifik patientuddannelse. Kommunerne har ansvaret for den generelle patientuddannelse. Udviklingen af tilbuddene i de sygdomsspecifikke patientuddannelser er beskrevet i Region Hovedstadens Strategi for kronisk sygdom. De sygdomsspecifikke uddannelser skal indgå i den stratificering af patienttilbuddene, som indgår i udviklingen af forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. Anbefalinger: Patientuddannelser skal tilbydes de pårørende, hvis patienten finder det ønskeligt og hensigtsmæssigt. Patientuddannelserne skal være et naturligt tilbud til at støtte patientens egenomsorg og skal tilbydes alle patienter, der har ressourcer til selv at deltage aktivt. Slettet: Sideskift Patienten i fokus - Oversigt over anbefalinger

39 3. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen I forhold til patienter, som over et længere behandlingsforløb har brug for kontakter til sundhedsvæsenet, er det afgørende, at de forskellige dele af sundhedsvæsenet fungerer gnidningsfrit og koordineret. Snitfladerne mellem sektorerne er imidlertid ikke konstante. Hospitalerne i dag er præget af den medicinske og teknologiske udvikling samt en høj grad af specialisering, hvilket blandt andet medfører en løbende omlægning fra stationær til ambulant behandling, sammedagskirurgi, kortere indlæggelser og accelererede patientforløb. Denne udvikling har meget store konsekvenser både for den kommunale sektor og for almen praksis, og dermed for den rolle kommunerne og den praktiserende læge spiller i det samlede sundhedsvæsen. Der er en risiko for, at der kan opstå gråzoner mellem sektorerne, hvis der ikke er en samstemmende opfattelse af hvilke opgaver, der løses af de forskellige parter i sundhedsvæsenet, og hvordan der skal samarbejdes herom. Det er derfor nødvendigt, at der findes rammer og strukturer, som løbende kan udvikle og effektivisere samarbejdsformerne i sundhedsvæsenet. Sundhedsaftalerne lægger en sådan ramme for samarbejdet, først og fremmest mellem regionen og kommunerne. Sundhedsaftalerne bygger på det grundlæggende princip, at arbejdsdeling, samarbejdsformer, fælles udviklingsarbejde, m.v. aftales mellem parterne. Inden for rammerne af de nuværende sundhedsaftaler er der allerede igangsat fælles udviklingsarbejder, som handler om udskrivningsforløb for svage, ældre patienter, om indlæggelsesforløb og for kommunikationen mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger. Der er gode erfaringer med kommunalt ansatte udskrivningskoordinatorer, som har vist sig at være en effektiv hjælp ved den ældre patients flytning over sektorgrænser. Det er vigtigt med et godt samarbejde region og kommuner imellem, således at færdigbehandlede patienter kan komme hurtigt og trygt hjem. Et væsentligt led i at omsætte indholdet i sundhedsaftalerne er de samordningsudvalg, som er nedsat i hvert hospitalsoptageområde. Samordningsudvalgene består af repræsentanter for hospitalet samt kommunerne og de praktiserende læger i optageområdet. Deres opgave er at forestå den lokale udmøntning af sundhedsaftalen, løbende følge op på aftalen, som beskrevet for de enkelte indsatsområder og løse eventuelle konflikter. Sundhedsaftalerne formaliserer en samarbejdsstruktur, som kommunerne og regionen er enig om er nødvendig for at sikre, at sundhedsaftalerne bliver et godt og dynamisk værktøj, der kan sikre klarhed over opgaver og ansvar, samarbejdsrelationer samt løbende monitorering som grundlag for koordinering af en sammenhængende indsats på tværs af sektorer. Aftalerne om indlæg-

40 gelser og udskrivelse følges således primært i samordningsudvalgene. Det er vigtigt, at de organisatoriske rammer for samarbejdet løbende revideres og tilpasses til de ændringer, der sker i de udførende led, bl.a. i takt med at hospitals- og psykiatriplanerne realiseres. Sammensætningen af samordningsudvalgene bør således løbende justeres, således at de afspejler hospitalsbetjeningen af kommunerne. Specielt i relation til almen praksis gælder, at den overvejende del af det almindelige samarbejde om patienter foregår inden for rammerne af den gældende overenskomst. I forbindelse med forsøgsordninger, eller iværksættelse af særlige målrettede indsatser, kan der være behov for, at der indgås særlige aftaler med de praktiserende læger herom. Region Hovedstaden anerkender, at gennemførelsen af ældreplanen og opnåelsen af resultater og forbedringer på området kun kan foregå i et samarbejde mellem kommunerne, de praktiserende læger, hospitalerne og Regionen. Region Hovedstaden vil med denne plan beskrive en række ønsker, som Regionen har til udviklingen på området samt forudsætningerne for Regionens deltagelse i dette samarbejde. Iværksættelse af en lang række af de forslag, der er indeholdt i planen, forudsætter således, at der indgås de nødvendige aftaler mellem Region Hovedstaden og henholdsvis kommunerne og de praktiserende læger. Nogle forslag vil kunne iværksættes allerede på kort sigt, mens det for andres vedkommende vil være hensigtsmæssigt at indarbejde dem i den næste generation af sundhedsaftaler.

41 4. Et sundhedsvæsen på forkant Erfaringerne viser at alt for mange ældre kommer i klemme i overgangene mellem sundhedssystemets opgavevaretagere. Som nævnt har den praktiserende læge en særlig rolle, men også andre sundhedsydere (f.eks. speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter) kommuner og hospitaler skal spille sammen. Hvis samspillet ikke fungerer, kan det betyde, at der forekommer indlæggelser og genindlæggelser, som kunne være undgået. Der er derfor behov for en særlig indsats for at imødegå dette. Udskrivning fra hospitalsophold kan blive en kompliceret sag, hvor et tæt samarbejde mellem fagpersoner i flere systemer med videnudveksling er væsentlige forudsætninger for et vellykket sammenhængende forløb. Der er gode erfaringer med udskrivningskoordinatorer, som er etableret mange steder. Fra De politiske hensigtserklæringer om ældreplan for Region Hovedstaden. Fakta om ældre på medicinske afdelinger Indlæggelser af 65+-årige udgør 53 % af afdelingernes indlæggelser 61 % af indlæggelserne vedrører patienter, der i løbet af et år har én indlæggelse, 21 % vedrører patienter med to indlæggelser, resten (18 %) vedrører patienter med tre eller flere indlæggelser 66 % af afdelingernes sengedage går til 65+-årige 18 % af alle akutte indlæggelser af 65+-årige er akutte genindlæggelser 1 Kilde: esundhed, Sundhedsstyrelsen 1 En genindlæggelse er defineret som en akut indlæggelse inden for 30 dage efter udskrivelse. Sammenhængende patientforløb skal skabes ved en udvidelse af aktørernes ansvarsfelt. Hvis kvaliteten af indsatsen til de ældre medicinske patienter skal højnes, må ansvaret ikke begynde og stoppe ved egen hoveddør eller hospitalsport. Region Hovedstadens mål er, at så mange indlæggelser som muligt forebygges, uden at der gås på kompromis med kvaliteten og omfanget af den nødvendige udredning og diagnosticering af de ældre medicinske patienter. Det betyder, at borgeren skal tilbydes den rette hjælp inden en indlæggelse finder sted, således at en eventuel indlæggelse udskydes, erstattes af ambulant behandling eller helt undgås.

42 Det samlede sundhedsvæsen har et ansvar for aktivt at handle og støtte borgeren før dennes tilstand udvikler sig, så der bliver behov for hospitalsindlæggelse. Det er på den anden side vigtigt, at den ældre patient, ved behov, kan indlægges hurtigt men gerne planlagt, således at de akutte indlæggelser begrænses mest muligt. Ligeledes er det et ansvar for det samlede sundhedsvæsen aktivt at sikre gode, sammenhængende udskrivningsforløb for de ældre patienter. Omfanget af akutte indlæggelser og genindlæggelser skal reduceres ved et øget samarbejde mellem sektorerne. Det betyder, at samarbejdet mellem sektorerne om en tidlig indsats skal intensiveres, således at behov, der ikke kræver indlæggelse, kan dækkes af primærsektor. Regionen skal medvirke til denne udvikling gennem iværksættelse af regionsdækkende samarbejdsordninger med kommunerne samt aftaler med de praktiserende læger. Mål Ældre patienter, der har behov for et intensivt eller tværfagligt behandlingsforløb skal indlægges og behandles på hospitalet. Ældre patienter uden behov for hospitalets specialiserede tilbud bør tilstræbes behandlet i primærsektoren. Forebyggelse og tidlig opsporing skal, når det er muligt, reducere antallet af indlæggelser. Indsatser Fælles kompetenceudvikling En vigtig forudsætning for, at de forskellige dele af sundhedsvæsenet kan fungere gnidningsfrit og koordineret, er, at der udvikles en bedre gensidig forståelse af hinandens opgaver og vilkår på tværs af fag- og sektorgrænser. Der er således behov for kompetenceudvikling, der kan tilføre medarbejderne i sektorerne ny viden og redskaber til at håndtere de forventninger og udfordringer, som samarbejdet fordrer, og som skal komme borgeren til gavn. En sådan fælles skolebænk vil også bidrage til videndeling mellem sektorerne. Anbefaling: Der udvikles differentierede tværfaglige og tværsektorielle kursustilbud målrettet specifikke temaer og bestemte målgrupper med henblik på helhedstænkning og -forståelse på tværs af faggrupper og sektorer.

43 Tidlig opsporing Forebyggelse af ikke planlagte (gen)indlæggelser forudsætter ofte, at der tidligt i et forløb er opmærksomhed på et begyndende faldende funktionsniveau hos borgeren eller på symptomer på begyndende sygdom. Det er derfor vigtigt, at medarbejdere, der er i direkte kontakt med borgeren, får de fornødne kompetencer til at identificere faresignaler, der varsler en akutsituation, og som vil kunne forebygges med en hurtig indsats. Det bør være en del af den ovennævnte fælles kompetenceudvikling, at der tilbydes kurser, som giver kvalifikationer for en sådan opsporende indsats. Anbefalinger: På baggrund af sundhedsprofilerne etableres, i samarbejde med kommunerne, grundlag for forebyggende og opfølgende tiltag rettet mod den ældre del af befolkningen. Med baggrund i Regionens sundhedsprofiler tages der initiativ til en dialog med relevante patientforeninger og -organisationer om at opspore og informere borgerne om livsstilssygdomme og forebyggende tiltag. Der bør sættes særligt fokus på kompetencer vedrørende forebyggelse i Social- og sundhedsuddannelserne både indenfor grunduddannelserne og efter-/videreuddannelse. Regionen sikrer i et samarbejde mellem hospitalerne/psykiatrien og de praktiserende læger, at der sker en optimal udnyttelse af de diagnostiske udredningsmuligheder i begge sektorer, således at diagnoser så hurtigt og effektivt som muligt kan stilles, også på den ældre patient.

44 Udgående hospitalsfunktioner Udgående akutfunktion For at sikre, at borgere kun indlægges på et hospital, når det er nødvendigt, kan primær sundhedssektor i form af praktiserende læge og hjemmesygeplejen i visse situationer vurdere, at en ældre medicinsk patient med fordel kan behandles i hjemmet i samarbejde med en udgående akut hospitalsfunktion frem for en akut hospitalsindlæggelse. Anbefalinger: Der etableres en udgående akutfunktion ved alle regionens hospitaler. Slettet: den ældre Diagnosespecifikke teams Der findes i dag en række diagnosespecifikke udgående ordninger, f.eks. palliativ team, sårteam, udgående KOL-sygeplejerske m.v. Der er stor variation mellem de enkelte hospitaler i tilrettelæggelsen af arbejdet i de diagnosespecifikke teams. Ud over de allerede etablerede diagnosespecifikke udgående teams, vil der formentlig være andre sygdomsområder, hvor der med fordel kan etableres udgående teams. Fælles rammer og indhold for disse ordninger beskrives af de pågældende sundhedsfaglige råd og implementeres derefter i hele Regionen. Anbefalinger: Der iværksættes diagnosespecifikke udgående ordninger vedrørende palliativ behandling, sårbehandling, KOL m.v. Geriatrisk team Formålet med geriatriske teams er at identificere og visitere geriatriske patienter på andre specialafdelinger og i primærsektoren med henblik på videre undersøgelse og behandling enten i geriatrisk ambulant regi eller under indlæggelse på stationært geriatrisk sengeafsnit. Desuden yder geriatriske teams konsulentfunktion, såfremt der ikke er behov for videre udredning og behandling i geriatrisk regi. Målgruppen af patienter for det geriatriske teams virke er især skrøbelige og svage patienter med flere sygdomme, funktionstab og sociale problemstillinger. Anbefalinger: Der etableres geriatriske teams på alle hospitaler med en geriatrisk funktion. Det geriatriske team skal kunne rekvireres af afdelinger på hospitalet, af praktiserende læge og af hjemmeplejen efter aftale med praktiserende læge. Teamet varetager blandt andet udredning og visitation i patientens hjem.

45 Opfølgning efter udskrivelse De ældre medicinske patienter har meget forskellige behov i forbindelse med selve udskrivelsen og tiden herefter. Det er vigtigt, at opfølgningen tilpasses disse forskellige behov. Mange patienter klarer sig selv uden yderligere opfølgning fra sundhedsvæsenets side ud over den, som borgeren selv efterspørger. Som en tryghedsskabende indsats kan der følges op på udskrivelsen ved at ringe hjem til alle udskrevne patienter, jf. anbefalingen om ringe hjem-ordningen. En mindre gruppe patienter har behov for, at der hurtigt sikres en tryg forbindelse til praktiserende læge og hjemmepleje for at sikre den optimale opfølgning i efterforløbet, jf. anbefalingen om følge op-ordning. Endelig har en lille gruppe meget svage patienter brug for en betydelig støtte for at sikre en tryg og sikker overgang fra hospitalet til hjemmet, jf. anbefalingen om en følge hjem-ordning. For alle grupper er det afgørende, at der ved udskrivelsen gives god information om status og opfølgning samt oplysninger om, hvordan man skal forholde sig, hvis der opstår problemer. Slettet: indlæggelsen Følge hjem Følge hjem-funktionen er afprøvet flere steder med et godt resultat. Følge hjem-funktionen, bestående af 1-2 personer fra hospitalsafdelingen, følger den ældre medicinske patienter hjem efter indlæggelse. I hjemmet gennemgås medicin, fysiske funktioner, hjælpemidler m.v. med patienten. Såfremt der er behov for at iværksætte sociale ydelser, bør kommunen være til stede. I dagene umiddelbart efter udskrivelsen er der mulighed for at lave opfølgende besøg i forhold til hospitalsbehandlingen. Tilrettelæggelse af følge hjem-ordningen bør ske i et tæt samarbejde med kommunen for at sikre koordinering af oplysninger, aftaler og eventuel deltagelse fra kommunen. Den generelle udformning af følge hjem-ordningen bør indarbejdes i 2. generation af sundhedsaftalerne. Anbefaling: På alle hospitaler etableres, i samarbejde med kommunerne, følge hjem-ordninger til de svageste ældre. Slettet: og Ringe hjem På mange elektive kirurgiske afsnit foretages der rutinemæssigt telefonopkald til patienten efter udskrivelsen. Disse ordninger fungerer til stor tilfredshed for både patienter og personale. Det foreslås, at der på samme måde etableres ringe hjem-ordninger på de medicinske afdelinger. I forbindelse med alle udskrivelser af ældre fra de medicinske afdelinger skal der inden for en uge foretages et opfølgende telefonopkald fra afdelingen til den udskrevne borger.

46 Anbefaling: Der iværksættes pilotforsøg vedrørende ringe hjem-ordninger på et antal afdelinger med henblik på evaluering af erfaringer og ressourceforbrug ved ordningen. Evalueringen danner grundlag for beslutning om eventuel udbredelse til alle medicinske afdelinger. Følge op Følge op-ordningen tilbyder besøg i patientens hjem ca. 1 uge efter udskrivelse ved praktiserende læge og hjemmesygeplejerske. Ved de opfølgende besøg foretages en bred vurdering af patientens situation med fokus på medicingennemgang, medicinskabseftersyn, opfølgning på indlæggelsen ud fra anbefalinger i epikrisen samt behov for hjælpemidler og sociale ydelser fra kommunen. I Region Hovedstadens budget for 2009 er der afsat midler, som muliggør at starte opbygning af følge op-ordninger. Den generelle udformning af følge op-ordningen bør indarbejdes i 2. generation af sundhedsaftalerne. Anbefaling: Region Hovedstaden ønsker i et samarbejde med kommuner og praktiserende læger at etablere følge op-ordninger, som tilbydes de patienter, som ved udskrivelsen, visiteres hertil i forbindelse med udskrivelsessamtalen. Slettet: Et sundhedsvæsen på forkant - Oversigt over anbefalinger

47 5. En effektiv hospitalsindsats Alle patienter skal behandles efter deres behov. I Region Hovedstaden gøres der ikke forskel på patienterne. Derfor skal den ældre patient behandles af de afdelinger, der er bedst egnede til at behandle patienten. Kun et mindre antal har behov for at komme på geriatriske afdelinger, selvom mange ældre lider af en eller flere kroniske sygdomme som f. eks. diabetes, gigt, hjertesygdomme eller demens. Disse tilstande kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med det samlede behandlingsforløb. I forbindelse med kroniske sygdomme har den praktiserende læge en særlig opgave, både som behandler og som koordinator. Som beskrevet i hospitals- og psykiatriplanerne skal kvaliteten sikres gennem samling af specialfunktioner samtidig med at nærhedsprincippet støttes, når det er muligt. Geriatrisk ekspertise omkring de meget svage ældre sikres på alle hospitaler, så alle afdelingers forståelse for den ældre patients særlige problemer øges. Ældreplanen skal indeholde beskrivelse af en sådan faglig forankring, også således at det geriatriske speciale fortsat kan udvikles. Hospitalernes stærke specialisering øger behovet for tværfaglige vurderinger for en række patienter. Det er således vigtigt at se patientens samlede situation og ikke kun at fokusere på en enkelt sygdom. Kendskab til og viden om patientens samlede situation skal derfor være bærende i arbejdet omkring patienten.. Patientens behandlingsplan skal fremstå gennemskuelig for patienten, og der skal foreligge et klart og forståeligt informationsmateriale. Hvor det er hensigtsmæssigt involveres de pårørende, efter aftale med den ældre patient. Ligeledes skal patienterne være vidende og informeret om, hvem der er deres kontaktperson. I dennes fravær skal det klart fremgå, hvem der har ansvaret for patienten, og hvem patienten kan henvende sig til. Der skal foreligge en tydelig og koordineret arbejdsdeling mellem nærhospitalsog områdehospitals funktioner for patienterne, som har behov for begge dele. Fra De politiske hensigtserklæringer om ældreplan for Region Hovedstaden. Fakta 57 % af de 65+-årige og 66 % af de 85+-årige er i løbet af et år i kontakt med sygehusvæsenet. 37 % af de under-65-årige er til sammenligning årligt i kontakt med sygehusvæsenet 65+-årige udgør 15 % af befolkningen, men står for 34 % af indlæggelserne (= ), 51 % af sengedagene (= ) og 29 % af de ambulante besøg (= ) 85+-årige udgør 2 % af befolkningen, men står for 7 % af indlæggelserne (= ), 13 % af sengedagene (= ) og 3 % af de ambulante besøg (= ) Kilde: esundhed, Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik

48 Indsatsen på hospitalsområdet omfatter en række elementer, der alle skal spille sammen med henblik på at give patienterne det bedst mulige behandlingsforløb. Hospitalsplanen opdeler Region Hovedstaden i 4 planlægningsområder. For at imødekomme behovet for nærhed er der etableret et eller to nærhospitaler i hvert planlægningsområde. Nærhospitalet skal sikre den nødvendige nærhed i behandlingen på det medicinske område. I hvert planlægningsområde er der desuden etableret et områdehospital, der, udover at varetage nærhospitalsfunktionen for borgere i eget nærområde, også varetager kirurgiske specialer i hospitalets planlægningsområde. Den akutte funktion bliver styrket. Hospitalsplanen beskriver en ny opbygning af akutfunktionerne, hvor der skal etableres én fælles akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau i hvert af de fire planlægningsområder placeret på de fire områdehospitaler. På nærhospitalerne vil der være døgnåbne skadestuer integreret i den medicinske modtagefunktion. Det geriatriske speciale har en særlig rolle i forbindelse med den ældre medicinske patient, da målgruppen for specialet er ældre patienter med flere samtidige sygdomme og med et funktionstab, der har ført til eller vil føre til behandling ved hospitalsindlæggelse/-ambulatorium. Behovet for det geriatriske speciale er i vækst, da gruppen over 65 år er den befolkningsgruppe med den største procentvise tilvækst inden for de næste 10 år. Der skal til enhver tid ydes den bedst tænkelige behandling, pleje og omsorg, når ældre patienter er indlagt på regionens sygehuse. Det vil medvirke til, at de ældre får et trygt forløb, også i de situationer hvor et forløb må omfatte flere forskellige afdelinger, sygehuse og instanser. Kontaktpersoner skal spille en særlig rolle i forløbene. Den ambulante behandling forventes at få en øget vægt i hospitalernes behandlingsindsats ved systematisk at anvende de stadigt øgede muligheder for at foretage behandling uden indlæggelse, samtidig med at der tilbydes behandling af høj kvalitet. Der er generelt et stort pres på de medicinske afdelinger. Dette pres svinger hen over året. Det er vigtigt, at man er opmærksom på disse udsving og så vidt muligt planlægger efter dem, således at de værste konsekvenser af spidsbelastningssituationer kan undgås. Arbejdstilrettelæggelsen skal sikre at patienter på alle tidspunkter af året behandles med samme kvalitet.

49 Mål Alle patienter skal behandles efter deres behov. Derfor skal den ældre patient behandles af de afdelinger, der er bedst egnede til at behandle patienten. Patienten har krav på kvalitet i behandlingen, herunder krav på sammenhæng og omsorg. Patientforløb skal tilrettelægges, så de er sammenhængende og med fokus på tryghed for patienten. Alle patienter skal modtages i hospitalets akutmodtagelse, hvor der er mulighed for diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra flere specialer. Patienter bør som udgangspunkt kun indlægges, hvor der ikke er et relevant ambulant tilbud af den rette kvalitet. Behandlingsplan udarbejdet af speciallæge skal foreligge inden 24 timer efter indlæggelsen. Kontaktpersoner skal hjælpe patienter gennem behandlingsforløb, hvor der er behov for det. Indsatser Relationer område-/nærhospital Nærhed er vigtig, ikke mindst for den ældre medicinske patient der ofte vil være mindre mobil og have et skrøbeligere netværk end yngre patienter. Det forventes, at minimum 95 % af de medicinske patienter vil kunne indlægges direkte på nærhospital. Således vil også de ældre medicinske patienter i langt hovedparten af tilfældene kunne indlægges på deres eget og ofte velkendte nærhospital med deraf følgende tryghed. Ofte vil en akut indlæggelse for en ældre medicinsk patient skyldes opblussen i en kronisk sygdom og samme patient vil ofte have flere samtidige kroniske sygdomme, for eksempel samtidig hjertekarsygdom og diabetes. Nærhospitalernes udbud af medicinske specialer vil være medvirkende til at sikre kontinuitet i patientforløbet, hvis der under samme indlæggelse og på samme matrikel skal tages hånd om flere samtidige problemer. En af kerneydelserne også på nærhospitalerne vil netop blive håndteringen af patienter med kroniske sygdomme, hvoraf hovedparten er ældre. Hospitalerne vil således opbygge stor ekspertise på dette område og vil kunne etablere stabile samarbejdsrelationer med kommunerne og de praktiserende læger i området. Et eksempel kan være en patient med svær grad af KOL. Denne patient kan tænkes ofte at have behov for typisk kortvarige - indlæggelser, når symptomerne er allerværst. Her er nærhed, og tryghed gennem kendskabet til hospitalet, vigtigt for patienten. Samtidig er det vigtigt, at patientens egen læge og kommune orienteres om indlæggelserne, så de har mulighed for at følge op, for eksempel med hensyn til yderligere - hjemmesygepleje. Slettet: (rygerlunger)

50 Der vil i sagens natur være ældre patienter, hvis forløb må finde sted delt mellem nær- og områdehospitaler, medmindre patienten bor i optageområde for et områdehospital. Det er afgørende for såvel den faglige som den patientoplevede kvalitet, at forløbet af såvel patient som personale opleves som sammenhængende. Der skal være en tæt relation mellem nærhospital og områdehospital med henblik på sikring af kvalitet, sammenhængende patientforløb m.v. En del af opgaverne i relation hertil for eksempel udarbejdelsen af fælles kliniske retningslinjer er forankret i de enkelte specialers sundhedsfaglige råd. Anbefalinger: I nogle planlægningsområder er der allerede erfaringer med faglige mødefora på tværs af hospitalerne. En videreudvikling af sådanne fora bør sikres, blandt andet for at koordinere opgaver og roller, med henblik på at skabe ensartet høj kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse. Akutmodtagelser Der vil om nogle år være én større fælles akutmodtagelse på hvert af de fire områdehospitaler samt på regionens traumecenter på Rigshospitalet. På alle nærhospitalerne vil der være døgnåben akutmodtagelse, hvor skadestuen og den akutte medicinske modtagelse er integreret organisatorisk. Bornholms Hospital indtager en særstatus på grund af de særlige geografiske forhold og vil uændret have sin akutmodtagelse. Hovedparten af alle medicinske tilstande vil fortsat kunne modtages og behandles på nærhospitalerne. Der er dog akutte medicinske tilstande, der kun kan modtages og behandles på hospitaler med intensivt afsnit, og andre skal til hospital med invasiv kardiologisk funktion. Patienter med formodet kirurgisk lidelse vil fremover blive kørt til de fælles akutmodtagelser på områdehospitalerne, idet den akutte kirurgi flyttes dertil. Alle selvhenvendere kan fortsat modtages på nærhospitalernes skadestuer. Hovedparten af disse (>85 %) kan også behandles der. Der vil ske ændringer i den fysiske indretning af akutmodtagelserne. De kommende akutmodtagelser på områdehospitalerne vil blive baseret på ensartede principper for udformning af de fysiske rammer såvel udendørs, som indendørs. Alle akutmodtagelsernes patienter skal flyttes kortest muligt til forskellige behandlingsspor, og der skal i de bygningsmæssige ændringer tages højde herfor. De nuværende grænser mellem de forskellige funktioner nedbrydes, og de forskellige involverede personalegrupper (læger, sygeplejersker, bioanalytikere, sekretærer og fysio- og ergoterapeuter) arbejder sammen som et team. Principperne for de nye akutmodtagelser på områdehospitalerne og nærhospitalerne rummer en ny opbygning af akutsystemerne med: Høj kvalitet døgnet rundt, Let adgang for borgerne, Enstrenget beredskab, Slettet: og

51 Rigtig og kompetent hjælp til selvhenvendere på alle hospitaler, Forsøg med nye samarbejdsformer med de praktiserende læger, Gode uddannelseslokaliteter for alle faggrupper. Akutmodtagelserne forventes desuden at etablere udgående akutfunktioner, som det er beskrevet i kapitel 4. Geriatri Geriatrien har en særlig rolle i forbindelse med den ældre medicinske patient. I behandlingen af den svage ældre patient er det vigtigt, at der er adgang til geriatrisk ekspertise. Der skal derfor fremover være geriatriske funktioner ved alle hospitaler med medicinsk funktion (bortset fra Rigshospitalet). På alle hospitaler vil specialet blive varetaget som led i de intern medicinske funktioner. Den fremtidige struktur medfører, at der etableres egentlige geriatriske funktioner i planlægningsområde Nord. Hvorvidt der på det enkelte hospital er grundlag for selvstændige geriatriske funktioner, eller om man samler den geriatriske ekspertise inden for rammen af en stærk intern medicinsk funktion, vil bero på patientvolumen og hensynet til en hensigtsmæssig ressourceanvendelse, samt på mulighederne for at rekruttere det nødvendige personale, især geriatere. Gennem differentierede, geriatriske funktioner, kan man sikre den fortsatte faglige udvikling af specialet på et højt fagligt niveau, herunder tilgodese behovet for uddannelse og forskning. Desuden er geriatrien et speciale, der i høj grad fordrer samarbejde med andre specialer. Der skal derfor være fokus på at organisere et velfungerende samarbejde med disse afdelinger. På de geriatriske/medicinske afdelinger etableres et stærkt tværfagligt samarbejde, som sikrer sammenhæng i den ældre patients behandlingsforløb. En nærmere fastlæggelse af den faglige forankring på de enkelte hospitaler, skal ske i et samarbejde mellem regionen og hospitalerne som udgangspunkt inden for de enkelte planlægningsområder. De geriatriske patienter vil ofte have brug for ydelser både i praksissektoren og hos kommunerne, for eksempel til genoptræning. Derfor er det også her vigtigt, at der fokuseres på samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommuner. Slettet: til Kontaktpersonordning/-team Som følge af sundhedsloven skal patienter, hvis behandlingsforløb strækker sig over mere end et døgn, senest pr 1. januar 2009 tilbydes en eller flere kontaktpersoner. Kontaktpersoner skal spille en særlig rolle i forløbene, idet kontaktpersonen gennem jævnlig kontakt med patient og eventuelle pårørende vil kunne rådgive og vejlede om det forventede forløb, ligesom kontaktpersonen skal være med til at sikre de nødvendige aftaler i forhold til eksterne parter, når patienter skal overflyttes eller udskrives. Sundhedsloven åbner for muligheden om at udmønte kontaktpersonordningen i faste kontaktteams. Der skal altid i et sådant team være en for patienten kendt

52 hovedansvarlig. Kontaktteam-ordningen anvendes i forbindelse med længerevarende og komplekse patientforløb. Det skal være kontaktpersonens eller -teamets opgave at afdække de problemområder, som patienten oplever og har som følge af sin generelle sundhedstilstand og diagnoser. Kontaktpersonen skal samtidigt i samarbejde med patienten tilrettelægge behandling og pleje samt bidrage til, at patienten oplever kontinuitet og sammenhæng, ligesom al væsentlig information om patientforløbet skal varetages af kontaktpersonerne eller - teamet. I forbindelse med overflytning/udskrivning vil det være den afgivende kontaktpersons/-teams opgave at sikre, at en navngiven kontaktperson i modtagende regi har overtaget ansvaret for patienten. Kontaktpersonen/-teamet skal til brug for overdragelsen udarbejde beskrivelse af patientforløbet og kommende opfølgningsområder. Det skal hele tiden være synligt for patienter og pårørende, hvem der har ansvar for hvad gennem forløbet. Kontaktpersonernes/-teamets rolle vil naturligt blive mere aktiv, jo svagere og skrøbeligere patienten er. Anbefalinger: Der skal foretages en evaluering af erfaringer med kontaktpersonordningen med henblik på at sikre udviklingen af en tidssvarende ordning i forbindelse med Sundhedslovens åbning for kontaktteam. Ambulant behandling Ambulant behandling vil ofte indgå som en del af et samlet patientforløb. Ambulant behandling kan foregå i hospitalsregi eller hos den praktiserende læge eller speciallæge. Hvis behandlingen sker i hospitalsregi, skal der sikres en sammenhæng til den øvrige behandling, der foregår hos den praktiserende læge og hos speciallæger. Udviklingen af den ambulante funktion skal også ses i sammenhæng med forløbsprogrammerne for kronisk sygdom. Ambulant behandling vil ofte medføre et større behov for en opfølgende indsats i kommunerne, for eksempel i form af mere hjemmepleje, hjemmesygepleje og genoptræning. Øget ambulant behandling gør det nødvendigt med løbende dialog om planlægning, opgavedeling og samarbejde mellem regioner på den ene side og praksissektor og kommuner på den anden. Anbefalinger: De ambulante behandlingstilbud bør styrkes, hvor det er behandlingsmæssigt velfunderet herunder at den praktiserende læge får mulighed for at henvise til subakutte ambulatorietider. Slettet: og Organisering af arbejdet I det tværfaglige samarbejde både på hospitalet og på tværs af sektorgrænserne er det væsentligt, at de enkelte faggrupper får et bedre kendskab til hinandens kernekompetencer, og at de opbygger kompetencer til at ud-

53 vikle det tværfaglige samarbejde. Tværfaglige og tværsektorielle uddannelsesforløb kan medvirke til at skabe nødvendig viden på tværs af faggrupper og samtidigt give indsigt i hinandens kernekompetencer. Dette vil kunne styrke og effektivisere det sammenhængende patientforløb. Anbefalinger: Der sikres fortsat og styrket en løbende fordeling af opgaver mellem faggrupper, der bedst muligt anvender medarbejdernes kernekompetencer og giver mulighed for udvikling. Der skal arbejdes målrettet med arbejdstidsaftaler og anvendelse af overenskomsternes muligheder for arbejdstilrettelæggelse, således at de tilstedeværende personaleresurser i størst muligt omfang modsvarer patienternes behov for pleje og behandling. Anbefalinger: Arbejdstilrettelæggelsen tager udgangspunkt i patienttyngden over året. Der arbejdes struktureret med at benytte overenskomsternes muligheder omkring arbejdstid, seniorordninger, vikaranvendelse og lønformer. Der er en hensigtsmæssig fordeling af merarbejdsbyrden mellem samtlige hospitaler og relevante afdelinger, når der er spidsbelastninger. Uddannelse og kompetenceudvikling lægges primært, når patientpresset på afdelingerne erfaringsmæssigt er mindst. Der arbejdes offensivt med at fastholde og rekruttere til faste stillinger så anvendelse af eksterne vikarer minimeres. Arbejdet tilrettelægges således, at også medarbejdere med nedsat funktionsevne kan inddrages i løsningen af opgaverne, og dermed fastholdes på arbejdspladsen. Slettet: Sideskift En effektiv hospitalsindsats - Oversigt over anbefalinger

54 6. Demens For patienter med demens skal planen beskrive udviklingen af en ny fælles samarbejdsmodel for samarbejdet mellem almen praksis, kommunerne og hospitalerne. På hospitalerne etableres tværfaglige demensteams. Fra De politiske hensigtserklæringer om ældreplan for Region Hovedstaden. Fakta om demens i Region Hovedstaden Der vurderes at være ca personer med demens i Region Hovedstaden. I 2015 vil der være ca Væksten i antallet af demente borgere er ikke lige så kraftig som væksten i ældrebefolkningen, idet der primært sker en tilvækst i den yngre del af målgruppen (+65 år), hvor demensforekomsten ikke er så stor. Kilde: Specialerapport: Beskrivelse af demensområdet i Region Hovedstaden, udarbejdet af arbejdsgruppen på tværs af specialerne geriatri, neurologi og psykiatri, februar 2006 Demens er en sygdom, hvor tidlig diagnose er vigtig, for at patienten kan modtage tidlig og tilstrækkelige behandlingstilbud. Demente udgør en særlig sårbar patientgruppe, der kræver en klar organisering af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. En stor del af indsatsen foregår ambulant. Når demente i øvrigt er indlagt, er der behov for, at der kan trækkes på relevant faglig ekspertise. Indsatsen over for demente er karakteriseret ved meget langvarige forløb som involverer hospital, praktiserende læge og kommune. Indsatsen omfatter både opsporing og udredning, behandling, pleje, eventuel træning og opfølgning, samt en indsats over for de pårørende til demente. De involverede parter er: De praktiserende læger. Konstaterer og udreder demenslidelser samt henviser eventuelt til udredning på sygehus eller ved en særlig demensenhed. Neurologiske og geriatriske afdelinger på sygehusene. Deltager i udredning, behandling, pleje og omsorg. Psykiatriske centre og ældrepsykiatriske funktioner. De fleste psykiatriske centre i Region Hovedstaden har samarbejdsaftaler med de somatiske afdelinger om demensudredning. Den kommunale indsats. Udfører pleje, omsorg og praktisk bistand for demente. Endvidere har flere kommuner etableret særlige plejeboli- Slettet: området er kendetegnet ved et stigende antal patienter. Samtidig Slettet: demens

55 ger for demente, ansat demenskonsulenter eller demenskoordinatorer som har ansvar for faglighed og videndeling vedr. demens i kommunen. Mål At der indgås aftaler mellem hospitalerne, almen praksis og alle kommunerne om implementering af den kommende samarbejdsmodel for demens. At hvert planlægningsområde etablerer et tværfagligt, udgående demensteam. At flere demente borgere modtager en koordineret indsats uden for hospitalsregi, der samtidig sikrer hurtig og relevant behandling. Indsatser Samarbejdsmodel for demens Der bliver i regi af den administrative styregruppe for sundhedsaftalerne arbejdet med et oplæg til en fælles samordningsmodel for regionen, hvor udredningspraksis kommer til at indgå. Arbejdet foregår i tre faser. Fase 1) Der er i 2008 nedsat en evalueringsgruppe, der har gennemgået og systematiseret erfaringerne med de gamle modeller. I efteråret 2008 vil evalueringsrapporten blive behandlet i det sundhedsfaglige råd for demens. Og efterfølgende i den administrative styregruppe for sundhedsaftaler. Fase 2) På baggrund af evalueringsgruppens arbejde nedsættes primo 2009 en udviklingsgruppe, der skal udarbejde forslag til en ny fælles samarbejdsmodel/forløbsprogram for demens for regionen. Udviklingsgruppens forslag forventes behandlet i Den administrative styregruppe i Fase 3) Der iværksættes ultimo 2009 en implementering af den ny fælles samarbejdsmodel for demens. Slettet: i Slettet: 8 Slettet: primo/medio Slettet: primo/medio Slettet: Arbejde forventes afsluttet ultimo Demensteams For at sikre en høj og ensartet kvalitet i behandlingstilbuddet til borgere med demens indgår det i hospitalsplanen, at der i hvert planlægningsområde i Region Hovedstaden skal etableres et demensteam. Det enkelte team er organiseret med udgangspunkt i specialerne neurologi, geriatri og psykiatri, og er en ambulant funktion, der modtager ambulante patienter med demenssymptomer til udredning, behandling, rådgivning og opfølgning. Etableringen af disse demensteams sker i et samarbejde med det sundhedsfaglige råd for demens samt hospitalerne. Etableringen forventes påbegyndt i Der etableres demensteams i hvert planlægningsområde i Region Hovedstaden. Slettet: Sideskift Demens - Oversigt over anbefalinger

56 7. Medicin Kendskab til og viden om patientens samlede situation skal være bærende i arbejdet omkring patienten. Der skal foretages en systematisk opfølgning omkring patientens medicinforbrug og sammensætning med henblik på at undgå uhensigtsmæssig medicinering, herunder især psykofarmaka. Fra De politiske hensigtserklæringer om ældreplan for Region Hovedstaden. Fakta om medicin Mere end 90 % af de ældre over 75 år anvender en eller flere former for medicin inden for et år Ældre over 75 år har indløst recept på gennemsnitligt 6-8 lægemidler inden for et år Kilde: Lægemiddelstyrelsen Mange ældre har flere samtidige kroniske sygdomme, der kræver behandling med flere lægemidler (polyfarmaci). Samtidigt har ældre en større risiko for at få bivirkninger af medicin, da kroppens evne til at omsætte medicinen, og følsomheden for visse typer af medicin ændres med alderen. Og jo flere lægemidler der anvendes, jo større er risikoen for lægemiddelrelaterede problemer som bivirkninger, uhensigtsmæssige lægemiddelkombinationer og dårlig efterlevelse af behandlingen (compliance). Der er ofte flere læger involveret i behandlingen af den ældre borger for eksempel borgerens egen praktiserende læge, speciallæger og hospitalslæger. Desuden tager borgeren ofte håndkøbsmedicin, naturlægemidler eller kosttilskud, som ordinerende læge ikke har kendskab til. Det kan derfor være svært for ordinerende læge, borgeren selv og eventuelle hjælpere, for eksempel hjemmesygeplejen, at bevare overblikket over, hvilken medicinsk behandling borgeren skal have for hvilke sygdomme. Utilstrækkelig indsigt i borgerens medicinering kan give risiko for utilsigtede hændelser, og specielt ved hospitalsindlæggelser har der været fokus på, at manglende indsigt og fejl i overførsel af informationer kan medføre uhensigtsmæssig behandling. Det er derfor et mål med ældreplanen, at der sættes yderligere fokus på opfølgning på den ældre borgers medicinforbrug, at den medicinske behandling optimeres, og at lægemiddelrelaterede helbredsproblemer undgås.

57 Mål Patienter med polyfarmaci får en gang om året en systematisk gennemgang af deres medicinforbrug hos egen læge Forbruget af psykofarmaka nedbringes. Ligeledes skal anvendelsen af psykofarmaka revideres en gang årligt. Lægernes viden om rationel medicinanvendelse og opmærksomhed på egen rolle øges gennem fokuseret informationsindsats Indsatser Årlig medicingennemgang af egen praktiserende læge Den praktiserende læge er oftest den centrale person tovholderen - i forhold til borgerens behandling, og det vil være naturligt at placere medicingennemgangen for egne patienter der. Medicingennemgangen skal sikre, at borgeren får en tilstrækkelig behandling i forhold til sygdomsbilledet, men også at der ikke gives medicin uden indikation eller med begrænset gavn i forhold til bivirkninger, at medicinen har den tilsigtede effekt, at dosis er korrekt, at der er taget stilling til varigheden af behandlingen m.m. Det er endvidere vigtigt at sikre, at borgeren tager medicinen som aftalt, når en optimal behandling er ordineret. Der er i de praktiserende lægers overenskomst mulighed for at foretage medicingennemgang i borgerens hjem ved ydelsen for opsøgende hjemmebesøg, men der findes ikke en egentlig ydelse for systematisk medicingennemgang i konsultationen. I den gældende overenskomst er der indlagt en begrænsning på, hvor mange hjemmebesøg, der årligt må gennemføres. Anbefalinger: Regionen vil arbejde for, at der indgås aftaler om, at den praktiserende læge, som den centrale person i forhold til borgerens behandling, årligt foretager en systematisk gennemgang af borgerens medicin(forbrug). Gennemgangen kan foregå i borgerens hjem eller i konsultationen. Der bør være mulighed for at trække på bistand fra for eksempel farmaceuter og kliniske farmakologer. Medicinsk gennemgang og koordinering i overgange mellem afdelinger og sektorer for patienter med polyfarmaci I projektet Operation Life kan de deltagende hospitalsafdelinger foretage en medicinafstemning, der omfatter en struktureret procedure, hvor borgerens medicinliste sammenlignes med lægens ordinationer i forbindelse med indlæggelser, udskrivelser og overflytninger. Formålet med denne procedure er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt, og at der derved kan forebygges medicineringsfejl ved overgange i et patientforløb.

