2. TILBUD OG AKTIVITETER I SYDDJURS KOMMUNE

Transkript

1 2. TILBUD OG AKTIVITETER I SYDDJURS KOMMUNE Madpakkedage i Rønde skovbørnehave Børnehaven afholdt en aften hvor forældrene blev indbudt til et kostarrangement. Her var der et oplæg af en kostvejleder både omkring sund mad generelt, men også om sundere madpakker. Som afslutning på aftenen havde børnehaven købt forskellige råvarer ind, og forældrene kunne så omsætte hvad de lige havde lært rent teoretisk til noget praktisk, idet de skulle smøre en madpakke til barnet og til dem selv, til den efterfølgende dag. Effekten af madpakkedagen kunne ses i tiden efter, hvor de ufornuftige ting, var blevet luget ud af børnenes madpakker. Efter en periode aftog virkningen af arrangementet, så derfor kan det anbefales at afholde madpakkedagen hvert 2 år. Madpakkedagen kunne også med succes afholdes i folkeskolens yngste klasser. En anden mulighed for at afholde en madpakkedag på skolen eller for de ældste børn i børnehaven kunne se sådan ud: Aktivitetsdag om madpakker til ældre børnehavebørn eller folkeskolens yngste elever Målet med dagen er at skærpe børnenes opmærksomhed på madpakker og give dem større viden om netop de sunde af slagsen. Børnene får udleveret skilte, som har form efter de 5 emner i gi madpakken en hånd - frugt,pålæg, fisk, brød og grøntsager. Bruges senere til opdeling af børnene til lege og madpakkeværksted. Dialog med børnene omkring deres madpakker Tal med børnene i ca. 10 min om deres madpakker Eksempler på spørgsmål Har I husket jeres tomme madkasser Hvad er det bedste, I kan have med i madpakken? Hvad er det værste, I har haft med? Er I selv med til at smøre jeres madpakker? Er I selv med til at bestemme, hvad der er i madpakken? Får I frugt med i madpakken hver dag? Man kan evt. notere børnenes præferencer ned undervejs. Dette kan bl.a. bruges til ideer til madpakkeværkstedet. Se mere på: - familie og børn - dagpasning og daginstitutionsportal - Rønde Skovbørnehave

2 Den gode historie fra Moesbakken, børnehave i Rønde Rød saft bliver til sørøverblod i børnehaven Da BørneBoxen med sørøvertemaet kom til Børnehaven Moesbakken, i udkanten af et villakvarter i Rønde, blev pædagogmedhjælper Dorthe Petersen med det samme tændt. Hun kunne se, at der var gode tema-muligheder for drengene og fik kollegaerne med på ideen. Det kan være sværere at finde på drengeting om vinteren og efteråret, så dette var en oplagt chance til at gøre noget specielt med drengene. Sørøver 3 dage om ugen Det blev besluttet, at det skulle være et forløb der strakte sig over en måned, hvor der hver uge var sørøvertimer 3 dage i træk. Forældrene blev informeret om at deres børn skulle være sørøvere, og forældrene bakkede godt op om det. Børnene kom hver dag til starttidspunktet, nogle i stribede bluser og hvad de ellers havde som sørøverudklædning. De ansatte fandt selv på lege og udstyr, men brugte også boksens indhold. Tørklæderne havde de 3 voksne på hver gang. Det sorte sørøverflag turde vi ikke hænge op ude i flagstangen, vi var bange for at naboerne ville tro, at der var udbrudt pest i børnehaven, griner de. I stedet hængte vi det op i aktivitetsrummet, hvor vi legede sørøverlege, fx kanonkuglekamp med puder, og en sørøverleg, hvor det drejede sig om ikke at falde i vandet, når man gik på forskellige ting. Det var nogle lege hvor alle aldre kunne være med. Udenfor prøvede drengene at gå planken ud - en balance- øvelse. Sørøverblod og havvand Hver morgen blev der læst historier op, som introduktion til dagens tema. Som pynt blev der indkøbt sorte balloner, der blev hængt op i frokoststuen, hvor der hver dag blev spist noget sørøvermad til et af måltiderne : Beskøjter, træben af brød, peberfrugter og gulerodsstave. Vi prøvede også at drikke sørøverblod (rød saft) og havvand (blå saft), det var der nogle der næsten ikke turde, fortæller Dorthe. Festlig afslutning Den sidste sørøverdag blev en festlig afslutning. Der blev lavet et beskidt og lidt brændt sørøverkort, med en indtegning over børnehavens legeplads, hvor der lå en skat. Alle børnehavens 24 drenge skulle følges ad og finde skatten sammen. Skatten var en guldpakke med en lille frugtstang og 1 klap til øjet. Pigerne fik også en skat denne dag. Om eftermiddagen spiste de Tiki Tots sørøverskib som kage, bagt af en af de ansatte. En hyggelig dag, med en dejlig ro til det hele. Der blev uddelt beviser for sørøverugen, samtale- arkene og ikke mindst sablerne, til at tage med hjem. Børneboxen var en god indsprøjtning Forældrene syntes, at det var dejligt, at der blev lavet noget særligt for drengene. De kunne mærke, at det betød noget for dem. De store drenge mente, at det var noget at komme i børnehaven for. Der blev taget mange fotos, som blev hængt op i børne- haven. Børnene snakkede længe om sørøvertiden - og kiggede på billederne. Alle var enige om at boksen passer fint ind i de pædagogiske læreplaner.... Boksen er en god indsprøjtning til at sætte ideer i gang. Se også:

