Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. hahli/hechr Dato: 23. oktober 2015

Transkript

1 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST Ref. hahli/hechr Dato: 23. oktober 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer Virksomhedstype Tidspunkt for tilsynet Baggrunden for tilsynet SAINT-GOBAIN ISOVER A/S Østermarksvej 4, 6580 Vamdrup 3.4 Smeltning af mineralske stoffer> 20 tons/dag Kampagnetilsyn samt relateret tilsyn Varsling af tilsynet Varsel af tilsyn sendt den 29. juli 2015 Deltagere fra virksomheden Øvrige deltagere Tilsynet udført af Tilsynet omfattede Materiale udleveret Hans Orehoej og Pia Brodersen. (Jesper Knudsen var kort forbi). Ingen Hanne Holst Linulf og Henning Christiansen Kampagnetilsyn med tankanlæg til mineralsk olie og krav i henhold til olietankbekendtgørelsen. Udformning af ½ års indberetning (vilkår H5) Besigtigelse af virksomheden omfattede - skilt og placering af ventil, - synlige farvekoder på riste og brønddæksler, - procedure for anvendelse af kloakpropper, - moniteringsboringer, - sløjfet nedgravede tanke, - aktive tanke, - oplag af færdigvarer, - generel gennemgang af produktionen. Sikkerhedsdatablad for F-gas Tankattest for 3 overjordiske tankanlæg til F-gas Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf CVR EAN (drift) (tilskud) mst@mst.dk

2 Håndhævelser Der er ikke meddelt håndhævelser siden sidste fysiske tilsyn den 18. december Indberetninger om egenkontrol. Virksomhedens egenkontrol af luftemissioner og grundvand i 2014 viste, at vilkår er overholdt. Jordforurening Der blev ikke ført tilsyn med jordforurening eller foretaget vurdering heraf. Gældende afgørelse: Revurdering af miljøgodkendelse for Saint-Gobain ISOVER A/S af 21. januar Gennemgang af miljøforhold Generelle forhold Virksomheden startede produktionen på fabrikken i Vamdrup i 1982, og blev i 1988 overtaget af Saint-Gobain, som har 350 års jubilæum i år % af råvarerne på fabrikken i Vamdrup er genbrugsglas. På grund af særlige krav til den kemiske sammensætning af glasset til glasuldproduktion, er det ikke muligt at bruge 100 % genbrugsglas. Indretning og drift Virksomheden redegjorde for den gennemførte 1:1-udskiftning af smelteovn og hærderovn. Ovnprojektet startede den 25. maj og blev afsluttet den 20. juli. I løbet af projektets 8 uger har 513 eksterne medarbejder her været involveret, og som alle inden arbejdet blev oplært i særlige sikkerhedsinstrukser. Den nye smelteovn har i modsætning til den tidligere ovn elektroder placeret i top, hvilket letter processen i forbindelse med udskiftning af elektroder. Denne del af projektet har forløbet efter følgende tidsplan, hvor der udelukkende har været mekaniske overraskelser: Tømning af smeltovn: 2 døgn Nedkøling og opmåling af slid: 3 døgn Nedbrydning/nedrivning: 10 døgn Opbygning også ny stålkonstruktion: 17 døgn Optemperering uden glas i ovn hvor sprækker lukkes: 7 døgn Glasfyldning: 3 døgn Idriftsættelse: 3 døgn Udskiftning til ny hærderovn vil give mulighed for energioptimering og vil medføre store energibesparelser. Projektet er udført af et tysk firma og har forløbet efter følgende tidsplan: Afmontering og nedrivning: 7 døgn Hovedmontage af hærderovn: 24 døgn Commissionering af hærderovn: 18 døgn Alt kører som det skal, enkelte dele manuelt. Der sker nu efterjusteringer af hærderovnen i den kommende uge. Miljøstyrelsen spurgte, om virksomheden havde vurderet på, hvad nedsættelse af hærderovnstemperatur kan betyde for emissionerne. Virksomheden oplyste, at den nye hærderovn hærder mere ensartet, og at det er dette, som er årsag til, at temperatur kan nedsættes. Virksomheden har ingen forventning om, at det skulle betyde noget for emissionerne, men har ikke foretaget nogen konkret vurdering af dette. 2