58 I forhold til patienter, der får dosisdispenseret medicin, skal hospitalet sikre, at den dosisdispenserede medicin stoppes under indlæggelsen og genoptages med eventuelle ændringer efter udskrivelsen. Anbefalinger: Der indføres obligatorisk medicinafstemning og revurdering, samt stillingtagen til borgerens samlede medicin på hospitalerne og i psykiatrien i forbindelse med indlæggelse, overflytning mellem afdelinger og ved udskrivning herunder at dosisdispenseret medicin stoppes under indlæggelse og genoptages ved udskrivelse. En mulighed er at gøre Operation Lifes medicinafstemning obligatorisk på hospitalerne. Der skal sikres hurtig, korrekt og entydig information om borgerens medicinering til praktiserende læge, hjemmesygeplejen, patient og eventuelt pårørende ved udskrivelse fra hospital. Informationen skal indeholde oplysning om, hvorfor medicinen er blevet ændret. Slettet: le Forbruget af psykofarmaka Sovemedicin og beroligende medicin bør have speciel opmærksomhed, da disse midler har mange bivirkninger, og virkningen typisk aftager med tiden. Det er endvidere vist, at anvendelsen af antipsykotisk medicin til ældre ikke altid er gavnlig i forhold til ulemperne ved behandlingen. Særligt bør forbruget af unødvendig vanedannende medicin hos ældre demente borgere reduceres. Regionen har iværksat en indsats på dette område. Der er bl.a. udarbejdet en patientfolder og plakat til lægens venteværelse om udtrapning af vanedannende sovemedicin og beroligende medicin, der kan understøtte den praktiserende læge i forhold til at nedbringe forbruget. En af regionens medicinkonsulenter med erfaring i at udtrappe patienter af vanedannende medicin, tilbyder undervisning til grupper af læger, der sammen ønsker en indsats i lokalområdet. I efteråret 2008 har regionen endvidere holdt temamøder for regionens læger om seponering af antipsykotika og benzodiazepiner. Anbefalinger: Forbruget af psykofarmaka, herunder sovemedicin, beroligende medicin og antipsykotisk medicin skal fortsat forsøges nedbragt og korrekt brug sikres. En væsentlig forudsætning for en effektiv opfølgning på den enkelte patients medicinanvendelse og koordination af medicinordinationen mellem sektorer er anvendelse af et fælles elektronisk medicinkort. Se kapitel 10 om elektronisk kommunikation. Slettet: Sideskift Medicin - Oversigt over anbefalinger

59 Høringsudkast Plan for Den ældre medicinske patient 8. Fysiske rammer Hospitalerne og psykiatrien skal indrettes efter patienternes behov. Der er store udsving i løbet af et år på ældres brug af hospitalerne. Dette mærkes især på de medicinske afdelinger. Sengetal bør kunne tilrettelægges efter de aktuelle behov. Der skal ikke være patienter på gangene. Den ældre patient (somatiske såvel som psykiatriske patienter), der ligger længe på hospitalet, har brug for enestue, ordentlige dagligstueforhold, samtalerum, muligheder for træning og opmuntring f.eks. ved besøg, TV, adgang til haveanlæg, cafeterier og lignende. I forbindelse med hospitals- og psykiatriplanens gennemførelse skal vurderinger af disse forhold indgå. For at den ældre patient får så lille en ændring i sin dagligdag som muligt, skal brug af ambulante forløb, udgående teams og daghospitalsophold fremmes. Fra De politiske hensigtserklæringer om ældreplan for Region Hovedstaden. Fakta om fysiske rammer Omkring 5 % af patienterne på medicinske afdelinger fandt, at informationen blev givet på et upassende tidspunkt, under upassende fysiske rammer eller på en respektløs måde. 80 % af sengekapaciteten er enestuer inden for psykiatrien 2 16 % af sengekapaciteten er enestuer inden for somatikken 3 I 2007 var der 75 sengepladser på patienthoteller 4 Kilde: Ugeskrift for læger nr. 167/19 (9.maj 2005), s , 3, 4 Kilde: Checklisten til regeringens ekspertpanel Hospitalsplanen lægger op til flere ændringer, der nødvendiggør større ombygninger og tilpasninger af de bygningsmæssige kapaciteter på regionens hospitaler. Samtidigt skal fremtidens hospitaler i højere grad danne hensigtsmæssige rammer for en tidssvarende patientbehandling. Blandt andet bør de fysiske rammer understøtte hensynet til, at kommunikation mellem patienter og sundhedspersonalet kan foregå under trygge og private rammer. Mål Etablering af akutmodtagelser på områdehospitalerne At patientsamtaler foregår under private rammer, som tilgodeser behovet for fortrolighed, intimitet og privatsfære.

60 Udfordringen bliver i første omgang at dimensionere den fysiske kapacitet til akutmodtagelserne, de stationære sengeafdelinger, den øgede ambulante aktivitet og patienthotelsengene. Regionen ønsker ikke, at patienterne fremover oplever at blive henvist til en seng på gangen. Samtidigt er det regionens holdning, at den ambulante kapacitet, herunder til de medicinske dagfunktioner, ikke må være en begrænsende faktor for opgaveflytninger. Indsatser Akutmodtagelser på alle regionens hospitaler Alle akutmodtagelsens patienter skal flyttes kortest muligt til forskellige behandlingsspor, og der skal i de bygningsmæssige ændringer tages højde herfor. De nuværende grænser mellem de forskellige funktioner nedbrydes og de forskellige involverede personalegrupper arbejder sammen i teams. De kommende akutmodtagelser på områdehospitalerne vil blive baseret på ensartede principper for udformning af de fysiske rammer. Trygge rammer og privatsfære Ved såvel nybyggeri som renovering af eksisterende bygninger arbejder regionen ud fra en målsætning om, at der på sigt udelukkende skal være étsengsstuer såvel i somatikken som i psykiatrien. Målsætningen om omlægning til ét-sengsstuer vil blive efterlevet i den udstrækning, de økonomiske og bygningsmæssige rammer giver mulighed herfor. Enestuer vil muliggøre, at patienten ikke skal fortælle personlige ting om sig selv og sit liv, mens de øvrige patienter på stuen (eller forbipasserende på gangen) overhører samtalen med personalet. Personalet vil ikke være nødsaget til at informere en patient om for eksempel en cancerdiagnose på en tresengsstue. På enestuer undgår patienten den meget traumatiserende oplevelse, det er at overvære og overhøre et kritisk behandlingsforløb, som indimellem har en dødelig udgang. Gode arbejdsrammer for sundhedspersonalet Lokalerne skal dimensioneres, således at der er plads til teknologien og ikke mindst det personale, som tager del i aktiviteterne. De fysiske rammer skal være fleksible og tage højde for, at diagnostik og behandling bliver mere og mere avanceret samtidigt med, at stadigt flere professionelle involveres inden for en afgrænset tidsramme. Fokus for disse tiltag er blandt andet at øge patientsikkerheden ved at forebygge utilsigtede hændelser. Når patienten står ud af sengen om natten for at gå på toilettet, kan han tænde lyset på sin enestue, uden at skulle tænke på, om han vækker andre patienter. Støjen fra apparatur og mennesker skal ned på et acceptabelt niveau, så risikoen for misforståelser, forglemmelser og kommunikationsbrist reduceres. Afdelingerne skal indrettes, så de signalerer imødekommenhed, samtidigt med at personalet har arbejdsro og er beskyttet mod unødvendige afbrydelser.

61 9. Psykiatri Planerne for hospitalerne og psykiatrien i Region Hovedstaden er blevet til i ønsket om at skabe den højeste kvalitet og samtidig at tage særligt hensyn til svage patienter. Alle patienter skal behandles efter deres behov. Fra De politiske hensigtserklæringer om ældreplan for Region Hovedstaden. Fakta om psykiatri 65+-årige udgør 15 % af befolkningen og en tilsvarende andel af psykiatriske indlæggelser, en lidt lavere andel af sengedagene og 7 % af de psykiatriske ambulante besøg Kilde: esundhed, Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik Ældrepsykiatrien adskiller sig fra den almene psykiatri ved, at den ældrepsykiatriske målgruppe omfatter ældre mennesker med særlige symptomer ved psykisk lidelse kombineret med aldersforandringer og somatisk sygdom. Antallet af ældre over 65 år er stigende samtidig med, at levealderen er øget. Når antallet af ældre øges, er der således flere personer, som vil være i risikogruppen for at udvikle psykisk sygdom herunder demens. Mål Der skal være et ensartet serviceniveau til ældrepsykiatriske patienter Målgruppen for den ældrepsykiatriske indsats skal fastlægges Indsatser Princippet om nærhed Nærhed og kontinuitet er højt prioriteret og er specielt i ældrepsykiatrien en meget vigtig del af behandlingen. Dels er ældre særligt følsomme overfor miljøskift. Dels er det vigtigt, at der er overskuelige afstande mellem patientens hjem og ambulatoriet, da ældre er mindre mobile. Det skønnes også vigtigt, at det udgående ældrepsykiatriske team er fortrolig med de lokale kommunale samarbejdspartnere.

62 Organiseringen af ældrepsykiatrien må derfor tilrettelægges ud fra disse forhold. Men organiseringen skal samtidig tilgodese principper om specialisering og højst mulig kvalitet i behandlingen. Organiseringen skal tage udgangspunkt i en balanceret model, som kan tilgodese den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af indsatsen. Anbefalinger: Den ældrepsykiatriske indsats skal tilrettelægges efter en balance mellem nærhed og specialisering. Ensartet serviceniveau Tilbuddene til ældre med psykisk sygdom er i dag forskellige indenfor Region Hovedstaden. Nogle steder i regionen er der sengeafsnit og ambulante tilbud målrettet til ældre. Andre steder i regionen er der psykiatriske tilbud som ikke specifikt er målrettet ældrepsykiatriske patienter. Det betyder, at den ældre afhængig af bopæl, vil modtage et forskelligartet tilbud. Anbefalinger: Den ældrepsykiatriske indsats skal tilrettelægges, så den bliver ens i hele regionen. Slettet: t Den ældrepsykiatriske målgruppe Den ældrepsykiatriske målgruppe fastlægges ud fra alder og sygdomsdiagnose. Imidlertid er målgruppen ikke ens i regionen. Der er således forskellige aldersgrænser og diagnoser for, hvornår man bliver behandlet i ældrepsykiatrien. En ældre som er 70 år og får en moderat depression skal ikke nødvendigvis behandles i ældrepsykiatrien. Modsat skal en ældre på 62 år, som får en meget alvorlig demens behandles i ældrepsykiatrien. Der skal således være særlige komplicerede forhold, før den ældre hører til i ældrepsykiatrien, og det er forhold som både omfatter diagnose og alder. Anbefalinger: Region Hovedstaden skal afgrænse målgruppen. Samarbejde med somatiske hospitaler Da mange af de ældre psykiatriske patienter ofte har flere sygdomme, som kan have sammenhæng med den psykiske lidelse, er det af stor betydning at have et nært samarbejde med somatiske afdelinger og let adgang til vurdering af sygdommene. Anbefalinger: Der etableres faste aftaler mellem psykiatriske og somatiske hospitaler inden for hvert planlægningsområde med henblik på samarbejde omkring udredning og behandling. Slettet: Sideskift Psykiatri - Oversigt over anbefalinger

63 10. Elektronisk kommunikation Den teknologiske udvikling gør det muligt at kommunikere mere, hurtigere og sikkert elektronisk mellem sundhedsvæsnets parter. Denne kommunikation skal implementeres og videreudvikles til gavn for borgeren ved at alle implicerede har kendskab til indsatsen i andre områder. Betydningen af denne kommunikation for henvisninger, indlæggelser og udskrivninger er fastlagt i sundhedsaftalen og skal beskrives i ældreplanen. Ligeledes skal telemedicinens muligheder beskrives og analyseres for at udnytte teknologien både i hjemmet, på afdelingerne og i samarbejdet med kommune og praktiserende læger. Fra De politiske hensigtserklæringer om ældreplan for Region Hovedstaden. Det er afgørende for et effektivt og smidigt samarbejde mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet, at kommunikationen om alle forhold vedrørende borgernes kontakter og forløb foregår på det rette tidspunkt og med det rette indhold. Det er desuden vigtigt for borgeren, at denne kan føle sig sikker på, at de informationer, som allerede er afgivet i en kontakt, bliver brugt i det videre forløb. Det indebærer også, at borgeren ikke skal afgive de samme oplysninger ved flere kontakter i et forløb. Den sikreste vej til at opnå en kommunikation, der lever op til disse krav, er at den foregår elektronisk. Der er allerede opnået store fremskridt vedrørende den elektroniske kommunikation, men der er stadig et stykke vej til, at form og indhold i kommunikationen fungerer efter fælles standarder, og der er ligeledes et stykke vej til, at alle de involverede parter er i stand til at deltage i de eksisterende kommunikationsformer. I sundhedsaftalerne mellem Region Hovedstaden og kommunerne er implementering og udvikling af den elektroniske kommunikation et højt prioriteret indsatsområde. Kommunikationen mellem parterne - hospital, kommuner og almen praksis - sker ved hjælp af de såkaldte MedComstandarder. Slettet: ind Mål Kommunikationen mellem hospital, kommune og almen praksis skal hurtigst muligt og i videst muligt omfang være elektronisk. Kommunikationen foregår ved anvendelsen af MedCom-standarder. Ved implementering af MedCom-standarder prioriteres store anvendelsesområder først.

64 Implementering af eksisterende MedCom-standarder I 2008 er arbejdet påbegyndt med at sikre, at grundlaget er til stede for, at alle 3 parter kan kommunikere elektronisk med hinanden. I 2009 og 2010 vil de kendte MedCom-standarder blive implementeret. De områder, hvor den elektroniske kommunikation er udviklet og under implementering er Elektronisk henvisning. Henvisning fra en praktiserende læge eller en speciallæge af en patient til indlæggelse eller ambulant behandling på et hospital, sker elektronisk. Bookingsvar. Der kan gives besked fra hospital til egen eller henvisende læge om indkaldelse til undersøgelse/behandling eller optagelse på venteliste. Indlæggelsesadvis. Der er tale om kommunikationsmeddelelse fra hospital til kommune i forbindelse med hospitalsindlæggelse af patienter, der modtager sundhedsydelser fra kommunen, typisk hjemmepleje/hjemmehjælp. Indlæggelsessvar. Der genereres automatisk et svar fra kommunen til hospitalet om relevante kontaktoplysninger i kommunen. Indlæggelsesrapport. Rapporten sendes fra kommunen, når en hjemmeplejeklient eller plejehjemsbeboer indlægges på hospital, indeholdende oplysninger om hjemmepleje- eller plejehjemsydelser, hjælpemidler, medicin, funktionsvurdering, resumé af helbredstilstand, årsag til indlæggelse og stamdata. Udskrivningsadvis. Sendes fra hospitalet til kommunen med oplysning om borgerens status ved udskrivelsen. Udskrivelsesesrapport. Rapporten sendes fra hospital til kommune som konklusion på indlæggelsesforløbet, efter at patienten er udskrevet, indeholdende oplysninger om stamdata, indlæggelses- og udskrivelsesdato, indlæggelsesårsag, indlæggelsesforløb, ydelser, diagnoser, funktionsvurdering, hjælpemidler, medicin og fremtidsplan. Korrespondancemeddelelse. Der er tale om en klinisk , som sendes når der løbende under en indlæggelse er behov for at kommunikere informationer af ad hoc karakter. Epikrise. Når en patient udskrives fra hospitalet, sender alle hospitalsafdelinger en epikrise til patientens praktiserende læge. I epikrisen informerer hospitalet om indlæggelsesforløbet, prognose samt behandlingsplan, medicinstatus, oplysninger om hvad, der er sagt til patienten og forslag til evt. efterbehandling hos den praktiserende læge. Ambulante notater. Det ambulante notat kan anvendes i forbindelse med et ambulant forløb til at orientere den praktiserende læge om patientrelevant information supplerer informationen i epikrisen eller fungerer som ambulant epikrise mellem ambulatoriebesøgene. Genoptræningsplan. Ved lægeligt ordineret genoptræning efter indlæggelse fremsendes en elektronisk genoptræningsplan til kommunen samt

65 til egen læge. Den elektroniske genoptræningsplan indeholder bl.a. oplysninger om indlæggelsesperiode, henvisningsdiagnose for genoptræningsforløb, funktionsevnemålinger, indsats under indlæggelse, aktuel funktionsevne på udskrivningstidspunktet og genoptræningsbehov ved udskrivelse. Udvikling af nye MedCom-standarder På følgende områder er udvikling af nye MedCom-standarder sat i gang, og implementering vil blive iværksat, efterhånden som standarderne bliver udviklet. Varsling af færdigbehandling Der er i sundhedsaftalerne aftalt en række varslingsregler i forbindelse med udskrivelse af borgere. Reglerne om hospitalernes varsling af færdigbehandling til kommunerne gælder for patienter med behov for kommunale ydelser efter færdigbehandling og udskrivelse. Formålet med varsling er at sikre, at den færdigbehandlede patient kan udskrives umiddelbart efter, lægelig behandling er afsluttet. Selvom varslingsreglerne primært er lavet for at tilgodese patienternes behov, tjener de også til at minimere kommunernes udgifter i forbindelse med betaling for færdigbehandlede. Slettet: ning Melding af færdigbehandling (udskrivningsparathed) Sundhedsloven har indført faste regler om kommunernes betaling for færdigbehandlede patienter, der efter den lægelige færdigmelding ikke kan udskrives på grund af manglende kommunal pleje og omsorgsindsats. Øvrige elektroniske kommunikationsbehov Elektronisk tilgængelighed til tilbud og fælles standarder Det er vigtigt i rådgivningen af den enkelte patient, at behandleren har mulighed for at få overblik over de kommunale og øvrige behandlings- og forebyggelsestilbud, som patienten vil kunne have gavn af, og som behandleren kan henvise til. Planerne om at etablere en Forebyggelsesportal, hvor borgere og sundhedspersoner (særligt almen praksis) har adgang til information om eksisterende tilbud, bør derfor realiseres snarest muligt. Med- Com og KL er i pilotfasen for at udarbejde en henvisningsstandard til forebyggelsestilbud. Endvidere er der behov for at kunne publicere fælles retningsliner og aftaler om arbejdsdeling og forløbsprogrammer på elektroniske platforme, der er tilgængelige for både hospitaler, kommuner og almen praksis.

66 Anbefaling: Der etableres en Forebyggelsesportal for Region Hovedstaden. Der etableres en elektronisk platform, hvor fælles standarder, forløbsprogrammer m.v. for kommuner, almen praksis og hospitaler kan gøres umiddelbart tilgængelige for parterne. Fælles elektronisk medicinkort Der arbejdes nationalt på at udvikle og implementere et Fælles elektronisk MedicinKort (FMK), der vil give den behandlende læge, hjemmesygepleje og patienter mulighed for at hente opdaterede oplysninger om borgerens aktuelle medicin(forbrug) fra et fælles system. Det kræver, at systemet indarbejdes i journalsystemerne hos de forskellige sundhedsfaglige aktører (praktiserende læger, hospitaler, hjemmesygepleje og apoteker), således at ændringer i medicinen automatisk opdateres på det fælles medicinkort, og der sikres let adgang til oplysningerne. Det vil give den behandlende læge en bedre mulighed for at få et korrekt billede af borgerens aktuelle behandling i forhold til de nuværende systemer. Implementeringen af systemet kræver, at praktiserende læge i en opstartsfase inddaterer oplysninger om borgerens aktuelle behandling. Det er vigtigt at have for øje, at det Fælles MedicinKort kan dække behovet for afstemning på tværs af sektorer, men kan ikke dække revurdering af medicin. Anbefaling: Region Hovedstaden skal understøtte indførelse, implementering og brugen af det Fælles MedicinKort. Hospitalernes EPM-systemer skal indrettes, så de kan hente og opdatere oplysninger til det fælles medicinkort. Region Hovedstaden skal understøtte implementering i praksissektoren, så alle lægepraksis anvender systemet. Slettet: Elektronisk kommunikation - Oversigt over anbefalinger

67 11. Udmøntning af tværsektorielt samarbejde organisering og metoder Regionsrådets samarbejde med ældrerådenes repræsentanter skal udbygges og fortsættes, således at rådenes erfaringer også fremover inddrages både i idé- og udviklingsfaser og i evalueringer af udviklingen for den ældre patient. Den ældre patients og evt. pårørendes oplevelser på afdelingerne skal inddrages direkte i erfaringsindsamlingen på afdelingerne. Praksis for hvordan dette kan opnås skal beskrives. Fra De politiske hensigtserklæringer om ældreplan for Region Hovedstaden Et væsentligt sigte med denne plan er at forbedre rammerne for et sammenhængende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger, som fungerer gnidningsfrit og koordineret. Gennemførelse af ældreplanens forslag specifikt - men også af det tværsektorielle samarbejde generelt foregår i mange forskellige regier og på forskellige organisatoriske niveauer. Det politiske niveau Regionsrådet har gennemført en række lokale dialogmøder med brugere af sundhedsvæsenet, hovedsageligt repræsenteret af de lokale ældreråd i kommunerne. Desuden har der været direkte dialog med forretningsudvalget for det regionale ældreråd, som har været meget aktiv i processen. En lang række af forslagene i ældreplanen udspringer af synspunkter, som er fremkommet i denne dialogproces. Region Hovedstaden ønsker at bygge videre på de meget positive erfaringer med at involvere ældrerådene i processen om ældreplanen. Der vil derfor fremover blive afholdt periodiske drøftelser med forretningsudvalget for det regionale ældreråd om udviklingen på ældreområdet og opfølgning på ældreplanen. Ligeledes vil de lokale ældreråd blive involveret i den lokale udmøntning af bruger- patient- og pårørende politikken, f. eks. ved deltagelse i dialogfora og brugerråd, hvor sådanne nedsættes. Det administrative niveau Samordningsudvalgene i tilknytning til hvert hospital og psykiatrien er centrale samarbejdsorganer i forbindelse med samarbejdet på tværs af sektorer. Det er i samordningsudvalgene, at de konkrete aftaler om udmøntning af sundhedsaftalerne træffes, og hvor der også følges op på aftalernes gennemførelse. Samordningsudvalgene vil også være naturlige omdrejningspunkter for den konkrete udmøntning af en række af initiativerne i ældreplanen, og ligele-

68 des for systematisk at følge op på udviklingen for de ældre patienter i optageområdet. Da det for den ældre patient er vigtigt, at det konkrete lokale samarbejde fungerer smidigt, er det hensigtsmæssigt, at samordningsudvalgenes sammensætning tilpasses ændringerne i optageområder. Der vil løbende være forandringer i såvel hospitalernes som kommunernes kapacitet i forhold til de ældre patienter. Det vil være en central opgave for samordningsudvalget løbende at udveksle informationer om udviklingen i kapaciteten og at drøfte og koordinere initiativer i situationer med begrænset kapacitet. Inddragelse af patienternes erfaringer Det er imidlertid i det løbende samarbejde om de konkrete patienter, at intentionerne om den sammenhængende indsats over for den enkelte patient skal stå sin prøve. Landsdækkende og regionale undersøgelser af patientoplevelser viser, at det ofte er i overgangene mellem primær og sekundær sektor, at patienterne oplever kvalitetsbrist. Region Hovedstaden ønsker at inddrage patienternes ressourcer, viden og erfaringer i såvel den daglige behandling, som i det fremadrettede kvalitetsudviklingsarbejde. Dialogmetoden er et eksempel på et fremadrettet og samlet koncept, der er udviklet til at forbedre det tværsektorielle samarbejdet og patientens overgang mellem sektorerne. Metoden er udviklet af Region Hovedstadens Enhed for Brugerundersøgelser og kombinerer kvantitative og kvalitative metoder som spørgeskemaundersøgelser, brugerpaneler og dialogmøder. Metoden består af seks faser. På grundlag af drøftelsen i brugerpanelet og resultaterne af spørgeskemaet udarbejdes en case, der beskriver det samlede forløb for en fiktiv patient. Casen danner udgangspunkt for dialogmøder mellem repræsentanter fra primær og sekundær sektor, for eksempel praksislæger, hospitalspersonale og hjemmesygeplejersker. Ud fra denne case opstiller deltagerne mulige årsager til nøgleproblemerne samt fremkommer med løsningsforslag, der sidenhen skal prioriteres og udmunde i konkrete handleplaner.

69 BILAG 1 Politiske hensigtserklæringer vedrørende plan for den ældre patient Planerne for hospitalerne og psykiatrien i Region Hovedstaden er blevet til i ønsket om at skabe den højeste kvalitet og samtidig at tage særligt hensyn til svage patienter. Her er det af særlig betydning, at antallet af ældre (> 65 år) er støt stigende fra ca i 2000 til forventeligt ca i Morgendagens ældre vil formentlig være mindre nedslidte og mere selvhjulpne end tidligere. Selv om langt de fleste ældre således klarer sig selv uden væsentligt behov for sundhedsydelser langt op i årene, vil de fleste få brug for hjælp i de sidste leveår. En større og større del af patienterne lider også af kroniske sygdomme. Disse patienter har særlige behov og har brug for, at både den praktiserende læge, kommune og hospital indgår i samme forløb. Derfor har politikerne i Region Hovedstaden ønsket at sætte fokus på den ældre patient. Gennem det sidste år er der holdt møder med ældreråd og ældre rundt om i regionen. Tre politiske underudvalg har drøftet forskellige problemstillinger vedrørende behandlingsforløbet for ældre. Forslagene fra møderne og de politiske underudvalg skal indgå i arbejdet med udarbejdelsen af en ældreplan. Alle partierne i regionsrådet er på denne baggrund blevet enige om at bede forvaltningen om at udarbejde et forslag til en ældreplan, der bygger på følgende politiske hensigtserklæringer: 1) Ældre patienter må ikke diskrimineres eller nedprioriteres Alle patienter skal behandles efter deres behov. I Region Hovedstaden gøres der ikke forskel på patienterne. Derfor skal den ældre patient behandles af de afdelinger, der er bedst egnede til at behandle patienten. Kun et mindre antal har behov for at komme på geriatriske afdelinger, selvom mange ældre lider af en eller flere kroniske sygdomme som f.eks. diabetes, gigt, hjertesygdomme eller demens. Disse tilstande kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med det samlede behandlingsforløb. I forbindelse med kroniske sygdomme har den praktiserende læge en særlig opga-

70 ve, både som behandler og som koordinator. Som beskrevet i hospitals- og psykiatriplanerne skal kvaliteten sikres gennem samling af specialfunktioner samtidig med at nærhedsprincippet støttes når det er muligt. Geriatrisk ekspertise omkring de meget svage ældre sikres på alle hospitaler, så alle afdelingers forståelse for den ældre patients særlige problemer øges. Ældreplanen skal indeholde beskrivelse af en sådan faglig forankring, også således, at det geriatriske speciale fortsat kan udvikles. Hospitalernes stærke specialisering øger behovet for tværfaglige vurderinger for en række patienter. Det er således vigtigt at se patientens samlede situation og ikke kun at fokusere på en enkelt sygdom. Kendskab til og viden om patientens samlede situation skal derfor være bærende i arbejdet omkring patienten. Der skal foretages en systematisk opfølgning omkring patientens medicinforbrug og sammensætning med henblik på at undgå uhensigtsmæssig medicinering, herunder især psykofarmaka. Patientens behandlingsplan skal fremstå gennemskuelig for patienten, og der skal foreligge et klart og forståeligt informationsmateriale. Hvor det er hensigtsmæssigt involveres de pårørende, efter aftale med den ældre patient. Ligeledes skal patienterne være vidende og informeret om hvem der er deres kontaktperson. I dennes fravær skal det klart fremgå, hvem der har ansvaret for patienten, og hvem patienten kan henvende sig til. Der skal foreligge en tydelig og koordineret arbejdsdeling mellem nærhospitals- og områdehospitals funktioner, for patienter som har behov for begge dele. For patienter med demens skal planen beskrive udviklingen af en ny fælles samarbejdsmodel for samarbejdet mellem almen praksis, kommunerne og hospitalerne. På hospitalerne etableres tværfaglige demensteams. 2) Patienter har generelt god indsigt i egen situation og i systemet. Deres erfaringer skal bruges. Ældre er hyppigere brugere af hospitalernes mange behandlingstilbud end andre. Den ældre patients og evt. pårørendes oplevelser på afdelingerne skal inddrages direkte i erfaringsindsamlingen på afdelingerne. Praksis for hvordan dette kan opnås skal beskrives. Regionsrådets samarbejde med ældrerådenes repræsentanter skal udbygges og fortsættes, således at rådenes erfaringer også fremover inddrages både i idé- og udviklingsfaser og i evalueringer af udviklingen for den ældre patient. Ældreplanen skal derfor beskrive medinddragelse af både patienter, pårørende og ældreråd. Mange patienter, ikke mindst patienterne med kronisk sygdom, kan have glæde af patientuddannelsestilbud, så evner til egenomsorg og egenkontrol udvikles. I samarbejde med kommunerne, der har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, bør disse tilbud udvikles ud fra de muligheder, den enkelte kommune byder på.

71 Det kan dreje sig om f.eks. motionshold, kosthold, forebyggelse af fald, men også den teknologiske udviklings muligheder skal udnyttes. Ældreplanen skal beskrive mulighederne herfor. 3) Hospitalerne og psykiatrien skal indrettes efter patienternes behov For at skabe trygge og fagligt optimale rammer for den ældre patient, skal der gøres en ekstra indsats sammen med de medicinske afdelinger. Et vigtigt element til at skabe tryghed er bl.a. fast personale. Det er derfor vigtigt på de medicinske afdelinger at sætte fokus på arbejdstilrettelæggelse og på et godt arbejdsmiljø, så det er let at rekruttere og fastholde personale. Der er store udsving i løbet af et år på ældres brug af hospitalerne. Dette mærkes især på de medicinske afdelinger. Både sengeantal og personaleforbrug bør kunne tilrettelægges efter de aktuelle behov. Der skal ikke være patienter på gangene. Den ældre patient (somatisk såvel som psykiatriske patienter), der ligger længe på hospitalet, har brug for enestue, ordentlige dagligstueforhold, samtalerum, muligheder for træning og for opmuntring f.eks. ved besøg, TV, adgang til haveanlæg, cafeterier og lign. I forbindelse med hospitalsog psykiatriplanens gennemførelse skal vurderinger af disse forhold indgå. For at den ældre patient får så lille en ændring i sin dagligdag som muligt, skal brug af ambulante forløb, udgående teams og daghospitalsophold fremmes. Ophold på og brug af patienthoteller analyseres i et politisk underudvalg og indgår ligeledes i mulige tiltag for den ældre patient. 4) Ernærings rigtig og tilstrækkelig mad er særlig vigtig hos den ældre patient Indlæggelser er ofte præget af svækkelse af almentilstanden hos den ældre. Forkert eller for ringe kost, manglende motion og bevægelse eller mangelfuld væskeindtagelse kan være baggrunden for indlæggelse og genindlæggelser. Der er behov for, at afdelingerne aktivt arbejder med disse forhold. Således at den ældre får kræfter til at komme sig og ikke mister fysiske færdigheder. Ved udskrivning er lødig kost og genoptræning ofte forudsætningen for at den ældre får hurtig og fuld glæde af behandlingen. Et særligt udvalgsarbejde bør udrede, hvorledes dette gribes an på regionens hospitaler, og om der er behov for særlige tiltag på dette område, jf. i øvrigt regionens kost- og ernæringspolitik. 5) Ny teknologi kan også forbedre den ældres situation Den teknologiske udvikling gør det muligt at hæve hastighed og sikkerhed i dataoverførsler. Betydningen af dette for henvisninger, indlæggelser og udskrivninger skal beskrives i ældreplanen. Ligeledes bør der arbejdes videre med telemedicinens muligheder i et udvalgsarbejde, der skal beskrive og analysere mulighederne for at udnytte teknologien både i hjemmet, på afdelingerne og i samarbejdet med kommune og praktiserende læger.

72 6) Ingen patienter må komme i klemme mellem systemerne Erfaringerne viser at alt for mange ældre kommer i klemme i overgangene mellem sundhedssystemets opgavevaretagere. Som nævnt har den praktiserende læge en særlig rolle, men også andre sundhedsydere (f.eks. speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter) kommuner og hospitaler skal spille sammen. Hvis samspillet ikke fungerer, kan det betyde, at der forekommer indlæggelser og genindlæggelser som kunne være undgået. Der er derfor behov for en særlig indsats for at imødegå dette. Ældre har imidlertid meget forskellige forudsætninger for, at forstå og bidrage til de situationer der opstår. Samtidig fejler mange ældre mere end en ting, og blot en mindre forværring i én kronisk sygdom eller i de sociale forhold, kan flytte den ældre fra at være forholdsvis selvhjulpen til at have behov for megen hjælp, endog få behov for at skifte bolig. Udskrivning fra hospitalsophold kan blive en kompliceret sag, hvor et tæt samarbejde mellem fagpersoner i flere systemer med videnudveksling er væsentlige forudsætninger for et vellykket sammenhængende forløb. Der er gode erfaringer med udskrivningskoordinatorer som er etableret mange steder. Den ældre patient må samtidig ikke være i tvivl om ansvarsplaceringen for behandlingen. Det er derfor ønskeligt: - at en lang række af de kendte positive samarbejdsmodeller beskrives i ældreplanen, således at de kan drøftes i forbindelse med indgåelse af sundhedsaftaler med kommunerne - at ældreplanen indeholder et idékatalog over forslag til udvikling af nye tiltag i sundhedsaftalerne - at de nuværende forsøg, der er startet via Sundhedskoordinationsudvalget, beskrives nærmere - at der i samarbejde med en eller flere kommuner og evt. via et forskningsinstitut laves et konkret arbejde, der afdækker og beskriver, hvilke problemer der boligmæssigt ligger bag den forsinkede hjemsendelsesmulighed fra hospitalerne, og at der i den sammenhæng beskrives mulige lokale løsninger, og overvejelser vedr. evt. ændringer i lovgivningen - at der udvikles fælles uddannelsestilbud mellem fagpersonalet på hospitalet, i praksissektoren og de tilknyttede kommuner for at give bedre indblik i hinandens arbejde og for at opnå fælles faglig udvikling. Dette samt forslag til besøg og ophold hos hinanden skal indgå i ældreplanen - at ældreplanen beskriver hensigtsmæssigt samarbejde omkring plejehjem og dagtilbud samt hvilke kompetencer, der kan tilbydes plejehjemspersonalet, så indlæggelser kan forebygges. Hvorved så mange opgaver som muligt løses på plejehjemmet i samarbejde med den praktiserende læge, kommunen og hospitalet

73 7) Den ældre patient har krav på kvalitet i behandlingen, herunder sammenhæng og omsorg. Der er meget stor forskel på ældres behov og også på deres oplevelse af, hvornår de har brug for hjælp og behandling. Alle har krav på at blive mødt med respekt og værdighed. De fleste ønsker at klare sig selv, så længe de overhovedet kan. Det kræver imidlertid udvikling af en lang række funktioner som understøtter overgangene mellem hjem og hospital. Således er information, kommunikation og videndeling på tværs af sektorer helt afgørende for et optimalt samlet forløb. Det kan bl.a. opnås ved udgående akutsygeplejersker, udgående palliative teams, udgående sårbehandling og en offensiv indsats for at sikre, at de mest hensigtsmæssige opdaterede hjælpemidler er til rådighed. F.eks. trykaflastnings-madrasser så sårdannelser forebygges, kørestole og gåredskaber. Der bør indledes et samarbejde med kommunerne om at tilvejebringe én offentlig tilgængelig database med oplysninger og vurderinger af eksisterende hjælpemidler. Det er ikke let at komme hjem fra hospitalet efter svær sygdom eller efter at have været væk hjemmefra i lang tid. Derfor beskrives de forskellige ordninger og hvordan de kan sættes i værk. - Følge hjem ordninger, hvor hospitalet aktivt følger patienten hjem og sikrer modtagelse af den praktiserende læge og/eller hjemmeplejen - Følge op ordninger hvor den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken laver fælles opfølgende besøg i patientens hjem. Det vurderes, hvem der særligt kan have gavn af sådanne ordninger Partierne ser frem til udmøntningen af disse hensigter i Ældreplanen, kommende udvalgsarbejder og projektforslag SOCIALDEMOKRATIET DET RADIKALE VENSTRE DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI

74 SOCIALISTISK FOLKEPARTI DANSK FOLKEPARTI VENSTRE NY ALLIANCE ENHEDSLISTEN

75

76 Høringsudkast Plan for Den ældre medicinske patient BILAG 2 Formateret: Venstre: 6,03 cm, Højre: 2,59 cm, Bund: 1 cm Forbedring af forholdene i de medicinske afdelinger Forbedring af forholdene i de medicinske afdelinger Efter en drøftelse i medudvalget af de belastende forhold i regionens medicinske afdelinger sendte Regionsdirektør Helle Ulrichsen brev af 31. januar 2008 til regionens hospitaler og bad om forslag til, hvordan man i Region Hovedstaden kan forbedre forholdene på de medicinske afdelinger for patienter og personale. Der er modtaget svar fra alle hospitaler samt regionens psykiatri. Det blev på koncerndirektørmødet den 9. april 2008 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe i regi af RegionH-MED udvalget. Kommissoriet for arbejdsgruppen har været at behandle de indkomne svar fra hospitalsdirektionerne og fremkomme med en indstilling til RegionH MED udvalget om, hvilke af forslagene som anbefales gennemført og om muligt med forslag til prioritering m.v. Arbejdsgruppen har afholdt to møder. Gruppens sammensætning fremgår af bilag 1. Arbejdsgruppens tilbagemelding vil efter behandlingen i RegionH MEDudvalget indgå som input til planen for den ældre medicinske patient. Arbejdsgruppen har drøftet de udfordringer, som gør sig gældende på det medicinske område og peger på følgende 10 felter, som der bør være fokus på: Organisering af arbejdet Tilrettelæggelse af personalets arbejde Tilrettelæggelse af patientforløb Samarbejde med kommunerne og almen praksis Resurser til de medicinske afdelinger Bedre fysiske rammer Forskning og udvikling

77 Uddannelse og introduktion Image Personalegoder Generelt er det dog arbejdsgruppens opfattelse, at der fortsat mangler dokumentation for hvilke tiltag inden for ovenstående indsatsområder, der har den mest positive effekt på forholdene på de enkelte medicinske afdelinger. Det er derfor vigtigt, at der løbende sikres erfaringsopsamling og evaluering af tiltag, så evidensgrundlaget for prioritering og ressourceanvendelse styrkes, samt at prioriteringerne løbende justeres i takt med at der hentes ny viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Baggrund I Region Hovedstaden har der siden efteråret 2007 været politisk fokus på Den ældre medicinske patient. Der er gennemført ældrepolitisk konference i oktober 2007, dialogmøder i planlægningsområderne med ældreråd, kommuner mfl. i januar og februar 2008 og opsamlingskonference 1. april. Desuden har de politiske underudvalg - som en del af planen for den ældre medicinske patient - behandlet og afrapporteret deres arbejde med planen, og der er i Regionsrådet vedtaget politiske hensigtserklæringer vedrørende plan for den ældre medicinske patient. Under koncerndirektionen er der nedsat en styregruppe, der løbende arbejder med planen. Det forventes, at planen for den ældre medicinske patient efter godt et års fokuseret arbejde ligger klar i starten af Det klare politiske fokus på forholdene for de ældre medicinske patienter vil uden tvivl også få positiv betydning for medarbejdere i de medicinske afdelinger, men det er nødvendigt også målrettet at sætte fokus på personalets arbejdsforhold. Gode arbejdsforhold er også med til at skabe forbedringer i patientbehandling og pleje. De to forhold er gensidigt afhængige. De medicinske afdelinger er ofte præget af overbelægning, hvilket giver såvel fysiske, psykiske som faglige belastninger. Det er vanskeligt at fastholde høj kvalitet og faglighed i et overbelastet miljø. De accelererede patientforløb stiller store krav til personalet bl.a. med hensyn til effektiv kommunikation både med patienter, pårørende og ikke mindst på tværs af sektorerne. Personalesituationen på de medicinske afdelinger er først og fremmest præget af stor personalegennemstrømning, hvilket gør at personalesammensætningen aldersmæssigt er præget af unge og nyuddannede medarbejdere, som ikke alle har de tilstrækkelige kompetencer. Initiativer der fokuserer på fastholdelse og rekruttering af personalet er helt nødvendige. Samtidig er udvikling af det faglige miljø vigtigt, så der fremadrettet bliver eftertragtet at være ansat i en medicinsk afdeling. De medicinske patientforløb, ikke mindst når det gælder den store gruppe af ældre patienter, er komplicerede, og de følger ofte et andet mønster, end det, som gælder for andre patientgrupper. Patienterne har ofte en eller flere kroniske sygdomme, mange genindlæggelser, skift mellem afdelinger, behov for genoptræning og skift mellem sektorer. Disse patientforløb er resursekrævende

78 og kræver samarbejde og kommunikation på tværs af fag og sektorer. Det bør derfor overvejes om arbejdet med (ældre) medicinske patienter fremover skal måles på andre parametre end øvrige patientforløb. 1. Organisering af arbejdet Bedre organisering af arbejdet skal styrke kvaliteten i behandlingen både direkte og ved at gøre området mere attraktivt for personalet, således at fastholdelse og rekruttering styrkes. Som det fremgår af Initiativprogram for rekruttering og fastholdelse fra september 2007, kan ændring af opgavefordelingen mellem faggrupper lette det pres, der er på visse faggrupper. Der sker løbende ændringer i personalets arbejdsfordeling, ikke mindst i de senere år, er der sket meget på dette område. Der anvendes flere diætister og andre med kostfaglig baggrund, serviceassistenter ansættes til at udføre en række opgaver, som ikke kræver en plejemæssig uddannelse, fysio- og ergoterapeuter deltager i vagtarbejde, hvor det er fagligt relevant, farmaceuter og farmakonomer bruges som resurse i relation til lægemiddelområdet, sygeplejersker overtager i stigende grad arbejde, som tidligere blev udført af læger, social- og sundhedsassistenters kompetencer bruges stadig bedre, kontoruddannede udfører administrative opgaver osv. Denne udvikling vil fortsætte. På trods af eller mere præcist på grund af ovenstående ændringer i arbejdsfordelingen er det i særlig grad nødvendigt at bevare fokus på og udvikle de enkelte medarbejdergruppers kernekompetencer. Der skal i den forbindelse arbejdes med, hvordan de fagspecifikke specialistfunktioner kan fungere hensigtsmæssigt i sammenhæng med den daglige vagtbemanding I det tværfaglige samarbejde både i hospitalet og på tværs af sektorgrænserne er det væsentligt, at de enkelte faggrupper får et bedre kendskab til hinandens kernekompetencer, således at disse kan udnyttes bedst muligt. Tværfaglige og tværsektorielle uddannelsesforløb kan medvirke til at skabe viden på tværs af faggrupper og samtidigt give indsigt i hinandens kernekompetencer. Dette vil kunne styrke det sammenhængende patientforløb.

