Det medicinske klasseskel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det medicinske klasseskel"

Transkript

1 Det medicinske klasseskel forskellen mellem rig og fattig ELEVHÆFTE

2 Det medicinske klasseskel er baseret på: It s a Different World Without Medicine, Doctors Without Borders (MSF), USA. Dansk bearbejdelse: Anne-Marie Mosbech, Tina Hvitsted Rose. Oversættelse: Anne Kildemoes, Andrea Karner, Aase Wagnholt, Bibi Tychsen, Bodil Birk, Zarah Dayan. Grafisk tilrettelægning: Nina Grut MDD Tryk: Arco Grafisk A/S Konsulenter: Vibe Skibdal Schmidt, cand. scient. i biologi, Lars Høgh, cand. mag i samfundsfag og historie, undervisere på Hjørring Gymnasium og HF-kursus. Fotos: Stephan Grosse Rueschkamp/MSF, Roger Job/ MSF, Francesco Zizola, Jean-Marc Giboux, Gerald Buthaud, Paula Alyce Scully, Roger Turesson, Pedro Violle, Juan Carlos Tomasi, Espen Rasmussen, Julie Remy, Eric Miller, Sebastien Le Clezio, Antoine de Changy, Petterik Wiggers, Kim Haughton, Kevin P.Q. Phelan/MSF, Catherine Johnsson/ MSF, Lori Waselchuk, Remco Bohle, Tomas Van Houtryve, Ian Cumming, Rip Hopkins/Agence VU. Læger uden Grænser (MSF) Kristianiagade København Ø Telefon Fax Tak til: Henrik Jerichow Undervisningsministeriet Knud Højgaards Fond Columbus fond Doctors Without Borders (MSF), USA 2 DET MEDICINSKE KLASSESKEL

3 INDHOLD Forord 05 Kapitel 1 Fattigdom og ulighed 07 Kapitel 2 Hiv/aids 13 Kapitel 3 Tuberkulose 19 Kapitel 4 Malaria 23 Kapitel 5 Afrikansk sovesyge 27 Kapitel 6 Kala azar 31 Kapitel 7 Hvor der er vilje, er der en vej 35 INDHOLD 03

4 4 DET MEDICINSKE KLASSESKEL

5 FORORD En tredjedel af verdens befolkning har ikke adgang til livsnødvendig medicin. Forestil dig, at du går til lægen med en dødbringende sygdom, men må gå igen uden behandling. Du er for fattig til at betale for medicinen, der kan redde dit liv. Eller forestil dig, at du bliver nødt til at sælge din forretning, der er familiens eksistensgrundlag, for at have råd til medicinen. Eller, at du kun kan få en medicin, der ikke helbreder dig ordentligt eller måske ligefrem slår dig ihjel, fordi kvaliteten er for dårlig. I hæftet her får du indblik i nogle af globaliseringens dilemmaer i forbindelse med sygdom og sundhed, som de ser ud i år Desuden kommer du til at lære om de fem sygdomme: Hiv/aids, tuberkulose, malaria, afrikansk sovesyge og kala azar. Om hvordan de smitter, behandles og forebygges. Og om hvor udbredte de er og hvilke globale udfordringer, de fører med sig. God arbejdslyst! Læger uden Grænser (MSF) Tusindvis af mennesker står hver dag midt i et af sådanne dilemmaer. Det er oftest mennesker, der lever blandt de fattigste af verdens befolkninger og hovedsagelig i udviklingslandene. Og hvert år bliver endnu flere fattige, blandt andet fordi mange mennesker bruger næsten halvdelen af deres indtægt på medicinudgifter, 1 fordi der i de fattige lande ikke er noget socialt sikkerhedsnet, ingen sygesikring, som vi kender det i Danmark. Der er heller ingen realistisk mulighed for at forsikre sig mod sundhedsudgifter. Millioner af mennesker dør hvert år på grund af sygdomme som aids, malaria, tuberkulose og oversete sygdomme som afrikansk sovesyge og kala azar. Alle er sygdomme, der i vores rige del af verden kan behandles eller måske allerede er udryddet. Det enorme dødstal kan reduceres drastisk, hvis der investeres i nye diagnosemetoder, ny medicin, forebyggelse og i infrastruktur som for eksempel bedre hygiejne, ernæring og et sundhedssystem. FORORD 05

6 6 DET MEDICINSKE KLASSESKEL

7 K A P I T E L 1 FATTIGDOM OG ULIGHED Der er mange årsager til, at mennesker ikke har adgang til lægehjælp og medicin. I nogle tilfælde er det fordi, der er for langt til den nærmeste læge. Andre gange kan det være, at sundhedssystemet er brudt sammen på grund af krige, konflikter eller naturkatastrofer. Men den væsentligste årsag er, at vi lever i en verden med stor ulighed, hvor kløften mellem fattig og rig til stadighed vokser både nationalt og globalt. En skævhed der lader millioner af mennesker dø af helbredelige sygdomme i verdens fattige lande, mens det i vores rige del af verden forholder sig helt anderledes. For eksempel lever aidspatienter i den vestlige verden stort set et normalt liv med en sygdom, der tidligere var en dødsdom. Det er lykkedes, fordi det er blevet prioriteret højt at forske i og udvikle effektiv medicin, og fordi sundhedsvæsenet dækker de fleste af patienternes udgifter. Men på trods af vores medicinske kunnen, økonomiske og teknologiske overlegenhed, formår eller ønsker vi ikke at hjælpe verdens fattigste. Derfor har en tredjedel af verdens befolkning, eller mere end 2 milliarder mennesker, ikke adgang til livsnødvendig medicin. Lev fattigt, dø ung Malaria, tuberkulose, afrikansk sovesyge og kala azar kaldes ofte for tropesygdomme, en betegnelse, der misvisende peger på, at sygdommene er en konsekvens af det tropiske klima. Sygdommene er snarere en konsekvens af fattigdom og ulighed. De trives i områder med dårlige sanitære forhold og boliger, stor befolkningstæthed, dårlig infrastruktur, underernæring samt mangel på rent drikkevand. Der skal mange økonomiske midler til for at udrydde eller få de dødelige sygdomme under kontrol. Det kan ikke ordnes med en pille. Det kræver, at årsagerne til sygdommene bekæmpes, som det er sket i de udviklede lande. Som et minimum skal både børn og voksne have adgang til helt basale ting som rent vand, sund mad og en god bolig. Noget anderledes USA Danmark Spanien Cambodja Georgien Uganda Malawi Etiopien kr kr kr. 199 kr. 155 kr. 112 kr. 86 kr. 31 kr. Figur 1. Det offentlige og private forbrug af sundhedsydelser per indbygger er markant lavere i udviklingslandene end i de industrialiserede lande. Kilde: WHO, World Health Report 2005 USA 182 Georgien 256 Danmark 273 Spanien 313 Cambodja Uganda Etiopien Malawi Figur 2. Antallet af indbyggere per læge er 333 gange større i Malawi end i Danmark Kilde: WHO, Global Atlas of the Health Workforce 2004 FATTIGDOM OG ULIGHED 07

