Den oversøiske udvandring fra Køge Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den oversøiske udvandring fra Køge Kommune 1868-1914"

Transkript

1 Den oversøiske udvandring fra Køge Kommune af Henning Bender Rejsen til landet længst væk Brødrene Hansen fra Vollerslev ved Køge. Lørdag formiddag den 20. september 1873 hørte brødrene Carl og Peter Hansen den længe ventede raslen fra skibets ankerkæde! Efter 4 måneder til søs havde de tilbagelagt mere end km. fra København via London syd om Afrika til reden ud for Lyttelton på østsiden af New Zealands sydlige ø. Sejlskibet de befandt sig om bord på, den tremastede bark Punjaub på 570 tons, var blevet stærkt forsinket af voldsomme storme i vestenvindsbæltet syd for Australien, men det værste var dog, at kaptajnen under hele rejsen havde forbudt passagererne at opholde sig oppe på dækket. Det var i stedet var fyldt helt op med levende får og grise hvis urin sivede ned over de mere end 300 sammenstuvede passagerer under dækket, med stank, sygdom og død og ved ankomsten øjeblikkelig karantæne til følge. Skibet, som passagererne havde tilbragt så mange måneder om bord på, havde et smalt og strømlinet stålskrog der nok gav fart, men dårlig plads til last og passagerer. Det var bygget til at fragte te fra Indien, men var nu chartret af den New Zealandske regering til at hente så mange levende husdyr og udvandrere fra Europa som muligt. Ud over dyrene var der ved afsejlingen fra London 2. juni 1873, 28 besætningsmedlemmer, 176 britiske og 136 danske udvandrere med om bord. Danskerne bestod af 19 ugifte, 23 ægtepar og 83 børn. Langt de fleste kom fra Syd- og Midtsjælland, allerflest fra Ørslev sogn i Ringsted kommune. Køge kommune var repræsenteret af 2 ugifte, Peter på 27 ( ) og Carl på 21 år ( ). Begge havde før afrejsen ført et omflakkende liv som landarbejdere på egnen mellem Ringsted, Haslev og Køge, senest på Juellund i Vollerslev, og begge havde som de øvrige ladet sig friste af rejseagenternes tilbud om gratis rejse til et nyt og lykkeligere liv. Rejsen var stadig gratis da danskerne forlod København den 21. maj 1873 med dampskib til London, men vel om bord på Punjaub blev alle bedt om at underskrive lånedokumenter der betød, at de senest et år efter afrejsen skulle tilbagebetale ¾ af rejseomkostningerne! Denne selvrisiko på en gratis rejse beløb sig til 12 pr voksen og 4 pr barn (under 14 år) og altså 36 for et ægtepar med tre børn. I 1873 svarede dette til 654 danske kroner, eller det samme som den beregnede gennemsnitsindtjening for en dansk faglært arbejderfamilie af samme størrelse, samme år. Men da leveomkostningerne var højere og jobmulighederne ringere i New Zealand, betød det i realiteten at emigranterne ingen chance havde for at betale deres lån til tiden endsige få råd til en returbillet. De var derfor stavnsbundne som billig arbejdskraft og særligt bittert var det vel at pengene skulle betales hvad enten familiemedlemmer var levende eller døde. Hver femte af danskerne døde undervejs! 1

2 Den første der døde var en lille pige på to år, der var blevet smittet med mæslinger i London, men sygdommen spredte sig epidemisk på det overfyldte skib og i løbet af de næste 2 uger døde 14 af de 21 danske børn der var under 6 år. Herefter blev det de voksnes tur til at dø af tyfus, den første blev en 22-årig mor fra Ørslev ved Vollerslev. Hun fulgtes af 14 andre dødsfald under sørejsen, mens yderligere 12 døde i karantæneteltene. Af 136 danske udvandrere døde 28, blandt disse Carl Hansen fra Vollerslev der blev smittet efter ankomsten og døde 21 år gammel. Broderen Peter, der blev 89 år gammel, levede som hyrevognskusk indtil bilerne overtog arbejdet. Han blev aldrig gift og det gik langsomt med at lære engelsk. De brokker han kunne, fortalte han senere, havde han lært af de børn han kørte til skole. Nyheden om den katastrofale rejse med Punjaub nåede aldrig til Danmark, hvad der nok skyldtes at New Zealand først fik telegrafforbindelse med omverdenen i De gratis rejser fra Danmark fortsatte i hvert fald frem til netop 1876, men gik herefter helt i stå. Der var ikke meget at skrive hjem om! Det var der til gengæld fra USA, hvorfra de danske udvandrere skrev begejstrede breve hjem om rejsen, jobs, lønninger og ligestilling, hvor de søgte at overbevise dem derhjemme om også at komme, ofte ved at sende forudbetalte billetter til Danmark. Det kan derfor ikke undre at mellem 90 og 95 % af alle danske udvandrere i de følgende 50 år valgte USA som rejsemål. Det var netop i løbet af dette halve århundrede mellem borgerkrig og verdenskrig ( ), at USA blev verdens ledende landbrugs- og industriproducent og blev det i kraft af tilstrømningen af veluddannet arbejdskraft når der var behov. For som vi senere skal se, var udvandrerne helt klare over hvornår det lønmæssigt set kunne betale sig at udvandre, hvornår ikke. Et atlantisk arbejdsmarked var blevet muliggjort af transportrevolutionen og bevægelighed uden restriktioner! Transportrevolutionen omkring 1869 Brødrene Nielsen fra Køge. En så grum historie som rejsen på Punjaub hørte heldigvis til sjældenhederne allerede i 1870 erne. Tidligere havde flere af de store danske mormongrupper på vej til Utah fra Nordjylland og Bornholm, eller grupper af politisk vakte på vej til Wisconsin fra Lolland-Falster, Langeland og Sydsjælland oplevet tilsvarende ulykkelige rejser, men det var før Fra og med den 10. maj 1869 kunne man køre med tog fra USA s østkyst til vestkysten på 6 dage mod de 8-12 måneder det tidligere havde taget over land eller syd om Kap Horn. Senere på året 1869, den 17. november, åbnede Suezkanalen, der fremover sikrede dampskibene en langt hurtigere og sikrere rute til det fjerne Østen end sejlskibene syd om Afrika var også året hvor sejlskibstonnagen på Atlanterhavet for al fremtid blev overhalet af skrueskibene, mens man på det hjemlige plan fik regelmæssig og direkte dampskibsforbindelse mellem København og New York fra og med Startede man fra Køge på en bestemt dato og klokkeslæt, ville man, i hvert fald efter at banen over Køge var blevet åbnet i 1870, lige så sikkert som i vore dage være fremme ved sit mål i en fremmed verdensdel på den dato og klokkeslæt man kunne læse i en på forhånd trykt rejseplan. Man kunne endda købe billet helt frem til sit lokale bestemmelsessted i Amerika hos lokale rejseagenter i Køge og kunne, om man ville være landmand, på forhånd reservere sig et stykke jord ved den station i Amerika, billetten var udstedt til. 2