3 Luftforurening Virksomheden havde valgt at have midlertidigt maskepåbud ved smelteovn, mens sug er ved at blive finjusteret, for at løse støvproblematikken. Der var ingen tegn på diffuse støvgener uden for virksomhedens område (vilkår B1). I vilkår B2, om afkasthøjder og luftmængder, er der i tabel for smelteovn oplyst, at referencetilstand for ilt er 10 %. Der er ikke oplyst noget om iltprocent for referencetilstand for downstream proces. Virksomheden spurgte, der her også skulle have stået 10 %. Miljøstyrelsen vurderede umiddelbart, at der i udgangspunktet nok skulle have stået 10 %. Der er dog tale om forbrænding via strøm, hvorfor denne parameter måske ikke er væsentlig. Miljøstyrelsen lovede at præcisere eventuelle krav til iltprocent. Miljøstyrelse kan efterfølgende oplyse, at der i forbindelse med elektriske smelteovne ikke skal korrigeres for luftens iltindhold, jf. tabel 1, 4. linje i BAT-konklusionerne. Referencetilstanden under tabel med emissionsgrænser for smelteovnen i vilkår B2 skal derfor være 0 C, kpa tør gas. Virksomheden får med vilkår B2 skærpet grænseværdi for ammoniak pr. 8. marts Virksomheden oplyste, at der arbejdes på forskellige ændringer i produktionen, for at kunne efterleve det skærpede krav. Der gennemføres forsøg i uge 44 og de første resultater forventes omkring uge 50. Virksomheden holder Miljøstyrelsen underrettet om det videre forløb. Virksomheden spurgte til vilkår B4, om kontrol af luftforurening, hvor der umiddelbart ser ud til at være en fejl i beregningsformlen. Miljøstyrelsen kan efterfølgende oplyse, at formlen for beregning af koncentrationen fra downstreamprocessen skal være: Cds = (Csk*Fsk Cso*Fso)/(Fsk + Fso), Hvor Cds er koncentrationen i luft fra downstreamprocesserne Csk er koncentrationen i centralskorstenen Cso er koncentrationen i luft fra smelteocnen Fsk er luftflow i centralskorstenen, og Fso er luftflow fra smelteovnen Der er krav om 2 årlige målinger fordelt jævnt over året. Virksomheden har i år med Miljøstyrelsens accept fået lov til at gennemføre de to målinger efter udskiftning af ovnene. På den måde fås hurtigt et indblik i, hvad udskiftning af ovnene betyder på emissionerne fra virksomhedens drift. Målingerne skal fremover være fordelt over hele året, hvor der foretages to målinger inden for samme kalenderår med 6 måneders mellemrum (+/- 1 måned). Målinger skal ske under fuld drift. Hvis der er særlige årsager til at afvige fra dette, skal det forinden være aftalt med tilsynsvirksomheden. Spildevand Virksomheden har tilslutning til offentlig kloak. 3

4 Støj Virksomheden har gennemført støjdæmpende foranstaltninger og har i forlængelse af vilkår E2, om dokumentation af støjgrænser, dokumenteret, at virksomhedes støjgrænser i vilkår E1 er overholdt. Overjordiske olietanke - Kampagnetilsyn med tankanlæg til mineralsk olie Krav i henhold til olietankbekendtgørelsen blev gennemgået i forhold til de enkelte tankanlæg. Virksomheden har 4 mindre overjordiske tanke, 3 på 1.200l og 1 på l. De står alle indendørs. Den ene tank var ikke typegodkendt og bliver udskiftet snarest muligt. Miljøstyrelsen skal have eftersendt tankattest for tankene. Desuden har virksomheden 1 overjordisk tank på l. Virksomheden har inden tilsynet sendt tankattest for tanken og oplyste, at denne tank vil blive tæthedstestet snarest muligt. Virksomheden har tidligere haft en overjordisk tank på l, som er blevet fjernet i 1980 erne, samt yderligere to nedgarvede tanke på hhv l og l. I forbindelse med besigtigelsen blev det bekræftet, at de to sidstnævnte tanke er blevet fyldt med sand. Virksomheden eftersender foto af dette, som blev taget i forbindelse med besigtigelsen. Jord og grundvand Virksomhedens udendørsoplag af færdigvarer blev besigtiget. Virksomheden har i vilkår G2 krav om, at udendørs oplag af færdigvarer skal være befæstet, hvilket var opfyldt. Et enkelt sted var vand omkring en palle med færdigvare. Dette er ikke hensigtsmæssigt miljømæssigt, og virksomheden bekræftede, at opfugtning af færdigvaren også vil reducere kvaliteten, hvorfor pallen ville blive flyttet snarest. Virksomheden har 7 moniteringsboringer, som ikke er registreret i GEUS Jupiter boringsregister. Virksomheden har spurgt kommunen, som desværre heller ikke har oplysninger om boringerne. Virksomheden har også læst i virksomhedens første miljøgodkendelse, men her er boringerne heller ikke beskrevet. Boringerne blev i første omgang etableret på virksomhedens eget initiativ. Det blev ved tilsynet aftalt, at virksomheden senest ved næste prøvetagningsrunde får koordinatsat boringerne med UTMkoordinater, dybdepejler dem, og får dem indberettet til boringsdatabasen, så boringerne kan få et DGU.nr. Miljøstyrelse kunne oplyse, at krav om registrering af vandboringer har været gældende siden 1926, men at det er et udbredt problem, at det tidligere ofte blev glemt. Miljøstyrelsen oplyste, at det er vigtigt, at boringerne er markeret og indrettet korrekt. Dels for at man via DGU.nr. har en entydig identifikation af boring, dels at man er sikker på, at grundvandsprøverne repræsenterer grundvand, og at der ikke kan ske spredning af forurening til grundvandet via boringerne. Miljøstyrelsen oplyste, at der er en vejledning om boringer: Desuden er der en bekendtgørelse, som bl.a. stiller krav til en borings indretning og sløjfning af boringer (sidstnævnte forhold skal bl.a. anmeldes til kommunen): Ved tilsynet blev 6 af 7 boringer besigtiget, og der blev taget billeder af dem. Det blev aftalt, at virksomheden sender billederne til Miljøstyrelsen. Desuden blev det aftalt, at virksomheden også finder placeringen af den sidste boring. Miljøstyrelsen kunne ved tilsynet konstatere, at de flest forerør var afsluttet i niveau med terræn, der var vådt omkring forerør ved flere af boringerne, og at 2 af 4

