IFRS-nyt Faglig udviklingsafdeling

Transkript

1 IFRS-nyt Faglig udviklingsafdeling IFRS-NYT Faglig udviklingsafd. lancerer et nyhedsbrev for IFRS-brugere med nyheder om IFRS og anden regulering for børsnoterede virksomheder. International regnskabsaflæggelse udvikler sig konstant og med hastige skridt i form af nye og ændrede standarder og fortolkningsbidrag. Dette stiller store krav for de virksomheder, som rapporterer efter IFRS om løbende orientering om denne nye regulering, idet ændringerne gør, at virksomhederne på et meget tidligt tidspunkt skal overveje konsekvenserne af nye regler i såvel periode- som årsrapporteringen. Målet med nyhedsbrevet IFRS-nyt er at medvirke til at skabe et overblik over ændringer af IFRS-standarderne samt anden regulering vedrørende regnskabsrapportering for børsnoterede virksomheder. Nyhedsbrevet vil blive udgivet ca. 4 gange årligt. Målet med nyhedsbrevet er at orientere om IFRS og herunder give overblik over ændringer til IFRS-standarder og fortolkninger, men også at fremhæve principielle afgørelser, der kan have betydning for fortolkning af reglerne. Der kan være behov for en dybere redegørelse af specifikke regler, hvilket kan ske ved henvendelse til Faglig udviklingsafd. Endvidere indeholder nyhedsbrevet temaer, der giver eksempler på anvendelse af bestemte regler. Dette nyhedsbrev har følgende indhold: IFRS-standarder og fortolkningsbidrag (godkendt af EU) Nyheder vedrørende anden regulering for børsnoterede virksomheder Tema: Revisionskomitéer Tema: Redegørelse for samfundsansvar i årsrapporten Tema: Redegørelse om virksomhedsledelse. IFRS-STANDARDER OG FORTOLKNINGSBIDRAG (GODKENDT AF EU) Standard I kraft Bemærkning IFRS 8 - Driftssegmenter Erstatter IAS 14 IAS 1 - Præsentation af årsregnskaber Væsentlige ændringer IAS 23 Låneomkostninger Renter skal aktiveres på anlægsinvesteringer IFRS 1/IAS Første indregning af datterselskaber IFRS-forbedringsforslag, IFRS 2, IAS 1/32, IFRIC 13, IFRIC En række mindre ændringer i flere standarder IFRS 8 - Driftssegmenter Virksomhedens aktiviteter skal opdeles i driftssegmenter svarende til den opdeling, der anvendes i den interne rapportering til brug for ledelsens evaluering og beslutninger af segmenternes resultater og beslutninger om fordeling af ressourcer mellem segmenterne. August 2009

2 Følgende oplysninger skal medtages, selvom oplysningerne ikke udgør en del af de præsentationspligtige segmenter: Virksomhedens samlede omsætning fordelt på produkter eller tjenesteydelser evt. opdelt på ensartede grupper Virksomhedens samlede omsætning fordelt på hjemland og øvrige lande Virksomhedens aktiver fordelt på aktiver i hjemlandet og øvrige lande Om der er kunder, som repræsenterer over 10% af omsætningen samt omsætningen fra de pågældende kunder. IAS 1 Præsentation af årsregnskaber De væsentligste ændringer i IAS 1 er: Totalindkomsten omfatter periodens resultat samt øvrig totalindkomst (Other Comprehensive Income). Øvrig totalindkomst omfatter bl.a. opskrivninger, valutakursreguleringer vedrørende udenlandske døtre og dagsværdireguleringer af finansielle aktiver disponible for salg. Der skal enten præsenteres én totalindkomstopgørelse eller en opgørelse af totalindkomsten i to separate opgørelser. De to separate opgørelser omfatter en resultatopgørelse og en totalindkomstopgørelse, hvor resultatet indgår i én linje. Totalindkomsten skal præsenteres i én linje i egenkapitalopgørelsen. Skatteeffekten af hvert enkelt element i øvrig totalindkomst skal fremgå særskilt. Ved ændringer af anvendt regnskabspraksis eller ved reklassifikationer skal der præsenteres to års sammenligningstal for balancen. Særskilt præsentation af beløb, der tilbageføres fra egenkapitalen og posteres i resultatopgørelsen (f.eks. ved