3 Snakken udvandrere mellem handlede derfor ikke længere om hvor farligt det var at krydse de store oceaner, men om hvordan man kunne gøre det billigst og mest bekvemt. Samt naturligvis, om det kunne betale sig at rejse netop nu. Man skulle jo gerne have bedre løn og fremtidsmuligheder end hjemme, for hvorfor ellers rejse? På Køge Byhistoriske Arkiv er der bevaret en brevveksling der netop handler om dette, mellem brødrene Peter (f. 1862) og Vilhelm Nielsen (f. 1861) samt deres mor Caroline (f. 1834), alle med bopæl i Køge. Peter Nielsen var møllersvend, men fik ikke job som ventet efter ankomsten til New York den 18. april 1884 med den tyske Hamburg-linjes tons store dampskib Bohemia. I stedet blev han omrejsende arbejder på jernbanerne i USA, der i årene mellem 1870 og 1890 forøgede sporlængden fra til km. Deltagelsen i disse vældige anlægsarbejder gav gode penge og Peter opfordrede derfor storebroderen Vilhelm, til også at tage af sted og sendte gode råd. Den danske Thingvalla Linje, der var blevet startet i 1880, var den bedste, mente Peter. Ganske vist var de danske skibe mindre og rullede derfor mere i søen, men maden om bord var meget bedre og så var der den fordel, at man ikke skulle skifte. En billet købt i Danmark betød at man kom helt frem til bestemmelsesstedet, i dette tilfælde en lille by i staten Missouri. Samarbejdet mellem dampskibsselskabet og banerne betød, at der blev sørget for at man kom med det rigtige tog videre fra New York og af på den rigtige station. Men en ting måtte Vilhelm købe med fra København, merskumspiber, for dem kunne man ikke skaffe sig i USA. Ellers var alt bedre, friere, billigere og lønningerne højere i USA. Vilhelm tog med Thingvalla på tons fra København og ankom til New York den 30. april I begyndelsen gik det godt, men i 1890'erne blev USA ramt af økonomisk afmatning og Vilhelm skrev i januar 1894 et pessimistisk brev hjem til moderen i Køge. Det var det sidste man hørte fra ham, mens broderen, Peter Nielsen, eller Nelson som han herefter kaldes, i 1898 tog til Alaska for at grave guld og fra 1899 var at finde på øen Unga i Aleuterne, ø-rækken mellem Alaska og Rusland. Her oprettede han sammen med en anden dansker, en svensker, en nordmand og en japaner, en fiskerflåde og fiskekonservesfabrik finansieret af et basisfirma i San Francisco! Arbejdskraften fandt man blandt de 70 indfødte på øen og det var med en af disse, den 18-årige Annie, at den nu 38-årige Peter Nielsen fra Køge giftede sig og blev far til Peter, Mary, Vilhelm (efter broderen?), Henry, George, Thomas samt Caroline, sikkert opkaldt efter moderen i Køge. I 1920 står Peter dog som fraskilt og fabrikken som nedlagt på øen, der i vore dage er ubeboet.. Udvandrerne fra Køge og fra Nordeuropa i det hele taget, havde således sidst i 1800-tallet i løbet af få årtier spredt sig over hele kloden, fra Alaska i nord til New Zealand i syd. Både fra Danmark og fra de øvrige nordiske lande var der nu så mange udvandrere, at myndighederne begyndte at registrere de oversøiske billetter for at sikre udvandrerne mod bondefangeri. For Danmarks vedkommende fra og med 1. maj 1868 og det er dette materiale, samlet i den danske udvandrerdatabase , der gør det muligt at beskrive udvandringen fra alle dele af Danmark, eksempelvis fra de 14 sogne i Køge kommune. 3