5 boringerne manglede afpropning. Ifølge 10, stk. 4, i boringsbekendtgørelsen skal forerør lukkes med tætsluttende, fastspændt og aflåselig prop eller dæksel, og det fremgår af 12, at forerør skal afsluttes 0,5 m over naturligt terræn. Det blev aftalt, at virksomheden sikrer, at boringerne er registreret og indrettet i overensstemmelse med reglerne. Indberetning/rapportering Virksomheden spurgte, om vilkårshenvisningen i vilkår H2, til vilkår G3, skulle have været til vilkår F2, hvilket Miljøstyrelsen bekræftede. Vilkår H5, om ½ års indberetning, blev drøftet. Det blev aftalt, at tidligere målinger vises i et særskilt faneblad. Hvis der i regnearket indgår særlige farvemarkeringer, skal betydningen af disse være beskrevet. Afrapporteringen skal kunne dokumentere, at der er taget samtidige målinger i centralskorstenen og fra smelteovnen. Med samtidige målinger forstås, at der skal måles 3 gange i timen på samme tidspunkt ved de to målesteder. Det skal desuden fremgå tydeligt af rapporteringen, hvordan emissionen fra downstream processen er bestemt beregningsmæssigt, og hvilke data der ligger til grund for de beregnede værdier. Virksomheden spurgte i forhold til vilkår H6 om, hvordan de samlede emissioner skal beregnes. Miljøstyrelsen oplyste, at opgørelsen svarer til metode for indberetning af PRTRstoffer. Miljøstyrelsen orienterede om, at der ikke længere er krav om indretning af grønne regnskaber. Miljøstyrelsen lovede at undersøge, hvordan indberetning af PRTR-stoffer fremover skal ske. Miljøstyrelsen kan efterfølgende præcisere, at indberetning om PRTR-fortsat skal ske via virk.dk. Man kan læse mere om dette på Miljøstyrelsens hjemmeside: På hjemmesiden er der også vejledning om, at det også vil være betragtet som en målt værdi, hvis den årlige mængde er beregnet ud fra to årlige målinger. Det kan I læse lidt om her: Driftsforstyrrelser og uheld Virksomheden havde den 16. februar 2015 en driftsforstyrrelse, hvor der var overløb på et procesvandsbassin. Der blev foretaget en lang række forebyggende tiltag og ved tilsynet blev skilt på ventil, for at tydeliggøre om der er lukket eller åben, besigtiget. Samtidig blev placering af ventil, synlige farvekoder på riste og brønddæksler samt procedure for anvendelse af kloakpropper besigtiget. Virksomheden oplyste, at de var opmærksomme på, at farvemarkering af riste og brønddæksler kræver jævnlig maling for at forblive tydlige. Miljøstyrelsen kunne konstatere, at alt var gennemført og havde ingen yderligere bemærkninger. Risiko/forebyggelse af uheld Virksomeden er ikke en risikovirksomhed. Virksomheden har i forbindelse med kampagnetilsynet med tanke oplyst, at virksomheden tidligere har haft 2 tanke til F-gas på hver l. Disse tanke er fjernet. På nuværende tidspunkt har virksomheden 3 tanke til F-gas på hhv l, l og l, svarende til en oplagskapacitet på 93 m 3. Virksomheden har ved tilsynet udleveret et datablad for den oplagrede propangas med en passefylde på 0,507 ton/m 3 og redegjort for, at oplagskapaciteten er på 47,2 ton. (Grænsen i forhold til at blive en kolonne 2- risikovirksomhed er 50 ton). 5

6 Virksomheden har oplag af propangas udelukkende som nødberedskab, der skal kunne holde glasset varmt i hele systemet ved strømsvigt. Tidligere har det også været muligt at producere med F-gas, men denne mulighed er fravalgt i forbindelse med den netop gennemførte udskiftning af ovnene. Opsummering: Tilsynet giver anledning indskærpelse af, at den ikke typegodkendte tank skal fjernes. På tilsynet blev aftalt, at virksomheden: 1. Sender foto fra tilsyn hurtigst muligt (billeder af mærkeplade på tanke, billeder af de to sandfyldte tanke og billeder af alle 6 moniteringsboringer) 2. Sender billede af den 7. boring, når den er blevet fundet. 3. Holder Miljøstyrelsen underrettet om resultat af ændring af bindemiddel. 4. Eftersender tankattester for 4 af tankanlæggene. 5. Sender resultat af tæthedsprøvning af tank på l. 6. Sikrer, at moniteringsboringerne er registreret og indrettet i overensstemmelse med reglerne. Virksomheden har haft udkast til tilsynsrapport til kommentering inden offentliggørelsen. 6