3 Sukkerfri børnehave I børnehuset Ågården oplevede vi at børnefødselsdage lige så stille udviklede sig til små orgier af ubegrænsede mængder af sodavand/saftevand, store slikposer selvom vi havde fået kage, is etc. I forældrebestyrelsen besluttede vi at udarbejde en fødselsdagspolitik. I marts 2005 blev den introduceret i den samlede forældrekreds. Politikken blev modtaget positivt og med glæde. I forældrebestyrelsen har vi udarbejdet to enkle og overskuelige retningslinier, der kan være med til at gøre børnefødselsdage endnu sjovere uanset om fødselsdagen holdes derhjemme eller i børnehaven glas saftevand er en rigtig god og passende mængde at drikke til en fødselsdag (og herefter vand). 2. slik, der spises under selve fødselsdagen, smager rigtig dejligt og er fin og passende mængde. I personalegruppen besluttede vi at følge bestyrelsens retningslinier op med: En sukkerfri hverdag med børnene i Ågården. Efter halvandet år med nye retningslinier spørger børnene aldrig om vi skal have kage, is og slik. Vi ser dem guffe gulerødder, agurker og frugt i sig når vi ind imellem serverer det som en ekstra godbid. Den overordnede kostpolitik er således blevet udvidet: Kostpolitik: Hverdagen i Ågården er sukkerfri og bestyrelsen har udarbejdet retningslinier for afholdelse af børnefødselsesdage for at mindske børnenes sukkerindtag. I forhold til vores morgenmadstilbud kan (og vil) vi ikke give børnene lov til at spise chocopopps, frostflakes, honeyloops etc. Forældrene er ansvarlige for at sørge for en energi-rigtig og sund madpakke. Dog vil vi gerne pointere, at det ikke betragtes som usundt at give sit barn en pålægschokolademad el. lignende som en del af madpakken, når blot jeres barn også spiser andet. Se også: - familie og børn - dagpasning og daginstitutionsportal - Børnehuset Ågården

4 Margrethe børnehaven, Pindstrup sundhed og trivsel For at udvikle børnehaven og vores pædagogiske praksis, er udforskning af nye veje og løsninger nødvendig. Målet med virksomhedsplanen er, at personale og bestyrelse i fællesskab skal udvikle børnehaven. Målet er også, at lave klare målformuleringer, tids og handleplaner, samt beslutte hvornår og hvordan de skal evalueres. Vores mål og handleplaner i år for børnene og personalet er, at beskrive hvad sundhed er og udarbejde sundhedsfremmende foranstaltninger. For børnenes og personalet er fokus trivsel. Mål og handleplanernes formål At udvikle og evaluere børnehavens virksomhedsplan. At fungere som styringsværktøj for leder, medarbejdere og bestyrelse. At dokumentere at udviklingen er i overensstemmelse med de politiske beslutninger. At forberede dialog grundlaget med Syddjurs kommune, forældre og bestyrelse. At målene er i overensstemmelse med det kommende budget. At arbejde ud fra børnehavens målsætning og værdier. At udarbejde klare mål og handleplaner for sundhed. At arbejde ud fra aftalestyring Børnehavens Sundhedsprofil Definition: Vi ønsker, at fremme den psykiske, fysiske og sociale trivsel hos børn og voksne i Margrethe Børnehaven, ved at sætte fokus på det gode liv for den enkelte. Krop, leg og bevægelse Mål: Med faglighed og viden at skabe mulighed for: - at barnet oplever glæde ved bevægelse og glæde for egen krop Stress håndtering Mål: Med faglighed og viden at skabe mulighed for: Trivsel Humor Kost Hygiejne Mål: Med faglighed og viden at skabe mulighed for: - Ro - at barnet oplever nærhed og omsorg Mål: Med faglighed og viden at skabe mulighed for: - en god stemning Mål: Med faglighed og viden at skabe mulighed for: - at børnene får indsigt i hvad der er sundt Mål: Med faglighed og viden at skabe mulighed for: - at mindske smittekilder - at barnet gennem glæden i legen udforsker sin krop - at barnet gennem legen udfordrer sin krop - at der er plads til børns forsellighed - at barnet oplever et godt forældre Samarbejde - at barnet føler sig anerkendt og respekteret og oplever at være en del af fællesskabet - at se sig selv som en - at ha en ven - at tackle forskellige følelser ift. Sig selv og andre - at børnene lærer forskel på sjov og alvor - at ha det sjovt sammen - en børnekostpolitik - at have et godt forældre samarbejde omkring kosten - at sænke sygefraværet - at børnene lærer om vigtigheden af hygiejne Se også: - familie og børn - dagpasning og daginstitutionsportal - Ryomgård - Margrethe Børnehaven

5 Morgenmotion fra Ugelbølle til Paris 1255 km, så langt er der fra skolefritidsordningen i Ugelbølle til Eifeltårnet i Paris. Men det er ikke mindre end, hvad børnene i fritidsordningen om noget tid måske kan prale af at have løbet. Ugelbølle fritidsordning har startet et frivilligt morgenløb for så mange som muligt af børnene fra klasse. To gange om ugen vil der fra 7.30 til skolestart klokken 8.10 være løb, motion og konkurrence på boldbanen udendørs. Fritidsordningen vil gerne indarbejde nogle bedre motionsvaner for børnene. Børn i dag bevæger sig for lidt, og det kan ændres på en sjov måde med en masse leg og konkurrencer. Derfor skal det også måles, hvor langt børnene når på en uge, og hvornår de har løbet hele vejen til Paris. Morgenmotion er for alle interesserede også børnenes forældre, hvis bare man har meldt sig til. Det er et håb at mange vil deltage i idrætsprojektet, da det er en god start på skoledagen. Børnene får brændt noget krudt af og har lettere ved at sidde stille bagefter.