4 Udvandringen fra Køge Konjunkturer og årlige antal udvandrere. UDVANDRING FRA KØGE Sogn UDV FT 1890 % GL. KØGE KOMMUNE Køge ,6 Ølsemagle ,7 Højelse ,0 Lellinge ,5 Herfølge ,6 Sædder ,6 I ALT ,0 GL. SKOVBO KOMMUNE Ejby ,6 Borup ,4 Nørre Dalby ,4 Kimmerslev ,4 Bjæverskov ,6 Gørslev ,5 Lidemark ,8 Vollerslev ,7 I ALT ,4 NUVÆRENDE KØGE KOMMUNE ALT I ALT ,8 Med Køge skal der i det følgende forstås den nuværende Køge kommune fra 2007 efter sammenlægningen af Skovbo kommunes 8 sogne og Køge kommunes 6. I tabellen opstilles udvandrerne efter det sogn hver enkelt angav som sin seneste faste bopæl når de købte en oversøisk billet og det ses derfor, at der var relativt set flest udvandrere med sidste faste bopæl i Køge købstad og Gørslev sogn, færrest i Ølsemagle og Højelse. I alt drejede sig om 514 personer som vi således kender navn, alder, stilling og bestemmelsessted for ud af en befolkning på ved folketællingen 1890, eller 3,8 %. Det er en af de overhovedet laveste oversøiske udvandringsrater i landet. Landsgennemsnittet og udvandringen fra selve København lå på 12 % af befolkningen, mens Nordjylland, Sønderjylland, Langeland- Lolland-Falster, Sydsjælland og særligt Bornholm havde udvandringsrater på over 20 %. Ringkøbing, Viborg, Frederiksborg og Roskilde amter derimod, lå lavest med 3-4 %. For de to vestjyske amter vedkommende formentlig fordi befolkningen foretrak opdyrkning af heden frem for prærien i USA, for de to østsjællandske amter skyldtes det formentlig nærheden til hovedstaden. Hvis man ønskede at forbedre sin livssituation tog man først til København for at søge job og først herefter eventuelt videre til oversøiske destinationer. Det betød derfor at udvandrere født i Køge blev registreret med København som sidste opholdssted. At det virkeligt var tilfældet kan faktisk eftervises for årene , hvor udvandrerlisterne fortæller om både fødested og sidste opholdssted. I løbet af disse ti år melder 176 oversøiske udvandrere sidste bopæl i Køge, mens yderligere 228 meddeler at de var født i Køge, men havde seneste faste bopæl andre steder i landet, først og fremmest i København. Hvis noget tilsvarende fandt sted før år1900, og det er bestemt ikke udelukket, betyder det at udvandringen fra Køge beregnet efter fødested er langt højere end regnet efter sidste opholdssted. Det ved vi imidlertid ikke noget om og må derfor nøjes med bedømme udvandringen fra Køge på grundlag af dem der har sidste bopæl her. De 514 udvandrere der således bliver tale om fra de 14 sogne i Køge Kommune udgjorde derfor kun 0,2 % af de i alt vi kender fra Danmark for årene Et så beskedent antal kan jo ikke opfattes som repræsentativt, men ikke desto mindre afspejler tallene samme struktur som den der gælder for Danmark som helhed. 4

5 ÅRLIG UDVANDRING FRA KØGE OG DANMARK KØGE Danmark A C E B D De blå tal og graf repræsenterer den årlige udvandring fra Køge Kommune, mens de røde tal viser den årlige udvandring fra hele Danmark. Som særlige afvigelser fra gennemsnittet kan nævnes at landarbejderudvandringen fra Køge omkring 1870 er mere koncentreret til 1869 end for landet som helhed, mens det absolutte højdepunkt med 36 udvandrere fra Køge i 1907 blot skyldes, at en enkelt familie, smedebrødrene Otto og Hans Christian Sørensen fra Køge, der med koner og børn i alt udgjorde12 personer rejste til den nordlige del af Chicago. Det bragte naturligvis hastigt udvandringen fra Køge over landsgennemsnittet for 1907, men ellers er der nærmest en forbløffende overensstemmelsen mellem udvandringen på lokalt og landsplan. Ligheden gør sig også gældende når udvandringsgrafen for Danmark sammenlignes med Sverige, Norge eller hele Nordeuropa. Man tager af sted når det kan betale sig og bliver ellers hjemme. A: Den voldsomme udvandring omkring 1870 skyldtes den globale fremgang som afslutningen af den amerikanske borgerkrig og transportrevolutionen medførte. Det skabte en kraftig efterspørgsel på arbejdskraft i USA, Canada, Australien og New Zealand. Det kunne betale sig at udvandre. 5