realisering af aktiver disponible for salg). Ændring af terminologi, f.eks. ændres Balance til Opgørelse af finansiel stilling. Der er ikke krav om ændring af terminologien i årsregnskabet. IAS 23 - Låneomkostninger Tidligere var det valgfrit, om virksomheden ville aktivere låneomkostninger tilknyttet kvalificerende aktiver, eller om disse skulle føres i resultatopgørelsen. Denne valgfrihed er nu fjernet, hvorefter virksomheden er påkrævet at aktivere låneomkostninger. Kvalificerende aktiver er aktiver, som kræver en væsentlig tidsperiode for at blive klar til deres planlagte anvendelse eller salg, f.eks. opførelse af en ejendom. Det er ikke krævet, at der aktiveres låneomkostninger på aktiver, der måles til dagsværdi, eller produceres i store mængder. Ved ændring af regnskabspraksis som følge af ændringerne til IAS 23 skal der alene ske aktivering af låneomkostninger på aktiver, hvor påbegyndelsesdatoen for aktivering er eller senere. IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS og IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber Der er tale om følgende ændringer: Lempelse om kravet til opgørelse af oprindelig kostpris i dattervirksomheder, joint ventures og associerede virksomheder i forbindelse med overgang til IFRS. Fremover kan moderselskabet anvende dagsværdi eller regnskabsmæssig værdi, opgjort efter tidligere regler, som kostpris i åbningsbalancen. Kravet om modregning af modtaget udbytte i kostprisen for datterselskaber bortfalder, hvorefter det samlede udbytte kan indregnes i resultatopgørelsen, selvom udbyttet stammer fra indtjening i dattervirksomheden fra før moderselskabets ejerskab af dattervirksomheden. Det er dog samtidig præciseret, at en sådan udbytteudbetaling er en indikation på nedskrivning af kapitalandelens værdi. IFRS-forbedringsforslag IASB har i maj 2008 offentliggjort en række mindre forbedringsforslag til eksisterende standarder, som er godkendt af EU i januar Hovedparten af forslagene er gældende for regnskabsår, der begynder eller senere. De væsentligste ændringer er følgende: 2

3 Virksomheden skal klassificere alle aktiver og forpligtelser i henhold til IFRS 5 (Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på videresalg, og ophørte aktiviteter), selvom moderselskabet efterfølgende beholder en ikke-kontrollerende ejerandel i den tidligere dattervirksomhed. Ejendomme under opførelse eller om- eller tilbygning med henblik på fremtidig anvendelse som investeringsejendomme skal i byggefasen måles i henhold til IAS 40 (Investeringsejendomme). Tidligere skulle disse ejendomme følge IAS 16 (Materielle anlægsaktiver) i byggefasen, hvilket betød måling til kostpris. Materielle anlægsaktiver, som virksomheden har besiddet med henblik på udlejning, skal reklassificeres til varebeholdninger, når udlejning er ophørt, og aktivet efterfølgende besiddes med henblik på salg. Herefter følges de almindelige regler for indregning af omsætning i overensstemmelse med IAS 18. Tidligere var der ingen undtagelser til kravet om, at gevinster ved salg af anlægsaktiver præsenteres som en nettogevinst i resultatopgørelsen. Forudbetalte omkostninger til reklame og markedsføring må kun indregnes i balancen indtil det tidspunkt, hvor virksomheden har fået adgang til varen, eller serviceydelsen er modtaget. Ikke anvendte reklameartikler kan således ikke anses for at være forudbetalte omkostninger, når levering af artiklerne er sket til virksomheden. NYHEDER VEDRØRENDE ANDEN REGULERING FOR BØRSNOTEREDE VIRKSOMHEDER I 2008 blev der gennemført ændringer af årsregnskabsloven, som har betydning for børsnoteredes regnskaber for Ophævelse af krav om revision af ledelsesberetning Ophævelsen af kravet om revision af ledelsesberetning gælder for regnskabsår, der begynder eller