Myter øger risiko for hiv

Transkript

1 Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte større posthuse, bringer her i februar 2012 nummeret en større artikel om hiv/aids på side Læs artiklen fra Magasinet herunder, eller ved at klikke på billedet, så får du hele bladet frem: Hver anden dansker er så nervøs for hiv og aids, at hiv-smittede venter med at tage testen af frygt for omgivelsernes reaktion. Det er et paradoks, for en diagnosticeret og velbehandlet hiv-infektion smitter ikke, hvorimod de cirka danskere, der i dag skønnes at være smittede uden at vide det, holder aids-epidemien i gang. En ny kampagne skal nu gøre op med den skadelige frygt De fleste danskere ved egentlig godt, at hiv kun smitter via blod, seksuel kontakt og fra mor til barn i forbindelse med fødsel og amning. Ikke via toiletsæder, spyt, tårer, sved, berøring, blodsugende insekter, mad, drikke, badevand, bleer, bidéter eller andet. Alligevel melder tvivlen sig, når hr. og fru Danmark skal tage stilling til, om en hiv-smittet pædagog må puste og sætte plaster på familiens egne børn i børnehaven. Eller om de små må komme i et hjem, hvor far, mor eller børn er smittet. Det fortæller direktør i Aids-Fondet Henriette Laursen. "Når der er børn med i spillet, bliver alting ekstra følsomt, så dér er vi nødt til at informere grundigt om, at der virkelig ikke er nogen smitterisiko, selv om de små får hudafskrabninger og er tæt på en hiv-smittet hver dag. Information er ekstremt vigtig. Vi har mange solstrålehistorier om, hvordan information gør tilværelsen mere tryg for både hiv-smittede og deres omgivelser." Men budskaberne skal gentages. Gang på gang, understreger hun. Myter og tvivl har det med at overdøve fakta. En undersøgelse, Aids-Fondet fik lavet for et par år siden, viste således, at cirka hver anden dansker tror, hiv kan smitte via kys, spyt og myggestik. Mens hver fjerde mener, det teoretisk set er muligt at blive smittet via et toiletsæde. Ubegrundet frygt, der i sig selv kan ende med at koste liv, advarer Henriette Laursen: Behandlede hiv-smittede smitter ikke "Når vi tager så kraftig afstand og isolerer hiv-smittede socialt, vil flere smittede fornægte deres symptomer og risiko. De bliver ikke testet af frygt for omgivelsernes reaktion, hvis de tester positivt," påpeger hun. Det er denne gruppe, statistikerne kalder 'mørketallet'. For hvor man med