6 B: Fra september 1873 udløste en række amerikanske bankkrak og tyske (og danske) aktieselskabssammenbrud en verdensomspændende krise der i USA varede frem til omkring 1879, i Europa, Australien og New Zealand længere. Det kunne ikke betale sig at udvandre. C: havde USA en langvarig højkonjunktur kun afbrudt af en kortvarig men intens krise i For Danmark var perioden kendetegnet af krise og landbrugsomlægning. Det kunne betale sig at udvandre og højdepunktet for den nordeuropæiske udvandring var i dette årti. D: krise og arbejdsløshed i USA men kraftig fremgang og vækst i såvel landbrug som industri i Danmark. Det kunne ikke betale sig at udvandre. E: kraftigere vækst i USA end i Europa. Det kunne betale sig at udvandre. Udvandrerprofilen Alder og køn. Hvad enten der var tale om udvandrere fra Køge eller fra Danmark eller Nordeuropa som helhed, var der i denne periode en kraftig overvægt af yngre mænd. 2/3 af alle udvandrere var mellem 16 og 30 år gamle og ¾ af disse var mænd, mens der blandt børn og ældre var tale om en ligelig kønsfordeling. Stillingsbetegnelser Når det gjaldt stillingsbetegnelser var der, som i resten af landet, stor forskel på om udvandrerne havde deres sidste bopæl i en købstad eller i et landsogn. Fra købstaden, i dette tilfælde Køge, angav 50 % af udvandrerne sig som tjenestefolk, arbejdere og håndværkere, kun 10 % som landarbejdere, mens der fra landsognene var 40 % der angav sig som landarbejdere, 20 % som håndværkere. Stationsbyerne Borup og Herfølge repræsenterede dog en overgang mellem købstad og landsogn. Kvinder, børn og gamle uden erhverv udgjorde til gengæld 40 % fra såvel land som by. Bedømt på grundlag af stillingsbetegnelser var der for købstadens vedkommende tale om færre håndværkere og industriarbejdere end almindeligt for danske købstæder, men der til gengæld var relativt flere landarbejdere fra landområderne end for Danmark generelt. Hvorhen De 514 udvandrere fra Køge fordelte sig hvad bestemmelsesstederne angik tæt på hvad tilfældet var for resten af landet. USA (463) 90 %; Canada (18) 3,5 %; Argentina (18) 3,5 %; Australien (9) 2 % og New Zealand (6) 1 %. For de enkelte stater i USA er New York førende med 160 billetter, men vi ved også at langt de fleste rejste videre. Resten af staterne fordelte sig med 81 på Illinois (hvoraf de 74 blev i Chicago); 33 Minnesota; 32 Nebraska, 31 Wisconsin og 26 Iowa - mens yderligere 15 stater er repræsenteret med mindre end 10 billetter hver. Det er for få til at man som tilfældet er for de fleste andre danske udvandrerområder kan udskille særlige koncentrationer hvor folk fra Køge trækker flere fra Køge til sig. At man således mangler særlige Køge-kolonier i USA skyldes at 6

7 udvandrerne fra Køge er så få at de enten forsvandt blandt andre skandinaviske indvandrere i de store byer: New York, Chicago, Minneapolis og Omaha eller som landarbejdere netop ikke slog sig ned bestemte steder, men tog derhen hvor de kunne få arbejde. Udvandringen fra landet til prærien. I foråret 1869 tog et usædvanligt stort antal landarbejdere af sted fra Køge Kommune, særligt fra Borup, Kimmerslev, Nørre Dalby og Ejby. De skulle alle, sammen med hundredvis af andre landarbejdere fra Midtsjælland nå frem til forsommerens store tyendemarkeder i Amerika, således som de bl.a. blev afholdt i Cedar Falls i det østlige Iowa. Her samledes landmænd og udlejningsbureauer for arbejdskraft sig fra hele Midtvesten når det rygtedes, at der var kommet frisk arbejdskraft fra Skandinavien og Nordtyskland. I den amerikanske folketælling fra 1870 genfindes de fleste af sjællænderne som landarbejdere, særligt hos danske farmere spredt ud over Iowa, Minnesota og Nebraska og i 1880-folketællingen kan flere af de der havde været landarbejdere ti år tidligere, genfindes som gårdejere i Iowa, Nebraska eller South Dakota. Denne letbevægelige arbejdskraft var selve drivkraften for det maskineri der drev udvandringen fra Europa. Det handlede om landarbejdere der ingen chance havde for at få fod under eget bord hjemme og derfor tog til et Amerika, hvor de fik så gode lønninger at de selv kunne købe jord og gårde længere mod vest. Gifte sig, stifte familie og selv få brug for arbejdskraft hjemmefra. En arbejdskraft der herefter i sin tur fik så gode lønninger, at de osv. Det der smurte maskinen var billige fragter på de ellers tomme østgående tog og skibe der havde ført udvandrerne vestpå. Det betød at det billigere og bedre amerikanske korn som blev dyrket af stadigt flere udvandrere på stadigt større dele af prærien, overstrømmede det europæiske marked og skabte landbrugskrise i Europa. Krisen tvang så yderligere mængder af landarbejdere vestpå over havet. Det gjaldt eksempelvis tømrer og skovarbejder Kristen Petersen, født 1839 i Slimminge, Gørslev sogn. Han blev i 1871 gift med Karen Marie Petersen (f. 1852) og parret fik fra 1872 til 1896, 10 overlevende børn! Alle skulle jo ud at tjene deres eget brød efter konfirmation, men det var ikke altid let at finde pladser i nabolaget. Det lykkedes for den ældste af børnene, men de to næste, nummer 2 og 3, Maren på 15 og Lars på 13 blev i stedet sendt ud at tjene i landbrugsdistriktet Blooming Prairie i den sydøstlige del af Minnesota! Her forudbetalte en af de 33 danske farmerfamilier, der allerede var på stedet, børnenes billet og lovede dem tjeneste. Rejsen, der indledtes 20. marts 1889 blev i øvrigt dramatisk for Maren og Lars, der var de yngste uledsagede børn om bord på Danmark. Skibets skrueaksel brækkede under storm og slog så stort et hul i skroget at skibet sank ved Acorerne den 6. april. Heldigvis sank det så langsomt at alle 724 ombordværende blev reddet og sejlet til USA af tililende britiske passagerskibe. Det bekymrede ikke familien hjemme i Slimminge der allerede i 1891 sendte barn nummer 4 til Minnesota på samme betingelser som de to ældre var det kommet så vidt at barn 2, 3 og 4 var blevet så veletablerede, at de kunne betale rejsen til Amerika for resten af familien, der nu bestod af far, mor og børnene nummer 5, 6, 7, 8, 9 og 10! Alle tog med Island den 20. april 1897 fra København og ankom til New York den 6. maj så betids, at de alle midt i maj kunne deltage i opdyrkningen af et nyudstykket jordstykke i Minnesota, vest for Blooming Prairie. Her befandt størstedelen af familien sig så i foråret 1900, mens forældreparret i 1910, da de var blevet 7