senere. Som følge af ændringerne er det Faglig udviklingsafdelings holdning, at oplysningsforpligtelser i henhold til IFRS ikke bør placeres i ledelsesberetningen, men i stedet skal placeres i noterne til regnskabet, som er underlagt revisionspligt. Såfremt oplysningskrav i henhold til IFRS fortsat placeres i ledelsesberetningen, er det et krav, at der i noterne henvises til ledelsesberetningen, således at oplysningskravene er dækket af selve årsregnskabet. I dette tilfælde bliver de omfattede dele af ledelsesberetningen omfattet af revisionspligt. Det er også muligt fortsat at placere oplysningsforpligtelser i henhold til IFRS i ledelsesberetningen, hvis virksomheden frivilligt aftaler med revisor, at ledelsesberetningen i sin helhed skal revideres. Ophævelse af kravet om, at børsnoterede virksomheder skal aflægge modervirksomhedens årsregnskab efter IFRS Ophævelsen af kravet om aflæggelse af modervirksomhedens regnskab efter IFRS medfører, at modervirksomhedens regnskab fremover kan aflægges efter årsregnskabsloven og dermed, at f.eks. kapitalandele i dattervirksomheder kan indregnes efter regnskabsmæssig indre værdi. Børsnoterede virksomheder, som ikke har dattervirksomheder, og som derfor ikke aflægger koncernregnskab, skal fortsat aflægge deres regnskab efter IFRS. Oplysninger om samfundsansvar Oplysningsforpligtelserne om samfundsansvar gælder for såvel store C-virksomheder som D-virksomheder og kræver et ressourceforbrug i virksomheden, hvis der skal være noget at skrive om i overensstemmelse med hensigten i årsregnskabsloven. Virksomheden skal redegøre for sine politikker for samfundsansvar, og hvordan disse politikker omsættes til handling samt yderligere, hvad virksomheden har opnået ved at fokusere på samfundsansvar. Emnet er omtalt yderligere i Tema: Redegørelse for samfundsansvar i årsrapporten. Oplysninger om virksomhedsledelse Det er Faglig udviklingsafdelings holdning, at børsnoterede virksomheder bør være opmærksomme på dette nye oplysningskrav, og at der arbejdes med beskrivelsen af virksomhedsledelse i god tid før regnskabsaflæggelsen. Beskrivelsen skal omfatte kodeks for virksomhedsledelse, redegørelse for interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen samt sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg. Emnet er omtalt yderligere i Tema: Redegørelse om virksomhedsledelse. 3

4 Tema: Revisionskomité For børsnoterede virksomheder gælder, at de fra førstkommende ordinære generalforsamling afholdt efter skal etablere en revisionskomité. Kravet herom findes i Revisorlovens 31. Der gælder følgende formelle krav til revisionskomitéens medlemmer: Revisionskomitéen skal bestå af bestyrelsesmedlemmer, som dog ikke samtidigt indgår i virksomhedens direktion Mindst ét medlem af revisionsudvalget skal både være uafhængig af virksomheden og have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og revision. Virksomhederne kan vælge at lade den samlede bestyrelse varetage revisionskomitéens opgaver, forudsat at ingen bestyrelsesmedlemmer indgår i direktionen og mindst ét bestyrelsesmedlem er uafhængig af virksomheden og har kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og revision. Små børsnoterede virksomheder, som i to år i træk ikke overskrider to ud af tre af følgende grænser: nettoomsætning på EUR 50 mio. balancesum på EUR 43 mio. 250 medarbejdere kan vælge at lade den samlede bestyrelse varetage revisionskomitéens opgaver. Det eneste krav for disse virksomheder er, at bestyrelsesformanden ikke indgår i virksomhedens direktion. Der er således ikke krav om, at mindst ét bestyrelsesmedlem skal være uafhængig af virksomheden og have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen og revision. Ved uafhængighed forstås, at medlemmet af revisionskomitéen