2 sikkerhed ved, at cirka danskere i dag har en hiv-diagnose, er det usikkert, hvor mange smittede, der går rundt uden at have fået diagnosen. Og hvor en hiv-smittet i korrekt antiviral behandling hverken har symptomer eller tilstrækkelig megen virus i blodet til at kunne smitte andre, spreder de udiagnosticerede hiv-smittede fortsat den frygtede virus. Uden at ane det selv. Det anslås, at 'mørketallet' udgør cirka personer altså hver femte hiv-smittede. Tallet beregnes ud fra, hvor mange, der hvert år får en hiv- eller aids-diagnose, og hvor sent i sygdomsforløbet de får den. I 2010 fandt man 274 nye tilfælde. Det tal ændrer sig stort set ikke fra år til år. Men fra landets sygehuse lyder meldingen, at en stadig større del af de nydiagnosticerede er meget syge og har gået med smitten alt for længe. Nogle bliver først opdaget, når de har aids i udbrud. "Derfor skal vi fordommene til livs," siger Henriette Laursen. Hun bemærker, at der siden de store kampagner i 1980'erne og 1990'erne har været stille om hiv og aids herhjemme. Og at stilheden åbenbart har fået folk til at tvivle på, om budskaberne fra dengang stadig gælder. "Så garderer man sig for en sikkerheds skyld, og det er egentlig forståeligt nok. Behandlingen er blevet bedre, men hiv er stadig en alvorlig diagnose, som vi alle sammen vil gøre meget for at undgå," siger hun. 60 procent tøver med test En undersøgelse fra Hiv-Danmark dokumenterede i 2010, at det i seks ud af ti tilfælde er angsten for omgivelsernes reaktion, der får et stigende antal hivsmittede til at udsætte testen i det uendelige. Ofte i årevis. Bevidst eller ubevidst foretrækker de sygdommen frem for at blive isoleret, diskrimineret og bandlyst. Det gælder især mænd, der har haft sex med mænd. "Denne diagnose er jo ikke bare livslang, men en ekstremt tabubelagt sygdom, som også mange hiv-positive i behandling holder hemmelig af angst for omgivelsernes reaktion. Kun lægen og måske en god ven ved noget. På jobbet, bruger man ikke de flex-tilbud, der findes, men betaler selv for at gå ned i tid. Fordi chefen og kollegerne ikke må vide noget om sygdommen. Og selv om denne gruppe stort set ikke udgør nogen smitterisiko, er det jo tungt at gå med alene," siger Henriette Laursen. Hiv skal frem i lyset Udover at informere bredt i håb om at mane fordomme i jorden sætter Aids-Fondet, Sundhedsstyrelsen og en række andre organisationer og institutioner i de kommende år ind for at få flere danskere testet i håb om at finde flere af de smittede. Det skal ske gennem flere anonyme testtilbud i risikomiljøerne, de såkaldte checkpoints. Smitteopssporingen skal også være mere konsekvent ved at tidligere sexpartnere kontaktes systematisk, så også de bliver testet. Og endelig vil organisationerne målrette informationskampagner overfor eksempelvis arbejdspladser og praktiserende læger, der heller ikke altid er vilde med at tale åbent om en diagnose, der både er livslang og stigmatiserende. Direktør Henriette Laursen og Aids-Fondet arbejder desuden med at få afkriminaliseret hiv-smitte. Arbejdet har foreløbig ført til, at justitsministeren har sat straffelovens 252 stk. 2 i bero. Ifølge paragraffen kunne man før få op til otte års fængsel for at smitte en anden med hiv.

3 "Men de, der smitter, ved det jo netop ikke selv. I de fleste tilfælde er det umuligt at spore, hvem der har smittet hvem, og om den, der smitter, kan have haft en mistanke om, at det kunne ske. Måske bliver anklagen brugt som hævn overfor en exkæreste. Det er et følsomt område, og det eneste, vi kan være sikre på er, at loven øger angsten for at lade sig teste," siger hun. Hiv og Aids Fakta Hiv er en forkortelse af Human immundefekt virus. Der findes to typer, som begge formodes at stamme fra Afrika. Den ene er meget lidt smitsom, mens den anden siden begyndelsen af 1980'erne har bredt sig til hele verden. AIDS står for AcquiredImmunoDeficiencySyndrome på dansk; Erhvervet Immun Defekt Syndrom. AIDS opstår, når immunforsvaret er nedbrudt af hiv og viser sig blandt andet som kræft og alvorlige infektioner, der kan være fatale, hvis man ikke komme i behandling i tide. Risikoen Cirka danskere skønnes af være smittet med hiv i dag af dem ved det ikke selv. De udgør det såkaldte mørketal, og det er i dag stort set kun dem, der bringer smitten videre. Der bliver hvert år lavet ca hiv-tests i Danmark og fundet nye tilfælde af hivsmitte. Sådan har billedet set ud i mere end ti år, men for verden som helhed er kurven knækket. Antallet af nye hiv-diagnoser på verdensplan er faldet med 17 procent siden I dag skønnes 34 millioner mennesker at være smittet med hiv. Den mest udtalte risikogruppe er stadig mænd, som har sex med mænd. Men tendensen på verdensplan er, at flere heteroseksuelle og flere kvinder smittes i dag end tidligere. Risikoen for at blive smittet med hiv er forhøjet, hvis man selv eller ens partner samtidig er smittet med andre kønssygdomme. I højepidemiske lande har omskårne mænd 60 procent lavere risiko for at blive smittet med hiv. Immunforsvaret bekæmper hiv-virus med antistoffer. Derfor er smittefaren allerstørst i de første uger efter smitten, hvor der endnu ikke er dannet antistoffer. Stiknarkomaner får i dag tilbudt rene kanyler og smittes nu forholdsvis sjældent via sprøjter herhjemme. Symptomerne Nogle får influenzalignende symptomer en til fire uger efter, de er smittede. Andre mærker ingenting. Allerede en uge efter smitten har de fleste så meget hiv-antistof i blodet, at det kan måles i en blodprøve. Man kan dog først være sikker på en negativ test, der tages fire til otte uger efter smitterisiko. Den smittede mærker sjældent ret meget til, at hiv-virus langsomt nedbryder immunsystemet. De første tegn kan være svamp eller andre banale infektioner, der ikke går over af sig selv. Hvis hiv ikke behandles, går der i gennemsnit otte år, før smitten udvikler sig til aids. Det kan dog variere meget.

4 Behandlingen Hiv-smittede skal have antiviral medicin resten af livet for at forhindre hiv-viruset i at formere sig. Så kan de til gengæld stort set leve normalt i både 30 og 40 år, viser undersøgelser. Stopper behandlingen, begynder kroppen at producere hiv-virus igen. Mange hiv-smittede oplever bivirkninger ved behandlingen. Især i indkøringsfasen. Træthed, mareridt, diarré og hurtig ældning er nogle af de mest almindelige plager. Risikoen for at blive smittet med hiv ved almindeligt samleje med en velbehandlet hivsmittet, som ikke har andre kønssygdomme er 1: Det svarer til, at man statistisk set kan have sex hver dag i 269 år uden at blive smittet. Hvis man er i højrisiko for at være smittet, kan en hurtig forebyggende behandling med antiviral medicin forhindre, at hivsmitten slår rod i kroppen. Flere Myter Danskere bliver smittet med hiv af indvandrere. Forkert: Ganske vist regnes indvandrere fra højrisikoområder som Afrika syd for Sahara, Thailand og Østeuropa som risikogrupper herhjemme og ganske vist er halvdelen af alle smittede herhjemme i dag af udenlandsk herkomst, men indvandrere smitter yderst sjældent danskere. Det ved man, fordi hiv-virus varierer fra verdensdel til verdensdel, og fordi de danskere, der bliver smittet, stort set altid har den nordeuropæiske variant. Samleje med en hivsmittet er næsten altid fatalt. Forkert: Smitterisikoen ved et ubeskyttet samleje med en hiv-smittet, der ikke er i behandling, er en halv til en hel procent. Der skal med andre ord som regel flere samlejer til. Smitterisikoen ved ubeskyttet analt samleje er dog 6-10 gange højere. Og risikoen ved beskyttet samleje med en hiv-smittet eller ubeskyttet samleje med en velbehandlet hiv-smittet så godt som nul. Oralsex øger smittefaren. Forkert: Virus kan godt trænge ind i mundens slimhinde, men risikoen er ikke større end ved traditionelt samleje, og hiv smitter ikke via spyt. Er man hiv-smittet, har man pligt til at oplyse det til sin tandlæge, akupunktør og andre, der kan komme i berøring med ens blod. Forkert: Tandlæger og andre, der kommer i kontakt med en hivsmittets blod, løber ingen smitterisiko, fordi de almindelige hygiejneforskrifter forhindrer overførsel af hiv. Hiv smitter også via små sår på huden. Forkert: Erfaringer viser, at virus ikke kan trænge ind i et blødende sår, fordi strømmen går den anden vej. Når såret er ved at hele, kan virus heller ikke trænge igennem skorpen af størknet blod og ind i blodbanen. Derimod kan virus trænge ind i sår på slimhinderne.

5 Kilde: Magasinet Sundhed