8 henholdsvis 70 og 59 år gamle, sammen med barn nummer 7 (24 år), 9 (16 år) og 10 (14 år) flyttede til Tyler ved Danebod højskole, yderst mod sydvest i Minnesota, ved grænsen til South Dakota. Denne udvandringens evighedsmaskine fungerede dog kun så længe der endnu var ledig jord mod vest. Da den slap op i løbet 1890'erne måtte amerikansk landbrug tænke i de samme baner som i Danmark i 1880 erne. Man omlagde produktionen fra korn til animalsk produktion: mælk, ost og smør der kunne forsyne de hastigt voksende amerikanske byer. Mejeristen Omlægning betød en omfattende eksport af viden fra Danmark i anden halvdel af 1890 erne og begyndelsen af 1900-tallet, hvor i alt uddannede mejerister udvandrede. Kun 10 af disse var fra Køge, blandt disse Poul Larsen ( ) der tog til USA i Sammen med en dansk kollega i Chicago fortsatte de som specialister i oste, smør- og flødeisfremstilling fra mejeri til mejeri. Mejerirundturen gik gennem Iowa, South Dakota og Montana indtil de i 1911 nåede Stillehavet hvor turen fortsatte gennem staterne Washington, Oregon og Californien for endelig at slutte i efteråret 1914 i Grand Forks, en by på begge sider af grænsen mellem North Dakota og Minnesota. Grand Forks Creameries voksede med Poul Larsen som direktør og han var ved sin død i juni 1973 så velhavende, at han blev en hovedsponsor for det lokale universitet. Advokaten En tilsvarende central rolle havde advokaterne i det også dengang procesglade USA. De mange jobskift, køb og salg af jord og arbejdskontrakter kunne jo let give anledning til problemer. Det var derfor praktisk at have en sagfører hjemmefra ved hånden, som eksempelvis skolelærerens søn fra Herfølge, Einar Viggo Lyngby ( ). I juni 1892 havde han taget den forberedende juridiske eksamen på Københavns Universitet for uuddannede, men rejste i 1896 til USA hvor han år 1900 bestod den juridiske embedseksamen. Han fungerede herefter i en årrække som advokat i Cedar Falls, byen med de store tyendemarkeder, men flyttede i 1920 erne til Council Bluffs og Omaha på grænsen mellem Iowa og Nebraska, hvor han ud over at hjælpe sine landsmænd med juridiske spørgsmål også blev dansk vicekonsul under de barske tider i 1930 erne hvor verdenskrisen tvang landmændene til at forlade hus og hjem og søge ind til byerne. 8

9 Udvandring fra by til by. Som i Danmark var den store atlantiske vandringsperiode også i USA en periode med kraftige vandringer fra land til by. Ganske vist kunne vejen via prærien i Amerika udsætte den uundgåelige indflytning til byerne en generation eller to, men for de danskere der allerede boede i byer, var det naturligt at fortsætte livet og arbejdet i en amerikansk storby. Man skulle dog ikke regne med blot at fortsætte sit erhverv og uddannelse fra Danmark. Møllersvenden Peter Nielsen blev som vi har set jernbanearbejder, siden guldgraver og dernæst konservesproducent, mens smedebrødrene Sørensen, det var dem der forstyrrede udvandringsstatistikken for 1907 med deres mange børn, blev lastbilschauffører i Chicago. Tobaksspinder Sophus Wilhelm Hansen, , der rejste til Chicago i 1910 blev først slagtersvend, siden isenkræmmer i en nordlig forstad til Chicago. Omvendt blev isenkræmmer Paul Egeriis-Hansen, tjener. Han var ellers født i Køge i 1886 som søn af isenkræmmer Sophus Hansen i Brogade, men rejste i 1907 til San Francisco hvor han blev hotelportier og tjener og i årene aftjente sin værnepligt i Frankrig som amerikansk soldat. Som hjemsendt benyttede han lejligheden til at besøge sin familie i Køge i Her mødte han sin Gerda fra Thy som han senere, i 1923, giftede sig med og bragte med sig tilbage til USA. Sammen fik de døtrene Ester og Marie og havde held til at åbne en restaurationskæde med udgangspunkt fra Washington DC. De her refererede skæbner er kun få og tilfældigt udvalgt, men de har tilfælles, at er man først kommet til USA kan man bytte erhverv, tit, og i øvrigt flytte rundt som flue i en flaske. Det var netop hvad der skabte dynamikken i det amerikanske samfund, men var man kvinde var mulighederne ikke helt så gode. Kvinder i udvandringen Stillingsbetegnelserne for kvinderne i udvandringen var helt domineret af hustruer, tyende og tjenestepiger. Fra Køge finder vi 45 hustruer og 74 tjenestepiger hvor sidstnævnte i øvrigt lynhurtigt blev hustruer i et samfund der i hvert fald i nybyggerområderne manglede kvinder. Gartnerens datter på Gl. Køgegård, Clara Eleonora Drost ( ) benævnte sig ganske vist med den lidt finere titel, husjomfru, men tog under alle omstændigheder af sted som 21-årig i 1874 til Chicago. Her mødte hun og giftede sig i 1875 med en svensk tømrer, John Elm ( ) og sammen flyttede de til Duluth, ved Lake Superior, nordligst i staten Minnesota. Men selvom de fik 9 børn, døde de 7 døde førend de blev voksne. Livsvilkårene var yderst vanskelige, for John Elm, der var kommet til USA i 1852 som tiårig fra Småland, havde deltaget som soldat under hele borgerkrigen. Det medførte en beskeden veteranpension, men også, at han led af alvorlige krigstraumer og fra sidst i 1880 erne måtte tvangsindlægges på mentalsygehus. Som enke flyttede Clara Elm i 1902 til Minneapolis hvor hun døde i 1922 som dameskrædder i byens svenske kvarter. Endnu en kvinde forlod i øvrigt Gl. Køgegård for at søge lykken i Amerika, godsforvalterens datter Johanne Margrethe Damkier, født I 1907 ankom hun til New York hvor hun angav sin titel som Gymnast og Massør. Hun blev i første omgang indlogeret hos et bysbarn fra Køge, redaktør 9