6 Mini OL på Kolind centralskole På Kolind centralskole er det blevet tradition at holde mini OL på samme tid som det rigtige OL afholdes. Børnene inddeles i hold på tværs af alle årgange, dvs. at der er børn fra børnehaveklassen til og med 10. på alle hold. Hvert hold repræsenterer et land. Holdene kan selv finde på landet eller det er givet på forhånd. På holdene laver man flag, pynt m.m. til fælles optog i flagets farver, snakker om landet, laver slagsang, optrin til optræden osv., hvad man nu finder på. Børnedisciplinerne behøver ikke at ligne voksendisciplinerne. Ud over mere almindelige sportsgrene som kast løb, spring, fodbold og hockey kan man for eksempel måle sig med andre i sandkasse-risk, vandbasket og agility (en forhindringsbane). Kun fantasien sætter grænser. Det brede udvalg af idrætsgrene skal gøre mini-ol til en begivenhed, der ikke kun appellerer til de børn, som i forvejen dyrker sport. Reglerne i mini-ol skal også være med til at sikre hyggen. I fodbold kan man således sætte en ekstra spiller på banen, hvis man er kommet bagud med tre mål - for at undgå alt for store nederlag til de dårligere hold. I andre discipliner, for eksempel vandbasket, kan holdene fx bestå af både drenge og piger. For at sikre en rolig afvikling af kampene kan lærerne dømme kampene. Nogle af disciplinerne kunne være: Vandbasket Minder om almindeligt basketball, men basketbolden er erstattet af en vandballon (man skal have adskillige balloner i reserve). Kurvene er erstattet med spande ophængt i passende højde (ikke over 2,5 meter). Spandene er gennemhullede og har tegnestifter indvendigt, så ballonen går i stykker ved scoring. Rundt om stativet med spandene er en zone med en radius på cirka en meter, der ikke må betrædes (ligesom målzonen i håndbold). Når man modtager ballonen, må man løbe fem skridt med den, så skal man aflevere. Hvis man laver en fejl, eller modstanderen griber ens ballon, skal man ind og stå under egen kurv i to minutter, eller til der er scoret. Sandkasse-risk Hvert hold bygger tyve sandslotte. Så skal man på skift forsøge at smadre de andres sandslotte med en spand fyldt med sand. Man får et point, hvis man rammer, to point, hvis sandslottet er helt væk. Sidste dag i temaugen er der fælles indmarch - enten på sportspladsen eller i hallen alt efter vejret. Der vil der være præsentation af hvert land samt præmieoverrækkelse.

7 Skolekantiner Skoleboden på Rosmus Skole er finansieret af forældre og skole. Elevernes betaling dækker alle udgifter til råvarer og lønudgifter i boden. Skolen får ikke kommunalt tilskud til driften og har ikke modtaget tilskud til etablering af produktionskøkken. Skolebestyrelsen og de ansatte har fundet skolemaden så vigtig, at de sidste år prioriterede udgifter til køkkenetablering så højt, at de fandt midlerne på eget budget Specielt blandt de ældste elever har skolemadsordningen beviseligt haft en positiv effekt, idet mange af brugerne fra denne aldersgruppe ikke havde madpakke med. Lærerne har sidst på dagen tydeligt kunne mærke, at indlæringsevnen er forbedret efter der blev mulighed for at købe et sundt og nærende måltid mad i frokostpausen. Selvfølgelig har en god madpakke samme positive effekt men skoleboden er et godt supplement til elever som glemmer madpakken og travle forældre, som måske ikke når at smøre den. Mandage, onsdage og fredage er der altid stort ta selv buffet med masser af frugt, grønt og spændende salater, som tilbehør til dagens menu. Hver tirsdag er der salatbar med min. 5 slags grønt + dressing + brød til kr. 15. Hver torsdag er der suppe med friskbagt brød til kr. 10. Én gang pr uge serveres frisk fisk fra Flyvefisken i Ebeltoft som kødret til den store buffet. Langt den overvejende del af maden fra skoleboden er egenproduceret af friske råvarer. Menuerne er rigt varierede, fedtfattige og rige på proteiner og fibre. Hver dag kl 09:15 kan de elever, som ikke har nået at spise morgenmad eller de som trænger til et mellemmåltid, desuden købe hjemmebagt brød, dagens frugt, yoghurt, juice og minimælk. Kolind central skole har opstartet en madbod til eleverne. Her er ansat en uddannet kok på fuldtid og to køkkenhjælpere på deltid, som laver mad til skolens elever og lærere. At maden bliver lavet på skolen betyder at eleverne, til dels, kan have indflydelse på hvad der tilberedes, men udover det, er det også dejligt at gå på gangen til kantinen, hvor blot duften af dagens ret, kan få selv den mest kræsne mave til at rumle. Dagens ret koster 10 kr. og hver dag er der desuden en spændende salatbar, som bliver flittigt benyttet. Der sælges også dagligt frugt, hjemmebagt grovbrød og grovflutes med fyld. Sodavand, slik, chokolade, cacao osv. er luget ud af begge skolernes boder, da skolerne mener at børnene møder fristelser nok i hverdagen.