79 Det anbefales: At der fortsat og styrket sikres en løbende fordeling af opgaver mellem faggrupper, der bedst muligt anvender medarbejdernes kernekompetencer og giver mulighed for udvikling 2. Tilrettelæggelse af personalets arbejde Der er generelt et stort pres på de medicinske afdelinger. Dette pres svinger hen over året. Det er vigtigt, at man er opmærksom på disse udsving og så vidt muligt planlægger efter dem, således at de værste konsekvenser af spidsbelastningssituationer kan udgås. Arbejdstilrettelæggelsen skal sikre at patienter på alle tidspunkter af året behandles med samme kvalitet. Desuden bør arbejdet på afdelingerne planlægges således, at eksempelvis uddannelse og kompetenceudvikling primært lægges, når patientpresset på afdelingerne erfaringsmæssigt er mindst. Der skal arbejdes målrettet med arbejdstidsaftaler og anvendelse af overenskomsternes muligheder for arbejdstilrettelæggelse, således at de tilstedeværende personaleresurser i størst muligt omfang modsvarer patienternes behov for pleje og behandling. Det anbefales: At arbejdstilrettelæggelsen tager udgangspunkt i patienttyngden over året. At der arbejdes struktureret med at benytte overenskomsternes muligheder omkring arbejdstid, seniorordninger, vikaranvendelse og lønformer. At der er en hensigtsmæssig fordeling af merarbejdsbyrden mellem samtlige hospitaler og relevante afdelinger, når der er spidsbelastninger. At uddannelse og kompetenceudvikling primært lægges, når patientpresset på afdelingerne erfaringsmæssigt er mindst At der arbejdes offensivt med at fastholde og rekruttere til faste stillinger så anvendelse af eksterne vikarer minimeres At arbejdet tilrettelægges således, at også medarbejdere med nedsat funktionsevne kan inddrages i løsningen af opgaverne, og dermed fastholdes på arbejdspladsen. 3. Tilrettelæggelse af patientforløb Alle patienter, der har brug for indlæggelse, skal selvfølgelig indlægges, men indlæggelse er langt fra altid det bedste svar på de problemer, som den enkelte patient har. En række initiativer kan øge kvaliteten for patienterne og mindske presset på de medicinske afdelinger. For at sikre patienterne et optimalt tilbud, skal visitationen forbedres. For at patientforløbene bliver optimale skal alle dele af patientforløbet beskrives, optimeres og kvalificeres helt fra indlæggelse til udskrivning og gerne på tværs af sektorer. Alternativer, der kan medvirke til at højne kvaliteten i behandlingen og mindske presset på de medicinske afdelinger, er fx: Åbne ambulatorier, subakutte

80 tider i ambulatorier, walk-in til røntgen, udgående funktioner, følge hjemordninger hvor personale fra hospitalet og hjemmeplejen deltager, opfølgende hjemmebesøg, hvor praktiserende læge og hjemmeplejen deltager og telefonisk kontakt efter udskrivning til relevante patienter. I alle dele af hospitalsvæsnet er der fokus på accelererede forløb. Korte og veltilrettelagte forløb har en række fordele også for den ældre medicinske patient. Patienten skal tilbringe kortere tid på hospitalet, og kan dermed hurtigere komme tilbage til hverdagen, hvad enten der er tale om eget hjem, plejehjem eller andet. Samtidig genererer veltilrettelagte patientforløb en højere produktion og dermed flere drg-point, hvilket kan anvendes til at øge kvaliteten i andre dele af forløbet. Korte veltilrettelagte forløb kræver tid til at yde god kvalitet i hele forløbet. Der er bl.a. kortere tid til kommunikation med patienter og pårørende. Denne problemstilling er central i forhold til at skabe patientforløb med fokus på tryghed, omsorg og kvalitet i plejen, behandlingen og rehabiliteringen For at skabe incitamenter til at gennemføre forsøg og arbejdsgangsanalyser bør det før igangsættelse af konkrete initiativer aftales, hvad konsekvensen af konklusionerne skal være. Mange personalegrupper har oplevet, at en effektivisering af arbejdsgange blot har ført til mindskelse af ressourcerne til området, og dermed ikke til en øget kvalitet. Dette medfører, at personalet mister lysten til at arbejde med at optimere arbejdsgange. Såfremt analyser eller forsøg viser, at der er behov for tilførsel af resurser, må der være villighed til at drøfte dette. Moderne teknologi bør udvikles og bruges til gavn for både patienten og hospitalsvæsnet. Telemedicin er et område i rivende udvikling. Forsøg med Tele-Kol har vist, at patientens livskvalitet, tryghed og mulighed for at blive i eget hjem øges, samtidig med at der spares sengepladser. Denne form for indlæggelse i hjemmet kan vise sig at kunne anvendes især hos patienter med kroniske medicinske sygdomme. Det anbefales: At der arbejdes med, hvordan den økonomiske incitamentsstruktur kan fremme en omlægning fra indlæggelser til andre og kvalitativt bedre tilbud At der arbejdes målrettet med forbedring af visitationen, for at sikre at alle patienter får det optimale tilbud At anvendelsen af udgående akutsygepleje og forskellige former for tværfaglige udgående funktioner udbredes At der i samarbejde med de praktiserende læger og kommunerne arbejdes målrettet med at finde alternativer til indlæggelse At følgehjemordninger og opfølgende hjemmebesøg hos relevante patientgrupper udbygges At telemedicinske muligheder anvendes hos relevante patienter, og at der gennemføres forsøg med anvendelse af telemedicin mhp. at afdække hvor telemedicinske løsninger kan anvendes.

81 Mange af ovennævnte anbefalinger er gennemført eller afprøvet som forsøg med gode resultater, men den økonomiske incitamentsstruktur fremmer ikke altid omlægning fra indlæggelser til andre og kvalitativt bedre tilbud. 4. Samarbejde med kommunerne og almen praksis Sammenhængende forløb er en af de store udfordringer i arbejdet med ældre kronisk syge medicinske patienter. Specielt når patienterne/borgerne modtager ydelser fra såvel hospitaler, almen praksis som kommuner, kan der opstå problemer med sammenhængen. Det er ofte i snitfladerne mellem afdelinger og sektorer at problemerne opstår. Et af problemerne er, at der ligger færdigbehandlede patienter på hospitalerne, fordi der er mangel på eller begrænsede kommunale tilbud. Andre forhold i samarbejdet øger risikoen for at patienterne genindlægges på grund af væskemangel, dårlig ernæring og andre forhold, som kan forebygges. Samarbejdet mellem sektorerne har fået langt bedre betingelser gennem oprettelse af samordningsudvalg med deltagelse af repræsentanter fra hospital, kommune og almen praksis. I denne sammenhæng bør drøftes, hvordan viden kan deles mellem sektorerne. Den kommunale medfinansiering af sundhedsydelserne har endvidere skabt basis for et styrket samarbejde omkring indsatser for at undgå forebyggelige indlæggelser, og dermed reducere belastningen af de medicinske afdelinger (jf. også tiltagene beskrevet i afsnit 3). Det anbefales: At det gode samarbejde mellem sektorerne fortsat udbygges gennem fælles opgavevaretagelse til gavn for patienterne At det sikres en så hurtig og effektiv spredning af gode erfaringer mellem hospitalerne som muligt At der fortsat samarbejdes med kommunerne med henblik på at skaffe mere kapacitet, så patienter kan udskrives med det samme, når de er færdigbehandlede At hospitalerne samtidigt i samarbejde med kommunerne og praksissektoren udvikler og iværksætter nye tiltag, med henblik på, at begrænse omfanget af forebyggelige indlæggelser At der sikres en organiseret vidensdeling mellem sektorerne

82 5. Ressourcer til de medicinske afdelinger Det medicinske område behøver politisk fokus, så de nødvendige ændringer kan gennemføres. Det er derfor glædeligt, at politikerne i Region Hovedstaden netop har sat Den ældre medicinske patient på dagsordenen over et helt år, og at der arbejdes med en plan for området. For at sikre kvaliteten af de medicinske afdelingers ydelser er det nødvendigt at personaleomsætningen nedbringes. Ved stort personaleflow tabes betydelige kompetencer, idet en del af personaleresurserne skal afsættes til introduktion og oplæring. Afgang af erfarent personale kan endvidere nedsætte kvalitetsniveauet af behandling og pleje. Kompetencetabet kan også opleves som sænkning af det faglige niveau, hvorved prestigen og udfordringen i arbejdet forringes. Der bør foretages en analyse af sammenhængen mellem anvendelse af lønsumsstyring og sammensætningen af personalets faglige og aldersmæssige profil. Det bør endvidere overvejes, om en sikring af kvaliteten og udviklingen af de medicinske afdelinger kan fremmes ved at arbejde med en overnormering i en periode. Der er på de medicinske afdelinger tilbagevendende problemer med overbelægning og overbelægning er uacceptabel, da den forringer kvaliteten for patienterne og påvirker personalets arbejdsvilkår negativt. Mange af forslagene i dette notat handler om en bedre udnyttelse af de tilstedeværende resurser, ikke om øgede resurser. Hvis det skal lykkes at skabe en positiv spiral, er det nødvendigt at prioritere flere resurser til gennemførelse af anbefalingerne i dette notat Ikke mindst bør der satses på, at der i de medicinske afdelinger afsættes resurser til introduktion og oplæring af nyansatte. Det anbefales At det sikres, at der er tilstrækkeligt med ledelsesmæssige resurser til at få omlægninger og strukturændringer til at fungere i praksis. At der prioriteres resurser generelt til det medicinske område 6. Bedre fysiske rammer Som følge af beslutningen om hospitalsplan og psykiatriplan skal der renoveres og bygges nyt, så hospitalerne kan leve op til de øgede krav om effektivitet, kvalitet og hensigtsmæssig resurseudnyttelse. De fysiske rammer skal sikre, at arbejdsgangene på afdelingerne kan optimeres samtidig med at arbejdsmiljøet for medarbejderne er sundt og sikkert. Der bør blandt andet etableres 1-2 sengsstuer, bedre bad og toiletforhold, bedre depotfaciliteter, moderne apparatur og moderne senge og sengeborde. Sengestuerne bør være så store, at der i et-sengsrum kan ligge to patienter og i tosengsrum kan ligge tre patienter. Med en sådan indretning kan det undgås, at patienter ligger på gangene i de perioder, hvor der indlægges flest patienter. Det anbefales:

83 At der ved ny- og ombygning etableres flere stuer, der kan åbnes i spidsbelastningssituationer eller 1 og 2-sengsstuer af en størrelse, så der dels er plads til pårørende, dels er plads til flere senge ved øget patientpres. At der målrettet arbejdes på at sikre, at personalets arbejdsmiljøforhold indarbejdes fra første fase af ny- og ombygninger At der investeres i moderne senge og hjælpemidler, der kan sikre effektive arbejdsgange og sikre personalets arbejdsmiljø At der i udviklingen af de medicinske afdelinger arbejdes målrettet med inddragelse af sikkerhedsorganisationen 7. Forskning og udvikling Det er helt afgørende at kunne tiltrække personale til de medicinske afdelinger. Alt peger på, at personalet gerne vil være, hvor der gives mulighed for faglig udvikling. Det er derfor væsentligt at have fokus på forskningsaktiviteter inden for de medicinske specialer. Der skal være lægefaglig forskning som inddrager de øvrige faggrupper, men der må også skabes plads til forskning og udvikling initieret af andre personalegrupper. Det anbefales At der målrettet skabes gode forhold for forskning- og udvikling i de medicinske afdelinger. 8. Uddannelse og introduktion I de medicinske afdelinger er en forholdsvis stor andel af de ansatte nyuddannede. Disse ansatte har behov for lang introduktion samt individuelle og målrettede oplæringsprogrammer. Også nyansatte erfarne medarbejdere har brug for god introduktion. Samtidig skal de erfarne medarbejdere fastholdes. Det kan ske ved tilbud om specialespecifikke efteruddannelser, udviklings- og uddannelsesstillinger til nyuddannede og erfarne medarbejdere, faglig vejledning og coaching samt faglige udfordringer der passer til den enkeltes erfaring, viden og uddannelse. Der er sket en tiltagende specialisering inden for det medicinske felt, som rummer en risiko for faldende interesse blandt lægerne for de dele af faget, der ligger uden for eget speciale. Der er behov for, at der rettes et større ledelsesmæssigt fokus mod de generelle kompetencer inden for den interne medicin. For sygeplejerskernes vedkommende gør det modsatte sig gældende. Der er behov for en kompetencegivende og anerkendt specialuddannelse for sygeplejersker i akut medicin og for uddannelsesstillinger inden for intern medicin, men også formel uddannelse inden for lungemedicin, kardiologi, medicinsk gastroenterologi, endokrinologi mv. vil medvirke til at fastholde sygeplejersker i det medicinske område. Mange er under uddannelse i det medicinske område, det gælder ikke mindst medicinstuderende, læger under videreuddannelse, professionsbachelorstuderende inden for mange fag fx sygeplejestuderende, ergo- og fysioterapeutstuderende, bioanalytikerstuderende samt social og sundhedsassistentelever. Disse

84 studerende og elever skal sikres en klinisk uddannelse, der gør dem i stand til at løfte opgaverne i fremtidens sundhedsvæsen. Der må derfor være medarbejdere i det medicinske område, der har uddannelse af de uddannelsessøgende som særlig opgave, og der må afsættes resurser til dette vigtige arbejde. Det anbefales: At regionen arbejder for at de generelle kompetencer får større vægt i lægernes videreuddannelse At regionen arbejder for etablering af en af Sundhedsstyrelsen godkendt specialuddannelse i sygepleje til akutmedicinske patienter At alle sygeplejersker inden for det medicinske område tilbydes specialespecifik efteruddannelse, gerne i samarbejde med professionshøjskolerne, således at disse forløb tæller i forhold til uddannelse på diplomniveau At der tilbydes kompetenceudvikling for social- og sundhedsassistenter medicinsk fordybelse for sosuassistenter At der skabes gode uddannelsesforhold for de mange elever og studerende i området, ved at der afsættes resurser til, at kompetente medarbejdere kan varetage opgaven. At der gives mulighed for karriereplanlægning og etableres karrieremuligheder inden for det medicinske område At regionen i samarbejde med kommunerne etablerer et tværfagligt og tværsektorielt uddannelsestilbud med vægt på pleje og behandling af patienter med kroniske sygdomme At der afsættes flere resurser til medarbejdere, der har uddannelse af de uddannelsessøgende som særlig opgave 9. Image For at kunne rekruttere og fastholde personale er det afgørende, at der arbejdes med image i det medicinske område Udgangspunktet for en forbedring af områdets image må nødvendigvis være reelle kvalitetsforbedringer. Her er gennemførelsen af dette notats forslag afgørende. Ved at skabe en højere kvalitet og bedre forløb for patienterne samt bedre arbejdsvilkår og en styrket faglighed blandt personalet, forventes områdets image forbedret betydeligt. Dette bør suppleres med en informations- og kommunikationsindsats over for patienter, pårørende og borgere. Det anbefales: At der medtænkes en informations- og kommunikationsindsats, der dels synliggør de gode eksempler der er i dag, dels synliggør de nye initiativer der tages for at skabe bedre forhold i de medicinske afdelinger 10. Personalegoder Fra hospitalerne foreslås en række personalegoder, der kan medvirke til at gøre området attraktivt. Som eksempler foreslås sundhedscheck, massage, frugtordninger, rabat til lokale idrætsforeninger, vuggestuepladser, p-pladser og billige boliger. En del af disse forslag er allerede gennemført på nogle afdelinger. De

85 fleste har et indhold, der egner sig bedst til drøftelse på hospitalerne i virksomheds medudvalg og lokale medudvalg Det anbefales: At forslagene om personalegoder drøftes i virksomhedernes medudvalg. Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Anna Guttesen, Frederiksberg Hospital (formand) Torben Ø Pedersen, Helsingør Hospital Knud Skagen, Herlev Hospital Peter Mandrup Jensen, Koncern Økonomi Jørgen Schwendsen, Koncern HR Vibeke Westh, næstformand til RegionH- MED, DSR Poul Møller, FOA Lars Hutters, YL, Frederiksberg Hospital Maj-Britt Mathisen, Arbejdsmiljørepræsentant Line Schiellerup, Danske Fysioterapeuter, Hvidovre Hospital.

86 BILAG 3 STYREGRUPPEN VEDR. DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT Formateret tabel Styregruppens sammensætning: Formandskab Koncerndirektør Svend Hartling, formand Hospitalernes repræsentanter Sygeplejedirektør Anna Guttesen, Frederiksberg Hospital Lægelig direktør Arne Cyron (udgik af styregruppen pga.jobskifte ved udgangen af august 2008) Ledende overlæge Kirsten Damgaard, Glostrup Hospital (udpeget af Sundhedsfaglige Råd vedr. geriatri) Oversygeplejerske Birgitte Rav Degenkolv, Medicinsk Afd. F, Gentofte Hospital (udpeget af Sundhedsfaglige Råd vedr. endokrinologi) Ledende overlæge Peter Lange, Hvidovre Hospital (udpeget af Sundhedsfaglige Råd vedr. lungesygdomme) Overlæge Carsten Hendriksen, Bispebjerg Hospital (fra 21. maj 2008) Kommunerepræsentanter Ældrechef Karen Logo Kofoed, Høje Taastrup kommune Socialdirektør Søren Bønløkke, Gentofte kommune Direktør Anne Mette Fugleholm, Københavns kommune Lægelig chef Mikael Kristensen, Tranehaven Gentofte kommunes center for forebyggelse og rehabilitering (fra 21. maj 2008) Repræsentanter for de praktiserende læger Praktiserende læge Lars Rytter Praktiserende læge Merethe Sværke Praktiserende læge Claus Perrild Forvaltningens repræsentanter Leder af Enhed for Hospitalsplanlægning Christian Worm Datachef Per Stenberg Christensen Udviklings- og Kvalitetschef Inge Kristensen Chefkonsulent Ib Haurum Sekretariat Kvalitetskonsulent Anne Reppien Dall

87 Koncern Plan og Udvikling NOTAT Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Dato: 26. februar 2009 Notat om høringssvar vedrørende plan for den ældre medicinske patient. Regionsrådet vedtog på sit møde d. 28. oktober 2008 at sende høringsudkast til plan for den ældre medicinske patient (ældreplanen) i høring med svarfrist d. 9. februar Der er modtaget følgende høringssvar: Staten 1 Kommuner, inkl. KKR 20 Faglige personaleorganisationer 5 Brugerorganisationer 6 Sundhedsfaglige organer 3 Region Hovedstadens virksomheder 12 Andre 1 Dette notat er en gennemgang af de høringssvar, som er modtaget til d. 20. februar Notatet er delt i to dele, dels en del med generelle overordnede kommentarer til planen i sin helhed, dels en del med kommentarer til hver enkelt kapitel i ældreplanen. 1. Generelle kommentarer Høringssvar fra staten Sundhedsstyrelsen svarer, at styrelsen i sin faglige vurdering af planen finder, at denne tager en række centrale temaer op i forhold til den ældre medicinske patient, som kan bidrage til regionens ønskede fremtidige harmionisering af indsatsen for denne patientgruppe. [Ref. nr.]

88 Høringssvar fra kommunerne Der er modtaget høringssvar fra KKR samt følgende kommuner: Albertslund, Ballerup, Bornholm, Dragør, Fredensborg, Frederiksberg, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Helsingør, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk. Kommunerne udtrykker generel tilslutning til, at planen behandler et vigtigt emne, fordi der er behov for et fælles fokus mellem region og kommuner på denne gruppe patienter, samt på at koordinere den fælles indsats bedre. Kommunerne er desuden, på det generelle plan, enige i de forslag, som planen indeholder, idet der gives udtryk for, at planen generelt indeholder anbefalinger for løsninger på en række af de problemer, som er centrale for såvel kommunerne og regionen for, at der kan skabes sammenhæng og god kvalitet i sundhedsvæsenets tilbud til den ældre medicinske patient. Samtidig ser kommunerne en tæt sammenhæng til det arbejde, som allerede foregår vedrørende kronisk syge i regi af sundhedsaftalerne, og ønsker at det videre arbejde med at føre ældreplanens forslag ud i livet sammentænkes med dette arbejde. En række kommuner fremhæver, at hovedparten af de ældre medicinske patienter indlægges akut, og at der er behov for en særlig indsats, der kan forebygge en del af disse akutte indlæggelser. Der bør derfor være mere fokus på den akutte patient, end der er i planen. Kommunerne fremhæver, at de som udgangspunkt ikke betragter forslagene som forpligtende for kommunerne, og at de kun kan gennemføres i et samarbejde. Kommunerne ser således frem til, at der etableres et sådant samarbejde mellem region, hospitaler, kommuner og praktiserende læger, hvor forslagenes organisering, finansiering, opgavedeling og praktiske udførsel kan tilrettelægges. Kommunerne er samlet enige i, at de konkrete rammer om udmøntningen af forslagene i planen meget hensigtsmæssigt indarbejdes i den næste generation af sundhedsaftaler. Det understreges i den forbindelse, at det er vigtigt at få almen praksis inddraget i nogle mere forpligtende rammer i forbindelse med sundhedsaftalerne. Desuden anser kommunerne de lokale samordningsudvalg for at være naturlige organer for den lokale implementering. Men påpeger, at sammensætningen af samordningsudvalgene løbende skal tilpasses i forhold til gennemførelsen af hospitalsplanen. Flere kommuner udtrykker bekymring for, at ældreplanen indebærer en ufinansieret opgaveglidning til kommunerne. Samtidig giver mange kommuner udtryk for, at det er en rigtig udvikling, at en stadig større del af sundhedsopgaverne løses af kommunerne, men at dette medfører et øget pres på de kommunale udgifter på sundhedsområdet. Kommunerne ønsker derfor, at de konkrete udgifter og fordelingen heraf mellem kommune og region drøftes. Udviklingen stiller tillige krav til kommunerne bl.a. i Side 2

89 forhold til personalets kompetencer, beredskab, organisering og samarbejde med de praktiserende læger. KKR fremhæver, at opgaveområder som går på tværs af region og kommuner skal initieres i fællesskab både planlægningsmæssigt og økonomisk, og har en klar forventning om, at tilsvarende fremadrettede initiativer og det videre arbejde med ældreplanen vil leve op til dette princip. Høringssvar fra faglige personaleorganisationer Der er indkommet høringssvar fra Hovedstadsregionens Lægekredsforening, Kost- og Ernæringsforbundet Hovedstaden, Ergoterapeutforeningen Region Øst, Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, FOA afdelingerne i Region Hovedstaden. Samlet set giver disse organisationer udtryk for at der er tale om en god plan med et rigtigt sigte, som de helt overordnet kan tilslutte sig. Hovedstadsregionens Lægekredsforening Lægekredsforeningen finder, at mange års store fokus på ventelister til behandling af kirurgiske lidelser har ført til, at det medicinske område, og især den ældre medicinske patient, i stigende omfang er blevet underprioriteret. Konsekvensen er næsten konstante overbelægninger på de medicinske afdelinger og et tiltagende dårligt arbejdsmiljø for personalet. Lægekredsforeningen fremhæver nogle centrale forudsætninger for at det lykkes at indfri visionerne i ældreplanen. Den væsentligste forudsætning er, at området reelt prioriteres med ressourcer og tid. Dernæst er det afgørende, at der sikres megen omhu og tid for at opnå den optimale koordination mellem hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne. Yderligere er det en forudsætning, at alle, der er involveret, har et fælles ansvar for det samlede sammenhængende patientforløb. Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden. Sygeplejerådet er tilfreds med, at der er udarbejdet en ældreplan, som indeholder en række af de forslag, som sygeplejerådet fremkom med som led i høringen af hospitalsplanen. Sygeplejerådet forventer at blive inddraget i implementeringen af planen. Sygeplejerådet anser overbelægningen og det deraf følgende arbejdspres som hovedproblemet og inviterer til en forhandling om lønudvikling, arbejdsvilkår og faglig udvikling. FOA afdelingerne i Region Hovedstaden. Side 3

90 FOA anser et dårligt arbejdsmiljø og dårlige arbejdsforhold med deraf følgende stor personalegennemstrømning, som det grundlæggende problem for de medicinske afdelinger. Virkningen er, at det er umuligt at fastholde en høj kvalitet og faglighed for plejepersonalet. FOA peger på, at personalesammensætningen bør afspejle de forskelligartede opgaver, som er på en medicinsk afdeling, at der skal fokus på kompetent og koordineret ledelse, samt at der er behov for en fælles koordineret udvikling af det medicinske område for hele regionen. Høringssvar fra brugerorganisationer Der er indkommet høringssvar fra Regionsældreråd Hovedstaden, Ældresagen Region Hovedstaden, Ældremobiliseringen, Danske Patienter, Hvidovre Ældreråd og Fællesrådet for bruger- og pårørendeforeninger på psykiatriområdet i RegH. Generelt har kommunerne hørt deres respektive ældreråd som en del af det kommunale høringssvar. Derudover har kun Hvidovre Ældreråd sendt et høringssvar direkte til Region Hovedstaden. Regionsældreråd Hovedstaden Regionsældrerådets høringssvar tager udgangspunkt i den redegørelse, som formanden afgav på opsamlingskonferencen den 1. april 2008, og finder, at ældreplanen i forhold hertil indeholder mange gode analyser og anbefalinger. Regionsældrerådet finder dog, at planen er meget lidt håndfast på områder, der kræver store investeringer eller driftsudgifter, eller hvor der er store organisatoriske barrierer. Det drejer sig om overbelægning, om utilstrækkelig bemanding af de medicinske afdelinger, om manglende døgnpladser i kommunerne til rekreation, og om barrierer for brug af lægepraksis i det sammenhængende sundhedssystem. Ældre Sagen Region Hovedstaden Ældre Sagen er enig i, at planen indeholder de rigtige intentioner og klare mål, som er vigtige også at implementere. Ældre Sagen anerkender, at det er vigtigt at ældrerådene er involveret i samarbejdet om at forbedre forholdene for de ældre patienter, men opfordrer til at også Ældre Sagen bliver involveret i samarbejdet. Ældremobiliseringen Ældremobiliseringen finder, at planen er præget af et helhedssyn på den ældres samlede situation, og fremhæver at planen særligt har fokus på overgangene mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Ældremobiliseringen udtrykker tvivl overfor, i hvilket omfang planen i realiteten vil blive gennemført Side 4

91 Danske Patienter Danske patienter finder, at planen indeholder mange gode visioner og mål. Finder det især positivt, at planen på flere områder lægger op til en øget grad af brugerinddragelse og en opprioritering af samarbejdet med landets patientforeninger. Danske Patienter fremhæver, at der skal tilføres flere ressourcer, som kan sikre tilstrækkelig arbejdskraft på de medicinske afdelinger, samt at der er behov for en opkvalificering af det eksisterende personale. Danske Patienter ønsker at blive inddraget i implementeringen af planen. Hvidovre ældreråd Hvidovre Ældreråd hilser planen velkommen og finder, at den vil være med til forbedre livskvaliteten for mange ældre. Ældrerådet peger især på, at de praktiserende læger er vigtige for gennemførelsen af planen, samt at der må være fokus på de økonomiske forhold hos alle parter i planen. Ældrerådet efterlyser flere kommunale døgnpladser Høringssvar fra sundhedsfaglige organer Der er modtaget høringssvar fra Dansk Selskab for Geriatri, Sundhedsfagligt Råd for Geriatri og Demensrådet. Dansk Selskab for Geriatri Selskabet finder det overordentligt positivt, at der sættes fokus på den ældre medicinske patient og finder, at planen indeholder gode anbefalinger rettet mod at sikre gode patientforløb. Det Sundhedsfaglige Råd for Geriatri Rådet giver udtryk for, at det er et meget vanskeligt og omfattende arbejde, som ligger til grund for planen. Rådet finder, at tidligere planer for området ikke har ført til varige løsninger og håber, at ældreplanen vil føre til mærkbare forbedringer på området. Høringssvar fra Region Hovedstadens virksomheder Der er modtaget høringssvar fra Amager Hospital, Bispebjerg Hospital, Bornholms Hospital, Frederiksberg Hospital, Frederikssund Hospital, Gentofte Hospital, Glostrup Hospital, Herlev Hospital, Hillerød Hospital, Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Region Hovedstadens Psykiatri. Side 5

92 Hospitalerne hilser det velkomment, at der er udarbejdet en plan for den ældre medicinske patient, som de mener er ambitiøs, grundig og gennemarbejdet. Grundlæggende er hospitalerne enige i intentionerne i planen. Der gives udtryk for, at der har været taget mange initiativer og lavet mange planer i årenes løb til løsning af problematikken med behandling af de ældre medicinske patienter, uden at det har ført til nogen varig løsning. Det er derfor et generelt ønske, at ældreplanen faktisk bliver iværksat og implementeret, så der kan ske nødvendige forbedringer på området til gavn for de ældre medicinske patienter, samt til forbedrede arbejdsvilkår for personalet. I forlængelse heraf gives der udtryk for, at der samlet set bør tilføres flere ressourcer til det medicinske område. Flere ressourcer gør det ikke alene, men er en nødvendig forudsætning for de ønskede forbedringer. Der ønskes tilført midler til et permanent løft af driften direkte i hospitalernes budgetter, således at der ikke kun bliver tale om centrale ansøgningspuljer. Hospitalerne gør opmærksom på, at forslagene skal gennemføres i en i forvejen travl hverdag og frygter, at vægten på de mange nye koordineringstiltag vil føre til nedprioritering af pleje-, behandlings- og omsorgsopgaven. Et enkelt hospital mener ikke, at ældreplanen i nævneværdigt omfang anerkender den store indsats, der allerede gøres i dag for at sikre en anstændig og kvalificeret pleje, omsorg og behandling af patientgruppen. Medarbejderne på hospitalet opfatter desuden den sproglige formulering i planen som nedladende i forhold til den nuværende indsats. 2. Kommentarer til de konkrete forslag Kapitel 2 - Patienten i Fokus Denne del af ældreplanen har afsæt i at være en ældre medicinsk patient, og hvordan Regionen kan arbejde på, at patienten vil opleve kontakten med sundhedsvæsenet som både trygt og sammenhængende, lige fra indlæggelsessituationen til borgeren er tilbage i eget hjem og en evt. ny hverdag med en kronisk sygdom. Der er generel enighed om, at det er vigtigt, at borgeren oplever patientforløbet som sammenhængende, hvor især den praktiserende læges rolle som tovholder, og en øget inddragelse af patienter og pårørende er fremhævet i høringssvarene. Den praktiserende læge som tovholder Især kommunerne nævner/anser det som regionens ansvar at skabe forudsætningerne for, at den praktiserende læge kan udfylde tovholderrollen i praksis. Ligesom der Side 6

93 nævnes konkrete forudsætninger: en præcis epikrise, efteruddannelse til den praktiserende læge, manglende it-vilkår og rekrutteringsudfordringer. Flere efterspørger en nærmere definition af rollen. Øget inddragelse af patienter og pårørende Det er især planens anbefalinger med patientuddannelser og etablering af brugerråd på hospitalerne, der bakkes op i høringssvarene. Patientuddannelser: Generelt anses patientuddannelser som en hensigtsmæssig måde at inddrage patientens og de pårørendes (hvor det er hensigtsmæssigt) ressourcer samt som en måde at skabe tryghed efter udskrivelsen. Flere kommuner ønsker det præciseret, at det kun gælder de patientuddannelser, som tilbydes i regionalt regi. Brugerråd: Etablering af brugerråd anses som en positiv måde at samarbejde med patienter og pårørende om både den daglige drift og ved implementering af nye tiltag. Interesseorganisationerne tilkendegiver interesse for at samarbejde med regionen. Derudover er der givet konkrete kommentarer og forslag til implementering, som vil blive bragt videre i forbindelse med implementeringen. Kapitel 4 Et sundhedsvæsen på forkant og som følger op Der er hos alle parter enighed om det positive i at øge samarbejdet på tværs af sektorer og faggrupper. Fælles, tværsektoriel og tværfaglig kompetenceudvikling (og kurser) fremhæves som en god vej frem mod større sammenhæng og kontinuitet i samarbejdet mellem kommunerne og regionen og som en kommune formulerer det..giver god mening så man kan sikre, at alle arbejder i samme retning og ud fra den samme forståelse og viden. Udgående hospitalsfunktioner Fraset en af kommunerne, anses de udgående hospitalsfunktioner og intentionen med dem som positive. Både kommunerne og hospitalerne ønsker dog samarbejdsrelationerne til kommunen og praktiserende læger konkretiseret, så det fremstår tydeligt, hvem der har hvilke opgaver. Af konkrete kommentarer til forudsætninger m.m. kan nævnes: kan forebygge og reducere antallet af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser, funktionerne bør forankres i relevant speciale, det kan blive svært at rekruttere speciallæger i hele regionen, nødvendige kompetencer skal afklares, lige adgang til tilbuddene, målgruppen skal beskrives. Geriatriske teams Der er generel opbakning til etablering af geriatriske teams som en vigtig geriatrisk funktion. Konkret mener Københavns Kommune, at et geriatrisk team er et stort potentiale for at udbygge samarbejdet mellem region og kommune. Side 7

94 Derudover fremhæver flere af hospitalerne og Dansk Selskab for Geriatri vigtigheden af, at den geriatriske teamfunktion, for at kunne fungere optimalt, bør være knyttet til en fuld geriatrisk funktion - med sengeafdeling, ambulatorium og udgående geriatrisk team - med eget personale med særlig erfaring og uddannelse indenfor geriatri. Konkrete kommentarer: De geriatriske teams skal i spil hurtigst muligt, så mange indlæggelser forventeligt vil kunne undgås. Det skal afklares, hvilken rolle det geriatriske team har i forbindelse med gennemførelse af følge hjem-samtaler. Følge hjem, Følge op og Ringe hjem Der er bred opbakning til Følge hjem-ordningen og Følge op-ordningen, dog er der delte holdninger hos kommunerne til, hvem der skal udføre opgaven med at Følge hjem er det en kommunal kerneydelse eller skal den være regional? Ligesom de andre tværsektorielle initiativer kræver dette en præcisering af indhold, og af hvem der skal udføre opgaven. Ringe hjem-ordningen anses som en mere social ydelse. Enkelte udtrykker skepsis overfor Ringe hjem-ordningens virkning på patientens sundhed. Kapitel 5 - En effektiv hospitalsindsats Et af de oplevede behov hos de ældre medicinske patienter (med flere samtidige sygdomme) er at opleve sammenhæng i patientforløbet, hvis der er tale om indlæggelse på eller kontakt med flere afdelinger og sektorer. En måde at imødekomme dette behov er ved at have kontaktpersoner på hospitalet til at hjælpe den ældre patient med information og koordinering på tværs af afdelinger/sektorer. En ændring af Sundhedsloven per 1. januar 2009 betyder, at Region Hovedstadens patienter allerede i dag skal tildeles to kontaktpersoner. Flere hospitaler og enkelte kommuner efterspørger en nærmere definition af funktionen tænkes den som en hospitalsintern funktion eller også mellem sektorer?, og hvilke opgaver ligger i funktionen? Øget ambulant behandling Der er kun afgivet to kommentarer, hvor kommunerne påpeger, at den vil lægge øget pres på kommunernes ressourcer og faglige viden. Arbejdets organisering Der er bred enighed blandt de faglige organisationer, interesseorganisationerne, hospitalerne, ældreråd og 2 af kommunerne om, at de foreslåede organisatoriske og strukturelle ændringer næppe kan løse ressourceproblemerne på de medicinske afdelinger. Både hospitaler, fagorganisationer og ældreråd peger på stor personalegennemstrømning og en deraf manglende kontinuitet som hovedproblemet. Iflg. FOA og DSR er årsagen til den store personalegennemstrømning et dårligt Side 8

95 arbejdsmiljø og dårlige arbejdsforhold, hvorfor det foreslås at tage fat på at løse disse grundlæggende problemer, som grundlag for rekruttering og fastholdelse. Der er givet følgende konkrete bud, der evt. vil kunne give flere hænder : Ergoterapeuterne mener, at deres kompetencer kan udnyttes bedre end i dag, ved at de deltager i udarbejdelsen af genoptræningsplaner og i det udskrivningsforberedende arbejde (rehabiliteringstiltag under og efter indlæggelsen). FOA foreslår opgavemålrettede kompetenceprofiler, så det er kompetencer og ikke faghierarkier, der styrer ansættelser. Kapitel 6 Demens Både kommunerne og specialerne henviser opgaven med demenspatienter til det videre arbejde med implementering af det nye Forløbsprogram for Demens. Af mere konkrete kommentarer kan nævnes: at der fortsat er behov for en rollefordeling for demensarbejdet efter Kommunalreformen, et ældreråd finder kapitlet tyndt set i lyset af, at antallet af disse patienter er stigende, og en belægning på op til 80% demente på nogle plejehjem i den pågældende kommune. Kapitel 7 Medicin Der er bred enighed om, at det er positivt med et øget fokus på patientens medicin, og at en årlig medicingennemgang vil hæve trygheden og kvaliteten i det samlede behandlingsforløb. Indsatsen kræver dog en præcis og afklaret kommunikation og koordination. Der er flere elementer i anbefalingerne omkring medicingennemgang, og de væsentligste er trukket frem nedenfor. Medicingennemgang i almen praksis Der er generel opbakning til, at det er den praktiserende læge, der skal foretage en årlig medicingennemgang. Der peges dog på vigtigheden af, at ordningen formaliseres via ændringer i lægernes overenskomst. Enkelte kommuner påpeger udfordringen med at skaffe praktiserende læger, og ønsker dette taget i betragtning under implementeringen af ældreplanen. Af konkrete kommentarer til anbefalingen kan nævnes: Lave en forsøgsordning, hvor hjemmesygeplejersken får ordinationsret inden for et velafgrænset område, og at medicingennemgangen også bør omfatte bivirkninger, en kommune afprøver en ordning, hvor en farmaceut gennemgår 50 borgeres medicin. Medicingennemgang og -koordinering Side 9

96 I forbindelse med gennemgang og koordinering af medicin under indlæggelsen og i overgangen til/fra en indlæggelse peger høringssvarene på en række faktorer i en sådan gennemgang: Dosisdispensering: Flere nævner eksplicit, at det er vigtigt med stillingtagen til dosisdispenseringen ved indlæggelse og udskrivelse dels at en evt. dosisdispensering skal stoppes ved indlæggelse, revurderes og evt. genstartes ved udskrivning. En kommune anbefaler, at hospitalerne får samtlige trin i opgaven. OL som redskab til medicinafstemning: I øjeblikket afprøver flere hospitaler og psykiatrien i regionen på frivillig basis en systematik for medicinafstemning som anbefalet i projektet Operation Life. Flere hospitaler og psykiatrien nævner, at de har gode erfaringer med proceduren. I forbindelse med OL-projektafslutningen ultimo april, skal proceduren evalueres, hvorefter der tages stilling til, om og evt. hvilke af initiativerne i OL, der bør gøres obligatorisk. Psykiatrien arbejder i dag efter retningslinjerne i Operation Life om medicinafstemning. Kompetenceudvikling af medicinaktører Flere høringssvar foreslår, at der udbydes forskellige kompetenceøgende kurser: et vedr. medicinhåndtering for praksispersonale (der sker også opgaveglidning i almen praksis), fælles forløb der kan bidrage til en fælles prioritering af lægemiddelvalget. Af konkrete kommentarer kan nævnes: Psykiatrien støtter, at egen læge kan få bistand af farmaceuter og kliniske farmakologer, og foreslår (web)-konference, hvis flere læger er ansvarlige for ordination af medicin. Det kan give et øget medicinforbrug at forebygge indlæggelser (henvisning til SST s rapport MTV puljeprojekt 2007;7 (4), Det er til gene for patienterne, at de ikke kan købe eller få medicin udleveret fra hospitalsapoteket til afslutning af et ordineret behandlingsforløb, så patienten forventes i stedet at købe den medicin hospitalet har ordineret på et privat apotek. Dosisdispenserende medicin bør anvendes til svage ældre, så vanskeligheder med håndtering af medicin mindskes. At medicineringshandlingerne alene afhænger af et fælles medicinkort, så alle sektorer og instanser kan læse den aktuelle status. Løsning fra en pårørende til en ældre medicinsk patient: Det er til stor gene for den ældre medicinske patient, at medicin, der udleveres på apoteket, ofte ikke svarer til navnet på recepten. Det forvirrer den ældre borger, og den pårørende er ofte ikke i stand til at hjælpe, når dosis er den samme, eller oplysningerne på recepten ikke er tilstrækkelige. Borgeren foreslår, at apotekerne skal notere, hvilke udleverede medicinprodukter, der svarer til hvilke på recepten. Administrationen vil undersøge, hvordan den foreslåede løsning på problemer med medicinhåndtering kan udføres i praksis. Kapitel 8 Fysiske rammer Side 10

97 Kapitlet om de fysiske rammer for de ældre medicinske patienter på regionens hospitaler er forholdsvis kort og uden konkrete anbefalinger, hvilket skyldes, at regionens indsats for forbedring af de fysiske rammer allerede pågår i regi af Hospitals- og Psykiatriplanerne. Hovedparten af Hospitalsplanen forventes gennemført i perioden Høringssvarene vedrørende de fysiske rammer på hospitalerne er fra ældreråd, patientforeninger, Lægekredsforeningen og hospitalerne. De indkomne høringssvar viser en bred enighed om, at overbelægning og senge på gangene er utilfredsstillende, og at der skal være den nødvendige kapacitet til akutte modtagelser, sengeafsnit og ambulatorier. Flere af hospitalerne ønsker fysiske rammer, hvor patienterne har mulighed for at være mere aktive under indlæggelsen. Ældrerådene og patientforeningerne er enige om, at hovedparten af de ældre medicinske patienter ønsker enestuer. Der kan dog være sengeliggende patienter, der af sociale og psykiske årsager ønsker eller har fordel af at ligge på en to-sengsstue. Ældreråd og ældreorganisationer efterspørger de nødvendige aflastningspladser i kommunen til udskrevne patienter, som er visiteret til en plejebolig eller som ikke kan udskrives direkte til eget hjem. Kapitel 9 Psykiatri Kapitel 9 drejer sig om indsatsen i psykiatrien for den særlige gruppe af ældre psykiatriske patienter. De indkomne kommentarer fra Psykiatrien giver følgende status på, hvor arbejdet i Psykiatrien ligger pt.: RHP påbegynder i 2009 arbejdet med at sikre et ensartet serviceniveau ved udvikling af behandlingsprogrammer/pakker for distriktspsykiatrien og for indlæggelse/udskrivelse. På sigt vil dette også omfatte den ældre psykiatriske patient. Den ældrepsykiatriske indsats er tilrettelagt som en del af hovedfunktionen på de fleste psykiatriske centre. I 2009 vil RHP afklare, på hvilket/hvilke psykiatriske centre, de vil ansøge specialefunktionerne Komplicerede psykiatriske problemstillinger hos ældre (herunder demens) og Komplicerede somatoforme lidelser og dissociative lidelser placeret. De to nævnte specialefunktioner er anbefalede regionsfunktioner fra Sundhedsstyrelsen. Af andre konkrete kommentarer kan nævnes: Side 11

98 Afsnittet er meget tyndt, og området bør opprioriteres. Man foreslår udarbejdelsen af en egentlig handlingsplan med henblik på at styrke området, (et ældreråd). Den ældrepsykiatriske indsats bør ensrettes efter højeste fællesnævner, (en kommune). Fokus skal være på sammenhænge mellem forskellige sygdomme, som patienten måtte have, og et godt samarbejde med de somatiske afdelinger er væsentligt, (en kommune). Kapitel 10 Elektronisk Kommunikation Der er generelt enighed om, at elektronisk kommunikation er en forudsætning og et nødvendigt redskab for at skabe et mere effektivt og sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorer. Især for de ældre medicinske patienter er det ofte nødvendigt at sende information på tværs af sektorer. Repræsentanter for alle parter beskriver udviklingen af it-systemer til kommunikation på tværs af sektorer som en forudsætning for at gennemføre ældreplanen. Kommentarer vedr. kost og ernæring Temaet kost og ernæring skal efter Regionsrådets beslutning behandles i et fagligt udvalg. I høringssvarene er de følgende kommentarer til temaet: To af hospitalerne samt Kost- og Ernæringsforbundet mener, at diætister med fordel kan inddrages mere i forløb for de ældre medicinske patienter, og at der bør være fokus på ernæringsrigtig og tilstrækkelig mad, tilpasset den enkelte patients behov. Ligeledes foreslår Kost- og Ernæringsforbundet, at der arbejdes for at sikre gode og hyggelige rammer for at måltiderne, hvilket har indflydelse på, hvor meget patienten kan og/eller har lyst til at spise. Konkret foreslås flere elevpladser på kostområdet samt indførelse af kostuddannede måltidsværter. Side 12