8 er det med hiv/aids. Her har spredningen mindre at gøre med de traditionelle fattigdomsproblemer som forurenet drikkevand, dårlig ernæring og manglende infrastruktur, men snarere med manglende oplysning og viden, analfabetisme, overtro og kulturtraditioner. Fremkomsten af aids chokerede den udviklede del af verden, men sygdommen kom i løbet af 20 år under kontrol. I de fattige lande eksploderede udbredelsen derimod, og antallet af aidspatienter er stadig stigende. Befolkningerne har ikke råd til behandling, nogle ved ikke, at de har hiv/aids, og mange steder er det tabu at oplyse om, at sygdommen hovedsagligt smitter ved seksuel kontakt. Desuden skjuler mange, at de har sygdommen af angst for at blive stigmatiseret og dermed isoleret fra resten af samfundet. Ny medicin er kostbar Ny medicin er tidskrævende og kostbar at udvikle. Der ligger mange års forskning forud, før man finder frem til en ny medicin. Herefter tager det endnu år, inden den er fuldt udviklet og markedsført. Organisationen, The Global Alliance for TB Drug Development, der udelukkende arbejder for at udrydde tuberkulose, forudser, at den skal bruge mellem 500 og 800 millioner kroner til at udvikle en ny medicin mod multiresistent tuberkulose (MDR TB). På grund af de meget store investeringer det er nødvendigt at foretage for at udvikle ny medicin, er det vigtigt for medicinalfirmaerne, at de kan se et økonomisk potentiale i det marked, de udvikler til. Og det kan de sjældent, når det drejer sig om at udvikle medicin til fattige, der ingen penge har. Patenter beskytter medicinalindustrien På grund af de store investeringer det kræver at udvikle ny medicin, har man på internationalt plan lavet en række handelsregler og patentordninger, der skal mindske risikoen for økonomiske tab for virksomhederne. En af disse er TRIPS-aftalen, der blev indgået for at beskytte virksomhederne mod kopiering af nyudviklede produkter i 20 år fra opnåelsen af et patent. Når det

9 4 procent af patienter med aids. 7 procent af patienter med sovesyge. 21 procent af patienter med tuberkulose. Figur 3. Det er i følge WHO kun en lille del af de sygdomsramte, der har adgang til den medicin, de har brug for for at overleve. gælder et produkt som medicin, går de første 10 år som regel med udvikling. Herefter kan virksomheden begynde at sælge medicinen, og de har 10 år til at tjene penge uden at blive forstyrret af konkurrerende kopiproducenter. Ordningen betyder, at virksomhederne i en periode får monopol på deres medicin og salget af denne. Dette indebærer en mulighed for selv at fastsætte prisen, men derved bliver den fri konkurrence på markedet, der ellers ville presse priserne ned, sat ud af spil. TRIPS-aftalen har været meget kritiseret for på denne måde at favorisere medicinalvirksomhederne i de udviklede lande, fordi disse virksomheder, i modsætning til industrier i udviklingslandene, har økonomiske ressourcer til at lancere et nyt produkt først på markedet. Flere lande er ikke med i TRIPS-aftalen, blandt andet Brasilien og Indien. I Brasilien har man derfor kunnet fremstille kopi-medicin til aids-behandling for en brøkdel af prisen på den originale medicin. For Brasilien har den lave medicinpris gjort det muligt at tilbyde alle aids-patienter gratis behandling, og det er lykkes landet at mindske dødeligheden blandt aids-ramte med 50 procent. Patienterne har ikke råd til medicin Da aids-behandlingen kom på markedet i sidste halvdel af 80 erne, kostede behandlingen kroner om året per patient. En ubetalelig pris for de fleste mennesker, og i realiteten var behandling kun tilgængelig i lande med offentligt betalte sundhedsudgifter eller godt forsikrede borgere. Markedet for aids-medicinen var åbenlyst rettet mod befolkningen i de rige lande. Da der ingen konkurrence fandtes, kunne medicinalvirksomhederne fastholde prisen på et højt niveau. Konsekvensen blev, at millioner af mennesker rundt om i verden var overladt til den visse død på grund af manglende adgang til behandling. Desværre er denne situation ikke unik. Behandlingen af mange livstruende sygdomme, der er udbredt i Afrika, Asien og Sydamerika, er meget dyr. Hvis du for eksempel bor i Usbekistan og lider af multiresistent tuberkulose, bliver du nødt til at skaffe over kroner om året for at betale for medicinen. Det er et beløb, der langt overstiger en gennemsnitlig årsløn. Meget medicin er ineffektiv Flere af de store dræbere, heriblandt malaria og tuberkulose, kan ikke længere helbredes med den medicin, der findes på markedet. For eksempel er malariaparasitten mange steder i verden blevet resistent overfor den mest anvendte medicin, klorokin. Resistens over for lægemidler er et naturligt fænomen, der sker for alle organismer, der er udsat FATTIGDOM OG ULIGHED 09

10 for et giftstof over en længere periode. Men det fremskyndes, når et lægemiddel bliver brugt forkert, dvs. for lidt eller for meget, så bliver parasitten vant til lægemidlet. Eksempelvis har malariamedicinen klorokin været brugt siden 1930erne, fordi der ikke er udviklet en mere effektiv medicin siden. Flere typer af medicin blev oprindelig fundet og udviklet i den periode, koloniseringen af Afrika og Indien fandt sted. Ekspeditionshold og militær blev ramt af tropesygdomme som malaria og havde brug for medicin for at overleve. Da kolonimagterne forlod de koloniserede områder i starten af det 20. århundrede, stoppede arbejdet med at udvikle ny og bedre medicin. Det samme gentog sig, da de amerikanske tropper blev syge i troperne under Vietnamkrigen i 1960 erne. Medicinalvirksomhederne og de offentlige institutioner, der forsker i og udvikler ny medicin, mangler generelt interesse i at videreudvikle og udvikle medicin til behandling af tropesygdomme. Ud af de nye lægemidler, der blev godkendt mellem , var kun 13 udviklet mod tropiske sygdomme og 3 mod tuberkulose 2. Da forskning og udvikling af ny medicin til de store men fattige markeder ikke er økonomisk attraktivt, er den gået i stå. Mangelen på et udbytte fra fremstilling og salg har fået flere medicinalfirmaer til at standse produktionen helt. Det er blandt andet tilfældet med chloramphenicol, et middel mod den dødbringende sygdom meningitis, som blev taget ud af produktion i Også eflornithine, den mest virkningsfulde behandling af afrikansk sovesyge, blev sat ud af produktion i adskillige år. Dermed blev der sat en stopper for livsvigtig behandling af tusindvis af mennesker med sovesyge. Det var først, da det blev opdaget, at eflornithine også var velegnet til behandling af uønsket hårvækst, at det blev sat i produktion igen. Livsstilsmedicin over for livsvigtig medicin Forståeligt nok er en stor og vigtig del af forskningen og udviklingen dedikeret til nogle af de sygdomme, der udgør de største dræbere i de udviklede lande. Det drejer sig om sygdomme som overvægt, hjertesygdomme og kræft. Og hvem ønsker ikke, at deres nære bliver helbredt for en livstruende sygdom. Men medicinalindustrien arbejder ikke kun med livstruende sygdomme. En stor del af arbejdet går med at udvikle midler mod hårtab, rynker og impotens. Det er livsstilsprodukter med et lukrativt marked. Selvom medicinalvirksomhederne, som andre overskudsgivende forretninger, er med til at danne grundlag for de rige landes velfærd, er der etiske overvejelser at forholde sig til. I Danmark kan man få foretaget en fedtsugning og andre kosmetiske operationer for offentlige midler. I Etiopien har de fleste ikke mulighed for at få den medicin, der kan kurere deres livstruende tuberkulose. Mere end 14 millioner mennesker dør hvert år af sygdomme, der kan kureres. 97 procent af dem kommer fra udviklingslandene. Det virker urimeligt og unødvendigt. Konklusionen er, at markedskræfter, fri konkurrence og patenter ikke skaffer medicin til de fattigste. Der er et stort marked med et stort behov, men ingen penge at købe for. Der skal helt andre initiativer til, før medicin vil blive tilgængelig for alle. Det kræver et socialt og politisk engagement, der involverer det internationale samfund, regeringer og organisationer, og som sigter på en global 10 DET MEDICINSKE KLASSESKEL