8 Skolemad i Syddjurs Kommune Følgende skoler har en madordning til eleverne. Skelhøje Skoleboden drives af en lokal restauratør, der leverer dagens varme ret, salatbar, sandwich og frisk frugtmix. Der sælges ikke varer der er kunstigt sødet. Restauratøren skal overfor skolen dokumentere at maden produceres efter sundhedsmyndighedernes forskrifter. Restauratøren betjener boden med hjælp fra elever, som han har ansat til formålet. Udbudet i skoleboden er godkendt af skolebestyrelsen. Ugelbølle Eleverne kan Bestille hos ca. 20% af eleverne bruger dette tilbud. Kostudvalg/sundhedsudvalg taler med udbyder om udvalg. Marienhoff Skoleboden sælger i 10 og 12 frikvarteret. Dette udbud kan afløse madpakken. Maden der udbydes skal overholde kostregler ifht. Sundhed f.eks. undgås gerne hvidt brød, der skal være frugt, og maden bliver langt hen af vejen lavet fra bunden af. Feldballe Buffet i skolekøkkenet og ca. 87 elever deltager i ordningen. Skolens kostudvalg har det princip, at maden skal være i buffet- form. Ideen med buffeten er, at eleverne kan se og vælge, hvad de vil have. Buffeten tager udgangspunkt i en salat-bar med en lille lun ret/sandwich, friskbagte boller. Toftevang Der er en fuldtidsansat økonoma i skoleboden, hvor der laves et varieret udbud af sund mad samt en salat-bar og frugt. Der serveres både varme og kolde retter hver dag i skoletiden. Skolebestyrelsen har vedtaget principper for sund kost på skolen. Mols Skolen har lavet en aftale med halinspektøren, som producerer friske flutes, grovboller etc. med salat og pålæg for udskolingen og mellemtrinet. Forældrene i indskolingen insisterer på selv at give børnene madpakker med. Skolebestyrelsen drøfter løbende sortiment. Kolind Centralskole Skoleboden har en kok og en økonoma ansat. Der arbejdes på udarbejdelse af en sundhedsprofil. En del af denne profil er, at der skal være tale om en sund bod. Usunde mad og drikkevarer sælges ikke i boden. Det er en formuleret politik, at der hele tiden sker fornyelse, samtidig med at kendte produkter fastholdes. Det er skolens politik, at der skal være mulighed for at købe et sundt, nærende måltid.

9 Heldagsskolen Har en bod, som pædagogisk aktivitet en gang om ugen. Personale og elever fra en af skolens grupper deles om opgaverne. Der er ved at blive udarbejdet en overordnet politik. Thorsager Har en aftale med om levering af mad. Rønde Selvstændig bod der bestyres af kantinepersonale. Har åben om formiddagen hvor der sælges gnavebrød, frugtstænger, skrællede gulerødder, frugt, cultura. I middagspausen sælges der varm ret og salatbar to gange om ugen. Skolen har en kostpolitik.

10 Eventyrværkstedet i Æblehaven Børnehaven Æblehaven har haft besøg af Ditte fra eventyrværkstedet. Hun har opstartet et projektforløb, som hedder Sunde børn leger bedst. Formålet med projektet er at skabe en forebyggende indsats, der kan medvirke til, at børn i udvikler sunde livsvaner, som de viderefører i deres senere liv, hvilket på sigt kan medvirke til en forbedring af den generelle sundhedstilstand. Sunde børn leger bedst er målrettet 3-6 årige børn i daginstitutioner. Det er et anderledes og nyskabende sundhedsprojekt, hvor institutionerne får redskaber til at sætte særlig fokus på motion, krop og kost og på den tætte sammenhæng mellem børns sundhed og deres generelle trivsel og følelse af velvære. Sunde børn leger bedst sættes i gang gennem musik, leg og bevægelse og ved etablering af forskellige sansemiljøer (se, føle, lugte, smage, lytte) i institutionerne. I et af sansemiljøerne beskæftiger man sig med det vi spiser, og her får barnet mulighed for at eksperimentere og udvide sin forståelse og bevidsthed om, hvad der er sundt og usundt for kroppen, og hvilken betydning kosten har for, hvordan vi har det med os selv og hinanden. I et andet sansemiljø er fokus på kroppen og dens fysiske muligheder gennem leg, musik og bevægelse. Personalegruppen i institutionen vil igennem projektet få konkrete redskaber og ideer til at implementere kost, motion og sundhed i deres daglige pædagogiske arbejde med børn. Projektets tema om krop og sundhed sættes i gang ved at introducere børnene for papegøjen Skralle. Skralle lever et forfærdeligt usundt liv og er blevet så slap, træt og trist. Han bor ensomt og alene nede i sin slikpose. Han kan sågar ikke flyve længere! Børnene må hjælpe Skralle til at blive gladere og få et sundere liv, og derfor kommer Skralle med rundt til de forskellige sansemiljøer, som børnene skiftevis fordyber sig i. Efterhånden som projektet skrider frem, liver Skralle mere og mere op og får til sidst nye og sunde livsvaner og nye venner. Sang, musik og bevægelse er vigtige ingredienser sange om sund mad og sund levevis. Se mere på:

11 Natur og naturfænomener i Knebel Børnehave Mål: at Knebel Børnehave får... Førstehåndsoplevelser, som giver grobund for sansning, forståelse og sammenhænge Udfordringer for krop og sjæl, for dermed at kunne udvikle egen formåen og færdigheder og flytte egne grænser En naturlig følelse af samhørighed, med planter og dyr, hvilket er med til at forebygge fremmedgjorthed og utryghed Almen pædagogisk indsats: Vi ønsker i det daglige pædagogiske arbejde at prioritere Naturgruppen Børnene vil på skift deltage i Naturgruppen, der tager på tur i skoven/ til stranden mandag til torsdag mellem 9.30 og Udover Naturgruppen er det naturligt og oplagt, at man bruger skoven/ stranden som steder, hvor pædagogisk aktivitet foregår Den voksne skal være med til at skabe rammer på legepladsen og i skoven og sammen med børnene undersøge spørgsmål omkring dyr og planter. Børnene skal have tid til at udforske samt have tilgængelige hjælpemidler til rådighed (forstørrelsesglas, bøger, plancher ect.) Den voksne skal indgå i lege med børnene, for her igennem at inspirere dem til at få ny viden, og dermed udforske dem, intellektuelt som sprogligt og kropsligt, således at forståelse for udeliv og naturfænomener fremmes I naturens mange rum er der både plads til de børn der har ekstra behov for kropslig aktivitet og børn der har brug for/søger ro og rum til fordybelse. Det er derfor muligt og vigtigt at bruge naturen som et pædagogisk rum for aktiviteter også for børn med særlige behov Fokusområder: Vi vil jævnligt bruge bålplads og naturhytte som del af naturgruppeaktiviteterne, lave mad over bål, bruge dolke, save, hamre, så børnene bliver fortrolige med disse redskaber Vi skal prioritere tid til gåture i naturen, da børnehavens beliggenhed med Mols Bjerge og stranden i Knebel i umiddelbar nærhed giver mulighed for aktiviteter i naturen afhængig af bustider (tid til ro og fordybelse). Vi inddrager naturbøger, plakater og plancher som en naturlig del af det daglige udvalg i børnehaven Vi inddrager naturvejleder og alle andre personer, som er oplagte til at bidrage med mere naturforståelse, på ture i skoven Vi vil opsøge steder, hvor naturen indgår som element. F.eks. Jægerskolen, Strandkær, Karpenhøj, Flintesmeden, Naturhistorisk Museum, jægere, skovarbejdere etc., for dermed at give børnene en bred vifte af nuancer og perspektiver til viden og forståelse af natur og naturfænomener Se mere på

12 Skoven i skolen i Ugelbølle Skoven i Skolen er et undervisningsprojekt der giver lærere og elever mulighed for at flytte undervisningen ud i skoven. Skolen udviklede undervisningsmaterialer om skov og træ, og arbejdede på at åbne skove og trævirksomheder for skolerne Skoven i Skolen udvikler materialer til alle grundskolens fag og klassetrin. Dansk i skoven, matematik i skoven, musik i skoven osv. Det betyder at man som lærer kan finde ideer til netop anderledes udeundervisning i skoven. Samtidig indeholder materialerne alt hvad man har brug for at vide om natur, skovbrug og træanvendelse og masser af muligheder for at arbejde tværfagligt. Materialet kan også bruges i arbejdet med opbygning af udeskole og naturklasse. Giv dem plads. Giv dem ro. Giv dem luft. Giv dem udfordringer. Det er de grundideer der gennemsyrer Skoven i Skolens materialer om skov og træ. Eleverne skal lære i skoven men med udgangspunkt i skolen. De skal bruge kroppen, hovedet og sanserne og de skal undersøge og erkende via det konkrete. Børn og unge lærer bedst, når de selv aktivt udforsker verden og derpå bearbejder deres oplevelser i samarbejde med lærere og kammerater. Se mere på i skolen.dk

13 Legepatruljen på Rosmus og Kolind skole Projekt Legepatruljen har til formål, at skabe fysisk aktivitet for alle børn i frikvartererne gennem leg og bevægelse. Elever fra klassetrin uddannes til legepatruljer på kurser tilrettelagt og styret af legeinstruktører. På kurset lærer de elever som ønsker at være en del af legepatruljen, hvordan man sætter en aktivitet i gang, hvordan man kan styre og motivere en større gruppe af yngre elever plus andre gode råd om at skabe et livligt og velfungerende skolegårdsmiljø. På kurset udleveres desuden jakker, T-shirts og huer plus en fælles taske fyldt med redskaber som basketball, volleyball, ærteposer, sjippetove, kridt, kegler, store, små bløde og hårde bolde, buetov og overtræksveste. Og så udleveres en legemappe med en masse sjove lege i. Tilbage på skolerne skal eleverne fungere som forbilleder for yngre skolekammerater og inspirere de yngste elever til forskellige legeaktiviteter. På den enkelte skole skal der knyttes en lærer som tovholder for skolens legepatrulje. Erfaringer viser, at en bedre fysiske trivsel hos børnenes kan give en roligere hverdag, færre konflikter. Derudover giver legepatruljen en mulighed for de forskellige klassetrin, at komme tættere på hinanden og danne nye sociale relationer gennem glæde og fysisk udfoldelse. Med et forbedret lege og bevægelsesmiljø på skolerne vil det værre muligt at inddrage de lidt mere tunge, ensomme eller ikke-sportsmindede børn. Det kan bidrage til, at flere børn på skolerne trives bedre fysisk såvel som socialt. Se mere på

14 Dans på skoleskemaet 7., 8. og 9. klasserne fra Kolind Centralskole har lært at svinge hofterne og sætte fødderne rigtigt, som var en del af emneugen Get Moving. Dans er sjovt, fordi det har power og energi, og så kan man udtrykke sig på en anden måde end man gør i det daglige fortæller en elev fra Kolind Centralskole, der gerne vil være med i programmet Vild med dans. Det er Sundhedsstyrelsen der står bag kampagnen Get Moving. Formålet med kampagnen, er at få unge til at bevæge sig mere og øge deres kendskab til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, som hedder mindst 60 minutters aktivitet om dagen. Også Hornslet Skole og Skolerne i Ebeltoft har deltaget i kampagnen. På Kolind Centralskole har løb, Brydning, badminton, konditest og sund kost blandt andet været på skoleskemaet. Se mere på: Power pause Vældigt inspireret af en demonstration af Powerpause, besluttede jeg mig for at afprøve konceptet hjemme på skolen for at se, om det mon også virkede med børn. Jeg fik lov til at komme forbi i alle klasserne (bh. Klasse 10. klasse) for at stå for den første power pause, både som inspirator, men også for fortælle lidt om baggrunden for ideen, og hvad det er, man opnår med pauserne. Materialet er ikke særligt omfattende, så det er lige at gå til. Instruktionerne er klare, og øvelserne sjove. Og der blev taget rigtigt godt imod rundt i klasserne hos de yngste såvel som hos de ældste. Børnene syntes, det var sjovt og ville gerne være med. Efterfølgende fik jeg tilbagemeldinger fra lærere, som sagde, at der rent faktisk var en tydelig bedre koncentration og arbejdsindsats at spore efter power pausen. Pauserne er også sjove på ex. engelsk, hvor man så siger det, man skal gøre på engelsk og repeterer farver (purple break osv.). Eleverne efterspørger selv pauserne og vil gerne lave dem hele tiden, så jo, de fænger, der hvor de skal hos børnene. Så hermed en opfordring til, at power pauserne afprøves rundt om på vore skoler og i børnehaverne. Henvendelse til: Ann Bødker Lærer på Kolind Centralskole