99 Plan for den ældre medicinske patient - Oversigtsskema over høringssvar relateret til planens enkelte kapitler (eller konkrete anbefalinger) Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene Generelle kommentarer Ældremobiliseringen har med stor interesse læst planen og finder, at den er præget af et helhedssynspunkt, hvor man ser på den ældres samlede situation. Planen indeholder mange gode delelementer med særligt fokus på overgang mellem sektorer indbyrdes og sektorer og hjemmet. Planens vægt på kommunikation mellem ældre og sundhedssystemet vurderes meget vigtigt pga. de mange aktører og den hurtighed, hvormed mange behandlinger foregår. Generelle kommentarer A Sundhedsstyrelsen (SST) Styrelsen finder i sin faglige vurdering af planen, at denne tager en række centrale temaer op i forhold til den ældre medicinske patient. Generelle kommentarer B - Albertslund Kommune Albertslund Kommune finder, at planen lægger op til en tiltrængt fokusering på og opprioritering af området. Gennemførelse af planens anbefalinger vil efter kommunens opfattelse bidrage til bedre behandling af den ældre patient i sundhedsvæsenet og bedre samspil mellem de forskellige aktører til glæde for patienterne. Kommunen ser frem til det videre samarbejde om gennemførelse af planen. Generelle kommentarer B - Albertslund Kommune Albertslund Kommune er opmærksom på, at gennemførelse af en række af planens anbefalinger vil indebære øget belastning for f. eks. den kommunale hjemmepleje. Kommunen noterer sig også, at planen lægger op til, at disse anbefalinger skal drøftes og aftales mellem parterne inden gennemførelse. Det ville være ønskeligt, om det af planen helt konkret fremgik, hvilke nye opgaver side 1 af 62

100 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene kommunen må forvente, såfremt planen føres ud i livet. Organisering af arbejdet B - Albertslund Kommune Der lægges i planen op til organisatoriske og strukturelle ændringer, som kan bidrage til effektivisering. Herudover peges der ikke på øgede ressourcer til området. Kommunen finder det tvivlsomt, om sådanne ændringer alene kan befordre det ambitionsniveau, som planen lægger op til. Rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale indenfor hospitalsområdet er i sig selv en udfordring. Patientsamtaler B - Albertslund Kommune Den praktiserende læge betragtes i planen som patientens naturlige kontaktperson vedrørende information om det samlede behandlingsforløb. Det er kommunens forventning, at regionen påtager sig den opgave, at skabe forudsætninger for, at dette kan opfyldes. Generelle kommentarer B - Ballerup Kommune Plan for den medicinske patient er positiv og spændende læsning for kommunerne. Udkastet er ambitiøst og omfattende, og rummer mange gode tiltag for den ældre medicinske patient. Patientsamtaler B - Ballerup Kommune I den forbindelse bør der lægges vægt på en aktiv inddragelse af pårørende, blandt andet i forbindelse med patientuddannelse og udskrivningsplanlægning. Endvidere at planen har sammenhæng til den samlede indsats, herunder den kommunale, og at det sker under hensyn til den pårørendes medvirken og støtte i omsorgsopgaven. Patientuddannelse B - Ballerup Kommune I den forbindelse bør der lægges vægt på en aktiv inddragelse af pårørende, blandt andet i forbindelse med patientuddannelse og udskrivningsplanlægning. Endvidere at planen har sammenhæng til den samlede indsats, herunder den kommunale, og at det sker under hensyn til den pårørendes medvirken og støtte i omsorgsopgaven. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen (Sundhedsaftalerne) B - Ballerup Kommune B - Ballerup Kommune Det er værdifuldt at der fokuseres på målgruppen og samarbejdet mellem Region Hovedstaden, Almen praksis og kommunerne. Derfor kan Ballerup Kommune tilslutte sig de mange gode visioner og hensigter, der er beskrevet i planen. Da Plan for den ældre medicinske patient kun i begrænset omfang tager stilling til de foreslåede tiltags organisering, finansiering, opgavedeling og praktiske udførsel, ser Ballerup Kommune frem til at indsatserne efterfølgende konkretiseres. I det omfang Plan for den ældre medicinske patient giver kommunerne nye opgaver, bør aftaleindgåelsen ske i regi af sundhedsaftalerne side 2 af 62

101 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene Generelle kommentarer (økonomi) B - Bornholms Regionskommune Det er Ballerup Kommunes opfattelse, at kommunerne bør inddrages i den konkrete organisering og udformning af de tiltag der søges iværksat, særligt i forbindelse med udskrivelser, de udgående akutfunktioner og i organiseringen af Følge Op og Følge Hjem ordninger. Det er Bornholms Regionskommunes vurdering, at planen for den ældre medicinske patient indeholder en række positive tiltag. Bornholms Regionskommune skal understrege vigtigheden af, at Bornholms Hospital sikres mulighed for at iværksætte anbefalingerne lokalt, således at borgerne på Bornholm sikres samme tilbud som borgerne i Regionens øvrige kommuner. Der ønskes på hvert af de nævnte områder en beskrivelse af, hvordan indsatsområderne lokalt kan implementeres. Generelle kommentarer B - Dragør Kommune Det er Dragør Kommunes opfattelse, at Plan for Den ældre medicinske patient er en god og retningsgivende plan, der har god sammenhæng til Region Hovedstadens strategi mod kronisk sygdom. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen B - Dragør Kommune Dragør Kommune er endvidere enig i, at en optimal indsats rettet mod den ældre medicinske patient kræver et samarbejde på tværs af sektorer, og at det er nødvendigt, at der skabes et grundlag for et godt samarbejde mellem regionens virksomheder, praktiserende læger og kommunerne i regionen. Generelle kommentarer B - Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune støtter op om visionerne for Plan for den ældre medicinske patient. I forhold til planens mlgruppe er visionen om sammenhæng og kontinuitet ud fra et kommunalt synspunkt særlig vigtig. Høringsudkastet opstiller generelt en række gode hensigter og anbefalinger, som kan bidrage til sammenhængende patientforløb til gavn for kommunens borgere. Generelle kommentarer (økonomi) B - Fredensborg Kommune Fra et kommunalt synspunkt er det dog vigtigt at understrege, at regionale initiativer i forbindelse med udmøntning af ældreplanen ikke medføre til ufinansieret opgaveglidning fra hospitalerne til kommunerne. For uddybning af bemærkninger til emner i Høringsudkast Plan for den ældre side 3 af 62

102 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene médicinske patient henvises til medfølgende bilag. Seniorrådet og Handicaprådet i Fredensborg kommune har også kommenteret bagerst i kommunens høringssvar (ard) Akutfunktion B - Fredensborg Kommune I forhold til forslaget om udgående hospitalsfunktioner støtter Fredensborg Kommune ikke op om disse forslag. Fredensborg Kommune mener, at det geriatriske team er overlappende med geronto-psykiatrien, som Fredensborg Kommune har haft et godt samarbejde med. Vi finder det derfor relevant at få afklaret, om det geriatriske team skal ses som en erstatning for gerontopsykiatrien. Følge hjem og følge op ordninger B - Fredensborg Kommune Samarbejdet om forebyggelse af akutte indlæggelser kan foregå på mange andre måder end ved at etablere en udgående akutfunktion fx gennem oprettelse af hotlines, hvor sundhedsfagligt personale i primær sektor hurtigt kan komme i kontakt med hospitalspersonale ved behov for råd og vejledning. Forslaget om en følge hjem ordning er Fredensborg Kommune ikke enig i. De foreslåede områder (fx gennemgang af medicin, fysiske funktioner, hjælpemidler mv.) er kommunale kerneopgaver. Hvis eksisterende kommunale ordninger suppleres med regionale ordninger, vil det betyde, at borgeren skal forholde sig til mange forskellige personer. Set i forhold til ældreplanens mål- gruppe er det ikke hensigtsmæssigt, da mange kontakter kan skabe forvirring hos borgeren. Anbefalingen om følge op ordningen er god. Fredensborg Kommune har allerede igangsat et sådan initiativ som led i udmøntning af kommunens ældrepolitik. I forhold til de afsatte midler til opbygningen af følge op ordningen, ønskes det oplyst, om kommunerne kan søge en andel i de midler, der afsættes til formålet. Patientsamtaler B - Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune noterer med tilfredshed forslaget om en udskrivelsessamtale på hospitalet, men finder det vigtigt at bemærke, at patienter ved udskrivelsessamtalerne at personalet på hospitalet ikke stilles kommunale ydelser i side 4 af 62

103 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene sigte, der ikke allerede er indgået aftale med kommunen om. Patientuddannelse B - Fredensborg Kommune Det anbefales, at patientuddannelser skal tilbydes pårørende, hvis patienten finder det ønskeligt og hensigtsmæssigt. Det bør præciseres i anbefalingen, at det kun gælder de patientuddannelser, som tilbydes i regionalt regi. Som det nævnes i høringsudkastet, har kommunerne ansvaret for den generelle patientuddannelse, hvorfor en anbefaling om eventuelt tilbud om generel patientuddannelse til pårørende alene er et kommunalt anliggende. Ringe hjem ordninger B - Fredensborg Kommune I forhold til ringe hjem ordningen anbefales det at få præciseret målgruppen for denne ordning. Vi finder det uklart, om denne ordning skal gælde for den definerede målgruppe indledningsvist i planen eller for alle patienter fra medicinske afdelinger. Hvis ringe hjem ordningen begrænses til borgere, som ikke allerede får ydelser i kommunen, støttes anbefalingen. For de borgere som allerede får ydelser fra kommunen er det ud fra et kommunalt synspunkt ikke relevant med en ringe hjem ordningen. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Tværfaglige og tværsektorielle kurser til personalet B - Fredensborg Kommune B - Fredensborg Kommune B - Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune ser frem til et fremtidigt forstærket samarbejde med Region Hovedstaden vedr, de medicinske patienter, og håber at dette samarbejde vil komme kommunens medicinske patienter til gavn. Handicapråd bør også betragtes som samarbejdspart i lighed med ældreråd. Fredensborg Kommune ønsker særligt at fremhæve anbefalingen om fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer. Vi ser det som den bedste vej frem mod større sammenhæng og kontinuitet i samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Tværfaglige og tværsektorielle kurser til personalet B - Fredensborg Kommune Fredensborg Kommune er enig i, at det er vigtigt, at medarbejdere med direkte borgerkontakt får de fornødne kompetencer til at identificere faresignaler, der varsler om akutsituation, og som vil kunne forebygges med en hurtig indsats. Regionen bør tilbyde kompetenceudvikling til kommunerne, der gør det kommunale side 5 af 62

104 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene sundhedsfaglige personale i stand til i endnu højere grad at forebygge (gen)indlæggelser. Ældrepsykiatrisk indsats B - Fredensborg Kommune Den ældrepsykiatriske indsats bør ensrettes efter højeste fællesnævner. Generelle kommentarer B - Frederiksberg Kommune Frederiksberg kommune finder visionerne for den fremtidige indsats over for den ældre medicinske patient hensigtsmæssige og relevante, ikke mindst i relation til at understøtte vores eget fokus og vores egen indsats på området. Generelle kommentarer (økonomi) Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen B - Frederiksberg Kommune B - Frederiksberg Kommune B - Frederiksberg Kommune Endelig er det Frederiksberg kommunes holdning, at det videre arbejde skal løses så tæt som muligt på borgerne, og at hospitalsindlæggelser skal forebygges. Udviklingen går derfor i retning af, at stadig flere sundhedsopgaver vil blive løst i kommunerne. Dette medfører øget pres på de kommunale udgifter til sundhedsområdet, hvorfor fordelingen af sundhedsudgifterne mellem kommune og region bør drøftes. Frederiksberg kommune finder endvidere, at planens gennemførelse og realiseringen af de mange potentialer forudsætter et tættere samarbejde mellem Regionen, hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne, både i forhold til initieringen af det videre arbejde og selve gennemførelsen. Herudover er kommunen enig i, at det videre arbejde med udvikling og implementering af indsatsen skal forankres i sundhedsaftaleregi. Dette forhold gælder ikke mindst i relation til de praktiserende læger og dermed den centrale funktion, som de praktiserende læger varetager. Dette skal medvirke til at sikre, at det videre samarbejde funderes i en række klare præmisser for samarbejdet og for den gensidige forpligtigelse. Generelle kommentarer B - Furesø Kommune Først ønsker Furesø Kommune at bemærke, at vi ser rigtig mange fine og gode intentioner i planen. Det er meget ambitiøst og visionært. Vi håber derfor, at der vil blive arbejdet seriøst med implemtering i alle led og håber samtidigt at de vigtigste ting vil blive prioreteret og drevet fremad. Evaluering af B - Furesø Kommune Vi noterer os med glæde, at der nu bliver etableret kontatpersonordninger og ser frem side 6 af 62

105 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene kontaktpersonordning til en præcisering af kontaktperson /-team begreberne. Forebyggelsesportal B - Furesø Kommune Vedrørende forebyggelsesportal: vi er umiddelbart skeptiske overfor opbygning af en oversigt over tilbud på forebyggelsesområdet. Så fremt der skal arbejdes med disse tanker, vil vi anbefale, at der arbejdes udfra tanken om minimale vedligeholdelseskrav f.eks. ved at der arbejdes med link til kommunernea hjemmesider. Fælles medicinkort B - Furesø Kommune Opdatering af medicinkort: fra kommunal side er der ønsker om, at der indtænkes snitflade til EOJ-systemerne. Følge hjem og følge op B - Furesø Kommune Vi noterer os de positive intentioner i følge-hjem og følge-op initiativerne. ordninger Patientsamtaler B - Furesø Kommune Vi savner dog beskrivelse af/indtænkning af den kommunale rolle i forbindelse med sikring af et godt hospitals- og udskrivelsesforløb under dette punkt. Patientuddannelse B - Furesø Kommune Vi er tilfredse med, at regionen klart påtager sig ansvaret for patientuddanelserne. Ringe hjem ordninger B - Furesø Kommune Vi noterer os de positive intentioner i ringe-hjem initiativet. Styrkelse af ambulante behandlingstilbud, herunder indførelse af subakutte ambulatorietider Tværfaglige og tværsektorielle kurser til personalet B - Furesø Kommune B - Furesø Kommune M.h.t. ambulant behandlingstilbud. Vi ser frem til at deltage i analysearbejdet, idet vi forventer, at der vil være øgede kommunale opgaver forbundet med nogle af de omfattede borgere, og dermed øgede kommuale udgifter Vi ser endvidere, at der kan være nye opgaver for eksv. hjemmesygeplejen, som vil kræve kompteceudvikling. Akutfunktion B - Gladsaxe Kommune Kommune har i 2008 deltaget i projektet "Det udgående akut-team", hvis primære formål netop har været at forebygge og reducere antallet af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser blandt ældre borgere. Kommunen har desuden vedtaget fortsat at deltage i teamet i 2009, men Herlev Hospital har besluttet, at det udgående akut-team nedlukker ultimo december side 7 af 62

106 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene Demensteams B - Gladsaxe Kommune Gladsaxe kommune ser frem til en konkretisering af, hvordan anbefalingerne vedrørende etablering af demensteams skal udmøntes. Gladsaxe Kommune har etableret særlige skærmede plejeboliger for demente, og kommunens demenskoordinatorer er samlet centralt på Demensdaghjemmet på et af kommunens omsorgscentre. Demensdaghjemmet og de tilknyttede aktiviteter er en succes. Diagnosespecifikke udgående ordninger B - Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune bifalder Region Hovedstadens mål med, at så mange indlæggelser som muligt forebygges. I Gladsaxe Kommune er der allerede etableret en række tiltag målrettet ældre med kronisk sygdom. Således eksisterer der blandt andet en indsats for patienter med KOL. Forebyggelsesportal B - Gladsaxe Kommune Der opleves i Gladsaxe Kommune et behov for udvikling af IT-kommunikation mellem de forskellige sektorer, hvorfor Gladsaxe Kommune ser frem til, hvorledes anbefalingerne vedrørende udvikling af en forebyggelsesportal og et FællesMedicinKort skal iværksættes. Fælles medicinkort B - Gladsaxe Kommune Der opleves i Gladsaxe Kommune et behov for udvikling af IT-kommunikation mellem de forskellige sektorer, hvorfor Gladsaxe Kommune ser frem til, hvorledes anbefalingerne vedrørende udvikling af en forebyggelsesportal og et FællesMedicinKort skal iværksættes. Medicingennemgang i almen praksis B - Gladsaxe Kommune I forhold til medicinområdet anbefaler Gladsaxe Kommune allerede i sine Sygeplejefaglige retningslinjer, at egen læge foretager en årlig medicingennemgang, og Gladsaxe Kommune ser frem til, at der i lægernes gældende overenskomst skabes mulighed for dette. I øjeblikket afprøver Gladsaxe Kommune som led i kvalitetssikringen af ældre borgerers medicinering en ordning, hvor en farmaceut gennmgår 50 udvalgte borgeres medicin. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen B - Gladsaxe Kommune "Plan for den ældre medicinske patient" indeholder mange og gode intentioner og anbefalinger om øget og tættere mellem praktiserende læger, kommunen og hospital/psykiatri. Et samarbejde som Gladsaxe Kommune finder meget vigtigt, og som kommunen også i fremtiden vil prioritere og støtte side 8 af 62

107 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene Generelle kommentarer B - Glostrup Kommune Generelt finder Glostrup Kommune det positivt, at der skabes et samlet overblik og en systematisering af området, da det er aldersgruppe, der vil stige i antal i de kommende år. Planen giver udtryk for gode intentioner om individualiseret og koordineret behandling til den enkelte patient. Generelle kommentarer B - Glostrup Kommune Glostrup Kommune har ikke på nuværende tidspunkt kapacitet til at dække behovet for udskrivningskoordinatorer. Generelle kommentarer (mgl) B - Glostrup Kommune Glostrup Kommune ønsker at understrege vigtigheden af at mobilisere den ældre under indlæggelsen, da det vil gøre det lettere at motivere patienten til genoptræning og at nå det samme niveau som før indlæggelsen. Generelle kommentarer (økonomi/kapacitet) B - Glostrup Kommune Glostrup Kommune anfører vigtigheden af, at der følger finansiering og dermed ressourcer med planens opgaver, der medfører opgaveglidning fra hospitalerne til kommunerne. Kommunen har endnu ikke fundet det muligt at opbygge de nødvendige kompetencer eller kapaciteten til at løse de mere komplicerede sygeplejeopgaver, som i stadigt højere grad lægges ud i kommunerne. Akutfunktion B - Glostrup Kommune Planens tiltag med udgående hospitalsfunktioner anses som et positivt tiltag, men samarbejdsrelationerne til kommunen og praktiserende læger skal konkretiseres. Demens B - Glostrup Kommune Vigtigt med opmærksomhed på patienter med demens eller psykiske lidelser, og hvordan behandlingen skal foregå. Demensteams B - Glostrup Kommune Glostrup Kommune finder det godt initiativ at udbrede geriatrien, så der er demensteams i alle planlægningsområder. Diagnosespecifikke udgående ordninger En effektiv hospitalsindsats (geriatri) B - Glostrup Kommune B - Glostrup Kommune Planens tiltag med udgående hospitalsfunktioner anses som et positivt tiltag, men samarbejdsrelationerne til kommunen og praktiserende læger skal konkretiseres. Glostrup Kommune finder det godt initiativ at udbrede geriatrien, så der er geriatriske funktioner ved alle hospitaler. Forebyggelsesportal B - Glostrup Kommune Da Glostrup Kommune er lille har de begrænsede ressourcer til en opgave som side 9 af 62

108 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Følge hjem og følge op ordninger Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere B - Glostrup Kommune Kommentarer fra høringssvarene forebyggelsesportalen. Forslagene om opfølgning efter udskrivelsen og samarbejdet med hjemmeplejen finder Glo-kommune hensigtsmæssige. Følge op-ordningen kan være ressoucekrævende, afhængig af hvor stor målgruppen er. Denne foreslås derfor beskrevet tydeligt. Geriatriske teams B - Glostrup Kommune Planens tiltag med udgående hospitalsfunktioner anses som et positivt tiltag, men samarbejdsrelationerne til kommunen og praktiserende læger skal konkretiseres. Patientsamtaler B - Glostrup Kommune Udskrivningssamtalen bør iflg. Glostrup Kommune fokusere på det medicinske og i mindre grad på muligheden for hjælp og støtte i hjemmet eller aflastning (dels er det en kommunal opgave og dels er området presset i forvejen). Psykiatri B - Glostrup Kommune Vigtigt med opmærksomhed på patienter med demens eller psykiske lidelser, og hvordan behandlingen skal foregå. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejdsaftaler mellem psykiatriske og somatiske hospitaler Styrkelse af ambulante behandlingstilbud, herunder indførelse af subakutte ambulatorietider Tværfaglige og tværsektorielle kurser til personalet B - Glostrup Kommune B - Glostrup Kommune B - Glostrup Kommune B - Glostrup Kommune Glostrup Kommune er i tvivl om det realistiske i planen ud fra overvejelser om opgaveglidning fra hospitalerne til de praktiserende læger. Erfaringen er, at de praktiserende læger ikke er klar til en opgaveglidning, og det er i forvejen svært at rekruttere praktiserende læger nok. Glostrup Kommune foreslår, at overenskomsten tilpasses i 2009, så noget af problemstillingen fjernes. Glostrup Kommune foreslår, at man ser på diagnosen, før man grupperer psykiatriske patienter efter alder. Fokus skal dog være på sammenhænge mellem forskellige sygdomme, som patienten måtte have, og et godt samarbejde med de somatiske afdelinger er væsentligt. GloStrup Kommune gør opmærksom på, at øget ambulant behandling vil lægge øget pres på kommunernes ressourcer og faglige viden. Glostrup Kommune finder det positivt, at der sættes fokus på fælles kompetenceudvikling. Kommunen ønsker at blive inddraget i planlægningen. De side 10 af 62

109 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene ønsker, at der tages hensyn til, at kommunerne får stadigt sværere ved at rekruttere sygeplejersker og andet sundhedspersonale i forbindelse med overvejelser om opgaveglidning. Generelle kommentarer B - Helsingør Kommune Høringsudkastet til Plan for den ældre medicinske patient er en flot og samlet set meget ambitiøs plan. Planen giver anbefalinger for løsninger på en række af de problemer, som vi også i kommunerne oplever som centrale for, at der kan skabes sammenhæng og god kvalitet i sundhedsvæsenets tilbud til den ældre medicinske patient. Generelle kommentarer B - Helsingør Kommune Den gradvise ændring af sundhedsvæsenets behandlinger (jf. afsnit fra kap. 3 om, at snitfladerne mellem sektorerne ikke er konstante) vil medføre, at kommunen skal levere flere elementer i disse behandlinger end det er tilfældet i dag. Der vil blive øgede krav til f.eks. personalets kompetencer, beredskab, patientuddannelser, kommunikationen og koordination på tværs af sektorer m.m. Generelle kommentarer Generelle kommentarer (økonomi) B - Helsingør Kommune (Ældrerådet i Helsingør Kommune) B - Helsingør Kommune Det er en kendsgerning, at plejepersonalet på de medicinske afdelinger ikke mener, at de er mange nok til at yde god pleje og omsorg i overensstemmelse med deres værdier. Ældreplanen burde håndfast proklamere, at der skal skaffes tilstrækkeligt personale fra forskellige faggrupper til at yde god pleje og omsorg, der lever op til et klart værdigrundlag. Vi vil dog ikke undlade at fremhæve, at implementering af Plan for den ældre medicinske patient på flere områder kan medføre øgede omkostninger for kommunen. Til den videre beslutningsproces er det derfor nødvendigt at de enkelte tiltag konkretiseres og at de økonomiske konsekvenser for parterne beskrives. Fysiske rammer B - Helsingør Kommune (Ældrerådet i Helsingør Kommune) Det er en kendsgerning, at der ligger patienter på gangene på de medicinske afdelinger. Ældreplanen burde håndfast proklamere, at der skal være det nødvendige antal sengepladser, og at sengepladserne snarest skal være i ene - eller tosengsstuer. Fælles medicinkort B - Helsingør Kommune Kravene om øget kommunikation og koordination forventes at blive håndteret via side 11 af 62

110 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Følge hjem og følge op ordninger Medicingennemgang i almen praksis Platform for forløbsprogrammer m.v. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere B - Helsingør Kommune B - Helsingør Kommune B - Helsingør Kommune B - Helsingør Kommune B - Helsingør Kommune (Ældrerådet i Helsingør Kommune) Kommentarer fra høringssvarene relevante IT-løsninger. Det vil kræve en afklaring af problematikken vedrørende samtykke ved udveksling af oplysninger. En fælles elektronisk platform til standarder og kliniske retningslinier for sygeplejefaglige handlinger vil bidrage positivt til den videre proces. Adgang til den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM) samt det Fælles MedicinKort (FMK) bør være naturlige værktøjer for den kommende øgede integration. Følge-hjem-ordninger(Regionen), følge-op-ordninger (praktiserende læge og kommunen) kan hæve trygheden og kvaliteten i det samlede behandlingsforløb. Disse indsatser kræver ligeledes en præcis og afklaret kommunikation og koordination. En årlig gennemgang af medicinen kan være med til at hæve trygheden og kvaliteten i det samlede behandlingsforløb. Indsatsen kræver en præcis og afklaret kommunikation og koordination. Kravene om øget kommunikation og koordination forventes at blive håndteret via relevante IT-løsninger. Det vil kræve en afklaring af problematikken vedrørende samtykke ved udveksling af oplysninger. En fælles elektronisk platform til standarder og kliniske retningslinier for sygeplejefaglige handlinger vil bidrage positivt til den videre proces. Adgang til den Personlige Elektroniske Medicinprofil (PEM) samt det Fælles MedicinKort (FMK) bør være naturlige værktøjer for den kommende øgede integration. Planen ligger ligeledes i god tråd med sundhedsaftalerne, og Helsingør Kommune ser frem til at blive inddraget i den videre dialog, som kan føre frem til indgåelse af konkrete aftaler i regi af samordningsudvalget. Det er en kendsgerning, at landsoverenskomsterne med almenpraktiserende læger og speciallæger skaber barrierer for brugen af disse lægepraksis i et sammenhængende koordineret sundheds- og omsorgssystem. Ældreplanen burde håndfast slå fast, at lægerne må acceptere nødvendige forandringer side 12 af 62

111 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere B - Helsingør Kommune Kommentarer fra høringssvarene Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen (Sundhedsaftaler) Gennemførelsen af planen vedrørende Den ældre medicinske patient og opnåelse af forbedringer på området, kan kun foregå i et samarbejde mellem kommunerne, de praktiserende læger og hospitalerne/regionen. Helsingør Kommune deler Regionens ønsker om forbedrede og mere trygge behandlingsforløb. De konkrete indsatser m.m. forventes at blive beskrevet i de kommende Sundhedsaftaler og drøftet i Samarbejdsudvalget. Udvalgsarbejde (telemedicin) B - Helsingør Kommune En beskrivelse og strategi for anvendelse af telemedicin bør udtrykkes mere eksplicit Understøtte praktiserende læger som tovholder samt koordination på tværs af sektorer Fysiske rammer B - Helsingør Kommune B - Helsingør Kommune (Ældrerådet i Helsingør Kommune) i planen. For den ældre medicinske patient vil det blive af afgørende vigtighed, at den praktiserende læge udfylder rollen som koordinator i behandlingsforløbet. Det er en kendsgerning, at kommunerne mangler døgnpladser til rekreation, genoptræning og aflastning. Ældreplanen burde håndfast slå fast, at kommunerne skal investere i et tilstrækkeligt stort antal døgnpladser. Dette bør skrives ind i næste generation af sundhedsaftalerne. Generelle kommentarer B - Herlev kommune Herlev Kommune finder, at der er flere positive elementer i planen hvad angår det tværsektorielle samarbejde. Elektronisk kommunikation B - Herlev kommune Sidst men ikke mindst er Herlev Kommune glad for de fremskridt, som er på vej med indførelse af elektronisk kommunikation mellem region og kommuner, herunder planerne om et fælles elektronisk medicinkort. Fælles medicinkort B - Herlev kommune Sidst men ikke mindst er Herlev Kommune glad for de fremskridt, som er på vej med indførelse af elektronisk kommunikation mellem region og kommuner, herunder planerne om et fælles elektronisk medicinkort. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen B - Herlev kommune Herlev Kommune finder dog, at det er væsentligt at sætte fokus på de ændrede krav til samarbejdet mellem region og kommuner, som følger af en tidligere udskrivning af patienter og flere ambulante behandlingsforløb. I den sammenhæng er det specielt vigtigt med en hurtig, effektiv og f ldestgørende kommunikation fra hospitalet side 13 af 62

112 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Tværfaglige og tværsektorielle kurser til personalet Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere B - Herlev kommune B - Herlev kommune Kommentarer fra høringssvarene omkring den enkelte patient. Dermed gives kommunen det optimale udgangspunkt for den videre behandling og pleje, og kan dermed bl.a. imødegå genindlæggelser. Generelt vil Herlev Kommune påpege, at flere af de emner, som præsenteres i planen kun kan gennemføres som et samarbejde mellem kommune og region. Det medfører, at planen kan bidrage til at opstille forventninger til kommunerne om at påtage sig ufinansierede opgaver; det gælder fx i afsnittet om udgående hospitalsfunktioner. Derfor forudsætter Herlev Kommune, at de konkrete anbefalinger, der vedrører samarbejdet mellem, region og kommuner, forhandles i forbindelse med indgåelse af sundhedsaftaler. Herlev Kommune er i den sammenhæng enige med regionen i, at Samordningsudvalgene vil være et naturligt omdrejningspunkt for den konkrete udmøntning af en række af initiativerne i planen. Dog skal opmærksomheden henledes på, at den nuværende samordningsudvalgsstruktur ikke matcher regionens vedtagne hospitalsplan. Det er endvidere positivt, at regionen lægger op til at iværksætte fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer og faggrupper. Understøtte praktiserende læger som tovholder samt koordination på tværs af sektorer B - Herlev kommune Det anses bl.a. for positivt, at regionen vil bidrage til at skabe forudsætninger for, at den praktiserende læge kan fungere som tovholder for patienten og dermed bidrage til koordination af behandlingen på tværs af sektorerne. Generelle kommentarer B - Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune takker for lejligheden til at fremsætte høringssvar. lndledningsvist skal det fremhæves, at Hvidovre Kommune finder det positivt, at der sættes fokus på den ældre medicinske patient. Planen findes ambitiøs og vidt favnende, idet den omfatter organisering af indsatsen, rammer for indsatsen, den sundhedsfaglige indsats samt beskriver en kobling til en lang række andre væsentlige tiltag i Region Hovedstaden og det øvrige danske sundhedsvæsen. Den ældre medicinske patient er en kommunal kerneopgave, som Hvidovre Kommune prioriterer højt, bl.a. med et vedvarende fokus på, hvor og hvordan side 14 af 62

113 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene opgaveløsningen kan styrkes. Akutfunktion B - Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er enige i, at det er af stor betydning at sætte fokus på udgående hospitalsfunktioner, ikke mindst at udbrede positive erfaringer bredt til hele regionen, så der opnås ensartethed i tilbuddene på tværs af afdelinger og sygehuse. Diagnosespecifikke udgående ordninger B - Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er enige i, at det er af stor betydning at sætte fokus på udgående hospitalsfunktioner, ikke mindst at udbrede positive erfaringer bredt til hele regionen, så der opnås ensartethed i tilbuddene på tværs af afdelinger og sygehuse. Geriatriske teams B - Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er enige i, at det er af stor betydning at sætte fokus på udgående hospitalsfunktioner, ikke mindst at udbrede positive erfaringer bredt til hele regionen, så der opnås ensartethed i tilbuddene på tværs af afdelinger og sygehuse. Optimere information om medicin ved udskrivelse Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen B - Hvidovre Kommune B - Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune foreslår, at planen uddybes, så hospitalet ved en borgers udskrivelse både tager stilling til om dosisdispensering fortsætter og kan opstartes. Planen afspejler sundhedsvæsenet efter Kommunalreformen og indeholder desuden en række forventninger til det kommunale sundhedsvæsen. Hvidovre Kommune skal derfor henlede opmærksomheden på, at det er uhensigtsmæssigt, at planen i sine anbefalinger til tider fastlægger kommunale opgaver og/eller arbejdsdeling mellem region, kommune og almen praksis. En konkret udmøntning af planen vil i disse tilfælde som udgangspunkt være en del af aftaleforhold, der finder sted via sundhedsaftaler, den administrative styregruppe, Udviklingsforum, samordningsudvalg mfl. I den udstrækning planen medfører øget pres på de kommunale udgifter til sundhedsområdet skal dette ligeledes drøftes og aftales med relevante involverede parter. Generelle kommentarer B - Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune finder det positivt, at Regionen ved udarbejdelsen af denne plan, har taget initiativ til at bygge bro imellem de forskellige aktører på sundhedsområdet med et formål at sikre sammenhængende forløb for ældre medicinske patienter. Generelle kommentarer B - Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune støtter generelt intentionen om at behandling skal foregå i borgerens hjem eller med den mindst mulige indgriben i dagligdagen, men skriver, at side 15 af 62

114 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene det vil betyde en opgaveglidning fra regionens hospitaler til et øget samarbejde mellem de praktiserende læger og kommunen. Generelle kommentarer B - Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune udtrykker principiel tilfredshed med, at almen medicin og geriatri i fremtiden vil findes på alle nærhospitaler, da nærhed er vigtig for ældre og skrøbelige patienter. Generelle kommentarer (økonomi) B - Høje-Taastrup Kommune Hvis initiativerne i planen skal implementeres, vil det betyde et øget behov for tilførsel af økonomiske ressourcer. Disse midler har kommunen ikke umiddelbart til rådighed. De ønsker foretaget økonomiske beregninger af konsekvenserne af de forskellige tiltag, inden der laves egentlige aftaler. Akutfunktion B - Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune støtter generelt forslagene om at arbejde videre med at udvikle og implementere Etablering af udgående akutfunktion, etablering af følge hjem-ordning, ringe hjem-ordning og følge op-ordning ved alle regionens hospitaler i samarbejde mellem hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne. Demens B - Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune er enige i at videreudvikle samarbejdsmodellen for demensarbejdet, hvor der fortsat er behov for en rollefordeling efter Kommunalreformen. Elektronisk kommunikation B - Høje-Taastrup Kommune Forslagene med at udvikle tværfaglige og tværsektorielle redskaber og kursustilbud giver god mening så man kan sikre, at alle arbejder i samme retning og UD fra den samme forståelse og viden. Følge hjem og følge op ordninger Medicingennemgang i almen praksis B - Høje-Taastrup Kommune B - Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune støtter generelt forslagene om at arbejde videre med at udvikle og implementere Etablering af udgående akutfunktion, etablering af følge hjem-ordning, ringe hjem-ordning og følge op-ordning ved alle regionens hospitaler i samarbejde mellem hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne. Høje-Taastrup Kommune støtter forslaget om en udvidelse af aftalen vedr. medicingennemgang ved almen praksis, som en formaliseret, årlig gennemgang i konsultationen eller i hjemmet af alle patienter i behandling med polyfarmaci. Ringe hjem ordninger B - Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune støtter generelt forslagene om at arbejde videre med at udvikle og implementere Etablering af udgående akutfunktion, etablering af følge side 16 af 62

115 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Tværfaglige og tværsektorielle kurser til personalet Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere B - Høje-Taastrup Kommune B - Høje-Taastrup Kommune B - Høje-Taastrup Kommune B - Høje-Taastrup Kommune Kommentarer fra høringssvarene hjem-ordning, ringe hjem-ordning og følge op-ordning ved alle regionens hospitaler i samarbejde mellem hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne. Høje-Taastrup Kommune finder det positivt, at kommunernes rolle gennemgående beskrives som en ligeværdig aktør i fht. region/hospital og almen praksis. Der er allerede sket en aktivitetsøgning i kommunen på baggrund Kommunalreformen, og H-T kommune understreger, at de selv ønsker at definere de ordninger, som direkte berører kommunen, og som skal etableres i forbindelse med planens implementering. Kommunerne har behov for at indgå konkrete aftaler om snitflader mellem hospital, kommune og praktiserende læge i forhold til behandlings- og udskrivningsforløb, indhold og opgavefordeling i en fælles kompetenceudvikling samt aftaler vedr. yderligere udvikling og brug af elektronisk kommunikation. Høje-Taastrup Kommune er enig i at fremme aktiviteter, som kan understøtte sundhedsvæsenets og/eller den enkeltes mulighed for at opleve sammenhængende forløb. Forslagene med at udvikle tværfaglige og tværsektorielle redskaber og kursustilbud giver god mening så man kan sikre, at alle arbejder i samme retning og UD fra den samme forståelse og viden Generelle kommentarer B - Ishøj Kommune Overordnet set er Ishøj Kommune enig i, at det er vigtigt at have en plan, der prioriterer og koordinerer indsatsen mellem sektorerne i arbejdet med den ældre medicinske patient og ser positivt på den overordnede retning i planen. Ishøj Kommune lægger således stor vægt på, at der sættes fokus på gruppen af ældre medicinske patienter og denne gruppes behov for støtte og hjælp. Ishøj Kommune finder det vigtigt at understrege, at der ikke med planen for den ældre medicinske patient må finde en opgaveglidning sted mellem regionen og kommunerne, således at kommunen overtager opgaver som bedst løses på regionens hospitaler. Planen for den ældre medicinske patient skulle gerne være medvirkende side 17 af 62

116 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene til et generelt kvalitetsløfl til gavn for gruppen af ældre patienter og ikke handle om besparelser på området. Elektronisk kommunikation B - Ishøj Kommune Ishøj Kommune finder det centralt for planens succes og gennemførelse at den elektroniske kommunikation mellem regionens hospitaler og primærsektor udvikles. Medicingennemgang i almen praksis Understøtte praktiserende læger som tovholder samt koordination på tværs af sektorer B - Ishøj Kommune B - Ishøj Kommune Ishøj Konunune er enige i vigtigheden af, at ældre medicinske patienter oplever koordinerede forløb med tilknyttede tovholdere, der har ansvaret for at samle trådene i de enkelte forløb. Og Ishøj Kommune anerkender den vigtige rolle som de praktiserende læger spiller i opgaveløsningen. Dog bemærker kommunen, at den mangel på praktiserende læger, som nogle kommuner, oplever, må indtænkes i planen for den ældre medicinske patient. Det kan i denne forbindelse anbefales at inddrage primærsektorens sygeplejefaglige personale i opgaveløsningen, eksempelvis når det gælder den årlige medicinkontrol, som planen foreslår. Ishøj Konunune er enige i vigtigheden af, at ældre medicinske patienter oplever koordinerede forløb med tilknyttede tovholdere, der har ansvaret for at samle trådene i de enkelte forløb. Og Ishøj Kommune anerkender den vigtige rolle som de praktiserende læger spiller i opgaveløsningen. Dog bemærker kommunen, at den mangel på praktiserende læger, som nogle kommuner, oplever, må indtænkes i planen for den ældre medicinske patient. Det kan i denne forbindelse anbefales at inddrage primærsektorens sygeplejefaglige personale i opgaveløsningen, eksempelvis når det gælder den årlige medicinkontrol, som planen foreslår. Generelle kommentarer B KKR Hovedstaden Det er KKR s klare holdning, at opgaveområder som går på tværs af region og kommuner skal initieres i fællesskab både planlægningsmæssigt og økonomisk. Det skal sikre lokal forankring, fælles engagement, gensidig forpligtigelse og prioritering. KKR imødeser Regionens udspil. En effektiv hospitalsindsats (akut) B KKR Hovedstaden KKR ser gerne, at planen har større fokus på akutte indlæggelser og på flere konkrete indsatser i forhold til at opbygge(forebygge?) akutte indlæggelser. KKR foreslår, at kommuner og region i fællesskab igangsætter dette arbejde. Samarbejde om et koordineret B KKR Hovedstaden KKR finder, at planen er i tråd med intentionen i Sundhedsaftalerne om at skabe side 18 af 62

117 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen (økonomi) Understøtte praktiserende læger som tovholder samt koordination på tværs af sektorer Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere B KKR Hovedstaden B KKR Hovedstaden B KKR Hovedstaden B KKR Hovedstaden Kommentarer fra høringssvarene større sammenhæng i det enkelte borgerforløb på tværs af sektorer. KKR ser positivt på, at de mere langsigtede perspektiver i Planen indgår i 2.generations sundhedsaftalerne. KKR foreslår, at kommuner og region i fællesskab igangsætter større fokus på akutte indlæggelser og på flere konkrete indsatser i forhold til at opbygge (forebygge?) akutte indlæggelser. Iflg. regionen vil 95% af de medicinske patienter indlægges direkte på deres nærhospital, KKR mener derfor, at implementering og opfølgning på plan for den ældre medicinske patient bør ske lokalt. Udviklingen går i retning af, at flere sundhedsopgaver vil blive løst i kommunerne, med øget pres på kommunale udgifter til følge. KKR ønsker derfor at drøfte udgifter og fordelingen af sundhedsudgifterne mellem kommune og region. KKR anbefaler, at den praktiserende læge er den ældre medicinske patients naturlige kontaktperson vedr. information om de samlede behandlingsforløb. KRR mener, at dette fordrer, at regionen spiller en mere aktive rollei at initiere udviklingen i almen praksis. Generelle kommentarer B - Københavns Kommune Københavns Kommune finder, at planen indeholder gode og væsentlige udviklingsspor og anbefalinger, som vi glæder os til at deltage i og følge fremover. Akutfunktion B - Københavns Kommune I den forbindelse ønsker Københavns Kommune at kvittere for, at der nu etableres nye regionsdækkende tilbud i forhold til en række udgående funktioner. Københavns Kommune ser mange fordele forbundet med at de regionale ekspertiser anvendes på nye måder. Diagnosespecifikke udgående ordninger B - Københavns Kommune I den forbindelse ønsker Københavns Kommune at kvittere for, at der nu etableres nye regionsdækkende tilbud i forhold til en række udgående funktioner. Københavns Kommune ser mange fordele forbundet med, at de regionale ekspertiser anvendes på nye måder. En effektiv hospitalsindsats B - Københavns Kommune På medicinske afdelinger indlægges mere end 80% af patienterne akut. Dette side 19 af 62

118 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) (akut) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene modsvarer ikke planens overvejende fokus på det elektive område. Uagtet at det er vigtigt at sikre bedre forløb i forbindelse med planlagte indlæggelser oplever Københavns Kommune dagligt, at de største vanskeligheder i kontinuiteten mellem sektorerne opleves i forbindelse med akutte indlæggelser. Hertil kommer, at det anslås, at 20% af de akutte medicinske indlæggelser, kunne være klaret på en anden måde end ved indlæggelse, hvilket indikerer et forbedringspotentiale i de samlede forløb. Geriatriske teams B - Københavns Kommune I den forbindelse ønsker Københavns Kommune at kvittere for, at der nu etableres nye regionsdækkende tilbud i forhold til en række udgående funktioner. Københavns Kommune ser mange fordele forbundet med at de regionale ekspertiser anvendes på nye måder. Særligt i forhold til de udgående geriatriske teams ser Københavns Kommune et stort potentiale for at udbygge samarbejdet mellem region og kommune. Geriatriske teams B - Københavns Kommune Særligt i forhold til de udgående geriatriske teams ser Københavns Kommune et stort potentiale for at udbygge samarbejdet mellem region og kommune. Platform for forløbsprogrammer m.v. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen B - Københavns Kommune B - Københavns Kommune B - Københavns Kommune Med henblik på at sikre en bæredygtig planlægning på områder af fælles interesse ønsker Københavns Kommunes derfor at styrke udviklingen af fælles data- og monitoreringsværktøjer, som kan danne grundlag for udviklingen af fælles virksomhedsplaner for områderne. København Kommune er meget enige i planens fokus på sundhedsaftalerne, som det regi hvor igennem konkrete aftaler med kommunerne udmøntes. Ved etableringen af fælles projekter som feks, følge-hjem ordningen, hvor der allerede er etableret et samarbejde ml. Københavns Kommune og Region Hovedstaden, er et tæt regionalt-kommunalt samarbejde en forudsætning for implementering. Københavns Kommunes overordnede holdning til samarbejdet er, at kommunen i stigende omfang ønsker at forpligte sig på områder af fælles interesse, men at der samtidig savnes et andet og mere involverende beslutningsmiljø omkring fælles projekter. Også i forhold til at sikre fokus på et stadigt mere side 20 af 62

119 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere B - Københavns Kommune B - Københavns Kommune B - Københavns Kommune B - Københavns Kommune Kommentarer fra høringssvarene forpligtende samarbejde med almen praksis. I forhold til den ældre medicinske patient udgør kommunen en ligeså væsentlig aktør som hospitalerne. Planens genstandsfelt udgør derfor et kemeområde i samarbejdet mellem hospitaler og kommune og er af principiel betydning for samarbejdet i sundhedsvæsnet. I den forbindelse ønsker Københavns Kommune at kvittere for, at der nu etableres nye regionsdækkende tilbud i forhold til en række udgående funktioner. Københavns Kommune ser mange fordele forbundet med at de regionale ekspertiser anvendes på nye måder. Særligt i forhold til de udgående geriatriske teams ser Københavns Kommune et stort potentiale for at udbygge samarbejdet mellem region og kommune. I planen for den ældre medicinske patient henvises til Region Hovedstadens egen strategi for kronisk sygdom. Københavns Kommune finder, at netop en sådan systematiseret tilgang til arbejdsdeling og stratificering med fordel kan udvides til også at omfatte andre områder. Behovet for fælles planlægning forstærkes af, at de økonomiske mekanismer i den kommunale medfinansiering i praksis har vist sig ikke at fungere som finansieringskilde til nye kommunale indsatser på sundhedsområdet, og at det samtidig ikke er lykkedes at anvende de muligheder for samfinansiering, som rummes i Sundhedslovens 239. Hvis ikke der foretages en fælles planlægning med tilhørende stillingtagen til de samlede økonomiske effekter, vil det følgelig medføre en underforsyning af nødvendige sundhedsfaglige tilbud i overgangene mellem hospital og kommune. Københavns Kommune ser frem til, at arbejdet med implementeringen af planens anbefalinger begynder, og deltager som sagt meget gerne i et forpligtende samarbejde om en indfrielse af planens mål om bedre og mere trygge patientforløb. Generelle kommentarer B - Lyngby-Taarbæk Kommune Afslutningsvis skal Lyngby-Taabæk Kommune tilkendegive, at der ses frem til samarbejdet omkring den ældre medicinske patient med videreudvikling af side 21 af 62

120 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Følge hjem og følge op ordninger Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere B - Lyngby-Taarbæk Kommune B - Lyngby-Taarbæk Kommune Kommentarer fra høringssvarene information, kommunikation og videndeling omkring de ældre medicinske patienter, på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet og Lyngby-Taarbæk kommune indgår gerne i et sådant arbejde. Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker herudover, at en følge hjem-ordning kan tilpasses lokale forhold. Det skal bemærkes at Lyngby-Taarbæk Kommune i dag har etableret en følge opordning og bidrager gerne med erfaringer herfra i relation til udarbejdelsen af en beskrivelse af en generel ordning. Kommunen ønsker ligeledes her, at en følge opordning kan tilpasses lokale forhold. De anbefalinger der er foreslået gennemført som led i implementeringen af de kommende forløbsprogrammer, forinden kræver en lokalpolitisk stillingtagen til hvorvidt kommunen ønsker at tilslutte sig disse forløbsprogrammer. Kommunen forventer, at der forinden endelig beslutning om iværksættelse af planens forskellige tiltag foretages den nødvendige forhandling om finansiering af tiltagene. Generelle kommentarer B - Rødovre Kommune Planen lægger op til en tiltrængt opprioritering af det medicinske område, og planens anbefalinger vil efter vores opfattelse bidrage til en bedre sammenhængende behandling af den ældre patient i sundhedsvæsnet. Organisering af arbejdet B - Rødovre Kommune Der lægges i planen op til organisatoriske strukturelle ændringer, som kan bidrage til effektivisering. Herunder peges der ikke på øgede ressourcer til området. Rødovre Kommune finder det tvivlsomt, om sådanne ændringer alene kan finansiere det høje ambitionsniveau, som planen lægger op til. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen B - Rødovre Kommune Rødovre Kommune er opmærksom på, at en række af planens anbefalinger vil indebære en øget opgaveglidning og større forventninger til det kommunale sundhedsberedskab, vores hjemmepleje og rebabiliteringsafsnit, men vi noterer os samtidigt, at disse anbefalinger skal drøftes og aftales mellem parterne inden gennemførelse side 22 af 62

121 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Understøtte praktiserende læger som tovholder samt koordination på tværs af sektorer Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere B - Rødovre Kommune Kommentarer fra høringssvarene De praktiserende læger indtager en central rolle i planen som patienternes kontaktperson og koordinator for det samlede behandlingsforløb. Rødovre Kommune forventer at Regionen påtager sig den opgave at skabe forudsætninger for, at dette kan opfyldes. Generelle kommentarer B - Tårnby Kommune Overordnet er Tårnby Kommune enige i, at der er behov for en plan der kan koordinere indsatsen mellem sektorerne i forhold til at løse udfordringerne for den ældre medicinske patient. Generelle kommentarer B - Tårnby Kommune Tårnby Kommune skal samtidig medgive at planens mål om at opnå færre akutte indlæggelser og genindlæggelser gennem tidlig indsats i kommunerne alt andet lige vil øge presset på kommunens ressourcer. Grunden hertil er, at Tårnby Kommune ser dette som tæt forbundet med regionens målsætning om flere accelererende udskrivningsforløb, og at flere tilbud for denne målgruppe skal gives som ikke specialiserede tilbud hos bl.a. kommunerne. Demensteams B - Tårnby Kommune Tårnby Kommune kan kun være enig i, at udredningspraksis for demens kommer til at indgå i den nye samarbejdsmodel herfor, idet de kommunale afgørelser for hvilken hjælp denne borgergruppe skal tilbydes nødvendigvis bør understøttes af, at borgeren er udredt for demens. Tårnby Kommune vil derfor anbefale udredningspraksis i den nye samarbejdsmodel medfører flere og hurtigere diagnosticering af demens. Evaluering af kontaktpersonordning Følge hjem og følge op ordninger B - Tårnby Kommune B - Tårnby Kommune Tårnby Kommune er enige i, at en af måderne at fremme de sammenhængende forløb er gennem udskrivningskoordinatorfunktionen. Tårnby Kommune vil i den sammenhæng anbefale Region Hovedstaden, at man overvejede om etablering af udskrivningskoordinatorer på hospitalsafdelingsniveau kunne fremme dette. Tårnby Kommune oplever at udskrivelsernes kvalitet ofte er personafhængig. Da hospitalerne har mange ansatte med forskellige forudsætninger for at sikre den gode udskrivelse, ville man ved etablering af få ressourcepersoner på udskrivning fremme kvaliteten, og de sammenhængende forløb. Tårnby Kommune afventer 2. generations sundhedsaftalen jf. planen for at drøfte mulighederne for etablering af en følge hjem og følge op ordning. Med hensyn til, at side 23 af 62

122 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene der allerede i 2009 skulle være afsat midler i Region Hovedstadens budget til opstart af følge op ordningerne vil Tårnby Kommune ligeledes afvente et mere konkret udspil for regionens ønske om at etablere dette i samarbejde med kommunerne. Akutfunktion B - Tårnby Kommune Tårnby Kommune finder det interessant med etablering af en udgående akutfunktion fra hospitalerne, men afventer henvendelse gennem de etablerede fora for den konkrete udmøntning heraf, og hvordan kommunernes involvering i givet fald måtte kunne tilrettelægges. Medicinafstemning B - Tårnby Kommune Tårnby Kommune kan kun være enige i, at der ved indlæggelse tages stilling til borgernes medicin således, at borger ved udskrivelse kun får den nødvendige medicin. Dette vil være en hjælp for kommunernes hjemmehjælp, hjemmesygepleje og plejehjem i forhold til at håndtere borgernes medicin. Planen specificerer konkret, at hospitalet tager stilling til om dosisdispensering kan fortsætte, hvis borger har været i dosisdispensering inden indlæggelse. Tårnby Kommune vil anbefale, at dette udvides til, at hospitalet også kan opstarte dosisdispensering selvom borgeren ikke haft dette inden indlæggelse. Optimere information om medicin ved udskrivelse Platform for forløbsprogrammer m.v. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen B - Tårnby Kommune B - Tårnby Kommune B - Tårnby Kommune Tårnby Kommune kan kun være enige i, at der ved indlæggelse tages stilling til borgernes medicin således, at borger ved udskrivelse kun får den nødvendige medicin. Dette vil være en hjælp for kommunernes hjemmehjælp, hjemmesygepleje og plejehjem i forhold til at håndtere borgernes medicin. Planen specificerer konkret, at hospitalet tager stilling til om dosisdispensering kan fortsætte, hvis borger har været i dosisdispensering inden indlæggelse. Tårnby Kommune vil anbefale, at dette udvides til, at hospitalet også kan opstarte dosisdispensering selvom borgeren ikke haft dette inden indlæggelse. Tårnby Kommune er enige i, at der fortsat skal være fokus på, hvordan den elektroniske kommunikation via MedCom standarder udbygges så kommunikationen mellem kommune og hospital kan optimeres. Tårnby Kommune opfatter ikke planen som forpligtigende på kommunens vegne og skal gøre regionen opmærksom på at udmøntning af konkrete anbefalinger og mål side 24 af 62

123 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Generelle kommentarer (økonomi) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere B - Vallensbæk Kommune Kommentarer fra høringssvarene skal aftales og udmøntes i samordningsudvalgene, den administrative styregruppe og sundhedsaftalerne. Vallensbæk Kommune vurderer, at planen overordnet indeholder nogle gode faglige ambitioner og nogle rigtigt gode intentioner ifm. forebyggelse og behandling af den ældre medicinske patient. Der er ingen tvivl om, at iværksættelse af planens tiltag vil være til gavn for patienterne. Da flere af tiltagene, der beskrives i planen skal gennemføres i et samarbejde mellem kommunerne og regionen, bør der i overvejelserne indgå, at budgettet for 2009 i kommunerne allerede er fastlagt og at kommunerne generelt ikke kan påtage sig nye ufinansierede opgaver. Vallensbæk Kommune vil derfor gerne understrege, at det er vigtigt at holde fast i behovet for at gennemregne en række af forslagene, samt tage stilling til finansieringen før forslagene kan gennemføres. Det drejer sig bl.a. om forebyggelsestiltagene, nye patientuddannelser, udgående hospitalsfunktioner, opfølgning efter udskrivelse og fælles samarbejdsmodel for demens. Demens B - Vallensbæk Kommune I forbindelse med den fælles samarbejdsmodel for demens er der tale om et nyt forløbsprogram, hvorfor en implementering i 2009 ikke vil kunne lade sig gøre. Vallensbæk Kommune vurderer at et sådant arbejde vil tage længere tid at implementere. Elektronisk kommunikation B - Vallensbæk Kommune Afslutningsvis vil Vallensbæk Kommune opfordre til at sætte tidsfrister på implementeringen af elementerne i den elektroniske kommunikation, da en stor del af ældreplanen er afhængig disse elementer. Patientuddannelse B - Vallensbæk Kommune I forbindelse med patientuddannelserne er det vigtigt at understrege, at formuleringen medfører, at der kan være tale om andre patientuddannelser end de eksisterende (KOL og Diabetes 2). Man kunne f.eks. forestille sig, at også Gigt, Astma eller Hjertepatienter kunne indgå i patientuddannelserne. Disse patientuddannelser kan ikke umiddelbart etableres i kommunen på nuværende tidspunkt, med mindre finansiering følger med side 25 af 62

124 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Understøtte praktiserende læger som tovholder samt koordination på tværs af sektorer Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere B - Vallensbæk Kommune Kommentarer fra høringssvarene De praktiserende læger får i planen en fremtrædende rolle, bl.a. som patientens kontaktperson og som koordinator i forhold til både hospital og kommune. I denne forbindelse vurderer Vallensbæk Kommune, at der kan være behov for tilbud om uddannelse af de praktiserende læger. Udover dette skal spørgsmålet om finansieringen af den nye rolle afklares og yderligere bør det fastslås hvorvidt der er tale om en funktion, som de praktiserende læger skal eller kan påtage sig. Generelle kommentarer C Dansk Selskab for Geriatri Vi finder det overordentligt positivt, at der sættes fokus på den ældre medicinske patient, og at der udarbejdes anbefalinger på området. Generelt finder vi, at der er tale om en omfattende og gennemarbejdet rapport med mange relevante betragtninger og anbefalinger vedrørende indsatsen omkring den ældre medicinske patient. Generelle kommentarer C Dansk Selskab for Geriatri Der er i planen mange gode anbefalinger rettet mod at sikre de ældre medicinske patienter gode patientforløb. Herunder anbefalinger som allerede mange steder er en del af det geriatriske behandlingstilbud fx. følgehjem ordning, udgående geriatrisk team. Dansk selskab for Geriatri kan til fulde støtte disse tiltag. Akutfunktion C Dansk Selskab for Geriatri Udgående akut team til behandling af ældre patienter i eget hjem anbefales i rapporten. Det er muligt at et sådant behandlingstilbud for visse patientgrupper kan være en løsning. Og for meget fysisk og svækkede ældre kan det muligvis være en fordel, hvis en indlæggelse kan afkortes og i stedet efterfølges af videre behandling i hjemmet via et udgående team. Vi finder det dog afgørende vigtigt, at der foretages nærmere beskrivelse af målgruppen herfor, så personalets kvalifikationer kan være i overensstemmelse med patienternes behov, og det udgående team sikres forankring i relevant speciale med tilknytning af læger med erfaring og interesse for patientgruppens særlige karakteristika. Derudover finder Dansk Selskab for Geriatri det særdeles vigtigt, at der gennemføres kliniske undersøgelser/afprøvning af effekten af udgående teams - som ved enhver anden indførelse af ny teknologi eller nye behandlingstiltag til patienter. Vi finder det på denne baggrund betænkeligt at rapporten anbefaler udgående teams indført som standard og anbefaler i stedet et side 26 af 62

125 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene videre pilot/projekt arbejde med denne funktion. En effektiv hospitalsindsats C Dansk Selskab for Geriatri Denne patientgruppe er karakteristisk for det geriatriske speciale, hvilket også er tydeligt beskrevet i Sundhedsstyrelsens seneste specialeudmelding af november Vi er derfor enige i rapportens anbefalinger om vigtigheden af adgang til geriatrisk vurdering af alle svækkede ældre, og planen om etablering af geriatrisk funktion ved alle Regionens hospitaler (side 28 i rapporten). Vi undres dog over, at det i rapporten formuleres, at kun et mindre antal af de ældre medicinske patienter har behov for at komme på geriatrisk afdeling (side 24). Dette kan være rigtigt, hvis den ældre medicinske patient defineres som alle ældre over 65 år med medicinske sygdom, men ikke hvis der er tale om rapportens målgruppe d.v.s. gruppen af svækkede ældre med flere samtidige sygdomme, funktionstab og social problemstilling. Vi skal understrege, at vi mener, at alle svækkede ældre med ovennævnte karakteristika som udgangspunkt er at betragte som geriatriske patienter, der bør vurderes og behandles af geriatere. En effektiv hospitalsindsats C Dansk Selskab for Geriatri I rapporten anbefales en række tiltag rettet mod forebyggelse af hospitalsindlæggelse. I lyset af en fortsat voksende ældrebefolkning er det da også naturligt at overveje hvordan ressourcerne udnyttes bedst muligt. Fra Dansk Selskab for Geriatri ønsker vi dog at understrege vigtigheden af, at de svækkede ældre patienter ikke foreholdes muligheden for ved akut eller subakut sygdom at modtage undersøgelser og behandling på hospital. De geriatriske patienter har ofte atypiske sygdomsmanifestationer, der kan være svære at diagnosticere, hvorfor umiddelbar adgang til radiologiske undersøgelser, blodprøver, klinisk fysiologiske undersøgelser og vurdering af speciallæger indenfor de ni intern medicinske specialer er nødvendige. En effektiv hospitalsindsats (geriatri) C Dansk Selskab for Geriatri Rapporten nævner en række udgående hospitalsfunktioner herunder geriatrisk team. Dansk Selskab for Geriatri er helt enige i at geriatrisk team er en vigtig geriatrisk funktion, men det er vor opfattelse at den geriatriske teamfunktion for at kunne fungere optimalt bør være knyttet til en fuld geriatrisk funktion - med sengeafdeling, side 27 af 62

126 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Generelle kommentarer Generelle kommentarer Generelle kommentarer Generelle kommentarer Akutfunktion Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere C - Dansk Sygeplejeråd/Kreds Hovedstaden (DSR) C - Dansk Sygeplejeråd/Kreds Hovedstaden (DSR) C - Dansk Sygeplejeråd/Kreds Hovedstaden (DSR) C - Dansk Sygeplejeråd/Kreds Hovedstaden (DSR) C - Dansk Sygeplejeråd/Kreds Hovedstaden (DSR) C - Dansk Sygeplejeråd/Kreds Hovedstaden (DSR) Kommentarer fra høringssvarene ambulatorium og udgående geriatrisk team - med eget personale med særlig erfaring og uddannelse indenfor geriatri. Ja Det er med stor glæde, at DSR Kreds Hovedstaden sidder med en plan for det medicinske område. Sygeplejersker på de medicinske afdelinger i regionen har et stort ønske om at tilføre det medicinske område en høj faglig standard, hvilket vil medføre bedre behandling og pleje for borgeren, øget arbejdsglæde for sygeplejerskerne og andre ansatte. Planen indeholder mange tiltag, der peger mod det, som sygeplejersker opfatter som professionel sygepleje: indlevende kommunikation med patienten/pårørende, inddragelse og tæt samarbejde med begge, meningsfyldte og veltilrettelagte patientforløb, faglig viden om både kommunikation, sundhedsfremme, sygdom, pleje og behandling. DSR Kreds Hovedstaden forventer at blive inddraget i arbejdet med implementeringen. Selve kernen i udfordringen er at få vendt problemstillingen fra mange patienter/få hænder/ tidskrævende tiltag i planen til bedre patientforløb/undgå uhensigtsmæssige indlæggelser, udskrivelser og det kaos der jævnligt præger området. DSR mener, at ledelsesmæssig prioritering og tid til faglig refleksion mangler i planen, hvilket iflg dem er en forudsætning for en kulturændring og for at bryde gamle vaner. De udkørende funktioner fra hospitalerne til kommunerne skal samarbejde med hjemmesygeplejerskerne. Diagnosespecifikke udgående C - Dansk Sygeplejeråd/Kreds De udkørende funktioner fra hospitalerne til kommunerne skal samarbejde med side 28 af 62

127 Det tema i Ældreplanen, Afsender opdelt i kategorier Kommentarer fra høringssvarene kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere ordninger Hovedstaden (DSR) hjemmesygeplejerskerne. Geriatriske teams Medicin Organisering af arbejdet Patientsamtaler C - Dansk Sygeplejeråd/Kreds Hovedstaden (DSR) C - Dansk Sygeplejeråd/Kreds Hovedstaden (DSR) C - Dansk Sygeplejeråd/Kreds Hovedstaden (DSR) C - Dansk Sygeplejeråd/Kreds Hovedstaden (DSR) De udkørende funktioner fra hospitalerne til kommunerne skal samarbejde med hjemmesygeplejerskerne. Der er iflg DSR behov for en systematisering og bedre arbejdsgange omkring den ældre medicinske patients medicin. DSR foreslår en forsøgsordning, hvor hjemmesygeplejersken får ordinationsret inden for et velafgrænset område. Nødvendige kompetencer hos hjemmesygeplejersken skal afklares. Det vil øge patientsikkerheden, når unødig ventetid undgås, fordi det er svært at få fat i patientens praktiserende læge i dagtimerne, og om aften/natten er det lægevagten, der ikke kender patienten. Det vurderes også at bidrage til at fastholde erfarne sygeplejersker og anerkendelsen i jobbet. Der skal være sammenhæng mellem normeringen og patientflowet i de medicinske afdelinger. Overbelægning skal undgås ved at finde løsninger allerede under implementeringen. DSR har ikke tillid til, at en bedre visitation mellem afdelingerne i spidsbelastningsperioder kan løse problemet med overbelægning og skabe ro på afdelingerne. DSR mener ikke, at der er behov for at udarbejde en skabelon for patientsamtaler, for det er sygeplejerskernes kernekompetence. I stedet er der brug for: - ledelsesmæssig prioritering af indlæggelses- og udskrivningssamtaler - at igangsætte en proces, hvor plejepersonalet hele tiden ser kristisk på eget arbejde og på arbejdsfordelingen altid med patientsikkerheden som pejlemærke - Ledelsesmæssigt engagement og sparring til den faglige udvikling - Implementering nedefra, hvor det opfattes som et boost side 29 af 62

128 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Tværfaglige og tværsektorielle kurser til personalet Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere C - Dansk Sygeplejeråd/Kreds Hovedstaden (DSR) C - Dansk Sygeplejeråd/Kreds Hovedstaden (DSR) Kommentarer fra høringssvarene DSR opfordrer regionen til et samarbejde om projekter, hvor der skabes plads til faglig refleksion i dagligdagen. Regionen inviteres til en forhandling på regionsniveau, så der skabes en klar økonomisk ramme. Baggrunden er, at det er vigtigt at få skabt et incitament til, at sygeplejerskernes faglighed, kompetencer og engagement medvirker til, at få planen implementeret på en positiv måde. DSR foreslår, at de sammen med ledelser, ansatte og andre faglige organisationer kommer med løsningsforslag til, hvordan de eksisterende aftaler kan anvendes, så forandringerne bedst kommer i gang. Sygeplejerskernes viden er vigtig, når der skal igangsættes kompetenceudvikling på tværs af sektorerne. De har traditionelt set været vigtige figurer i begge sektorer. Generelle kommentarer C - Danske Patienter Overordnet set finder Danske Patienter, at udspillet indeholder mange gode visioner og mål. Generelle kommentarer C - Danske Patienter De ældre medicinske patienter er en af de absolut svageste patientgrupper med store og meget forskellige behov for behandling og pleje. Forholdene for de ældre medicinske patienter trænger til et markant løft. Der skal sikres bedre sammenhæng i det medicinske patientforløb. Generelle kommentarer C - Danske Patienter Danske Patienter værdsætter, at Region Hovedstaden fra politisk hold vil prioritere at indrette hospitaler og psykiatri efter patienternes behov. Fysiske rammer C - Danske Patienter Der skal tilføres flere ressourcer, der kan sikre tilstrækkelig arbejdskraft, den fornødne kapacitet og attraktive fysiske rammer med gode forhold for patienter og personale. Fysiske rammer C - Danske Patienter Danske Patienter samarbejder gerne med Region Hovedstaden om at indrette hospitaler og psykiatri efter patienternes behov ved at stille repræsentanter til rådighed i forbindelse med både planlægning, drift og evaluering side 30 af 62

129 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene Inddrage patienterfaringer C - Danske Patienter Danske Patienter finder det særligt positivt, at planen på flere områder lægger op til en øget grad af brugerinddragelse, at Region Hovedstaden er opmærksomme på behovet for bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet, samt at man vil opprioritere samarbejdet med landets patientforeninger. Organisering af arbejdet C - Danske Patienter Der skal ske en opkvalificering af det eksisterende personale. Patientsamtaler C - Danske Patienter Danske Patienter finder det særligt positivt, at planen på flere områder lægger op til en øget grad af brugerinddragelse, at Region Hovedstaden er opmærksomme på behovet for bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet, samt at man vil opprioritere samarbejdet med landets patientforeninger. Patientuddannelse C - Danske Patienter Danske Patienter finder det særligt positivt, at planen på flere områder lægger op til en øget grad af brugerinddragelse, at Region Hovedstaden er opmærksomme på behovet for bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet, samt at man vil opprioritere samarbejdet med landets patientforeninger. Patientuddannelse C - Danske Patienter Danske Patienter finder, at Region Hovedstaden må sikre, at der er tilstrækkeligt tilbud til alle ældre patienter. Også patienter, der tilhører mindre sygdomsgrupper, så de får muligheden for at tage medansvar for eget forløb. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen C - Danske Patienter Der er behov for at sammentænke sygehusindlæggelsen med den opfølgende indsats i kommunen. Generelle kommentarer C - Ergoterapeutforeningen/Region Øst Ergoterapeuters indsats har det overordnede formål at forebygge og helbrede sygdom og mindske konsekvenserne af varig sygdom og handicap ved anvendelsen af daglige aktiviteter. Bedre resultater kan nås i fremtiden ved større indsigt i og anerkendelse af ergoterapeutprofessionens potentialer, forudsætninger og genstandsfelt. Ergoterapeuter er eksperter i at analysere de vilkår i hjem og nærmiljø for de patienter, der skal leve videre med nedsatte funktioner og mistede færdigheder. Fysiske rammer C - Ergoterapeutforeningen/Region Øst Visionen om færre senge på stuerne er positiv, men den kan også være isolerende for den ældre sengeliggende patient. Foreningen mener, at målet må være, at patienterne har en så normal dagsrytme som muligt adgang til opholds- og aktivitetsfaciliteter side 31 af 62

130 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Følge hjem og følge op ordninger Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere C - Ergoterapeutforeningen/Region Øst Kommentarer fra høringssvarene Et konkret forslag om et hjemmebesøg inden udskrivelsen, hvor patienten, ergoterapeuten og relevante personer deltager. Formålet er at patientens faktiske formåen afprøves i de hjemlige omgivelser, så nødvendige hjemmemidler kan afklares. Ligeledes kan besøget bidrage til at mindske risikoen for en evt. genindlæggelse. Organisering af arbejdet C - Ergoterapeutforeningen/Region Øst Den nødvendige kapacitet for at skabe den nødvendige kvalitet og intensitet er en ergoterapeut per 10 patienter på de medicinske afdelinger. Organisering af arbejdet C - Ergoterapeutforeningen/Region Øst Ergoterapeuterne mener, at deres kompetencer kan udnyttes bedre end i dag, ved at de deltager i udarbejdelsen af genoptræningsplaner og i det udskrivningsforberedende arbejde (rehabiliteringstiltag under og efter indlæggelsen). Tværfaglige og tværsektorielle kurser til personalet Generelle kommentarer Generelle kommentarer Organisering af arbejdet C - Ergoterapeutforeningen/Region Øst C FOA afd. i Region Hovedstaden (FOA) C FOA afd. i Region Hovedstaden (FOA) C FOA afd. i Region Hovedstaden (FOA) Ergoterapeuterne mener, at deres kompetencer kan udnyttes bedre end i dag, ved at de deltager i udarbejdelsen af genoptræningsplaner og i det udskrivningsforberedende arbejde (rehabiliteringstiltag under og efter indlæggelsen). FOA finder det positivt og også helt nødvendigt, at regionen målrettet arbejder for at øge behandlingskvaliteten for de ældre medicinske patienter. Planens mål og indsatser er klart beskrevet og de er både visionære og gode retningslinjer for den fremadrettede udvikling på området. Planens mål for Samarbejdet om et koordineret og integreret sundhedsvæsen, Et sundhedsvæsen på forkant og som følger op, En effektiv hospitalsindsats og Det tværsektorielle arbejde stiller store krav til personalets faglige og arbejdsmæssige forhold. Høj kvalitet og faglighed i de medicinske afdelinger kræver erfaring og kontinuitet blandt personalet. Ifølge FOA er den største forhindring for et kvalitetsløft på de medicinske afdelinger, at der er en stor personalegennemstrømning, og at personalet er præget af unge og nyuddannede samt vikarer. Årsagen til gennemstrømningen er iflg FOA et dårligt arbejdsmiljø og dårlige arbejdsforhold side 32 af 62

131 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Organisering af arbejdet Organisering af arbejdet Organisering af arbejdet Generelle kommentarer Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere C FOA afd. i Region Hovedstaden (FOA) C FOA afd. i Region Hovedstaden (FOA) C FOA afd. i Region Hovedstaden (FOA) C - Fællesrådet for bruger- og pårørendeforeninger på psykiatriområdet i RegH Kommentarer fra høringssvarene FOA mener det derfor nødvendigt, at planen tager fat på at løse disse grundlæggende problemer. Fokus på opgavevaretagelsen er afgørende, og FOA foreslår, at der udarbejdes kompetenceprofiler i forhold til arbejdsopgaverne for de forskellige faggrupper, så det er de faglige kompetencer, der er afgørende for ansættelsen og ikke fagstyrende hierarkier. Kompetent og koordineret ledelse er en forudsætning for at løse problemerne på de medicinske afdelinger, både i forhold til: Ledelseshåndtering, Løsning/udvikling af de regionale målsætninger, Vidensdeling og sparring i forhold til at skabe fagligt kvalificerede medarbejdere og kontinuitet i ansættelsen af plejepersonalet. FOA foreslår derfor, at regionen inkluderer de afdelinger, hvor afdelingerne fungerer godt, og hvor ledelsen er kompetent og visionær. FOA mener, at RR bør sikre en fælles koordineret udvikling af det medicinske område, så den lokale implementering beror på klart definerede, fælles handlingsplaner og mindre autonomi i problemløsningen. Fællesrådet for bruger- og pårørendeforeninger på psykiatriområdet fremsender ikke høringssvar, da høringsmaterialet falder uden for deres målgrupper. Generelle kommentarer C - Hovedstadens Lægekredsforening En god vision, som forsøger at bygge bro mellem primær og sekiundær sektor i løsning af et af de største og vedvarende problemer i det danske sunhedsvæsen. Hovedstadsregionens Lægekredsforening er enige i målet at nedsætte antal akutte indlæggelser og genindlæggelser. Det kræver et vedvarende fokus for at opgaven kan blive løftet. Den manglende fokusering på området har skabt en asymmetri indenfor hospitalsvæsenet, hvor især den ældre medicinske patient er blevet underprioriteret. Det kommer til udtryk med næsten konstante overbelægninger på de medicinske afdelinger med senge placeret på gangene, tiltagende dårligt arbejdsmiljø og medfølgende personaleflugt side 33 af 62

132 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene Generelle kommentarer C - Hovedstadens Lægekredsforening Lægekredsforeningen nævner følgende forudsætninger for, at planen kan lykkes: 1. Der skal ske en reel prioritering med ressourcer og tid til at løse problemer og opgaver. 2. Tid og omhu med at koordinere mellem hospitalerne (især lægerne, de praktiserende læger og kommunerne. 3. Alle involverede skal tage ansvar for at skabe et sammenhængende forløb, så barrierer og mure skal brydes. Proaktivitet og ansvar skal følges i hele patientforløbet. 4. Implementering af planen er et stort ansvar, og det bliver nødvendigt med permanent fokusering og prioritering af ressourcer og tid til arbejdsopgaverne. Generelle kommentarer C - Hovedstadens Lægekredsforening Det er væsentligt, at der aftales, og at der foreligger konkrete planer for opfølgning efter udskrivelsen inkl. aftalt kontrol af patienten. En effektiv hospitalsindsats (geriatri) En effektiv hospitalsindsats (geriatri) C - Hovedstadens Lægekredsforening C - Hovedstadens Lægekredsforening Lægekredsforeningen mener, at den enkelte patient skal sikres specialefaglig geriatrisk vurdering. Geriatrien skal prioriteres med selvstændige geriatriske sengeafsnit, ambulatorier, og velfungerende tværfaglige geriatriske teams. Lægekredsforeningen mener, at den enkelte patient skal sikres specialefaglig geriatrisk vurdering. Geriatrien skal prioriteres med selvstændige geriatriske sengeafsnit, ambulatorier, og velfungerende tværfaglige geriatriske teams. Fysiske rammer C - Hovedstadens Lægekredsforening De fysiske rammer bør udbygges og forbedres, så der er den nødvendige kapacitet til akutte modtagelser, sengeafsnit og ambulatorier. Fælles medicinkort C - Hovedstadens Lægekredsforening It-løsninger kan forbedre samarbejdet, og Lægekredsforeningen ser frem til skabelse af et fælles elektronisk medicinkort. Indtil it-løsningen foreligger skald er udvikles en god organisation og velfungerende praksis. Medicinafstemning C - Hovedstadens Lægekredsforening Tilslutning til indsatsen for at nedsætte den ældre medicinske patients medicinforbrug (polyformaci) Medicingennemgang i almen C - Hovedstadens Lægekredsforening Tilslutning til en årlig gennemgang af medicin af egen læge. praksis Optimere information om C - Hovedstadens Lægekredsforening Tilslutning til indsatsen for at nedsætte den ældre medicinske patients side 34 af 62

133 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) medicin ved udskrivelse Tværfaglige og tværsektorielle kurser til personalet Understøtte praktiserende læger som tovholder samt koordination på tværs af sektorer Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere C - Hovedstadens Lægekredsforening C - Hovedstadens Lægekredsforening Kommentarer fra høringssvarene medicinforbrug (polyformaci) Lægekredsforeningen foreslår fælles efteruddannelse af praktiserende læger og læger ansat på de medicinske afdelinger for at fremme koordinering, videndeling og skabe mulighed for at optimere det sammenhængende patientforløb. Lægekredsforeningen er enige i, at den praktiserende læge fungerer som tovholder i patientforløbet. Forudsætningen er, at der er et optimalt samarbejde mellem hospitalets læger og de praktiserende læger, hvor en præcis epikrise er meget væsentlig. Generelle kommentarer C Hvidovres Ældreråd Hvidovre ældreråd hilser med tilfredshed initiativet med ældreplanen. Den vil være med til at forbedre livskvaliteten for mange ældre, og en del vil blive i stand til at klare sig selv i længere tid i hjemmet. Den forebyggende indsats bør ses som et samlet forløb, dvs. tidlig opsporing/undersøgelse/behandling/pleje/genoptræning og palliation. Generelle kommentarer C Hvidovres Ældreråd Ældrerådet er betænkelig mht. gennemførelse af en række af punkterne, specielt hvad angår personalets mulighed for at gennemføre opgaverne (personalemanglen). Demens C Hvidovres Ældreråd Ældrerådet finder afsnittet om Demens meget tyndt, idet der er et stigende antal og op til 80% demente på kommunens plejehjem. Konstateringen og udredningen af demenslidelser bør primært ligge hos kommunens sundhedspersonale, der jævnligt er i kontakt med de ældre og derved på et tidligt tidspunkt kan konstatere lidelsen. Det foreslås at sætte ind med en særlig uddannelse på området. Elektronisk kommunikation C Hvidovres Ældreråd Teknologi er et væsentlig redskab i arbejdet, og det bør sikres, at systemerne kan kommunikere med hinanden. I dag er der praktiserende læger, der ikke modtager information om deres patient fra hospitalet. Området kræver ressourcer i alle sektorer. Evaluering af C Hvidovres Ældreråd Hvidovre ældreråd hilser med tilfredshed initiativet med kontaktpersonordningen/ side 35 af 62

134 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) kontaktpersonordning Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene teamet, men det kan give problemer at sikre, at patienten kender den ansvarlige person (pga døgnbetjeningen og skiftende vagter). Fysiske rammer C Hvidovres Ældreråd Der skal være flere enestuer. Det er dog hensigtsmæssigt med to-sengsstuer for ældre patienter, når det har både sociale og psykiske fordele. Alle stuer skal have eget toilet. Sengepladser på gangene er uacceptable. Der skal være de nødvendige aflastningspladser i kommunen til udskrevne patienter, der er visiteret til en plejebolig. Følge hjem og følge op ordninger C Hvidovres Ældreråd Følge hjem-ordningen er et godt initiativ, men kommunen skal være repræsenteret i denne ordning fra start, og ikke kun hvis man finder ud af, at der skal iværksættes sociale ydelser. Inddrage patienterfaringer C Hvidovres Ældreråd Ældrerådet støtter op om inddragelsen af patientforeninger. Medicinafstemning C Hvidovres Ældreråd Hvidovre ældreråd mener, det er naturligt, at det er den praktiserende læge, der foretager en årlig medicingennemgang. Denne gennemgang bør også omfatte bivirkninger. De gør i den forbindelse opmærksom på, at det kan give et øget medicinforbrug at forebygge indlæggelser (henvisning til SST s rapport MTV puljeprojekt 2007;7 (4). Medicingennemgang i almen praksis C Hvidovres Ældreråd Hvidovre ældreråd mener, det er naturligt, at det er den praktiserende læge, der foretager en årlig medicingennemgang. Denne gennemgang bør også omfatte bivirkninger. De gør i den forbindelse opmærksom på, at det kan give et øget medicinforbrug at forebygge indlæggelser (henvisning til SST s rapport MTV puljeprojekt 2007;7 (4). Patienten i fokus C Hvidovres Ældreråd Hvidovre ældreråd er enige i vigtigheden af at sætte borgeren i centrum, da der er stor forskel på ældres behov. Også målet om, at borgeren skal opleve sundhedsvæsenet som trygt og sammenhængende side 36 af 62

135 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene De pårørende skal ligeledes inddrages i fornødent omfang og kende forløbet på nåde hospitalet og efterfølgende i hjemmet. Patientsamtaler C Hvidovres Ældreråd Ældrerådet foreslår, at mundtlig kommunikation følges op med en skriftlig information for at sikre, at den ældre og evt. pårørende forstår oplysningerne. Patientuddannelse C Hvidovres Ældreråd Ældrerådet er tilfredse med afsnittet om patientuddannelser. Psykiatri C Hvidovres Ældreråd Hvidovre ældreråd finder afsnittet meget tyndt. Området bør opprioriteres. De foreslår udarbejdelsen af en egentlig handlingsplan med henblik på at styrke området. Ringe hjem ordninger C Hvidovres Ældreråd Ring hjem-ordningen bør ikke stå alene, men skal følges op af skriftlig information for at sikre forståelse både hos patienten og de pårørende. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen C Hvidovres Ældreråd Gennemførelsen af planen er afhængig af et bredt samarbejde, og det er vigtigt, at kommunikationen mellem alle parter styrkes. Parterne i Samordningsudvalgene har deres egne problemer med tilstrækkelige ressourcer, så udvalgenes rolle kan være en svaghed for planens implementering. Det er vigtigt med indgåelse af de nødvendige aftaler mellem regionen og de praktiserende læger og kommunerne. Ældrerådet mener, at inddragelsen af ældrerådene er et godt initiativ, og håber på at blive inddraget, fordi de har et områdehospital. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen C Hvidovres Ældreråd De praktiserende lægers forbehold over for deres del af planen som det også er beskrevet i SST s rapport Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007;7 (4) kan svække indsatsen. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen (Regeringen) C Hvidovres Ældreråd Det er nødvendigt at indgå aftaler med kommunerne og de praktiserende læger, hvilket kræver at Regeringen påtager sig sit økonomiske ansvar til løsning af disse opgaver. Understøtte praktiserende C Hvidovres Ældreråd Det er vigtigt, at egen læge inddrages, og at lægen hurtigt modtager information om side 37 af 62

136 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) læger som tovholder samt koordination på tværs af sektorer Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene sin patient. Generelle kommentarer C - Kost- og Ernæringsforbundet Kost og Ernæringsforbundet er enig i, at en plan for den ældre medicinske patient er vigtig, idet mange ældre har flere sygdomme og måske et ringe netværk. Generelle kommentarer C - Kost- og Ernæringsforbundet Det er vigtigt at styrke fokus på ansvarsfordelingen og samarbejdet mellem sektorer omkring pleje, omsorg, mad og måltider overfor denne gruppe patienter, fordi undersøgelser viser, at mange ældre i den primære og sekundære sektor er svage, under- og/eller fejlernærede. Fysiske rammer C - Kost- og Ernæringsforbundet Det er vigtigt at sikre gode og hyggelige rammer for at spise. Selskab til måltidet, tilstrækkelig tid og følelsen af tryghed har ofte stor betydning for, hvor meget den enkelte patient spiser. Organisering af arbejdet C - Kost- og Ernæringsforbundet Forbundet foreslår, at der tilknyttes måltidsværter med en kostfaglig uddannelse til de kliniske afdelinger, der skal varetage opgaver som at bestille mad, anrette og servere mad og drikkevarer samt sikre, at hygiejniske forskrifter overholdes vedr. mad- og drikkevarer. Forbundets regionsformand har tidligere fremsendt et notat vedr. måltidsværter på sengeafdelinger. Organisering af arbejdet C - Kost- og Ernæringsforbundet Forbundet foreslår at oprette flere elevpladser indenfor det kostfaglige område, og at personale uden eller med kort uddannelse tilbydes uddannelse indenfor mad- og måltidsområdet. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen C - Kost- og Ernæringsforbundet Det kræver et tæt samarbejde og dialog mellem den kommunale hjemmepleje og det kostfaglige personale for at sikre opfølgning overfor den medicinske patient. Udvalgsarbejde (kost) C - Kost- og Ernæringsforbundet Kost og Ernæringsforbundet er enig i, at en plan for den ældre medicinske patient er vigtig, idet mange ældre har flere sygdomme og måske et ringe netværk side 38 af 62

137 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene Udvalgsarbejde (kost) C - Kost- og Ernæringsforbundet Det er vigtigt at styrke fokus på ansvarsfordelingen og samarbejdet mellem sektorer omkring pleje, omsorg, mad og måltider overfor denne gruppe patienter, fordi undersøgelser viser, at mange ældre i den primære og sekundære sektor er svage, under- og/eller fejlernærede. Den rigtige og tilstrækkelig kost er en del af grundlaget for at bevare basisfunktioner i dagligdagen, så måltider skal fortsat være en del af behandlingen under indlæggelsen og fortsætte efter udskrivelse. Udvalgsarbejde (kost) C - Kost- og Ernæringsforbundet Det er vigtigt at sikre gode og hyggelige rammer for at spise. Selskab til måltidet, tilstrækkelig tid og følelsen af tryghed har ofte stor betydning for, hvor meget den enkelte patient spiser. Udvalgsarbejde (kost) C - Kost- og Ernæringsforbundet Forbundet foreslår, at der tilknyttes måltidsværter med en kostfaglig uddannelse til de kliniske afdelinger, der skal varetage opgaver som at bestille mad, anrette og servere mad og drikkevarer samt sikre, at hygiejniske forskrifter overholdes vedr. mad- og drikkevarer. Forbundets regionsformand har tidligere fremsendt et notat vedr. måltidsværter på sengeafdelinger. Udvalgsarbejde (kost) C - Kost- og Ernæringsforbundet Forbundet foreslår at oprette flere elevpladser indenfor det kostfaglige område, og at personale uden eller med kort uddannelse tilbydes uddannesle indenfor mad- og måltidsområdet. Generelle kommentarer C - Regionsældreråd Hovedstaden Planen er resultatet af et meget omfattende arbejde i den politiske og administrative region, og Regionsældrerådet har sammenfattet deres konklusion af dialogmøderne i syv punkter: 1) Ældre patienter er meget forskellige og det er deres behov for hjælp også, så ældreplanen skal medvirke til øget koordinering på tværs af specialer og i medicinering 2) Der skal være lige adgang til lige behandling uanset alder, men der mangler en definition af hvad det vil sige i praksis, 3) Der skal være en klarere målsætning for fysiske rammer på hospitalerne, konkret side 39 af 62

138 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene skal der være enestuer til alle, og senge på gangene er uacceptable, 4) Kommunerne skal have flere rekreationsdøgepladser til udskrevne patienter, der ligeledes skal være enestuer med eget toilet/bad, 5) Klart værdigrundlag for pleje og omsorg, så de knapt så gode afdelinger kan bringes på niveau med de gode, 6) Antallet af alternative og tilgængelige tilbud skal udvides, alternative til en unødvendig og/eller genindlæggelse og 7) Koordinering over de organisatoriske grænseflader og opblødning af hindringer for aktiviteter hen over grænserne især hindringen af at hospitalsordineret medicin kan købes fra hospitalsapoteket. Akutfunktion C - Regionsældreråd Hovedstaden Der sker i dag indlæggelser, som i situationen er den eneste tilgængelige løsning, men hvor alternative tilbud ville være mindre belastende for patienten og lægefagligt mindst lige så gode. Et alternativt tilbud er udgående team i patientens hjem. Det er samtidigt vigtigt, at tilgængeligheden til alternative tilbud til indlæggelser er lige, så patienten tilbydes den mest hensigtsmæssige løsning. Diagnosespecifikke udgående ordninger C - Regionsældreråd Hovedstaden Der sker i dag indlæggelser, som i situationen er den eneste tilgængelige løsning, men hvor alternative tilbud ville være mindre belastende for patienten og lægefagligt mindst lige så gode. Et alternativt tilbud er udgående team i patientens hjem. Det er samtidigt vigtigt, at tilgængeligheden til alternative tilbud til indlæggelser er lige, så patienten tilbydes den mest hensigtsmæssige løsning. Fysiske rammer C - Regionsældreråd Hovedstaden De fysiske rammer på sengeafsnit skal være enestuer. Det er iflg. Regionsældrerådet en myte blandt sundhedsfagfolk, at det er bedst for patienterne at ligge på tosengsstuer. Specielt for døende er det et absolut krav med en enestue. Geriatriske teams C - Regionsældreråd Hovedstaden Der sker i dag indlæggelser, som i situationen er den eneste tilgængelige løsning, men hvor alternative tilbud ville være mindre belastende for patienten og lægefagligt mindst lige så gode. Et alternativt tilbud er udgående team i patientens hjem. Det er samtidigt vigtigt, at tilgængeligheden til alternative tilbud til indlæggelser er lige, så patienten tilbydes den mest hensigtsmæssige løsning side 40 af 62

139 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene Medicinafstemning C - Regionsældreråd Hovedstaden Der er en organisatorisk hindringer for medicinering på tværs af sektorgrænser. F.eks. er det til gene for patienterne, at de ikke kan købe eller få medicin udleveret fra hospitalsapoteket til afslutning af et ordineret behandlingsforløb, så patienten forventes i stedet at købe den medicin hospitalet har ordineret på et privat apotek. Optimere information om medicin ved udskrivelse C - Regionsældreråd Hovedstaden Der er en organisatorisk hindringer for medicinering på tværs af sektorgrænser. F.eks. er det til gene for patienterne, at de ikke kan købe eller få medicin udleveret fra hospitalsapoteket til afslutning af et ordineret behandlingsforløb, så patienten forventes i stedet at købe den medicin hospitalet har ordineret på et privat apotek. Organisering af arbejdet C - Regionsældreråd Hovedstaden Personalenormeringen på de medicinske afdelinger skal øges, så personalet kan nå at Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen C - Regionsældreråd Hovedstaden C - Regionsældreråd Hovedstaden yde god pleje og omsorg i tråd med deres værdier. Der er behov for kommunale rekreationsdøgnpladser (der bør være enestuer med bad) til udskrevne patienter, der ikke kan komme direkte hjem eller direkte til en plejebolig. De kommunale ældreråd opfordres til at fastholde deres kommune på dette ansvar. Regionsældrerådet foreslår, at kravet til kommunerne skrives ind i næste generations sundhedsaftaler. Regionsældrerådet fremhæver koordineringen af det meget store sundheds- og omsorgssystem som et af de største emner på dialogmøderne. Iflg Regionsældrerådet skaber landsoverenskomsten med almenpraktiserende læger og speciallæger barrierer for brugen af disse lægepraksis i et sammenhængende koordineret sundheds- og omsorgssystem, og ældreplanen bør slå fast, at lægerne må acceptere nødvendige ændringer. Generelle kommentarer C - Ældremobiliseringen Ældremobiliseringen formoder, at baggrunden for planen er ønsket om at begrænse ressouceanvendelsen på ældreområdet. De ser med tilfredshed på planens intentioner, og påskønner initiativet med planen men kan stille sig tvivlende overfor, i hvilket omfang planen vil blive gennemført. De ser frem til at en række af forslagene realiseres. Samarbejde om et koordineret C - Ældremobiliseringen Ældremobiliseringen opfordrer Region Hovedstaden til at samarbejde og idéudveksle side 41 af 62

140 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene og integreret sundhedsvæsen med Danske Regioner, der også er ved at udarbejde en plan vedr. ældre medicinske patienter. Dels for at få større gennemslagskraft men også for at de gode forslag gøres landsdækkende og kommer alle Ældremobiliseringens medlemmer til gode. Specielt forslag, der kræver overenskomstmæssige aftaler, foreslås videreført i et samarbejde. Generelle kommentarer C - Ældresagen Ældresagen takker for muligheden til at fremsætte kommentarer til Region Hovedstadens Plan for den ældre medicinske patient. De mener planen indeholder de rigtige intentioner og klare mål. Men også at det de bliver rigtigt implementeret og til stadighed vurderet og forbedret. Evaluering af kontaktpersonordning Følge hjem og følge op ordninger C - Ældresagen C - Ældresagen Ældresagen mener, at der skal tilbydes indlagte patienter en ansvarlig kontaktperson, der tager hensyn til den indlagtes problemer under indlæggelsen og i forbindelse med udskrivelsen/overdragelsen til kommunen (hurtig kommunal opfølgning, tryg hjemkomst). Ældresagen mener, at patienter og pårørende i højere grad skal inddrages i planlægningsfasen og kan være med til færre genindlæggelser. Ligeledes ønskes, at tryghed efter udskrivelse til eget hjem indgår som en naturlig del af en følge-hjem samtale. Inddrage patienterfaringer C - Ældresagen Ældresagen ønsker at blive inddraget i samarbejdet med regionen på niveau med ældreråene. Patientsamtaler C - Ældresagen Ældresagen mener, at afsluttende samtaler kan være med til færre genindlæggelser. Ligeledes ønskes, at tryghed efter udskrivelse til eget hjem indgår som en naturlig del af en følge-hjem samtale. Patientuddannelse C - Ældresagen Ældresagen mener, at patientuddannelser bør indgå i den kommunale rehabilitering. Ringe hjem ordninger C - Ældresagen Ældresagen bakker op om en ringe-hjem ordning. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen C - Ældresagen Ældresagen mener, at sundhedsaftalerne skal justeres løbende, fordi der er (for?) lang tid mellem de forskellige generationer af aftaler. Understøtte praktiserende C - Ældresagen Den praktiserende læge skal påtage sig en mere synlig rolle før indlæggelsen, og side 42 af 62

141 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) læger som tovholder samt koordination på tværs af sektorer Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene også efter udskrivelsen for kronisk syge og særlige operationspatienter, evt. varetage opfølgning med kommunen. Demensteams C Ældresagen Det er Ældresagens forventning, at den store indsats i Khb Amt vedr. etablering af en demens-plan er blevet varetaget og vil blive gennemført i RegH. Elektronisk kommunikation C Ældresagen Det tilskyndes, at elektronisk kommunikation implementeres hurtigst muligt, så der bliver større gennemsigtighed og hurtige kommunikationsmuligheder parterne imellem (inkl. patienterne). Fysiske rammer C Ældresagen En bolig bør altid indrettes efter patienters/borgeres behov, såvel ved indlæggelse på hospital som i den ældres dagelige bolig. Geriatriske teams C Ældresagen De geriatriske teams skal i spil hurtigst muligt, så mange indlæggelser forventeligt vil kunne undgås. Medicinafstemning C Ældresagen Dosisdispenserende medicin bør anvendes til svage ældre, så vanskeligheder med håndtering af medicin mindskes. Medicingennemgang i almen C Ældresagen Ældresagen bakker op om en årlig gennemgang af ældre borgeres medicinbehov. praksis Organisering af arbejdet C Ældresagen Regionen foreslås at gøre mere brug af besøgsvenner/hospitalsvenner Patienten i fokus C Ældresagen Regionen foreslås at gøre mere brug af besøgsvenner/hospitalsvenner. Skriftlig information til patient inden behandling C Ældresagen Ældresagen foreslår en større udbredelse af PC-kontakt, der vil kunne lette adgangen til information for ikke så mobile borgere. Generelle kommentarer D Amager Hospital (AMH) AMH mener, at der er tale om et flot udkast, som er meget omfattende og på et højt ambitionsniveau. Planen forudsætter betydelige ressoucer til enestuer, adgang til haveanlæg osv. Akutfunktion D Amager Hospital (AMH) AMH sætter spørgsmålstegn ved, om de kan etablere en udgående akutfunktion. Evaluering af kontaktpersonordning D Amager Hospital (AMH) AMH ønsker kontaktpersonens rolle uddybet i forhold til overgangene internt og eksternt. Faglige mødefora D Amager Hospital (AMH) Der skal arbejdes ihærdigt på at få afklaret tydelig og koordineret arbejdsdeling side 43 af 62

142 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene mellem nær- og områdehospital. Stillingtagen til, om patienterne færdigbehandles på det hospital, de initialt indlægges på. Fælles medicinkort D Amager Hospital (AMH) AMH mener, at medicineringshandlingerne alene afhænger af et fælles medicinkort, så alle sektorer og instanser kan læse den aktuelle status. Følge hjem og følge op ordninger D Amager Hospital (AMH) AMH spørger, om det er det geriatriske team, der skal gennemføre følge hjemsamtalen? Følge hjem og følge op ordninger D Amager Hospital (AMH) AMH mener, at en følge hjem-funktion vil være ressourcekrævende og foreslår at overveje, om kommunen kunne iværksætte en hentefunktion. Geriatriske teams D Amager Hospital (AMH) AMH spørger, om det er det geriatriske team, der skal gennemføre følge hjemsamtalen? Inddrage patienterfaringer D Amager Hospital (AMH) Brugerråd er en god idé og et godt supplement til LUP. Vil være rimeligt nemt at implementere. Patientuddannelse D Amager Hospital (AMH) AMH synes, patient- og pårørendeuddannelser lyder godt, men både patienternes og de pårørendes behov skal medtænkes. Desuden skal der være alternative og legale muligheder, hvis de pårørende siger fra. Medicinafstemning D Amager Hospital (AMH) AMH mener, at medicineringshandlingerne alene afhænger af et fælles medicinkort, så alle sektorer og instanser kan læse den aktuelle status. Organisering af arbejdet D Amager Hospital (AMH) AMH spørger, hvordan ressourcer planlægges, så spidsbelastninger imødegås uden svingninger i oplevet patientkvalitet. Patientsamtaler D Amager Hospital (AMH) Det vil kræve ændrede arbejdsgange, at få konklusionerne af udskrivningssamtalen ind i epikrisen. Så skal den skrives af lægen, som ikke nødvendigvis afholder samtalen i dag. Forslag at sygeplejeepikrisen sammenfattes med lægeepikrisen, så det tværfaglige aspekt bliver videregivet til både praksis og hjemmepleje. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen D Amager Hospital (AMH) Samarbejde mellem sektorer skal optimeres meget, således at det er patientens forløb, der er det styrende. AMH foreslår, at sektorerne skal belønnes for det gode samarbejde her tænkes på udførerenhederne i hjemmeplejen. Samarbejde om et koordineret D Amager Hospital (AMH) I forhold til det tværsektorielle samarbejde henviser AMH til udfordringen med side 44 af 62

143 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) og integreret sundhedsvæsen Udmøntning af tværsektorielt samarbejde organisering og metoder (dialogmetoden) Understøtte praktiserende læger som tovholder samt koordination på tværs af Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere D Amager Hospital (AMH) D Amager Hospital (AMH) Kommentarer fra høringssvarene BUM-modellen i hjemmeplejen, hvor hjemmeplejen stort set aldrig har dialog med hospitalerne men derimod med den kommunale visitation. I forhold til det tværsektorielle samarbejde henviser AMH til udfordringen med BUM-modellen i hjemmeplejen, hvor hjemmeplejen stort set aldrig har dialog med hospitalerne men derimod med den kommunale visitation. AMH spørger, om det er realistisk at gøre den praktiserende læge til tovholder. De mener, det vil kræve bedre it-vilkår på tværs af sektorer, samt en anderledes politisk og økonomisk tilgang til praksis. sektorer Generelle kommentarer D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-afd.ledelserne i det medicinske område på BBH finder det meget positivt, at man har fokuseret på den ældre medicinske patient, som til stadighed ikke har de rette betingelser. Generelle kommentarer D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-afd.ledelser håber, at det denne gang lykkes at skabe forudsætninger for gennemførelse af dette tiltag. Hvor indgåelsen af klare aftaler mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger og beskrivelse af en række forudsætninger er nævnt. Det vil kræve fleksibilitet, samarbejdsvillighed, omstillingsparathed og nytænkning fra alle tværfaglige og tværsektorielle faggrupper. Generelle kommentarer D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-afd.ledelser har i flere år arbejdet med forebyggende tiltag i forbindelse med SIKS-projektet. De ser frem til at påbegynde/afprøve flere af planens spændende tiltag ringe hjem, følge hjem og oprettelse/udbygning af geriteam osv. Generelle kommentarer D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-Kontaktudvalget roser processen og inddragelsen af borger og MEDudvalg. Generelle kommentarer D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-Kontaktudvalget ser positivt på ældreplanen, og især at den ikke ser tilbage på, hvad de/vi gør i forvejen, men på hvad vi skal gøre af nye tiltag. Generelle kommentarer (mgl) D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-afd.ledelser mangler den terapeutiske vurdering af akutte patienter med funktionsnedsættelse og evt. behov for hjælpemidler. Generelle kommentarer (mgl) D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-afd.ledelser ønsker genoptræning skal indgå i planen som led i implementering side 45 af 62

144 Det tema i Ældreplanen, Afsender opdelt i kategorier Kommentarer fra høringssvarene kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere af evidensbaserede behandlingstilbud. Generelle kommentarer (økonomi) D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-Dir finder anledning til at fastslå, at alle merudgifter ved realiseringen af plan bør tilføres hospitalsbudgettet. Generelle kommentarer (økonomi) D Bispebjerg Hospital (BBH) Størstedelen af det medicinske område er underbemandet skyldes iflg BBHafd.ledelser mangel på medarbejdere og undernormering. De ser frem til at få tilført øgede ressourcer. Demens D Bispebjerg Hospital (BBH) Der bør være afdelinger, der er særligt indrettet til at modtage demenspatienter. I dag lider de under at være indlagt på en almen medicinsk afdeling. BBH-afd.ledelser En effektiv hospitalsindsats (akut) D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-afd.ledelser ser frem til at arbejde videre med oprettelsen af akutmodtagelser med målrettede, effektive og sammenhængende patientforløb. Et tæt samarbejde med primærsektor og kommune er vigtig. Fysiske rammer D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-Kontaktudvalget bekymres af, at ensengsstuer dimensioneres til to senge i spidsbelastningssituationer, for det kan let blive det normale. Fælles medicinkort D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-Kontaktudvalget finder det positivt med et øgede fokus på patientens medicin og ser frem til det fælles medicinkort. Følge hjem og følge op ordninger D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH har en række spg til en Følge hjem-ordning: hvor skal disse personer være ansat? Hvilke kompetencer skal de have? Skal en udskrivning forhales, hvis der ikke er ressourcer til at følge hjem? Geriatriske teams D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-afd.ledelser mangler overvejelser i planen om den skrøbelige geriatriske patient, der pga nedsat kognitiv funktionsniveau ikke er i stand til at deltage aktivt i eget behandlingsforløb. Den velfungerende gruppe af ældre patienter må ikke danne baggrund for, hvordan man betragter gruppen som helhed. Det kunne medføre en diskrepans mellem beslutningstagernes forventninger og dens resultater og praksis med risiko for, at patienterne ikke får den behandling/rehabilitering, de reelt har behov for. Inddrage patienterfaringer D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-Kontaktudvalget finder positivt med brugerråd. Medicin D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-Kontaktudvalget finder det positivt med et øgede fokus på patientens medicin side 46 af 62

145 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene og ser frem til det fælles medicinkort. Medicinafstemning D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-afd.ledelser hilser det velkomment, at planen prioriterer det sammenhængende patientforløb og med øget fokus på patienter med flere lægemidler (polyfarmaci). Medicingennemgang i almen praksis Optimere information om medicin ved udskrivelse D Bispebjerg Hospital (BBH) D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-afd.ledelser foreslår et pilotprojekt med de praktiserende læger om systematiske medicingennemgang, hvor BBH s Klinisk Farmakologiske afdeling kunne rådgive de praktiserende læger vedr. patienter i polyfarmaceutisk behandling. BBH-afd.ledelser foreslår, at der udbydes et kompetenceøgende kursus for praksispersonale, vedr. medicinhåndetering (der sker også opgaveglidning i almen praksis) Optimere information om medicin ved udskrivelse D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-afd.ledelser foreslår fælles uddannelsesforløb for lægemiddelhånderende aktører, til at bidrage til en fælles prioritering af lægemiddelvalget. Organisering af arbejdet D Bispebjerg Hospital (BBH) Størstedelen af det medicinske område er underbemandet skyldes iflg BBHafd.ledelser mangel på medarbejdere og undernormering. Forudsætter fokus på arbejdstilrettelæggelsen i de enkelte afdelinger. Organisering af arbejdet D Bispebjerg Hospital (BBH) En fordeling af arbejdsbyrden er svær at føre ud i livet, uden at det går ud over pleje og behandling. Bør foregå inden for hospitalets matrikel. Organisering af arbejdet D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-Kontaktudvalget forudser problemer med fordeling af arbejdsbyrden mellem hospitaler og afdelinger mht.kontinuitet, faglighed og sammenhæng i patientforløbet. Det strukturerede arbejde med OK muligheder bekymrer dem, idet medarbejderne i forvejen er yderst fleksible mht arbejdstilrettelæggelsen. Organisering af arbejdet D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-Kontaktudvalget foreslår et pilotprojekt på to eller flere hospitaler Den optimale medicinske afdeling, hvor der tilføres ressourcer i en periode. De mener, at den optimale medicinske afdeling på sigt vil være en økonomisk gevinst for regionen og kommunerne i form af øget patienttilfredshed, effektivitet og medarbejdertilfredshed. Patientsamtaler D Bispebjerg Hospital (BBH) Patienter på BBH orienteres løbende, og de mener ikke, det er realistisk at planlægge med yderligere samtaler under de korte indlæggelser. BBH-afd.ledelser Patientsamtaler D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-Kontaktudvalget efterlyser alternativer til, når patienten trods følge hjem og side 47 af 62

146 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene ringe hjem og besøg af hjemmesygeplejen stadig er utryg. Patientuddannelse D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-Kontaktudvalget finder det positivt med uddannelse af patienter og pårørende. Ringe hjem ordninger D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-afd.ledelser finder en Ringe hjem-ordning en god idé, men det er ressourcetungt. Er det primær eller sekundørsektoren, der skal sørge for det? Skal man tage ud til patienten, hvis telefonen ikke tages? Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Skriftlig information til patient inden behandling Tværfaglige og tværsektorielle kurser til personalet Tværfaglige og tværsektorielle kurser til personalet Tværfaglige og tværsektorielle kurser til personalet D Bispebjerg Hospital (BBH) D Bispebjerg Hospital (BBH) D Bispebjerg Hospital (BBH) D Bispebjerg Hospital (BBH) D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-afd.ledelser ser frem til at arbejde videre med oprettelsen af akutmodtagelser med målrettede, effektive og sammenhængende patientforløb. Et tæt samarbejde med primærsektor og kommune er vigtig. Hvis der skal navngives en kontaktperson i indkaldelsespapirerne bør det være med en telefontid på max 1 time og max 2 dage før indlæggelsen, da journalen skal være til stede. BBH-afd.ledelser kan anbefale udskrivningssamtaler med henblik på tryghed, som allerede er implementeret med stor succes. BBH-afd.ledelser hilser det velkomment, at der er øget fokus på nødvendigheden af differentierede, tværfaglige og tværsektorielle uddannelsesforløb mhp organiseret videndeling mellem sektorerne og fælles forståelse for patienten. BBH-Kontaktudvalget finder uddannelse og kompetenceudvikling vigtig på de afdelinger, som er presset pga overbelægning mm også som et led i fastholdelse og rekruttering. BBH-Kontaktudvalget foreslår feltets image, prestige og den faglige kvalitet indtænkt i forhold til Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Understøtte praktiserende læger som tovholder samt koordination på tværs af sektorer D Bispebjerg Hospital (BBH) BBH-Kontaktudvalget mener, at afsnittet om den praktiserende læge som tovholder lyder godt men ønsker funktionen defineret yderligere. De foreslår tovholderfunktionen varetaget af relevant sundhedsfagligt personale i et fælles regionalt kommunalt regi. Generelle kommentarer D Bornholms Hospital (BOH) Medarbejderne er meget glade for, at der bliver sat fokus på den ældre medicinske side 48 af 62

147 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Generelle kommentarer (økonomi) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere D Bornholms Hospital (BOH) Kommentarer fra høringssvarene patient, og planen er med til at synliggøre behov, fastholde og dele viden og videreudvikle behandling og pleje, således at der kan skabes sammenhængende patientforløb og nemme overgange mellem sektorer. Bornholms Hospital kan tilslutte sig mål og anbefalinger i høringsudkastet og har kun enkelte bemærkninger, der baserer sig på særlige vilkår for Bornholm. Bornholms Hospital forventer i forlængelse af vedtagelsen af ældreplanen et krav om øgede ressoucer fra kommunens side, herunder til fælles forebyggelsesprojekter under Samordningsudvalget. Akutfunktion D Bornholms Hospital (BOH) Bornholms Hospital forventer, at det bliver svært at rekruttere geriatriske speciallæger til ældreplanens anfalinger af udgående akutfunktion, etablering af geriatriske funktioner og geriatriske teams forventer. En effektiv hospitalsindsats (geriatri) D Bornholms Hospital (BOH) Bornholms Hospital forventer, at det bliver svært at rekruttere geriatriske speciallæger til ældreplanens anfalinger af udgående akutfunktion, etablering af geriatriske funktioner og geriatriske teams forventer. Faglige mødefora D Bornholms Hospital (BOH) Bornholms Hospital forudser, at det vil være svært for dem at efterleve en udbygning af allerede eksisterende faglige mødefora på tværs af hospitalerne. Det er ikke oplagt, hvilke hospitaler de skal indgå i mødefora med, bla. fordi der ikke etableres en geriatrisk funktion på Rigshospitalet. Geriatriske teams D Bornholms Hospital (BOH) Bornholms Hospital forventer, at det bliver svært at rekruttere geriatriske speciallæger til ældreplanens anfalinger af udgående akutfunktion, etablering af geriatriske funktioner og geriatriske teams forventer. Inddrage patienterfaringer D Bornholms Hospital (BOH) Bornholms Hospital anbefaler, at brugerrådene ikke bliver diagnoserelaterede, idet diskussioner let bliver præget af særinteresser (de har erfaringer fra tidligere med inddragelse af patientforeninger). Generelle kommentarer D Demensrådet Demensrådet har med interesse læst høringsudkastet og er glad for, at der med forslagene i rapporten sættes særligt fokus på de ældre patienter. Demensrådet stiller sig gerne til rådighed med rådgivning i den videre proces. Demens D Demensrådet Demensrådet finder det hensigtsmæssigt, at udmøntningen og implementeringen af side 49 af 62

148 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene ældreplanen sker i sammenhæng med udviklingen af det nye forløbsprogram for demens. Fordelingen af opgaver i patientforløbet mellem de forskellige behandlingsinstanser skal afklares. Demens D Demensrådet Demensrådet savner, at psykiatriens involvering i etableringen af tværspeciale teams ikke er omtalt. Demens D Demensrådet Demensrådet savner opmærksomhed på det særlige behov for samarbejde med pårørende til ældre patienter, og på koordineret samarbejde om den døende ældre patient. Psykiatri D Demensrådet Demensrådet savner, at demensområdet ikke omtales i psykiatrikapitlet. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen D Demensrådet Demensrådet savner generelt omtale af behovet for opgradering af samarbejdet mellem hospitaler, respektive psykiatrien, og plejecentrene i forbindelse med indlæggelse og udskrivning og i forbindelse med forebyggende indsats. Generelle kommentarer D Frederiksberg Hospital (FRH) Frederiksberg Hospital mener, at det er positivt og nødvendigt at sætte fokus på den ældre medicinske patient. Planen indeholder en række spændende udviklingstiltag og visioner for den ældre medicinske patient, hvor man forsøger at bygge bro mellem primær og sekundær sektor i løsning af de mangeartede og voksende problemer for den ældre medicinske patient. De mener også, at det vil kræve vedholdende fokus for at opgaven kan blive løst og at der bliver prioriteret ressourcer til opgaveløsningen. Akutfunktion D Frederiksberg Hospital (FRH) FRH har gode erfaringer med udgående hospitalsfunktioner. Diagnosespecifikke udgående D Frederiksberg Hospital (FRH) FRH har gode erfaringer med udgående hospitalsfunktioner. ordninger Elektronisk kommunikation D Frederiksberg Hospital (FRH) FRH glæder sig til, at de kendte MedCom-standarder bliver implementeret, så den elektroniske kommunikation mellem sektorer udvides. En effektiv hospitalsindsats (akut) D Frederiksberg Hospital (FRH) FRH mener, at det bør træde tydeligere frem i planen, at det medicinske område er et akut område. At det derfor ikke er direkte sammenligneligt med det kirurgiske område, der er mere elektivt. Samtidig bør det tydeliggøres, at der findes ældre, skrøbelige kirurgiske patienter, der kunne have gavn af planens anbefalinger side 50 af 62

149 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) En effektiv hospitalsindsats (geriatri) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere D Frederiksberg Hospital (FRH) Kommentarer fra høringssvarene FRH mener, at geriatrien skal prioriteres med selvstændige geriatriske sengeafsnit, ambulatorier, daghospital og velfungerende tværfaglige geriatriske teams. Den tilstrækkelige kapacitet skal sikres. Fysiske rammer D Frederiksberg Hospital (FRH) De fysiske rammer bør udbygges og forbedres, så der er den nødvendige kapacitet til akutte modtagelser, sengeafsnit og ambulatorier, og overbelægninger skal sikres undgået. De fysiske rammer skal fremme muligheden for aktivitet og samvær blandt de indlagte. Der er behov for tilføring af ressourcer til ombygning. Følge hjem og følge op ordninger D Frederiksberg Hospital (FRH) FRH tilslutter sig opfølgning efter udskrivelse, men kun for visse ældre og skrøbelige medicinske patienter. FRH har igangsat et pilotprojekt vedr. følge hjemordning for +75-årige udskrevet fra medicinsk afdeling. Geriatriske teams D Frederiksberg Hospital (FRH) FRH har gode erfaringer med udgående hospitalsfunktioner. Inddrage patienterfaringer D Frederiksberg Hospital (FRH) Brugerråd er et godt initiativ til at inddrage patienter og pårørende. FRH har i 2008 haft gode erfaringer med patientambassadører i forbindelse med patientsikkerhedsstuegang på hospitalet. Medicingennemgang i almen praksis D Frederiksberg Hospital (FRH) FRH kan fuldt ud tilslutte sig målsætningen om at nedsætte de ældres medicinforbrug inkl. en årlig medicingennemgang af egen læge. Optimere information om D Frederiksberg Hospital (FRH) FRH har gode erfaringer med medicinafstemning i projektet Operation Life. medicin ved udskrivelse Ringe hjem ordninger D Frederiksberg Hospital (FRH) FRH tilslutter sig opfølgning efter udskrivelse, men kun for visse ældre og skrøbelige medicinske patienter. Pilotprojekt om telefonkontakt efter udskrivelse er i gang. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen D Frederiksberg Hospital (FRH) D Frederiksberg Hospital (FRH) FRH har gode erfaringer med samarbejde med kommunen og almen praksis i regi af Samordningsudvalget og tilslutter sig fortsættelsen af dette samarbejde mellem sektorerne. FRH kan tilslutte sig formålet med at reducere omfanget af akutte indlæggelser og genindlæggelser ved et øget samarbejde mellem sektorerne, og viften af initiativer til side 51 af 62

150 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Tværfaglige og tværsektorielle kurser til personalet Udvalgsarbejde (kost og ernæring) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere D Frederiksberg Hospital (FRH) D Frederiksberg Hospital (FRH) D Frederiksberg Hospital (FRH) Kommentarer fra høringssvarene sammen hængende patientforløb skal konkretiseres gennem planer og aftaler mellem hospital, praktiserende læger, hjemmepleje og kommune. FRH har en konstruktiv dialog med kommunen men hilser det velkomment, at der i 2. generationsaftalerne fortsat er fokus på varsling af færdigbehandlede patienter. Der bør iværksættes en fælles efteruddannelse af de praktiserende læger og læger ansat på medicinske afdelinger, der skal fremme koordinering og videndeling. FRH tilslutter sig generelt differentierede tværfaglige og tværsektorielle kursustilbud målrettet temaer og bestemte målgrupper mhp helhedstænkning og forståelse. FRH er enig i, at der bør være fokus på ernæringsrigtig og tilstrækkelig mad, tilpasset den problemstilling patienten har. FRH har igangsat 2-årigt pilotprojekt med en projektdiætist i AMA. Generelle kommentarer D Frederikssund (FSH) FSH finder planen både visionær og indeholdende mange gode konkrete tiltag. Organisering af arbejdet D Frederikssund (FSH) Planens gennemførelse afhænger af tilstrækkeligt personale og hænger tæt sammen med den attraktive arbejdsplads, som både kan fastholde og rekruttere personale. Generelle kommentarer (mgl) D Frederikssund Hospital (FSH) FSH er enige i, at der, udover behandling af høj faglig kvalitet, skal ydes den bedst tænkelige pleje og omsorg, så forløbet bliver trygt for den ældre. Men der bør fokuseres mere på fysisk aktivitet i planen, fordi der ofte ses funktionstab foruden samtidige sygdomme hos den ældre patient. Generelle kommentarer (økonomi) D Frederikssund Hospital (FSH) Budgetterne skal være tilstrækkelige til det medicinske område, hvis planen skal gennemgøres, FSH. Elektronisk kommunikation D Frederikssund Hospital (FSH) FSH mener, at udvikling af den elektroniske kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter vil forenkle og effektivisere arbejdsgange for personalet til glæde for patienterne/borgerne. Fysiske rammer D Frederikssund Hospital (FSH) FSH finder, at det er positivt at planen fokuserer på gode fysiske rammer for både patienter og sundhedspersonale. Men nybygninger og ombygninger bør indbyde til en mere fysisk aktiv indlæggelse, end det fremgår af planen. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen D Frederikssund Hospital (FSH) Der skal sikres konneks til Sundhedsaftalerne. FSH side 52 af 62

151 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene Generelle kommentarer D Gentofte Hospital (GEH) GEH mener, planen er omfattende og beskriver mange af de aktuelle problemer omkring den ældre medicinske patient, og de er overordet set ening i Regionens visioner. Generelle kommentarer D Gentofte Hospital (GEH) Målene for fremtidig kommunikation synes klart beskrevet og synes ideelle, men det kræver større investeringer og udvikling af bedre it-systemer end de aktuelle. GEH mener, at man bør vægte funktionalitet og personaleforbrug til betjening af fremtidige patientjournalsystemer og kommunikationssystemer højt, de nuværende er ret tidskrævende. En effektiv hospitalsindsats (geriatri) Evaluering af kontaktpersonordning D Gentofte Hospital (GEH) D Gentofte Hospital (GEH) GEH anser selvstændige og selvvisiterende geriatriske sengeafdelinger som absolut nødvendig basis for relevant geriatrisk intervention (med samarbejdsrelationer til akutte modtageafsnit, andre sengeafd og primærsektoren). Der er ikke pt speciallæger nok til at dække dette behov, men der bør derfor beskrives en udviklingstakt herfor. GEH mener ikke, at det kun er en begrænset del af de ældre medicinske patienter, der har behov for indlæggelse i en geriatrisk afdeling (iflg. Litteratur har op 75% af patientgruppen en geriatrisk problemstilling), og de mener, at 20-25% af de ældre medicinske patienter kan profitere af indlæggelse i geriatrisk sengeafsnit med effekt på overlevelse, funktionsevne, genindlæggelse og ressourceforbrug i primærsektoren. GEH anbefaler, at andre hospitaler, ligesom GEH, ansætter koordinerende sygeplejersker med inspiration fra kræftpakkernes forløbskoordinatorer, der skal forestå kontakten mellem hospitalsafdelingen, primær sektor og almen praksis. Fysiske rammer D Gentofte Hospital (GEH) GEH er enig i, at de fysiske rammer er afgørende for kommunikationen med den ældre medicinske patient. Efter ombygning på GEH vil alle patienter kunne tilbydes en- eller to-sengsstuer. Samtaler med patienten skal foregå uforstyrret i enten enestue eller i samtalerum. Fysiske rammer D Gentofte Hospital (GEH) De fysiske rammer betyder også noget for personalets arbejdsmiljø, hvor flere loftslifte, ledningsfrie sengeborde og plads rundt om patienter nævnes. Fælles medicinkort D Gentofte Hospital (GEH) Regionens har iflg. GEH en god vision om fælles medicinkort. Det nuværende EPM side 53 af 62

152 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Følge hjem og følge op ordninger Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere D Gentofte Hospital (GEH) Kommentarer fra høringssvarene system kan ikke honorere kravene til et fremtidigt funktionelt system med mange brugere. De nævner, at det kan give problemer med placering af det juridiske ansvar på det fælles medicinkort. GEH bakker op om en følge hjem-ordning, som de allerede har afprøvet i projektregi og efterfølgende etableret som et permanent tilbud i hospitalets regi, fordi resultater viste det anvendeligt til forebyggelse af genindlæggelser. GEH er enig i det hensigtsmæssige i at etablere en følge op-ordning i samarbejde med kommuner og praktiserende læger. De har netop igangsat en sådan forsøgsordning for KOL-patienterne på lungemedicinsk afdeling, hvor sygeplejersken fra afdelingen besøger patienten ca. en uge efter udskrivelsen med formålet at nedbringe behovet for genindlæggelse (følge op på aftaler indgået med patienten). Projektet skal løbe et år. Inddrage patienterfaringer D Gentofte Hospital (GEH) GEH anbefaler brugerråd, som de selv har oprettet og samarbejder med om både den daglige drift og ved implementering af nye tiltag. Organisering af arbejdet D Gentofte Hospital (GEH) GEH mener, at der bør fokuseres mere på personalemæssige forhold, fordi muligheden for at rekruttere og fastholde kvalificeret personale er afgørende for kvaliteten af pleje og behandling. Organisering af arbejdet D Gentofte Hospital (GEH) Andre faggrupper, som ergoterapeuter, fysioterapeuter og diætister kan med fordel inddrages mere i forløb for ældre medicinske patienter Organisering af arbejdet D Gentofte Hospital (GEH) GEH anser selvstændige og selvvisiterende geriatriske sengeafdelinger som absolut nødvendig basis for relevant geriatrisk intervention (med samarbejdsrelationer til akutte modtageafsnit, andre sengeafd og primærsektoren). Der er ikke pt speciallæger nok til at dække dette behov, men der bør derfor beskrives en udviklingstakt herfor. Organisering af arbejdet D Gentofte Hospital (GEH) GEH anfører, at geriatri er et tværfagligt speciale med involvering af geriatriske speciallæger og specialuddannede sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, som alle er nødvendige for en samlet geriatrisk vurdering. Det er vigtigt, at alle sygeplejersker og terapeuter, der arbejder med ældre side 54 af 62

153 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene medicinske patienter, har mulighed for at konferere med speciallæge i geriatri uanset afdeling. Ringe hjem ordninger D Gentofte Hospital (GEH) GEH mener ikke, at der er evidens for at en ringe hjem-ordning kan forebygge genindlæggelse eller forbrug af andre sundhedsydelser, men at den formentlig kan øge patienttilfredsheden. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Skriftlig information til patient inden behandling D Gentofte Hospital (GEH) D Gentofte Hospital (GEH) GEH er enig i, at intensivt eller tværfagligt behandlingsforløb skal indlægges og behandles på hospitalet, men patienter der ikke har specialiserede behov bør tilstræbes behandlet i primærsektoren. I den forbindelse er det vigtigt, at kommunerne er rustede til at modtage deres borgere, så de kan udskrives efter endt behandling og kan frigive kapacitet. GEH mener, patientkommunikation er central, så GEH foreslår, at der centralt udarbejdede skabeloner eller konkret udformede informationsmaterialer til udlevering, så alle afdelinger ikke skal udarbejde materiale til eget brug. Udvalgsarbejde (Kost) D Gentofte Hospital (GEH) GEH mener, at diætister med fordel kan inddrages mere i forløb for ældre medicinske patienter. Generelle kommentarer D Glostrup Hospital (GLO) GLO mener, at der ligger en meget ambitiøs, grundig og gennemarbejdet plan. Det er deres håb, at den fremlagte plan vil blive iværksat og implementeret, så der vil ske de nødvendige forbedringer på området til gavn for de ældre medicinske patienter. Der er nemlig tidligere udarbejdet planer til løsning af problematikken, uden at det har ført til nogen varig løsning. Generelle kommentarer D Glostrup Hospital (GLO) GLO tilslutter sig anbefalingerne i planen, der er en del af det geriatriske udredningsog behandlingskoncept. Generelle kommentarer D Glostrup Hospital (GLO) GLO har etableret et Forksningscenter for Aldring og Osteoporose som led i at leve op til anbefalingerne Høj kvalitet og lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling og Blandt de førende storbyregioner i Europa inden for forskning og udvikling. Generelle kommentarer (økonomi) D Glostrup Hospital (GLO) GLO ønsker at pege på, at der samlet set bør tilføres flere ressoucer til det medicinske område selvom ressoucer alene ikke vil gøre det, men uden går det side 55 af 62

154 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene ikke. Det kan være svært at implementere planen i 2009, fordi de kommunale budgetter er vedtaget. Det er samtidigt en stor udfordring, at finansieringssystemerne ikke understøtter en faglig udvikling baseret på øget sammenhæng. Elektronisk kommunikation D Glostrup Hospital (GLO) Planens gennemførelse forudsætter også, at de nødvendige it-værktøjer kan stilles til rådighed. En effektiv hospitalsindsats (geriatri) Følge hjem og følge op ordninger D Glostrup Hospital (GLO) D Glostrup Hospital (GLO) GLO tilslutter sig anbefalingerne i planen, der er en del af det geriatriske udredningsog behandlingskoncept. GLO er på forkant med flere af ældreplanens anbefalinger, og kan med udbygning af det geriatriske team og teamets funktioner sikre endnu flere af anbefalingerne: følge hjem-ordning (svageste ældre), Ringe hjem-ordning (pilot) og Følge op-ordning (helbred og sociale kriterier). Geriatriske teams D Glostrup Hospital (GLO) GLO tilslutter sig anbefalingerne i planen, der er en del af det geriatriske udredningsog behandlingskoncept. Patientuddannelse D Glostrup Hospital (GLO) GLO støtter forslaget om patientuddannelse Ringe hjem ordninger D Glostrup Hospital (GLO) GLO er på forkant med flere af ældreplanens anbefalinger, og kan med udbygning af det geriatriske team og teamets funktioner sikre endnu flere af anbefalingerne: følge hjem-ordning (svageste ældre), Ringe hjem-ordning (pilot) og Følge op-ordning (helbred og sociale kriterier). Tværfaglige og tværsektorielle kurser til personalet D Glostrup Hospital (GLO) GLO støtter forslaget om kompetenceudvikling af personale for at opnå øget helhedsforståelse på tværs af fag og sektorer. GLO deltager gerne i et eller flere pilotprojekter mhp. at få konkrete erfaringer med indhold og form for organisering af en fælles skolebænk. Generelle kommentarer D Herlev Hospital (HEH) HEH har ikke kommentarer til udkastet for den ældre medicinske patient. Generelle kommentarer D Hillerød Hospital (HIH) HIH anbefaler, at regionen bruger de eksisterende grupper i stedet for at nedsætte nye regionale arbejdsgrupper. Generelle kommentarer D Hillerød Hospital (HIH) HIH er grundlæggende enige i intentionerne bag ældreplanen og arbejder allerede i side 56 af 62

155 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene dag med en lang række af de tiltag, der foreslås i planen. HIH ønsker, at den nuværende, store indsats anerkendes i planen, som de (både personale og ledelse), nogle steder, finder sprogligt provokerende/nedladende. Ligeledes forholder planen sig ikke til de vilkår arbejdet i dag foregår under (nedslidte lokaler og inventar, snævre fysiske rammer og manglende personaleressourcer). De mener, at anbefalingerne skal være gældende for alle kronikere og ikke kun for de medicinske patienter. Generelle kommentarer D Hillerød Hospital (HIH) HIH påpeger, at planen flere steder forudsætter igangværende eller endnu ikke evaluerede projekter implementeret. F.eks. anbefalingen med medicingennemgang på hospitalet med overvejelsen om at gøre Operation Lifes medicinpakke obligatorisk. Generelle kommentarer (økonomi) Optimere information om medicin ved udskrivelse Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen D Hillerød Hospital (HIH) D Hillerød Hospital (HIH) D Hillerød Hospital (HIH) D Hillerød Hospital (HIH) HIH mener, at det er en afgørende forudsætning for gennemførelsen af planen, at der tilføres midler til implementeringen og efterfølgende som et permanent løft til driften. HIH påpeger, at planen flere steder forudsætter igangværende eller endnu ikke evaluerede projekter implementeret. F.eks. anbefalingen med medicingennemgang på hospitalet med overvejelsen om at gøre Operation Lifes medicinpakke obligatorisk. HIH anbefaler, at regionen bruger de eksisterende grupper i stedet for at nedsætte nye regionale arbejdsgrupper. Det er iflg HIH af afgørende betydning, at der er koordination og formidling mellem de enkelte arbejdsgrupper og eksisterende fora i det videre arbejde med implementering af ældreplanen. Generelle kommentarer D Hvidovre Hospital (HVH) HVH er meget tilfreds med det fremsendte høringsudkast, der sætter fokus på en stor, men svag patientgruppe. Demens D Hvidovre Hospital (HVH) Et samarbejde mellem geriatriske, neurologiske og psykiatriske afdelinger om udredning af demente, som anbefalet i planen, vil være et væsentligt element i den side 57 af 62

156 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene fremtidige demensbehandling og er allerede under etablering. Den ny samarbejdsmodel på demensområdet er undervikling på basis er de i regionen tidligere udviklede modeller. Organisering af arbejdet D Hvidovre Hospital (HVH) Personalet på HVH mener, at opgavevaretagelsen bør tænkes mere tværfagligt, end blot læger og sygeplejersker. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen D Hvidovre Hospital (HVH) Det er vigtigt, at der er gode samarbejdsrelationer mellem sektorerne, for at patienternes udrednings- og pleje- og behandlingsbehov tilgodeses på bedst mulig vis. Generelle kommentarer D Psykiatrien (RHP) Psykiatrien finder, at det er en god rapport. Elektronisk kommunikation D Psykiatrien (RHP) RHP finder det vigtigt at de omtalte elektroniske kommunikationssystemer etableres til understøttels af samarbejdet. Evaluering af kontaktpersonordning D Psykiatrien (RHP) RHP finder det positivt, at samarbejdet mellem psykiatrien og somatikken er tænkt ind i rapporten. Det er dog mindre tydeligt, hvordan samarbejdet med andre medicinske/kirurgiske afsnit end indlæggelsesafsnittet skal fungere. RHP foreslår en forløbskoordinator til ældre psykiatriske patienter. Medicinafstemning D Psykiatrien (RHP) Behandles patienten i distrikspsykiatrien, foretages medicinstatus iflg regional vejledning mindst hver 6. måned der er ikke der krav om at egen læge orienteres om medicinordination. RHP vil i 2009 revidere denne vejledning og tage stilling til, hvor hyppigt egen læge skal orienteres om medicinændringer for patienter i ambulant behandling. Medicingennemgang i almen praksis Nedbringe forbrug af psykofarmaka D Psykiatrien (RHP) D Psykiatrien (RHP) RHP støtter medicingennemgang for ældre medicinske patienter en gang årligt, samt at egen læge kan få bistand af farmaceuter og kliniske farmakologer. Hvis flere læger er ansvarlige for ordination af medicin, bør de ansvarlige løbende og mindst en gang årligt konferere om behovet for justeringer evt. via en webkonference. RHP har i 2008 udarbejdet vejledning om ambulant behandling af beboere på botilbud, hvor der skal foretages en årlig vurdering af patientens psykofarmakologiske behandling. Det anbefales også, at den somatiske medicin side 58 af 62

157 Det tema i Ældreplanen, Afsender opdelt i kategorier Kommentarer fra høringssvarene kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere gennemgås en gang årligt. Egen læge orienteres løbende, hvis psykiater ændrer beboerens medicin. Nedbringe forbrug af psykofarmaka D Psykiatrien (RHP) Behandles patienten i distrikspsykiatrien, foretages medicinstatus iflg regional vejledning mindst hver 6. måned der er ikke der krav om at egen læge orienteres om medicinordination. RHP vil i 2009 revidere denne vejledning og tage stilling til, hvor hyppigt egen læge skal orienteres om medicinændringer for patienter i ambulant behandling. Optimere information om D Psykiatrien (RHP) RHP arbejder i dag efter retningslinjerne i Operation Life om medicinafstemning. medicin ved udskrivelse Ringe hjem ordninger D Psykiatrien (RHP) RHP har planer om at etablere en ordning, hvor patienten kontaktes efter udskrivelse, dette tænkes etableret i forebyggelsen af selvmord. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen D Psykiatrien (RHP) RHP finder det godt, at den praktiserende læge for kronisk syge gøres til tovholder for forløbsprogrammer. Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen D Psykiatrien (RHP) RHP har i 2009 ansat en praksiskoordinator og forventer at ansætte praksiskonsulenter i de enkelte planlægningsområder. Disse skal medvirke til at Samarbejdsaftaler mellem psykiatriske og somatiske hospitaler Understøtte praktiserende læger som tovholder samt koordination på tværs af sektorer D Psykiatrien (RHP) D Psykiatrien (RHP) samarbejdet mellem psykiatri og almen praksis optimeres. RHP vil i de enkelte planområder aftale samarbejde med somatiske specialer. RHP finder det godt, at den praktiserende læge for kronisk syge gøres til tovholder for forløbsprogrammer. Ældrepsykiatrisk indsats D Psykiatrien (RHP) Den ældrepsykiatriske indsats er tilrettelagt som en del af hovedfunktionen på de fleste psykiatriske centre. I 2009 vil RHP afklare, på hvilket/hvilke psykiatriske centre, de vil ansøge specialefunktionerne komplicerede psykiatriske problemstillinger hos ældre (herunder demens) og Komplicerede somatoforme side 59 af 62

158 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere Kommentarer fra høringssvarene lidelser og dissociative lidelser placeret (SST s opdeling i regionsfunktioner). Ældrepsykiatrisk indsats D Psykiatrien (RHP) RHP påbegynder i 2009 arbejdet med at sikre et ensartet serviceniveau ved udvikling af behandlingsprogrammer/pakker for distriktspsykiatrien og for indlæggelse/udskrivelse. På sigt vil dette også omfatte den ældre psykiatriske patient. Generelle kommentarer D Rigshospitalet (RH) Rigshospitalet har ingen kommentarer til ældreplanen. D SFR for Geriatri (SFR f. G) SFR f. G. finder, at der er tale om et meget vanskeligt og omfattende arbejde, der ligger til grund for planen, og det er rådets håb, at denne plan vil medføre mærkbare og varige forbedringer på området. Generelle kommentarer D SFR for Geriatri (SFR f. G) SFR f. G. har med interesse fulgt det store arbejde, der fra Regionens side har været lagt i udarbejdelsen af planen. Generelle kommentarer D SFR for Geriatri (SFR f. G) SFR f. G. undrer sig over, at det af de politiske hensigtserklæringer fremgår, at kun et mindre antal har brug for at komme på geriatriske afdelinger, for ældreplanens definerede målgruppe skal netop behandles på geriatriske specialafdelinger. Generelle kommentarer (økonomi) D SFR for Geriatri (SFR f. G) SFR f. G. savner et afsnit om, hvordan de mange gode forslag skal finansieres. Det medicinske område har i en årrække i forvejen ikke fået tilført tilstrækkelige økonomiske midler. Det er derfor rådets holdning, at det er afgørende for planens gennemførelse, at der afsættes tilstrækkelige økonomiske midler til de omfattende udviklingsaktiviteter i ældreplanen. Elektronisk kommunikation D SFR for Geriatri (SFR f. G) De største barrierer for gennemførelsen af planen er elektronisk kommunikation, hvor der synes at være lang vej, inden der etableres en fælles platform og dermed tilgængelig dataudveksling mellem primær og sekundær sektor. En effektiv hospitalsindsats (geriatri) D SFR for Geriatri (SFR f. G) SFR f. G. anbefaler geriatriske funktioner på alle hospitaler med intern medicinske funktioner (undtagen RH). SFR f. G. ønsker at præcisere, at det geriatriske team er afhængig af allokerede selvstændige geriatriske senge og selvstændigt ambulatorium for at kunne fungere tilfredsstillende. De geriatriske teams bør derfor høre sammen med de geriatriske funktioner (selvom de er nævnt i hvert sit kapitel i ældreplanen) Geriatriske teams D SFR for Geriatri (SFR f. G) SFR f. G. anbefaler geriatriske funktioner på alle hospitaler med intern medicinske side 60 af 62

159 Det tema i Ældreplanen, kommentaren refererer til (kapitel eller anbefaling) Samarbejde om et koordineret og integreret sundhedsvæsen Afsender opdelt i kategorier A Statslige myndigheder B Kommunerne i Regionen inkl. KKR C Interesseorganisationer D Region Hovedstadens Hospitaler E Borgere D SFR for Geriatri (SFR f. G) Kommentarer fra høringssvarene funktioner (undtagen RH). SFR f. G. ønsker at præcisere, at det geriatriske team er afhængig af allokerede selvstændige geriatriske senge og selvstændigt ambulatorium for at kunne fungere tilfredsstillende. De geriatriske teams bør derfor høre sammen med de geriatriske funktioner (selvom de er nævnt i hvert sit kapitel i ældreplanen) Samarbejdet med kommuner og praktiserende læger har altid været vægtet højt inden for geriatrien, hvorfor rådet ser frem til, at de nye 2. generations sundhedsaftaler bliver ført ud i livet. Medicin E Borgere Det er til stor gene for den ældre medicinske patient, at medicin, der udleveres på apoteket, ofte ikke svarer til navnet på recepten. Det forvirrer den ældre borger, og den pårørende er ofte ikke i stand til at hjælpe, når dosis er den samme, eller oplysningerne på recepten ikke er tilstrækkelige. Borgeren foreslår, at apotekerne skal notere, hvilke udleverede medicinprodukter, der svarer til hvilke på recepten. Generelle kommentarer (mgl) Frederiksberg Hospital (FRH), Rehabiliterende Afdeling H, FRH Daghospital Begrebet fald Rehabilitering Den ældres mobilitet Forkortelser: Generelle kommentarer (mgl) Generel kommentarer om, at der mangler noget i ældreplanen Generelle kommentarer (Økonomi) Generel kommentarer der vedrører økonomi Generelle kommentarer (Sundhedsaftaler) Generel kommentarer med henvisning til Sundhedsaftalerne AMH - Amager Hospital BBH - Bispebjerg Hospital BOH - Bornholms Hospital FRH - Frederiksberg Hospital FSH - Frederikssund Hospital side 61 af 62

160 (ESB - Esbønderup Sygehus) GEH - Gentofte Hospital GLO - Glostrup Hospital HEH - Herlev Hospital HLH - Helsingør Hospital HIH - Hillerød Hospital HVH - Hvidovre Hospital RH - Rigshospitalet RAP - Region Hovedstadens Apotek RHH - Region Hovedstaden - Handicap RHP - Region Hovedstadens Psykiatri side 62 af 62

161 Plan for den ældre medicinske patient - oversigt over modtagne høringssvar per 20. februar 2009 Staten 1. Sundhedsstyrelsen (SST) Kommuner inkl. KKR 1. Albertslund Kommune 2. Ballerup Kommune 3. Bornholms Regionskommune 4. Dragør Kommune 5. Fredensborg Kommune 6. Frederiksberg Kommune 7. Furesø Kommune 8. Gladsaxe Kommune 9. Glostrup Kommune 10. Helsingør Kommune 11. Herlev kommune 12. Hvidovre Kommune 13. Høje-Taastrup Kommune 14. Ishøj Kommune 15. Københavns Kommune 16. Lyngby-Taarbæk Kommune 17. Rødovre Kommune 18. Tårnby Kommune 19. Vallensbæk Kommune 20. KKR Hovedstaden Faglige personaleorganisationer 1. Dansk Sygeplejeråd/Kreds Hovedstaden (DSR) 2. Ergoterapeutforeningen/Region Øst 3. Kost- og Ernæringsforbundet 4. Hovedstadens Lægekredsforening 5. FOA afd. i Region Hovedstaden (FOA) Brugerorganisationer 1. Danske Patienter

162 2. Hvidovres Ældreråd 3. Fællesrådet for bruger- og pårørendeforeninger på psykiatriområdet i RegH 4. Regionsældreråd Hovedstaden 5. Ældresagen 6. Ældremobiliseringen Sundhedsfaglige organer 1. SFR for Geriatri (SFR f. G) 2. Dansk Selskab for Geriatri 3. Demensrådet Hospitaler i Region Hovedstaden 1. Amager Hospital (AMH) 2. Bispebjerg Hospital (BBH) 3. Bornholms Hospital (BOH) 4. Frederiksberg Hospital (FRH) 5. Frederikssund Hospital (FSH) 6. Gentofte Hospital (GEH) 7. Glostrup Hospital (GLO) 8. Herlev Hospital (HEH) 9. Hillerød Hospital (HIH) 10. Hvidovre Hospital (HVH) 11. Psykiatrien (RHP) 12. Rigshospitalet (RH) Borgere 1. En borger

163 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 10. marts 2009 Sag nr. 3 Emne: Handlingsplan for rekruttering og personaleudvikling i Region Hovedstaden - status 11 bilag

164 Koncern HR HANDLINGSPLAN Dato: 27. februar 2009 Handlingsplan for rekrutterings- og personaleudvikling i Region Hovedstaden Forretningsudvalget 10.marts 2009

165 INDLEDNING STORE UDFORDRINGER NU OG FREMOVER... 3 ORGANISERING AF HANDLINGSPLAN FOR REKRUTTERINGS- OG PERSONALEUDVIKLING... 3 INDSATSOMRÅDER I HANDLINGSPLANEN... 4 INDSATSOMRÅDE 1: SUNDE OG ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER... 6 PROJEKT 1.1. SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR OG PROJEKT 1.2 FOREBYGGELSE AF ARBEJDSBETINGET STRESS... 6 PROJEKT 1.3. KOSTPROJEKT... 8 PROJEKT 1.4 ARBEJDSPLADSVURDERINGER (APV)... 9 PROJEKT 1.5 TRIVSELSUNDERSØGELSER/TRIVSELSMÅLINGER... 9 INDSATSOMRÅDE 2: LEDERUDVIKLING, TOPLEDERMÅLING OG LEDELSESEVALUERING PROJEKT 2.1 LEDERUDVIKLING PROJEKT 2.2 TOPLEDERMÅLING I REGION H PROJEKT 2.3 LEDELSESEVALUERING INDSATSOMRÅDE 3: INTERN VIKARSERVICE INDSATSOMRÅDE 4: ARBEJDSKRAFTBESPARENDE TEKNOLOGI OG METODER PROJEKT 4.1 ARBEJDSKRAFTBESPARENDE TEKNOLOGI OG METODE PROJEKT 4.2 UNDERSTØTTE PROJEKTER, DER KAN STØTTES AF ABT FONDEN PROJEKT 4.3 ARBEJDSKRAFTBESPARENDE METODER EFFEKTIVISERING OG LEAN PÅ ARBEJDSGANGE 19 INDSATSOMRÅDE 5: OPGAVEFORSKYDNING OG NYE UDDANNELSESTYPER PROJEKT 5.1 OPERATIONSOMRÅDET PROJEKTETS AKTUELLE STATUS PROJEKT 5.2 SUNDHEDSSERVICESEKRETÆR PROJEKT 5.3 RØNTGENOMRÅDET PROJEKT 5.4 MEDARBEJDERTOPMØDE PROJEKT 5.5 PERSONALERESSOURCER PÅ MEDICINSKE AFDELINGER INDSATSOMRÅDE 6: UDVIDET REKRUTTERINGSGRUNDLAG PROJEKT 6.1 BREDERE DANSK REKRUTTERING PROJEKT 6.2 INTERNATIONAL REKRUTTERING SUPPLERENDE INITIATIVER: DOKUMENTATION OG ANALYSER A SYGEFRAVÆRSSTATISTIK B STATISTIK FOR PERSONALEOMSÆTNING C VIKARUDGIFTER FOR HOSPITALER E FOKUSGRUPPEINTERVIEWS AF ÅRSAGER TIL FRATRÆDELSE OG FASTHOLDELSE PÅ REGIONENS VIRKSOMHEDER F LØBENDE SYSTEMATISK UNDERSØGELSE AF ÅRSAGER TIL FRATRÆDELSE G FORMIDLING AF REKRUTTERINGS- OG PERSONALEUDVIKLINGSPLANEN MED KOBLING TIL REGION HOVEDSTADENS VÆRDIER OVERSIGT OVER BILAG TIL HANDLINGSPLANEN Side 2

166 Indledning store udfordringer nu og fremover Det danske arbejdsmarked står overfor en kæmpe udfordring. Der vil komme til at mangle arbejdskraft, næsten uanset hvilken konjunktursituation man kan forestille sig i de næste år. Forklaringen er enkel og kendt. Der sker store demografiske ændringer i befolkningens sammensætning med færre erhvervsaktive, mindre ungdomsårgange, men flere ældre medborgere. Problemstillingen har været kendt længe, men gode beskæftigelseskonjunkturer i flere år har øget opmærksomheden på problemerne på arbejdsmarkedet. Endvidere er dele af arbejdsmarkedet, som f.eks. sundhedsvæsnet, præget af særlig stor udfordring, fordi efterspørgslen efter sundhedsydelse og service i samfundet gennem en længere periode er øget betragteligt bl.a. som følge af den demografiske udvikling. De aktuelle udsigter til en stigning i ledigheden i Danmark ændrer ikke afgørende ved fremtidsudsigterne med større strukturel mangel på uddannet arbejdskraft inden for sundhedsvæsnet. De afgørende faktorer for det offentlige sundhedsvæsen er, at store årgange af ansatte er på vej på pension. Små ungdomsårgange med færre ansøgere til sundhedsfaglige studieforløb er på vej ind på arbejdsmarkedet. Og samtidig kan der forventes en sikker stigning i efterspørgsel på sundhedsydelser pga. flere ældre i samfundet. Disse faktorer påvirkes meget begrænset af en konjunkturel ændring i ledigheden. I bedste fald giver konjunkturudviklingen regionen lidt mere tid til at forberede de planer og den indsats, der skal løses, for at sikre et sundhedsvæsen på mindst det kvalitetsniveau vi kender i dag. Sundhedsvæsnet i Danmark har altså en dobbelt udfordring. Udsigter til mangel på arbejdskraft i almindelighed og en manglen på kvalificeret sundhedsfaglige arbejdskraft i særdeleshed. Samtidig øges presset på sundhedsvæsen i både regioner og kommuner, fordi et vigende personale skal leve op til en langt større efterspørgsel. I forbindelse med budget 2009 i Region Hovedstaden blev det derfor fastslået, at spørgsmålet om rekruttering og fastholdelse af ansatte på regionens virksomheder er en kerneopgave, og der skal derfor sættes ekstra fokus på forbedringer på arbejdsmiljø, rekruttering, kompetenceudvikling og god ledelse. Den offensive strategi for rekruttering og fastholdelse, der blev påbegyndt i Initiativprogram for rekruttering og fastholdelse i 2007, skal videreføres i regionen. Det skal ske gennem udarbejdelse af en Handlingsplan for rekrutterings- og personaleudvikling. Planen skal sætte en dagsorden for udfordringer og fælles initiativer, som regionen nu skal løse på tværs af alle virksomhederne. Organisering af handlingsplan for rekrutterings- og personaleudvikling Det er aftalt i budgetforliget, at forretningsudvalget udgør en politisk taskforce og vil arbejdet med programaktiviteterne for rekruttering og personaleudvikling i regionen i Side 3

167 For at koordinere indsatserne i Handlingsplanen er der nedsat en administrativ taskforce med regionsdirektøren som leder. Administrativ taskforce har ansvaret for udarbejdelsen og gennemførelsen af handlingsplanen for rekrutterings- og personaleudvikling i Oplæget til Handlingsplanen har været drøftet flere gange i RegionH-MED udvalget. Der har været enighed om at nedsætte en personalepolitisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra ledelsen og medarbejderne. Arbejdsgruppen drøfter principielle forhold i forbindelse med rekrutterings- og personaleudviklingsplanen. Arbejdsgruppen indledte møderne i januar måned. Til at sekretariatsbetjene administrativ taskforce og arbejdsgruppen under MED-udvalget og de forskellige projekter og aktiviteter er der nedsat et programsekretariat i Koncern HR. Indsatsområder i handlingsplanen De seks temaer i handlingsplanen for rekruttering og personaleudvikling i regionen er: 1. Sunde og attraktive arbejdspladser 2. Lederudvikling og ledelsesevaluering 3. Intern vikarservice 4. Arbejdskraftbesparende teknologi og metoder 5. Opgaveforskydning og nye uddannelsestyper 6. Udvidet rekrutteringsgrundlag De seks indsatsområder vil hver især udgøres af ét til flere særskilte projekter. Det er med disse projekter, at rekrutterings- og personaleudviklingsplanen skal medvirke til at sikre, at regionen også i de kommende år kan få tilstrækkeligt med kvalificeret personale. Endvidere er der en række supplerende initiativer omkring dokumentation og analyse af sygefravær, personaleomsætning, årsager til fratrædelse m.v., der som et 7 emneområde udgør et selvstændigt fokusfelt. Dokumentation og analyser af disse forhold skal understøtte grundlaget for den faglige dagsorden med rekruttering og personaleudvikling i regionen, og skal støtte processen med bl.a. evaluering af projekterne og behovet for fremadrettede justeringer. I planens enkelte indsatsområder neden for beskrives formål, mål, milepæle og tidsplan for de enkelte projekter i programmet. Punktet om projekternes aktuelle status skal opfattes som foreløbigt, idet en række af projekterne af naturlige grunde endnu ikke har så mange aktiviteter at rapportere om. Endelig beskrives kort hvilken økonomi, der er afsat til de enkelte indsatsområder. Side 4

168 De økonomiske ressourcer til at støtte initiativer og aktiviteter kommer fra de forskellig personalepolitiske puljer m.v., der er vedtaget i budget 2009: Fællespuljen vedr. arbejdsmiljø og rekruttering/fastholdelse (her anvendes 7 mio. kr.), Lederudvikling i regionen (her anvendes 2,5 mio. kr.), Kompetenceudvikling på medicinske afdelinger (2,0 mio. kr.) Sund kantinemad/kostprojektet (1,0 mio. k.), Nye korte uddannelse (2,0 mio. kr.), Til disse puljer kommer også nogle midler fra de administrative budgetter. Der planlægges med samlet at anvende 22 mio. kr. til handlingsplanen i Ud over de her nævnte midler til handlingsplanen er der afsat yderligere ressourcer til støtte af regionale arbejdsmiljøaktiviteter. På arbejdsmiljøområdet er der i forbindelse med Årsberetning for arbejdsmiljøområdet aftalt, at en række tværregionale indsatsområder skulle fortsætte i Det gælder: Aktiviteter vedr. trivsel og arbejdsglæde, Fortsat udvikling af systematik og metoder i arbejdsmiljøarbejdet samt Elektronisk arbejdsskaderegistrering og kemikalieregistrering i regionen. De her nævnte arbejdsmiljøaktiviteter støttes med omkring 7 mio. kr. fra fællespuljen til arbejdsmiljø og rekruttering/fastholdelse. Af de 7 mio. kr. overføres 5,5 mio. kr. til støtte til virksomhedernes aktiviteter. De her nævnte midler på 7 mio. kr. til regionale arbejdsmiljøaktiviteter anvendes derfor ud over de 22 mio. kr., der er afsat til handlingsplanen for rekrutterings- og personaleudvikling. Det er administrativ taskforce, der træffer beslutning om anvendelse af økonomien på indsatsområder i rekrutterings- og personaleudviklingsplanen. Sidst i rekrutterings- og personaleudviklingsplanen er en oversigt over bilag. Side 5

169 Indsatsområde 1: Sunde og attraktive arbejdspladser Generelt Sunde og attraktive arbejdspladser handler om en indsats, der indbefatter forbedringer på både det personalepolitiske område og på arbejdsmiljøområdet.1 Regionens virksomheder har mange forskellige erfaringer med tiltag for mere attraktive arbejdspladser inden for især personale- og arbejdsmiljøområdet, og de enkelte virksomheder har en forskellig rekrutterings- og fastholdelsessituation. Derfor er det vigtigt, at nye regionale indsatser på dette felt supplerer igangværende tiltag og bygger videre på de virksomhedsspecifikke erfaringer. Indsatsen på dette område tager metodisk udgangspunkt i arbejdspladsvurderingen (APV), som knytter an til forbedrings- og udviklingsbehov på virksomhederne. Økonomi: Der anvendes i alt 2,8 mio. kr. til indsatsområde 1, og heraf anvendes 1,0 mio. kr. til kostprojektet/sund kantinemad. Projekt 1.1. Sygefravær fra fravær til nærvær og Projekt 1.2 Forebyggelse af arbejdsbetinget stress Projektets formål Højt fravær og stress på arbejdspladser kan medføre en uheldig cirkel af tab af ressourcer og dårligere arbejdsmiljø. Modsat vil et større fremmøde på regionens arbejdspladser og et lavere sygefravær betyder en langt bedre ressourceudnyttelse samtidig med, at vi nedsætter udgifter til vikarer og overarbejde. Styrket fremmøde giver også mere overskud til at tænke nyt, løser opgaver med mindre tidspres og til at forbedre det sociale samvær. Alle regionens virksomheder har derfor erfaringer med projekter inden for reduktion af sygefravær eller forebyggelse af arbejdsbetinget stress. Formålet med projekterne er at fremme en systematisk vidensopsamling og videndeling om gode erfaringer (best practice) på tværs i regionen med baggrund i virksomhedernes igangværende projekter inden for temaerne fra fravær til nærvær og forebyggelse af arbejdsbetinget stress. Temaerne udspringer af de overordnede indsatsområder på arbejdsmiljøområdet samt aktiviteter igangsat af Initiativprogrammet for rekruttering og fastholdelse, der blev vedtaget sidst i 2007 i regionen. 1 Temaet sunde og attraktive arbejdspladser - er også bredt set sat på dagsordenen på de offentlige arbejdspladser i forbindelse med indgåelse af Aftale om trivsel og sundhed i forbindelse med overenskomstfornyelsen i Regionen har en række forpligtelser som følge af denne aftale i overenskomstperioden. Side 6

170 De igangværende projekter på virksomhederne forventes at generere en værdifuld viden om, hvordan sygefravær og arbejdsbetinget stress kan forebygges. Projektet vil synliggøre og formidle mangfoldigheden i denne viden med særlig fokus på de gode erfaringer (best pratice), som kan medvirke til at fremme sunde og attraktive arbejdspladser i Region Hovedstaden. Projektets mål FASE 1 - KORTLÆGNING Projektet vil i en opstartsfase kortlægge forventninger og behov for videndeling med repræsentanter for målgruppen. Kortlægningen vil foregå via en række fokusgruppeinterviews med henholdsvis sikkerheds-/arbejdsmiljøledere fra virksomhederne samt fra afdelinger og lokale MED-udvalg (det vil sige ledere, medarbejdere samt MED- og arbejdsmiljørepræsentanter). Endvidere vil projektet kortlægge, hvilke erfaringer de øvrige regioner samt Videnscenter for Arbejdsmiljø (det statslige videncenter for arbejdsmiljø) generelt har med koncepter for videndeling på arbejdsmiljøområdet. Bidrag fra begge kortlægninger vil indgå i det koncept, der skal være for henholdsvis den skriftlige og den mundtlige formidling af de gode erfaringer (best practice). FASE 2 OPSAMLING AF VIDEN Projektet vil opsamle viden fra de 18 projekter på regionens virksomheder, der arbejder med forebyggelse af sygefravær og arbejdsbetinget stress. Opsamlingen vil ske centralt i Koncern HR via input fra virksomhederne gennem deres årlige beskrivelser på arbejdsmiljøområdet samt gennem eventuelle supplerende bidrag fra virksomhederne. FASE 3 - VIDENDELING Projektet vil til sidst formidle den opsamlede viden til regionens virksomheder med særlig fokus på de gode erfaringer (best practice). Formidlingen vil foregå via to spor. Det ene spor er skriftlig formidling ved brug af regionens centrale arbejdsmiljøportal på REGI (arbejdsmiljøportalen er en specialsite på regionens intranet etableret sidst i 2008). Det andet er spor er mundtlig formidling fra relevante projekter. Denne formidling kan f.eks. ske via temamøder på et udvalg af regionens virksomheder, en rejsende projekt-karavane i nogle af virksomhedernes kantiner eller lignende. Som et særligt initiativ under dette område planlægges det endvidere at afholde en regional konference om arbejdsmiljø og bedre trivsel i Region Hovedstaden. Konferencen forventes bl.a. at opsamle projekterfaringer og drøfte fremtidige indsatser i regionen. Konferencen ventes afholdt i Milepæle og tidsplan Februar til marts 2009 Side 7

171 Endelig projektbeskrivelse er udarbejdet og godkendt af administrative taskforce. De første projektmøde er afholdt. Maj 2009 Fase 1 - kortlægningen er gennemført. Juli 2009 Fase 2 - videnopsamlingen er gennemført samt koncept for videndeling er afklaret. September til oktober 2009 Fase 3. Der er lagt information på regionens arbejdsmiljøsite om de gode erfaringer (best practice). Der er planlagt formidlingsaktiviteter på et udvalg af regionens virksomheder. År 2010 Regionskonference om arbejdsmiljø og trivsel. Projektets aktuelle status Projektet går nu ind i kortlægningsfasen, hvor forventninger og behov for videndeling afklares. Der vil i denne fase være fokus på at lytte til holdninger blandt ledere, medarbejdere, MED- og arbejdsmiljørepræsentanter. Udarbejdelse af sygefraværspolitik samt andre supplerende personalepolitiske retningslinier, der er fastlagt i Overenskomst 2008 og i Trepartsaftalerne, bliver indarbejdet i regionens aktiviteter. Projekt 1.3. Kostprojekt Projektets formål Pilotprojektets formål er at afdække hvorledes regionen kan fremme god og sund personalemad som et almindeligt personalegode på regionens arbejdspladser. Projektets mål Pilotprojektet skal afdække følgende forhold: Hvilke barrierer og muligheder er der for at fremme god og sund personalemad? Hvilken økonomi er der forbundet med at tilbyde god og sund personalemad? Side 8

172 Forholdet mellem pris og god og sund personalemad Milepæle og tidsplan Februar Udarbejdelse af projektbeskrivelse samt afholdelse af workshop med projektdeltagere, hvor der udvælges et projektdesign, - forløb samt arbejdsmetoder i pilotprojektet. Marts til juni Kostprojektet er forberedt og planlagt og der påbegyndes bruger- og pilotundersøgelser m.v. Juni til august Generelle data om kantinedrift mv., er indsamlet. Bred brugerundersøgelse på regionalt plan og pilotundersøgelse er afholdt. Der er endvidere gennemført en evaluering. August Rapport er udarbejdet til administrativ taskforce om resultaterne med henblik på videre formidling. Projektets overordnede status Der er afholdt workshop, hvor det bl.a. blev drøftet, hvad god og sund personalemad er. Projektet påbegynder nu bruger- og pilotundersøgelser. Projekt 1.4 ArbejdsPladsVurderinger (APV) Dette projekt lægges sammen med projekt 1.5 Trivselsmålinger. I Trepartsaftalen anbefales, at APV og trivselsmålinger lægges sammen bl.a. fordi en samtidig gennemførelse af begge kortlægninger indebærer betydelige faglige og praktiske fordele for arbejdspladserne. Projekt 1.5 Trivselsundersøgelser/trivselsmålinger Projektets formål Helt overordnet set er formålet med projektet at fremme sunde og attraktive arbejdspladser i Region Hovedstaden, herunder at fremme den positive udvikling i det psykiske arbejdsmiljø og i de øvrige faktorer, der har betydning for de ansattes trivsel på arbejdspladsen. Side 9

173 Underliggende formål er, at få et værktøj til at prioritere indsatserne omkring trivsel på arbejdspladserne og skabe et lokalt grundlag for videreudvikling af den attraktive arbejdsplads. Det ønskes endvidere, at opnå et samlet billede af medarbejdertrivslen på regionalt niveau. Regionens koncept for trivselsmålinger forventes, at kunne bygge på den it-teknik, der udarbejdes af Personalestyrelsen, KL og Danske Regioner i samarbejde med overenskomstparterne. Indholdsmæssigt vil pakken fra de centrale parter indehold nogle få fælles nationale spørgsmål vedr. trivsel, der vil kunne anvendes til tværgående sammenligning med f.eks. andre regioner/hospitaler, men hovedparten af spørgerammen udarbejdes af regionen, herunder spørgsmål vedr. Arbejdspladsvurdering (APV). Projektets mål At udvikle et regionalt koncept for trivselsmålinger At udvikle en række praksisanbefalinger til lokalt brug At gennemføre konkrete trivselsmålinger (herunder psykisk APV) på regionens virksomheder Milepæle og tidsplan Februar til maj 2009 Projektplan udarbejdes Maj 2009 Konference med deltagelse af relevante medarbejdere fra regionens virksomheder er afholdt (fokus på forankring og fælles platform) Maj til juni 2009 Endelig koncept er udarbejdet - efter kendskab til det nationale koncept Juni til september 2009 Bruttospørgeskema for regionen er færdigudviklet September til oktober 2009 Praksisvejledninger til lokal anvendelse er udarbejdet og i brug Oktober 2009 til januar 2010 Virksomheder har gennemført kortlægningen Side 10

174 Maj 2010 Regional rapport med resultater og erfaringer er udarbejdet November 2010 Første regionale trivselsmåling er evalueret Projektets overordnede status Konference med deltagelse af relevante medarbejdere fra regionens virksomheder med fokus på forankring og fælles platform planlægges. Projektet afventer pt. resultatet af det igangværende nationale arbejde, hvor bl.a. Personalestyrelsen, Danske Regioner og KL udvikler et fælles værktøj til trivselsmålinger med visse fælles spørgsmål.. På grund af, at teknologi og surveymetodik er i udbud afventes yderligere information. Regionens forventer, at kunne få fordel af at anvende den tekniske løsning i det nationale koncept, bl.a. for at få mulighed for sammenligning med andre relevante offentlige arbejdspladser på en række trivselsfaktorer. Indsatsområde 2: Lederudvikling, topledermåling og ledelsesevaluering Generelt God ledelse er af afgørende betydning, når der skal sikres attraktive arbejdspladser. Det er vigtigt, at lederne viser engagement, holdning og handling samt synligt anerkender den indsats, som medarbejderne leverer. Lederne i Region Hovedstaden skal være uddannede til at varetage den samlede ledelsesopgave. Med vedtagelse af regionens ledelsespolitik i 2007 blev der bl.a. sat fokus på de faktorer i ledelsesopgaven, der har betydning for samspillet mellem ansatte og mellem ledere og medarbejdere. God ledelse er her bl.a. karakteriseret ved dialog og åbenhed, synlige og fælles fastsatte mål og strategier samt anerkendelse og ligeværdighed. Regionens ledelsespolitik sætter også fokus på behovet for udvikling af ledelseskvaliteten gennem fortsat lederudvikling i regionen, bl.a. gennem ledelsesevalueringer af alle ledere. Endvidere fastslås det i politikken, at Region Hovedstaden skal tilbyde en sammenhængende plan for ledelses- og karriereudvikling for regionens ledere på alle relevante niveauer. Side 11

175 Økonomi: Der afsættes i alt 2,5 mio. kr. til de her nævnte aktiviteter i indsatsområde 2. Heraf udgør aktiviteter vedr. regionens lederudviklingsprogram (projekt 2.1) 1,0 mio. kr. Som udløber af arbejdet med en samlet regionalt lederudviklingsprogram vil der blive søgt særskilt om yderligere ressourcer til lederudvikling i budget Projekt 2.1 Lederudvikling Projektets formål Hensigten med at skabe et fælles regionalt lederudviklingsprogram er igennem en stærk indsats på lederudvikling på alle niveauer at styrke udviklingen af veldrevne virksomheder baseret på høj patienttilfredshed og medarbejdertrivsel. Et fælles lederudviklingsprogram vil styrke organisatorisk sammenhængskraft i et forpligtende samarbejde omkring lederudvikling og dermed understøtte den fortsatte udvikling af et sundhedsvæsen på højeste niveau. Dette sker ved at sikre en sammenhængende lederuddannelse og en vis ensartethed i tilbud til ledere uanset hvilken virksomhed, man er leder i. Det er formålet at styrke lederudviklingen på alle ledelsesniveauer, igennem et fælles koordineret udviklingstilbud på tværs af organisationens virksomheder. Et fælles program vil synliggøre de ledelsesfaglige karriereveje og programmet skal understøtte evnen til fortsat at kunne rekruttere dygtige medarbejdere og velkvalificerede ledere. Projektets mål I januar 2010 er der etableret et fælles lederudviklingsprogram i Regionen et Corporate Programme. Programmet skal favne bredt i forhold til de ledelsesmæssige målgrupper, dvs. fra førledere/talentudvikling, til nye ledere, ledere af medarbejder, ledere af ledere samt topledere. Programmet omfatter blandt andet; formelle uddannelsesforløb, ledelses- og styringsværktøjer samt aktuelle ledelsestemaer for regionen. Programmet skal give regionens ledere et klart billede af, hvad der tilbydes og kræves af dem i deres ledelsesmæssige karrierevej og et dybdegående kendskab til det tværgående ledelsesfællesskab i regionen. I samspil med ledelsesevalueringen er programmet et stærkt individuelt og kollektivt udviklingstilbud for regionens ledere. Milepæle og tidsplan Februar til maj 2009 Projektetablering, analyse og kortlægning, programudvikling og design, validering og tilpasning. Oktober 2009 Udbud af opgaven med lederudviklingsprogrammet. Side 12

176 Januar til marts 2010 Pilotkurser idriftsættes på virksomheder (på udvalgte virksomheder). Projektets aktuelle status Projektet er under opstart og arbejder på at få favnet bredt i forhold til før-ledere/talentudvikling til et fuldt lederkarriereforløb på alle niveauer. Projekt 2.2 Topledermåling i Region H Projektets formål Gennemførelse af topledermåling i regionen sender et budskab til alle organisationens ansatte om, at der ønskes feedback og dialog omkring god ledelse og ledelsesgerningen, samt at regionens topledere er villige til at gå forrest i denne proces. På denne måde skaber regionens øverste ledelse et fundament for en bredere ledelsesevalueringsproces i resten af regionen. Samtidig sætter regionen god ledelse på dagsordenen som middel til at udvikle organisationen til gavn for både ledere og medarbejdere. Topledermåling skal understøtte dialogen om, hvordan god ledelse udmønter sig i praksis og give den enkelte leder feedback og et redskab til arbejde med egen udvikling i gennem dialog & feedback. Endeligt ønsker regionen, at understrege en udviklingsorienteret tilgang til ledelsesevaluering Projektets mål Måling af specifikke toplederkompetencer, som beskrevet i Kodeks for god offentlig topledelse i Danmark. Systematisk feedback til den Udvidede Direktion fra et bredt udsnit af relevante interessenter i organisationen. Individuel feedback til den enkelte topleder med bistand fra ekstern konsulent. En samlet vurdering af ledelseskvaliteten hos topledelsen i Region H. Piloterfaringer med ledelsesevaluering, som spænder over hele Region H, til brug for udvikling af det efterfølgende fælles koncept for ledelsesevalueringer. Erfaringer med en e IT løsning af surveys for ledergruppen som kan anvendes gentagne gange og løbende justeres med hensyn til relevante målepunkter. Milepæle og tidsplan Marts 2009 Side 13

177 Generering af rapporter for målgruppen og individuel feedback til de enkelte ledere. April 2009 Samlet rapport og tilbagemelding til hele den Udvidede Direktion. Maj 2009 Evaluering og kommunikation til organisationen gennem relevante medier. Projektets aktuelle status Topledermålingen er godt i gang og procesmæssigt tænkes erfaringerne ind i tilrettelæggelsen af ledelsesevalueringsprocessen. Planlægning samt lancering af spørgeskema til respondenterne i virksomhederne er afviklet. Projekt 2.3 Ledelsesevaluering Projektets formål Ledelsesevaluering bidrager til forankring og udvikling af den enkelte leder i overensstemmelse med Region Hovedstadens strategier og politikker. Formålet er at sætte god ledelse på dagsordenen som middel til at udvikle organisationen til gavn for både ledere og medarbejdere, samt understøtte dialogen om hvordan god ledelse udmønter sig i praksis. Formålet er endvidere at give den enkelte leder et redskab til arbejdet med egen udvikling i form af feedback og understrege en udviklingsorienteret tilgang til ledelsesevaluering. Projektets mål Udvikling af et Region H lederevalueringskoncept, som tager udgangspunkt i fælles vedtagne visioner, udfordringer, strategier og ledelsesprincipper En IT løsning som kan anvendes gentagne gange og løbende justeres med hensyn til relevante målepunkter Udarbejdelse af vejledninger/standarder for virksomhedernes forberedelse og opfølgning efter en evaluering Pilottest af konceptet i en af regionens virksomheder Plan for udrulning Mål i 2010 Side 14

178 Udrulning af konceptet til alle regionens virksomheder Systematisk feed-back til alle ledere i form af 360 graders evaluering En samlet vurdering af ledelseskvaliteten i Region H Input til ledernes deltagelse i fællesregionalt lederudviklingsprogram Milepæle og tidsplan Maj 2009 Analyse og undersøgelse af eksisterende erfaringer, herunder hvordan projektets bedst tilrettelægges og løses også hvad angår de praktiske udfordringer med et meget stort antal respondenter. Juli 2009 Formulering af krav til indhold, IT understøttelse og kobling til lederudviklingsprogram samt trivselsundersøgelser September 2009 Udarbejdelse af spørgebatteri og vejledninger til respondenter. November 2009 Pilotforsøg i virksomhed. December 2009 Evaluering af pilotprojektet og justering af undersøgelseskoncept. Primo 2010 Igangsættelse af besvarelse/ledelsesevaluering i virksomhederne. Ultimo 2010 Evaluering af proces, metode og resultater i ledelsesevalueringen. Projektets aktuelle status Projektet er under opstart og har fokus på overlevering af erfaringer fra projekt 2.2. Topledermåling. Indsatsområde 3: Intern vikarservice Side 15

179 Generelt om formål og resultater Regionen ønsker at have et fast personale, der kan løse opgaverne. Det giver den bedste kvalitet i pleje og behandling og den bedste økonomi. Det overordnede formål med at etablere Interne Vikarservice (IVS) på regionens hospitaler og i Psykiatrien er at få mere kvalitet i behandling og pleje samt en bedre økonomi i opgaveløsningen, når der anvendes vikarer. Dette formål nås bedst ved et personale, der er fast tilknyttet og kender det enkelte hospital eller Psykiatrien. Ved at etablere Intern Vikarservice i regionen opnås bl.a.: Bedre mulighed for strategisk styring af ressourcerne. Mere fleksible ansættelsesformer i for bl.a. vikarpersonale, der kan bruges som et rekrutteringsværktøj i forhold til plejepersonale ansat uden for regionens hospitaler/virksomheder. En mere afvekslende og omskiftelige arbejdsform i IVS med jobmuligheder på mange afdelinger. Det kan bruges som et fastholdelsesværktøj i forhold til plejepersonale. Projektet som allerede er sat i gang i 2. halvår af 2008 er et af de vigtigste projekter for rekruttering og fastholdelse af plejepersonale på regionens hospitaler. Projektet skal bl.a. udmøntes i konkrete modeller for etablering af lokale vikarbureauer/vikarkorps i regionen, som kan realiseres indenfor den fastlagte tidsplan for stop for ekstern vikaranvendelse, som er den 1. juli Der bygges videre på regionens erfaringer med egne vikarkorps, og de mest hensigtsmæssige samarbejdsformer mellem virksomhederne anvendes. Økonomi: Der afsættes i alt 7,0 mio. kr. til indsatsområde 3. Heraf udgør udgifter til etablering af itvikarbookingmodul med kobling til system Silkeborg Løn og lønadministrationen 5,0 mio. kr. Finansiering af denne udgift til bookingmodul sker fra administrationsområdets budget. Effekter Interne vikarordninger skal bidrage til at øge kvaliteten i opgavevaretagelsen på hospitalerne. Vikarer, der kender de enkelte hospitaler og afdelinger skaber tryghed for patienterne og trivsel i den faste medarbejderstab. Interne vikarordninger giver mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse for den ansatte ligesom interne vikarordninger giver nye fleksible karriereudviklingsmuligheder, hvor medarbejderne kan skabe sig et overblik over de mange forskellige arbejdspladser som regionen kan tilbyde. Side 16

180 Projektets aktuelle status Styregruppen for projekt "Intern Vikarservice" viderefører sit arbejde i 2009 i forhold til at kvalitetssikre gennemførelse af "restordrer" oplistet i til koncerndirektionen i december Dette indebærer bl.a. færdiggørelse af kravspecifikation samt test og implementering af bookingmodul, oprettelse af en regional enhed for intensiv- og anæstesisygeplejersker, forhandling af lønforhold for vikarer, rekrutteringskampagne af ca. 750 vikarer og håndtering af de særlige forhold i Psykiatrien. Når restordrerne er afviklet, overgår styregruppen til at være en implementeringsgruppe, der skal kvalitetssikre implementering af de udviklede modeller og værktøjer. Indsatsområde 4: Arbejdskraftbesparende teknologi og metoder Generelt Begrænsede arbejdskraftressourcer stiller krav om løbende og betydelige forbedringer i udnyttelsen af det samlede antal medarbejdere i Region Hovedstaden. Arbejdskraftsituationen i sundhedsvæsnet kalder derfor også på mere fornuftige og rationelle løsninger i fremtiden. Kloge løsninger, der tager udgangspunkt i, at vi kan gøre mere med de samme ressourcer, hvis vi gør bedre brug af ny teknologi og organiserer os bedre. Medarbejderne kan mange steder levere mere og bedre behandling, pleje eller service med den samme arbejdsindsats, hvis man formår at tilpasse og indpasse bedre redskaber og ny teknologi. For medarbejderne betyder nye teknologiske løsninger, at arbejdet kan organiseres bedre og dermed ofte klares hurtigere og lettere. Det giver mere interessante jobs og mindre nedslidning. Vi vil derfor i regionen arbejde på, at vi gennem investeringer i ny teknologi og gennem omlægninger i arbejdsgange og organisation sikre arbejdskraftbesparelser og dermed en højere produktivitet pr. medarbejder uden at det går ud over kvaliteten. Økonomi: Der afsættes i alt 1,0 mio. kr. til støtte for projekter under indsatsområde 4. Projekt 4.1 Arbejdskraftbesparende teknologi og metode 4.1 Arbejdsbesparende teknologi er lagt sammen med projektet 4.2 Understøtte projekter der kan støttes af ABT-fonden. 2 Projektets formål Vision: Gennem teknologidrevet innovation kan vi forbedre arbejdsmiljø, arbejde smartere med færre medarbejdere samt sikre en prioritering af de faglige kerneydelser til gavn for medarbejdere og patienter. 2 : Regeringen har afsat 3 mia. kr. til medfinansiering af investeringer i ArbejdskraftBesparende Teknologi og nye arbejds- og organisationsformer, der skal frigøre ressourcer til mere borgernær service. Side 17

181 Projektets mål At inddrage konkret viden om anvendelse af nye teknologier, som aktuelt er udviklet eller anvendes i mindre skala i sundhedssektoren eller andre brancher, og som kan overføres og implementeres til Region Hovedstadens virksomheder. At afdække og finde potentialer til teknologidreven innovation på både kort og mellemlang sigt. Identificering af teknologier, som bør indgå i den almindelige budgetprioritering, herunder der er relevante til at indgå i ABT-projektansøgningerne. Nye projektforslag i regionen skal give markante teknologidrevne produktivitetsspring, som er realiserbare i form af enten realiserbare produktionsøgninger ved uændret arbejdskraftanvendelse eller ved realiserbare reduktioner i arbejdskraftanvendelsen ved uændret produktion. Der skal være et fornuftigt forhold mellem etableringsog investeringsomkostninger sammenholdt med realiserbare driftsgevinster. Konkrete mål er: Mindst 15 forslag til implementering af ny arbejdskraftbesparende teknologi skal foreligge medio juni 2009 med henblik på at indgå i udarbejdelsen af budgetforslag Samordning af regionens anvendelse af de 8 projektansøgninger til ABT-fondens ansøgningsrunde i januar Koordinering og fokusering af de projektansøgninger i form af mindst 10 ansøgninger som fremsendes til ABT-fonden senest 12. juni Projektkatalog med kategoriserede konkrete forslag til ABT-teknologi-implementering og/eller - teknologiudvikling med angivelse af kalkulerede effekter samt med anbefalinger til de videre processer i relation til de enkelte projekter og projektkategorier. Skal foreligge ultimo september og indeholde mindst projektskitser til ansøgning ved eksterne puljer i Milepæle og tidsplan Marts 2009 Endelig projektbeskrivelse godkendt i styregruppen for Center for Sundhedsinnovation(CSI) og Task-force. Kortlægning af potentielle indsatsområder og teknologier igangsættes på drifts- og serviceområdet. It-området allerede iværksat. Proces for virksomhedsinddragelser. April 2009 Indspil til nye it-teknologier. Samordning af eksisterende ABT-ansøgnigner. Side 18

182 Juni 2009 Indspil fra drifts- og serviceområdet samt virksomhederne. Koordinering af teknologiforslag til budgetprocessen i regionen. Koordinering af nye ansøgninger til ABT-puljen. September 2009 Fremadrettet projektkatalog foreligger og er godkendt af styregruppen for CSI Oktober 2009 Projektet afsluttes og aktiviteterne videreføres i regi af det nye CSI i regionen. Projektets aktuelle status Projektet er under opstart og der er igangsat koordination vedr. ansøgninger til ABT-fonden. Økonomi til projektet afklares i dialog med programsekretariatet. Projekt 4.2 Understøtte projekter, der kan støttes af ABT fonden Se under projekt 4.1. Projekterne er lagt sammen på grund af stort sammenfaglig i faglighed og mål. Projekt 4.3 Arbejdskraftbesparende metoder effektivisering og Lean på arbejdsgange Projektets formål Lean er virksomhedsforbedringer rettet mod at optimere arbejdsgange bl.a. for at opnå mere effektivitet, men også kan bruges til at fokusere på de mennesker, der er involveret i hospitalets arbejdsprocesser, og derved skabe øget kvalitet for såvel patienter, medarbejdere og hospital. Flere af regionens hospitaler har gode erfaringer med Leanprojekter, og at det kan lade sig gøre at øge kapaciteten og forbedre såvel kvalitet som service, samtidig med at man skaber sig en bedre arbejdsgange og arbejdstilfredshed. Projektets formål er dels at udpege flere relevante arbejdsområder, hvor Lean konceptet kan anvendes til arbejdskraftbesparende foranstaltninger i virksomhederne, og hvor der også sigtes på at skabe større medarbejdertilfredshed gennem mere hensigtsmæssige arbejdsgange. Endvidere er det projekt formål at højne anvendelse af Lean på flere typer af arbejdsprocesser i regionen. Projektets mål Målet er, at der ved projektets afslutning foreligger anbefalinger vedrørende: Side 19

183 hvilke organisationsformer og metoder, der kan anbefales for at sikre en mere systematisk forankring, implementering og effekt af Lean i virksomhederne, og ikke mindst på tværs af virksomhederne, så udbredelsen sikres en prioriteret liste over særligt relevante arbejdsområder eller kliniske områder, hvor der vurderes at være størst umiddelbar effekt af anvendelsen af arbejdskraftbesparende metoder (Lean). Med effekt tænkes her dels på muligheden for at begrænse eller substituere behovet for nøglepersonel på områder med rekrutteringsproblemer, dels på muligheden for generelt at reducere behovet for arbejdskraft i en situation hvor rekrutteringsmulighederne ikke kan forventes at udvikle sig i takt med efterspørgselen. et uddannelsesprogram for medarbejdere der uddannes til Lean-konsulenter. et (kortere) uddannelsesprogram for ledere, som kan sikre ledelsesmæssig opbakning og forankring både på virksomheds- og afdelingsniveau Som afslutning på projektet gennemføres to pilotprojekter i virksomhederne på to af de arbejdsområder, der er udpeget i listen over særligt relevante arbejdsområder. Ansvaret for de to projekter herunder medarbejderinddragelse er forankret på de to udvalgte virksomheder. Projektsekretariatet har ansvar for evalueringen. I forbindelse med pilotprojekterne uddannes de første lean - agenter efter det foreslåede uddannelsesprogram. Milepæle og tidsplan April 2009 Projekt opstart. Maj til juni 2009 Første fase med opsamling på virksomhedernes konkrete /faktuelle erfaringer afsluttes. Litteraturgennemgang samt opsamling af erfaringer fra øvrige regioner/hospitaler, udenlandske hospitaler, konsulentfirmaer og andre er gennemført, interview runde med virksomhederne er afsluttet September 2009 Foreløbige anbefalinger til organisation og prioriterede områder samt forslag til uddannelsesprogram foreligger. Afholdelse af konference med forelæggelse og drøftelse af forslagene. Fremlæggelse af endelige anbefalinger til organisering af Lean i Region Hovedstaden og i virksomhederne. December 2009 To Lean-pilotprojekter er gennemført og evalueret. Side 20

184 Projektets aktuelle status Der er udarbejdet projektbeskrivelse og der arbejdes på at bemande en referencegruppe bestående af 4-5 repræsentanter fra hospitalerne og Region Hovedstaden Psykiatri, der har arbejdet med Lean, samt 2 kliniske medarbejdere. Indsatsområde 5: Opgaveforskydning og nye uddannelsestyper Generelt om formål og resultater Et sundhedsvæsen i verdensklasse forudsætter, at vi har det rigtige antal medarbejdere med de rigtige kvalifikationer placeret på de rigtige poster. Afdelingsledelserne har et særligt ansvar for at revurdere arbejdsdelingen mellem faggrupperne og aktivt inddrage og uddanne nye faggrupper. Økonomi: Der afsættes i alt 5,3 mio. kr. til opgaveforskydning og nye uddannelser. Heraf udgør projektmidler til nye uddannelser 2,0 mio. kr., kompetenceudvikling på medicinske afdelinger andre 2,0 mio. kr. og til afholdelse af et medarbejdertopmøde i juni måned er der afsat 1,3 mio. kr. Indsatsen har to vinkler: Dels kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere, dels rekruttering af nye faggrupper og medarbejdere. Der er særlig opmærksomhed på målsætningerne i den Regionale Udviklingsplan om, at 95 % af regionens unge gennemgår en ungdomsuddannelse og at der sker en løbende kompetenceudvikling af ufaglærte. Ligeledes er der fokus på målsætningerne i Ældreplanen om kompetenceudvikling og opgavedeling. Der er gennem flere år høstet erfaringer med opgaveforskydning. Det er en vanskelig opgave. Især fordi det skaber usikkerhed for den enkelte medarbejder om fremtidige arbejdsopgaver og vilkår, og fordi det skaber usikkerhed hos sundhedsprofessionerne om egen indflydelse, eksistensberettigelse og virkefelt i sundhedsvæsenet. Samtidig giver opgaveforskydning gerne anledning til bekymring for kvaliteten i sundhedsydelserne. Usikkerhed overfor organisatoriske eller opgavemæssige forandringer, eller uvilje til at afgive opgaver til andre personalegrupper er velkendt udfordringer, som skal ydes særlig opmærksomhed, blandt andet med en åben kommunikation om mål, midler og en god proces med medarbejderinddragelse undervejs. Inddeling af indsatsområdet i 5 delprojekter På grund af opgavens karakter, er indsatsområdet inddelt i to mindre styringsområder: Nye Uddannelser og Nye opgaver. Side 21

185 For Nye Uddannelser sker tre udmøntninger: Operationstekniker, Sundhedsservicesekretær og Beskrivende Radiograf. For Nye opgaver afholdes der et Medarbejdertopmøde og dannelse af tænketank og yderligere et projekt omkring Personaleressourcer på medicinske afdelinger. For hvert af det 5 delprojekter konkretiseres der i det nedenstående for mål og milepæle. Projekt 5.1 Operationsområdet Projektets formål Projektet aflaster operationssygeplejersker og tilrettelægger formaliseret uddannelse og kompetenceudvikling af nye samt kortuddannede faggrupper. Projektets mål Projektet udvikler og implementerer en ny kort uddannelse på det ortopædkirurgiske område. Milepæle og tidsplan Februar til marts 2009 Projektgruppen er etableret, kommissorium foreligger og startmøde er afholdt. April til maj 2009 Identifikation af relevante opgaver for operationsteknikere foreligger Skitse til en kort grunduddannelse (teori og praktik) foreligger. Budget- og finansieringsplan samt rekrutteringsplan foreligger, Drøftelse med relevante faglige organisationer er gennemført. Maj til juni 2009 Aftaler med rekrutterende parter, med uddannelsesudbydere samt med uddannelsesafdelinger foreligger. Samlet grundlag for implementering pr. september foreligger. Oktober 2009 Pilothold på operationsteknikeruddannelsen er startet. Side 22

186 December 2009 Plan for opfølgning samt plan for overgang til drift foreligger. Projektets aktuelle status Efter projektgruppens etablering, går gruppen i gang med at identificere relevante opgaver for operationsteknikere. Projektet understøtter intentionerne i Den Regionale Udviklingsplan om at øge antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Udvikling af operationsteknikeruddannelsen sker med henblik på etablering i det ordinære uddannelsessystem. Projekt 5.2 Sundhedsservicesekretær Projektets formål Projektet aflaster plejepersonale og lægesekretærer for administrative opgaver. Projektets mål Projektet integrerer sundhedsservicesekretær-elever i hospitaler og psykiatri. Projektet udvikler en ny kort grunduddannelse rettet mod administrative opgaver på hospitaler og i psykiatrien. Milepæle og tidsplan Marts 2009 Projektgruppen er etableret, kommissorium foreligger og startmøde er afholdt, harmoniserede rammer for elevuddannelsen i Region Hovedstaden foreligger. April til maj 2009 Aftaler med uddannelsesafdelinger for Sundhedsservicesekretær-elever foreligger. Budget- og finansieringsplan samt rekrutteringsplan for ny uddannelse foreligger. Juni 2009 Skitse til ny kort grunduddannelse (teori og praktik) foreligger. Side 23

187 Sundhedsservicesekretær-elever er startet i praktik. September til oktober 2009 Aftaler med rekrutterende parter, med uddannelsesudbydere samt med uddannelsesafdelinger vedr. ny uddannelse foreligger. November til december 2009 Samlet grundlag for implementering pr. jan foreligger. Plan og budgetforslag for permanent uddannelsesaktivitet er afgivet til KD. Januar 2010 Pilothold på ny, kort (sundheds-)sekretær-uddannelse er startet. Projektets aktuelle status Efter projektgruppens etablering, går gruppen i gang med at drøfte aftaler med uddannelsesafdelinger for Sundhedsservicesekretær-elever. Projektet vil vurdere behovet for og i givet fald implementere kompetenceudvikling af lægesekretærer parallelt med sundhedsservicesekretærernes integration i afdelingerne. Projekt 5.3 Røntgenområdet Projektets formål Projektet fremmer rekruttering af radiografer via en attraktiv karrierevej og afhjælper manglen på læger (radiologer). Projektets mål Projektet implementerer en ny efteruddannelse indenfor røntgenområdet: beskrivende radiograf. Projektet afdækker muligheden for at udvikle en ny kort uddannelse som radiografassistent. Milepæle og tidsplan Februar til april 2009 Projektgruppen er etableret, kommissorium foreligger og startmøde er afholdt, skitse til efteruddannelsen (teori og praktik) foreligger. Budget- og finansieringsplan samt rekrutteringsplan foreligger. Side 24

188 Maj til juni 2009 Præsentation og drøftelse i SFR er gennemført. Aftaler med rekrutterende parter, med uddannelsesudbydere samt med uddannelsesafdelinger foreligger, samlet grundlag for implementering pr. september foreligger. November til december 2009 Anbefalinger vedr. radiografassistentuddannelsen foreligger. Ansættelse af de nyuddannede fra pilotholdene, plan for opfølgning samt plan for overgang til drift foreligger. Projektets aktuelle status Efter projektgruppens etablering, går gruppen i gang med at udarbejde skitse til efteruddannelsen. Projekt 5.4 Medarbejdertopmøde Projektets formål Projektet understøtter fornyet handlekraft blandt ledere og medarbejdere i forhold til inddragelse af nye faggrupper samt mere vidtrækkende opgaveforskydning end hidtil gennemført på Region Hovedstadens virksomheder. Projektets mål Afholdelse af MedarbejderTopmøde den 10.juni. Topmødet er målrettet ansatte på det medicinske område. Milepæle og tidsplan Februar til marts 2009 Projektgruppe og Baggrundsgruppe er etableret. Aftale med Teknologirådet er indgået, foreløbig mødebooking er udsendt til medarbejdere, mellemledere og udvalgte interessenter, skitse til temaer på Topmødet samt evt. tema-magasin foreligger i råskitse 10. juni 2009 Afholdelse af MedarbejderTopmøde. August 2009 Topmødets resultater er formidlet til alle interessenter. Side 25

189 Projektets aktuelle status Projektgruppen er i gang med at planlægge MedarbejderTopmødet. Mødet er målrettet ansatte på det medicinske område. Projekt 5.5 Personaleressourcer på medicinske afdelinger Formål Projektet øger rekruttering til og nedsætter personaleomsætningen på medicinske afdelinger via uddannelse og kompetenceudvikling. Projektets mål Projektets mål: Projektet Tilbyder støtte til rekruttering og anvendelse af nye faggrupper Udvikler og implementerer et meritgivende (patientrettet) uddannelsesmodul for social- og sundhedshjælpere Tilbyder kompetenceudvikling indenfor tværsektorielle patientforløb Udvikler PLUS-stillinger 3 for senior plejepersonale Vurderer behovet for en kort (max. 1 år) postgraduat akutmedicinsk uddannelse for nyuddannede og for nyansatte sygeplejersker Vurderer behovet for en ny kort efteruddannelse for farmakonomer (blande og give IV-medicin) Inddrager IT-faciliteret undervisning. Milepæle og tidsplan Marts 2009 Projektgruppen er etableret, kommissorium foreligger og startmøde er afholdt. April til maj 2009 Skitse til de 3 uddannelser (teori og praktik) samt kompetenceudvikling foreligger. Budget- og finansieringsplan foreligger. Aftaler med uddannelsesudbydere. Maj til juni 2009 Aftaler med medicinske afdelinger/projekt-afdelinger og samlet grundlag for implementering pr. sept. foreligger 3 PLUS-stilling: ansættelse for seniorer, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Ansættelsen vil forventeligt være på reduceret tid og evt. med særlig opgaveportefølje. Side 26

190 September til oktober 2009 Kompetenceudvikling af plejepersonalet er iværksat, efteruddannelse af sygeplejersker, farmakonomer og social- og sundhedshjælpere er igangsat. December 2009 Evaluering samt plan for overgang til drift foreligger. Projektets aktuelle status Projektgruppen er etableret og forventer at have en skitse til uddannelsen klar i slutningen af april. Projektet anvender (den forventede) handlekraft fra MedarbejderTopmødet til at realisere opgaveforskydning på de medicinske afdelinger med henblik på at øge rekrutteringen og nedbringe personaleomsætningen. Projektet realiserer udvalgte anbefalinger i Region Hovedstadens Ældreplan samt intentionerne i RPP om særligt fokus på de medicinske afdelinger. Indsatsområde 6: Udvidet rekrutteringsgrundlag Generelt Der skal sikres let adgang til informationer om ansættelse i Region H. Herunder en målrettet profilering af regionen som et godt sted at arbejde blandt andet gennem annoncer, kampagne materiale og relevant og tilgængelig information på regionens jobunivers på Regionh.dk. Det er ikke kun den digitale base, der kan bruges som afset for profileringen. Blandt andet er der på regionens virksomheder gode erfaringer med åbent hus arrangementer, der giver mulighed for at præsentere hospitalerne som arbejdspladser. Økonomi: Der afsættes i alt 2,0 mio. kr. til indsatsområde 6. Heraf anvendes 1,5 mio. kr. til aktiviteter vedr. profileringsannoncer og udvikling af fælles jobunivers. Projekter vedr. profilering og jobunivers koordineres med projekt 3 vedr. intern vikarservice og den her planlagte opstartskampagne. Til projekt 6.2 om international rekruttering er der afsat 0,3 mio. kr. Side 27

191 Projekt 6.1 Bredere dansk rekruttering Projektets formål Projektet skal bidrage til en succesfuld rekruttering i Region Hovedstaden, så virksomhederne får det nødvendige antal medarbejdere. Region Hovedstaden skal brandes som en attraktiv arbejdsplads, der både kan fastholde nuværende medarbejdere og tiltrække nye kvalificerede medarbejdere. Projektets mål Udarbejdelsen af et jobunivers, regionh.dk/job, skal understøtte Region Hovedstadens rekrutterings- og udviklingskampagne. Hjemmesiden skal linke til virksomhedernes lokale jobsider, hvor man kan finde de konkrete jobtilbud. Jobannoncerne ligger på de enkelte virksomheders hjemmesider. Der skal sikres medejerskab og involvering af hele organisationen, så jobuniverset afspejler de enkelte virksomheders behov og ønsker. Der udvikles en række værktøjer og guidelines til de enkelte virksomheder, som kan anvendes i opbygningen af de enkelte jobsider. Der skal sikres et vist niveau på de enkelte virksomheders jobsider, så brugerne ikke klikker sig fra en meget funktionel og grafisk velfungerende hjemmeside på regionh.dk/job og videre til en lokal side, der har en langt ringere funktionalitet og grafisk udtryk. Når jobuniverset er klar kan rekrutteringskampagnen igangsættes: Profilannoncering Presseaktiviteter Outdoor annoncering (annoncering i det ydre fysiske rum på regionens arbejdssteder) Kommunikation via interne kanaler Kampagnemateriale på alle involverede virksomheder Profilannoncerne skal dels lede potentielle medarbejdere ind på regionh.dk/job. Og dels skal de både til de primære målgrupper og til den brede befolkning, borgere, patienter og beslutningstagere - tegne billedet af regionen som den attraktive arbejdsplads, det visionære sundhedsvæsen med fokus på udvikling, høj faglighed og kompetenceudvikling. Side 28

192 De primære målgrupper er plejepersonale og læger. Kampagnematerialet udformes med samme visuelle identitet som anvendes i kommunikationen omkring HOPP (kommunikationsdesignet vedr. regionens hospitalsplan og psykiatriplan). Kampagnematerialet udformes som et koncept, der efterfølgende kan genbruges til virksomhedskampagne. Milepæle og tidsplan Projektet inddeles i to faser. Fase 1 har følgende delmål: April 2009 Jobsite, udvikles og releases sitet skal være klar med de grundlæggende funktionaliteter, grafik m.v. Marts 2009 Pressekampagne begynder. April 2009 Intern kampagne Fase 2 har følgende delmål: April 2009 Begynder profilannoncering. Maj 2009 Begynder outdoor kampagne (annoncering på de ydreomgivelser på regionens matrikler). Pressekampagne - fortsat. Gennem 2009 Jobsite videreudvikles - jobsitet evalueres efter fase 1, og der lægges en plan for udviklingen af yderli- Side 29

193 gere funktionaliteter og services eksempelvis små web-film samt dybere integration til virksomhedernes jobunivers. Arbejdet går i gang efter release af fase 1 og implementeres løbende fra og året ud. Juni 2009 Evaluering af den samlede kampagne. Effektmåling: Er det lykkedes at få trafik på jobuniverset, har virksomhederne jobsider mere trafik, modtager virksomhederne flere ansøgninger, er det lykkedes at rekruttere det nødvendige antal medarbejdere til IVS. Primo juni 2009 påbegyndes måling og evaluering. August 2009 Eventuelt en opfølgningskampagne. Projektets aktuelle status Jobsite, udvikles sitet skal være klar til at gå i luften primo april med de grundlæggende funktionaliteter, grafik m.v. Projektet er også i gang med at udarbejde oplæg til kampagnemateriale og profilannoncering. Projekt 6.2 International rekruttering Projektets formål Det er projektets formål at etablere et tværgående og struktureret grundlag for det internationale rekrutteringsarbejde, hvor finansieringen sker konkret i virksomhederne suppleret med mulighed for fondsfinansierede bidrag. Projektets mål Projektet skal levere principper og kriterier for 1. rekruttering, herunder analyse af virksomhedernes behov for og udfordringer vedrørende international rekruttering undersøgelse af potentielle rekrutteringsmarkeder (i sker international rekruttering primært fra Skandinavien, Tyskland og Østrig) opstilling af kriterier for brug af eksterne leverandører (rekrutteringsbureauer, sprogcentre og settlementvirksomheder) opstilling af værdigrundlag sammensætning af pakke indeholdende information om formalia (skat, cpr.nummer, autorisation m.v.) optimering af regionens hjemmeside til udenlandske jobsøgere Side 30

194 2. opkvalificering, herunder opstilling af kriterier for sprogkvalificering udvikling af kursusforløb vedr. modtagelse af udenlandsk arbejdskraft på virksomhedsniveau udvikling af kursusforløb vedr. arbejde i Danmark på jobsøgerniveau 3. integration/fastholdelse anbefalinger vedr. mentorordning formidling af informationer om familiepakker og lignende 4. læring/evaluering afdækning af behov for et tværgående sekretariat for international rekruttering i regionen vurdering af økonomi og rentabilitet tilrettelæggelse af erfaringsseminar, der afholdes i 2010 Sideløbende etableres et EU-Socialfondsprojekt, der kan levere erfaringer med anvendelse af de opstillede kriterier og principper på længere sigt. Milepæle og tidsplan Marts 2009 Projektorganisation er etableret. Projektbeskrivelse foreligger. Maj til juni 2009 Gab mellem rekrutteringsbehov og rekrutteringsmuligheder er analyseret, EU-projektansøgning afsendt, Leverandørvurderinger er iværksat. August 2009 Informationspakke og revideret hjemmeside er tilgængelig. Oktober 2009 Anbefalet opkvalificeringsplan foreligger. Principper for integration og fastholdelse foreligger December 2009 Model for international rekrutterings økonomi og rentabilitet samt forslag til indsatsområdets videre strategi foreligger. Oplæg til diskussion af værdigrundlag foreligger. Side 31

195 Projektets aktuelle status Projektorganisationen er ved at blive etableret og den nyudpegede styregruppe er indkaldt til første møde. 7. Supplerende initiativer: Dokumentation og analyser En række supplerende initiativer omkring dokumentation og analyse af sygefravær skal understøtte Rekrutterings- og personaleudviklingsplanen og andre personalepolitiske initiativer i regionen, der har samme målsætning. Dokumentation og analyser af disse forhold skal understøtte analyser af rekruttering og personaleudvikling i regionen, og skal støtte processen med bl.a. evaluering af projekterne. Materiale i Dokumentation og analyser vil være tilgængeligt for alle interesserede. Økonomi: Der anvendes i alt 0,9 mio. kr. til nye undersøgelser, der supplerer en række af det igangværende arbejde med dokumentation og analyser vedr. rekruttering og fastholdelsessituationen. Til projekt 7.E om fokusgruppeinterviews af fratrædelser/fastholdelse anvendes 0,3 mio. kr. og til projekt 7.F om systematiske undersøgelser af fratrædelser anvendes 0,6 mio. kr. 7. A Sygefraværsstatistik Regionen har etableret en sygefraværsstatistik på virksomheds- og afdelingsniveau, der kan bruges af ledelser, TR og det lokale MED-udvalg. Sygefraværsstatistikken bliver ajourført hver måned på intranettet og indeholder data for fraværet på virksomheds- og afdelingsniveau samt inden for de enkelte personalegrupper. Alle ansatte har adgang til statistikken på intranettet. 7. B Statistik for personaleomsætning Regionen udarbejder løbende oversigter over personaleomsætningen, der vil være tilgængelige for alle brugere over intranettet. Oversigten indeholder oplysninger over personaleafgangen på virksomhedsniveau og for regionen betragtet under ét. Statistikken indeholder også opgørelser over interne skift i den enkelte virksomhed (dvs. f.eks. internt for et hospital mellem afdelinger), skifte mellem virksomheder (f.eks. mellem Bispebjerg og Herlev Hospital) samt personaleafgangen ud af virksomheden og ud af hele Region Hovedstaden. Side 32

196 7. C Vikarudgifter for hospitaler Der udarbejdes månedlige opgørelser over forbruget af midler til eksterne vikarer på regionens virksomheder. Opgørelserne udarbejdes indtil udgangen af D Opgørelse over vakancer på hospitaler Der udarbejdes en årlig opgørelse over antallet af ledige stillinger, der fastsættes ud fra den hidtidige anvendte brede definition: Hvor ledige stillinger ses som ubesatte stillinger i forhold til lønbudgettet. Opgørelsen foreligger i august måned. 7. E Fokusgruppeinterviews af årsager til fratrædelse og fastholdelse på regionens virksomheder Projektets formål Formålet med undersøgelsen er for det første at afdække, hvilke forhold på arbejdspladsen, der har afgørende betydning for, at sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og lægesekretærer bliver i deres job på regionens hospitaler og i Region Hovedstadens Psykiatri. Denne afdækning skal afklare, hvordan der kan gøres en særlig indsats for at fastholde sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og lægesekretærer på det medicinske område, intensiv/anæstesiområdet samt i Region Hovedstaden Psykiatri. Undersøgelsen skal endelig afdække, hvilke faktorer, der har afgørende betydning for, at nogle sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og lægesekretærer vælger at fratræde deres stillinger på regionens hospitaler. Projektets mål Der gennemføres en række fokusgruppeinterviews med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og lægesekretærer. Arbejdet resulterer i en rapport. Der gennemføres interviews med ansatte sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt lægesekretærer Side 33

197 herudover gennemføres specifikke interviews med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på det medicinske område, på intensiv/anæstesiområdet og i Region Hovedstadens Psykiatri gennemføres interviews med fratrådte medarbejdere Formænd og næstformænd fra virksomheds MED-udvalgene/koncerndirektører og medarbejderrepræsentanter i RegH-MED får rollen som interviewere af fokusgrupperne. Milepæle og tidsplan Februar 2009 Planlægningsfase Februar-april 2009 Fokusgruppeinterviews fastholdelse Marts til april 2009 Fokusgruppeinterviews fratrådte April til maj 2009 Rapportskrivning og afslutning Projektets aktuelle status Det første fokusgruppeinterview gennemføres den 27. februar. 7. F Løbende systematisk undersøgelse af årsager til fratrædelse Projektets formål Systematisk opfølgning på fratrædelsesårsager er et strategisk værktøj, der kan bidrage til at udpege og prioritere konkrete indsatser både i den enkelte enhed, men også på et mere overordnet niveau. Projektet indgår som ét af benene i arbejdet med at forbedre forholdene for medarbejderne på regionens arbejdspladser. Systematiske undersøgelser af årsager til fratrædelse vil give den enkelte arbejdsplads og de enkelte afdelinger bedre forudsætninger for at arbejde fremadrettet med udvikling indenfor de områder, der er bestemmende for medarbejderens samlede tilfredshed. Side 34

198 Projektets mål Metodeudvikling Der udvikles og afprøves ét eller flere metoder til systematisk monitorering af årsager til fratrædelse. Der udvikles og implementeres system til indsamling, bearbejdning og afrapportering af data. Der udarbejdes en systematik omkring, hvornår skal der handles på resultaterne, om der skal der iværksættes kvalitative undersøgelser blandt tilbageblivende personale eller andet ved større udsving i resultaterne. Ledelsesinformation Der leveres i pilotperioden ledelsesinformation på flere niveauer omkring væsentligste årsager til fratrædelse. Ledelsen på de deltagende virksomheder får dermed bedre grundlag for udvælgelse af indsatsområder på arbejdsmiljøområdet og for hurtigt at kunne tage aktion på udsving i data på bestemte parametre. Ved projektets afslutning vil der blive evalueret, om projektet skal fortsætte og eventuelt implementeres i andre af regionens virksomheder. Yderligere samles undersøgelsernes resultater i en slutrapport. Rapporten vil samle op på de metodemæssige erfaringer og belyse årsagerne til fratrædelse på en række af regionens virksomheder. Rapportens indhold kan diskuteres på en arbejdskonference med deltagelse af arbejdsmiljørepræsentanter og/eller personalechefer, hvorved videndelingen på tværs af regionens virksomheder sikres. Milepæle og tidsplan Maj 2009 Metodekoncept er færdigudviklet Maj til september 2009 Spørgeramme, systemudvikling og metode er afklaret og testet Oktober 2009 Dataindsamling er påbegyndt April 2010 Første resultatrapport er udarbejdet og det besluttes, hvorvidt pilotprojektet skal fortsætte Oktober 2010 Dataindsamling afsluttes Side 35

199 December 2010 Evaluering af pilotprojekt er gennemført og slutrapport er udarbejdet Projektets aktuelle status Projektet påbegynder arbejdet med at udvælge tre virksomheder til pilotprojektet. 7. G Formidling af Rekrutterings- og personaleudviklingsplanen med kobling til Region Hovedstadens værdier Koncern HR har i et stykke tid arbejdet på et forslag vedr. intern kommunikation og markedsføring af regionens værdier efter forretningsudvalgets beslutning. Disse initiativer ser vi mulighed for at koble til en lancering af Rekrutterings- og personaleudviklingsplanens aktiviteter og målsætninger. Formål og resultater Koblingen mellem Rekrutterings- og personaleudviklingsplanen og regionens værdier skal kommunikere den strategiske bevågenhed og fokus som opgaven har. Og at der i høj grad er en sammenhæng mellem Rekrutterings- og personaleudviklingsplanens succes og hvad kvaliteten af det vi leverer. Regionens værdier kort fortalt: Professionalisme Robusthed Ordentlighed = PROF Fremsynethed Lanceringen koordineres med projekt 6.1 udvidet dansk rekruttering og planlægges i et samarbejde mellem Koncern Kommunikation og Koncern HR, der med eksterne leverandører tilrettelægger en kampagne, hvor den primære platform er små fortællinger i web-tv format på regionens tværgående intranet Regi. Side 36

200 Oversigt over bilag til Handlingsplanen Projektbeskrivelser Handlingsplanen beskriver de enkelte projekter overordnet i forhold til formål, mål, milepæle og overordnet status. Disse oplysninger kommer fra projektbeskrivelser og dels afrapporteringer fra projekterne til programsekretariatet. Som bilag til handlingsplanen kan man orientere sig i projektbeskrivelserne og finde yderligere information om projekternes bemanding, igangværende aktiviteter og økonomi. Organisering af Handlingsplanen I bilag 1 beskrives organiseringen og de enkelte udvalgs rolle i forhold til Handlingsplanen. Organiseringen Forretningsudvalget (politisk task-force) Netværk og tværgående fora kvalitetschefer udviklingschefer personalechefer arbejdsmiljøchefer lønchefer adm. koord. gr. R/F K-MVU råd m.fl. Den administrative task-force Sunde og attraktive arbejdspladser Lederudvikling og Lederevaluering Intern vikarservice Arbejdskraftbesparende teknologi og metoder Opgaveforskydning og nye uddannelsestyper Udvidet rekrutteringsgrundlag Personalepolitisk arbejdsgruppe Programsekretariatet Supplerende initiativer Bemanding af projekterne Bilag 2 lister bemanding og ansvar for de enkelte projekter. Hovedmilepælsplan Bilag 3 angiver gældende hovedmilepælsplan for projekterne. Side 37

201 For detailoplysning om det enkelte projekters igangværende aktiviteter henvises til projektbeskrivelser og statusoplysninger. Side 38

202 Koncern HR Direkte Dato: 27. februar Puljer afsat til arbejdsmiljø, rekruttering/fastholdelse samt initiativer vedr. ledelse, nye uddannelser, kompetenceudvikling m.v. i budget POST Budget 2008 Budgetforlig 09 I alt budget 09 Virkning/ Varighed Arbejdsmiljø og uddannelse 7,4 Rekruttering/fastholdelse 4,2 I alt fællespulje arbejdsmiljø og R/F (KHR) 11,6 2,0 13,6 Varig Kompetenceudv. medicinske afd. (KPU) 0,0 2,0 2,0 Engang Lederudvikling (KHR) 7,2 Lederudviklingsprogram (KHR) 0,0 1,0 I alt nuværende budget 7,2 8,2 Varig Sund kantinemad/kostprojektet (KHR) 0,0 1,0 1,0 Engang Pendlerkortordning for personalet (KHR) 0,0 1,0 1,0 Varig Nye korte uddannelser (KPU) 0,0 2,0 2,0 Varig Designkonkurrence nye uniformer (KHR) 0,0 0,5 0,5 Engang Pulje til samarbejde med professionshøjskoler (KRU) 3,0 1,0 4,0 Varig UDGIFTER TIL ARBEJDSMILJØOMRÅDET Udgifter til prioriterede tværgående regionale aktiviteter. Tværgående prioriterede indsatsområder i regionen Beløb 1. Trivsel og arbejdsglæde 2,7 mio.. kr. a) Den gode fusion m.v. b) Fra fravær til nærvær (sygefravær m.v.) c) Arbejdsbetinget stress 2. Til udvikling af systematik og metode i arbejdsmiljøarbejdet 2,7 mio. kr. 3.A. Systemdrift og udvikling af elektronisk arbejdsskaderegistrering 0,6 mio. kr. 3.B Påbudsdatabase i A-skadesystemet 0,2 mio. kr. 4. Tværregional koordinering af kemikalier Chemtoxprojektet 0,6 mio. kr. I alt til fælles prioriterede arbejdsmiljøaktiviteter 6,8 mio. kr.

203 UDGIFTER TIL HANDLINGSPLANEN INDSATSOMRÅDE 1: Sunde og attraktive arbejdspladser Udgifter Beløb Sygefravær og stres 0,3 mio. kr. 1.3 Kostprojektet 1,0 mio. kr Fælles APV og trivselsmåling 1,5 mio. kr. I alt udgifter til indsatsområde mio. kr. INDSATSOMRÅDE 2: Lederudvikling og ledelsesevaluering m.v. Udgifter Beløb 2.1 Lederudviklingsprogram 1,0 mio. kr. 2.2 Topledermåling 0,5 mio. kr. 2.3 Ledelsesevaluering 1,0 mio. kr. I alt udgifter til indsatsområde mio. kr. INDSATSOMRÅDE 3: Intern vikarservice Udgifter Beløb 3.1 Intern markedsføring og opstart 1,8 mio. kr. 3.2 Øvrige annonceringsudgifter 0,2 mio. kr. 3.3 It-vikarmodul til booking 5,0 mio. kr. I alt udgifter til indsatsområde 3 7,0 mio. kr. INDSATSOMRÅDE 4: Arbejdskraftbesparende teknologi og effektivisering Udgifter Beløb Arbejdskraftbesparende teknologi og ABT-fond 0,7 mio. kr. 4.3 Arbejdskraftbesparende organisering og Lean 0,5 mio. kr. I alt udgifter til indsatsområde 4 1,2 mio. kr. Side 2

204 INDSATSOMRÅDE 5: Opgaveforskydning og nye uddannelsestyper Udgifter Beløb Nye uddannelsestyper 2,0 mio. kr. 5.4 Medarbejdertopmøde i juni 1,3 mio. kr. 5.5 Kompetenceudvikling på medicinske afd. 2,0 mio. kr. I alt udgifter til indsatsområde 5 5,3 mio. kr. INDSATSOMRÅDE 6: Brede danske og udenlandsk rekruttering Udgifter Beløb 6.1A Profileringsannoncer for brede rekruttering 1,0 mio. kr. 6.1B Fælles jobunivers på hjemmeside 0,5 mio. kr. 6.1C Intern markedsføring af regionsværdier 0,2 mio. kr. 6.2 International rekruttering 0,3 mio. kr. I alt udgifter til indsatsområde mio. kr. INDSATSOMRÅDE 7: Supplerende aktiviteter Udgifter Beløb 7.E Fokusgruppeinterviews - fratrædelse/fastholdelse 0,3 mio. kr. 7.F Systematisk undersøgelser af årsager til fratrædelse 0,6 mio. kr. I alt udgifter til indsatsområde 7 0,9 mio. kr. TOTAL UDGIFTER I ALT TIL HANDLINGSPLAN 21,7 mio. Side 3

205

206

207

208

209

210

211

212

213

214

215

216

217

218

219

220

221

222

223

224

225

226

227

228

229

230

231

232 Projektbeskrivelse Arbejdskraftbesparende teknologi Dato for udfyldelse 2. Marts 2009 Indsatsområde i handlingsplanen Projektets navn Projektformand Projektleder Projektdeltagere Øvrig organisering Arbejdskraftbesparende teknologi og metode 4.1 Arbejdsbesparende teknologi 4.2 Understøtte projekter, der kan støttes af ABT-fonden ABT-projektet work smarter not harder Hospitalsdirektør Helge J. Kjersem, Herlev Hospital Udviklingschef Kurt Pedersen, Herlev Hospital Navn Rolle Ressourceforbrug Helge Kjersem Beslutningstager og koordinator - Kurt Pedersen Administrativ projektleder og koordinator 5-8 timer ugl. Mads Stampe Frederiksen Faglig projektleder, kortlægning, 30 timer ugentlig projektbeskrivelse, projektansøg- ning, mødeafholdelse, videndeling Kristian Johnsen/ Signe Danø Andersen Administrativ sekretariatsfunktion 4-7 timer ugentlig Styregruppe for Center for Sundhedsinnovation It-Systemforum med tilhørende systemgrupper Div. Udvalg og arbejdsgrupper indenfor drift- og service teknologi, administrative og faglige råd mfl. Referencegrupper: Udviklingschefkredsen Driftschefkredsen Mediko-teknisk arbejdsgruppe IT-chefgruppe Godkende indstillinger om ansøgninger til ABT-fonden, indenfor den organisatoriske ramme af det under nyetablering Center for Sundhedsinnovation Input på hele sundheds-it området. Iværksat som del af årsplan arbejdet. Udarbejde kvalificerede projektoplæg, koordination til virksomhederne. Idé-indsamling, dataindsamling, kvalificere projektoplæg, koordination 3 4 møder á 1-2 timers varighed Omfattende mødevirksomhed i eksisterende organisation. Deltagelse i en række af udvalgs- og gruppemøder