11 forbedring af helbredstilstanden og en udryddelse af livstruende sygdomme i alle verdens lande. I de næste kapitler kan du læse om de fem sygdomme: Hiv/aids, malaria, tuberkulose, afrikansk sovesyge og kala azar. Om hvordan de kan behandles og forebygges, og om hvorfor de ikke altid bliver det. Hvem får medicin Figur 4. Størstedelen af al medicin går til en meget lille gruppe af verdens befolkning, hvoraf de fleste bor i de rige lande. Uvist Mindre end 50% af befolkningen Mellem 50% og 80% af befolkningen Mellem 81% og 95% af befolkningen Mere end 95% af befolkningen FATTIGDOM OG ULIGHED 11

12 12 DET MEDICINSKE KLASSESKEL

13 K A P I T E L 2 HIV/AIDS PRISEN PÅ MEDICIN FALDER, ANTALLET AF HIV/AIDS-RAMTE STIGER Adgangen til hiv/aids behandling er blevet markant bedre gennem de seneste år. Det skyldes, at priserne på medicinen er faldet, og at nogle landes regeringer giver gratis behandling. Ifølge WHO lever mere end én million hiv-smittede mennesker i lav- og mellemindkomstlandene både bedre og længere, fordi de har kunnet få behandling. Herudover blev mellem og liv sparet i 2005, fordi patienterne havde adgang til medicin 3. Alligevel er spørgsmålet: Penge versus at leve?, stadig det barske valg, som hundredetusinder af mennesker står over for, når de finder ud af, at de har hiv/aids. Køber de medicin, har de ikke penge til mad. Køber de mad, har de ikke penge til medicin. CASE: Hiv/aids-patient For et par måneder siden blev Roderick indskrevet på Chiredzulu hospitalet. Jeg var meget syg, og jeg hostede meget. Mine ben var hævede og gjorde så ondt, at jeg ikke kunne gå. Min krop kløede over det hele. Det var ulideligt. Så var det, at lægen testede mig for hiv. Jeg vidste ikke rigtig, hvad hiv var. Jeg havde set mennesker, som havde det, men jeg troede ikke, at jeg kunne få det. Da det gik op for mig, hvad det var, blev jeg dybt deprimeret, fordi jeg forstod, at det var en infektion, der udvikler sig til aids og fører en masse følgesygdomme med sig, som man kan dø af. En rådgiver forklarede, at sygdommen var dødelig, men at der eksisterede en behandling, som kunne hjælpe mig. Roderick, Malawi Roderick var blandt de første aidspatienter i Malawi, der modtogg gratis behandling. Han er stadig en smule tynd, men stolt over at vise, hvor stærk han er nu. HIV/AIDS 13

14 Han suser ned af grusvejen på sin cykel i sin hjemby Thomas. Som 27-årig har han tre døtre. Han arbejder i marken for at brødføde sin kone og sine børn. Da det gik op for mig, at jeg ville modtage behandling og blive sund og rask igen, var jeg glad, selvom jeg ikke rigtig troede på det. Jeg ville først se forandringer, før jeg gav mig til at juble. Efter en uge begyndte mine ben at gøre mindre ondt, og jeg kunne bevæge mig rundt igen. Efter 10 dage kunne jeg begynde at arbejde i marken. Nu kan jeg endda køre på cykel. Mine fremtidsplaner er at plante tobak og så vente på regntiden, så mine planter kan gro. Sygdomsforløb hiv Hiv (Human Immune Deficiency Virus) er en virusinfektion, der angriber mennesker og nedbryder deres immunsystem. Hiv overføres ved ubeskyttet sex og ved blod til blodsmitte. Det kan for eksempel ske ved genbrug af kanyler, ved uheld med urene kanyler, ved transfusion med inficeret blod eller blodprodukter. Smitte fra mor til barn kan også ske under graviditeten, under fødslen og gennem modermælken. Hiv angriber andre celler og nedbryder dem, især de hvide blodceller, T-hjælpeceller, som spiller en afgørende rolle i det normale immunforsvar. Hiv-infektionen kan i starten have to forløb: Enten får den smittede influenza-lignende symptomer én til seks uger efter smittetidspunktet, eller den smittede får en stum infektion uden symptomer. Selv om den smittede ikke har symptomer, kan vedkommende stadig smitte andre. Seks til tolv uger efter smittetidspunktet har de hvide blodceller, T-hjælpeceller, produceret så mange antistoffer mod hiv, at de kan måles i blodet. Har man hiv-antistoffer i blodet, er man hiv-positiv. Den smittede vil herefter som regel føle sig rask i lang tid. Men infektionen er aktiv i kroppen, og der dannes hele tiden virus, som kan inficere og ødelægge nye T-hjælpeceller. Antallet af T-hjælpeceller i blodet falder langsomt, og når immunforsvaret efter en årrække er tilpas svækket, begynder den smittede at få forskellige infektioner og udvikle aids. Uden behandling går der i gennemsnit cirka ni år fra smittetidspunktet til udviklingen af aids. Sygdomsforløb aids Når man har aids, er immunforsvaret ikke længere i stand til at bekæmpe de mange og normalt uskadelige infektioner, som vi hele tiden bliver udsat for. Derfor viser der sig en række forskellige symptomer som for eksempel træthed, vægttab, gentagne luftvejsinfektioner (tuberkulose og lungebetændelse) og hudinfektioner, som ikke kan helbredes med almindelig behandling. Den smittede får feber, hævede lymfeknuder, diarré, små dybe sår i munden og svedeture. Der kan også forekomme opblussen af infektioner, der har ligget i dvale i kroppen som for eksempel herpes, haresyge og helvedesild. Ofte følger også en række andre sygdomme såsom kræft og demens. 14 DET MEDICINSKE KLASSESKEL

15 Når en smittet dør af aids, er det i virkeligheden på grund af følgesygdommene. Der findes ingen vaccine mod hiv/aids, og sygdommen kan endnu ikke helbredes. formere sig, men dræber det ikke. Dermed forlænges den smittedes liv i mange år. Den anden form for behandling består af for eksempel antibiotika og svampemiddel, der afhjælper de følgesygdomme, der kan fremkomme. Behandling Der findes to forskellige behandlingsformer. Den ene er en kombinations-behandling, antiretroviral behandling(arv). ARV-behandlingen består af tre forskellige typer medicin, som bremser spredningen af hiv i kroppen og nedbrydningen af immunforsvaret. ARV-behandlingen forhindrer virusset i at Forebyggelse Hiv-infektionen kan forebygges ved afholdenhed fra sex, ved at udøve sikker sex (ved at bruge kondom), ved at bruge rene engangskanyler og ved at sikre, at blod, der bliver brugt i transfusioner og ved screeninger, er testet hiv-negativ. Desuden kan hiv-positive Figur 5. Hiv er i dag udbredt over hele verden, men nogle områder er hårdere ramt end andre først og fremmest de afrikanske lande der ligger syd for Sahara. HIV/AIDS 15

16 kvinder tilbydes antiretroviral medicin under og efter graviditeten for at undgå, at sygdommen overføres til fostret eller til barnet under fødslen, eller når det ammes. Udbredelse Ved udgangen af november 2005 levede der i hele verden cirka 40,3 millioner mennesker med hiv/aids, og 38 millioner børn er blevet forældreløse som en direkte følge af aids. 25 millioner mennesker er allerede døde af sygdommen, og hvert år smittes fem millioner med virusset heraf er børn. Hiv spreder sig med stor hast i Asien og det tidligere Sovjetunionen. Afrika er med 25 millioner hiv-smittede hårdest ramt, selvom antallet af syge nogle steder er stagneret eller faldet en smule. Det sørgelige faktum er imidlertid, at kun 4 procent af Afrikas smittede er i behandling for aids. Globale udfordringer Aids-epidemien er vor tids største globale udfordring på sundhedsområdet, fordi der hver måned dør mennesker af sygdommen, et antal der stort set svarer til befolkningstallet i Århus. Det var WHO s mål, at tre millioner af verdens hiv-smittede skulle være i ARV-behandling inden udgangen af I juni 2005 var tallet kun nået op på godt en million, og WHO har nu erkendt, at opgaven er langt sværere end først antaget. Priserne på aidsmedicin falder På trods af faldende priser på ARV-medicin dør mange af udviklingslandenes aids-patienter blandt andet, fordi de ikke har råd til den egenbetaling, som kræves for behandlingen. En undersøgelse, foretaget af Læger uden Grænser i efteråret 2005, viser, at næsten 50 procent af patienterne i Lagos i Nigeria lever for mindre end 224 kroner om måneden. Alligevel skal de betale mellem 50 og 416 kroner per måned for den anbefalede behandling. Aids-medicin til børn er dyrest Foreløbig er det kun de syge voksne, der har gavn af de faldende priser på ARV-medicin. Prisen for behandling af aids-syge børn er mere end fem gange så høj som for behandling af voksne. Børnene kan nemlig ikke anvende den billige ARV-medicin, som man har råd til i udviklingslandene, fordi medicinen kun er udviklet til voksne patienter. Derfor har Læger uden Grænser opfordret politikerne til at sætte fokus på problemet og medicinalindustrien til at opprioritere arbejdet med at udvikle en billigere aids-medicin specifikt til behandling af selv meget små børn. Sidste år blev børn under 15 år smittet med hiv, og antallet af hiv-smittede børn var i 2005 på verdensplan over 2,3 millioner. Næsten 90 procent af de hiv-smittede børn findes i Afrika syd for Sahara, og over halvdelen af dem dør, inden de fylder 2 år. Forebygge og behandling Den danske regerings aids-strategi omtaler for første gang nødvendigheden af både at forebygge og behandle. Forebyggelse og behand- 16 DET MEDICINSKE KLASSESKEL

17 ling behøver ikke at være modpoler, men er to sider af samme sag. Læger uden Grænser har fulgt mere end hiv-positive patienter i 26 lande, hvoraf foreløbig har fået livsforlængende medicin. Erfaringen fra disse projekter viser, at en af de mest effektive måder at forebygge på er at tilbyde behandling af aids-syge. Viden om, at man som hivpositiv kan leve i mange år, hvis man får behandling, motiverer folk til at lade sig teste for sygdommen. På den måde begrænses spredningen af sygdommen væsentligt. Det betyder også, at tabu omkring den seksuelt overførte sygdom nedbrydes, hvilket gør det langt nemmere at tale om kondomer, der er et af grundelementerne i forebyggelsesarbejdet. HIV/AIDS 17

18 18 DET MEDICINSKE KLASSESKEL

19 K A P I T E L 3 TUBERKULOSE (TB) MILLIONER KAN REDDES MED NY BEHANDLINGSFORM Tuberkulose er en af de sygdomme, der dræber flest mennesker i verden. Den er blevet kaldt et barometer for social retfærdighed og lighed, fordi den rammer de fattigste. I 1900-tallet i Danmark har tuberkulose været en folkesygdom mennesker blev syge hvert år 5, og døde om året. Inden for de sidste par år er der årligt konstateret 600 tilfælde af tuberkulose i Danmark. Omtrent halvdelen af tilfældene har været hos personer, der er indvandret fra områder med en høj forekomst af tuberkulose. Selvom en tredjedel af verdens befolkning er smittet med tuberkulose, mærker langt de fleste ikke noget til sygdommen. De er sunde og raske og har modstandskraft nok til, at tuberkulosen ikke bryder aktivt ud. Men for de 16 millioner mennesker, der har aktiv tuberkulose, er udsigten dyster. Kun fem procent af de smittede har råd til og mulighed for at komme i behandling. CASE: Tuberkulose-patient Lida siger, at hun føler sig ødelagt indvendig. På hendes stue på en gang for kroniske patienter på tuberkulose-hospitalet i Guliripchi venter hun på resultatet af en analyse af hendes spyt. Hun håber på det umulige: At alle de bakterier, der på trods af fire behandlinger fortsat spiser løs af hendes lunger, er blevet ødelagt. Den form for tuberkulose, som Lida lider af, er multiresistent. Det vil sige, at tuberkulose-bakterierne er modstandsdygtige over for flere forskellige typer medicin. At Lida lider af den multiresistente tuberkulose skyldes sandsynligvis to tidligere behandlinger, hun har fået, men ikke har formået at fuldføre korrekt. Lida, Georgien, Rusland Den første behandling fik Lida, mens hun arbejdede TUBERKULOSE (TB) 19

20 på et stålvalseværk. Lægen gav hende en recept, der kun indeholdt to af de normalt fire til fem antibiotika, som WHO anbefaler. Senere, da Lida modtog sin anden behandling, havde hun ikke råd til at gennemføre den. De to efterfølgende behandlinger på hospitalet var korrekte men kom for sent. Som langtidspatient har hun nu brug for en nyere og mere kostbar tuberkulosemedicin, der ikke er tilgængelig i Guliripchi. En komplet behandling vil koste kroner og kurerer kun 60 til 70 procent af patienterne. Behandlingen medfører desuden forfærdelige bivirkninger og indlæggelse i to år. I løbet af det halvandet år Lida har været indlagt, har hun taget et par kilo på. Hun bevæger sig langsomt fra sin seng hen til vinduet for at trække vejret. Sygdomsforløb Tuberkulose er en infektions-sygdom, der spredes ved, at en person indånder bakterier gennem spytpartikler fra en smittet person, som hoster eller nyser. Oftest inficerer tuberkulose-bakterien lungevævet, og den smittede udvikler en vedvarende hoste, somme tider med blod i spyttet. Andre symptomer er feber, svedeture, drastisk vægttab, brystsmerter og vejrtrækningsproblemer. Tuberkulose-infektionen kan også sprede sig til andre organer, for eksempel rygraden, nyrerne, hjernehinderne og lymfeknuderne kan blive inficeret. Selv om man bliver smittet med tuberkulose, udvikler man ikke nødvendigvis sygdommen. Immunsystemet danner en barriere omkring bacillen, som derefter kan forblive passiv i kroppen i årevis. En tuberkulose-infektion udvikler sig først til aktiv tuberkulose, når immunforsvaret svækkes, eksempelvis hvis patienten har aids eller er alderdomssvækket. Hvis smittede med aktiv tuberkulose ikke behandles, dør omkring en tredjedel indenfor to år og to tredjedele indenfor fem år. Den lange periode fra de første symptomer på smitten viser sig, og til døden indtræffer, betyder at den smittede risikerer at smitte mange andre. Behandling Tuberkulose behandles ved hjælp af en kombination af fire til fem forskellige antibiotika, DOTS-behandling. DOTS er en forkortelse for: Directly Observed Treatment Short Course, hvilket vil sige, at patienten skal være under direkte observation, mens medicinen indtages. Behandlingen strækker sig over en periode på seks måneder. I løbet af et par uger efter behandlingen er påbegyndt, får patienten det bedre. Det resulterer nogle gange i, at patienterne efter et par uger stopper behandlingen, fordi de mener, at de er blevet helbredt. Andre patienter kan springe fra behandlingen af økonomiske årsager, eller fordi de skal rejse langt for at komme til en sundhedsklinik. Hvis behandlingen følges til punkt og prikke, er chancerne for at blive helbredt 95 procent. Desværre risikerer de folk, der ikke gennemfører DOTS-behandlingen, at udvikle multiresistent tuberkulose, der kræver behandling i op til to år med en medicin, der er meget kostbar, og som derfor udelukker mange fra at blive kureret fra tuberkulose. 20 DET MEDICINSKE KLASSESKEL

21 Forebyggelse Tuberkulose kan forebygges ved at reducere overbefolkning i beboelsesområder, sikre ventilation og fremme en god diæt. En sund og stærk krop kan hindre tuberkulose i at udvikle sig. Der findes en vaccine, der hedder BCG, som ikke er særlig effektiv i at forhindre sygdommen, men som trods alt gør det muligt at mindske tilfældene af tuberkulose, især hos børn. Langt de fleste tuberkulose-ramte kommer fra udviklingslandene, de tidligere østlande, Rusland og Asien. WHO skønner, at et menneske bliver smittet med tuberkulose hvert sekund. I øjeblikket har 16 millioner aktiv tuberkulose, og der dør årligt to millioner mennesker, mens otte millioner udvikler sygdommen. Epidemien skønnes at blive endnu værre i de kommende år. Især vil Afrika og Sydøstasien blive hårdt ramt. I landene syd for Sahara stiger antallet særlig voldsomt på grund af de mange tilfælde af hiv og aids, der gør patienterne mere modtagelige overfor tuberkulose. Blandt hiv/aids-smittede er tuberkulose skyld i omkring en tredjedel af dødsfaldene, fordi sundhedsmyndighederne i de afrikanske lande ikke koordinerer indsatsen over for aids og tuberkulose. Aids-patienter med TB bliver således ikke behandlet for sygdommen, fordi patienten ikke får stillet en diagnose eller får stillet diagnosen for sent i sygdomsforløbet. Hvis ikke det lykkes at få kontrol over sygdommen, skønner WHO, at over en milliard mennesker over de næste tyve år vil blive smittet med tuberkulose, at 200 millioner vil udvikle tuberkulose og at 35 millioner vil dø som følge af sygdommen. Tilfælde af tuberkulose pr mennesker over 300 Sygdommens udbredelse Figur 6. Mange mennesker i den vestlige verden tror, at tuberkulose er en sygdom fra det 20. århundrede, som blev udryddet sammen med kopper. Tværtimod bliver TB mere og mere almindelig blandt andet grundet spredningen af hiv/aids. Globale udfordringer DOTS-behandling er effektiv og med en pris på kroner per behandling, er medicinen relativ billig. Men selve behandlingsforløbet med DOTS er kostbar, fordi det som nævnt er et langt og intensivt forløb. Det kræver et effektivt sundhedssystem, veluddannede medarbejdere og en regelmæssig levering af medicinen. DOTS kan således være en tung byrde for udviklingslandene, og ofte er behandlingen for dyr at indføre i de fattige lande. De fleste tuberkulose-programmer i udviklings- TUBERKULOSE (TB) 21

22 landene bruger patienternes slim (espektorat), der hostes op af lungerne til at undersøge for tuberkulose. Metoden, der er udviklet helt tilbage i 1882, afslører kun tuberkulose-bakterier hos 50 procent af de tuberkulose-smittede. Metoden er endnu mere usikker over for børn og patienter, der er hiv-smittede. FN har fastslået, at der dør op imod en halv million hiv-smittede afrikanere hvert år, fordi sundhedsmyndighederne ikke koordinerer indsatsen mod aids og tuberkulose. Af de 25 millioner afrikanere, der er hiv-smittede, bærer otte millioner af dem rundt på den farlige tuberkulose-bakterie. Brug for en ny og enkel behandling For at få antallet af tuberkulose-smittede og tuberkulosedødsfald til at falde skal tuberkulosebehandlingen være kortere, billigere og mindre kompleks. Der er brug for nye vacciner, men der bliver næsten ikke forsket i ny tuberkulosemedicin. Grunden hertil er ganske simpel. Tuberkulose udgør ikke et overskudsmarked for medicinalvirksomhederne. I øjeblikket har kun fem procent af verdens 16 millioner tuberkulose-smittede råd til at betale for behandlingen. Da DOTS i øjeblikket er eneste mulighed for en effektiv behandling, burde den gøres tilgængelig og nem at gennemføre for alle, der lider af tuberkulose. Men der er lang vej endnu, og der er ikke kun tale om en medicinsk krise. Det er et politisk og socialt problem, som kan få uoverskuelige konsekvenser for de kommende generationer i de ramte områder. 22 DET MEDICINSKE KLASSESKEL

23 K A P I T E L 4 MALARIA TIL KAMP MOD RESISTENS Da malariamedicinen klorokin kom frem i 1930erne, blev den betragtet som den perfekte medicin. Den var billig og let at indtage. Nu er malariaparasitten resistent over for klorokin i 80 procent af tilfældene. Senere kom ACT-medicinen på markedet. Den var effektiv, men meget dyr. Nu er den næste generation medicin på trapperne, som er effektiv, billig og let at indtage. Problemet med at behandle malaria er således ikke længere medicinsk, teknisk eller videnskabeligt. Udfordringen er derimod at sørge for, at alle mennesker har mulighed for at få medicinen. Indtil da er en vigtig del af kampen mod malaria at forebygge med blandt andet myggenet. CASE: Malaria-patient Pau har ikke længere feber. I den forløbne uge har den 25-årige kvindes krop ellers været pint af kuldegysninger, hedeture, hovedpine og kvalme malaria. Det er det tredje udbrud på tre år. Den lille smule medicin, klorokin, det er lykkedes Pau at fremskaffe, har ikke kunnet helbrede hende. I Cambodja er Malaria-parasitten blevet resistent over for klorokin. Derfor anbefaler sundhedsvæsenet et kombinationspræparat, som kun fås på sundhedsklinikker, men der ligger ingen klinik i nærheden af, hvor Pau bor. Pau mobiliserer derfor sine allersidste kræfter og vandrer i timevis for at komme til klinikken i Anlong Veng, i den nordlige del af Cambodja, hvor hun kan få kombinationspræparatet. Pau, Cambodja Pau s familie er udvandret til et landområde nær grænsen til Thailand. De bor i en lille hytte ved den vej, der fører gennem skoven. Om dagen samler Pau bark fra træerne og sælger den til de thaier, der er på vej sydpå fra grænsen. De har fundet på at lave en slags MALARIA 23

24 røgelse ud af barken, der bruges til at holde myggene væk. Når natten falder på, og Pau er kommet for langt ind i skoven til at kunne nå hjem samme dag, sover hun på jorden. Lige på det tidspunkt hvor der er flest myg der angriber. I morgen forlader Pau klinikken i Anlong Veng. Hun vender tilbage til skoven. Tilbage til et liv, som hun sætter på spil for at tjene til livets opretholdelse. Sygdomsforløb Malaria skyldes en infektion med én af fire forskellige parasitter, der hedder Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae. Af de fire parasitter er Plasmodium falciparum også kendt som den ondartede malaria årsag til langt de fleste dødsfald. Sygdommen spredes gennem stikket fra en hunmyg af slægten Anopheles, der kræver blod for at udvikle sine æg. Når hunmyggen stikker et menneske, som har malariaparasitter i blodet, videreudvikles parasitterne i myggens tarm og spytkirtler og kan herefter overføres til andre mennesker. Hos mennesket føres parasitterne via blodbanerne til leveren, hvorefter de går ud i blodbanen igen og inficerer de røde blodceller. Inkubationstiden, den tid der går, fra man bliver smittet til sygdommen bryder ud, er normalt dage. Malaria er kendetegnet ved, at patienten får anfald af feber og kulderystelser, og patienten føler sig skidt tilpas med hovedpine ligesom ved influenza. Diarré, kvalme og opkastninger følger ofte med. Anfaldene kommer, når mange af de inficerede røde blodceller sprænges og frigiver parasitter til blodet. Ved ondartet malaria, Plasmodium falciparum, kan sygdommen udvikle sig med forskellige komplikationer som lavt blodtryk, chok, blodmangel, blødninger og forgiftning med urinstof, når nyrerne svigter. Leveren påvirkes også, og endelig kan ondartet malaria ramme hjernen og resten af centralnervesystemet. Det viser sig ved bevidsthedsændringer, kramper, lammelser og overgang til dyb bevidstløshed og koma. En tilstand der hurtigt medfører døden. Behandling Malaria kan behandles med flere forskellige former for medicin, hvis effekt afhænger af resistensen hos malariaparasitten. Den mest effektive behandling er en kombination af lægemidler kaldet ACT, der blandt andet indeholder Artemisinin, som kommer fra en kinesisk urtemedicin. ACT er den eneste medicin, der virker på den ondartede malaria, der er resistent over for anden medicin. Selvom parasitten i mange egne er blevet resistent overfor klorokin, er det stadig den mest anvendte 24 DET MEDICINSKE KLASSESKEL

25 behandling, fordi det er den billigste medicin på markedet. Det forventes, at det i slutningen af 2006 vil være muligt at få behandling med to nye malariapræparater, der vil være både lettere og billigere at anvende end den nuværende medicin. Forebyggelse I områder, hvor malaria findes naturligt hele året (endemiske områder), udvikler befolkningen immunitet mod sygdomsudbrud i løbet af fire til fem år af deres første levetid. Blandt andet derfor er børn under fem år særlig udsatte for at blive ramt af malaria og dø af sygdommen. Immuniteten udvikles langsomt, men forsvinder hurtigt igen, for eksempel hvis man rejser ud af et malariaområde i mere end et par måneder. Malaria kan forebygges ved at beskytte kroppen mod myggestik. Man skal dække sig med tøj, bruge insektmidler og sove under et imprægneret myggenet. Der findes desværre ikke nogen vaccine mod malaria. Turister, der rejser til et område med malaria, kan tage forebyggende medicin. Denne medicin er meget dyr og kan kun anvendes i kortere tid. Den er derfor ingen realistisk mulighed for de mennesker, der bor permanent i områder med malaria. Globale udfordringer Hvis malaria-smittede i specielt de fattige lande overhovedet får nogen behandling, bliver den ofte givet for sent, eller den er virkningsløs, fordi parasitten har udviklet resistens overfor de almindeligt brugte malariamidler. Da den mest anvendte malaria-medicin, klorokin, først kom frem i 1930erne, blev den betragtet som Udbredelse Figur 7. Hvert år er der mellem 300 og 500 millioner tilfælde af malaria i verden, og op mod tre millioner mennesker dør efter en malariainfektion. 90 procent af tilfældene forekommer i de afrikanske lande syd for Sahara. Mere end en million børn under fem år dør hvert år som følge af malaria i disse områder. Men sygdommen er også meget udbredt i Syd- og Mellemamerika og i Asien, hvor omkring 21 millioner mennesker smittes med malaria om året. I Sydøstasien vurderer man, at 1,2 milliarder mennesker, eller 85 procent af den totale befolkning, bor i områder, hvor der er malaria-risiko. Tallene for Asien er, som i Afrika, desværre usikre, da man formoder, at kun ét ud af otte tilfælde bliver rapporteret. Ifølge WHO skyldes den manglende sammenhæng mellem antallet af Ingen malaria Områder med begrænset risiko Områder med malaria rapporterede tilfælde og antallet af dødsfald, at en stor procentdel af malaria-tilfældene ikke registres af de eksisterende malaria-kontroller og behandlingsprogrammer. MALARIA 25

26 perfekt. Den var både billig og let at indtage. Nu virker medicinen ikke i 80 procent af tilfældene. Man har for eksempel målt konsekvenserne af resistensen i Senegal, og det viste sig, at malariadødeligheden var steget otte gange, siden malariaparasitten blev resistent over for klorokin. Selvom problemet med resistens har været kendt længe, og på trods af at WHO siden 2001 har anbefalet ACT-behandling, fortsætter lande og organisationer med at uddele medicin, der oftest er total virkningsløs. Den vigtigste årsag til at ACTbehandling ikke anvendes er, at behandlingen er for omkostningsfuld. Men det bør ikke fritage nationer, regeringer eller organisationer for ansvaret med at sikre smittede den mest effektive og bedste behandling. Ved udgangen af 2005 kunne Læger uden Grænser (MSF) oplyse, at to nye typer malariamedicin vil være på markedet i løbet af nogle år. Lægemidlerne er udviklet af Læger uden Grænser i samarbejde med organisationen Drugs for Neglected Disease initiative (DNDi). Det forudsiges, at medicinerne vil kunne redde 24 millioner mennesker hvert år. Begge mediciner vil blive billigere og lettere at anvende end de eksisterende. Der er ikke taget patent på behandlingerne, hvilket fjerner en meget betydningsfuld barriere og gør medicinen lettere tilgængelig. Den nye malariamedicin vil koste cirka halvdelen af den eksisterende, men det er nødvendigt, at verdenssamfundet også sikrer, at behandlingen når frem til patienterne. At bekæmpe malaria er en international politisk opgave og ikke kun en medicinsk opgave. 26 DET MEDICINSKE KLASSESKEL

27 K A P I T E L 5 AFRIKANSK SOVESYGE KOSMETIK KONTRA MENNESKELIV Navnet afrikansk sovesyge er meget beskrivende for sygdommen. Sovesyge forekommer kun i Afrika, patienten sover hele dagen og ender med at ligge i koma. Sygdommen rammer både mennesker og dyr. I en længere årrække blev medicinen, der skal bruges til at behandle med, ikke produceret. Det kunne simpelt hen ikke betale sig for medicinalindustrien. Først da de farmaceutiske virksomheder i Amerika opdagede, at præparatet var effektivt til behandling af uønsket hårvækst hos mennesker, blev det sat i produktion igen. Trods muligheden for behandling er sygdommen i visse egne et kæmpe problem, der rammer 20 til 50 procent af befolkningen. CASE: Afrikansk sovesygepatient Bianga har været syg i 10 måneder. Hun er blevet for svag til at arbejde i markerne, hente vand og til at passe sin treårige søn Lino. I begyndelsen sov Bianga hele dagen, men var lysvågen om natten. Hendes adfærd ændrede sig. Hun kunne finde på at løbe ud på gaden og skrige højt op mod himlen. På dette tidspunkt forlod hendes mand hende. Bianga og hendes søn flyttede hen til hendes gamle mor, der bor i en lille hytte. Lino blev forsømt og var inden længe underernæret. Bianga, Uganda I sin fortvivlelse fulgte Biangas mor hende til hospitalet for at få at vide, hvad de kunne gøre. En læge konstaterede, at hun led af sovesyge, og at sygdommen allerede havde nået det stadium, hvor parasitten er trængt ind i hjernen. Bianga blev straks indlagt og behandlet med lægemidlet melarsoprol. Selvom behandlingen var meget smertefuld, fik hun det bedre, og efter en kur på AFRIKANSK SOVESYGE 27

28 Ingen sovesyge Risikoområde Lav udbredelse Høj udbredelse Epidemi 20 dage kunne hun vende hjem og genoptage sit liv. Efter en måneds tid begyndte Bianga igen at opføre sig mærkeligt og måtte tilbage til hospitalet. Hun havde fået et tilbagefald. For at forhindre at hun løb væk og forsvandt blev hendes ankel bundet fast til sengen. Bianga fik igen melarsoprol, men denne gang var der næsten ingen bedring. På det tidspunkt var produktionen af det eneste virkningsfulde lægemiddel, eflornithine, indstillet. Da der derfor ikke var meget håb om en helbredelse, blev Bianga sendt hjem for at dø. hjernen, hvilket medfører forvirring, omvendt døgnrytme, demens og kramper. Den smittede bliver mere og mere mentalt svækket. Når centralnervesystemet er tilstrækkelig påvirket, kan den smittede ikke helbredes og dør til sidst. Den anden parasit hedder Trypanosoma brucei rhodesiens. Den er kraftigere sygdomsfremkaldende, og sygdommen udvikler sig med større hastighed end ved parasitten Trypanosoma brucei gambiense. Hovedsymptomet er feber, og sygdommen forårsager ofte en brat død, hvis den ikke behandles. Sygdomsforløb Afrikansk sovesyge skyldes parasitten Trypanosoma brucei, der overføres ved bid fra tsetsefluen. Når fluen bider, trænger parasitten ind i blodbanen, hvorfra den kan inficere lymfe- og centralnervesystemet. Parasitten formerer sig i blodet, og når en ny flue bider det inficerede menneske, kan denne flue selv blive smittet og i løbet af fire til seks uger smitte andre mennesker. Parasitten findes i to underarter, der giver to forskellige sygdomsforløb. Den ene parasit hedder Trypanosoma brucei gambiense og er årsag til en infektion, som kan vare i adskillige år for til sidst at forårsage en dyb bevidstløshed og koma, hvor den syge ikke kan vækkes. Heraf navnet sovesyge. Inkubationstiden varierer fra et par dage til nogle uger. Der kan komme en infektion med et 2-10 centimeter rødt område eller sår på det sted, hvor fluen oprindeligt bed. Samtidig udvikles der hævede, ømme lymfeknuder og dårlig almentilstand med feber, muskelog ledsmerter. Udslæt kan også forekomme. Op til to år efter smitten begynder symptomer på infektion i For at stille diagnosen, skal parasitten påvises i en blodprøve eller ved vædske fra lymfeknuder eller rygmarvsvædske udtaget ved lumbalpunktur. Behandling Hvis sygdommen opdages, inden parasitten er trængt ind i centralnervesystemet, kan den behandles med medicinen pentamidin eller medicinen suramin. Hvis parasitten er trængt ind i centralnervesystemet, bruges midlet melarsoprol. Dette stof kan have meget farlige bivirkninger i form af skader på hjernen, men ubehandlet vil en patient med sikkerhed dø. Der findes et mere sikkert og effektivt alternativ til melarsoprol. Det hedder eflornithine, og medicinen har formået at få folk ud af deres koma. Imidlertid indstillede medicinalfirmaet Aventis produktionen af eflornithine i 1995 kun fem år efter, at stoffet blev introduceret. I 1998 meddelte Aventis, at lageret af eflornithine var opbrugt. Da det senere blev opdaget, at eflornithine kunne afhjælpe uønsket hårvækst, blev produktionen genstartet i DET MEDICINSKE KLASSESKEL

29 Figur 8. Afrikansk sovesyge dræber mennesker hvert år i Afrika. 60 millioner mennesker er udsat for smitterisiko, og op mod en halv million er allerede smittede. Forebyggelse Der findes ingen vaccine eller anbefalelsesværdig medicinsk forebyggelse af sovesyge, da de kendte midler som melarsopol og eflornithine er relativt giftige. Fluefangere og sprøjtemidler kan reducere antallet af tsetsefluer og dermed infektioner. Men begrænsning af smittebæreren er kun en del af løsningen. For at vinde kampen mod sovesyge skal man først og fremmest i kontakt med alle potentielle patienter for at diagnosticere sovesyge. Dette medfører ofte et logistisk og økonomisk problem, da det især er landbefolkningen bosat langt fra hospitaler og sundhedsklinikker, som rammes af sygdommen. Derfor vil der være behov for at inddrage mobile lægehold for at kunne bekæmpe sygdommen effektivt. Det medicinske personales opgave vil da være at identificere de smittede, foretage laboratorietests og nøje overvåge behandlingsforløbet. På den måde begrænses risikoen for, at tsetsefluen bliver inficeret og spreder parasitten. Sovesyge er udbredt i 36 afrikanske lande syd for Sahara, hvor 60 millioner mennesker er i risiko for at blive ramt af sygdommen. Kun syv procent af de smittede har adgang til diagnose og behandling mennesker skønnes at være smittet, men tallet synes stigende. I de seneste år har sygdommen udviklet sig til epidemier på grund af krig, fattigdom, befolkningsmigration og et sammenbrud af sundhedssystemer. Det er primært de fattigste og mest isolerede afrikanske samfund, der bliver ramt, nemlig de befolkningsgrupper, der bor og arbejder på landet, i skoven, ved ferskvandsområder og tæt på husdyr og vilde dyr. Siden 1930erne har man forsøgt at bekæmpe parasitten, og antallet af smittede med sovesyge har i en periode været faldende. Men i de seneste 30 år har fattigdomsudviklingen og et lavere antal overvågningsprogrammer haft konsekvenser. I mange landsbyer i Angola, DR Congo og i det sydlige Sudan er mellem 20 til 50 procent af befolkningerne inficeret med parasitten. Sovesygen er blevet den næststørste dødsårsag efter hiv/aids i disse provinser. Globale udfordringer De fleste af de nævnte lægemidler mod sovesyge er svære at anvende, ikke effektive nok eller direkte farlige. Hvis patienter skal sikres en virkningsfuld og sikker behandling, skal sygdommen opdages og diagnosticeres tidligt. Dette ville kræve flere ressourcer til medicinsk arbejde, blandt andet mobile lægehold, end der er til rådighed i dag. Samtidig er det nødvendigt, at medicinalindustrien fortsætter produktionen og markedsføringen af eflornithine, det eneste kendte præparat, der kan behandle sovesygen, når den har bredt sig til centralnervesystemet. På grund af den øgede forekomst af sovesyge koordinerer WHO aktiviteter i de mest udsatte lande. Der er både Non-Govermental Organisations (ngo er), donorlande, private fonde, regionale institutioner, forskningsinstitutioner og universiteter involveret i arbejdet. WHO har i samarbejde med ngo er flere gange fået medicinalvirksomheden Aventis til at finde hidtil overset råmateriale til produktion af eflornithine. Det har ført til, at produktionen nu er garanteret i et stykke tid fremover. AFRIKANSK SOVESYGE 29

30 Der er et stærkt behov for at udvikle en ny medicin til at kurere sovesyge, men desværre er der intet der peger på, at et nyt middel vil være på markedet inden for en overskuelig årrække. På trods af at så mange mennesker er i risiko for at blive smittet og dø, bliver der forsket forsvindende lidt i sygdommen. Imidlertid forsker veterinærindustrien i en lignende sygdom, der rammer kvæg, så der er håb om, at erfaringerne herfra kan bruges i behandlingen af mennesker. Men foreløbig er intet nyt præparat godkendt til behandling af mennesker. 30 DET MEDICINSKE KLASSESKEL

31 K A P I T E L 6 KALA AZAR NY OG BEDRE MEDICIN NØDVENDIG Ligesom afrikansk sovesyge har de færreste i de vestlige lande hørt om sygdommen kala azar, som også har navnet Visceral Leishmaniasis eller i dagligdags tale sort feber. I visse egne af verden er det en frygtet dødelig sygdom, der er kendt for at slå hele landsbyers befolkninger ihjel. Kala azar er udbredt i landdistrikter i tropiske og subtropiske egne. Når sygdommen har udviklet sig i kroppen, dør de fleste i løbet af en måned, også selvom de får behandling. Sygdommen er meget svær at diagnosticere, fordi symptomerne minder om dem, der stammer fra de mere almindelige tropiske sygdomme som for eksempel malaria. CASE: Kala azar-patient Teno Worku er 18 år og indlagt på Kahsay Abera hospitalet i byen Humera. Der er ingen, der besøger ham. Hans eneste familie er hans mor, der bor over 300 km syd for byen Gondar i det nordlige Etiopien. Han fortæller: Jeg er handelsrejsende og kommer ofte igennem denne region. For fem måneder siden blev jeg syg. Jeg havde hovedpine og feber og tog derfor tilbage til Gondar for at søge lægehjælp. Lægen behandlede mig for malaria. Men en måned senere havde jeg det stadig ikke bedre. Teno, Etiopien På et tidspunkt tog Teno til Addis Ababa for at blive undersøgt. Fire måneder senere var der stadig ingen læger, der kunne finde ud af, hvad han fejlede. Dybt skuffet og på nuværende tidspunkt alvorligt syg, vendte han tilbage til sin mor i Gondar. Her var der endelig en læge på en privat klinik, der fik mistanke om at han havde kala azar. Lægen opfordrede ham til at tage til hospitalet i Humera, der havde specialiseret sig i kala KALA AZAR 31

Det medicinske klasseskel

Det medicinske klasseskel Debatspil Indhold 30 spørgsmålskort 8 debatkort Debatspillet resumerer viden fra hæftet og lægger op til en debat om dilemmaer, der knytter sig til fattigdom og sygdom. Man skal være et ulige antal helst

Læs mere

Det medicinske klasseskel

Det medicinske klasseskel Det medicinske klasseskel forskellen mellem rig og fattig LÆRERVEJLEDNING Det medicinske klasseskel er baseret på: It s a Different World Without Medicine, Doctors Without Borders (MSF), USA. Dansk bearbejdelse:

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Myterne om hiv Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008 Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Hiv er i dag omgivet af mystik og myter, præcis som pest og syfilis har været det tidligere.

Læs mere

Uden tag over hovedet

Uden tag over hovedet Nr. 62 nov. 2005 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Foto: Bruno Stevens/Cosmos NYHEDSJOURNALEN Uden tag over hovedet 33 millioner mennesker mangler lige nu et sted at bo. De har ikke længere

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne.

Sygdomsbilledet er hullet yngelleje med opgnavede celleforseglinger. Død yngel i cellerne. ONDARTET BIPEST Ondartet bipest er en af vore mest alvorlige yngelsygdomme. Den forårsages af den encellede bakterie Paenibacillus larvae. Bakterien formerer sig i bilarver ved en tvedeling. Bakterien

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe?

AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? AIDS i Afrika den velkendte katastrofe? af Jens Kovsted, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, jak@econ.ku.dk Hvorfor findes 70 procent af verdens HIV/AIDS smittede mennesker i Afrika et kontinent

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Malaria NYHEDSJOURNALEN. den meningsløse dræber

Malaria NYHEDSJOURNALEN. den meningsløse dræber Nr. 66 august 2006 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK NYHEDSJOURNALEN Foto: Serge Sibert/Cosmos Malaria den meningsløse dræber Hvert 30. sekund dør et barn af malaria en sygdom som med den

Læs mere

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi

Fedmens gåder. De fedes overskud af energi er uomgængeligt. Fede har brug for mere energi Fedmens gåder Af: Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med, leder af DanORC, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 30. november 2011 kl. 11:07 Er det folks egen skyld, når de bliver

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

og alvorligt problem i Da

og alvorligt problem i Da Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 24.11.2004 B6-0191/2004 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Vittorio Emanuele Agnoletto,

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig

Læs mere

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex

Sex uden sygdom. Til dig som sælger sex Sex uden sygdom Til dig som sælger sex Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter rene? Sex uden sygdom Kan jeg blive smittet med hiv gennem spyt? Er det farligt at give superfransk? Hvordan skal jeg gøre sexinstrumenter

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Stort hår og endnu større øreringe. Opsmøgede ærmer, cowboyjakker og en bar mandenumse på hvide lagner.

Stort hår og endnu større øreringe. Opsmøgede ærmer, cowboyjakker og en bar mandenumse på hvide lagner. Sygdommen uden ansigt Der er sket meget siden starten af 1980 erne, hvor hiv og aids for alvor brød ud i Vesten. I dag kan hiv behandles så godt, at virussen i blodet holdes nede, og hiv er en sygdom,

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN

Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN Hvad er aids! Aids er en yderst alvorlig sygdom, som skyldes et virus, der kaldes hiv (human immundefekt virus). Dette virus ødelægger organismens

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen. Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak

Læs mere

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Nyhedsjournalen. En gave med mening. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden Nr. 45 nov. 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Gilles Saussier En gave med mening Øjenkontakt. Det lille øjeblik, hvor barnet i tillid rækker hånden frem, det

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK

FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK WWW.HANKOMEDICO.DK INTRODUKTION FOR DIG OG DIN FAMILIE Denne lille e-bog er lavet så du kan se, om din familie er påvirket af fødevareintolerance.

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

"Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark"

Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark "Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark" Jens Seeberg Antropolog Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet Min baggrund

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik 450 mennesker fik fakta og konstruktiv debat om husdyr- MRSA på borgermøde på Egtmont Højskolen i Hou Husdyr- MRSA er et problem, som erkendes og tages

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14. AIDS og forebyggelse af HIV-infektion At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.14 AIDS og forebyggelse af HIV-infektion December 2004 Erstatter At-anvisning nr. 4.9.1.1 af juni 1988 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan

Læs mere