ikke har nogen erhvervsmæssige, familiemæssige eller andre bånd til selskabet m.v., som kan give anledning til en interessekonflikt. Kvalifikationerne inden for regnskabsvæsen eller revision kan være opnået ved uddannelse eller ved praktisk erfaring og skal sikre, at medlemmet har tilstrækkelig kompetence til, at revisionskomitéen kan foretage en selvstændig vurdering af de opgaver, der er pålagt revisionskomitéen. Revisionskomitéens opgaver Det er revisionsudvalgets opgave at sikre, at der gennemføres en effektiv og omhyggelig revision, og at der afsættes fornødne ressourcer til at sikre regnskabsaflæggelse og revision af høj kvalitet. Revisionskomitéens opgaver skal i det mindste bestå af: Overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen Overvåge, om virksomhedens interne kontrolsystem, eventuelle interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt Overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v. Overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, herunder særligt leveringen af yderligere tjenesteydelser til virksomheden Indstille valg af revisor til bestyrelsen. Revisionskomitéens opgaver fastlægges ved, at bestyrelsen udarbejder et kommisso rium, hvori komitéens ansvarsområder og kompetence fastlægges. Revisionskomitéen og revisionskomitéens opgaver er en delmængde af bestyrelsen og bestyrelsens opgaver. Revisionskomitéen er i princippet en forberedende funktion for den samlede bestyrelse og ændrer som udgangspunkt ikke på det enkelte bestyrelsesmedlems ansvar og pligter. Revisionskomitéens arbejde medvirker derfor alene til en øget behandlingsdybde. Omvendt kan det ikke udelukkes, at medlemmer af revisionskomitéen har et større ansvar i form af tidligere handlepligt pga. en større sagkundskab end de øvrige bestyrelsesmedlemmer. 4

5 Der findes ingen lovkrav til, hvordan opgaverne i revisorlovens 31 skal udføres af revisionskomitéen. Da kravet om revisionskomité er nyt i Danmark, findes der heller ingen best practice. Det er således op til bestyrelsen i hvert enkelt selskab at tilrettelægge opgaveløsningen og fastsætte omfanget heraf, således at det sikres, at de i revisorlovens 31 nævnte opgaver er løst. Tilrettelæggelsen af opgaveløsningen og omfanget heraf skal tage udgangspunkt i og tilpasses virksomhedens risici og kompleksitet. Det foreslås, at de opgaver, der er fastsat af bestyrelsen i kommissoriet, nedbrydes til konkrete opgaver, som indsættes i en årsplan for revisionskomitéens møder. Et eksempel på dette kunne se således ud: 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal Årsafslutning Overvågning af regnskabsaflæggelsen Vurdering af kvartalsmeddelelse Vurdering af anvendt regnskabspraksis Vurdering af væsentlige regnskabsmæssige skøn Overvågning af interne kontrolsystemer Gennemgang af revisionsrapporter Gennemgang af interne risikorapporter Overvågning af ekstern revision Vurdering af uafhængighed, services etc. Gennemgang af rapporteringer fra revisor Vurdering af revisionsaftale og revisors revisionsstrategi Overvågning af regnskabsaflæggelsen Vurdering af kvartalsmeddelelse Vurdering af anvendt regnskabspraksis Vurdering af væsentlige regnskabsmæssige skøn Overvågning af interne kontrolsystemer Gennemgang af interne forretningsgange og kontrolprocedurer Gennemgang af revisionsrapporter Overvågning af ekstern revision Vurdering af uafhængighed, services etc. Gennemgang af rapporteringer fra revisor Overvågning af regnskabsaflæggelsen Vurdering af kvartalsmeddelelse Vurdering af anvendt regnskabspraksis Vurdering af væsentlige regnskabsmæssige skøn Påse overholdelse af regnskabsmanualer Overvågning af interne kontrolsystemer Gennemgang af revisionsrapporter Gennemgang af interne risikorapporter Overvågning af ekstern