15 Skolernes motionsdag En ændring af den traditionelle motionsdag på skolerne inden efterårsferien, kan være med til at gøre dagen sjov for flere elever. På Kolind centralskole har de taget konsekvensen af, at flere elever meldte sig syge på netop denne dag, for at undgå at løbe de ti km. At skulle løbe/gå 10 kilometer kan virke uoverskueligt for unge som ikke er vant til fysisk aktivitet. Skolen har derfor lavet om på motionsdagen, så den favner flere. Eleverne kan nu vælge mellem at gennemføre en bi-athlon (kombination af at cykle og løbe ) og så den traditionelle 10 km rute. Dette appellerer til de børn som føler, at det er for kedeligt eller for uoverskueligt at gå 10 km. Men der er også mange andre muligheder for at gøre motionsdagen anderledes. Rope skipping, springgymnastik, klatremur, orienteringsløb, osv. kunne være eksempler på anderledes motion, som kunne appellere til ikke sportsmindet børn. For de mindste har Kolind central skole med succes mærket en rute på 1 km op. De yngste elever sendes ud på ruten, og der gives et point per runde man kan nå på en given tid. Dette motiverer børnene til at yde en indsats- nok især fordi der er præmier til den klasse som når flest omgange i alt. Præmierne på Kolind centralskole er en stor frugtkurv til deling på klassen. På toftevangsskolen er det forskellige lærere som arrangere dagen. Sidste år blev der indkøbt skridttællere via projekt Krop, mad og bevægelse. Skridttællerne blev brugt til mange sjove konkurrencer, dels på tværs af klasserne og forskellige aldre. Udregningerne kan også bruges i matematikundervisningen

16 Årets Ferdinand Årets Ferdinand blev introduceret af Kernesund i Ebeltoft i 2006, for på denne måde at sætte sundhed på dagsordenen i 4-8 klassetrin på skolerne i den daværende Ebeltoft Kommune. Efter kommunesammenlægningen er det nu alle skoler i Syddjurs kommune, som deltage i konkurrencen om at vinde Ferdinand prisen til sin klasse. For at vinde æren, og prisen på de 5000kr, skal man lave et sundhedsfremme projekt på sin klasse, hvor man i en periode går i dybden med et selvvalgt emne indenfor sundhed. Der stilles ikke krav til form eller indhold. Vinderen i år 2007 blev elever på toftevangsskolen. Her havde eleverne bla. lavet utrolig flotte bøger og plancher omkring emner som børnefødselsdage, aftensmad, madpakker hyggestunder osv. Efterfølgende blev plancherne udstillet på kommunens rådhuse, så borgerne i kommunen også kunne få glæde af elevernes store arbejde. Udover plancherne var der også fremstillet videoer og designet tøj hvor budskabet omhandlende sikker chat kom frem. Tilmelding og evt mere info kan fås ved projektleder Iris Nielsen irn@syddjurs.dk

17 Hun knokler for liv i skolegården Helle Dam Christensen fra Ryomgård blev træt af at vente på kommunernes initiativ og tog sagen i egen hånd. På Marienhoffskolen i Ryomgaard har Helle siden sommerferien arbejdet på at skaffe penge til materialer, forældre til at udføre arbejdet og godkendelser af tegninger, så skolen kan få nye udenomsarealer. Og i løbet af to lørdage skal forvandlingen blive en realitet. Grusbane, beachvolley og basketbane. Et skaterområde, bænke, hængekøjer og hyggekroge er noget af det, der skal etableres i den nye skolegård på Marienhoffskolen. Hegn skal renoveres, der skal males, buske skal trimmes og der skal plantes nye grønne områder. Gammel asfalt skal brydes op, der skal males hinke- og legefelter og et par kunstnere udsmykker en væg. Hele projektet skal realiseres over to arbejdslørdage, hvor 60 forældre og 70 børn indtil videre har meldt sig under arbejdsfanerne. Budgettet er på kr., indtil videre er kr. indsamlet gennem sponsorater, fonde og et tilskud på kr. fra Syddjurs kommune. Marienhoffskolen har stillet en underskudsgaranti på kr., men målet er, at det ikke bliver nødvendigt. Forældrene medbringer selv al værktøj samt redskaber, ligesom nogen sørger for gravemaskine, lastbil og trailere.

18 Syddjurs Ungdomsskole I Syddjurs Ungdomsskole er der fritidsundervisning, ungdomsklub, ture og rejser m.m for alle unge i Syddjurs kommune. Du kan benytte ungdomsskolens tilbud fra 7. årgang. Syddjurs ungdomsskole er opbygget omkring seks ungdomscentre, som alle tilbyder et væld af aktiviteter, og giver dig udfordringer både fagligt og kammeratligt. I Syddjurs Ungdomsskole tager vi dig med på råd. Har du ideer til aktiviteter, fag eller andet, lytter vi Ungdomsskolen er stedet, hvor alle unge bliver taget alvorligt og behandlet med respekt. Se mere på Usk. Center Ebeltoft Usk. Center Kolind Leder Jonna Ravn Leder Frank Thomsen Skolevej 7 Kapelvej 11b 8400 Ebeltoft 8560 Kolind Tlf Tlf Usk. Center Rosmus Usk. Center Hornslet Leder Finn H. Sørensen Leder Frank Reeckmann Bispemosevej 5 Rosenholmvej Balle 8543 Hornslet Tlf Tlf Usk. Center Knebel Usk. Center Rønde Leder Gisli Thordason Leder Svend Leonhard Skoletoften 17 Nattegalevej Knebel 8410 Rønde Tlf Tlf

19 Sundhedsfremme på Skelhøjeskolen Hvordan kan vores skole blive en del af Syddjurs Kommunes satsning på sundhed? Indskolingstiltag i januar 2008: Idé: Brug din krop, få energi og bliv en bedre læser. Mål: Motion, trivsel og bedre læsere Den jeg masserer, mobber jeg ikke Styrke elevernes motorik, kondition, udholdenhed, samarbejdsevne og koncentration Bidrage til sundhedsfremme for børn og voksne med en aktivitet under temaet sund skole og den jeg masserer mobber jeg ikke Målgruppe: Indskolingselever og deres lærere og pædagoger. Aktivitet: Hver morgen fra 8.10 mødes målgruppen i skolegården til 20 minutters bevægelse eller til en løbetur i bakkerne omkring skolen. Bevægelserne foregår på et afmærket område til musikledsagelse. Instruktionen er overvejende verbal og visuel, hvor en lærer foreviser øvelser med en hjælpeperson. Aktiviteten består af kropsstræk, hovedog skulderrulning, arm- og bensving, vridninger, hop og løb og desuden massage af sin makker på skuldre, ryg, arme og ben. Tegne bogstaver på ryggen af makkeren, som makkeren skal gætte. Opvarmningsøvelser som par og en samarbejdsøvelse som klasse. Nogenlunde det samme program udføres hver morgen og øvelserne er afstemt til musikken, som er en styrende faktor. Eleverne ved således i kraft af forevisning og musik, hvornår vi begynder og slutter, og hvilke øvelser der passer til musikken. Praktiske foranstaltninger: Når klokken ringer møder eleverne op klassevis og er inddelt parvis dreng/pige. Kegler til markering og musik til øvelserne. Henvendelse til: Elsebeth Sørensen, idrætslærer på Skelhøjeskolen

20 Taskforce Taskforce er et anderledes idrætsprogram for alle årige i Syddjurs kommune. Instruktørerne Per Kragh og Ole Frederiksen vil hjælpe med at gøre noget ved konditionen. En anderledes sport hver torsdag kl i Rønde idrætscenter. Taskforce er: Styrketræning Boksning Motionstræning Løb og boldlege Spinning Mountainbike Anderledes aktiviteter Sved Sjov Weekendture Ingen tilmelding mød op med idrætstøj og kondisko Yderligere informationer hos instruktør Per Kragh( ) Eller ungdomsskoleleder Gisli ( )

21 Sundhedsfremmme i relation til det frivillige foreningsarbejde Sundhedsfremme som indsatsområde for kommunerne bygger på fire elementer: Kost Rygning Alkohol - Motion. Kravet om sundhedsfremmende tiltag har blandt andet afsæt i et stigende antal børn, unge og voksne, der i dag har kroniske sygdomme livsstilssygdomme. Dette beror igen på uhensigtsmæssige kostvaner og manglende motion. Folkeoplysningsområdet arbejder sammen med og yder tilskud til det frivillige foreningsliv, hvor der i Syddjurs Kommune er ca. 300 godkendte foreninger % af disse udgøres af idrætten. Idrætten byder på en lang række forskellige idrætsgrene og former, der for udøverne byder på motion af meget varieret indhold. Folkeoplysningsområdet - det frivillige foreningsliv har således flere døre, der kan åbnes og tilbydes børn, unge og voksne med varierede former for motion. Medarbejdere i skoler og institutioner skal kunne prikke og henvise børn og unge, der har behov herfor til motion i den frivillige idræt. Det er vigtigt med personlig kontakt i disse sammenhænge og at institutionens kontaktperson er opmærksom på de muligheder, der allerede ligger klar. Fritidskonsulenterne i afdelingen Plan, udvikling og kultur vil gerne være koordinatorer i disse sammenhænge og formidle kontakt, til den idrætsgren, der er den rigtige på det givne tidspunkt for pågældende person. Medarbejdere i skoler og institutioner henviser børn og unge via fritidskonsulenten til idrætten. Birgitte Bach Thomsen, bbt@syddjurs.dk fritidskonsulent Henning Ærø fritidskonsulent.

22 Børn og natur i Syddjurs Kommune Ved Anita Søholm, natur- og miljøformidlingskonsulent i Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune ligger midt i en unik og skøn natur. Vi har strand og kystlinie, skov, sø, å, mose, overdrev, agerlandskab og bakker og dale. Så meget desto større grund til at komme ud og opleve naturen og lære børn og unge om alle de forunderlige ting, som naturen byder på. Der er mange måder at opleve naturen på. Man kan enten tage på tur på egen hånd med sin familie og venner, eller med sin dagplejemor, børnehave, SFO eller skole. Måske går man til spejder i sin fritid, spiller rollespil, kører mountain bike eller sejler kajak. Mulighederne er mange for at komme ud og opleve naturen, men det er af stor vigtighed, at man ved, hvordan man skal opføre sig i naturen, og hvor man må færdes. Desuden er det jo altid sjovt at få nye ideer til, hvad man kan lave i naturen. På internettet findes inspiration til, hvordan man leger i naturen, tilbereder mad over bål og finder dyrespor eller 1000 andre sjove ting se www. skoveniskolen.dk eller eller Friluftskort Desuden kan man på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside finde Friluftskortet, hvor der findes mange oplysninger. Hvilke skove er offentlige? Hvilke stier kan man benytte til cykling, ridning eller stavgang? Hvor kan man se på fugle? Hvor kan man tænde bål og spise frokost? Hvor kan man få en stille naturoplevelse eller fræse af sted på sin mountainbike? Hvor må man køre motocross? Hvor kan man fiske? Hvor kan man sætte sin kajak i vandet? Hvor kan man overnatte i telt? Hvor kan man melde sig ind i en forening? For at borgerne kan lære lokalområdet bedre at kende, udarbejdes friluftskort, hvor borgerne kan hente inspiration til at besøge naturområder, kultur-historiske steder, naturlegepladser, fugletårne og andre friluftsfaciliteter. Se Naturvejledere Hvis man ikke har lyst til at drage ud i naturen på egen hånd, kan man tage på tur med en naturvejleder. Naturvejledning er et tilbud til alle, der vil vide mere om naturen, kulturhistorien, landskabet og miljøets tilstand. De fleste naturvejledere laver offentlige ture og arrangementer, som alle kan deltage i. Mange af disse ture annonceres på Natur- og miljøformidling i Syddjurs Kommune I Syddjurs Kommune findes adskillige veluddannede natur- og miljøformidlere som udbyder et bredt tilbud af naturvejlederaktiviteter, herunder offentlige arrangementer, hvor alle er velkomne til at deltage. I 2008 ser et nyt initiativ dagens lys i Syddjurs Kommune, hvor vi sammen med Norddjurs Kommune og Destination Djursland udgiver en fælles folder over natur- og kulturhistoriske ture på hele Djursland. Turene spænder bredt fra vandreture, cykelture, naturvejlederture og åbent hus arrangementer. Folderen udkommer 2 gange årligt, og vil ligge på turistbureauer, biblioteker, rådhuse og i elektronisk udgave på udvalgte hjemmesider. Læs mere på om oversigtskort over naturvejledere, naturcentre, naturskoler, økobaser, Emma og ræven, Naturbrevkassen og mange andre ting om naturen.

23 Følgende formidlere kan man gøre brug af, hvis man ønsker at naturarrangement (bemærk, at ikke alt formidling er gratis, så man skal lige forhøre sig først): Anita Søholm, Syddjurs Kommune, biolog, Grøn Guide og konsulent for Agenda 21 og natur- og miljøformidling. Ansvar overfor naturen, fremtidens natur som vi giver videre til vore efterkommere og nutidens natursyn. Formidling af natur- og miljøsammenhænge til børnehaver, skoler, foreninger og borgere gennem undervisning, foredrag, temauger, åbent hus arrangementer og ture. Har en tværgående og udadvendt arbejdsfunktion som tovholder, projektleder, fundraiser, oplægsholder, avisskribent og meget andet i kommunen. Kontaktoplysninger: Syddjurs Kommune, Administrationsbygningen i Ebeltoft, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft, as@syddjurs.dk, tlf. direkte: , mobil: , hjemmeside: Morten D.D. Hansen, Molslaboratoriet, Naturvejleder og biolog. Afholder offentlige ture samt bestilte arrangementer og kurser mv. Skriver om naturhistorie i talrige sammenhænge, bl.a. i flere aviser. Underviser endvidere skole- og gymnasieelever samt universitetsstuderende i natur og naturhistorie. Kontaktoplysninger: Molslaboratoriet, Strandkærvej 6, Femmøller, 8400 Ebeltoft, mortendd@molslab.dk, tlf.: / , hjemmeside: Jens Reddersen,DGI Karpenhøj, Naturvejleder og biolog. Oplevelser, viden, engagement, brug og glæde natur, landskab, friluftsliv, kulturmiljø og mennesker. Afholder offentlige og private ture, kurser og arrangementer om landskab, natur og kulturmiljø og mennesker, friluftsliv og formidling i og om dem. Rådgivning om naturstier, udefaciliteter, naturnær have, park og udearealer mm. Underviser på kurser. Borgerinddragelse, projektudvikling, skrive- og redaktørarbejde. Kontaktoplysninger: DGI Karpenhøj, Udviklings- og oplysningscenter for natur og friluftsliv. Dragsmurvej 12, 8420 Knebel, tlf.: E- mail: karpenhoej@dgi.dk, hjemmeside: Niels Frost, Danmarks Jægerforbund, koordinerende naturvejleder. Naturvejledningen er et tilbud til alle danskere, der vil vide mere. Vi stiller f.eks. gerne op i folkeskolen, i fritidshjem og andre institutioner for børn og unge, samt på messer, udstillinger og dyrskuer og mange andre steder. Vi fortæller og forklarer om jagten og dens rolle i den samlede naturforvaltning i Danmark. Kontaktoplysninger: Danmarks Jægerforbund Kalø, Molsvej 34, 8410 Rønde tlf.: , nf@jaegerne.dk, hjemmeside: John Simoni, Natours.dk, naturvejleder og biolog. Afholder kurser for lærere og personale i daginstitutioner. Gennemfører oplevelsesture og projekter i daginstitutioner. Tilrettelægger undervisningsforløb i folkeskolen i fagene natur og teknik, biologi og geografi med afsæt i læseplaner og mål/delmål i kl.. Kontaktoplysninger: John Simoni, Natours.dk, Åstrup Strandvej Skødstrup, tlf.: , mobil , J-sim@natours.dk, hjemmeside:

24 I 2008 bliver der oprettet et nyt formidlingspartnerskab, der går på tværs af alle formidlings-institutioner i kommunen. I forbindelse med samarbejdet ansættes en koordinerende naturvejleder, der i første omgang bliver placeret i Syddjurs Kommune. Byrådet i kommunen har endvidere bevilget penge til en lille kommunal formidlingsenhed i Basballe ved indgangen til Mols Bjerge.