Forhandlingsnotat/Oplæg fra RLTN: Præmisser for genoptagelse af forhandlinger om at forny Aftalen om Almen Praksis

Transkript

1 c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Sag.nr. RLTN /40 Dokumentnr /13 UDKAST Forhandlingsnotat/Oplæg fra RLTN: Præmisser for genoptagelse af forhandlinger om at forny Aftalen om Almen Praksis PLO har ved brev af inviteret til genoptagelse af forhandlingerne, og har i den forbindelse redegjort for PLO s forudsætninger. Formålet med dette notat er at klarlægge RLTN s præmisser for at genoptage forhandlingerne. RLTN har som forudsætning, at følgende punkter i udgangspunktet skal imødekommes: 1. Planlægningskompetence Regionerne har den fulde planlægningskompetence ift. almen praksis, således at den enkelte region kan sikre de nødvendige lægetilbud til borgerne, dér hvor behovet konkret er og i sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. a. Regionen beslutter praksisudviklingsplanen efter drøftelse i samarbejdsudvalget (FAS-model) b. Regionen afgør antallet af kapaciteter på almenlægeområdet. c. Regionen har den fulde beslutningskompetence over nye og ledigblevne ydernumre, herunder kompetence til at beslutte konkret etableringsform, konkret fysisk placering, konkret bemanding og bemandingsform.

2 Side 2 d. Regionen har den endelige beslutning vedr. konkrete kapaciteter og eksempelvis skal give tilladelse til flytning. e. Eksisterende praksis skal kunne udfases med et passende varsel og mod erstatning. Hvilket varsel, der er behov for, vurderes konkret, men der kan eventuelt aftales et minimumsvarsel. f. Praktiserende lægers retssikkerhed tilgodeses ved, at der oprettes et uafhængigt organ til at afgøre konkrete tvister, der måtte følge af øget regional planlægningskompetence, eksempelvis om varsling og erstatning. g. Der skal ikke være begrænsninger i aftalen vedrørende regionens muligheder for at oprette og drive regionsklinikker i tilfælde, hvor praktiserende læger ikke kan drive et ydernummer på de almindelige vilkår. h. Der kan ikke blokeres for aftaler mellem enkelte eller flere konkrete lægepraksis og regionen om eksempelvis bemanding af sundhedshuse. Regionen har ret til at indgå aftaler med individuelle læger, uden at disse aftaler skal godkendes af samarbejdsudvalget. i. Det er regionen, der giver tilladelse til delepraksis og beslutter varigheden af den enkelte tilladelse. De praktiserende læger medinddrages fortsat i planlægningen som en væsentlig høringspart via samarbejdsudvalgene. Det gælder både planlægningsprocessen og i forberedelsen af konkrete afgørelser. Samarbejdsudvalgene kan fortsat varetage den enkelte læges interesser, men uden vetoret over regionale beslutninger. 2. Sammenhæng, tilgængelighed og kvalitet Patienterne skal møde et såvel geografisk, fysisk som tidsmæssigt tilgængeligt tilbud om almen lægehjælp af høj og ensartet kvalitet i samspil med det øvrige sundhedsvæsen, uanset hvilken læge og lægepraksis, de vælger. PLO anerkender, at regionen skal kunne tilrettelægge den samlede opgaveløsning i det regionale sundhedsvæsen effektivt ud fra de konkrete lokale behov og muligheder. Det involverer også tilbuddene og ydelserne

3 Side 3 i almen praksis, idet den praktiserende læge via rollen som generalist, tovholder og gatekeeper varetager en nødvendig og vigtig rolle i det samlede, sammenhængende tilbud til patienterne. Almen praksis påtager sig formelt og reelt ansvaret for at udfylde denne rolle i hver eneste lægepraksis, som har patienter på listen, hvilket forudsætter en række præciseringer i aftalen om den enkelte læges tilbud bla. telefonisk og fysisk tilgængelighed, fagligt indhold/leverede ydelser, arbejdsdeling, kompetenceudvikling, systematisk efteruddannelse og kvalitetsudvikling. Aftalen skal etablere et grundlag for at dokumentere, at opgaven udfyldes i alle lægepraksis, samt konkrete opfølgningsmuligheder for region og samarbejdsudvalg. a. Hver enkelt læge skal leve op til en række basisforpligtelser for at kunne praktisere med ydernummer. Disse basisforpligtelser danner udgangspunkt for den samlede honorering af den enkelte lægepraksis herunder den væsentlige andel af honoraret, som lægen modtager fra regionen uafhængig af antallet af leverede ydelser. Eksempelvis indgår det i basisforpligtelsen, at almen praksis følger kliniske retningslinjer, og at lægen er forpligtet til at varetage nødvendige sygebesøg til patienter, der har midlertidigt ophold på aflastningspladser og lignende, uanset om afstanden overstiger 15 km. b. Der skal etableres et dokumentationsgrundlag, som gør det muligt at følge op på, hvordan den enkelte lægepraksis lever op til centrale elementer i basisforpligtelsen, herunder særligt tilgængelighed og kvalitetssikring af kronikerindsats. c. Hver enkelt praktiserende læge er forpligtet til at leve op til de aftaler om arbejdsdeling og samarbejde, som indgås mellem myndighederne i sundhedsvæsenet, herunder sundhedsaftaler og forløbsprogrammer. d. Hver enkelt læge er forpligtet til at leve op til aftaler, som indgås mellem den enkelte region og PLO i regionen på vegne af de praktiserende læger i regionen. Det omfatter også aftaler om målrettede tilbud til svage patientgrupper, uanset om den enkelte læge finder honoraret attraktivt, eksempelvis ydelsen opfølgende hjemmebesøg.

4 Side 4 e. Den enkelte region skal kunne definere, hvilke konkrete opgaver, der skal løses i almen praksis i hele eller dele af regionen, herunder også beslutte, at konkrete opgaver og ydelser ikke længere skal løses af almen praksis. Sidstnævnte kan konkret gennemføres ved, at relevante eksisterende ydelser gøres til rammeydelser, som den enkelte region kan fravælge at lægerne leverer i hele eller dele af regionen. f. De offentligt finansierede uddannelsesmidler skal målrettes systematisk efteruddannelse, og regionerne skal have indflydelse på og indsigt i lægernes uddannelsesaktivitet. Målet er, at der skal der være sikkerhed for, at alle praktiserende læger deltager i efteruddannelsesaktiviteter, som regionen prioriterer. 3. Kontrol og opfølgning Rigsrevisionens og Statsrevisors kritik af regionernes mulighed for at styre og følge op på aktivitet og udgifter i almen praksis skal imødekommes. Aftalen om almen praksis skal ændres med udgangspunkt i det grundvilkår, at regionen har myndighedsansvar og budgetansvar og skal kunne dokumentere grundlaget for de afholdte udgifter og have mulighed for at sikre, at hver udbetaling er korrekt. Lægerne er at betragte som private leverandører af sundhedsydelser til regionen. Lægen skal kunne fremlægge relevant og tilstrækkelig dokumentation for sit honorarkrav, såvel for den enkelte regning som i forbindelse med vurdering af den samlede ydelsesafregning set over en periode. a. Lægen skal afregne efter regionale afregningsprincipper. b. Regionen skal kunne effektuere tilbagebetaling for uretmæssigt udbetalte honorarer, herunder ved modregning i lægens tilgodehavende. c. Regionen skal til enhver tid selvstændigt kunne foretage kontroller og stikprøver, og lægen skal på forespørgsel fremlægge dokumentation for den opgavevaretagelse, der danner

5 Side 5 udgangspunkt for den samlede honorering, herunder fx oplysninger om tilgængelighed. d. Kontrolopgaven forenkles via visse justeringer af ydelseshonorarsystemet. Som minimum følgende: Diabetesforløbsydelsen og tilhørende kontrolydelser afskaffes som særlig honoreringsform (alm. honorarer anvendes i stedet) og ydelsesbeskrivelsen ændres for tillægsydelsen Førstebehandling af større sår. e. Regionen skal kunne stille særlige krav til dokumentation fra læger, når regionens oplysninger om lægens praksis giver anledning til det. f. Regionen skal kunne tildele advarsler samt foretage fradrag i lægens/den enkelte praksis basishonorar på grundlag af regionens oplysninger, såfremt praksis ikke lever op til aftalens basisforpligtelser, eller hvis lægen ikke bidrager til at dokumentere, at tilbuddet opfylder de aftalte krav. g. Regionen skal kunne pålægge højestegrænser for en læges ydelsesforbrug og i den forbindelse kunne beslutte niveauet for højestegrænsen. Højestegrænser fastsættes individuelt, og skal som minimum udgøre gennemsnittet af udgiften pr. patient i regionens øvrige lægepraksis. Højestegrænser virker fremadrettet. Lægen kan indbringe en højestegrænse for samarbejdsudvalg/lsu. I tilfælde af uenighed gælder regionens afgørelse. h. I tilfælde, hvor en region på grund af en læges gentagne eller alvorlige brud på aftalens bestemmelser, og/eller alvorlige brud på straffeloven, og/eller manglende egnethed til at praktisere selvstændigt, har mistet tilliden til den pågældende læge, og/eller hvis lægens fortsatte arbejde vurderes at indebære risiko for patientsikkerheden, skal regionen kunne ophæve samarbejdet ved at opsige lægens ydernummer. Der skal gives et passende varsel. Med mindre der er tale om meget grove og oplagte tilfælde forudsætter opsigelse af ydernummer normalt at lægen har fået mindst én forudgående advarsel. Kontrol og opfølgning skal være enkel og ubureaukratisk og så vidt

6 Side 6 muligt hvile på de oplysninger, der i forvejen bliver registreret, eller der etableres nye systemer så der automatisk genereres dokumentation (fx om telefonisk tilgængelighed). 4. Data og kvalitet Regionerne og samarbejdsudvalgene skal have adgang til data om aktivitet, patienter og faglig kvalitet i almen praksis. Sundhedsmyndighederne skal have de fornødne datamæssige muligheder for dels at kunne foretage analyser som grundlag for tilrettelæggelsen af det samlede sundhedstilbud, dels at kunne følge op på, at den enkelte læge lever op til bestemmelserne i den centrale aftale og aftaler om samarbejde, koordinering og arbejdsdeling samt tilgængelighed. a. Alle læger er forpligtet til at være tilmeldt og anvende datafangst. b. Alle læger skal ICPC-kode alle henvendelser. c. Sundhedsmyndighederne (herunder regionerne) skal have adgang til alle data om henvendelsesårsager (ICPC-data), kvalitet, og patienttilfredshed på klinikniveau. For så vidt angår ICPC-data skal regionerne have adgang til disse på CPR-nummerniveau for at kunne følge op på, at lægerne lever op til bestemmelserne i aftalen. Konkret foreslår RLTN, at ICPC-koder registreres i et statistikfelt og indrapporteres sammen med afregningen. d. Sundhedsmyndigheder skal have adgang til kliniske kvalitetsdata på CPR-nummerniveau med henblik på kvalitetsudvikling og planlægning eksempelvis af sammenhængende tilbud til særlige patientgrupper. Disse data opgøres ikke på praksisniveau og anvendes ikke til kontrol og opfølgning over for den enkelte læge. e. Der skal aftales en model for, hvordan offentligheden på sigt kan få adgang til relevante kvalitetsdata på klinikniveau. f. Den enkelte praksis skal registrere telefonisk tilgængelighed og på forespørgsel fremlægge data for regionen, som belyser den telefoniske tilgængelighed. Disse data skal anvendes som led i behandlingen af patientklager og som led i vurderingen af, om praksis lever op til aftalens bestemmelser om tilgængelighed.

7 Side 7 5. Produktivitet Det er et grundvilkår for den offentlige og private sektor, at der i de kommende år fortsat skal gøres en stor indsats for at effektivisere driften og målrette ressourcerne. Aftalen hviler på en forudsætning om, at det er muligt at opnå mere sundhed for pengene ved at øge produktiviteten i almen praksis. Levering af produktivitetsgevinster er et generelt vilkår for den offentlige sektor, herunder sygehusene, som er underlagt årlige produktivitetskrav. Disse skal også gælde for almen praksis, således at regionerne som betalere får andel i de løbende produktivitetsgevinster i almen praksis. a. Der skal indgås en aftale, som sikrer en årlig produktivitetsgevinst svarende til det øvrige sundhedsvæsen. b. Et middel til at indhente produktivitetsgevinster kan være justering af honoreringssystemet, eksempelvis ved at flere problemer klares på samme besøg, samt justeringer beskrevet i afsnit 3.d. c. Denne produktivitetsgevinst skal indgå i finansieringen af de samlede udgifter til almen praksis. 6. Den økonomiske ramme for almen praksis PLO anerkender, at budgetloven og regionernes samlede økonomiske vilkår nødvendiggør, at regionerne kan styre økonomien på almenlægeområdet ved at aktivitetsstigninger er under kontrol, og at regionerne har tilstrækkelig budgetsikkerhed det enkelte budgetår. a. Der skal indgås en aftale, som indeholder en fast økonomisk ramme og et økonomiprotokollat, som giver regionerne fuld sikkerhed for, at den fastlagte økonomiramme overholdes det enkelte år. b. Den økonomiske ramme tager udgangspunkt i rammen for 2. år af den gældende aftale, korrigeret for 1) virkningen af regionernes opsigelse af rammeaftalen vedr. centrifugering af blod, 2)

8 Side 8 virkningen af lægevagtsaftalen i Region Midtjylland samt 3) opsigelsen af lægevagtsaftalen i Region Hovedstaden. c. Den automatiske reguleringsordning ud over aftaleperioden bortfalder., svarende til de vilkår der er gældende for lønmodtagere. d. Der skal fortsat ske opgaveudlægning til almen praksis på basis af klare og velafgrænsede patientgrupper og opgavebeskrivelser. Der skal etableres et solidt fundament for strategisk opgaveudlægning, så regionerne har indsigt i, hvad meropgaven reelt udgør, og kan følge med i, at opgaven rent faktisk bliver løst efter udlægningen i det ønskede omfang og på det ønskede kvalitative niveau