10 Emil Opffer, der selv noget nødtvungent var kommet til New York to år tidligere, men herom senere. Hvad angik frøken Damkier, fik han hurtigt hjulpet hende i gang med eget helseinstitut på en fin adresse med udsigt over Central Park: Damkier Health Institute. Instituttet måtte dog opgives ved krigsudbruddet i 1917, hvor de øvrige ansatte, to privatpraktiserende sygeplejersker, fulgte med den amerikanske hær til Europa og fortsatte fra 1919 arbejdet med krigsskadede børn i Beograd. Johanne Damkier selv derimod, tog hjem og var herefter at finde på Østerbro i København, hvor hun endnu i 1921 kaldte sig massør, men i 1925 var blevet assistent i kommunens børnelæsestue. København var endnu ikke modent for fitness-centrer! Herudover var fotografering en af de få andre erhvervsmuligheder, der dengang var til rådighed for kvinder, men det betød at der blev uddannet for mange. Nogle søgte lykken i Amerika, blandt disse fotograf Ellen Hansen fra Køge, der i 1910, 28 år gammel rejste med sin forlovede, murer Carl Hansen, 31, til New York. Her var der ingen job at få og de fortsatte derfor i 1912 til kolonien New Iceland, 100 km nord for Winnipeg i Manitoba, Canada. Her var der hverken brug for fotografer eller murere, men Carl blev tømrer og sammen fik de datteren Ingeborg ( ), en irsk svigersøn ( ) samt en masse børnebørn og oldebørn med irske og islandske navne. Chefredaktøren Mens åndslivet på prærien blandt de danske udvandrere almindeligvis blev styret af præster og missionærer fra de indbyrdes stridende danske lutherske kirker, var journalisterne bannerførere for dansk-amerikanerne i de store byer. En af de vigtigste var Emil Opffer ( ), der fra 1907 og frem til sin død var chefredaktør for Nordstjernen, den største (og efterhånden eneste) dansksprogede avis i det østlige USA. Opffer, der var født i Køge som søn af redaktøren for Kjøge Avis, havde allerede en lang og usædvanlig farverig karriere bag sig som redaktør af en lang række danske dagblade, da han i 1904 over hals og hoved måtte flygte til Mexico! Som ansvarshavende redaktør for Klokken 12, Ekstrabladet s forgænger som københavnsk frokostavis, havde han ikke alene fornærmet kongehuset og krigsminister Madsen, men værst af alt, han havde kaldt den russiske zar Nikolaj for en lille hvid kanin! Det betød at Opffer nu og resten af livet havde en straffesag hængende over hovedet hjemme i Danmark, men til gengæld blev kendt og berømt i de kulturradikale kredse, der prægede store dele af det dansk-amerikanske kulturliv i de store byer. En af Opffers opgaver blev derfor at invitere og modtage danske berømtheder inden for kulturlivet når de ankom til New York. Den 21. maj 1914 kom den største af dem alle, Georg Brandes ( ), selve symbolet for kulturradikalismen. Opffer havde forsøgt at få besøget i stand flere gange, men det lykkedes først nu, hvor det nu 72-årige koryfæ besøgte USA for første gang, efter at havde fået billetten betalt af den tyske Amerikalinie. Sammen med en lang række europæiske koryfæer skulle han kaste glans over det nye tyske kæmpeskib Vaterland s jomfrurejse til New York, et skib der med sine tons langt overgik Titanic s sølle tons da det sank på jomfrurejsen i Det blev i øvrigt også Vaterland s eneste tur under dette navn, for kort efter blev det konfiskeret af de amerikanske myndigheder, omdøbt til Leviathan og brugt til at transportere den amerikanske hær til Europa i