revision Vurdering af uafhængighed, services etc. Gennemgang af rapporteringer fra revisor Overvågning af regnskabsaflæggelsen Vurdering af årsregnskabsmeddelelse og årsrapport Vurdering af anvendt regnskabspraksis Vurdering af væsentlige regnskabsmæssige skøn Overvågning af interne kontrolsystemer Gennemgang af revisionsrapporter Overvågning af ekstern revision Vurdering af uafhængighed, services etc. Gennemgang af rapporteringer fra revisor Indstille valg af revisor Revisionskomitéens pligt består alene i at overvåge (dog også kontrollere for så vidt angår revisors uafhængighed), og det er således ikke hensigten, at revisionskomitéen selv skal foretage egentlige kontroller. Revisionskomitéen skal sikre, at der foreligger politikker, forretningsgange, manualer osv. i fornødent omfang. Overvågningen sker derefter ved at indkalde relevant materiale/dokumenter, medarbejdere, direktion, revision og evt. eksterne rådgivere med henblik på, at revisionskomitéen kan tilegne sig og påse de oplysninger, som er relevante, og få oplysninger om, at politikker, forretningsgange, manualer, deadlines for rapporteringer, funktionsadskillelser osv. overholdes. Det er således nødvendigt at definere informationsbehovet og kommunikere tidsplaner og informationsbehov ud til personer, som skal bidrage med de nødvendige oplysninger. 5

6 Særligt om finansielle virksomheder For virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet er i henhold til revisorlovens 31 udstedt en bekendtgørelse, der gælder særligt for disse virksomheder. For disse virksomheder gælder de generelle regler i revisorlovens 31 tilsvarende, dog er der følgende forskelle: Bestyrelsen i finansielle virksomheder skal mindst én gang årligt tage stilling til behovet for etablering af en revisionskomité. I revisorlovens 31 er det fastsat, at det alene er børsnoterede virksomheder, der skal etablere revisionskomitéer, dog ikke dattervirksomheder, hvis modervirksomheden har en revisionskomité. Denne afgrænsning gælder ikke for finansielle virksomheder, hvorfor det principielt er alle virksomheder, der skal vurdere behovet for etablering af revisionskomité, også dattervirksomheder samt ikke-børsnoterede virksomheder. I henhold til bekendtgørelsen er det dog muligt at oprette en fælles revisionskomité for de virksomheder i en finansiel koncern, som er pligtige til at etablere revisionskomité, hvilket dog medfører nogle ekstra opgaver for denne komité. Danske børsnoterede finansielle virksomheder skal etablere en revisionskomité Ikke-børsnoterede finansielle virksomheder skal etablere en revisionskomité, hvis virksomheden i to år i træk har en balancesum på over DKK 500 mio. Kravet om kvalifikationerne hos mindst ét medlem af revisionskomitéen er mere restriktivt for finansielle virksomheder, idet der specifikt kræves, at kvalifikationer opnået gennem praktisk erfaring skal være fra virksomheder, der aflægger regnskab efter lov om finansiel virksomhed eller IFRS. For ikke-finansielle børsnoterede virksomheder er det tilstrækkeligt at have kompetencer inden for regnskabsvæsen og revision. 6

7 Tema: Samfundsansvar Folketinget vedtog den ændringer af årsregnskabsloven vedrørende redegørelse om samfundsansvar. Ændringen gælder for store C- og D-virksomheder og gælder for regnskabsår, der begynder eller senere. Redegørelsen kan undlades for dattervirksomheder, som indgår i et koncernregnskab, der afgiver oplysningerne for koncernen som helhed. Redegørelsen om samfundsansvar skal bestå af følgende: Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor. Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Hvis virksomheden ikke har formuleret politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses. Ved virksomhedens samfundsansvar forstås, at virksomheden frivilligt integrerer hensyn til bl.a. menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold og bekæmpelse af korruption. Lovens formål er at tilskynde virksomheder til at forholde sig aktivt til deres samfundsansvar og integrere dette i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter, således at det giver værdi for såvel samfundet som for virksomheden. Beskrivelsen af samfundsansvar i årsrapporten er "sidste led" i en længere proces, hvor den enkelte virksomhed definerer sine politikker for samfundsansvar, og derefter fører disse ud i livet og rapporterer herom på kontinuerlig basis. Politikkerne for samfundsansvar kan i høj grad have en forretningsdrevet tilgang. Virksomhedens tilgang til samfundsansvar starter således på et "strategisk" niveau, der skal sikre sammenhæng mellem eksempelvis social og miljømæssig ansvarlighed på den ene side og virksomhedens kommercielle forretning på den anden. Der findes internationale anerkendte standarder og retningslinjer for samfundsansvar, som vil skabe troværdighed om virksomhedens arbejde med samfundsansvar og gøre international sammenligning mulig, f.eks. FN s Global Compact. Det er Faglig udviklingsafdelings holdning, at omfattede virksomheder bør forholde sig til lovkravet om beskrivelse af samfundsansvar allerede nu. Der er f.eks. følgende relevante spørgsmål, der bør overvejes, hvis virksomheden ikke allerede nu arbejder aktivt med samfundsansvar: Ønsker virksomheden at fremstå som en virksomhed, der påtager sig samfundsansvar? Er der negative konsekvenser for virksomheden ved ikke aktivt at arbejde med samfundsansvar bl.a. set i lyset af den stigende fokusering på området? Hvilket samfundsansvar er væsentligt for virksomheden at arbejde med hvad er realistisk? Hvad er målet med at arbejde med samfundsansvar, herunder det forretningsmæssige mål? Skal arbejdet med samfundsansvar baseres på internationale standarder og retningslinjer? Er der tilstrækkelige ressourcer i virksomheden til at arbejde med samfundsansvar? Hvordan skal politikkerne for samfundsansvar implementeres i virksomheden? Hvordan sikres grundlag for redegørelsen i årsrapporten om opnåede resultater? Hvem ønsker virksomheden er målgruppen, når redegørelsen for samfundsansvar skal udarbejdes? Redegørelsen om samfundsansvar kan være et stærkt værktøj til at promovere virksomheden som en ansvarlig virksomhed. Målet med dette kan være at fastholde/tiltrække medarbejdere, kunder osv. Målet og ambitionen for samfundsansvar bør afpasses virksomhedens aktiviteter, således at virksomhedens arbejde med samfundsansvar fremstår troværdigt. Et ejendomsselskab, der opfører ejendomme i Danmark, kan således f.eks. definere en politik om at stille miljømæssige krav til sine underleverandører for at fremstå som en grøn virksomhed. Dermed kan virksomheden tilføre de færdigopførte ejendomme ekstra værdi i bestræbelserne på at tiltrække købere, lejere osv. På hjemmesiden findes vejledning, gode råd, værktøjer, links og debatter, som giver gode idéer til arbejdet med samfundsansvar. 7

8 Tema: Virksomhedsledelse Ved ændringen af årsregnskabsloven den blev der indført krav om, at virksomheder i regnskabsklasse D skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse. Formålet med redegørelsen er bl.a. at sikre troværdighed ved offentliggørelse af finansielle oplysninger. Virksomheder i regnskabsklasse D, der ikke har aktier noteret på en børs, skal alene redegøre for de interne kontrol- og risikostyringssystemer. Kodeks for virksomhedsledelse Kravene om redegørelse om kodeks for virksomhedsledelse ændrer ikke meget for børsnoterede selskaber på OMX Nordic Exchange Copenhagen. Disse virksomheder har hidtil været omfattet af Anbefalinger for god selskabsledelse, jf. fondsbørsens