11 De amerikanske myndigheder gjorde i øvrigt ikke forskel på om man var en berømthed eller ej. Georg Brandes måtte ved ankomsten forsikre de amerikanske emigrationsmyndigheder om at hans bror, Edvard Brandes, som dansk finansminister, var i stand til at garantere at han ikke ville ligge det amerikanske samfund til økonomisk last under opholdet. Det blev også noteret at den store mand hverken var bigamist eller anarkist, kunne læse og skrive, havde gråt hår, blå øjne og målte 168 cm. Først herefter fik han adgang til Guds eget land og kunne give sit første interview til Emil Opffer, der ikke alene udsendte en særudgave af sin egen avis, men også skrev artikler til de store amerikanske dagblade, der vel i virkeligheden ikke anede hvem denne berømte dansker var. De følgende 14 dage, for længere varede opholdet i USA ikke, blev Georg Brandes hyldet af danskamerikanere i Chicago, Minneapolis og New York. I den grad, at da Opffer ved afskedsinterviewet spurgte Brandes hvad han særligt havde bemærket i Amerika blev svaret: reportere. For dansk-amerikanerne, der år 1900 med danskfødte nåede det højeste antal nogensinde, var det vigtigt at få den anerkendelse fra dem derhjemme, der lå i at få besøg fra danske berømtheder. Selvom dansk-amerikanerne på dette tidspunkt udgjorde 8 % af den samlede danske befolkning, var de, da de var flest, en forsvindende minoritet på 0,2 % af den amerikanske. Kort efter Georg Brandes afrejse fra New York brød første Verdenskrig ud og intet blev siden det samme, særligt ikke efter at USA gik ind i krigen i Al anden nationalfølelse end amerikansk patriotisme var ildeset. Pas blev genindført og der blev nu og fremover lagt kraftige restriktioner på indvandringen. Det helt frie atlantiske arbejdsmarked der eksisterede i årene mellem1850 og 1914 var et afsluttet kapitel og med dette også den store udvandring fra Nordeuropa til Nordamerika. Afslutning Den direkte udvandring fra de 14 sogne der i vore dage udgør Køge kommune var beskeden selvom den for årene bliver lidt større, hvis man medregner dem, der var født i Køge, men havde fast bopæl i København inden de udvandrede. Når der, uanset hvordan man regner, var så få der udvandrede fra Køge skyldtes det dels Københavns nærhed, dels at der ikke som fra så mange andre dele af landet var tale om en synderlig kraftig udvandring før Hverken guldgravere, mormoner eller politisk vakte. Tidlige udvandrere fra andre dele af landet trak ofte flere efter sig, mens udvandrerne fra Køge hverken rejste tidligt nok eller i tilstrækkeligt antal til at danne særlige Køgekolonier der kunne fungere som rugekasser i det fremmede for nyankomne. Udvandrerne fra Køge måtte nøjes med at bosætte sig blandt andre danskere, islændinge, nordmænd, svenskere eller tyskere. Men det betød naturligvis også, at de ofte blev fuldt integrerede i det amerikanske samfund hurtigere end andre. Herudover var udvandrerne fra Køge underkastet de samme generelle strukturer som kendetegnede udvandringen fra Danmark som helhed, både hvad alder, køn og destinationer angik og fulgte de svingninger i de årlige oversøiske udvandringstal der gjaldt for hele Nordeuropa. Man tog af sted når løn, leveomkostninger og jobmuligheder var favorable i USA og holdt sig ellers væk. Når man ser på stillingsbetegnelserne er fraværet af egentlige gårdejere blandt udvandrerne fra Køge markant og afviger som sådan fra resten af landet i begyndelsen af perioden. I stedet er Køges 11

12 landdistrikter stort set alene præget landarbejdere og tyende. Udvandringen fra købstaden og stationsbyerne er præget af en forholdsvis beskeden industrialisering i området, der er færre industriarbejdere eller faguddannede håndværkere blandt udvandrerne end fra andre byområder, men det kan skyldes at de blev suget ind til København først. De der alligevel tog af sted fra byerne med de amerikanske byer som mål, måtte ofte affinde sig med et ringere job end det de kunne have fået hjemme. Alt i alt udgjorde udvandringen fra Køge en lille, men integreret del af de store vandringer i anden halvdel af 1800-tallet, der skabte vort nuværende samfund og globale verdensorden. Kilder og Litteratur For Danmarks vedkommende er de vigtigste kilder folketællinger og kirkebøger på samt de danske afgangslister på For Nordamerika og New Zealands vedkommende særligt ankomstlister for en lang række havne, folketællingerne , pas, lægdsruller og aviser således som de lettest findes ved at søge på de relevante personnavne og data på Der er trukket på Birte Brocks artikler om brødrene Nielsen og Emil Opffer i Hit med Historien, Køge og på egne artikler om udvandringen fra forskellige dele af Danmark i de respektive by- og amtshistoriske årbøger. Kronologisk opført: Aalborg amt (1996); Frederiksborg og Ringkøbing amter (1996); Nordslesvig (1997); Bornholm (2000 og 2011); Skåne (2003); Vejle amt (2003); Randers amt (2005); Århus amt (2007); Thisted amt (2009); Maribo amt (2009 og 2010); Langeland (2011) og Fredericia (2011) Selv er jeg født i 1944, er mag.art. i historie fra København Var stadsarkivar i Aalborg og desuden leder af Det danske Udvandrerarkiv. Efter pensionering bosat i Snogebæk på Bornholm, men har 3 dejlige børnebørn i Borup. 12

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

En hilsen fra Tyrkiet

En hilsen fra Tyrkiet 16. november 2015 En hilsen fra Tyrkiet Via min slægtsside på Internettet får jeg mange mails fra nære og fjerne slægtningen, men her forleden, så fik jeg en mail, der var ret udsædvanlig, for den kom

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen Mit navn er Karen Marie Sørensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg har skænket min mand Peter Martin 8 raske børn: to sønner og seks døtre. Jeg er opvokset på landet, men efter vores bryllup besluttede Peter

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Den oversøiske udvandring fra Danmark og Ringsted 1868-1914

Den oversøiske udvandring fra Danmark og Ringsted 1868-1914 Den oversøiske udvandring fra Danmark og Ringsted 1868-1914 Ringsted Museum og Arkiv i samarbejde med Ringsted Folkeuniversitet. Ringsted Gymnasium, Ahorn alle 1 B 8. april 2013 v. mag.art. Henning Bender

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den oversøiske udvandring fra Fredericia 1852-1914

Den oversøiske udvandring fra Fredericia 1852-1914 Den oversøiske udvandring fra Fredericia 1852-1914 Indledning Mens Fredericia er kendt for sine mange indvandrere, spillede byens indbyggere en mere tilbagetrukken rolle under den oversøiske masseudvandring,