regler, og har redegjort herfor efter følg-eller-forklar -princippet i ledelsesberetningen. Årsregnskabslovens nye bestemmelse følger også følg-eller-forklar -princippet. Ud over henvisning til, hvilke kodekser virksomheden er omfattet af, skal der alene redegøres for de dele af kodeksen, der ikke følges, herunder skal dette begrundes. Der skal redegøres for alle kodekser, der følges, uanset om dette er påkrævet eller frivilligt. Der stilles p.t. ikke krav om, hvorvidt virksomheder noteret på Dansk Autoriseret Markedsplads A/S følger en kodeks for virksomhedsledelse. Disse virksomheder skal således angive, at de ikke er omfattet af en kodeks og blot redegøre for, hvilke kodekser der frivilligt følges efter følg-eller-forklar -princippet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er bemyndiget til at udstede regler for, at oplysningerne om virksomhedsledelse gives på selskabets hjemmeside, og at selskabet i ledelsesberetningen blot henviser til hjemmesiden. Hvis virksomheden vælger denne løsning, udgør beskrivelsen på hjemmesiden en del af årsrapporten. Hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen Kravet om beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer vedrørende regnskabsaflæggelsen er nyt. Kravet ændrer ikke på ledelsens ansvar i virksomheden. Der skal blot redegøres for den del, der relaterer sig til regnskabsaflæggelsen. Det er Faglig udviklingsafdelings holdning, at virksomhederne allerede nu bør fokusere på oplysningskravet, idet kravet om redegørelsen retter fokus på de interne kontrol- og risikostyringssystemer, der relaterer sig til regnskabsaflæggelsen. Ledelsen skal endvidere sikre, at der foreligger den fornødne dokumentation for oplysningerne. Beskrivelsen skal afspejle de aktuelle forhold og skal derfor være tilpasset den enkelte virksomheds karakteristika (f.eks. størrelse, kompleksitet og struktur). Beskrivelsen bør omfatte: Procedurer eller systemer, som virksomheden har indført i forbindelse med risikostyringen, herunder hvorledes ledelsen løbende identificerer og styrer risici for væsentlige fejl i regnskabsaflæggelsen. Interne kontrolsystemer, som er indført i virksomheden til sikring af, at væsentlige fejl i regnskabsaflæggelsen bliver imødegået, opdaget og korrigeret. Dokumentationen for de afgivne oplysninger omfatter bl.a. ledelsesgodkendte politikker og procedurer for regnskabsaflæggelsen, f.eks. regnskabs- og rapporteringsmanualer på væsentlige regnskabsmæssige poster, ved virksomhedskøb osv., som indeholder krav om forretningsgange, funktionsadskillelser, procedurer for godkendelser, interne kontroller, krav til afstemninger, beskrivelse af regnskabspraksis og konsolideringsprincipper samt politikker for finans, it, skat osv. Et væsentligt element i planlægningen af redegørelsen i ledelsesberetningen er at fastlægge det grundlag, der skal være til stede, for at redegørelsen kan udarbejdes. Det må forventes, at grundlaget skal være mere formaliseret, end hvad de fleste virksomheder normalt er vant til, herunder at ledelsen formelt har godkendt politikker, instrukser osv. Det er herudover væsentligt, at det sikres, at politikker, instrukser m.v. er implementeret korrekt i virksomheden, samt at ledelsen foretager kontrol heraf og løbende foretager korrektioner efter behov. 8

9 Sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg Der skal gives en beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion. Beskrivelsen kan omfatte ledelsesorganernes (direktion og bestyrelse) opgaver og ansvar. Omfattede udvalg kan være nominerings-, vederlags- og revisionsudvalg. Vedrørende udvalg anbefales det, at væsentlige punkter i udvalgets kommissorium oplyses i ledelsesberetningen med oplysning om navnene på medlemmerne og antallet af møder. 9