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION Siden 1954 har Dansk Kherwara Mission drevet et skolearbejde i Kherwara i Indien. Kherwara er en lille by på 12.000 indbyggere, der ligger

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Drømmerejsen i campervan udløste familiekrise

Drømmerejsen i campervan udløste familiekrise Rejser 25.09.2014 kl. 19:00 Drømmerejsen i campervan udløste familiekrise AF Oliver Batchelor Tre måneder i en trang campervan ødelagde familieidyllen. En ny rejseplan blev lagt. Tre måneder i Nordamerikas

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Udvandringen fra Thisted amt 1868-1910

Udvandringen fra Thisted amt 1868-1910 Udvandringen fra Thisted amt 1868-1910 af Henning Bender Artiklen indgår i en serie af amtslige beskrivelser af udvandringen fra Danmark, der alle bygger på udvandrerdatabasen 1868-1910. For Thisted amt

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Udvandringen fra Maribo Amt 1850-1914. Af Henning Bender

Udvandringen fra Maribo Amt 1850-1914. Af Henning Bender Udvandringen fra Maribo Amt 850-94. Af Henning Bender Karavanen til Dannebrog I april 87 rullede en lille karavane på fire oksetrukne vogne langsomt af sted gennem ukendt land midt i Nebraska. De tungt

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Udvandringen fra Thisted Amt 1868-1910. Af Henning Bender

Udvandringen fra Thisted Amt 1868-1910. Af Henning Bender Udvandringen fra Thisted Amt 1868-1910. Af Henning Bender Artiklen indgår i en serie af amtslige beskrivelser af udvandringen fra Danmark, der alle bygger på udvandrerdatabasen 1868-1910. For Thisted amt

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

* Fra 1795-1918 var der ikke nogen polsk stat. Polen var delt mellem Tyskland, Rusland og Østrig- Ungarn. Kap 5 11.08.2014

* Fra 1795-1918 var der ikke nogen polsk stat. Polen var delt mellem Tyskland, Rusland og Østrig- Ungarn. Kap 5 11.08.2014 A Indvandrere fra Polen Fra omkring 1870 til begyndelsen af 1914, hvor Første Verdenskrig startede, udvandrede mere end tre millioner polakker til Amerika. De udvandrede på grund af fattigdom, og fattigdommen

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Forfædre til Carl August Hansen

Forfædre til Carl August Hansen Forfædre til Carl August Hansen Generation nr. 1 1. Carl August Hansen, født 12 feb 1892 i Skt. Matthæus, København 1 ; død 01 maj 1959 i Gladsaxe, Kbh.a.. Han er søn af 3. Bodil Hansen. Han giftede sig

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen

Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen Ane 2 og 3 Johannes Valdemar Hansen og Ellen Kirstine Bodil Larsen Valdemar blev født 1 dec 1881 på Stabjerggård i Årslev, Sorø amt, som yngst i en søskendeflok på 4, han var søn af gårdmand Niels Hansen

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A

D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A S U S A N N E B E R N S T E I N I Søndermarken ved København står et temmelig ukendt mindesmærke, en Mindehøj, til ære for de danske udvandrere.

Læs mere

Kilderne på nettet til udvandringen fra Danmark Af Henning Bender

Kilderne på nettet til udvandringen fra Danmark Af Henning Bender 1820-30 1831-40 1841-50 1851-60 1861-70 1871-80 1881-90 1891-00 1901-10 1911-20 1921-30 1931-40 1941-50 1951-60 1961-70 1 Kilderne på nettet til udvandringen fra Danmark Af Henning Bender Fra midt i 1800-tallet

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Sdr. Kongerslev. Gården ligger på Svanholmsmindevej 8, 9293 Kongerslev, på matrikel nr. 16b og 14c, og ejes pt af Mette Marie Hviid Clausen.

Sdr. Kongerslev. Gården ligger på Svanholmsmindevej 8, 9293 Kongerslev, på matrikel nr. 16b og 14c, og ejes pt af Mette Marie Hviid Clausen. Kongerslev Gården i Kongerslev Omkring 1916-18 køber Mormor og Morfar en gård i Kongerslev, som er på 16 tdr. land. På denne gård blev vores mor Nelly og vores moster Ingeborg født d. 17-10-1918. Gården

Læs mere

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008 Side 108 Kristinedalsvej Kristinedalsvej 2 Kristinedalsvej 2 Foto marts 2007 Dette hus er bygget i 1939 af vognmand Osvald Jensen. Garagerne blev bygget først, og her boede Osvald Jensen indtil han flyttede

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00

Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00 DHS 2009 nr. 5 Onsdag d. 25. november 2009 kl. 19.00 Tidligere forstander i Reformert Menighed i Fredericia Knud Hermann Tobaksdyrkningen i den franskreformerte koloni i Fredericia Forsidefoto ved Jens

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Cecilie og Carl fra Carlsberg Bryggeri 15. januar 2015

Cecilie og Carl fra Carlsberg Bryggeri 15. januar 2015 Cecilie og Carl fra Carlsberg Bryggeri 15. januar 2015 Dette er historien om mine tipoldeforældre Cecilie Cathrine Sørensen og Carl Lorentz Holm på min mormors side. Familieforholdet ser således ud: Tipoldeforældre:

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Efterkommere af Søren Jepsen

Efterkommere af Søren Jepsen Efterkommere af Søren Jepsen Indholdsfortegnelse. Efterkommere........... af.. Søren..... Jepsen........................................ 1.. 1... generation.......................................................

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere